Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 3: Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2014

Europaudvalget 2012-13
SB 17 3
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1040 København K

København, den 21. januar 2014

Sagsnr.: 23266

Dok.nr.: 619560

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

I brev af 21. november 2013 har Statsrevisorerne bedt mig om at redegøre for de

foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 17/2012 om revisionen af EU-

midler i Danmark i 2012 giver anledning til inden for Fødevareministeriets ressort.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at dele af forvaltningen af EU’s landbrugsstøt-

teordninger under Fødevareministeriet fortsat ikke fungerer tilfredsstillende. Der er

således i flere år afgivet supplerende oplysninger på landbrugsområdet. Statsreviso-

rerne påpeger, at mangler i forvaltningen indebærer risiko for krav om tilbagebeta-

linger fra EU (underkendelser).

Derudover finder Statsrevisorerne det positivt, at der i Fødevareministeriet arbejdes

med at styre og følge op på, hvilken effekt EU-projekter har. Effektorienteret styring

er et område, der er øget fokus på. Statsrevisorerne har dog også bemærket, at

den effektorienterede styring fortsat bør forbedres.

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at administrationen af EU-midler, herunder

indsatsen i forhold til at reducere risikoen for underkendelser, er et særdeles højt

prioriteret område i Fødevareministeriet.

Dertil kan desuden bemærkes, at alle medlemslande løbende modtager underken-

delser. Fødevareministeriet har for perioden 2002

–

2013 modtaget underkendelser,

der svarer til 1,17 pct. af den udbetalte landbrugsstøtte. Gennemsnittet i EU for

samme periode ligger på 1,43 pct.

Fødevareministeriets stærke fokus på at reducere underkendelser er bl.a. afspejlet

på Finansloven for 2014, hvor der er afsat i alt 165 mio. kr. i perioden 2013-15 til

nye, målrettede tiltag, der skal reducere risici for fremadrettede underkendelser

mest muligt. Prioriteringen af disse tiltag er foretaget med afsæt i en større analyse

med bistand fra et eksternt konsulentfirma, hvor der er foretaget en tværgående

analyse og vurdering af underkendelsesrisici i NaturErhvervstyrelsens samlede ad-

ministration af EU-støtteordninger. Jeg skal endvidere også understrege, at Fødeva-

reministeriet har stor opmærksomhed på at anvende de ekstra administrative res-

sourcer til tilskudsadministration og kontrol på en omkostningseffektiv måde, der

giver mest effekt for pengene.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 3: Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2014

Initiativerne forventes at mindske risikoen for underkendelser, men det er ikke mu-

ligt helt at fjerne risikoen.

Jeg har også noteret, at Rigsrevisionen i sin EU-beretning generelt finder de igang-

satte tiltag i forhold til arealkontrol, hvor de største danske underkendelser historisk

er forekommet, tilfredsstillende, ligesom Rigsrevisionen på dette område bemærker,

at arealkontrollen forløb bedre i 2012 end i 2011.

En væsentlig del af den styrkede indsats vedrører desuden projektstøtteordningerne

under Landdistriktsprogrammet. På dette område er regnskabet for 2012 fortsat ik-

ke godkendt, da den eksterne revisor valgte at tage forbehold for regnskabets rig-

tighed på baggrund af fejlprocenten i den udvalgte stikprøve. Fødevareministeriet

har stort fokus på at nedbringe denne fejlprocent. De igangsatte konkrete tiltag er

gennemgået nedenfor. En væsentlig del af den konstaterede fejlprocent vedrører

manglende skiltning, hvor den eksterne revisor sanktionerer dette forhold til 100

pct. af støttebeløbet. Fødevareministeriet vurderer, at denne sanktionering ikke er

proportional, og jeg har noteret, at Rigsrevisionen i EU-beretningen for 2012 deler

denne opfattelse.

I forlængelse af statsrevisorernes bemærkninger vil jeg nedenfor konkret forholde

mig til de tre konstateringer, som danner grundlag for Rigsrevisionens vurdering i

EU-beretningen for 2012. Det drejer sig om følgende tre konstateringer:

1. Arealkontrollen er på en række områder blevet forbedret i forhold til

2011, men der er fortsat behov for tiltag, hvis risikoen for fremtidige

underkendelser skal mindskes.

2. Der er endnu ikke truffet beslutning om en anden kontrolmodel, som

kan sikre, at kommunerne foretager en mere ensartet KO-kontrol. Fø-

devareministeriet har dog iværksat en række initiativer inden for den

nuværende kontrolmodel for at forbedre kommunernes KO-kontrol.

