Finansudvalget 2012-13
SB 8 1
Offentligt
1235146_0001.png
8/2012
Beretning om
møde- og repræsentationsudgifter
i Kulturministeriets departement
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0002.png
8/2012
Beretning om
møde- og repræsentationsudgifter
i Kulturministeriets departement
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2013
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i august 2013.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-400-1
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 20. marts 2013
BERETNING OM MØDE- OG REPRÆSENTATIONSUDGIFTER I KULTUR-
MINISTERIETS DEPARTEMENT
Statsrevisorerne har bedt om denne undersøgelse på baggrund af en anmodning om
revisionsmæssig bistand fra Folketingets Kulturudvalg i december 2012.
Statsrevisorerne bemærker:
At interne kontroller og forretningsgange for møde- og repræsentationsudgifter i
Kulturministeriets departement har været svage i 2011 og 2012, idet man i flere til-
fælde har afveget fra interne retningslinjer om fx beløbslofter for bespisning.
At der lå kulturpolitiske, faglige eller logistiske begrundelser for, at den daværen-
de kulturminister afholdt 5 konkrete arrangementer på Akademiet For Utæmmet
Kreativitet. 3 ud af de 5 arrangementer har ikke været håndteret helt tilfredsstillen-
de, fx med hensyn til overholdelse af beløbsloft for bespisning og indhentning af
alternative tilbud.
At Rigsrevisionen ikke har grundlag for at fastslå, at den daværende kulturminister
var inhabil i beslutningen om, at de 5 arrangementer blev placeret på Akademiet
For Utæmmet Kreativitet.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne finder, at kulturministeren og Kulturministeriets departement har haft
en utilstrækkelig dialog om ministerens mulige inhabilitet.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
møde- og repræsentationsudgifter
i Kulturministeriets departement
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012. Beretningen vedrører finanslovens
§ 21. Kulturministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 3
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 3
 
B.
 
Afgrænsning og metode........................................................................................ 3
 
Kulturministeriets beslutningsgange, forretningsgange og interne kontroller
i forbindelse med møde- og repræsentationsudgifter ................................................. 5
 
A.
 
Regler og god praksis for møde- og repræsentationsudgifter .............................. 5
 
B.
 
Gennemgang af Kulturministeriets forretningsgange for møde- og
repræsentationsudgifter ........................................................................................ 6
 
Habilitetsforhold, faglige begrundelser og omkostningsniveau for 5 konkrete
arrangementer afholdt på AFUK Produktionsskole ...................................................... 8
 
A.
 
Regler om inhabilitet ............................................................................................. 8
 
B.
 
Gennemgang af de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole........................ 9
 
C.
 
Habilitetsforhold vedrørende 5 afholdte arrangementer på AFUK Produk-
tionsskole ............................................................................................................ 12
 
D.
 
Faglige begrundelser og omkostningsniveau ..................................................... 13
 
III.
 
IV.
 
