Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

Socialudvalget 2013-14
SB 10 2
Offentligt

vTIC

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden

1061 København K

T 72205001

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

M inisterredegorelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 10/2013

om fejludbetalinger at sociale ydelser

J.nr. 2013-3936

Statsrevisorerne har i brev af 28. februar 2014 bedt mig om en redegørelse for de

foranstaltninger og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning til Statsrevisoreme

nr. 10/2013 om fej ludbetalinger af sociale ydelser giver anledning til.

Jeg er enig i Statsrevisoremes vurdering af, at der er en samfundsmæssig gevinst

ved at forebygge, at der sker fejludbetalinger af sociale ydelser. At forebygge fejl-

udbetalinger af offentlige ydelser er langt mere effektivt end at fange fejlene i ef

terfølgende kontroller.

Det er afgørende for opbakningen til vores velfærdsstat, at borgerne får den ydelse,

de har ret til, hverken mere eller mindre. Ligeledes er det undergravende for tilli

den til vores velfærdssystem, hvis staten og kommunerne sætter penge til, fordi der

er fejl i udbetalingerne. Og det er et retssikkerhedsproblem, såfremt borgere ikke

får de ydelser, som de er berettiget til.

At minimere omfanget af fej ludbetalinger af sociale ydelser har derfor en høj prio

ritet i både regeringen og hos mig som beskæftigelsesminister, uanset om fej ludbe

talingerne skyldes fejl hos myndigheder, fejl hos borgeren eller egentligt snyd.

I beretningen beskriver Rigsrevisionen bl.a. de initiativer, som regeringen har taget

for at minimere omfanget af fejludbetalinger. Her er jeg glad for at kunne konstate

re, at der både tværministerielt og på mit eget ministerområde er sat mange skibe i

søen i de senere år.

Regeringens intentioner om at modernisere og effektivisere den offentlige sektor

blev formuleret i regeringens 2020-plan. Et vigtigt redskab til at udmØnte 2020-

planen er den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som er fastlagt af stat, kom

muner og regioner. Digitaliseringsstrategien indeholder bl.a. en række initiativer,

hvor det primære formål er at undgå fejludbetalinger eller snyd med sociale ydelser.

Det er med udgangspunkt i disse initiativer i digitaliseringsstrategien samt i de

årlige forhandlinger om kommunernes økonomi at ministerierne sammen med

kommunerne og Udbetaling Danmark har etableret det såkaldte ESK-samarbejde

(Effektiv Sagsbehandling og Kontrol). ESK-samarbejdet har gennemfØrt et omfat

tende analysearbejde med henblik på at afdække muligheder og udfordringer på en

række udbetalingsområder med det mål at effektivisere administrationen, bl.a. så

fejludbetalinger kan undgås.

—

APR

—

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

Samtidig med arbejdet om udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliserings

strategi og ESK-samarbejdet har Beskæftigelsesministeriet også et stort fokus på at

forebygge, at fejludbetalinger overhovedet finder sted. Ministeriets arbejde med at

gøre sagsgangene digitale og lave administrative løsninger, der kan forhindre fej I-

udbetalinger, indgår som et integreret element allerede ved forberedelse af reform-

initiativer og ny lovgivning.

Især brugen af relevante registre, bl.a. SKAT’s indkomstregister, indgår i dette ar

bejde, og der kan som eksempel peges på den netop gennemførte kontanthjælpsre

form og den forestående udmØntning af sygedagpengereformen, som fremsættes

for Folketinget i maj 2014.

Vedrørende Rigsrevisions beretning

Rigsrevisionens beretning og Statsrevisoremes bemærkninger hertil fokuserer på

følgende områder, som de ikke finder tilfredsstillende:

• At Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold ikke har en strategi eller mål for indsatsen mod fej ludbeta

linger.

• At kommunernes indsats i mindre grad er rettet mod borgerfeji.

• At kommunernes kommunikation med borgerne er præget af et svært sprog.

Vedrørende en strategi for indsatsen mod fej/udbetalinger

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet og

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke har en stra

tegi eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser.

I forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har regeringen og kom

munerne som nævnt etableret det fællesoffentlige samarbejde i ESK. ESK

samarbej det er organiseret som en fælles styregruppe under ledelse af Finansmini

steriet (Digitaliseringsstyrelsen).

Der er i regi af ESK-samarbej det gennemført et omfattende analysearbejde af

kommunernes og Udbetaling Danmarks sagsbehandling af sociale ydelser med

henblik på at afdække muligheder og udfordringer på en række udbetalingsområ

der. Det gælder både i forhold til udbetalingen, den løbende sagsbehandling og den

efterfølgende kontrol. Målet er at afdække nye muligheder, som kan gøre sagsbe

handlingen mere professionel og effektiv, så fejludbetalinger kan undgås. Smartere

systemer skal hjælpe sagsbehandlere og borgere til ikke at begå fejl, så borgerne får

den ydelse, de har krav på.

Analysearbejdet har i 2013 manifesteret sig i forslag til seks initiativer, som kan

medvirke til en mere sammenhængende og koordineret indsats for effektiv sagsbe

handling og kontrol på kort og mellemlangt sigt. Det drejer sig om følgende initia

tiver, som også er afspej let i kommuneaftalen for 2014:

1. øget automatisering af sagsbehandlingen: Særligt fokus på modeller for yderli

gere anvendelse af data fra SKAT’s indkomstregister i sagsbehandlingen.

2. Fællesoffentlig kontrol: Mere målrettet og effektfuld kontrolindsats på tværs af

de sociale ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

3. Effektiv opsætning og håndtering af digitale advis’er i den løbende sagsbehand

ling: Implementering af advis’er om ændringer i CPR-register, indkomst mv.

4. Bedre adgang til aktuelle formueoplysninger: Bedre og hyppigere adgang til

formuedata på ydelsesområder, hvor borgerens formue indgår som kriterium.

5. Bedre kontroL af ægteskabs- og bopælsregistrering og flytninger mv.

6. Opfølgning på indsats og effekt: Bl.a. fokus på implementering af indikatorer til

at følge op på effekten af den igangsatte indsats.

Arbejdet med alle seks initiativer er i gang på forskellige stadier, hvoraf en del er

ved at blive implementeret i kommunerne og Udbetaling Danmark, nogle er ved at

blive udmøntet i lovgivning, mens endnu andre fortsat analyseres med henblik på

beslutning i forbindelse med kommuneøkonomiforhandlingerne for 2015.

Jeg er enig med Statsrevisorerne i, at det er relevant at have en strategi for den

tværministerielle indsats mod fej ludbetalinger. På baggrund af de beskrevne tiLtag

er det vurderingen, at de initiativer, der er gennemført og iværksat, har et sammenhæn

gende strategisk sigte, og at de kan udgøre grundlaget for en fremadrettet strategisk ramme

for at imødegå fejludbetalinger på tværs af ministerieme, kommunerne og Udbetaling

Danmark.

Vedrørende kommunernes indsats mod borgerfeji

Statsrevisoreme finder det ikke tilfredsstillende, at kommunernes indsats mod fejl-

udbetalinger i mindre grad har været rettet mod at forebygge fejl hos borgerne.

I sammenhæng hermed anbefaler Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriet og

Ministeriet for BØrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i samarbejde med

kommunerne tilrettelægger deres indsats for at mindske fejludbetalinger, så den ta

ger udgangspunkt i alle fejlkilder, dvs, uanset om fejludbetalingerne skyldes myn

dighedsfejl, borgerfejl eller snyd.

Jeg er enig i Rigsrevisionens vurdering af, at det er relevant at tilrettelægge indsat

sen mod fejludbetalinger, så den tager udgangspunkt i alle fejlkilder.

Det er min opfattelse, at de seks initiativer, der er blevet peget ud i ESK-regi, til

sammen er med til at adressere myndighedsfejl, borgerfejl og egentligt snyd. Et

konkret initiativ herfra, som både tager udgangspunkt i at minimere myndigheds

fejl og borgerfejl, er automatiseringen af sagsbehandlingen på boligstøtte- og pen

sionsområdet og inden længe også sygedagpengeområdet. Ved at anvende oplys

ninger fra SKAT’s indkomstregister og andre relevante registeroplysninger direkte

i kommunernes sagsbehandling skal borgeren afgive langt færre eller ingen oplys

ninger selv. Dette forhindrer både fejl fra sagsbehandleren og fejloplysninger fra

borgeren.

Et andet initiativ fra ESK-samarbej det, som også hjælper både myndigheden og

borgeren til ikke at begå fejl, er forbedringen af kommunernes og Udbetaling

Danmarks brug af digitale alarmklokker eller “advis’er” i sagsbehandlingen.

Advis’er er elektroniske beskeder, som gør en sagsbehandler opmærksom på, at der

er sket ændringer i borgerens forhold, fx adresse- og indkomstforhold. Ved at for

bedre den måde, som kommunerne og Udbetaling Danmark opsætter og håndterer

—

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

disse advis’er, vil eventuelle fej ludbetalinger kunne standes langt hurtigere og i

mange situationer undgås.

Initiativerne i ESK-samarbejdet flugter også med initiativerne på Beskæftigelses

ministeriets område. Her er der iværksat en række initiativer, som har fokus på at

sikre en effektiv og korrekt udbetaling af ydelser. Også her er formålet at automati

sere sagsbehandlingen af ydelser i videst muligt omfang, så fej ludbetalinger kan fo

rebygges. Det gælder alle slags fejludbetalinger, uanset om de skyldes myndig

hedsfejl, borgerfejl eller snyd.

Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, er et godt eksempel på,

hvordan sikring af en effektiv og korrekt administration tænkes ind allerede i det

lovforberedende arbejde. Det er målet, at administrationen af kontanthjælpsområ

det, herunder forsØrgelsespligt for samlevende, i videst muligt omfang skal digitali

seres, så administrationsgrundlaget bliver så klart og enkelt som muligt, og fejlud

betalinger og socialt snyd forebygges. I forbindelse med den lovmæssige udmØnt

ning af kontanthjælpsreformen blev dette mål fremhævet, og der blev indfØrt

hjemmel til, at der kan udveksles relevante oplysninger mellem en række ministeri

er med tilhørende styrelser, kommuner, arbejdslØshedskasser, SKAT, Det Centrale

Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, ATP, Nemkonto-registret og

andre myndigheder, der medvirker i forvaltningen af de arbejdsmarkedsrettede

ordninger.

Samtidig blev kommunerne forpligtet til at anvende oplysninger fra relevante regi

stre, som kommuneme har adgang til, når der skal træffes afgørelser om kontant-

hjælp og uddannelseshjælp. Ved indhentelse af oplysningerne fra forskellige regi

stre skabes et bedre administrationsgrundlag, og kommuneme skal ikke indhente

oplysninger om en persons Økonomiske eller personlige forhold hos personen selv.

Dette vil minimere risikoen for borgerfejl og bidrage til en mere effektiv sagsbe

handling.

Tilsvarende kan der peges på sygedagpengereformen, der blev indgået bred politisk

aftale om i december 2013, og hvor udkastet til lovforslag, der udmØnter aftalen,

netop har været i hØring. Hovedindholdet i aftalen er, at alle sygemeldte skal sikres

Økonomisk tryghed under hele deres sygdomsforlØb, og at indsatsen for sygemeldte

skal fremrykkes, forbedres og målrettes syge borgere med stØrst behov.

Sigtet er bl.a., at sagsgangene i sygedagpengesager bliver så enkle som muligt med

mindst mulig administrativ byrde for den sygemeldte, arbejdsgiveren og kommu

nen. Det indebærer blandt andet, at de digitale muligheder især SKAT’s ind

komstregister skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere effektivt sygedag

pengesystem.

—

Udover de ovenfor skitserede initiativer skal det afslutningsvis bemærkes, at Be

skæftigelsesministeriet vil fortsætte drøftelserne om kommunernes og Udbetaling

Danmarks indsatser mod borgerfejl i den tværministerielle arbejdsgruppe, der er

nedsat under Ministeriet for BØrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

hvor også KL og Udbetaling Danmark deltager. Her behandles tværgående temaer

bl.a. med henblik på at styrke fokus på at forebygge borgerfejl.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

På baggrund af de beskrevne tiltag er det min vurdering, at der i såvel ESK

samarbejdet som i BeskæftigeLsesministeriet bliver taget mange væsentlige skridt

for at understøtte, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan forbedre indsatsen

for at undgå fej ludbetalinger, herunder også fej ludbetalinger, der skyldes borger-

fejl.

Vedrørende kommunernes kommunikation med borgerne

Endelig finder Statsrevisorerne, at myndighedernes kommunikation med borgerne i

flere tilfælde er præget af et svært sprog og dårlig opsætning af vejledninger m.v.

Jeg deler Statsrevisorernes vurdering af, at det ikke er tilfredsstillende, hvis kom

munernes vejledning af borgerne er præget af så svært sprog og dårlig opsætning,

at det er svært for borgerne at forstå deres ret og pligt.

Det er de udbetalende myndigheder, der har ansvaret for at sikre, at ydelsen bliver

udbetalt på et korrekt grundlag, samt at borgerne får en korrekt og forståelig vej

ledning om de gældende regler på området. På samme måde er det de udbetalende

myndigheders ansvar at sikre, at dokumenter, der sendes til borgeren som led i

sagsbehandlingen, herunder partshøringsskrivelser og afgørelser, er skrevet i et

sprog, som borgerne kan forstå, men at det samtidig er juridisk korrekt.

Beskæftigelsesministeriet har overfor KL understreget de udbetalende myndighe

ders pligt til at hjælpe borgerne ved at give dem korrekt og forståelig vejledning og

ved at udforme skrivelser på en måde, så de er forståelige og juridisk korrekte. KL

har i forlængelse heraf oplyst, at KL arbejder på at sikre en god kommunikation

med borgerne i tilknytning til udviklingen af bl.a. brugervenlige selvbetjeningsløs

finger for at hjælpe borgerne, så de undgår at begå fejl. Det sker i forbindelse med

udviklingen af de store udbetalingssystemer på det kommunale område.

Som opfølgning på beretningen vil Beskæftigelsesministeriet fortsætte drøftelserne

med KL.

På baggrund af de beskrevne tiltag er det min forventning, at kommunerne fremad

rettet vil have et fortsat fokus på at gøre kommunikationen til borgerne forståelig

både på papir og digitalt.

Der er samtidig med fremsendelsen af denne redegørelse sendt en kopi til Rigsrevi

sor.

Mette Frederiksen

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

10/2013

STATSREVISO

RERNE

Beretning om

feiludbetalinger af Sociale ydelser

W7’

“-..-j&

$ç

:‘-:

—

__.

%‘

—

.—

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

10/2013

Beretning om

fejludbetalinger af sociale ydelser

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister,

jf. §

3 i lov om

statsrevisorerne og

18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber mm.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber,

minister.

18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold samt beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til be

retningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i juni 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

—

i dette tilfælde Endelig

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dklstatsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: distributionrosendahls-schultzgrafisk.dk

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-426-1

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. februar 2014

BERETNING OM FEJLUDBETALINGER AF SOCIALE YDELSER

Sociale ydelser er den økonomiske hjælp og støtte, som borgere kan modtage fra

offentlige myndigheder, fx kontanthjælp eller folkepension. De samlede offentlige

udgifter til sociale ydelser udgjorde 268,6 mia. kr.

2012.

Der foreligger kun få analyser af det mulige omfang af fejludbetalinger. Et usikkert

skøn er, at 2-4 % af udbetalingerne eller 5-10 mia. kr. kan være fejibehæftede,

dvs, at der er udbetalt for meget eller for lidt. Fejl kan være snyd, fx hvis en borger

bevidst afgiver forkerte oplysninger for at få en social ydelse, eller fejl kan ske ube

vidst hos borgeren eller hos myndigheden.

—

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet fører tilsyn med, om de udbetalende

myndigheder, herunder kommunerne, overholder lovgivningen og lovgivningens in

tentioner.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:

•

At Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet ikke har haft en strategi

eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser.

Indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af sagsbehandlingen og

min

dre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå.

At kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været ret

tet mod at forebygge fejl hos borgerne.

Fejl hos borgeren kan opstå, hvis borgeren ikke har forstået sin pligt til at oplyse

ændring af adresse, indkomst, formue mv. Engelske undersøgelser viser, at fejl

hos borgerne er den største kilde til fejludbetalinger i England.

At myndighedernes kommunikation med borgerne i flere tilfælde er præget

af så svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ik

ke forstår deres ret og pligt, når de er modtagere af sociale ydelser.

God skriftlig kommunikation med borgerne bliver stadig vigtigere på grund af den

stigende digitalisering af kommunikationen mellem borgere og myndigheder.

•

Statsrevisorerne skal pege på, at der er en samfundsøkonomisk gevinst og en ge

vinst for borgernes retsopfattelse ved forebyggelse af, at der sker fejludbetalinger af

sociale ydelser, frem for efterfølgende kontrol.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

RIGSREVISION EN

Beretning til Statsrevisorerne om

fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til

17, stk. 2, i rigsrevi

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens

15. Mi

nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia

le Forhold og

17. Beskæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

Indhoidsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion

Indledning

A. Baggrund

B. Formål, afgrænsning og metode

Grundlaget for indsatsen mod fejludbetalinger

A. Ministeriernes indsats for at mindske omfanget affejludbetalinger

B. Viden om omfanget affejludbetalinger

Kommunernes indsats mod fejludbetalinger

A. Kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger

B. Kommunernes tilfredshed med ministeriernes kommunerettede initiativer

Borgerfejl som kilde til fejludbetalinger

A. Kommunernes skriftlige kommunikation til borgerne

B. Borgernes forståelse af kommunens skriftlige kommunikation

III.

IV.

Bilag 1. Oversigt over de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser i 2012

Bilag 2. Uddybende beskrivelse af de anvendte metoder

Bilag 3. Ordliste

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

Beretningen vedrører finanslovens

15 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra

tion og Sociale Forhold og

17 Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold:

Karen Jespersen: november 2007 april 2009

Karen Ellemann: april 2009 februar 2010

Benedikte Kiær: februar 2010 oktober 2011

Karen Hækkerup: oktober2011 -august2013

Annette Vilheimsen: august 2013- februar 2014

Manu Sareen: februar 2014

Beskæftigelsesministeriet:

Claus Hjort Frederiksen: november 2007 april 2009

Inger Støjberg: april 2009 oktober 2011

Mette Frederiksen: oktober 2011

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forholds (herefter Socialministeriet) og kommunernes indsats for at

mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser. Rigsrevisionen har selv taget initia

tiv til undersøgelsen i maj 2013.

2. Offentlige myndigheder kan tildele borgerne sociale ydelser som hjælp til forsørgelse. De

samlede offentlige udgifter til sociale ydelser beløb sig til 268,6 mia. kr. i 2012, jf. oversigten

over sociale ydelser i bilag 1. Beløbets størrelse er centralt for, at Rigsrevisionen har fundet

det relevant at undersøge, om myndighederne gør en tilfredsstillende indsats for at sikre, at

der ikke er fejl i udbetalingerne af sociale ydelser.

3. Rigsrevisionen har taget afsæt i, at fejludbetalinger kan ske både som over- og underud

betalinger. Der er tale om en overudbetaling, hvis en borger får for meget udbetalt fra en

myndighed. Der er omvendt tale om en underudbetaling, hvis en borger ikke modtager det

beløb fra en offentlig myndighed, som borgeren har anmodet om og er berettiget til ifølge

lovgivningen. Beretningens udgangspunkt er, at der er 3 væsentlige kilder til, at der kan ske

fejludbetaling af sociale ydelser:

•

Myndighedsfeji er fx fejl, som kan ske, hvis en myndighed træffer beslutning om at til

dele en ydelse til en borger på et forkert grundlag.

Borgen’ejI er fx fejl, som kan ske, hvis en borger ikke har forstået sin oplysningspligt og

derfor ikke fortæller de offentlige myndigheder om ændringer i sine personlige forhold

af betydning for en tildelt ydelse.

Snyd er fx fejl, som sker, når en borger giver urigtige oplysninger eller undlader at give

relevante oplysninger til en myndighed for at opnå en social ydelse.

Oplysningspligt

Som modtager at sociale ydel

ser er man forpligtet til at oply

se om:

• ændring at adresse forhold

• ændring at husstandens

sammensætning

• ændring at indkomst

• ændring at formue.

•

Udgangspunktet i beretningen er, at det er en forudsætning for at kunne mindske omfanget

af fejludbetalinger mest muligt, at de ansvarlige myndigheders indsats omfatter alle 3 fejl-

kilder.

4. Formålet med beretningen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Socialministeri

ets og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser

er tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet etableret et tilfredsstillende grundlag

for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser?

Har kommunerne fokus på at mindske omfanget af både myndighedsfejl, borgerfejl og

snyd?

Forebygger kommunerne på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres skriftlige

kommunikation er forståelig for modtagere af sociale ydelser?

Snyd bliver i beretningen brugt

om en bevidst forkert eller vild

ledende handling Enkelte ste

der i beretningen optræder be

tegnelsen socialt bedrageri om

samme type handling.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Sociale ydelser er et væsentligt offentligt udgiftsområde. De samlede udgifter

til området var 268,6 mia. kr. i 2012. Det er derfor af stor økonomisk betydning,

at indsatsen mod fejludbetalinger er sammenhængende og målrettet.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet og Social

ministeriet i nogen grad har indhentet viden om kilder til fejludbetalinger i kom

munerne. Samtidig har undersøgelsen vist, at ministerierne ikke har præcise

estimater af omfanget af fejludbetalinger. Rigsrevisionen finder, at viden om

omfang og kilder til fejludbetalinger er et vigtigt udgangspunkt for at priorite

re en målrettet indsats mod de væsentligste fejikilder.

Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets indsats mod fejludbetalinger

er primært fokuseret på initiativer til at forbedre den digitale sagsbehandling

og kontrol. Ministerierne har ikke formuleret en samlet strategi for indsatsen

mod fejludbetalinger, og de har ikke en tidsplan eller konkrete mål for, hvilke

resultater de vil opnå. Rigsrevisionen finder, at ministerierne mangler et grund

lag for at kunne vurdere, hvornår og med hvilken effekt ministeriernes initiati

ver er gennemført i forhold til at reducere omfanget af fejludbetalinger.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunerne i deres tilrettelæggelse

af indsatsen mod fejludbetalinger har lagt mest vægt på at forhindre henholds

vis snyd og fejl i sagsbehandlingen og mindst vægt på at forebygge borgerfejl.

Til sammenligning estimerer engelske myndigheder hvert år omfanget af fejlud

betalinger. Estimaterne viser, at borgerfejl er den største kilde til fejludbetalin

ger af sociale ydelser i England. Borgerfejl kan skyldes, at borgere ikke forstår

kommunikationen fra offentlige myndigheder om deres ret og pligt, når de mod

tager sociale ydelser. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at svært sprog

og dårlig opsætning af skemaer og breve kan føre til, at borgere ikke forstår,

hvad myndighederne beder dem om. I nogle tilfælde kan det føre til, at borge

re undlader at indberette oplysninger eller afgiver forkerte oplysninger til det

offentlige. Rigsrevisionens undersøgelse indikerer, at der er et uudnyttet po

tentiale for at mindske de fejludbetalinger, der skyldes borgerfejl.

I dag kan borgerne få mundtlig vejledning fra kommunerne, når de søger om

eller modtager sociale ydelser. Den stigende digitalisering betyder, at borger

ne fremover primært skal kommunikere skriftligt med offentlige myndigheder.

Det er på den baggrund vigtigt, at offentlige myndigheder er bevidste om at til

passe deres kommunikation til de relevante målgrupper.

Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet op

stiller mål og succeskriterier for deres indsats mod fejludbetalinger. Derudover

anbefales det, at ministerierne i samarbejde med kommunerne tilrettelægger

deres indsats for at mindske fejludbetalinger, så den tager udgangspunkt i bå

de myndighedsfejl, borgerfeji og snyd. Endelig anbefaler Rigsrevisionen, at mi

nisterier og kommuner i særlig grad iværksætter konkrete initiativer for at fore

bygge borgerfejl.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Sociale ydelser er en samlet betegnelse for den økonomiske hjælp og støtte, som offent

lige myndigheder yder til forskellige grupper af borgere. Sociale ydelser dækker både over

ydelser til børn og unge, voksne og ældre. Folkepensionen er et eksempel på en social ydel

se, der retter sig mod ældre, mens kontanthjælp retter sig mod voksne, der ikke er i stand

til at forsørge sig selv eller deres familie.

Det er af væsentlig betydning for borgernes retsopfattelse og for samfundsøkonomien, at der

ikke bliver udbetalt sociale ydelser til borgere, der ikke er berettiget til ydelserne. Det er og

så vigtigt for borgernes retssikkerhed, at der ikke sker fejl fra myndighedernes side, og at

borgerne kan regne med at få de ydelser, som de har anmodet om og har krav på i henhold

til lovgivningen.

6. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har ansvaret for lovgivningen om de socia

le ydelser og for at sikre, at lovgivningens intentioner bliver opfyldt. Ministerierne skal bla.

føre tilsyn med, at de myndigheder, der udbetaler ydelserne, overholder lovgivningen. De

sociale ydelser bliver udbetalt af Udbetaling Danmark, a-kasserne og kommunerne, I 2012

udbetalte de henholdsvis 190,1 mia. kr., 41,3 mia. kr., og 37,2 mia. kr.

De udbetalende myndigheder og a-kasserne har ansvaret for at sikre:

•

at lovgivningen bliver administreret korrekt

at borgerne bliver vejledt korrekt

at ydelserne bliver udbetalt korrekt på baggrund af den nødvendige dokumentation mv.

Udbetaling Danmark harsi

den marts 2013 haft ansvaret

for administrationen af familie

ydelser, barselsdagpenge, fol

kepension. førtidspension (ud

betaling og beregning) og bo

ligstø

tie.

De udbetalende myndigheder og a-kasserne har derudover ansvaret for at gennemføre en

hensigtsmæssig kontrol. Statsforvaltningen har ansvaret for at føre tilsyn med, at kommu

nerne overholder den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder. Socialministeriet

fører tilsyn med Udbetaling Danmark, og Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med a-kas

serne.

I undersøgelsen har Rigsrevisionen haft fokus på Beskæftigelsesministeriets og Socialmini

steriets overordnede indsats mod fejludbetalinger og på kommunernes indsats på samme

område. Kommunerne har traditionelt varetaget udbetalingen af størstedelen af de sociale

ydelser. I marts 2013 overtog Udbetaling Danmark ansvaret for administrationen af de socia

le ydelser, som tildeles efter objektive kriterier.

Objektive kriterier bruges ved

sagsbehandling af sociale ydel

ser, hvor der ikke indgår skøn.

Det er

kriterier

som fx alder,

indkomst eller bopæl.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INDLEDNING

7. Rigsrevisionen har i undersøgelsen ladet sig inspirere af engelske erfaringer, der tager

udgangspunkt i, at der er 3 væsentlige kilder til, at der sker fejl i udbetalingerne af sociale

ydelser:

•

Myndighedsfeji forekommer, hvis myndighederne selv laver fejl, som fører til fejludbeta

unger. Det kan fx ske, hvis en myndighed ikke har overblik over kriterierne for tildeling af

en ydelse eller de oplysninger, som borgeren skal indberette. Dette kan føre til en beslut

ning om at tildele en ydelse til en borger på et forkert grundlag.

Borgerfeji forekommer, hvis en borger uforsætligt kommer til at lave fejl, fx hvis en bor

ger ikke har forstået sin oplysningspligt. Denne pligt handler bla. om, hvilke oplysninger

man skal give til kommunen, når man modtager en social ydelse. Hvis en borger ikke

kender sin oplysningspligt, kan det føre til, at borgeren ikke informerer kommunen om

fx nyt job, en arv eller et indgået ægteskab. Disse ændringer kan gøre, at borgeren ikke

længere er berettiget til en ydelse.

Snyd forekommer, hvis en borger bevidst giver urigtige oplysninger eller undlader at gi

ve oplysninger til en offentlig myndighed for at opnå en social ydelse eller en højere ud

betaling af ydelsen. Det kan fx ske, hvis et forældrepar proforma flytter fra hinanden for

at opnå en ydelse, som man kun kan modtage, hvis man er enlig forsørger.

•

Department for Work and

Pensions er en stafslig myn

dighed i England med ansvar

for områderne beskæftigelse,

pension og velfærd.

8. Det engelske Department for Work and Pensions afgav i 2008 rapporten “Reporting

changes in circumstances: Tackling error in the benefit system”, som bl.a. viste, at uviden

hed blandt borgerne er årsag til flere manglende indberetninger om ændringer i grundlaget

for at modtage ydelser end bevidste forsøg på at snyde systemet. Rapporten konkluderer,

at en af måderne, hvorpå man kan mindske omfanget af ubevidste borgerfeji, er ved at sik

re sig, at borgerne er bekendte med og forstår reglerne for at modtage en social ydelse. En

del af Rigsrevisionens undersøgelse er inspireret af de engelske erfaringer med fejludbeta

inger, der skyldes borgerfejl.

Rigsrevisionen har på den baggrund undersøgt, om kommunerne arbejder med deres skrift

lige kommunikation til borgerne. Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

2011-2015, at det frem mod 2015 forventes, at op mod 80% af alle breve til borgerne, der

kan afsendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver det. Tilsvarende forventes

det, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager op mod 80 % af alle ansøgninger og an

meldelser fra borgerne digitalt. På den baggrund har Rigsrevisionen fundet det væsentligt

at undersøge, om borgerne forstår kommunernes skriftlige kommunikation.

9. Rigsrevisionen har taget afsæt i, at det er en fordel at gøre en indsats for at forebygge,

at der sker fejludbetalinger, fremfor at rette indsatsen mod efterfølgende at kontrollere, om

en social ydelse er blevet udbetalt uberettiget. Det kan være vanskeligt for en offentlig myn

dighed at bevise, at en borger har snydt for at opnå en social ydelse, og dermed vanskeligt

at få et fejludbetalt beløb tilbage fra borgeren.

Formål, afgrænsning og metode

Den fællesoffentlige digitali

seringsstrategi er et samar

bejde mellem regering, kommu

ner og regioner om at moder

nisere danskernes velfærd og

effektivisere den offentlige

sek

tor gennem digitalisering.

Formål

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Socialmini

steriets og kommunernes indsats for at mindske omfanget at fejludbetalinger af sociale ydel

ser er tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet etableret et tilfredsstillende grundlag

for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser?

Har kommunerne fokus på at mindske omfanget af både myndighedsfejl, borgerfejl og

snyd?

Forebygger kommunerne på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres skriftlige

kommunikation er forståelig for modtagere af sociale ydelser?

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INDLEDNING

Afgrænsning

11. Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer på det overordnede grundlag for at mindske

omfanget af fejludbetalinger, herunder hvordan de ansvarlige myndigheder har prioriteret

deres indsats, og hvilke initiativer de har gennemført for at mindske omfanget af fejludbeta

unger. Det er myndighedernes indsats på det strategiske niveau, der har været genstand for

undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dermed ikke de metoder, som kommunerne bru

ger, når de fx kontrollerer, om borgerne snyder. Det har ikke været formålet med undersø

gelsen at estimere omfanget af fejludbetalinger i Danmark.

12. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 3 væsentlige kilder til fejludbetalinger,

jf.

pkt. 3. Der

kan også være tilfælde, hvor der sker fejl i andre led, herunder fx fra arbejdsgivers side ved

indberetninger af sygedagpenge, hvor arbejdsgiver ved en fejl kan indberette forkert timetal.

Undersøgelsen beskæftiger sig med de ansvarlige myndigheders indsats, og derfor er an

dre aktørers fejl ikke inddraget her.

