Europaudvalget 2012-13
SB 17 5
Offentligt
1327865_0001.png
J.nr.
13-5770236
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
SKATTEMINISTERIET
Skatteministeren
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Skatteministerens redegørelse om beretning nr. 17/2012 om revisionen
af EU-midler i Danmark i 2012
Statsrevisorerne har ved brev af 21. november 2013 sendt mig beretning nr.
17/2012 om revisionen af EU-midlerne i Danmark i 2012 og har bedt mig om
at redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver an-
ledning til. Min redegørelse er samtidigt sendt i kopi til Rigsrevisor.
Jeg har indledningsvist noteret mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at Skatte-
ministeriets forvaltning af EU-udgifterne
(EU’s egne indtægter) generelt er
tilfredsstillende, idet der sker en korrekt opkrævning/udbetaling og bogføring
af EU’s egne indtægter.
Rigsrevisionen udpeger samtidig nogle områder, hvor der kan ske forbedrin-
ger:
Tariferingsprojektet
MoFia-projektet
Told og landbrugsafgifter
Statsrevisorerne konstaterer i deres bemærkninger, at der er behov for at styr-
ke og gøre SKATs kontrol med virksomhedernes toldangivelser mere risiko-
baseret for at undgå de mange fejl på området.
Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger giver mig anled-
ning til nedenstående foranstaltninger og overvejelser.
Tariferingsprojektet
Der er fortsat fokus på at nedbringe antallet af fejltariferinger fra virksomhe-
dernes side. Erfaringerne fra Tariferingsprojektet, hvor virksomhederne blev
Tlf.: 3392 3392
www.skm.dk
[email protected]
1/3
Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 24. januar 2014
1327865_0002.png
udvalgt til kontrol ud fra en risikobaseret model, videreføres således i SKATs
arbejdsplan for 2014.
Styrket og risikobaseret kontrol af toldangivelser, herunder MoFia-
projektet
Risikobaseret udvælgelse
Rigsrevisionen anbefaler, at Mofia kontrollerne gøres risikobaserede i stedet
for som nu, hvor kontrollen fortrinsvis sker på baggrund af en tilfældig udvæl-
gelse.
MoFia kontrollerne er et dansk initiativ og er ikke kontroller i traditionel for-
stand. Baggrunden for MoFia kontrollerne er, at toldangivelserne har været
behæftet med en række fejl af mere formel karakter, der erfaringsmæssigt ikke
har nogen væsentlig finansiel betydning, jf. også Rigsrevisionens beretning.
Formålet med MoFia kontrollerne er derfor i første omgang at skabe grundlag
for en udvælgelse af på hvilke områder, der er behov for vejledning. På bag-
grund af denne udvælgelse kan MoFia kontrollerne eventuelt resultere i et
egentligt kontrolprojekt, såfremt der viser sig at være store uregelmæssigheder
på området.
SKAT har i løbet af efteråret 2013 overvejet forskellige muligheder for en
egentlig risikobaseret udvælgelse til MoFia kontrol. SKAT er imidlertid nået
frem til den konklusion, at dette ikke er en farbar vej.
Årsagen hertil er, at det ikke er muligt, ud fra virksomhedernes angivelser at
opstille en profil, hvor der er en forhøjet sandsynlighed for, at der er fejl i an-
givelsen, ligesom det ikke er muligt at koble oplysningerne fra den ene rubrik
til den anden i angivelsen. SKAT har tillige overvejet, om det er muligt ud fra
de procedurekoder virksomhederne angiver at foretage en risikobaseret ud-
vælgelse, men en sådan udvælgelse vil ikke give et billede af, på hvilke områ-
der, der er behov for vejledning.
SKAT anvender dog i mindre omfang allerede risikobaseret udvælgelse. Der
sker således en vis risikobaseret fravælgelse af angivelser, der kommer ud til
Mofia kontrol. For eksempel har et toldekspeditionssted mulighed for at fra-
vælge Mofia kontrol for bestemte virksomheder i en kortere periode, hvis
virksomheden har vist sig gentagne gange at være efterrettelig og ikke have fejl
i angivelserne udvalgt til dokumentkontrol. Efter en periode indgår virksom-
heden igen i populationen. Dette kan kun ske midlertidigt og er led i de fort-
satte bestræbelser på at sikre, at Mofia kontrollen medvirker til at øge efterret-
teligheden.
Den risikobaserede fravælgelse vil fremover blive suppleret med virksomhe-
der, der er certificeret som AEO (Authorised Economic Operators), og som
således antages at overholde de regler, der gælder angivelse over for toldmyn-
2/3
Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 5: Skatteministerens redegørelse af 24. januar 2014
dighederne. Der sker dermed indirekte tilvalg af flere risikofyldte virksomhe-
der. Resultaterne herfra danner således grundlaget for planlægningen af vej-
ledning og yderligere egentlige kontroller.
Der er ikke på nuværende tidspunkt statistisk materiale til at belyse størrelsen
af den fravalgte/udvalgte population.
På den måde suppleres MoFia kontrollen med et risikoelement, der sikrer, at
den statistiske udvælgelse fortrinsvis foretages blandt virksomheder med størst
risiko.
Kontrolniveauet
Rigsrevisionen og Kommissionen vurderer, at SKATs kontrolniveau er for
lavt, idet SKAT kun udtager én promille af importangivelserne til kontrol.
Jf. ovenfor er formålet med MoFia kontrollerne at tilvejebringe et grundlag
for et mere systematisk vejledningsarbejde. Stikprøvens størrelse skal ses i
sammenhæng med formålet med MoFia kontrollerne.
Samtidig indgår det i vurderingen, at 7 pct. af de danske virksomheder leverer
knap 80 pct. af samtlige importangivelser i Danmark. De samme virksomhe-
der udtages således til kontrol flere gange, hvorved en lille stikprøve af im-
portangivelserne reelt dækker en stor del af importvirksomhederne.
MoFia kontrollerne indgår dog som supplement til den almindelige risikovur-
dering, som foretages af toldsystemet, der udvælger angivelser til fysisk kontrol
på angivelsestidspunktet. Det er således umiddelbart SKATs vurdering, at 1
promille giver tilstrækkeligt grundlag til at foretage valg om yderligere vejled-
ning og kontrol.
På baggrund af Rigsrevisionens og Kommissionens bemærkninger vil SKAT
dog se nærmere på omfanget af MoFia kontroller og vil vende tilbage til Rigs-
revisionen herom.
Told- og landbrugsafgifter
SKAT har implementeret et nyt opkrævningssystem (Skattekontoen) i 2013,
der leverer de specifikationskrav, som EU-Kommissionen stiller til den opgø-
relse, der vedlægges den månedlige afregning af EU´s andre indtægter
Told.
SKAT har igangsat et arbejde med at forbedre specifikationen af reguleringer
til tidligere fastsatte krav.
Med venlig hilsen
Jonas Dahl
3/3