Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

Finansudvalget 2012-13
SB 2 7
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Danmarks reduktion

af CO

-udledningen

Januar

2015

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO

-udledningen (beretning nr. 2/2012)

7. januar 2015

RN 701/15

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Danmarks reduktion af CO

-udled-

ningen, som blev indledt med en beretning i 2012.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionens opfølgning har vist, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har gen-

nemført de initiativer, som klima-, energi- og bygningsministeren i sit svar på beret-

ningen stillede Statsrevisorerne i udsigt. Derudover har Finansministeriet færdiggjort

arbejdet med at fastsætte en ny rentesats til brug for samfundsøkonomiske konse-

kvensvurderinger. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort resultaterne af effekterne af de

nationale reduktionstiltag. Dermed er det nu muligt at vurdere, i hvor høj grad de

har bidraget til at opfylde Kyoto-målsætningen.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har opgjort statens omkostninger ved op-

fyldelsen af Kyoto-målsætningen. Dermed er det nu fx muligt at sammenligne de

enkelte virkemidlers omkostningseffektivitet.

Af regeringens klimaplan fra august 2013 fremgår det, at Danmarks CO

-udled-

ning skal reduceres med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Både mål og ind-

frielse af mål skal opgøres som de udledninger, der sker i Danmark. Folketinget

har desuden vedtaget en klimalov i juni 2014 med det formål at skabe en overord-

net strategisk ramme for den danske klimapolitik.

Finansministeriet har i maj 2013 udmeldt en ny kalkulationsrente til brug for sam-

fundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Den danske kalkulationsrente er sat

ned og er nu på niveau med kalkulationsrenten i sammenlignelige lande.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2012 en beretning om Danmarks reduktion af CO

-udled-

ningen. Beretningen handlede om Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministe-

riets indsats for at sikre, at Danmark nåede sin Kyoto-målsætning i overensstemmelse med

den danske klimastrategi. Kyoto-protokollen omfatter udledningen af 6 drivhusgasser, hvoraf

står for langt hovedparten af udledningen. I opgørelserne over CO

-udledningen indgår

alle 6 drivhusgasser, idet virkningen af de øvrige 5 bliver omregnet, så de har samme driv-

huseffekt som CO

. For nemheds skyld omtalte Rigsrevisionen i beretningen drivhusgasser-

ne som CO

3. Beretningen viste, at Miljøministeriet (der havde det overordnede ansvar for klimapolitik-

ken frem til november 2007) havde efterlevet klimastrategiens målsætning om, at reduktio-

nen af CO

-udledningen i perioden 2008-2012 skulle ske med færrest mulige samfundsøko-

nomiske omkostninger. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet overtog ansvaret for klima-

politikken i 2007. Ministeriets foreløbige opgørelser af CO

-udledningen viste, at Danmark

ville overopfylde Kyoto-målsætningen. Beretningen gav imidlertid også anledning til enkelte

bemærkninger og anbefalinger, der gennemgås nedenfor.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det tilfredsstil-

lende, at Danmark forventedes at overholde det gennemsnitlige udledningsloft for CO

i pe-

rioden 2008-2012, og at reduktionen stort set var sket til lave samfundsøkonomiske omkost-

ninger.

5. Som svar på beretningen afgav klima-, energi- og bygningsministeren, miljøministeren,

finansministeren og udviklingsministeren redegørelser til Statsrevisorerne i perioden oktober

2012 - januar 2013. Miljøministeren og udviklingsministeren oplyste, at beretningen ikke gav

anledning til nogen bemærkninger.

Både finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren noterede sig, at Statsrevi-

sorerne fandt det tilfredsstillende, at Danmark forventedes at overholde det gennemsnitlige

udledningsloft for CO

i perioden 2008-2012, og at reduktionsindsatsen stort set var sket til

lave samfundsøkonomiske omkostninger.