13. Undersøgelsen omfatter perioden 2009-2013. lstørstedelen af perioden har kommuner

ne haft ansvaret for administrationen af de fleste sociale ydelser. Fra 1. marts 2013 over

tog Udbetaling Danmark ansvaret for administrationen af en række sociale ydelser fra kom

munerne. Rigsrevisionen har valgt at undersøge, hvilke fejikilder kommunerne har fokus på

i deres indsats mod fejludbetalinger. Udbetaling Danmarks og a-kassernes indsats på om

rådet er derfor ikke omfattet af undersøgelsen. Vi omtaler primært Udbetaling Danmark i

det omfang, hvor Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har peget på de forventnin

ger, de har til effekten af Udbetaling Danmarks indsats mod fejludbetalinger. Rigsrevisio

nen har tidligere undersøgt etableringen af Udbetaling Danmark, jf. beretning nr. 5/20 12

om etablering af Udbetaling Danmark. Beretningssagen er endnu ikke afsluttet.

14. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har i forbindelse med undersøgelsen op

lyst, at deres primære indsats mod fejludbetauinger er forankret i en tværoffentlig arbejds

gruppe under Finansministeriet, der arbejder med at realisere den fællesoffentlige digitali

seringsstrategi. Rigsrevisionen har ikke undersøgt den fællesoffentuige digitaliseringsstra

tegi eller Finansministeriets organisering af arbejdet med at gennemføre denne. De forelø

bige resultater af arbejdsgruppens indsats mod fejludbetalinger har indgået i Rigsrevisio

nens undersøgelse og bliver omtalt i kap. Ill.

Metode

15. Undersøgelsen bygger på møder med og skriftligt materiale fra Beskæftigelsesministe

net og Socialministeriet.

Derudover bygger undersøgelsen på interviews og drøftelser af undersøgelsens problem-

stillinger med Den Sociale Retshjælp, Folketingets Ombudsmand, Digitaliseringsstyrelsen,

udvalgte kommuner, KL, Ankestyrelsen og den britiske rigsrevision (The National Audit

Office).

16. Undersøgelsen bygger også på en spørgeskemaundersøgelse, som Rigsrevisionen gen

nemførte i alle 98 kommuner i perioden august-november 2013.

17. Endelig bygger undersøgelsen på en vurdering af kommunernes skriftlige materiale til

borgere, der søger om kontanthjælp. Det drejede sig konkret om ansøgningsskemaer og

partshøringsbreve. Vurderingen indebar 3 delundersøgelser:

•

16 borgere blev interviewet af analysefirmaet Epinion om deres forståelse af materialet.

Dansk Sprognævn vurderede materialets sproglige kvalitet på baggrund af en kombine

ret kvantitativ og kvalitativ tekstgennemgang.

Ankestyrelsen vurderede, om der var generelle problemer med indholdet af partshørings

brevene set i forhold til forvaitningslovens regler om partshøring.

Dansk Sprognævn er en stats-

lig forskningsinstifution under

Kulturministeriet. Nævnet skal

bLa følge def danske sprogs

udvikling, fx ved at registrere

nye ord, og fastlægge den dan

ske retskrivning.

Partsharing

er.

når en myndig

hed hører en borger i en sag

med det formål at sikre, at bor

geren får lejlighed til at gøre

sig bekendt med og kommen

tere gnndla get for en afgørel

se, fx fratagelse af en ydelse,

inden myndigheden afgør

gen. Partshoring af en borger

kan foregå mundtligt eller skrift

ligt.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

INDLEDNING

18. Beretningen har udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet,

hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

19. Bilag I indeholder en oversigt over de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser i

2012. Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse af de anvendte metoder. Bilag 3 inde

holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

Ill. Grundlaget for indsatsen mod fejl-

udbetalinger

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriets og Socialmini

steriets indsats mod fejludbetalinger primært tager udgangspunkt i 2 overordnede til-

tag. Det ene er etableringen af Udbetaling Danmark, som har overtaget administratio

nen af de sociale ydelser, der udbetales på et objektivt grundlag. Det har bla, øget

muligheden for en mere ensartet administration af ydelsesområderne og en syste

matisk anvendelse af registerdata. Det andet tiltag er en række digitaliseringsinitiati

ver, som skal bidrage til at mindske omfanget affejludbetalinger. lnitiativerne er bla.

igangsat i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har ikke en samlet strategi eller kon

krete mål for, hvilken effekt indsatsen mod fejludbetalinger skal have. Ministerierne

har oplyst, at de danske undersøgelser på området efter deres opfattelse giver et til

strækkeligt grundlag for at konkludere, at der er basis for en bedre kontrolindsats. Mi

nisterierne har ingen præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger. Ministerier

ne finder, at den eksisterende viden udgør et tilstrækkeligt grundlag for de initiativer,

de har iværksat.

SF1 har skønnet, at der bliver fejludbetalt 5-10 mia. kr. hvert år. Det er et usikkert

skøn, da der ikke findes præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger af sociale

ydelser

Danmark. I England gennemgar Department for Work and Pensions hvert

år et antal sager med det formål at estimere omfanget af fejludbetalinger og finde år-

sagerne til, at fejludbetalingerne er sket. På den baggrund har de sat et konkret øko-

nomisk måltal for reduktioner i omfanget affejludbetalinger.

Rigsrevisionen anerkender, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har sat

en række initiativer i gang, og at de bla. har indhentet viden om forskellige fejlkilder

i kommunernes sagsbehandling. Rigsrevisionen konstaterer dog, at ministerierne ik

ke har et grundlag for at vurdere, om initiativerne reelt bidrager til at mindske fejlud

betalinger. Ministerierne har ikke sat mål for reduktion af omfanget af fejludbetalinger,

og de har ikke præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger, som gør det muligt

at vurdere effekten af deres indsats. Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministerierne

ikke har etableret et tilfredsstillende grundlag for at prioritere og målrette indsatsen

mod fejludbetalinger af sociale ydelser.

SFI—Det Nationale Forsk

gsrforVe—t

uafhængigt forskn;ngscenter

under Socialministeriet, som

gennemfører udredninger og

evaluenngerp velfærdsom

radet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

Ministeriernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger

20. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

Temarevision

Staten kan bestemme, at kom-

munemes revisorer skal fore

•

tage en særlig revision på om-

råder med stafsrefusion eller

Siden temarevisionen i 2009 har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet haft fokus

fejludbetalinger ved bla. at deltage i forskellige tværministerielle arbejdsgrupper og

udvalg, som skulle udarbejde en strategi for området.

Der foreligger et udkast til en strategi for ministeriernes indsats mod fejludbetalinger fra

2011, som aldrig er blevet vedtaget.

statsligt tilskud Derkan gen-

nemføres temarevision hvert

2 år. Beskæftigelsesministe-

det og Socialministenet fast

lægger på skift revisionens

tema.

•

Ministeriernes indsats mod fejludbetalinger er bla. udmøntet i etableringen af Udbetaling

Danmark. Med Udbetaling Danmark er det blevet muligt at automatisere sagsbehandlin

gen, samkøre registre med borgernes data og centralisere indsatsen med kontrol af ud

betalingerne.

Begge ministerier deltager i et tværministerielt samarbejde under Finansministeriet, som

blev etableret i forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Ar

bejdet er fokuseret på at minimere fejludbetalinger af kommunale ydelser og er udmøn

tet i en række forslag til løsningsinitiativer.

Begge ministerier har oplyst, at det efter deres opfattelse fortsat kan være relevant at ud

arbejde en strategi for indsatsen mod fejludbetalinger, men at det skal ske i forlængelse

af konklusioner og beslutninger truffet i den tværministerielle arbejdsgruppe om effektiv

sagsbehandling og kontrol under Finansministeriet.

•

Ministeriernes arbejdsgrupper og udvalg

21. Det daværende Velfærdsministerium iværksatte i 2009 en temarevision af kommuner

nes indsats mod socialt bedrageri. Formålet var:

•

at tilskynde kommunerne til at forebygge fejludbetalinger

at få kommunerne til at foretage en grundig efterfølgende kontrol af de ydelser, hvor der

erfaringsmæssigt var uberettigede udbetalinger.

Det fremgik af temarevisionen, at landets kommuner i 2009 samlet set rejste krav om tilba

gebetaling af sociale ydelser fra borgerne for Ca. 50 mio. kr. Generelt viste temarevisionen,

at der i mange kommuner var tilrettelagt betryggende forretningsgange, og at sagsbehand

lingen, inden udbetalingen skete, havde en høj kvalitet. Til gengæld viste temarevisionen, at

kontrollen ikke i alle tilfælde fulgte de gældende retningslinjer, og at mulighederne for kon

trol ikke i alle tilfælde blev udnyttet.

22. Temarevisionen i 2009 gav anledning til, at der i 2010 blev nedsat et tværministerielt

udvalg, som skulle se på, hvordan indsatsen mod snyd kunne styrkes. Udvalget anbefale

de bla., at Beskæftigelsesministeriet skulle nedsætte et permanent udvalg.

Det permanente udvalg, 2011

23. Det permanente udvalg blev nedsat under Beskæftigelsesministeriet og fik bla, til op

gave at igangsætte en udredning af omfanget at snyd i Danmark. I foråret 2011 udarbejde

de udvalget et udkast til en strategi for et fælles grundlag for en mere effektiv og tværgåen

de offentlig kontrolindsats mod snyd, der skulle forelægges beskæftigelsesministeren. Det

permanente udvalg havde sit sidste møde i august 2011 kort før regeringsskiftet. Udkastet

blev aldrig vedtaget.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

Tværministeriel arbejdsgruppe i Beskæftigelsesministeriet, 2011-2012

24. oktober 2011 nedsatte Beskæftigelsesministeriet en ny tværministeriel arbejdsgruppe,

der bla. havde til formål at udarbejde en national strategi for indsatsen mod snyd. Beskæt

tigelsesministeriet har oplyst, at en tværministeriel arbejdsgruppe under Finansministeriet

blev etableret parallelt hermed, og at det tværministerielle samarbejde om at bekæmpe fejl-

udbetalinger i stedet blev forankret heri.

Tværministeriel arbejdsgruppe under Socialministeriet, 2012

25. I 2012 blev den tværministerielle arbejdsgruppe overdraget fra Beskæftigelsesministe

net til Socialministeriet. Baggrunden var, at de fleste ydelser efter etableringen af Udbeta

ling Danmark nu lå under Socialministeriets ressort. Socialministeriet har oplyst, at arbejds

gruppen tager emner op, der kræver en tværministeriel indsats, som supplement til det tvær

ministerielle arbejde, der i mellemtiden er blevet igangsat under Finansministeriet. Beskæf

tigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at det efter deres opfattelse fortsat kan væ

re relevant at udarbejde en strategi for indsatsen mod fejludbetalinger, men at det skal ske

i forlængelse af konklusioner og beslutninger truffet i den tværministenielle arbejdsgruppe

under Finansministeriet.

Den fællesoffentlige digifaliseringsstrategi

26. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 indeholdt en beslutning om, at myn

dighederne gennem digitalisering skulle arbejde videre med indsatsen for at forebygge fejl-

udbetalinger og gennemføre kontrol at udbetalinger at sociale ydelser. Finansministeriet

nedsatte i december 2011 en arbejdsgruppe med deltagelse af bla. Beskæftigelsesministe

net og Socialministeriet. Arbejdsgruppen offentliggjorde i 2012 rapporten; “Analyse at socialt

snyd og fejludbetalinger”. I rapporten kortlægges kommunernes sagsbehandlings- og kon

trolindsats i forhold til udbetaling at sociale ydelser. På baggrund at analysen dentificerede

arbejdsgruppen fremadrettede løsninger til at forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsat

sen i forhold til sociale ydelser.

27. Med atsæt i “Analyse at socialt snyd og fejludbetalinger” besluttede regeringen i 2012

at igangsætte et arbejde med at konkretisere indsatsen mod fejludbetalinger og snyd. Der

blev nedsat en ny arbejdsgruppe om effektiv sagsbehandling og kontrol under Finansmini

steriet, bla. med det formål;

•

at afdække de nuværende organisatoriske, systemmæssige og lovgivningsmæssige

rammer og udfordringer i at gennemføre kontrol af fejludbetalinger på tværs af kommu

nerne og Udbetaling Danmark

at komme med anbefalinger til fremadrettede indsatser, som på kort og længere sigt vil

medføre et betydeligt løft at sagsbehandlingen og kontrolindsatsen.

•

Ministeriernes fokus på at mindske omfanget af fejludbetalinger

28. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet vil mindske omfanget at tejludbetalinger gen

nem initiativer, der har til formål at centralisere og systematisere administrationen at ydel

ser og kontrollen atfejludbetalinger. Etableringen at Udbetaling Danmark er en væsentlig

del at denne centralisering. Det skyldes, at Udbetaling Danmark som én myndighed har bed

re mulighed for at indrette administrationen ud fra en systematiseret anvendelse at register-

data. Udbetaling Danmark har også et større samlet datagrundlag at arbejde med end kom

munerne og mulighed for at se på tværs at kommunerne. Ministeriet har peget på, at der

med Udbetaling Danmarks kontrolstrategi og mulighed for samkøring af registre er fokus

på at forhindre både myndighedsfejl, borgerfeji og snyd.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

29. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at den fællesoffentlige digita

liseringsstrategi er central i ministeriernes indsats for at mindske fejludbetalinger.

30. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er en vigtig del af indsatsen mod fejludbeta

linger at automatisere og digitalisere sagsbehandlingen i kommunerne og i Udbetaling Dan

mark. Ministeriets fokus på at forebygge via lovgivning og ved at effektivisere sagsbehand

ling og kontrol i kommunerne har sammenhæng med arbejdet i regi af den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi.

Undersøgelser om fejludbetalinger

31. Det tværministerielle udvalg offentliggjorde i 2010 en rapport om bedre kontrol. Rappor

ten indeholder 26 anbefalinger. Anbefalingerne er rettet mod bedre kontrol med sociale ydel

ser ved ophold i udlandet (herunder lufthavnskontrol), bedre kontrol med dobbeitforsørgel

se og sort arbejde samt bedre kontrol og opfølgning i kommunerne. Beskæftigelsesministe

net og Socialministeriet har oplyst, at de 26 anbefalinger blev udmøntet i forbindelse med

finanslovsaftalen for 2011 eller indgik som en del af arbejdet i det permanente udvalg og

ministeriernes fortsatte arbejde. Rigsrevisionens undersøgelse har ikke haft til formål at ef

terprøve implementeringen af anbefalingerne.

Analyse af socialt snyd og fefludbetalinger

32. Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fik arbejdsgruppen om effektiv sags

behandling og kontrol i 2012 gennemført “Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger”. Ana

lysen fokuserer på mulighederne for systematisk digital screening for fejludbetalinger. Ana

lysen sætter også tal på, hvor meget staten og kommunerne kunne spare, hvis kommuner

ne fik en mere korrekt sagsbehandling og blev bedre til at finde snyd og forhindre fejludbe

talinger. Analysen viser, at der var et økonomisk potentiale på ca. 510 mio. kr. for tilbagebe

talingskrav og op til ca. 2 mia. kr. for stoppede ydelser årligt, hvis alle kommuner blev lige

så gode som gennemsnittet af de 10 bedste danske kommuner i undersøgelsen.

Analysen viser også, at kilder til fejl i udbetalinger på tværs af ydelsesområder især var ind

komstforhold og oplysninger om bopæl og samliv. Analysen indeholder desuden forslag til

digitale løsninger, som kan styrke sagsbehandling og kontrol.

Effektiv sagsbehandling og kontrol

33. På baggrund af “Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger” igangsatte regeringens øko

nomiudvalg i oktober 2012 et supplerende analysearbejde. Dette arbejde resulterede i de

cember 2013 i analysen “Effektiv sagsbehandling og kontrol”. Analysen viser, at mere kor

rekte udbetalinger af offentlige ydelser ikke nødvendigvis forudsætter øget kontrol af hoved

parten af de borgere, der modtager sociale ydelser. I stedet kan et stort antal fejludbetalin

ger af sociale ydelser forhindres ved, at myndighederne i højere grad end i dag sikrer, at

borgerne får lige præcis de ydelser, som de er berettiget til. Det gælder på selve ansøg

ningstidspunktet, men også senere, hvis fx en borgers indkomst, boligforhold og/eller æg

teskabsstatus ændrer sig.