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Per Stig Møller: februar 2010 - oktober 2011
Uffe Elbæk: oktober 2011 - december 2012
Marianne Jelved: december 2012 -
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 12. december 2012 Rigsrevisionen om:
generelt at vurdere Kulturministeriets beslutningsgange, forretningsgange og interne kon-
troller i forbindelse med møde- og repræsentationsudgifter i perioden 2011-2012
at undersøge eventuelt kritisable dispositioner i forbindelse med 5 konkrete arrangemen-
ter, som kulturministeren har afholdt på Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK) i pe-
rioden 2011-2012, samt at vurdere habilitetsforhold, de faglige begrundelser for og om-
kostningsniveauet ved arrangementerne.
Fællesskabet
Akade-
miet For Utæmmet
Kreativitet (AFUK)
er en paraplyorganisa-
tion, der består af 2
skoler (AFUK Produk-
tionsskole og AFUK
Dagshøjskole) og 3
foreninger (Ørkenfor-
tet, Innercirq og Pro-
fessionelle Artister i
København). AFUK’s
skoler og foreninger er
selvejende institutio-
ner med selvstændig
ledelse og bestyrelse.
2. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning er Kulturudvalgets anmodning af 5. decem-
ber 2012 til Statsrevisorerne om revisionsmæssig bistand. På baggrund af et samråd med
kulturminister Uffe Elbæk den 4. december 2012 besluttede Kulturudvalget, at der var behov
for en nærmere udredning og afklaring af eventuelt kritisable forhold i forbindelse med 5 ar-
rangementer, som kulturministeren har afholdt på AFUK i 2011 og 2012.
3. Statsrevisorerne fandt det hensigtsmæssigt, at undersøgelsen blev bredere, så den også
indeholdt en mere generel vurdering af Kulturministeriets departements forretningsgange
m.m. i forbindelse med møder og repræsentation, hvori 3 kulturministre har deltaget i 2011
og 2012.
4. Rigsrevisionens undersøgelse er gennemført i perioden december 2012 - februar 2013.
UNDERSØGELSENS KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriets departements interne kontroller og
forretningsgangene for møde- og repræsentationsudgifter i 2011 og 2012 har
været svage. Det svarer til det billede, Rigsrevisionen rapporterede om ved års-
revisionen i november 2012.
Revisionen har vist, at niveauet for bespisning i flere tilfælde lå over det niveau, hvor
Kulturministeriets departements retningslinjer angiver, at overskridelser skal begrun-
des og godkendes. I ingen af disse tilfælde var der angivet begrundelse for overskri-
delsen ved regnskabsgodkendelsen. I flere tilfælde var der ikke indhentet flere tilbud,
hvor de koncerninterne retningslinjer angiver, at det bør ske. Ved ca. halvdelen af ar-
rangementerne var der ved regnskabsgodkendelsen ikke angivet oplysninger om,
hvem der deltog i arrangementerne. Rigsrevisionens gennemgang har endvidere vist,
at væsentlige udgifter vedrørende repræsentation fejlagtigt var registreret på andre
konti, og at departementet generelt i perioden ikke havde fået refunderet moms af
indenlandske repræsentationsudgifter.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Rigsrevisionen anbefaler:
at Kulturministeriet ved regnskabsgodkendelsen skærper opmærksomheden på
at begrunde væsentlige afvigelser fra de interne retningslinjer for repræsentations-
udgifter, så det tydeligt fremgår, at der er taget skyldige økonomiske hensyn
at Kulturministeriet indhenter flere tilbud ved arrangementer over 25.000 kr., som
ministeriets koncerninterne retningslinjer angiver, at man bør gøre.
Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet vil indarbejde Rigsrevisionens anbefalinger
i instrukser og vejledninger. Ministeriet har som opfølgning på årsrevisionen gennem-
gået de afholdte repræsentationsudgifter i 2012 og korrigeret hovedparten af moms-
fejlene.
Rigsrevisionen finder, at afholdelsen af de 5 arrangementer på AFUK Produk-
tionsskole på en række punkter ikke har været håndteret helt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen har ikke grundlag for at fastslå, at kulturminister Uffe Elbæk var
inhabil i forhold til beslutningen om at lægge de 5 arrangementer på AFUK Pro-
duktionsskole.
Rigsrevisionen konstaterer, at kulturministeren ikke bragte spørgsmålet om sin muli-
ge inhabilitet frem med henblik på at få det vurderet. Rigsrevisionen har ikke grund-
lag for at konkludere, at dette nødvendigvis skulle være sket. Rigsrevisionen finder
dog, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis ministeren havde taget initiativ til en
afklaring af eventuel inhabilitet i forhold til AFUK Produktionsskole i forbindelse med
sin partners ansættelse på stedet.
Efter det oplyste overvejede Kulturministeriet ved 2 lejligheder – henholdsvis i maj og
juni 2012 – om kulturministerens partners ansættelse på AFUK Produktionsskole kun-
ne medføre, at ministeren kunne blive inhabil. Ministeriet vurderede i begge tilfælde,
at forholdet ikke medførte, at ministeren blev inhabil. Ministeren blev ikke gjort be-
kendt med disse overvejelser, og der blev ikke udarbejdet notater herom. Rigsrevisio-
nen finder, at der i disse tilfælde burde have været udarbejdet notater om vurderingen
af ministerens habilitet.
Rigsrevisionen konstaterer, at der er faglige begrundelser for selve afholdelsen af de
5 arrangementer. Rigsrevisionen kan herudover konstatere, at Kulturministeriet har
redegjort for overvejelserne bag beslutningen om, hvor arrangementerne skulle pla-
ceres. Begrundelserne for placeringen på AFUK Produktionsskole har været enten
kulturpolitiske, faglige eller logistiske.
Ved de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole blev der afholdt 3 middage. Rigs-