Klima-, energi- og bygningsministeren noterede sig også, at Statsrevisorerne fandt, at den

faktiske reduktion af CO

-udledningen fordelt på køb af klimakreditter, nationale reduktions-

tiltag og tiltag i de kvotebelagte sektorer stort set svarede til den planlagte fordeling. Klima-,

energi- og bygningsministeren oplyste, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville igang-

sætte en samlet vurdering af effekterne af nationale reduktionstiltag iværksat i perioden

2008-2012. Desuden ville ministeriet foretage en samlet opgørelse af den danske stats sam-

lede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen.

Endelig oplyste klima-, energi- og bygningsministeren, at regeringen snart ville offentliggøre

en ny klimaplan, som sigtede mod en reduktion af CO

-udledningen med 40 % i 2020 i for-

hold til 1990, og at det var regeringens hensigt, at de nødvendige reduktioner til opfyldelse

af dette mål skulle ske i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

6. På baggrund af ministerredegørelserne afgav Rigsrevisionen i februar 2013 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2012.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af effekterne af de nationale reduk-

tionstiltag

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af statens omkostninger ved opfyldel-

sen af Kyoto-målsætningen

omfanget af de nationale reduktionstiltag i regeringens næste klimaplan, herunder om-

fanget af langsigtede indenlandske reduktioner

Finansministeriets arbejde med at fastsætte en ny rentesats i forbindelse med, at vejled-

ningen om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger opdateres.

7. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Ministeriernes initiativer

8. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Klima-, Energi- og Bygningsministeriets og Fi-

nansministeriets initiativer i forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på

redegørelser og dokumentation fra de 2 ministerier.

Opgørelse af effekterne af de nationale reduktionstiltag

9. Beretningen viste, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke havde fulgt op på den

-reducerende effekt af de nationale reduktionstiltag, herunder hvilke reduktioner de en-

kelte tiltag havde bidraget med. Det var derfor ikke muligt at konkludere, om reduktionen

skyldes disse tiltag. På den baggrund fandt Rigsrevisionen, at ministeriet – inden for mulig-

hedernes rammer – burde opgøre effekten af de nationale reduktionstiltag.

10. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville igangsætte en samlet vurdering af effekterne af

disse reduktionstiltag og fremlægge resultaterne i løbet af 2013.

11. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sendte i december 2013 et notat til Rigsrevisio-

nen, der indeholdt en effektvurdering af 8 af de i alt 9 nationale reduktionstiltag, som er be-

handlet i Rigsrevisionens beretning. Det sidste af de 9 nationale reduktionstiltag –

Landbru-

get – en række initiativer i Grøn Vækst-aftalen

fra 2009 var ikke indeholdt i notatet, fordi ar-

bejdet med at evaluere effekten heraf ikke var færdigt. Ministeriet har i oktober 2014 sendt

et supplerende notat til Rigsrevisionen, der indeholder en effektvurdering af det sidste natio-

nale reduktionstiltag.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

12. Tabel 1 viser den forventede og opgjorte CO

-reduktion for de 9 nationale reduktions-

tiltag, der er igangsat i perioden 2008-2012.

Tabel 1. Forventet og opgjort CO

-reduktion for de 9 nationale reduktionstiltag, der er igangsat i perioden 2008-2012

(årlig effekt i perioden 2008-2012 i mio. tons CO

)

Reduktionstiltag

1. Varmepumper

Udskiftning af oliefyr med varmepumper

2. Biogas

Tilskud til biogasanlæg, når biogas anvendes sammen med

naturgas

3. Biobrændsel

Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie

4. Landbruget

En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn

Vækst-aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudled-

ning til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrk-

ningsfrie zoner

5. Elbiler

Pulje til forsøgsordning med elbiler

6. Naturgasfyrede kraftvarmeværker

Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførelse af afgift

svarende til CO

-afgiften

7. Energi- og CO

-afgifter

Forhøjelse af energi- og CO

-afgifter i ikke-kvotebelagte sektorer

8. Energibesparelser og -effektiviseringer

Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber

9. CO

-afgift på plast og affald

Indførelse af samme afgift på plastic som afgift på fossile brænd-

stoffer

Samlet reduktion

Forventet CO

-reduktion

0,03

Ukendt

Opgjort CO

-reduktion

0,02

0,017

0,29

0,24

0,29

0,24-0,26

Ukendt

0,01

<0,002

0,02

0,58

0,13

Ukendt

1,28

0,41

0,06

1,06-1,08

Energistyrelsen har i december 2013 oplyst, at den oprindeligt forventede effekt af øgede krav til energibesparelser i byg-

ninger og selskaber var 0,13 mio. tons og ikke 0,30 mio. tons, som Rigsrevisionen – ved en beklagelig skrivefejl – var blevet

informeret om af Energistyrelsen, og som derfor indgår i tabel 5 i Rigsrevisionens beretning.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen fra april 2012, december 2013 og oktober 2014.