Analysen “Effektiv sagsbehandling og kontrol” indeholder desuden en kvalificering af det

økonomiske potentiale, der var opgjort i “Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger”. Mini

sterierne har oplyst, at kvalificeringen af de oprindelige beregninger førte til en nedjustering

af potentialet for stoppede ydelser fra ca. 2 mia. kr. årligt til ca. 1 mia. kr. årligt. Rigsrevisio

nen har ikke undersøgt det økonomiske potentiale, men konstaterer, at en så markant ned

justering er et udtryk for usikkerhed om det reelle potentiale.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDSETALINGER

34. På baggrund af analysen “Effektiv sagsbehandling og kontrol “fra 2013 er der igangsat

en række konkrete indsatser, herunder følgende:

•

Udvikling af automatiserede modeller til sagsbehandling af boligstøtte og social pension

ved brug af oplysninger fra SKATs registre for indkomst- og skatteoplysninger. Formålet

er, at borgernes indtægter automatisk hentes fra disse registre. Det mindsker borgerens

behov for selv at oplyse om sine indkomstforhold. Socialministeriet har oplyst, at dette er

indeholdt i et lovforslag, som ministeriet har sendt i ekstern høring i januar 2014.

Optimering af praksis med digitale “alarmklokker” i kommunerne i forhold til ydelserne sy

gedagpenge, kontanthjælp og økonomisk friplads.

Forbedring af den opfølgende kontrol på baggrund af en analyse af snydmønstre via

spørgeskemaundersøgelse i 20 kommuner og gennemgang af ca. 300 sager fra de so

ciale ydelsesområder i kommuner og Udbetaling Danmark.

Analyse af mulighederne for bedre adgang til oplysninger om formue.

•

Den løbende koordinering af de igangsatte tiltag er forankret i arbejdsgruppen om effektiv

sagsbehandling og kontrol under Finansministeriet.

Ministeriernes tilsyn

35. Det er en del af Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets rolle at føre tilsyn med,

at lovningen overholdes for de ordninger, der hører under ministerierne, og at ordningerne

fungerer effektivt og efter hensigten. Det indebærer bla., at ministerierne skal sikre, at mid

lerne anvendes i overensstemmelse med lovens intentioner.

36. For ordninger på Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets områder, som helt

eller delvist bliver finansieret af staten, fokuserer tilsynet på at sikre, at ydelser mv. bliver

udbetalt korrekt og administreret effektivt, I den forbindelse gennemgår begge ministerier

hvert år revisionsberetningerne fra kommunernes revisorer.

Formålet med gennemgangen er at vurdere, om kommunerne har en betryggende sagsbe

handling på områder med statsrefusion, og om kommunerne har hjemtaget den korrekte

statsrefusion for det pågældende år. På baggrund af gennemgangen træffer ministerierne

afgørelse om spørgsmål af betydning for statsrefusion, tilskud og andre væsentlige forhold,

som behandlingen af revisionsberetningerne har givet anledning til.

37. Fra 2012 har kommunernes revisorer haft pligt til at redegøre for, om kommunerne har

etableret procedurer mod socialt bedrageri, og om disse fungerer på betryggende vis. Det

te fremgår af

76, stk. 4, og

71, stk. 3, i gældende regnskabsbekendtgørelse nr. 1405 af

28. december 2011, som trådte i kraft den 1. januar 2012.

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at de under deres gennemgang

af de kommunale revisionsberetninger for regnskabsåret 2012 har konstateret:

•

at revisorerne generelt ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, i hvilket omfang kom

munerne har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af snyd

at revisorerne ikke i tilstrækkeligt omfang har gjort rede for, om procedurerne i kommu

nerne til at finde snyd fungerer på betryggende vis.

Ministerierne har i november 2013 gjort kommunerne og deres revisorer opmærksomme på,

at revisorerne fremover skal udføre dette arbejde, og at ministerierne vil påtale den manglen

de udførelse af revisionsarbejdet, når de er færdige med at vurdere revisionsberetningerne.

38. Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes indsats mod fejludbetalinger af sociale

ydelser tager afsæt i en række initiativer, hvoraf kun enkelte er implementeret, og at der ik

ke foreligger en vedtaget overordnet strategi for indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

Viden om omfanget af fejludbetalinger

39. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

•

Department for Work and Pensions i England estimerer hvert år omfanget af fejludbetalin

ger af sociale ydelser fordelt på over- og underudbetalinger. De har sat et mål om, at de

vil nedbringe omfanget af fejludbetalinger frem mod 2015 svarende til en samlet bespa

relse på ca. 6,7 mia. kr. årligt.

SF1 har bla. på baggrund af de engelske estimater skønnet, at omfanget af fejludbeta

linger i Danmark ligger på 2-4 % af udgifterne til sociale ydelser, svarende til 5-10 mia. kr.

årligt. SF1 påpeger, at det er usikkert, om beløbene kan overføres til danske forhold.

Der er ikke præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser i Dan

mark. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at undersøgelserne på

området efter deres opfattelse giver et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er

basis for en forbedret forebyggende indsats og en bedre kontrolindsats.

•

Principafgørelser er kommu

nale afgørelser, som efter An

kestyrelsens vurdenng har en

principiel karakter og derfor

skal være bindende vejledning

for senere afgørelser i lignen

de sager i kommunerne. Afgø

relsen bliver derved en såkaldt

principafgørelse, der er en bin

dende retskilde.

Praksisundersagelser bliver

gennemført af Ankeslyrelsen

for at belyse den konkrete prak

sis i landets kommuner inden

foret bestemt emne og lov-

grundlag. Undersøgelserne

gennemføres ved hjælp af stik

prøveundersagelser afkom

munale afgørelser og konkret

sagsbehandling.

Ministeriernes viden fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand

40. Ankestyrelsen er en styrelse under Socialministeriet, der træffer afgørelser i klagesager

fra borgere på social- og beskæftigelsesområderne. Ankestyrelsen har ansvaret for at ko

ordinere kommunernes praksis på social- og beskæftigelsesområdet. Den opgave udfører

styrelsen bl.a. ved at sende principafgørelser til kommuner og ved at gennemføre praksis-

undersøgelser på udvalgte byområder.

I 2011 gennemførte Ankestyrelsen 2 undersøgelser, der belyste dele af den kommunale

praksis i forhold til kontanthjælp. Ministerierne kan anmode Ankestyrelsen om at undersø

ge kommunernes afgørelser på et ydelsesområde og fx bede Ankestyrelsen om at fokuse

re på fejludbetalinger.

41. Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen ser ubevidste borgerfejl som en særlig stor kilde

til fejludbetalinger. Ankestyrelsen nævnte også, at manglende deling af informationer på

tværs af forvaltningerne i kommunerne er et problem. Det drejer sig fx om sager, hvor en

borger har indberettet en ændring til CPR-registeret om, at borgeren er flyttet sammen med

en anden. Denne ændring er ikke blevet delt på tværs af kommunens forvaltninger, som

borgeren havde forventet. Det kan føre til en situation, hvor borgeren uberettiget modtager

en social ydelse som fx boligstøtte.

42. Begge ministerier har oplyst, at de orienterer sig i relevante udtalelser, afgørelser og

undersøgelser fra Ankestyrelsen og tager stilling til, om de kan anvendes i fx vejledninger

til kommunerne. Socialministeriet har også oplyst, at de bruger Ankestyrelsens ankestati

stik, der fordelt på byområder viser, i hvilket omfang Ankestyrelsen bekræfter kommunale

afgørelser eller ændrer dem på baggrund af klager fra borgere.

Folketingets Ombudsmand

43. Folketingets Ombudsmand (herefter Ombudsmanden) har til opgave at kontrollere

statslige, kommunale og andre offentlige myndigheder. En borger kan klage til Ombuds

manden over myndigheders afgørelser og sagsbehandling. Borgeren kan dog først klage

til Ombudsmanden, når borgeren har brugt alle andre klagemuligheder.

Ankestatistik offentliggøres

ârligt af Ankestyrelsen. Stati

stikken belyser afgørelserne

på indbragte klager på social-

og beskæftigelsesområdet, fx

antal afslag på klager og sags

behandlingstider.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

44. Ombudsmanden har 2012 og 2013 undersøgt flere sager om socialt bedrageri. Sager

ne har drejet sig om, hvorvidt borgeren fortsat er berettiget til forskellige ydelser, og om bor

geren skal betale ydelser tilbage, I april 2012 valgte Ombudsmanden at offentliggøre en ud

talelse om en sag, hvor en kvinde var blevet frakendt forskellige sociale ydelser og skulle til

bagebetale et betragteligt beløb, I 2013 offentliggjorde Ombudsmanden en anden udtalelse

om en borger, der havde modtaget sociale ydelser “mod bedre vidende”. Ombudsmanden

konkluderede i de 2 sager, at kommunerne ikke havde grundlag for at konkludere, at borger

ne havde snydt, og at kommunerne havde truffet afgørelserne på et for spinkelt og usikkert

grundlag.

45. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i juli 2013 sendte en skrivelse til kommunerne

og Udbetaling Danmark om bla. Ombudsmandens retningslinjer for god sagsbehandling i

sager om socialt bedrageri.

Estimater af omfanget af fejludbetalinger

46. Der er kun enkelte undersøgelser, der har berørt det mulige omfang af fejludbetalinger

i Danmark. Tilbage i 2011 estimerede KMD Analyse det samlede omfang af socialt bedra

geri til at ligge på 7-12 mia. kr. årligt. Der har siden været en del debat om metoden bag esti

matet.

47. Det permanente udvalg,

jf.

pkt. 23, som Beskæftigelsesministeriet var formand for, fik i

2011 gennemført en undersøgelse, der bla, skulle besvare spørgsmålet: “Hvad koster so

cialt bedrageri og fejludbetalinger af sociale ydelser?”.

SF1 gennemførte undersøgelsen, som de offentliggjorde i 2012 i rapporten “Socialt bedra

geri et litteraturstudie”. Undersøgelsen viste, at det især var England og Sverige, der hav

de erfaringer med at estimere omfanget af fejludbetalinger. Landene benyttede sig af for

skellige metoder. Den engelske metode bygger på sagsgennemgang, mens den svenske

bygger på kvalificerede vurderinger fra eksperter. En uddybende beskrivelse af de 2 meto

derervisti boks 1.

—

BOKS 1. METODER TIL AT ESTIMERE OMFANGET AF FEJLUDBETALINGER

Den svenske metode

2-dages seminar med deltagelse af 5-7 eksperter inden for de givne ydelsesområder. I løbet af semi

naret:

• fremlægger og diskuterer eksperter deres estimater at omfanget af fejludbetalinger

• reviderer og fremlægger eksperterne deres estimater igen.

Efterfølgende protokol og revision indtil alle involverede eksperter kan acceptere tekst og estimater.

Den engelske metode

En gennemgang af statistisk udtrukne sager om sociale ydelser.

Interview af borgeren i eget hjem i alle udtrukne sager. Formålet med interviewet er at undersøge, om

borgeren er berettiget til sin sociale ydelse.

Yderligere opfølgende undersøgelse af mistænkelige sager af en uddannet “undersøger i socialt

bedrageri” med henblik på at af- eller bekræfte mistanken.

Statistisk ekstrapolering til samlet omfang at fejludbetalinger fordelt på over- og underudbetalinger

og 3 fejltyper i form af myndighedsfejl, borgerfejl og snyd.

48. I undersøgelsen fandt SF1, at en delegation nedsat af den svenske regering i 2007 esti

merede, at det samlede omfang af overudbetalinger af sociale ydelser udgjorde 4 % af ud

betalingerne. I England estimerer Department for Work and Pensions årligt omfanget af fejl-

udbetalinger. Det seneste estimat ved undersøgelsens afslutning var fra perioden 2009-2010.

Det viste, at omfanget af overudbetalinger udgjorde 2,2 % af udbetalingerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

49. SF1 fremhævede

rapporten, at England var det land, hvor de fandt de mest omfatten

de og systematiske estimater af, hvad fejludbetalinger koster samfundet. De tidligste esti

mater af det samlede omfang af fejl og bedrageri er fra perioden 2001-2002. Tabel 1 viser

estimatet affejludbetalinger fordelt på under- og overudbetalinger

perioden 2012-20131

procent af de samlede udgifter. Estimatet er fordelt efter de 3 kilder til fejludbetalinger.

Tabel 1. Omfangetaffejludbetalingeri England i perioden 2012-2013

(Andel at udbetalte sociale ydelser)

Myndighedsfeji

0,5%

0,3 %

Borgerfejl

1,0%

0,6 %

Snyd

0,7%

I alt

2,1

%1)

Overudbetaling

Underudbetaling

0,9 %

Summerer ikke de 3 fejikilder grundet afrundinger.

Kilde: Department for Work and Pensions, England.

Det

fremgår af tabel 1, at det samlede omfang af

overudbetalinger udgør 2,1 % af de socia

le ydelser, og at borgerfeji

er den største fejlkilde. Derudover undersøger de engelske myn

digheder også omfanget af underudbetalinger, der opstår

i situationer, hvor borgerne ikke

får de ydelser, som de har krav på. Department for Work and Pensions undersøger både

omfanget affejludbetalinger og kilderne til fejl, så de bliver i stand til at målrette de initiati

ver, som skal nedbringe omfanget af både overudbetalinger og underudbetalinger.

50. Department for Work and Pensions har oplyst, at omkostningerne til at gennemgå, ana

lysere og følge op på 34.400 sager i 2012 svarede til Ca. 90 mio. kr. eller Ca. 2.600 kr. pr.

sag. Department for Work and Pensions offentliggjorde i 2011 sit mål for 2015. Målet er at

nedbringe det samlede omfang af overudbetalinger fra 2,1 % til 1,7 % af det samlede bud

get. Det betyder en samlet besparelse på ca. 6,7 mia. kr. om året.

UK Statistics Authority

Englands pendant til Danmarks

alS?

51. UK Statistics Authority har udarbejdet et kodeks for praksis for officielle statistikker. Det

bruger de som grundlag for at vurdere officielle statistikker med national relevans. Når en

statistik opfylder kriterierne, kan den blive til en del af “National Statistics”. UK Statistics Au

thority har vurderet Department for Work and Pensions årlige målinger af fejludbetalinger

og har konkluderet, at metoden er så grundig og veldokumenteret, at målingerne er blevet

gjort til en del af “National Statistics”.

52. På baggrund af de engelske og svenske estimater har SF1 skønnet det danske omfang

af fejludbetalinger til at være 2-4 % af udgifterne til sociale ydelser. Dette udgør et beløb på

5-10 mia. kr. årligt. SF1 har påpeget, at det er usikkert, om det er realistisk at overføre belø

bet til danske forhold.

53. Socialministeriet har oplyst, at tilvejebringelsen af data om omfanget af fejludbetalinger

i Danmark er vanskelig, bla. som følge af kommunernes mangelfulde registrering af resul

taterne af kommunernes arbejde. De kommunale revisionsberetninger og Udbetaling Dan

marks strategi for kontrol skal være med til at afhjælpe manglen på data.

Ministerierne har også oplyst, at undersøgelserne på området efter deres opfattelse giver

et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er basis for en forbedret forebyggende

indsats og en bedre kontrolindsats.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at det er vanskeligt og resurse

krævende at udarbejde mere præcise estimater af det samlede omfang af fejludbetalinger.

Ministeriet mener, at indsatsen også kan prioriteres og tilrettelægges ud fra andre typer vi

den om fejludbetalinger. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet er derudover tøven

de over for, om det er hensigtsmæssigt at anvende konceptet fra den engelske metode det

danske arbejde mod fejludbetalinger, bl.a. fordi indretningen af ydelsessystemet og register

understøttelsen er vidt forskellig.

54. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke er præcise estimater af omfanget af fejludbeta

inger i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

IV. Kommunernes indsats mod fejludbetalinger

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunernes indsats mod fejludbetalinger

mest er rettet mod at mindske omfanget af fejludbetalinger, hvor kommunen selv er

fejlkilden.