revisionen konstaterer, at niveauet for alle 3 middage lå klart over det niveau, hvor
Kulturministeriets retningslinjer angiver, at overskridelser skal begrundes og godken-
des. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke var anført begrundelser for overskridel-
serne ved regnskabsgodkendelsen. I 2 ud af 3 tilfælde var der ikke indhentet alterna-
tive tilbud, så ministeriet kunne overveje forskellige muligheder for placeringen af de
konkrete arrangementer.
Gennemgangen af de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole underbygger den
generelle vurdering af, at Kulturministeriets forretningsgange for repræsentationsud-
gifter har været svage og bør styrkes.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0010.png
INDLEDNING
3
II. Indledning
A.
Baggrund
5. Denne beretning behandler de forhold, som Statsrevisorerne den 12. december 2012 bad
Rigsrevisionen om at undersøge.
6. Beretningen er opdelt i 4 kapitler. I kap. II beskrives metodegrundlaget. I kap. III besva-
res Statsrevisorernes spørgsmål om Kulturministeriets beslutningsgange, forretningsgange
og interne kontroller i forbindelse med møde- og repræsentationsudgifter. I kap. IV besva-
res Statsrevisorernes spørgsmål om eventuelt kritisable dispositioner i forbindelse med 5
konkrete arrangementer, som kulturministeren har afholdt på AFUK Produktionsskole, her-
under habilitetsforhold, faglige begrundelser og omkostningsniveau.
Kap. III indledes med en beskrivelse af regelgrundlaget for repræsentation. Derefter er der
en gennemgang af Kulturministeriets forretningsgange for møde- og repræsentationsudgif-
ter og en vurdering heraf.
Kap. IV består af en beskrivelse af regler for inhabilitet, en gennemgang af de 5 arrangemen-
ter på AFUK Produktionsskole og vurderinger af habilitetsforholdet, de faglige begrundelser
og omkostningsniveauet for arrangementerne.
B.
Afgrænsning og metode
7. Undersøgelsen er gennemført ved Kulturministeriets departement. Departementet har i
2011 og 2012 afholdt interne og eksterne repræsentationsudgifter for i alt 2,8 mio. kr. Rigs-
revisionen har revideret såvel repræsentationsudgifter, hvor kulturministeren har deltaget,
som øvrige repræsentationsudgifter for at vurdere ministeriets beslutningsgange, forret-
ningsgange og interne kontroller i forbindelse med møde- og repræsentationsudgifter i 2011
og 2012.
Rigsrevisionen har revideret samtlige bilag med eksterne repræsentationsudgifter i forbindel-
se med møder og rejser, hvor ministeren har deltaget. For alle disse bilag er de omkostnin-
ger, der har været afholdt, og som fremgår af det enkelte bilag, blevet vurderet. For øvrige
eksterne repræsentationsbilag, hvor ministeren ikke har deltaget, er alle bilag over 2.500 kr.
revideret.
Bilag vedrørende intern repræsentation – eller hvad der kan sidestilles med intern repræ-
sentation, dvs. hvor det repræsentative formål vedrører møder i ministeriet e.l. – er ikke ble-
vet gennemgået. Der er her typisk tale om udgifter af mindre omfang, fx mødekaffe, og de
er derfor beløbsmæssigt ikke væsentlige. Herunder er henregnet udgifter til fortæring under
rejser, der alene vedrører ministeriets egne folk, og fortæring ved kursusaktivitet, der lige-
ledes har karakter af intern repræsentation.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0011.png
4
INDLEDNING
8. Undersøgelsen er endvidere baseret på interviews med relevante medarbejdere i Kultur-
ministeriet med det formål at få belyst beslutningsgange og forretningsgange i forbindelse
med de 5 konkrete arrangementer på AFUK Produktionsskole. Rigsrevisionen har ikke in-
terviewet forhenværende kulturminister Uffe Elbæk.
9. Statsrevisorerne har bl.a. ønsket en vurdering af, om kulturminister Uffe Elbæk var inha-
bil i forhold til en række konkrete dispositioner. Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsre-
visionen ikke kan fastsætte, hvad der er gældende ret eller praksis, da dette alene tilkom-
mer domstolene. Rigsrevisionen har i beretningen vurderet, om habilitetsproblematikken har
været behandlet hensigtsmæssigt af ministeren og ministeriet.
10. Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet, hvis bemærkninger i videst mu-
ligt omfang er indarbejdet.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0012.png
KULTURMINISTERIETS BESLUTNINGSGANGE, FORRETNINGSGANGE OG INTERNE KONTROLLER
I FORBINDELSE MED MØDE- OG REPRÆSENTATIONSUDGIFTER
5
III. Kulturministeriets beslutningsgange, forret-
ningsgange og interne kontroller i forbindelse
med møde- og repræsentationsudgifter
A.
Regler og god praksis for møde- og repræsentationsudgifter
11. Der findes kun få regler på området for repræsentation. Regnskabsreglerne giver enkel-
te anvisninger på kontering, og det følger af budgetvejledningen, at der ved repræsentations-
udgifter af større omfang skal tilvejebringes særskilt hjemmel. Herudover gælder de alminde-
lige regler for udgiftsdokumentation. For at sikre en mere ensartet praksis udstedte Stats-
ministeriet i juni 2008 ”Vejledning om ministerens udgifter”. Vejledningen beskriver bl.a. god
praksis for disponering og regnskabsmæssig håndtering af repræsentationsudgifter.
Det fremgår af vejledningen, at der ikke kan fastsættes generelle retningslinjer for repræsen-
tationens niveau. Niveauet må konkret afpasses til anledningen og deltagerkredsen. Det an-
befales, at valget begrundes i en notits på sagen, hvis der i særlige tilfælde lægges et højt
niveau.
På bilagene anføres formålet med den repræsentative udgift samt enten deltagernes navne
eller antal deltagere og deltagerkreds. For udgifter afholdt uden for ministeriet skal bilagene
endvidere indeholde oplysninger om de leverede ydelser.