Som det fremgår af tabel 1, estimerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at de 9 na-

tionale reduktionstiltag i perioden 2008-2012 samlet ville reducere Danmarks årlige CO

-ud-

ledning med 1,28 mio. tons. Ministeriets opgørelse af effekterne af de nationale reduktions-

tiltag viser, at de 9 tiltag samlet har reduceret Danmarks årlige CO

-udledning med 1,06-1,08

mio. tons. Effekten af de 9 tiltag har således været lavere end forventet. Det skyldes primært,

at forhøjelsen af energi- og CO

-afgifter i ikke-kvotebelagte sektorer og de øgede krav til

energibesparelser i bygninger og elselskaber ikke har reduceret den danske CO

-udledning

så meget, som det var forventet.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har

opgjort effekten af de nationale reduktionstiltag, så det nu er muligt at vurdere, i hvor høj grad

de har bidraget til at opfylde Kyoto-målsætningen. Rigsrevisionen anbefaler, at Klima-, Ener-

gi- og Bygningsministeriet også fremadrettet opstiller mål for den forventede effekt af frem-

tidige nationale reduktionstiltag, og at ministeriet også følger op på, i hvor høj grad den for-

ventede effekt bliver indfriet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

Opgørelse af statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen

14. I beretningen fandt Rigsrevisionen, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet burde

opgøre den danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen.

15. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at

der ville blive foretaget en samlet opgørelse af statens omkostninger i den vurdering af ef-

fekterne af nationale reduktionstiltag, som Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville of-

fentliggøre i løbet af 2013. Heri ville der også indgå en oversigt over de samlede udgifter til

kreditkøbsprogrammet og antallet af leverede klimakreditter.

16. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opgørelse af den danske stats samlede om-

kostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen fremgår af de notater, som ministeriet har

sendt til Rigsrevisionen i henholdsvis december 2013 og oktober 2014.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

17. Tabel 2 viser de statsfinansielle omkostninger ved opfyldelse af Kyoto-målsætningen.

Tabel 2. Statsfinansielle omkostninger ved de nationale reduktionstiltag og køb af klimakreditter i andre lande til

opfyldelse af Kyoto-målsætningen (i mio. kr. i gennemsnit pr. år i perioden 2008-2012)

Reduktionstiltag

Statens

udgiftsbudget

Afgifts-

provenutab

Samlede

statsfinansielle

omkostninger

1. Varmepumper

Udskiftning af oliefyr med varmepumper

2. Biogas

Tilskud til biogasanlæg, når biogas anvendes sammen med

naturgas

3. Biobrændsel

Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie

4. Landbruget

En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn

Vækst-aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudled-

ning til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og

dyrkningsfrie zoner

5. Elbiler

Pulje til forsøgsordning med elbiler

6. Naturgasfyrede kraftvarmeværker

Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførelse af afgift

svarende til CO

-afgiften

7. Energi- og CO

-afgifter

Forhøjelse af energi- og CO

-afgifter i ikke-kvotebelagte

sektorer

8. Energibesparelser og -effektiviseringer

Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber

9. CO

-afgift på plast og affald

Indførelse af samme afgift på plastic som afgift på fossile

brændstoffer

Klimakreditter

-reducerende klimaprojekter i andre lande via det

statslige JI- og CDM-program

I alt

Ikke muligt at

isolere omkost-

ningen til CO

Op til 250

Ikke muligt at

isolere omkost-

ningen til CO

Op til 250

Ikke muligt at

isolere omkost-

ningen til CO

248

260

Op til 310

248

Op til 570

Den 9. december 2013 var de forventede maksimale omkostninger opgjort til 1.241,9 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig

årlig udgift over 5 år på 248 mio. kr. Energistyrelsen har oplyst, at der er tale om et estimat på det pågældende tidspunkt, idet

JI-/CDM-programmet havde og fortsat har åbne kontrakter frem til 2016 og for et mindre fondsengagement (Verdensbanken

og NEFCO) så langt som til 2020, hvor omkostningerne kan opgøres endeligt.