Kommunerne finder initiativer fra ministerier og andre offentlige myndigheder nyttige

i fortolkning af lovgivningen om sociale ydelser. Mest anvendelige er principafgørel

ser fra Ankestyrelsen, som stort set alle kommuner i høj grad finder nyttige.

Mange kommuner efterspørger dog en styrket indsats for at understøtte deres arbej

de med at fortolke lovgivningen.

Rigsrevisionen konstaterer, at langt de fleste kommuner har fokus på at mindske om

fanget af myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. Rigsrevisionen bemærker, at kommuner

ne lægger mindst vægt på indsatsen over for borgerfejl, og at det er et område, hvor

indsatsen kan styrkes.

Kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetaHnger

55. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

•

Samlet set har 75 kommuner i høj grad fokus på at mindske omfanget af myndigheds

fejl, mens kun 47 kommuner i høj grad har fokus på at mindske omfanget af borgerfejl.

I alt 61 kommuner har ansat personale og/eller benyttet eksterne konsulenter til at for

tolke lovgivningen om sociale ydelser.

•

Kommunernes fokus

på

fejikilder

56. Det er kommunerne, a-kasserne og siden marts 2013 også Udbetaling Danmark, der har

ansvaret for at udbetale sociale ydelser. De har ansvaret for, at udbetalingerne sker på det

grundlag, som Folketinget har fastlagt i lovgivningen. Det er altså kommunerne, a-kasserne

og Udbetaling Danmark, der skal sikre, at borgerne opfylder betingelserne for at modtage en

social ydelse.

57. Rigsrevisionen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om deres

administration af sociale ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

58. Rigsrevisionen spurgte til kommunernes fokus på henholdsvis myndighedsfejl, borger-

fejl og snyd. Figur 1 viser kommunernes svar.

Figur 1. Kommuner, der arbejder langsigtet og med fokuserede indsatser for at mindske

omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser

(Antal)

Myndighedsfeji

ii1

Snyd

Borgerfeji

I høj grad

i nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at 75 kommuner har oplyst, at de i høj grad arbejder langsigtet og med

fokuserede indsatser for at forhindre myndig hedsfejl, mens 20 kommuner har oplyst, at de

i nogen grad gør det. Det fremgår også, at henholdsvis 57 og 39 kommuner har oplyst, at de

i høj grad eller i nogen grad arbejder for at mindske omfanget af snyd med sociale ydelser.

Derudover fremgår det, at 47 kommuner har oplyst, at de i høj grad arbejder for at mindske

omfanget af borgerfejl, og 42 kommuner arbejder i nogen grad med at mindske omfanget af

borgerfejl.

59. Svarene i figur 1 viser, at kommunerne har mest fokus på at mindske egne fejl og der

næst på at undgå, at borgerne snyder. Kommunerne har mindst fokus på at mindske de fejl,

som relaterer sig til borgernes forståelse af reglerne.

Kommunernes initiativer

60. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunen har etableret betryggende og hensigts

mæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydel

ser eller tilskud, der er omfattet af statsrefusion. Det fremgår af

26 i bekendtgørelse nr.

1509 af 13. december2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revi

sion på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder.

61. I spørgeskemaet spurgte Rigsrevisionen, hvilke initiativer kommunerne har iværksat

med det formål at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

62. For at forebygge fejludbetalinger kan kommunerne tage forskellige organisatoriske initia

tiver. Figur 2 viser, hvor mange kommuner der oplyser at have iværksat sådanne initiativer.

Figur 2. Kommuner, der har gennemført følgende organisatoriske initiativer med det formàl

at mindske antallet af fejludbetalinger at sociale ydelser

(Antal)

Har Udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, interne vejledninger mv.

Har gennemført systematisk ledelsestilsyn

Har efteruddannet sagsbehandler

Har ansat faglig konsulent

Har benyttet ekstern konsulent

Har ansat juridisk fagpersonale

•

Kilde: Rigsrevisionen,

Det fremgår af figur 2, at iværksættelsen af initiativerne fordeler sig på følgende måde:

•

91 kommuner har udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser og interne vejledninger, der doku

menterer, hvordan sagsbehandlerne skal administrere konkrete typer af sager.

90 kommuner har gennemført systematisk ledelsestilsyn af konkrete sager, som kan bi

drage til at identificere problemområder i kommunens administration af sociale ydelser.

Ledelsestilsyn er med til at løfte kvaliteten i både den enkelte sagsbehandlers administra

tion og i administrationen på tværs af sagsbehandlere.

75 kommuner har efteruddannet sagsbehandlere i administrationen af sociale ydelser

ved brug af eksterne undervisere.

50 kommuner har ansat én eller flere faglige konsulenter, fx socialrådgiver eller social-

formidler, til at understøtte administrationen af sociale ydelser. Disse konsulenter kan ha

ve flere forskellige funktioner, bla. at følge lovgivningen på området.

43 kommuner har benyttet én eller flere eksterne konsulenter til fortolkning af lovgivnin

gen på området.

34 kommuner har ansat juridisk fagpersonale. Dette personale vil typisk have til opgave

at følge udviklingen i lovgivningen, principafgørelser fra Ankestyrelsen, afgørelser fra øvri

ge nævn og udtalelser fra Ombudsmanden med henblik på at videreformidle denne vi

den.

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

Det fremgår desuden af undersøgelsen, at 16 kommuner både har ansat juridisk fagpersona

le og benyttet ekstern konsulent, mens yderligere 45 kommuner har benyttet sig af en af de

2 løsninger til at fortolke lovgivningen på området. Samlet har 61 kommuner ansat persona

le og/eller benyttet konsulenter til at fortolke lovgivningen.

63. Rigsrevisionen konstaterer, at kommunerne lægger mindst vægt på indsatsen for at mind

ske omfanget af borgerfeji.

Kommunernes tilfredshed med ministeriernes kommunerettede initiativer

64. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

•

I alt 76 kommuner finder, at det i nogen grad eller i høj grad er vanskeligt for sagsbehand

lerne at følge med i lovgivningen på det sociale område.

Kommunerne finder i overvejende grad de forskellige initiativer fra ministerier og andre

offentlige institutioner nyttige. Fx finder 96 kommuner i høj grad Ankestyrelsens princip-

afgørelser nyttige i fortolkningen af lovgivningen på det sociale område.

70 kommuner har oplyst, at de i nogen grad eller i høj grad efterspørger en styrket ind

sats fra ministerierne om fortolkning af lovgivningen om sociale ydelser.

•

Kommunernes sagsbehandlere og udviklingen i lovgivningen

65. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har til opgave at hjælpe kommunerne med

at forstå og fortolke lovene. Det kan ske gennem fx bekendtgørelser og vejledninger, som

beskriver, hvilke forudsætninger lovene gælder under, eller giver vejledning om, hvordan

kommunerne kan administrere lovene i praksis. Det er væsentligt, at kommunerne forstår de

regler, som de skal administrere og videreformidle til borgerne. Rigsrevisionen spurgte i un

dersøgelsen, om de kommunale sagsbehandlere, som arbejder med administrationen af so

ciale ydelser, oplever, at det er vanskeligt at følge med i udviklingen af relevant lovgivning.

Figur 3 viser resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen.

Figur 3. Kommuner, hvor sagsbehandlere oplever, at det er vanskeligt at følge udviklingen i

lovgivningen om sociale ydelser, fx ny lovgivning og principafgorelser

(Antal)

I høj grad

* I nogen grad

•

I lav grad

Slet ikke

S Ved ikke

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

Det fremgår af figur 3, at 76 kommuner har svaret, at det nogen grad (59 kommuner) eller

i høj grad (17 kommuner) er vanskeligt for sagsbehandlerne at følge med i relevant lovgiv

ning. I alt 22 kommuner har oplyst, at det i lav grad (20 kommuner) eller slet ikke (2 kommu

ner) er vanskeligt for deres sagsbehandlere at følge udviklingen i relevant lovgivning.

66. Ud at de 76 kommuner, hvor sagsbehandlerne i nogen grad eller i høj grad finder det

vanskeligt at følge med i relevant lovgivning, har 66 kommuner valgt at uddybe deres svar.

De peger bla, på følgende problemstillinger:

•

43 kommuner finder det vanskeligt at følge med i udviklingen at relevant lovgivning på

grund af mange og hyppige lovændringer. En kommune udtaler:

‘Ændringerne sker sä hyppigt, at bare det at følge med i lovændringer er en opgave i

sig selv. Ankesysternet skulle meget gerne være en hjælp til lovfortolkning, men lov-

ændringer sker så hurtigt, at principielle afgørelser specielt på beskæftigelsesområdet

ikke længere er relevante. Typisk får vi vejledninger, efter at loven er trådt i kraft”.

•

11 kommuner har svaret, at den vejledning, som skulle følge med lovgivningen, ofte kom

mer for sent og i nogle tilfælde først efter, at den pågældende lov er trådt i kraft. En kom

mune forklarer:

Der sker hyppige ændringer med meget kort varsling i forhold til ikrafttrædelsesdato.

Ofte kommer der store ovændringer, uden at der følger vejledning med, som er kon

kret i et tilstrækkeligt omfang”.

•

8 kommuner har oplevet problemer med, at it-systemer og blanketter, som skulle benyt

tes i forbindelse med den nye lovgivning, ikke var opdateret ved den nye lovs ikrafttræ

delse. En kommune forklarer uddybende:

“De støttesystemer, som vi skal anvende i forbindelse med lovenes ikrafttræden, er ik

ke hurtigt nok opclateret, fx kan blanketsamlinger og if-systemer ikke n at blive klar...”.

Initiativer til forståelse af lovgivningen

67. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at de har forskellige initiativer,

der hjælper kommunerne i deres forståelse af lovgivningen om sociale ydelser. Ministerier

ne udarbejder fx bekendtgørelser og vejledninger, og de tilbyder vejledning direkte mellem

en lovkyndig person og den enkelte kommune i de tilfælde, hvor kommunen er i tvivl om for-

tolkning og administration af reglerne. Endelig har ministerierne i enkelte tilfælde holdt infor

mationsmøder og samarbejdet med bla. KL om kurser om fortolkning af lovgivningen.

68. Kommunerne kan også bruge Ombudsmandens udtalelser og Ankestyrelsens afgørel

ser som kilder til, hvordan de i praksis skal administrere lovgivningen for at overholde gæl

dende regler.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

69. I undersøgelsen spurgte Rigsrevisionen kommunerne om, i hvilken grad de fandt rap

porter, udtalelser, initiativer mv. fra ministerier og andre offentlige institutioner nyttige i for

tolkningen af lovgivningen om sociale ydelser. Figur 4 viser resultaterne af kommunernes

svar.

Figur 4. I hvilken grad kommunerne finder rapporter, udtalelser, initiativer mv. fra ministerier og andre offentlige institutioner

nyttige i fortolkningen af lovgivningen om sociale ydelser

(Antal>

Principafgørelser fra Ankestyrelsen

Vejledninger relateret til lovgivning for

sociale ydelser

Bekendtgørelser/lovforarbejder relateret til

lovgivning for sociale ydelser

Praksisundersøgelser

fra

Ankestyrelsen

I_is

•,

—

og/eller De Sociale Nævn

Ombudsmandens udtalelser

Temamøder/konferencer/kurser om fortoikning

af eksisterende lovgivning

Løbende vejledning mellem kommune og

ministerium eller styrelse

Pjecer

sociale

ydelser,

fx pjecerne “Enlig eller samlevende?”

I høj grad

Slet ikke

I nogen grad

•

I lav grad

Ved ikke

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 4, at 96 kommuner i høj grad finder principafgørelser fra Ankestyrelsen

nyttige, mens 78 kommuner i høj grad finder praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen eller De

Sociale Nævn nyttige. Ombudsmandens udtalelser vurderes i høj grad nyttige af 60 kommu

ner.

I forhold til ministeriernes indsats vurderer kommunerne særligt vejledninger og bekendtgø

relser som nyttige. 83 kommuner har oplyst, at de i høj grad finder vejledninger relateret til

lovgivningen nyttige. Herudover finder 82 kommuner i høj grad bekendtgørelser/Iovforarbej

der relateret til lovgivning for sociale ydelser nyttige. Færre kommuner vurderer, at temamø

der, løbende vejledning og pjecer er nyttige. Henholdsvis 48, 39 og 37 kommuner angiver,

at temamøder, løbende vejledning og pjecer om sociale ydelser i høj grad er nyttige.

Det fremgår også, at 17 kommuner i lav grad og én kommune slet ikke finder løbende vejled

ning (fx mailkorrespondance eller telefonisk vejledning mellem kommune og ministerium eller

styrelse) nyttig. Det er hermed det initiativ, som flest kommuner vurderer er enten i lav grad

nyttigt eller slet ikke er nyttigt.

Samlet set fremgår det, at en stor del af kommunerne finder rapporter, udtalelser, initiativer

mv. fra ministerier og andre offentlige institutioner nyttige

fortolkningen af lovgivningen om

sociale ydelser.

De Sociale Nævn var tidlige

re klageinstans under Stats-

forvaltningen på det sociale

område. Nævnene blev ned

lagt pr 1. juli2013, og behand

lingen af klager på området er

overgået til Ankestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER

Forlaget Schultz’ lovguide

giver et overblikover bla.

kontanlhjælp og ældreomra

det med lovgivning, domme

og afgørelser.

70. I spørgeskemaet havde kommunerne desuden mulighed for at supplere deres svar, hvis

der var andre initiativer som de fandt nyttige. Kommunerne nævnte bla., at materiale fra og

korrespondance med KL er nyttigt i fortolkningen af lovgivningen om sociale ydelser, og at

forlaget Schultz’ lovguide også bliver anvendt.

Endelig har 70 kommuner oplyst, at de i nogen grad eller i høj grad efterspørger en styrket

indsats fra ministerier og/eller andre offentlige institutioner om fortolkning af lovgivning om

sociale ydelser.

En del af kommunerne har tilføjet bemærkninger om, på hvilke områder de særligt efterspør

ger en styrket indsats. Blandt disse har 26 kommuner peget på, at bedre og mere præcise

vejledninger vil være en hjælp. Der er 2 kommuner, der har formuleret det sådan:

‘Central fortolkning af ny lovgivning relateret til praksis ved hjælp af konkrete ek

sempler”.

“Flere skrivelser og vejledninger, der opsummerer lovændringer og beskriver sam

menhæng med øvrig lovgivning.

Enkelte kommuner peger også på, at en hotline direkte til ministerierne eller en chatfunktion

kunne bidrage til at hjælpe kommunerne i fortolkningen af lovgivningen.

71. Rigsrevisionen konstaterer, at kommunerne vurderer, at initiativer fra Beskæftigelses

ministeriet og Socialministeriet forbedrer kommunernes grundlag for at administrere socia

le ydelser. Samtidig efterspørger kommunerne en yderligere indsats fra ministerierne.

I en hotl,ne vil junsler eller

andet fagpersonale fra mini

steneme skulle sidde klartil at

svare på spørgsmål fra kom-

munernes sagsbehandlere.

En chatfunktion har samme

funktion som en hotline, men

foregår sknftligt, iii via ministe-

nels hjemmeside.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

V. Borgerfeji som kilde til fejludbetalinger

Kommunerne forebygger ikke på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres

skriftlige kommunikation er forståelig for borgerne.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunerne i deres kommunikationsstra

tegier er opmærksomme på, hvordan de formidler oplysninger til borgerne. Kommu

nerne følger dog i ringe grad op på, hvordan oplysningerne bliver læst og forstået.

Rigsrevisionen har fundet indikationer på, at der er områder, hvor der er behov for, at

kommunerne forbedrer deres skriftlige kommunikation til borgerne. Dette understøttes

af en analyse fra Dansk Sprognævn af udvalgt skriftligt materiale fra kommunerne.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at skemaerne til ansøgning om og breve ved

rørende kontanthjælp er komplekse og forvirrende. Skemaerne tager bla. ikke højde

for moderne livssituationer, fx registreret partnerskab. Derudover er der vigtige tekst-

dele, hvor borgeren forpligter sig med sin underskrift, der er svært forståelige og i

sværhedsgrad ligger på niveau med videnskabelige artikler og lovtekster. Det med

fører en risiko for, at borgeren kan komme til at begå fejl, der kan resultere

fejludbe

talinger.