12. Kulturministeriet har i sine interne retningslinjer for repræsentation, der har været gæl-
dende i den undersøgte periode, valgt at fastsætte niveauet for bespisning til ca. 450 kr. pr.
person inkl. drikkevarer for en arbejdsmiddag og ca. 350 kr. for en arbejdsfrokost. Ved sær-
lige repræsentative formål angiver de interne retningslinjer, at et højere udgiftsniveau kan
godkendes af den ansvarlige enhedschef, fx ved deltagelse af internationale gæster. Herud-
over er det fastsat, at der kan gives gaver for et beløb på op til 500 kr. afhængigt af anled-
ning.
13. Kulturministeriet har endvidere koncerninterne retningslinjer, som angiver, at den enkel-
te institution for udgifter på 25.000-99.999 kr. bør indhente mindst 2 skriftlige tilbud, såfremt
det økonomisk og administrativt kan svare sig.
Repræsentations-
udgifter
er udgifter,
der har karakter af
opmærksomhed eller
gæstfrihed over for en
virksomheds eksterne
parter (ekstern repræ-
sentation) eller over
for virksomhedens
medarbejdere (intern
repræsentation). Ud-
giften kan fx være be-
spisning og gaver.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0013.png
6
KULTURMINISTERIETS BESLUTNINGSGANGE, FORRETNINGSGANGE OG INTERNE KONTROLLER
I FORBINDELSE MED MØDE- OG REPRÆSENTATIONSUDGIFTER
B. Gennemgang af Kulturministeriets forretningsgange for møde- og repræsen-
tationsudgifter
Baggrund
14. Ved den løbende årsrevision i efteråret 2012 fandt Rigsrevisionen, at Kulturministeriets
departements forretningsgange og interne kontroller for forvaltningen af repræsentationsud-
gifter var svage og burde styrkes. Der er i forbindelse med denne beretning foretaget en ud-
videt revision af møde- og repræsentationsudgifter i 2011 og 2012.
15. Der er i alt gennemgået 86 bilag. 33 bilag vedrørte udgifter til møder og repræsentation,
som kulturministeren har deltaget i. De øvrige 53 bilag vedrørte ekstern repræsentation i øv-
rigt.
Kulturministeriets departement har afholdt interne og eksterne repræsentationsudgifter i 2011
og 2012 for i alt 2,8 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. var fejlkonteret på andre konti. De 86 bilag
vedrørende ekstern repræsentation udgør beløbsmæssigt 1,2 mio. kr.
Det enkelte bilag kan indeholde flere tilfælde af eksterne repræsentationsudgifter. De 86 bi-
lag omfatter 73 arrangementer med bespisning og 28 indkøb af gaver, fx blomster.
16. Rigsrevisionen har undersøgt, om det enkelte bilag er blevet registreret korrekt i forhold
til kontering, beløb og afløftning af indenlandsk moms, og om Kulturministeriet ved regn-
skabsgodkendelsen har forholdt sig til bilagets materielle og økonomiske indhold. Gennem-
gangen har også omfattet, om der for det enkelte bilag med repræsentationsudgifter er an-
givet formål og deltagerkreds samt angivet begrundelser for repræsentationsudgifter, der er
højere end niveauet angivet i departementets interne retningslinjer. Endelig har Rigsrevisio-
nen vurderet, om der er taget skyldige økonomiske hensyn, og om der er indhentet tilbud
ved udgifter over 25.000 kr., som Kulturministeriets koncerninterne retningslinjer angiver, at
man bør gøre.
Kontering
17. Rigsrevisionen har konstateret, at der har været en del fejlregistreringer af repræsenta-
tionsudgifter, som er blevet registeret på andre konti. Fejlregistreringerne udgør samlet 0,6
mio. kr.
Moms
18. Rigsrevisionen har konstateret, at Kulturministeriets departement generelt i 2011 og 2012
ikke har fået refunderet moms af indenlandske repræsentationsudgifter. Departementet har
dermed ikke fået refusion for købsmomsen på afholdte repræsentationsudgifter, som depar-
tementet ellers var berettiget til.
Ministeriet har som opfølgning på årsrevisionen i november 2012 ændret momsopsætnin-
gen, så der fremadrettet afløftes moms automatisk af indenlandske repræsentationsudgifter.
Ministeriet har også gennemgået de allerede afholdte repræsentationsudgifter i 2012 og kor-
rigeret hovedparten af momsfejlene.
Formål og deltagerkreds
19. Rigsrevisionen har generelt fundet, at formål med den repræsentative udgift fremgår af
bilag, konteringstekst eller i øvrigt ved den regnskabsmæssige registrering.
Rigsrevisionens gennemgang har vist, at der i 34 ud af 73 tilfælde ikke var anført deltagere
ved regnskabsgodkendelsen. Kulturministeriet har efterfølgende fremsendt oplysninger om
deltagerne.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0014.png
KULTURMINISTERIETS BESLUTNINGSGANGE, FORRETNINGSGANGE OG INTERNE KONTROLLER
I FORBINDELSE MED MØDE- OG REPRÆSENTATIONSUDGIFTER
7
Begrundelse ved overskridelse af niveauet for bespisning og gaver
20. I 28 tilfælde fandt Rigsrevisionen, at frokoster eller middage lå over det niveau, hvor Kul-
turministeriets departements retningslinjer angiver, at overskridelser skal begrundes. I ingen
af disse tilfælde var der anført begrundelse for overskridelsen ved regnskabsgodkendelsen.
Den reelle kuvertpris for de 3 middagsarrangementer på AFUK Produktionsskole kan ikke op-
gøres, jf. pkt. 53. Den gennemsnitlige kuvertpris for de øvrige 25 arrangementer var 598 kr.,
mens den højeste kuvertpris var 944 kr. I 9 tilfælde var overskridelsen på mere end 50 % af
de beløb, der er angivet i de interne retningslinjer.
21. Revisionen har for de 28 bilag, der vedrører gaver eller øvrige repræsentative udgifter, ik-
ke konstateret nogen overskridelser af de interne retningslinjers beløbsgrænse.
Indhentelse af flere tilbud
22. Ved 13 arrangementer var udgiften større end 25.000 kr. I 8 af disse tilfælde har Kultur-
ministeriets departement ikke indhentet flere tilbud, som de koncerninterne retningslinjer an-
giver, at man bør gøre.