Energistyrelsen har oplyst, at det opgjorte afgiftsprovenutab er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes særligt grænse-

handelseffekten ved biobrændsler, som udgør den største del af det opgjorte provenutab.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen fra april 2012, december 2013 og oktober 2014.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

Som det fremgår af tabel 2, har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet opgjort de samlede

statsfinansielle omkostninger ved opfyldelse af Kyoto-målsætningen til op til 570 mio. kr. år-

ligt i perioden 2008-2012. For hele perioden svarer det til knap 2,9 mia. kr. De statsfinansiel-

le omkostninger består for det første af statens direkte udgifter, der er opgjort til 260 mio. kr.

årligt. Heraf udgør køb af klimakreditter størstedelen af udgifterne med 248 mio. kr. årligt.

For det andet er der statens afgiftsprovenutab, der er opgjort til op til 310 mio. kr. årligt. Her-

af udgør afgiftsprovenutabet ved biobrændsler størstedelen af tabet med op til 250 mio. kr.

årligt.

For 3 af de nationale reduktionstiltag – naturgasfyrede kraftvarmeværker, energi- og CO

afgifter samt CO

-afgift på plast og affald – er de statsfinansielle omkostninger ikke opgjort

i tabel 2. Det skyldes, at de 3 tiltag alle har medført øgede indtægter for staten i form af CO

afgifter. Indtægterne fra de enkelte reduktionstiltag er imidlertid ikke opgjort. Klima-, Energi-

og Bygningsministeriet har oplyst, at det skyldes, at der i perioden 2008-2012 har været fle-

re lovændringer og en række andre faktorer, herunder konjunkturforhold, som har betydning

for indtægterne fra CO

-afgifter. Det er derfor svært at vurdere, hvordan de enkelte lovæn-

dringer bidrager til det samlede afgiftsprovenu.

Endelig fremgår det af tabel 2, at det for initiativerne i Grøn Vækst-aftalen fra 2009 ikke er

muligt at isolere omkostningen til reduceret CO

-udledning. Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet har oplyst, at Grøn Vækst-initiativernes hovedformål ikke var at reducere CO

udledningen, men derimod at reducere kvælstofudledningen, forbedre naturtilstanden m.m.

Reduktionen af CO

-udledningen er med andre ord en sideeffekt af Grøn Vækst-initiativerne.

De statsfinansielle omkostninger til Grøn Vækst-initiativerne kan opgøres til ca. 220 mio. kr.

årligt i perioden 2008-2012. Kun en mindre og ikke nærmere defineret andel af midlerne kan

tilskrives hensynet til at reducere Danmarks CO

-udledning.

18. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at den samlede CO

-reduktion ved

køb af klimakreditter kan opgøres til 3,16 mio. tons CO

årligt i perioden 2008-2012. Sam-

menholdt med de årlige statsfinansielle omkostninger ved klimakreditter på 248 mio. kr. år-

ligt svarer det til en omkostning på ca. 78 kr. pr. årligt reduceret ton CO

19. Til sammenligning har de 5 nationale reduktionstiltag, hvor der kan opgøres statsfinan-

sielle omkostninger, givet en CO

-reduktion på 0,39 mio. tons CO

årligt i perioden 2008-

2012, jf. tabel 1. De årlige statsfinansielle omkostninger ved disse 5 nationale reduktionstil-

tag kan opgøres til op til 322 mio. kr. årligt, hvilket svarer til en omkostning på ca. 826 kr. pr.

årligt reduceret ton CO

, dvs. godt det 10-dobbelte af omkostningen ved køb af klimakredit-

ter.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har

opgjort statens omkostninger ved opfyldelsen af Kyoto-målsætningen, så det nu fx er mu-

ligt at sammenligne de enkelte virkemidlers omkostningseffektivitet.