Mange af de borgere, der søger om og modtager kontanthjælp, har ikke samme for

udsætninger som den gennemsnitlige dansker for at læse og forstå kompliceret skrift

ligt materiale. Som det er nu, får borgerne som oftest mundtlig vejledning fra kommu

nen, når de ansøger om kontanthjælp. Rigsrevisionen konstaterer, at den stigende

digitalisering vil skærpe kravene til, at den enkelte borger selv kan læse og forstå skrift

lig kommunikation fra offentlige myndigheder.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at kommunerne

større omfang kan und

gå fejludbetalinger, hvis de sikrer en klar og tydelig kommunikation om de krav, som

lovgivningen stiller til borgerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KUDE TU

FEJLUDBETAUNGER

Kommunernes skriftlige kommunikation til borgerne

72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

•

64 kommuner har en strategi for deres skriftlige kommunikation. Næsten alle strategier

indeholder værdier for kommunens kommunikation og mål for kommunikationen. Kun 10

kommuner har overvejelser om evaluering af kommunens kommunikation i deres strategi.

Kommunerne har iværksat forskellige initiativer målrettet kommunikationen til borgerne.

75 kommuner har sendt breve til borgere, for hvem ændringer i personlige forhold vil ha

ve betydning for deres sociale ydelse, 53 har udarbejdet pjecer om sociale ydelser, og 11

kommuner har gennemført ekstern vurdering af fx pjecer og partshøringsbreve.

•

Kommunernes kommunikationsstrategi

73. De borgere, som søger om og modtager sociale ydelser, er forskellige og har forskellige

forudsætninger for at kommunikere med kommunen. Kommunerne har et ansvar for at sikre

sig, at borgerne forstår, hvilken ret og pligt der følger med at modtage en social ydelse, uan

set borgerens forudsætninger. Hvis borgeren ikke forstår sin ret og pligt til at give kommunen

nye oplysninger om fx ændringer i sine indkomstforhold, er der risiko for, at der sker en fejl-

udbetaling.

74. Lovgivningen udstikker rammerne for, hvordan kommunerne skal hjælpe og vejlede bor

gerne. Loven indebærer samtidig, at borgerne selv har et ansvar for at vide, hvilke forpligtel

ser der følger med, når man som borger modtager en sociale ydelse. De centrale regler om

ret og pligt på det sociale område uddybes i boks 2.

BOKS 2. REGLERNE OM RET OG PLIGT

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov nr. 453 af 10. juni 1997, fremgår

det bla. at loven skal være med til at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myn

digheder behandler sager. Det fremgår også af loven, at de sociale myndigheder har pligt til at tilret

telægge en tidlig helhedsorienteret hjælp til borgeren.

Det fremgår af

11 i samme lov, at myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp,

om at medvirke til at få oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er beret

tiget til.

11, stk. 2, fremgår det videre, at personer, der får hjælp fra kommunen, har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

75. Kommunerne

alle andre offentlige myndigheder skal desuden overholde god for

valtningsskik. Ombudsmanden har formuleret 4 principper for god forvaltningsskik. De inde

bærer,

at myndighederne skal:

—

•

besvare borgernes henvendelser inden for

rimelig tid

behandle borgerne

korrekt

og høfligt

skrive til borgerne

et sprog,

som de kan

forstå

have orden i deres sager.

76. Rigsrevisionen har undersøgt, om kommunerne har en strategi, som beskriver, hvordan

medarbejderne i kommunen bør kommunikere til borgerne. En sådan strategi er en indikation

på, at kommunerne arbejder med at løfte deres ansvar for at hjælpe og vejlede borgerne.

Resultatet viser, at 64

kommuner

har formuleret en sådan strategi. Nogle kommuner bruger

ordet politik frem for strategi. I det følgende bruges betegnelsen strategi om begge dele.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

SORGERFCJL SOM KILDS TIL FEJLUDSETALINGER

77. Rigsrevisionen undersøgte også, hvilke elementer kommunernes strategier for kommu

nikation indeholder. Figur 5 viser, hvor stor en andel af de 64 kommuners strategier, der in

deholder henholdsvis kommunikationsværdier/-principper (herefter værdier), mål med kom

munikationen og overvejelser om måling og evaluering af kommunikationen.

Figur 5. Kommuner, der angiver, at deres strategi indeholder kommunikationsværdier, mål

med kommunikationen og målinglevaluering

(Antal)

, Kommunikationsværdier

•

Mål med kommunikationen

•

Måling/evaluering

Note: De 64 kommuner, der har angivet at have en kommunikationsstrategi, har besvaret spørgsmålet.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 5, at 58 af de kommuner, som har en strategi, har oplyst, at den inde

holder værdier for deres kommunikation.

Værdier for kommunikation kan være med til at give de kommunale forvaltninger et fælles

afsæt. Værdierne kan være målrettet både den interne kommunikation mellem medarbejder

ne og den eksterne kommunikation til borgerne. Værdierne kan fx handle om, hvordan kom

munen understøtter borgerne i deres forståelse af ret og pligt, I boks 3 er vist et eksempel

på en kommunes værdier for kommunikation.

BOKS 3. BALLERUP KOMMUNES KOMMUNIKATIONSVÆRDIER

Strategien for kommunikation i Ballerup kommune bygger på forudsætningen om, at vellykket kom

munikation er et fælles ansvar for både medarbejdere og ledelse. Strategien indeholder principper

for, hvad god kommunikation er, og angiver,

hvilken retning kommunikationen bør udvikle sig. Kom

munen har opsat 7 principper for god kommunikation, herunder indgår bla.:

• at kommunikation indtænkes i alle aktiviteter

• at al kommunikation er klar, målrettet og tilgængelig

• at kommunikationsindsatserne måles og evalueres.

Det fremgår også af figur 5, at 37 af de kommuner, som har en strategi, oplyser, at de har

opstillet mål for kommunikationen. Mål vil typisk fungere som en konkretisering af værdier

ne for kommunikationen. Med målene kan kommunerne opstille konkrete målsætninger for,

hvor meget kommunikationen skal udvikles over en tidsbestemt periode.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BOPGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

Endelig fremgår det, at 6 af de kommuner, som har en strategi for deres kommunikation, har

oplyst at have måling/evaluering af kommunikationen som en del af deres strategi. En eva

Iuering af målene betyder, at kommunen kan vurdere, om målene er nået, og om eventuelt

iværksatte initiativer giver det ønskede resultat.

Kommunernes initiativer målrettet kommunikation til borgerne

78. En del af kommunikationen fra kommunen til borgerne sker skriftligt. Det er derfor vig

tigt, at kommunens medarbejdere er i stand til at kommunikere klart og tydeligt på skrift.

79. Kommunerne har oplyst, hvilke initiativer rettet mod kommunikationen til borgerne de

har iværksat. Tabel 2 viser, hvor mange kommuner der har iværksat disse initiativer.

Tabel 2. Kommuner, der har iværksat initiativer rettet mod kommunikationen til

borgerne

(Antal)

Har udsendt breve til borgere, for hvem ændringer i personlige forhold

vil have betydning for deres sociale ydelse(r)

Har udarbejdet pjecer til borgerne om sociale ydelser, fx om kontant-

hjælp til unge eller enlige forsørgere

Har udarbejdet sprogguide, som indeholder retningslinjer eller gode råd

om kommunikationen til borgerne

Har iværksat borgerrettet informationskampagne om vilkårene for mod-

tagelse af sociale ydelser

Har gennemført en ekstern vurdering af kommunens borgerrettede

materiale om sociale ydelser

Har udarbejdet videoguide(s) om sociale ydelser til kommunens hjemme-

side

Note: En kommune kan have iværksat flere initiativer.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 2, at 75 kommuner har udsendt målrettede breve til borgere, for hvem

ændringer i personlige forhold vil have betydning for deres sociale ydelse(r). Der er 53 kom

muner, der har oplyst, at de har udarbejdet pjecer til at udlevere til borgerne, og 26 kommu

ner har oplyst, at de har iværksat informationskampagner om vilkårene for at modtage socia

le ydelser.

Tabel 2 viser omfanget af kommuner, der understøtter kommunens medarbejdere i at formu

lere sig på skrift med konkrete initiativer. 30 kommuner har udarbejdet en sprogguide, og 11

kommuner har gennemført en ekstern vurdering af kommunens borgerrettede materiale (fx

pjecer, partshøringsbreve, afgørelsesbreve, ansøgningsblanketter/tro og love-erklæringer).

En ekstern vurdering foretaget af eksperter i kommunikation kan være med til at sætte fokus

på fx et svært forståeligt sprog og uhensigtsmæssig opsætning i kommunens skriftlige kom

munikation. I boks 4 ses et eksempel på en kommunes projekt for at forbedre den skriftlige

kommunikation til borgerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

SORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

BOKS 4. PROJEKT “GODT HÅNDVÆRK” I HELSINGØR KOMMUNE

I 2010 og 2011 gennemførte Helsingør Kommune projekt Godt håndværk” med det formål atforbed

re Jobcenter Helsingørs kommunikation til borgerne. Et eksternt kommunikationsbureau undersøgte i

den forbindelse, hvordan borgerne opfattede kommunens breve.

Undersøgelsen viste, at borgeme havde svært ved at læse kommunens breve, bla, fordi de indeholdt

meget lovstof, henvisninger og indforståede fagudtryk. Undersøgelsen dokumenterede de antagelser.

der oprindeligt lå til grund for projektet: Den måde, kommunen skrev på, var ikke målrettet borgerne,

men snarere kommunen selv og den lovgivningsmæssige oplysningspligt.

Med undersøgelsesresultaterne har kommunen kunnet kvalificere sin skriveguide og forbedre sine

skabeloner for breve til borgerne.

80. Rigsrevisionen konstaterer, at størstedelen af kommunerne har en strategi for deres

kommunikation, men at et fåtal undersøger, om borgerne forstår kommunikationen.

Borgernes forståelse af kommunens skriftlige kommunikation

81. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:

•

9 ud af de 16 interviewpersoner vurderede, at de havde behov for at kontakte kommu

nen eller en anden person for at få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaerne til kontant-

hjælp.

Skemaerne til ansøgning om kontanthjælp afspejler ikke altid ansøgernes livssituation.

Skemaerne giver fx kun mulighed for at afkrydse enten “enlig” eller “gift” under rubrikken

om civilstand. Det kan give samlevende par, som ikke er gift, eller par i registrerede par-

forhold problemer med at udfylde rubrikken.

I ansøgningsskemaerne følger der ingen henvisning til en vejledning i, hvordan skemaet

skal udfyldes, eller til en forklaring af de fagudtryk, som skemaet indeholder.

Flere interviewpersoner havde generelt vanskeligt ved at læse og forstå den tekst, der

følger med ansøgningsskemaer om kontanthjælp. Der var bla. flere, der fravaigte at læ

se teksten, som beskriver borgerens oplysningspligt, fordi den virkede utilgængelig. Dansk

Sprognævn har opgjort lixtallet i følgeteksterne om borgernes oplysningspligt og kommu

nens ret til at kontrollere de opgivne oplysninger til henholdsvis 58 og 60 for de 2 skema

er, der blev undersøgt. Det betyder, at teksten kan kategorises som svær til meget svær.

Ingen af de fagord, som Dansk Sprognævn identificerede i de 27 partshøringsbreve, blev

forklaret i brevene.

Ankestyrelsen oplyser, at det samlet set er deres opfattelse, at de fremsendte breve gi

ver indtryk af, at kommunerne har svært ved at finde en præcis og hensigtsmæssig form

for at gennemføre partshøring.

•

82. Rigsrevisionen har undersøgt, om en gruppe borgere kan forstå og udfylde et ansøg

ningsskema til kontanthjælp og forstå kommunernes partshøringsbreve om kontanthjælp.

Rigsrevisionen har taget udgangspunkt i, at borgernes forståelse af skriftlig kommunikation

fra kommunen bla. afhænger af kompleksiteten af emnet, de kommunale medarbejderes

evne til at formulere sig på skrift og borgernes evne til at læse og forstå budskabet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

SORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDSETALINGER

83. En OECD-undersøgelse fra 2013 viser, at Ca. 583.000 danskere i alderen 16-65 år har

svært ved at forstå og anvende tekster i hverdagen. Det understreger nødvendigheden af,

at skriftlig kommunikation fra kommunen skal være let at læse og tage højde for modtage-

rens forudsætninger for at forstå den.

84. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at 68 % af kontanthjælpsmodtagerne har folke

skolen som højeste fuldførte uddannelse, mens gennemsnittet for den danske befolkning er

Det er en indikation på, at nogle af de borgere, der ansøger om kontanthjælp, i ud

gangspunktet kan have svært ved at læse og forstå breve og udfylde ansøgningsskemaer,

medmindre materialet er formuleret ud fra hensyn til målgruppen. Det er særligt vigtigt for

denne gruppe, at kommunens kommunikation er let at forstå. I løbet af 2012 modtog i alt

198.400 personer på et tidspunkt kontanthjælp.

85. Rigsrevisionen udvalgte 16 borgere, som afspejler den danske befolkning. De blev inter

viewet om, hvordan de forstod ét af de 2 ansøgningsskemaer og 2 partshøringsbreve ved

rørende kontanthjælp. De 16 interviewpersoner har samlet set et væsentligt højere uddan

nelsesniveau end den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager. Det kan derfor antages, at

kontanthjælpsmodtagere generelt set vil have flere problemer med at forstå den undersøg

te kommunikation end interviewpersonerne. Det understreger vigtigheden af, at skriftligt ma

teriale er udformet i et letforståeligt sprog, og skemaer er udformet med eventuelt tilhørende

forklaringer, så borgerne kan udfylde dem uden fejl og mangler eller usikkerhed på, om det

er forstået rigtigt.

86. Borgere, der ansøger om kontanthjælp, vil under normale omstændigheder modtage

mundtlig vejledning fra kommunen. Denne vejledning har interviewpersonerne ikke modta

get. De offentlige myndigheder stiller imidlertid stigende krav til, at borgerne selv skal ansø

ge digitalt. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 er det målsætningen, at

de offentlige myndigheder modtager op mod 80 % af alle ansøgninger og anmeldelser fra

borgerne digitalt. Dette vil formentlig føre til, at flere borgere vil udfylde ansøgningsskema

erne uden mundtlig vejledning fra en fagperson. Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på,

at digitale selvbetjeningsløsninger skal være skrevet i et enkelt og forståligt sprog, og styrel

sen har udarbejdet en række krav til bla. leverandører af digitale løsninger under den fæl

lesoffentlige digitaliseringsstrategi.

87. Dansk Sprognævn har for Rigsrevisionen vurderet forståeligheden af de 2 ansøgnings

skemaer, der indgik som materiale i de 16 interviews med borgere, som Rigsrevisionen fik

gennemført. Dansk Sprognævn har derudover vurderet forståeligheden af 27 partshørings

breve, hvoraf 2 breve også indgik i interviewene med borgerne. Derudover har Ankestyrel

sen vurderet, om der er noget at bemærke i forhold til den måde, som kommunerne bruger

partshøringsbrevene på.

Ansøgningsskema til kontanthjælp

88. I undersøgelsen tog Rigsrevisionen udgangspunkt i 2 af de forskellige skemaer til ansøg

ning om kontanthjælp, som kommunerne bruger. De 2 skemaer er umiddelbart ens opbyg

get med rubrikker, som ansøgeren skal udfylde, på de første 2-3 sider. Derefter kommer ca.

en sides følgetekst om borgerens oplysningspligt og kommunens ret til at kontrollere de op

givne oplysninger og til sidst et lovuddrag. Formålet med skemaerne er, at kommunen kan

indsamle de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om de kan bevilge kontanthjælp.