Vurdering
23. Rigsrevisionen finder, at de interne kontroller og forretningsgangene for møde- og repræ-
sentationsudgifter i 2011 og 2012 har været svage og svarer til det billede, Rigsrevisionen
rapporterede om ved årsrevisionen i november 2012.
Rigsrevisionen anbefaler, at Kulturministeriet ved regnskabsgodkendelsen skærper opmærk-
somheden på at begrunde væsentlige afvigelser fra de interne retningslinjer for repræsenta-
tionsudgifter, så det tydeligt fremgår, at der er taget skyldige økonomiske hensyn.
Rigsrevisionen anbefaler endvidere, at ministeriet bør være opmærksom på at indhente flere
tilbud ved arrangementer over 25.000 kr., som de koncerninterne retningslinjer angiver, at
man bør gøre.
Ministeriet har på baggrund af revisionen i 2012 oplyst, at ministeriet vil indarbejde Rigsrevi-
sionens anbefalinger i instrukser og vejledninger samt gennemføre workshops for disponen-
ter og kontrollanter for at styrke den generelle viden om forvaltningen på området.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0015.png
8
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
IV. Habilitetsforhold, faglige begrundelser
og omkostningsniveau for 5 konkrete arrange-
menter afholdt på AFUK Produktionsskole
A.
Regler om inhabilitet
Reglerne om
inhabili-
tet
skal medvirke til:
at sikre borgernes
tillid til forvaltningen
at værne forvaltnin-
gen mod ubegrun-
det mistanke om at
have inddraget
usaglige hensyn.
24. Ministres besiddelse af hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders el-
ler institutioners tjeneste er reguleret i § 8 i lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004 om
vederlag og pension mv. for ministre (ministerpensionsloven). Ifølge ministerpensionsloven
er det hovedreglen, at en minister skal fratræde sådanne hverv ved sin tiltrædelse som mi-
nister.
25. Der er i forvaltningslovens kap. 2 fastsat regler om personlig, speciel inhabilitet. Bestem-
melserne gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, men også for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktforhold
eller lignende privatretlige dispositioner. Ved bedømmelsen af inhabilitet i forbindelse med
anden forvaltningsvirksomhed vil retsgrundsætninger af et indhold svarende til forvaltnings-
lovens bestemmelser normalt finde anvendelse.
26. I forvaltningslovens § 3, stk. 1, er der opregnet en række konkrete situationer, der som
udgangspunkt bevirker, at en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inha-
bil i forhold til en bestemt sag. Situationerne omfatter fx private interesser, pårørendes inte-
resser og tilknytning til en juridisk person.
Bestemmelsen afsluttes med en opsamlingsbestemmelse, hvorefter vedkommende er inha-
bil i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede
til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Det kan fx være nære venskabsforhold,
personlige modsætningsforhold samt offentlige og kategoriske forhåndstilkendegivelser om
udfaldet af en given sag.
For at en person er inhabil, kræves en særlig personlig eller økonomisk interesse af en vis
styrke, og at de hensyn, interessen udspringer af, er ”uvedkommende” i forhold til varetagel-
sen af den pågældende forvaltningsfunktion. Der foreligger dog ikke inhabilitet, hvis der som
følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner
i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen
vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn (krav om påvirkningsrisiko), jf. § 3, stk. 2,
i forvaltningsloven.
27. Retsvirkningerne af inhabilitet er bestemt i forvaltningslovens § 3, stk. 3. Herefter må den,
der er inhabil, ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behand-
lingen af sagen.
28. Af hensyn til inhabilitetsreglernes forebyggende sigte er det vigtigt, at mulige spørgsmål
om inhabilitet bliver afklaret hurtigt og på en måde, der er tillidsvækkende. Den nærmere frem-
gangsmåde for afklaringen er fastlagt i forvaltningslovens § 6. Området for underretningsplig-
ten omfatter ikke alene de tilfælde, hvor der anses at foreligge inhabilitet, men også tilfælde,
hvor inhabilitet ikke åbenbart kan afvises.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0016.png
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
9
29. Pligten til at bringe spørgsmålet om mulig inhabilitet op gælder også for ministre. I admi-
nistrativ praksis er spørgsmålet om ministres inhabilitet blevet vurderet mere restriktivt, end
forvaltningslovens regler tilsiger.
30. I alle sager, hvor det er overvejet, om der foreligger forhold, som efter forvaltningslovens
§ 3 kan begrunde, at en minister er inhabil, bør det fremgå af sagen. Som følge af notatplig-
ten bør der således også udarbejdes et kort notat herom i de tilfælde, hvor spørgsmål om en
ministers habilitet har været overvejet, men hvor det anses for åbenbart, at det pågældende
forhold er uden betydning – og sagen derfor er behandlet på sædvanlig måde i ministeriet.
Notatpligtens overholdelse er en forudsætning for eksempelvis gennemførelse af retten til
aktindsigt og normalt også en forudsætning for, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad
der er sket i en sag, og dermed for en effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet kor-
rekt.
Notatpligten
Det følger af en rets-
grundsætning, at en
forvaltningsmyndighed
har pligt til at gøre no-
tat om alle væsentlige
ekspeditioner, som ik-
ke fremgår af de øvri-
ge akter i en sag.
Notatpligten efter rets-
grundsætningen sup-
plerer offentlighedslo-
vens § 6 om notatpligt
i sager, hvor der vil
blive truffet afgørelse.
B.
Gennemgang af de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole
Baggrund
31. Uffe Elbæk var menigt bestyrelsesmedlem af bestyrelsen for AFUK Produktionsskole fra
2008 til hans tiltrædelse som kulturminister den 3. oktober 2011. Ministerens partner tiltrådte
den 1. maj 2012 en ikke-ledende stilling på AFUK Produktionsskole.
Kulturministeriet afholdt følgende 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole i 2011 og 2012:
middag med Kulturudvalget den 15. december 2011
middag med Team Culture den 27. februar 2012
”Kultur på Kanten #2” den 8. maj 2012
middag under EU-sportsdirektørmøde den 31. maj 2012
”Kultur på Kanten #3” den 21. august 2012.
Middag med Kulturudvalget
32. Kulturministeriet har oplyst, at det er kutyme, at kulturministeren inviterer Kulturudvalget
til middag med udvalgte medarbejdere fra ministeriet med fast kadence. Det tilstræbes, at
der afholdes en årlig middag, men i de senere år har der dog kun været afholdt middag i
2005, 2008 og 2011.
Beslutningen om at afholde middagen den 15. december 2011 på AFUK Produktionsskole
blev truffet af ministeren, der ønskede at knytte middagen sammen med en præsentation af
AFUK Produktionsskole for at vise Kulturudvalget et eksempel på nyskabende kultur. I til-
knytning til middagen var der en rundvisning på skolen for medlemmerne af udvalget. Under
middagen blev der vist indslag med nycirkusartister.
33. Ved middagen deltog 10 medlemmer og 2 nævnssekretærer fra Kulturudvalget og 14
personer fra Kulturministeriet. Alle udvalgets medlemmer og suppleanter var inviteret (30
medlemmer inkl. suppleanter).
Arrangementet kostede i alt 41.250 kr. (inkl. moms), heraf middag (625 kr. pr. person), leje af
lokale inkl. servering af middag og rigning til optræden (15.625 kr.) samt optræden (9.375 kr.).
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0017.png
10
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
Middag med Team Culture
34. Team Culture var et initiativ taget af kulturminister Uffe Elbæk og EU-kommissæren for
uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom i forbindelse med det danske EU-formand-
skab. Formålet med initiativet var at finde eksempler på kultur, der gør en forskel i en krise-
tid. Til formålet blev bl.a. 11 europæiske kulturpersonligheder sat sammen for at drøfte te-
maet.
Projektet blev indledt med 1�½ dags konference i slutningen af februar 2012. Programmet
indeholdt mødeaktivitet i Carlsbergs Æresbolig og efterfølgende middag på AFUK Produk-
tionsskole. Kulturministeriet overvejede alternativer til afholdelsen af mødeaktiviteten, bl.a.
DR’s foyer. Placeringen af middagen på AFUK Produktionsskole blev valgt i sammenhæng
med valget af æresboligen.
Det var ministerens beslutning at lægge middagen på AFUK Produktionsskole, da han gerne
ville præsentere nye vækstlag i kulturen og mente, at AFUK Produktionsskole var et godt
eksempel på, hvordan kultur kan gøre en forskel i en krisetid.
35. Ved middagen deltog i alt 18 personer (heraf 5 fra Kulturministeriet og 2 journalister), og
der var i forbindelse med middagen rundvisning på skolen og optræden.
Arrangementet kostede i alt 33.500 kr. (inkl. moms), heraf middag (750 kr. pr. person), leje
af lokale inkl. rigning og lys (12.500 kr.) samt optræden (7.500 kr.).
”Kultur på Kanten” (arrangement den 8. maj 2012 og den 21. august 2012)
36. ”Kultur på Kanten” var en række offentligt tilgængelige debatmøder, som kulturminister
Uffe Elbæk tog initiativ til.
Idéen med debatmøderne var at skabe et åbent og uformelt debatforum, der inddrog den
bredere offentlighed. Gæsterne bestod af kulturpersonligheder, studerende og den brede of-
fentlighed. Ministeren var vært og deltog i en paneldiskussion med kulturpersonligheder, som
Kulturministeriet havde inviteret. Ved arrangementerne var der forskellige kunstneriske ind-
slag.
Ministeriet har oplyst, at ministeren ønskede, at alle debatmøderne skulle finde sted på den
samme lokation for at skabe en fast ramme for debatmøderne. Ministeriet foretog forskelli-
ge undersøgelser af mulige placeringer.
Ministeren foreslog, at debatmøderne blev afholdt i Library Bar på Copenhagen Plaza. Der
blev indgået aftale med Plaza, og det første debatmøde blev afholdt i Library Bar den 7. fe-
bruar 2012. Mødet på Plaza blev set som et pilotprojekt.
37. Den 18. april 2012 – forud for det 2. planlagte ”Kultur på Kanten”-arrangement den 8. maj
2012 – modtog Kulturministeriet imidlertid besked om, at Plaza ikke længere kunne tilbyde,
at de planlagte arrangementer kunne afholdes i Library Bar. Plaza tilbød, at næste møde
kunne afholdes gratis i tilstødende lokaler, ligesom der kunne reserveres borde i Library Bar
efter mødeafslutningen. Ministeriet fandt imidlertid, at den tilbudte løsning ikke ville funge-
re, da ministeriet vurderede, at de tilbudte lokaler ikke var store nok og ikke havde den sær-
lige identitet, som Library Bar har.
Kulturministeren var, da han den 18. eller 19. april 2012 blev orienteret herom, enig i, at ste-
det ikke kunne bruges, og foreslog, at man prøvede AFUK. Ministeriet tog kontakt til AFUK
Produktionsskole og vurderede, at skolen var egnet til afholdelsen af arrangementet. Heref-
ter blev ministeren forelagt, at AFUK Produktionsskole kunne benyttes, og der blev truffet
endelig aftale herom.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0018.png
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
11
I forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af det 2. ”Kultur på Kanten”-arrangement blev
ministeriet i begyndelsen af maj 2012 bekendt med, at ministerens partner var blevet ansat
på AFUK Produktionsskole. Ministeriet gjorde sig ikke videre overvejelser om det eventuelt