Omfanget af de nationale reduktionstiltag i regeringens næste klimaplan

21. Beretningen viste, at Danmark kun i begrænset omfang havde iværksat nationale reduk-

tionstiltag, som kunne skabe grundlag for langsigtede CO

-reduktioner i Danmark. Det var

derfor Rigsrevisionens opfattelse, at Danmark i kommende strategier i højere grad burde

satse på at igangsætte langsigtede CO

-begrænsende tiltag, hvis Danmark skal indfri den

meget ambitiøse målsætning om at udfase fossile brændstoffer i 2050.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

Klimaplan

22. Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne, at

energiaftalen af 22. marts 2012 er et første, men ambitiøst eksempel på den omlægning,

som Rigsrevisionen anbefalede. Aftalen sigter mod en samlet reduktion af CO

-udledningen

i 2020 med godt 34 % i forhold til 1990. Ministeren oplyste desuden, at regeringen snart ville

offentliggøre en ny klimaplan, som skulle sigte mod en reduktion af Danmarks samlede CO

udledning med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Endelig oplyste ministeren, at det

var regeringens hensigt, at de nødvendige reduktioner til opfyldelse af dette mål skulle ske

i Danmark.

23. Regeringen offentliggjorde i august 2013 den bebudede klimaplan, hvoraf det fremgår,

at regeringens mål er at reducere Danmarks samlede CO

-udledning med 40 % i 2020 i for-

hold til niveauet i 1990. Det fremgår af klimaplanen, at både mål og indfrielse af mål opgø-

res som de udledninger, der sker i Danmark. Det fremgår også af klimaplanen, at den ikke

her og nu giver en samlet løsning på, hvordan reduktionsindsatsen skal tilrettelægges, eller

hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes hvornår. Det skyldes, at der er betydelig usikker-

hed om, hvor mange nationale tiltag der er nødvendige for at indfri 40 %-målet. Derfor skal

de enkelte løsninger fastlægges i en løbende dialog med både erhvervslivet og civilsam-

fundets aktører.

24. Regeringen offentliggjorde også i august 2013 et virkemiddelkatalog over potentialer og

omkostninger ved en række nationale CO

-reducerende tiltag. Virkemiddelkataloget skal

anvendes som et centralt redskab i regeringens løbende justering af klimapolitikken.

25. I februar 2014 indgik regeringen en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten om det nationale klimamål i 2020. Partierne aftalte, at de var

enige om målet, at Danmarks CO

-udledning i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveau-

et i 1990, og at der løbende fremsættes forslag, der kan reducere CO

-udledningen med

henblik på at nå målet.

26. Rigsrevisionen kan konstatere, at regeringens klimaplan lægger op til, at de nødvendige

reduktioner af CO

-udledningen for at indfri målet om 40 % mindre CO

-udledning i 2020 i

forhold til niveauet i 1990 skal ske ved at iværksætte nationale reduktionstiltag. Klimaplanen

angiver ikke, hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes. Regeringen har dog samtidig med

offentliggørelsen af klimaplanen offentliggjort et virkemiddelkatalog, der kan bidrage til at

udvælge konkrete tiltag. Efter Rigsrevisionens vurdering giver klimaplanen og virkemiddel-

kataloget tilsammen et fornuftigt afsæt for de politiske beslutninger om valg af nationale CO

reducerende tiltag. Rigsrevisionen finder Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer

tilfredsstillende.

Klimalov

27. I februar 2014 indgik regeringen også en aftale med Det Konservative Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny klimalov. Partierne aftalte, at der skulle etable-

res en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik, og at der til det formål skul-

le vedtages en klimalov. Klimaloven blev vedtaget i Folketinget den 11. juni 2014.

28. For det første fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren skal

nedsætte Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, så rådet kan gå i gang

med arbejdet fra den 1. januar 2015. Formålet med Klimarådet er at fremme et fagligt sam-

menhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik. Klimarådet skal bidrage med

uafhængig rådgivning mv. om omstillingen til et lavemissionssamfund, jf. boks 1.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

BOKS 1. KLIMARÅDETS HOVEDOPGAVER

1. Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimafor-

pligtelser.

2. Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at

opnå drivhusgasreduktioner.

3. Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstil-

lingsveje.

4. Bidrage til den offentlige debat.

For det andet fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren skal ud-

arbejde en årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget, jf. boks 2.

BOKS 2. INDHOLD I KLIMAPOLITISK REDEGØRELSE

1. Historisk drivhusgasudledning fordelt på sektorer.

2. Fremskrivninger for drivhusgasudledninger.

3. Planlagte klimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt heraf.

4. Beskrivelse af og status for opfyldelse af nationale klimamålsætninger.

5. Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale klimaforpligtelser.

6. Klimarådets anbefalinger m.v. til klima-, energi- og bygningsministeren.

7. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse for og stillingtagen til Klimarådets anbefalin-

ger m.v.

For det tredje fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover

mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et 10-årigt perspektiv

over for Folketinget.

29. Rigsrevisionen kan konstatere, at Folketinget med vedtagelsen af klimaloven har ønsket

at skabe en overordnet strategisk ramme for den danske klimapolitik.

Rentesats ved samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

30. Beretningen viste, at Miljøministeriet fulgte Finansministeriets vejledning om samfunds-

økonomiske konsekvensvurderinger ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger ved de nationale reduktionstiltag, men at rentesatsen var højere end rentesatsen i andre

lande. Rentesatsen var også højere end den rentesats, som De Økonomiske Råd anvend-

te, og EU’s anbefaling. Det betød, at de nationale reduktionstiltag i Danmark fremstod som

mindre rentable. Finansministeriet nedjusterede i 2011 kalkulationsrenten til 5 % og oplyste,

at der var nedsat en arbejdsgruppe, som havde til opgave at opdatere vejledningen, herun-

der fastsætte en ny rentesats.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens notat af 7. januar 2015

31. Finansministeriet offentliggjorde i maj 2013, at de havde gennemgået den faglige littera-

tur på området og de samfundsøkonomiske kalkulationsrenter, der anvendes i sammenlig-

nelige lande. Ministeriet havde på den baggrund besluttet, at der fremover skal anvendes en

lavere og faldende kalkulationsrente. Ændringen af kalkulationsrenten er vist i tabel 3.

Tabel 3. Ændringen af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente pr. 31. maj 2013

Hidtidig

År 0-35

År 36-70

År 70 og efterfølgende år

Fremover

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet.

Som det fremgår af tabel 3, aftrappes kalkulationsrenten ved investeringer med lang tidshori-

sont. Aftrapningen betyder, at nutidsværdien af den effekt, der er af en investering, fx i år 50,

udregnes ved at anvende en kalkulationsrente på 4 % de første 35 år og en kalkulationsrente

på 3 % de efterfølgende 15 år.

32. Finansministeriet oplyste, at den lavere kalkulationsrente nu er på niveau med tilsvaren-

de kalkulationsrenter i sammenlignelige lande. Desuden følger den nye kalkulationsrente i

al væsentlighed anbefalingerne i en rapport fra et norsk ekspertudvalg fra oktober 2012.

33. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet opdaterede i juni 2013 ministeriets ”Vejledning i

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” på baggrund at de nye rentesatser fra Fi-

nansministeriet.

34. Rigsrevisionen konstaterer, at ændringen af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente

betyder, at særligt investeringer med relativt lang tidshorisont, og hvor gevinsterne typisk lig-

ger sent i perioden, vil fremstå mere rentable end tidligere. Det gør sig bl.a. gældende for en

række tiltag på klima- og energiområdet. Da den danske kalkulationsrente nu er på niveau

med kalkulationsrenten i sammenlignelige lande, vil danske tiltag til reduktion af CO

dermed

alt andet lige fremstå lige så rentable som tilsvarende tiltag i andre lande. Det finder Rigs-

revisionen tilfredsstillende.

III.

Afslutning

35. Rigsrevisionen finder ministeriernes initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan

afsluttes.

Lone Strøm