Finansudvalget 2012-13
SB 5 3
Offentligt
1264083_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om etablering af
Udbetaling Danmark
August
2013
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2013
1264083_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 5/2012 om etablering af Udbetaling Danmark
Social- og integrationsministerens redegørelse af 6. juni 2013
25. juni 2013
RN 306/13
1. Dette notat handler om de initiativer, som social- og integrationsministeren har iværksat
som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Social- og integrationsministeren oplyser, at der er igangsat en række initiativer til at
gennemføre de anbefalinger, der fremgår af beretningen. Dette omfatter:
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil følge, om samarbejdet mellem kommuner-
ne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende, og om Udbetaling Danmark
leverer en effektiv sagsbehandling og en tilfredsstillende borgerservice.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har besluttet at foretage tilfredshedsmålin-
ger i kommunerne og benchmarke Udbetaling Danmarks service i forhold til andre
myndigheders service.
Social- og integrationsministeren har udarbejdet en manual, der beskriver sags-
gange mv. i forbindelse med tilsynet, herunder håndtering af klager over Udbeta-
ling Danmark.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
om den økonomiske effektiviseringsgevinst realiseres
om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfreds-
stillende, fx vedrørende omfanget af den hjælp og vejledning, kommunerne fort-
sat skal yde borgerne
om borgerne oplever en tilfredsstillende service og mindst samme serviceniveau
som før etableringen af Udbetaling Danmark
om Social- og Integrationsministeriet har etablereret et effektivt og aktivt overord-
net tilsyn.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2013
1264083_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2013 en beretning om etablering af Udbetaling Danmark.
Beretningen handlede om den nye selvejende institution Udbetaling Danmark, som har fået
overdraget ansvaret for en række sagsbehandlingsopgaver, der tidligere var kommunernes
ansvar. Beretningen viste, at der er gennemført et omfattende forarbejde i forbindelse med
etableringen af Udbetaling Danmark, men at der fortsat er udfordringer og risici forbundet
med konstruktionen, som bl.a. stiller store krav til samarbejdet mellem kommunerne og Ud-
betaling Danmark.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Udbetaling Danmark er
et højrisikoprojekt, bl.a. på grund af krav om udbetaling til tiden af knap 180 mia. kr. til ca.
2 mio. borgere. Statsrevisorerne konstaterede også, at Udbetaling Danmark er etableret ef-
ter et grundigt og omfattende forarbejde, mens det endnu udestår at vurdere resultaterne på
en række områder.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som social- og integra-
tionsministeren har iværksat som følge af beretningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af social- og integrationsministerens redegørelse
5. Det fremgår af redegørelsen, at social- og integrationsministeren er enig i beretningens
konklusioner og anbefalinger samt Statsrevisorernes bemærkninger. Ministeren oplyser og-
så, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark har besluttet at nedsætte et internt sekretariat for
bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Formålet med sekretariatet er at styrke bestyrelsens
grundlag for at tage stilling til drift og udvikling af Udbetaling Danmarks forretningsområde
og at understøtte, at bestyrelsens beslutninger er i overensstemmelse med de overordnede
kommunale og statslige interesser af strategisk karakter.
Samarbejdet med kommunerne
6. Beretningen viste, at der er sket en opdeling af sagsområderne mellem kommunerne og
Udbetaling Danmark, og at borgerne fortsat kan møde op i kommunernes borgerservice for
at få hjælp til fx at kontakte Udbetaling Danmark. Rigsrevisionen anbefalede, at Udbetaling
Danmarks bestyrelse og Social- og Integrationsministeriet følger op på, om samarbejdet mel-
lem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende.
Statsrevisorerne bemærkede, at det endnu udestår at vurdere, om samarbejdet mellem kom-
munerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende, fx vedrørende omfanget af den
hjælp og vejledning, kommunerne fortsat skal yde borgerne.
7. Social- og integrationsministeren oplyser, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark har ud-
viklet instrumenter til at følge op på, om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Danmark fungerer tilfredsstillende, og om Udbetaling Danmark leverer en effektiv sagsbe-
handling og en tilfredsstillende borgerservice. Ministeren oplyser, at der som led i den løben-
de ledelsesrapportering til bestyrelsen vil blive målt på kommunernes tilfredshed med sam-
arbejdet med Udbetaling Danmark.
Ministeren oplyser også, at samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om
bistand til borgerne og om socialt bedrageri vil være et fast og tilbagevendende fokuspunkt
i ministerens tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2013
1264083_0004.png
3
8. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark har fulgt
anbefalingerne og taget initiativ til at udvikle instrumenter til at følge op på samarbejdet med
kommunerne. Det er endvidere tilfredsstillende, at Social- og Integrationsministeriet har sam-
arbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark som fokuspunkt i sit tilsyn. Rigsrevi-
sionen vil følge op på, om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark funge-
rer tilfredsstillende.
Serviceniveau og borgertilfredshed
9. Beretningen viste, at kommunerne og Udbetaling Danmark anvender en KVIK-linje og et
Hurtigspor for at give borgerne en god service og for at nå fx en hurtig afgørelse på en an-
søgning. Rigsrevisionen anbefalede, at Udbetaling Danmark løbende følger brugen af de 2
initiativer. Beretningen viste også, at Udbetaling Danmark skal tilbyde borgerne mindst sam-
me serviceniveau, som det kommunerne tilbød før overdragelsen af myndighedsansvaret.
Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var taget initiativ til generelt at følge op på borger-
nes tilfredshed med den service, de modtager i kommunerne og i Udbetaling Danmark.
Statsrevisorerne bemærkede, at det endnu udestår at vurdere, om borgerne oplever en til-
fredsstillende service og mindst samme serviceniveau som før etableringen af Udbetaling
Danmark.
10. Social- og integrationsministeren oplyser, at borgernes rettigheder tydeligt fremgår af lov
om Udbetaling Danmark. Kommunerne og Udbetaling Danmark har fastlagt processer, der
medvirker til at sikre, at borgerne får den nødvendige assistance, så borgerne ikke risikerer
at falde mellem 2 stole i kontakten mellem de 2 myndigheder. I den forbindelse vil ministeren
i tilsynet indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvordan der er fulgt op på brugen
af KVIK-linjen og Hurtigsporet.
Ministeren oplyser også, at opfølgning på borgernes tilfredshed indgik som et centralt emne
for den strategi for Udbetaling Danmark, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark vedtog
den 14. december 2012. Borgerne skal opleve et stabilt og ensartet serviceniveau, og besty-
relsen besluttede bl.a. at foretage tilfredshedsmålinger i kommunerne og benchmarke Udbe-
taling Danmarks service i forhold til andre myndigheders service.
Derudover oplyser ministeren, at der i tilsynet vil blive fulgt op på, om bestyrelsen for Udbe-
taling Danmark følger op på tilfredsheden blandt borgerne og kvaliteten af den service, bor-
gerne modtager.
11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Integrationsministeriet vil indhen-
te oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvordan der er fulgt op på brugen af KVIK-linjen
og Hurtigsporet. Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at ministeriet følger anbefa-
lingerne og i tilsynet vil følge, om bestyrelsen for Udbetaling Danmark følger op på borger-
nes tilfredshed og kvaliteten af den service, borgerne modtager. Endvidere finder Rigsrevi-
sionen det tilfredsstillende, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil benchmarke Udbeta-
ling Danmarks service med andre myndigheders service. Rigsrevisionen vil følge op på mi-
nisteriets tilsyn med, om borgerne oplever en tilfredsstillende service.
Social- og Integrationsministerens tilsyn med Udbetaling Danmark
12. Beretningen viste, at Social- og Integrationsministeriets plan for tilsyn ikke forelå færdig-
behandlet, da Udbetaling Danmark fik overdraget 1. og 2. del af myndighedsansvaret i hen-
holdsvis oktober og december 2012.
Statsrevisorerne bemærkede, at det endnu udestår at vurdere, om ministeriet etablerer et
effektivt og aktivt overordnet tilsyn.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2013
1264083_0005.png
4
13. Social- og integrationsministeren oplyser, at der er udarbejdet en udførlig manual, der
beskriver sagsgange mv. i forbindelse med tilsynet. Ministeren oplyser også, at det er aftalt
med bestyrelsen for Udbetaling Danmark, at bestyrelsen som et fast punkt skal overveje,
om bestyrelsen af egen drift skal informere tilsynet om væsentlige beslutninger. Endelig op-
lyser ministeren, at klager over Udbetaling Danmark, som ikke kan påklages til Ankestyrel-
sen, vil være en fast del af tilsynet, i det omfang ministeriet får kendskab til sådanne klager.
Håndtering af klager over Udbetaling Danmark er beskrevet i ministeriets tilsynsmanual.
14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Integrationsministeriet har udar-
bejdet en udførlig manual i forbindelse med tilsynet af Udbetaling Danmark. Rigsrevisionen
vil følge, om ministeriet etablerer et effektivt og aktivt overordnet tilsyn.
III.
Næste skridt i sagen
15. Rigsrevisionen konstaterer, at social- og integrationsministeren har fulgt Rigsrevisionens
anbefalinger, og finder Social- og Integrationsministeriets initiativer tilfredsstillende. Rigsre-
visionen gennemførte undersøgelsen på et tidligt tidspunkt i forløbet med etablering af Ud-
betaling Danmark. Derfor var ikke alle sagsområderne overført fra kommunerne, da beret-
ningen blev afgivet. Overførslen af områderne var afsluttet den 1 marts. 2013.
Statsrevisorerne konstaterer i deres bemærkninger til beretningen, at det endnu udestår at
vurdere, om den økonomiske effektiviseringsgevinst kan realiseres.
16. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder, som Statsrevisorerne i deres
bemærkninger konstaterer endnu udestår:
om den økonomiske effektiviseringsgevinst kan realiseres
om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfredsstillende,
fx vedrørende omfanget af den hjælp og vejledning, kommunerne fortsat skal yde bor-
gerne
om borgerne oplever en tilfredsstillende service og mindst samme serviceniveau som
før etableringen af Udbetaling Danmark
om Social- og Integrationsministeriet etablerer et effektivt og aktivt overordnet tilsyn.
Lone Strøm