problematiske i partnerens ansættelse i forhold til ministeriets brug af skolen, da arrangemen-
tet var aftalt forinden.
38. Det 3. ”Kultur på Kanten”-arrangement, der blev afholdt den 21. august 2012, blev lagt på
AFUK Produktionsskole i naturlig forlængelse af, at det 2. arrangement havde været afholdt
der, da konceptet som nævnt var, at debatarrangementerne skulle afholdes samme sted.
Kulturministeren blev ikke inddraget i den konkrete vurdering.
Mellem det 2. og 3. ”Kultur på Kanten”-arrangement havde man i Kulturministeriet en drøf-
telse af forholdet omkring ministerens partners ansættelse på AFUK Produktionsskole og om
det eventuelt problematiske heri, men ministeriet vurderede ikke, at det gav problemer i for-
hold til reglerne om inhabilitet. Ministeren blev ikke gjort bekendt med disse overvejelser, og
der blev ikke udarbejdet notat herom.
39. Forud for afholdelsen af det 4. arrangement i debatrækken den 21. november 2012 vur-
derede Kulturministeriet dog, at kulturministeren skulle tage stilling til, om ministeriet fortsat
skulle benytte AFUK Produktionsskole, da det ville blive det 6. arrangement på stedet inden
for 1 år, hvilket kunne misforstås. Problemstillingen blev ikke vurderet som værende et habi-
litetsproblem, men ud fra en pressemæssig vinkel. Ministeren var enig, og det blev besluttet
at holde arrangementet på Den Danske Filmskole – også henset til, at det passede til temaet
for arrangementet.
40. Arrangementet den 8. maj 2012 omfattede omkostninger til leje af lokale for 6.250 kr.
(inkl. moms). Ved arrangementet den 21. august 2012 var der omkostninger til leje af loka-
le og snacks m.m. til en samlet pris på 12.500 kr. (inkl. moms). Arrangementet den 21. no-
vember 2012 på Den Danske Filmskole omfattede omkostninger til lettere bespisning af del-
tagerne og diverse indkøb m.m. til en samlet pris på 11.272 kr. (inkl. moms).
Middag under EU-sportsdirektørmøde
41. Der afholdes som fast praksis et uformelt halvårligt møde mellem de ansvarlige embeds-
mænd for sport i EU-landene (sportsdirektører). Mødet holdes i det land, der har formand-
skabet. Ifølge Kulturministeriet er det normalt for denne type af møder, at der i forbindelse
med mødet er et middagsarrangement, og at der i tilknytning hertil afvikles et indslag med
et bevægelsesislæt. Mødet tilrettelægges af det siddende formandskab under hensyntagen
til aktuelle idrætspolitiske problemstillinger. Mødet blev afholdt den 31. maj og den 1. juni
2012 i Eigtveds Pakhus.
Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet overvejede at holde middagsarrangementet en-
ten på AFUK Produktionsskole, på Wallmans eller i DGI-byen med eventuel kombination af
DGI’s Verdenshold som indslag. DGI-byen blev fravalgt, da en del af de deltagere, der skul-
le være med til sportsdirektørmødet, tidligere havde set DGI’s Verdenshold. Endvidere øn-
skede ministeriet at undgå, at andre idrætsorganisationer kunne betragte et valg af DGI-by-
en som en slags favorisering af DGI. Ministeriet vurderede, at det underholdningsmæssige
indslag på Wallmans var mindre relevant end indslaget på AFUK Produktionsskole. Mini-
steriet valgte derfor at lægge middagen med indslag på AFUK Produktionsskole, da man i
ministeriet fandt at have haft gode erfaringer med stedet. Ministeriet kunne her kombinere
en middag med præsentation af et særegent indslag med bevægelsesislæt (artisteri), lige-
som ministeriet ønskede at vise, at idræt kan være mange ting.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0019.png
12
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
Beslutningen om at afholde middagen på AFUK Produktionsskole blev truffet på embeds-
mandsniveau, og kulturministeren blev orienteret herom. Beslutningen om placeringen af
middagen blev truffet primo april 2012. I den efterfølgende planlægning blev ministeriet be-
kendt med, at ministerens partner var tiltrådt en ikke-ledende stilling på AFUK Produktions-
skole i maj 2012. I ministeriet reflekterede man over spørgsmålet, om ansættelsen af mini-
sterens partner gav anledning til mulig inhabilitet, men fandt, at der ikke var tale om en pro-
blemstilling, som burde undersøges og dokumenteres. Ministeren blev ikke gjort bekendt
med disse overvejelser, og der blev ikke udarbejdet notat herom.
42. Arrangementet kostede i alt 88.125 kr. (inkl. moms), heraf middag (750 kr. pr. person),
leje af lokale inkl. servering af middag og rigning til optræden (15.625 kr.) samt optræden
(12.500 kr.). Der deltog 80 personer i middagen, heraf 6 fra Kulturministeriet.
C. Habilitetsforhold vedrørende 5 afholdte arrangementer på AFUK Produk-
tionsskole
43. Kulturministeriet har oplyst, at Uffe Elbæk i forbindelse med sin tiltrædelse som minister
i oktober 2011 fik udleveret ”Håndbog om ministerhvervet” og blev bedt om at træde ud af
de bestyrelser, han hidtil havde siddet i. Ministeren fratrådte herefter sine hidtidige hverv i
overensstemmelse med reglerne.
44. Som det fremgår af gennemgangen af arrangementerne, ligger de alle efter, at kulturmi-
nisteren var udtrådt af bestyrelsen for AFUK Produktionsskole. De 2 første arrangementer på
AFUK Produktionsskole lå før, ministerens partner tiltrådte en ikke-ledende stilling på skolen.
De 3 sidste arrangementer blev afviklet efter ministerens partners tiltræden på skolen, hvor-
af 2 dog var aftalt inden partnerens tiltræden.
Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er bekendt med, at Uffe Elbæk – ud over sin
periode som bestyrelsesmedlem og sin partners stilling på AFUK Produktionsskole – har no-
gen økonomiske eller personlige interesser i forhold til AFUK Produktionsskole.