3. Administrationen af tilskudsordninger under Landdistriktsfonden funge-

rer ikke helt tilfredsstillende. Fødevareministeriet har iværksat en ræk-

ke tiltag til forbedring af administrationen på området.

1. Arealkontrollen

Som det fremgår af EU-beretningen, finder Rigsrevisionen, at arealkontrollen var

bedre organiseret og forløb mere tilfredsstillende i 2012 end i 2011, men revisions-

resultaterne viste, at telekontrollen med brug af ortofotos (flyfotos) som forventet

fortsat er mindre præcis end fysisk kontrol på stedet. Det betyder, at der i nogle til-

fælde tages lidt større arealer med i forhold til resultaterne af de fysiske kontrolop-

målinger, hvilket betyder, at der fortsat er risiko for underkendelser.

For at reducere risikoen for underkendelser og forbedre kvaliteten af arealkontrol-

len, blev der i sommeren 2013 afsat yderligere midler til at øge kvaliteten af kon-

trollen. De ekstra midler bliver udmøntet på baggrund af anbefalingerne i den oven-

for omtalte tværgående risikoanalyse, som bl.a. har indsamlet erfaringer og inde-

holder en international benchmark med fem andre medlemsstater, som vi normalt

sammenligner os med.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 3: Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2014

På baggrund af rapportens anbefalinger er der udvalgt en række initiativer, som Na-

turErhvervstyrelsen vil implementere i perioden 2013-2015. Følgende initiativer kan

fremhæves i relation til arealkontrollen:



En løbende 3-årig opdatering af de ca. 315.000 danske markblokke svarende

til EU´s ”best practice”.

Styrket kvalitetssikring af den fysiske kontrol, herunder 2 kontrollører invol-

veret i kontrolbesøg i vanskelige sager, kompetenceløft af kontrollørerne

m.m.

Implementering af supplerende krav til God Landbrugs- og Miljømæssig

stand (GLM).

Nyt tværgående kvalitetssikrings- og ledelsessystem.

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen anerkender de forbedringer,

som Fødevareministeriet og NaturErhvervstyrelsen allerede gennemførte i 2012. Her

er der gjort en stor indsats for at forbedre arealkontrollen herunder også markblok-

kenes kvalitet, hvilket bl.a. har betydet, at Danmark i 2012 har opfyldt flere af kri-

terierne i EU´s testsystem af markblokke. Det er forventningen, at de nye initiativer

vil forbedre markblokkene yderligere og bidrage til at opfylde alle kriterier i EU´s

testsystem samt efterleve

EU’s

”best

practice” om en 3-årig opdateringscyklus af al-

le markblokkene.

2. KO-kontrollen

Rigsrevisionen bemærkede i EU-beretningen for 2011, at en række kommuner hav-

de et urealistisk forhold mellem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontrol-

ler og antallet af fundne krydsoverensstemmelsesovertrædelser på miljøområdet, og

bl.a. på den baggrund var det Rigsrevisionens opfattelse, at organiseringen af

krydsoverensstemmelseskontrollen burde genovervejes med henblik på at lade en

central myndighed have det overordnede ansvar for kontrollen.

I EU-beretningen for 2012 skriver Rigsrevisionen, at der efter Rigsrevisionens opfat-

telse fortsat er behov for, at organiseringen af KO-kontrollen genovervejes, så der

er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrollen, og der der-

ved sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.

NaturErhvervstyrelsen har i 2013 gennemført en analyse af kommunernes indberet-

ningsfrekvens i perioden 2008-2011. Området blev ligeledes behandlet i den tvær-

gående risikoanalyse af administrationen af EU-midler, og her blev det bl.a. foreslå-

et, at KO-kontrollen centraliseres på miljøområdet eller at der indføres tilsyn med

kommunernes krydsoverensstemmelse gennem efterkontroller.

På baggrund af styrelsens analyse samt de nævnte anbefalinger, har jeg bedt mini-

steriet om at finde en løsningsmodel, der styrker KO-kontrollen set i lyset af gæl-

dende EU-krav.

3. Projektstøtteområdet (Landdistriktsfonden)

Rigsrevisionen har konstateret, at administrationen af tilskudsordninger under

Landdistriktsfonden ikke fungerer helt tilfredsstillende.