Skemaerne benyttes imidlertid også til 4 andre formål:

•

at gøre borgeren opmærksom på, at han/hun har pligt til at oplyse kommunen om even

tuelle ændringer i sin livssituation, hvis hjælpen bevilges

at gøre borgeren opmærksom på, at kommunen har ret til at indhente oplysninger fra ar

bejdsgivere og myndigheder for at kontrollere, om oplysningerne er korrekte

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

•

at gøre borgeren opmærksom på, hvilke sanktioner myndighederne kan anvende, hvis

borgeren ikke overholder pligten til at oplyse om ændringer, eller hvis oplysningerne ikke

er korrekte

at gøre borgeren opmærksom på, at kommunen har pligt til at orientere borgeren om de

oplysninger, der ligger til grund for kommunens afgørelse.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det overordnet er de samme udfordringer, som in

terviewpersonerne peger på i de 2 ansøgningsskemaer. I undersøgelsen blev de bla, spurgt

om deres overordnede indtryk af skemaet, rubrikkernes valgmuligheder, vejledning til at ud

fylde skemaet og deres forståelse af ret og pligt efter gennemgangen af skemaet.

Borgernes overordnede indtiyk af skemaerne

89. De 16 interviewpersoner blev hver især præsenteret for en liste på 17 ord og bedt om at

vælge de 3 ord, som efter deres opfattelse var mest dækkende for deres indtryk af ansøg

ningsskemaerne. Figur 6 viser, hvilke ord der hyppigst blev valgt. Jo flere interviewpersoner,

der valgte ordet fra listen, jo større skrifistørrelse er ordet vist med i figuren.

Figur 6. Hyppigste ord, som interviewpersonerne valgte i ansøgningsskemaerne

(Skriftstorrelse angiver hyppighed)

Truende

Uforståeligt Nøgternt

u tor

i t

æ r

Imødekommende

Upersonligt

Letforstàeiigt

Objektivt

inItuelt

MtstænkehggørenJe

Forvirrende

VeIformueret

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund at

interviews gennemført af Epinion.

Det fremgår af figur 6, at interviewpersonerne især forbinder ansøgningsskemaerne med or

dene: upersonligt (7 personer) og forvirrende (6). Et betydeligt antal interviewpersoner valg

te ordene: autoritært (4), mistænkeliggørende (4), uforståeligt (3), truende (3), objektivt (3),

faktuelt (3) og nøgternt (3). Få interviewpersoner forbandt skemaerne med ordene: letfor

ståeligt (2), velformuleret (2), imødekommende (1), serviceorienteret (1) og troværdigt (1).

Ingen valgte ordene: personligt, dialogsøgende og sjusket, som derfor ikke fremgår af figu

ren.

90. Dansk Sprognævn bemærker, det kan virke forvirrende på ansøgeren, at skemaerne

har flere forskellige formål. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at 9 af interviewpersoner

ne ville kontakte kommunen eller en anden person for at få hjælp til at udfylde skemaet.

Dansk Sprognævn anbefaler, at de forskellige rettigheder og pligter, som kommunen og

borgeren har, bliver forklaret hver for sig og i den rækkefølge, som myndigheden forventer,

borgeren må få brug for dem.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

Valgmuligheder i rubrikkerne

91. En borger kan blive i tvivl om, hvordan en rubrik i ansøgningen skal udfyldes, hvis mu

lighederne for svar ikke stemmer overens med den faktiske situation. I skemaerne til ansøg

ning om kontanthjælp får borgeren fx kun mulighed for at afkrydse enten “enlig” eller “gift”

under rubrikken om civilstand. Dette kan give sam levende par, som ikke er gift, eller par i

registrerede parforhold, problemer med at udfylde rubrikken. En interviewperson, Hans, be

mærker:

“Overordnet set, så er jeg jo mere gift. end jeg er enlig. Jeg mangler bare det der styk

ke papir, der ligesom binder os sammen kirkeligt, ikke? Så jeg vil betragte mig mere

som gift end enlig, men jeg ville ikke sætte et kryds i gift, for det er jeg ikke”.

(Hans. 37år)

Nogle borgere vil komme til at oplyse et fejlagtigt svar, som det er tilfældet for Lene, der bor

med sin kæreste og deres barn:

mig er det vigtigt, at jeg ikke er gift, men vi bare bor

sammen. Jeg

ville jo nok

være tVLlnget til at sætte kryds i gift, for jeg erjo ikke enlig, når jeg ikke bor alene”.

(Lene, 30 år,)

Formue erdefinereti 141

lov om aktiv socialpolitik, lov

bekendtgørelse nr. 190 af 24.

februar

2012.

Det fremgår, at

kommunen skal se bort fra for

mue på op til 10.000

kr.

for en

lige og 20.000 kr. for ægtefæl

ler, uanset hvem af ægte fæl

lerne der ejer formuen. Derud

over skal kommunen se bort

fra formue, der er nødvendig

for at kunne bevare eller opnå

en nødvendig boligstandard,

eller som bør bevares af hen

syn til ansøgerens og famili

ens erhvervs- eller uddannel

sesmuligheder

For Lene kan det betyde, at hun ikke får bevilget kontanthjælp, medmindre sagsbehandleren

opdager fejlen. Hvis Lene er gift og ikke samlevende, vil kommunen tage højde for ægtefæl

lens indtægt og formue i en eventuel tildeling af kontanthjælp. I kontanthjælpsreformen, som

trådte i kraft den 1. januar 2014, vil samlevers indtægt og formue og ikke kun en ægtefæl

les indtægt og formue blive medregnet.

—

Vejledning i at udfylde skemaerne

92. I skemaerne følger der ingen henvisning til en vejledning i, hvordan skemaet skal udfyl

des, eller til en forklaring af de fagudtryk, som skemaet indeholder. Hvis fx en ufuldstæn

dig svarkategori er kombineret med manglede vejledning omkring udfyldelse af de enkelte

spørgsmål, kan borgeren begynde at tvivle på, om skemaet er korrekt forstået. I ansøgnings

skemaerne bliver borgeren fx bedt om at angive værdien af sin bil, båd og/eller motorcykel

under afsnittet om formue. Der er ikke angivet retningslinjer for eller vejledning i, hvordan

borgeren skal opgøre værdien. lnterviewpersonerne svarer derfor forskelligt på, hvordan de

vil finde værdien af deres bil. Nogle vil ringe til en forhandler, nogle vil bruge internettet, og

nogle vil medsende registreringsattesten på bilen uden at angive en værdi.

93. Kategorien “anden formue” i skemaerne forvirrer også flere at interviewpersonerne, der

undrer sig over, at der ikke er oplyst en bagatelgrænse for, hvad der er relevant at opgive.

Lene var i tvivl om, hvorvidt hun skulle opgive værdien af sine sølvsmykker:

“Jeg lænker, at de få smykker jeg har derhjemme, de er vel ikke så meget værd. Mä

ske er der en bagatelgrænse? Jeg ville være bange for at springe den over [rubrik

ken], hvis jeg endte med at skulle betale tilbage, så jeg ville nok skrive smykker til en

værdi af 500 kr. på”.

(Lene, 30 åt)

Marie overvejede, om hun skulle finde værdi på alt, hvad hun ejer:

“Jeg ved ikke, hvis man fx har penge på rejsekort. kantinekort eller taletidskort. Der

star alt, så jeg ville tænke, at det var et stort arbejde. Så ved jeg ikke, om man skal

have alt det med, man har i hjemmet. Jeg gemmer alle kvitteringer, så jeg ville smide

dem med. Er det vigtigt, at jeg har købt en gaffel til en værdi at 20 kr. i IKEA? Jeg vil

le måske ringe og høre, hvor meget skal jeg gå ned i detaljen”.

(Marie, 20 åt)

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFCJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

94. Når der ikke er en vejledning i at udfylde skemaerne, vil der være en risiko for, at borge-

ren ikke udfylder skemaet korrekt. For interviewpersonerne Lene og Marie betyder det, at

de vil angive en formue eller et beløb, som er under bagatelgrænsen. Det betyder dog ikke

noget for ansøgningen, da sagsbehandleren vil korrigere det. Hvis ansøgeren derimod ikke

oplyser værdier over bagatelgræn sen, fordi ansøgeren er i tvivl om, hvad der skal angives,

vil ansøgeren kunne få bevilliget kontanthjælp på et forkert grundlag.

Forståelse af ret og pligt

95. Begge ansøgningsskemaer kræver, at ansøgerne erklærer, at de er blevet informeret om

deres ret og pligt i forhold til ansøgningen. En interviewperson kommenterer på denne teksts

forståelighed:

“Jamen, det er jo det rene volapyk”. (Lasse, 43 år)

Erklæringen er vigtig at forstå, fordi manglende viden om, hvornår modtageren af kontant-

hjælp skal indberette nye oplysninger, kan være en årsag til uberettigede fejludbetalinger.

96. De 2 ansøgningsskemaer har en følgetekst, der indeholder forklaring om ansøgerens

oplysningspligt og kommunens ret til at indhente og kontrollere oplysninger. Følgeteksten

forholder sig ikke til udfyldningen af skemaet, men til den efterfølgende situation, når ansø

geren får kontanthjælp.

Dansk Sprognævn oplyser, at det forståelsesmæssigt kan være problematisk, da borgeren

på ansøgningstidspunkt ikke ved, om han/hun overhovedet er berettiget til kontanthjælp. Mo

tivationen til at læse og forstå de forskellige forbehold er derfor formentlig ikke ret høj, og der

er risiko for, at oplysningerne vil blive glemt.

97. Følgeteksterne om borgernes oplysningspligt og kommunens ret til at kontrollere de op

givne oplysninger har ifølge Dansk Sprognævn et lixtal på henholdsvis 58 og 60, der sva

rer til svær eller meget svær tekst, som fx bliver brugt i videnskabelige artikler og lovtekster.

Boks 5 viser en oversigt over kategorierne for Lixtal.

Lixtal indikerer, hvor svær en

tekst er aflæse. Lixtallet bli

ver udregnet ud fra sætnings

længde og andelen aflange

ord over 6 bogstaver, Et lavt

lixtal er ingen garanti for, at

teksten er let at læse, fordi

udregnin gen ikke tager højde

for fremmedord og fagord.

BOKS 5. OVERSIGT OVER KATEGORIER FOR LIXTAL

Kategori

Meget let, fx børnelitteratur

Let, fx ugebladslitteratur

Middel, fx dagblade

Svær, fx populærvidenskabelige værker

Meget svær, fx lovtekster

Kilde: Dansk Sprognævn.

Lixtal

<30

30-39

40-49

50-59

>59

En af interviewpersonerne kommenterede på den forklarende tekst og det høje lixtal:

‘Det er jo jurasprog. Det minder mig

mere Om, at

det offentlige sikrer sig. at

borgeren

ved det, de skal, men jo ikke at borgeren forstår det.

For

så ville man jo ikke skrive

det med så højt et lixtal Der er jo sætninger på 8 linjer. Det skriver man jo ikke, hvis

man vil sikre sig, at folk forstår det”. (Preben, 58 ar

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BDRGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

98. Hvis borgeren ikke læser teksten, kan konsekvensen være, at han/hun ikke forstår sin

ret og pligt og underskriver uden at vide, hvilke ændringer borgeren har pligt til at oplyse

kommunen om:

“Jeg synes det her, det er dræbende kedeligt Jeg havde aldrig læst det, hvis det ik

ke var fordi, jeg skulle til [interviewet]. Alclrigl Jeg havde ikke gjort det. Heller ikke selv

om jeg søgte om hjælp, tror jeg’.

(inge,

i’)

99. Dansk Sprog nævn peger på, at kommunens muligheder for at indhente oplysninger og

føre kontrol bør stå klarere. Dansk Sprognævn fremhæver også, at det ville være mere na

turligt, at informationerne om kontanthjælp blev givet, når man fik det endelige tilsagn om

kontanthjælp, og at teksten i skemaerne primært omhandlede vejledning i at udfylde skema

et. Der er også en risiko for, at borgeren ikke forstår vigtigheden at oplysningspligten, når

den er flettet sammen med andre formål i følgeteksten til skemaerne.

Breve om modtagelse at kontanthjælp

100. En myndighed skal sende et partshøringsbrev til en borger, hvis myndigheden har en

oplysning om fx personlig formue eller ændring i civilstatus, som vil betyde, at borgeren mi

ster sin ydelse, eller at den bliver nedsat.

101. Regler om partshøring har til formål at sikre, at den, der er part i en sag, får lejlighed

til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske grundlag, inden sagen afgøres. Det

står i kap. VI i vejledning nr. 11740 at 4. december 1986 omforvaltningsloven. Bestemmel

serne i forvaltningsloven fastlægger, at borgeren skal høres, hvis oplysningerne er til ugunst

for borgeren og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Et partshøringsbrev kan fx

blive sendt til en borger, hvis kommunen bliver opmærksom på, at borgeren ikke længere

er enlig og derfor ikke mere er berettiget til en ydelse.

102. Dansk Sprognævn vurderer, at de 2 partshøringsbreve, som indgår i interviewene af

borgerne, har en gennemsnitlig sværhedsgrad i forhold til de 27 breve samlet set. Borger

nes forståelse af et brev afhænger bla. af:

•

brugen af fagord

meningsforstyrrende fejl

brugen at lovtekster og henvisninger til paragraffer

kvaliteten at overskrifterne i teksten.

Brug af fagord

103. Brug af fagord i breve kan betyde, at borgeren har svært ved at forstå budskabet i bre

vet. Fagord kan på den anden side også være vanskelige at undgå, hvis det er nødvendigt

at henvise til fx lovgivningen, eller hvis det er et almindelig brugt begreb på det faglige om

råde.

104. Dansk Sprognævn har i sin analyse at partshøringsbrevene fundet eksempler på brug

af fagord. Blandt de mest anvendte fagord i de 27 breve er partshøring, jobforslag, oplys

ningspligt og rådighedsvurdering. Ingen at de fagord, som Dansk Sprognævn har identifice

ret, er blevet forklaret i brevene. En interviewperson bemærker om ordet partshø ring:

“Jeg forstår det ikke... Det, at der er nogen, der skal høie nogen. En part det kunne

også være, hvis der var nogen, der sad og lyttede til, hvad vi 2 snakkede om sådan

kan det godt misforstås’. (Lone, 50

åi)

—

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDSETALINGER

105. Dansk Sprognævn bemærker, at den manglende forklaring affagord sandsynligvis er

med til at forringe borgernes forståelse af brevene, og at visse fagudtryk formentlig kunne

være undladt.

Et af de fagudtryk, kommunen med fordel kunne forklare, er det hyppigt forekommende ord

oplysningspligt. Det kunne blive forklaret som “din pligt til at give os besked, hvis du fx kom

mer i arbejde, eller hvis der sker noget andet, der kan betyde noget for din ret til at få kon

tanthjælp”. Forklaringen kunne fx stå første gang oplysningspligt bliver skrevet. Måske er for

klaringen ikke dækkende, men den giver formentlig modtageren en bedre forståelse af, hvad

der skal til, for at man overholder sin oplysningspligt.

Meningsforstyrrende fejl

106. Meningsforstyrrende fejl gør det vanskeligt for borgerne at forstå budskabet i en tekst.

I tilfælde med meningsforstyrrende fejl, kan det være nødvendigt for borgeren at kontakte

afsenderen af brevet for at få meningen forklaret. I alt 9 ud af de 16 interviewpersoner gav

udtryk for, at de ville kontakte kommunen eller søge anden rådgivning for at kunne forstå og

besvare partshøringsbrevene.

I de undersøgte 27 breve fra kommunerne fandt Dansk Sprognævn en række eksempler på

meningsforstyrrende fejl. Et eksempel på en meningsforstyrrende fejl på grund af ordvalget

er et brev, hvor modtageren først kan læse, at kommunen har oplysninger om, at borgeren

har modtaget dagpenge, og senere i brevet, at modtageren har modtaget a-indkomst. Der

er tale om den samme indtægt, og det ville derfor være lettere at forstå, hvis afsenderne blot

skrev dagpenge. Hvis teksten forvirrer modtageren, er der risiko for, at brevet ikke bliver for

stået korrekt, og borgeren ikke handler i overensstemmelse med, hvad afsenderen forventer.