45. Der foreligger ingen oplysninger om, at kulturministeren bragte spørgsmålet om sin mu-
lige inhabilitet op med henblik på at få det vurderet.
Vurdering
46. Rigsrevisionen har ikke grundlag for at fastslå, at kulturminister Uffe Elbæk var inhabil i
forhold til beslutningen om at lægge de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole.
47. Rigsrevisionen konstaterer, at kulturministeren ikke bragte spørgsmålet om sin mulige in-
habilitet frem med henblik på at få det vurderet. Rigsrevisionen har ikke grundlag for at kon-
kludere, at dette nødvendigvis skulle være sket, men finder, at det havde været hensigts-
mæssigt, hvis ministeren havde taget initiativ til en afklaring af eventuel inhabilitet i forhold
til AFUK Produktionsskole i forbindelse med sin partners ansættelse på stedet.
48. Efter det oplyste overvejede Kulturministeriet ved 2 lejligheder – henholdsvis i maj og ju-
ni 2012 – om kulturministerens partners ansættelse på AFUK Produktionsskole kunne med-
føre, at ministeren kunne blive inhabil. Ministeriet vurderede i begge tilfælde, at forholdet ik-
ke medførte, at ministeren blev inhabil. Ministeren blev ikke gjort bekendt med disse overve-
jelser, og der blev ikke udarbejdet notater herom. Rigsrevisionen finder, at der i disse tilfæl-
de burde have været udarbejdet notater om vurderingen af ministerens eventuelle inhabilitet.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0020.png
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
13
D.
Faglige begrundelser og omkostningsniveau
49. Rigsrevisionen konstaterer, at der er faglige begrundelser for at afholde de 5 arrange-
menter. Rigsrevisionen har herefter vurderet Kulturministeriets begrundelser for placeringen
af de 5 arrangementer på AFUK Produktionsskole, herunder om ministeriet havde overve-
jet alternative placeringer.
50. For middagene for Kulturudvalget og Team Culture besluttede kulturministeren, at de
skulle placeres på AFUK Produktionsskole, da han ønskede at vise en anden side af kultur-
livet. Rigsrevisionen vurderer, at der for begge arrangementer er tale om en kulturpolitisk be-
grundelse for valget af placering.
51. Middagen under EU-sportsdirektørmødet blev planlagt af Kulturministeriet, som ønske-
de at vise et bevægelsesorienteret indslag. Rigsrevisionen vurderer, at der har indgået fag-
lige begrundelser og overvejelser om alternative lokationer ved valget af placering.
52. Endelig var der ved debatarrangementerne ”Kultur på Kanten” tale om en situation, hvor
beslutningen om placering blev truffet med kort varsel. Rigsrevisionen finder, at begrundel-
sen var af mere logistisk karakter end af egentlig faglig karakter, og konstaterer, at alterna-
tiver ikke blev overvejet. Rigsrevisionen finder på denne baggrund ikke, at der var særligt
faglige grunde til at placere arrangementerne på AFUK Produktionsskole fremfor et andet
sted. Rigsrevisionen konstaterer dog også, at niveauet for lokaleleje ligger under Kulturmini-
steriets koncerninterne retningslinjer på 25.000 kr., hvor der bør indhentes flere tilbud.
53. Til vurderingen af omkostningsniveauet for de 3 middage lægger Rigsrevisionen til grund,
at omkostninger til leje af lokale og servering er omkostninger, som en restauratør må afhol-
de, og som derfor indgår i kuvertprisen på en restaurant. For middagene på AFUK Produk-
tionsskole indgår disse omkostninger ikke i den oplyste kuvertpris, men som et samlet beløb
sammen med udgifter i forbindelse rigning af lys mv. til optræden.
Den oplyste kuvertpris for de 3 middage ligger på 625-750 kr. Hertil skal lægges omkostnin-
ger til lokale og servering, så den reelle kuvertpris er derfor højere end den kuvertpris, der
umiddelbart fremgår.
Rigsrevisionen kan konstatere, at niveauet for alle 3 middage ligger klart over Kulturministe-
riets niveau på ca. 450 kr. pr. person, som er angivet i de interne retningslinjer. Rigsrevisio-
nen finder, at ministeriet ved regnskabsgodkendelsen burde have angivet begrundelser for
det høje niveau.
Vurdering
54. Rigsrevisionen konstaterer, at der er faglige begrundelser for selve afholdelsen af de 5
arrangementer. Rigsrevisionen kan herudover konstatere, at Kulturministeriet har redegjort
for overvejelserne bag beslutningen om, hvor arrangementerne skulle placeres. Begrundel-
serne for placeringen på AFUK Produktionsskole har været enten kulturpolitiske, faglige el-
ler logistiske.
55. Rigsrevisionen konstaterer, at niveauet for alle 3 middage på AFUK Produktionsskole lå
klart over det niveau, hvor Kulturministeriets departement retningslinjer angiver, at overskri-
delser skal begrundes og godkendes. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke var anført be-
grundelser for det høje niveau ved regnskabsgodkendelsen. I 2 ud af 3 tilfælde var der ikke
indhentet alternative tilbud, så ministeriet kunne overveje forskellige muligheder for placerin-
gen af de konkrete arrangementer.
Statsrevisorerne beretning SB8/2012 - Bilag 1: Beretning om møde- og repræsentationsudgifter i Kulturministeriets departemnt
1235146_0021.png
14
HABILITETSFORHOLD, FAGLIGE BEGRUNDELSER OG OMKOSTNINGSNIVEAU FOR 5 KONKRETE
ARRANGEMENTER AFHOLDT PÅ AFUK PRODUKTIONSSKOLE
56. Gennemgangen af de 5 arrangementer underbygger Rigsrevisionens anbefaling fra no-
vember 2012 om, at Kulturministeriet fremover bør skærpe opmærksomheden på at notere
begrundelser for væsentlige afvigelser fra de internt fastsatte retningslinjer for repræsenta-
tionsudgifter, så det tydeligt fremgår, at der er taget skyldige økonomiske hensyn, og at der
er indhentet flere tilbud.
Rigsrevisionen, den 13. marts 2013
Lone Strøm
/Morten Henrichsen