Denne konstatering bygger på, at den uafhængige revisor Deloitte for regnskabet

2012 har konstateret generelle svagheder i kontrollen af projektstøtte samt udreg-

net en fejlprocent på 8,3 pct., hvilket er højere end de 2 pct., som EU tillader. Delo-

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 3: Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2014

itte har derfor taget forbehold for den del af regnskabet, som vedrører projektstøt-

ten.

Jeg vil hertil bemærke, at det selvfølgelig ikke er acceptabelt, at fejlprocenten er så

høj. Men som det også fremgår af beretningen, så skyldes 2/3 af denne fejlprocent,

at projektejerne har skiltet for dårligt med, at de har modtaget EU-støtte. Jeg har

med tilfredshed konstateret, at Rigsrevisionen deler NaturErhvervstyrelsens vurde-

ring af, at det ikke synes proportionalt at sanktionere 100 pct. af støttebeløbet på

baggrund af manglende skiltning. Der er trods alt alene tale om mindre formelle fejl,

som ikke har betydning for, om tilskuddene anvendes til formålet.

Projektstøtteområdet indgik ligeledes i den tværgående risikoanalyse af den danske

forvaltning af EU-midler, og på den baggrund er det bl.a. besluttet at allokere ekstra

ressourcer til at:



indføre en ny og mere omfattende model for bilagskontrol på projektstøtte-

området

gennemføre mere efteruddannelse af sagsbehandlere og kontrollører, så de

klædes bedre på i forhold til EU’s komplekse regelsæt

forbedre kvaliteten af den fysiske kontrol blandt andet ved, at der er to kon-

trollører involveret i alle kontrolsager.

I efteråret 2013 blev der indført en ny model for bilagskontrol i NaturErhvervstyrel-

sen, hvilket betyder, at styrelsen pr. 16. oktober 2013 indhenter alle fakturaer og

bilag i projektstøttesager. Bilagene kontrolleres herefter administrativt efter en mo-

del, der tilgodeser skyldige økonomiske hensyn.

Opstramningen er sket dels for at mindske fejl og dels for at imødekomme en hen-

stilling fra EU-Kommissionen, der ikke kunne acceptere den hidtidige danske kon-

trolmodel, som var baseret på eksterne revisorerklæringer for de enkelte projekter.

En undersøgelse af forholdene i andre sammenlignelige medlemsstater har samtidig

vist, at disse også indhenter alle bilag i projektstøttesager med henblik på admini-

strativ kontrol.

Jeg kan derudover oplyse, at NaturErhvervstyrelsen i 2013 sideløbende med de

ovenfor skitserede tiltag har strammet væsentligt op i forhold til den administrative

og fysiske kontrol af projektstøttesagerne. Styrelsen har blandt andet præciseret

regelgrundlaget overfor støttemodtagerne, forbedret kontrolprocedurer og efterud-

dannet medarbejdere.

Effektstyring under Grøn Vækst

I forhold til effekterne af Grøn Vækst ordningerne glæder jeg mig over, at Statsrevi-

sorerne anser det for positivt, at der i Fødevareministeriet bliver arbejdet med at

styre og følge op på effekterne af EU-projekterne. Jeg har dog også bemærket, at

statsrevisorerne mener, at den effektorienterede tilgang, som der arbejdes med i

ministeriet, skal forbedres.

Jeg kan hertil oplyse, at ministeriet gennem flere år har arbejdet med mål og ef-

fektstyring af ministeriets tilskudsordninger. Målet er at få mest effekt for pengene i

forhold til de politiske prioriteter. I år bliver det nuværende landdistriktsprogram

2007-2013 afløst af et nyt landdistriktsprogram 2014-2020. Ved den lejlighed får al-

le ministeriets støtteordninger et servicetjek for at sikre mest effekt for pengene i

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 3: Fødevareministerens redegørelse af 21. januar 2014

forhold til de politiske prioriteringer og mål for programmet. Et yderligere formål

med servicetjekket er at forenkle regelsættet til glæde og gavn for ansøgerne for-

uden at sikre en effektiv og billig kontrol.

Jeg vil således gerne understrege, at Rigsrevisionens kritik vil blive anvendt aktivt i

det aktuelle og fremadrettede arbejde med at sikre en effektiv og omkostningsbe-

vidst administration af de danske EU-midler på Fødevareministeriets område.

Det er min forventning, at servicetjekket med ordningerne under Landdistriktspro-

grammet vil øge effekten af ordningerne og fremadrettet mindske risikoen for un-

derkendelser på en omkostningseffektiv måde.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

cc: Redegørelsen sendes i kopi til rigsrevisor Lone Strøm