Brug af lovtekst og henvisningør til paragraffer

107. Det juridiske grundlag i partshøringsbrevene skal være tydeligt for borgeren. Det bety

der, at der kan være direkte citater fra lovgivningen i brevene, henvisninger til lovene eller

bilag med hele lovtekster. Lovtekster eller henvisninger til paragraffer i breve til borgere kan

være svære at læse, fordi det juridiske sprog for mange borgere er kompliceret. Det bliver

derfor svært at tolke relevansen for borgerens egen situation. Et eksempel på en paragraf-

henvisning i et af partshøringsbrevene til en borger er:

I henhold til

19 i forvaltningsloven skal du have mulighed for at komme med en ud

talelse, før der træffes afgørelse i din sag.

En interviewperson har kommenteret på paragrafhenvisningen:

Den med

19 ville jeg hoppe let og elegant hen over. Der tænker man, at det ved

jeg ikke en skid om —jeg tænker, den er irrelevant. For mig kan det være fuldstændig

ligegyldigt, hvilken paragraf det er’. (Marianne, 42 â,)

108. Dansk Sprognævn oplyser på baggrund af Kresten Bjergs bog “Skriveguiden til offent

lige virksomheder” fra 2013, at paragrafhenvisninger kan volde større eller mindre forståel

sesvanskeligheder, alt efter hvordan de er placeret i teksten. Det er mindst forstyrrende for

tekstens flow og tekstens forståelighed, hvis henvisningen er placeret i en selvstændig sæt

ning. Dansk Sprognævn foreslår derfor, at afsenderen ændrer paragrafhenvisningen i ek

semplet til:

Du skal have mulighed for at komme med en udtalelse, før der træffes afgørelse i din

sag. Det står i

19 i forvaltningsloven.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

BORGERFEJL SOM KILDE TIL FEJLUDBETALINGER

Brug af hovedoverskrifter

109. Brevets hovedoverskrift giver modtageren indtryk at hvad brevet handler om. Det skal

fremgå, hvorfor brevet er relevant for modtageren, og dermed hvorfor modtageren bør læse

videre.

110. Dansk Sprognævn oplyser, at de mest konkrete overskrifter forankrer brevet i forhold

til modtageren ved at bruge du eller angive, hvilke datoer/perioder brevet drejer sig om, fx

“Du er ikke mødt i dit aktiveringstilbud i en periode”. De mest abstrakte overskrifter er dem,

hvor der udelukkende står et fagord, fx partshøring, som sandsynligvis ikke vil være forståe

ligt for alle modtagere. Et eksempel på en hovedoverskrift i et partshøringsbrev er:

Ophør af kontanthjælp grundet ansættelse i ustøttet beskæftigelse, tilbud om paris

høring.

En interviewperson har udtalt sig om overskriften på brevet i interviewet:

Overskriften er for lang simpelthen. Hvis jeg var kontanthjælpsmodtager, og jeg ikke

var en hærdet én af slagsen, så ville jeg føle, at jeg blev

kort over af en damptromlet’,

(Scien,

60 är)

111. Overskriften i eksemplet giver læseren en negativ oplevelse, allerede inden brevet er

læst, og budsskabet modtaget. Dansk Sprognævn foreslår følgende formulering i stedet for:

Du har fået arbejde, og kommunen planlægger derfor at stoppe din kontanthjælp. Har

du kommentarer til det?

Med denne formulering fortæller afsenderen modtageren om, hvorfor han/hun overhovedet

får et brev, og hvad han/hun skal eller kan gøre i forlængelse af brevet. Det mindsker risiko

en for, at borgeren ikke handler på brevet og måske ikke får rettet op på manglende informa

tioner og misforståelser.

Ankestyrelsens vurdering af breve om modtagelse at kontanthjælp

112. Rigsrevisionen har bedt Ankestyrelsen om en beskrivelse af eventuelle generelle pro

blemer i partshøringsbrevene. Ankestyrelsen oplyser, at det samlet set er styrelsens opfat

telse, at de fremsendte breve giver indtryk af, at kommunerne har svært ved at finde en præ

cis og hensigtsmæssig form for at gennemføre partshøring. Det ses bl.a. ved, at en del af

brevene ikke i tilstrækkeligt omfang angiver de bestemte oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som borgeren høres om. Når borgeren ikke får forelagt alle relevante op

lysninger, har borgeren vanskeligt ved at tilbagevise fejl eller supplere ufuldstændige oplys

ninger.

113. Rigsrevisionen konstaterer, at kommunernes kommunikationsmateriale kan skabe for

ståelsesproblemer for borgerne. Særligt fremstår ansøgningsskemaer som komplekse og

forvirrende.

Rigsrevisionen, den 13. februar 2014

Lone Strøm

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

OVERSIGT OVER DE SAMLEDE OFFENTLIGE UDGIFTER TIL SOCIALE YDELSER I 2012

Bilag 1. Oversigt over de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser i 2012

Helårspersoner

(1.000)

Efterløn

A-dagpenge

Feriedagpenge

Uddannelsesydelse

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Delpension

Kontanthjælp

lntroduktionsydelse/kontanthjælp

Folkepension

Folkepension til bosatte i udlandet

Personlige tillæg til folke- og førtidspensionister

(potentielt antal berørte)

Varmetillæg til folke- og førtidspensionister

Førtidspension

Børnetilskud

Boligstøtte

Børnefamilieydelse

Repatrieringsstøtte, reintegrationsydelse

I alt

Offentlige udgifter

(Mia. kr.)

17,9

22,0

1,3

0,1

3,0

13,8

1,2

1,8

0,0

16,7

0,6

105,6

1,7

0,9

0,5

42,0

2,2

13,2

14,6

0,1

2686

106

116

172

151

965

165

254

132

542

781

1,1

Helàrsperson kan dække over flere personer. Hvis fx 12 personer hver modtager kontant

hjælp i en måned i løbet af året, udgør de tilsammen én helårsperson.

Omfatter både aktiv og passiv kontanthjælp, dvs. kontanthjælp til personer, der er i akti

vering, og kontanthjælp til personer, der ikke er i aktivering.

Note: Tallene er opgjort i løbende priser.

Kilde: Socialministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

UDDYBENDE BESKRIVELSE AF DE ANVENDTE METODER

Bilag 2.

Uddybende beskrivelse af de anvendte metoder

Rigsrevisionens undersøgelse bygger på møder med og skriftligt materiale fra Beskæftigel

sesministeriet og Socialministeriet.

Derudover bygger undersøgelsen på interviews og drøftelser af undersøgelsens problemstil

inger med Den Sociale Retshjælp, Folketingets Ombudsmand, Digitaliseringsstyrelsen, ud

valgte kommuner, KL, Ankestyrelsen og den britiske rigsrevision (The National Audit Office).

Undersøgelsen bygger også på en spørgeskemaundersøgelse, som Rigsrevisionen gennem

førte i alle 98 kommuner i perioden august-november 2013. Inden udsendelsen blev spørge

skemaet pilottestet hos KL og 2 kommuner. Samtlige kommuner besvarede spørgeskemaet.

Spørgeskemaundersøgelsen omfattede bla. spørgsmål om:

•

kommunens brug af ministeriers og andre offentlige myndigheders materiale, vejlednings

indsats og øvrige initiativer til fortolkning af lovgivningen om sociale ydelser

kommunens indsats for at forhindre fejludbetalinger af sociale ydelser.

Kommunerne blev bla. bedt om at angive, om de har en strategi for deres kommunikation

til borgerne, I den forbindelse indhentede Rigsrevisionen dokumentation for besvarelsen

tilfælde, hvor strategien ikke fremgik af kommunens egen hjemmeside.

Rigsrevisionen gennemførte en brugerundersøgelse som led i undersøgelsen. Udgangs

punktet for brugerundersøgelsen var at få en indikation af, om borgerne kan forstå kommu

nernes skriftlige kommunikation om sociale ydelser.

Rigsrevisionen valgte at undersøge kommunernes skriftlige kommunikation om en konkret

social ydelse. På baggrund af bla. et notat om fejludbetalinger, som KORA Det Nationale

Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning udarbejdede for Rigsrevisio

nen, valgte Rigsrevisionen at se på ydelsen kontanthjælp. Vi valgte kontanthjælp, fordi det

er et væsentligt økonomisk område. I løbet af 2012 modtog i alt 198.400 personer på et tids

punkt kontanthjælp, og de samlede offentlige udgifter beløb sig til 16,7 mia. kr.

—

Brugerundersøgelsen omfattede følgende aktiviteter:

•

Indhentning af skriftligt kommunikationsmateriale fra 9 kommuner.

Interview med 16 borgere om udvalgte dele af det indhentede materiale. Analysefirma

et Epinion gennemførte interviewene med borgerne for Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen indhentede materiale om ansøgning om eller partshøring i forbindelse med

kontanthjælp fra 9 kommuner: Helsingør, Holbæk, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Roskilde,

Aabenraa, Aalborg og Aarhus. Konkret indhentede vi følgende materiale:

•

ansøgningsblanket om at modtage kontanthjælp

de 3 første partshøringsbreve fra mandag den 8. april 2013, som kommunerne havde

sendt til modtagere af kontanthjælp

yderligere informations- og vejledningsmateriale, som kommunerne eventuelt henviser

til i partshøringsbrevene, såsom pjecer om reglerne for at modtage kontanthjælp.

Formålet med at gennemføre interviews med 16 borgere var at undersøge, om de kunne for

stå eksempler på skriftligt materiale fra kommunerne, I løbet af interviewet blev interviewper

sonen bedt om at forholde sig til et ansøgningsskema om kontanthjælp og 2 udvalgte paris

høringsbreve.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

UDDYBENDE BESKRIVELSE AF DE ANVENDTE METODER

lnterviewpersonerne blev udvalgt for at sikre størst mulig spredning på geografi, køn, alder

og uddannelse. Nedenfor er en oversigt over interviewpersonerne:

Køn

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Alder

Uddannelse

Gymnasium, HF, studenterkursus

Erhvervsgymnasium

Lang videregående

Erhvervsfaglig

Grundskole

Kort videregående

Lang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig

Mellemlang videregående

Grundskole

Mellemlang videregående

Erhvervsfaglig

Beskæftigelse

Studerende

Designer, arbejdsløs

Dyrlæge

Logistikkoordinator

Mejeriarbejder

Klubmedarbejder

Kommunikationsmedarbejder

Administration

Jobkonsulent

Pensionist

Projektleder

Pædagogisk leder

Leder af interesseorganisation

Folkeskolelærer

Tømrermester, selvstændig

Note: lnterviewpersonerne kommer fra følgende byer: Glesborg, Havdrup, Hedehusene,

Holbæk, Jyllinge, Kastrup, København, Løsning, Risskov, Rønde, Aarhus.

Kilde: EpiniDn

lnterviewpersonerne blev ikke valgt ud fra, om de modtager kontanthjælp eller andre sociale

ydelser. Oplysninger

fra Danmarks Statistik viser, at

af kontanthjælpsmodtagerne

har

folkeskolen som højeste

fuldførte

uddannelse, mens

gennemsnittet

for den

danske

befolk

ning er 29

Det

er en indikation

på, at nogle

af de borgere, der

ansøger

om kontanthjælp,

udgangspunktet kan have sværere ved at læse og forstå breve fra det offentlige end gen

nemsnittet af befolkningen.

Vi fik også vurderet det skriftlige materiale af:

•

Dansk Sprognævn, der vurderede materialets sproglige kvalitet på baggrund af en kom

bineret kvantitativ og kvalitativ tekstgennemgang

Ankestyrelsen, som vi bad om at vurdere, om der var generelle problemer med indholdet

af partshøringsbrevene

set i forhold til forvaltningslovens regler om partshøring.

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

OROLISTE

Bilag 3. Ord liste

Ankestatistik

Dansk Sprognævn

De Sociale Nævn

Den fællesoffentlige digitalise-

ringsstrategi

Department for Work and

Pensions

Forlaget Schultz’ lovguide

Formue

Ankestyrelsen offentliggør årligt en statistik, der belyser afgørelserne på indbragte klager

på social- og beskæftigelsesområdet, fx antal afslag på klager og sagsbehandlingstider.

En statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet skal bla. følge det danske

sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord, og fastlægge den danske retskrivning.

Tidligere klageinstans under Statsforvaltningen på det sociale område. Nævnene blev ned

lagt pr. 1. juli 2013, og behandlingen af klager på området er overgået til Ankestyrelsen.

Et samarbejde mellem regering, kommuner og regioner om at modernisere danskernes vel

færd og effektivisere den offentlige sektor gennem digitalisering.

En statslig myndighed i England med ansvar for områderne beskæftigelse, pension og vel

færd.

Giver et overblik over bla. kontanthjælps- og ældreområdet med lovgivning, domme og af

gørelser.

Er defineret i

14 i lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012.

Det fremgår, at kommunen skal se bort fra formue på op til 10.000 kr. for enlige og 20.000

kr. for ægtefæller, uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen. Derudover skal kommu

nen se bort fra formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig bolig-

standard, eller som bar bevares at hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddan

nelsesmuligheder.

I en hotline vil jurister eller andet fagpersonale fra ministerierne skulle sidde klar til at kunne

svare på spørgsmåt fra kommunernes sagsbehandlere.

En chatfunktion har samme funktion som en hotline, men foregår skriftligt, fx via ministeriets

hjem mes ide.

lndikerer, hvor svær en tekst er at læse. Lixtallet bliver udregnet ud fra sætningslængde og

andelen aflange ord over 6 bogstaver. Et lavt lixtal er ingen garanti for, at teksten er let at

læse, fordi udregningen ikke tager højde for fremmedord og fagord.

Bruges ved sagsbehandling af sociale ydelser, hvor der ikke indgår skøn. Det er kriterier

som fx alder, indkomst eller bopæl.

Som modtager af sociale ydelser er man forpligtet til at oplyse om:

• ændring af adresseforhold

• ændring af husstandens sammensætning

• ændring af indkomst

• ændring af formue.

En myndighed kan foretage partshøring af en borger i en sag med det formål at sikre, at

borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere grundlaget for en afgø

relse, fx fratagelse af en ydelse, inden myndigheden afgør sagen. Partshøring af en bor

ger kan foregå mundtligt eller skriftligt.

Ankestyrelsen gennemfører praksisundersøgelser for at belyse den konkrete praksis i lan

dets kommuner inden for et bestemt emne og lovgrundlag. Undersøgelserne gennemføres

ved hjælp af stikprøveundersøgelser af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling.

En kommunal afgørelse, som efter Ankestyrelsens vurdering har en principiel karakter og

derfor skal være bindende vejledning for senere afgørelser i lignende sager i kommunerne.

Afgørelsen bliver derved en såkaldt principafgørelse, der er en bindende retskilde.

Hotline og chatfunktion

Lixtal

Objektive kriterier

Oplysningspligt

Partshøring

Praksisundersøgelse

Principafgørelse

Statsrevisorerne beretning SB10/2013 - Bilag 2: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 28. april 2014

OROLISTE

SF1 Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd

—

Et uafhængigt forskningscenter under Socialministeriet, som gennemfører udredninger og

evalueringer på velfærdsområdet.

I beretningen bliver snyd brugt om en bevidst forkert eller vildledende handling. Enkelte ste

der i beretningen optræder betegnelsen socialt bedrageri om samme type handling.

Staten kan bestemme, at kommunernes revisorer skal foretage en særlig revision, hvor der

er statsrefusion eller statsligt tilskud. Der kan gennemføres temarevision hvert 2. år. Beskæf

tigelsesministeriet og Socialministeriet fastlægger på skift revisionens tema.

Har siden marts 2013 haft ansvaret for administrationen af familieydelser, barselsdagpenge,

folkepension, førtidspension (udbetaling og beregning) og boligstøtte.

Englands pendant til Danmarks Statistik.

Snyd

Temarevision

Udbetaling Danmark

UK Statistics Authority