Finansudvalget 2012-13
SB 15 7
Offentligt
2039487_0001.png
April 2019
Rigsrevisionens notat om
beretning om
samlingen af
den statslige
lønadministration
i Finansministeriet
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 3 af 2. april 2019
2039487_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige
lønadministration i Finansministeriet (beretning nr.
15/2012)
2. april 2019
RN 1501/19
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om samlingen af den statslige lønad-
ministration i Finansministeriet, som blev indledt med en beretning i 2013. Vi har tidli-
gere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 11. februar 2014, 11. august 2015
og 10. marts 2017.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
Konklusion
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen har på baggrund af resultaterne af lønrevisioner fra 2018 udarbejdet en
ny beretning om lønforvaltningen i staten, der afgives samtidig med dette notat. I be-
retningen indgår de 2 opfølgningspunkter fra sagen om samlingen af den statslige løn-
administration i Finansministeriet. Opfølgningspunkterne vedrører opgavesplittet mel-
lem kunderne og Statens Administration, herunder anvendelsen af HR-Løn, samt Fi-
nansministeriets arbejde med at sikre valide opgørelser af kvalitet og fejlniveau i løn-
administrationen. Den nye beretning handler om, hvordan Finansministeriet under-
støtter lønforvaltningen i staten, dvs. Statens Administrations og institutionernes op-
gave med at forvalte og udbetale løn til ansatte i staten. Det fremgår af den nye beret-
ning, at Finansministeriet ikke har vurderet opgavesplittet, dvs. arbejdsdelingen, mel-
lem Statens Administration og institutionerne, og at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad
samler op på fejl og overvåger kvaliteten af lønforvaltningen.
Rigsrevisionen vurderer med den nye beretning om lønforvaltningen i staten, at beret-
ningen om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet (nr. 15/2012)
kan afsluttes, idet opfølgningen vil ske i sammenhæng med den nye beretning.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 3 af 2. april 2019
2039487_0003.png
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i september 2013 en beretning om samlingen af den statslige
lønadministration i Finansministeriet. Beretningen handlede om, hvorvidt statens løn-
administration samlet set var blevet mere effektiv efter samlingen.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det util-
fredsstillende, at statens lønadministration samlet set endnu ikke var blevet effektivi-
seret i det omfang, det var hensigten med at samle lønadministrationen i Finansmini-
steriet.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Moderniseringsstyrelsens og Statens Admini-
strations samlede vurdering af grundlaget for etab-
leringen af ØSC.
2. Moderniseringsstyrelsens og Statens Admini-
strations initiativ til en forbedret lønkontrol.
3. Finansministeriets vurdering af opgavesplittet
mellem kunderne og Statens Administration og an-
vendelsen af HR-Løn i 2017.
4. Finansministeriets arbejde med at sikre valide
opgørelser af kvalitet og fejlniveau i lønadministra-
tionen.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 11. august 2015.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 10. marts 2017.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-
ligere er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Udvalgte institutioner
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
II. Finansministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Finansministeriets initiativer i forhold til de 2 udestå-
ende opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på en ny beretning om lønfor-
valtningen i staten, hvor opfølgningspunkterne er behandlet. Den nye beretning hand-
ler om, hvordan Finansministeriet understøtter lønforvaltningen i staten, dvs. Statens
Administrations og institutionernes opgave med at forvalte og udbetale løn til ansatte
i staten. Vi har på baggrund af resultaterne af vores lønrevisioner i 2018 selv taget ini-
tiativ til undersøgelsen. Beretningen afgives til Statsrevisorerne i april 2019. Opfølgnin-
gen er baseret på møder og brevveksling med Finansministeriet samt på lønrevisio-
ner i Statens Administration og i 6 udvalgte institutioner i 2018.
(Erhvervsministeriet)
Statsforvaltningen
(Børne- og Socialmini-
steriet)
KADK
(Uddannelses- og
Forskningsministeriet)
Rigsarkivet
(Kulturministeriet)
Fødevarestyrelsen
(Miljø- og Fødevaremini-
steriet).
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 3 af 2. april 2019
3
Finansministeriets vurdering af opgavesplittet mellem kunderne og
Statens Administration og anvendelsen af HR-Løn i 2017
7. Det fremgik af beretningen om samlingen af den statslige lønadministration i Fi-
nansministeriet fra 2013, at Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet vurderede op-
gavesplittet i den samlede statslige lønadministration, herunder hvordan HR-Løn
bedst kunne understøtte effektivisering af lønadministrationen i staten
.
8. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om lønforvaltningen i staten, at Fi-
nansministeriet ikke har vurderet opgavesplittet, det vil sige arbejdsdelingen, mellem
Statens Administration og institutionerne, sådan som Rigsrevisionen anbefalede for
over 5 år siden. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2013 har arbejdet på
at kravspecificere, udbyde og anskaffe det fællesstatslige it-system – Statens HR. Fi-
nansministeriet oplyste i 2017, ved Rigsrevisionens seneste opfølgning på beretnin-
gen fra 2013, at ministeriet i forbindelse med implementeringen af Statens HR ville
vurdere arbejdsdelingen mellem Statens Administration og institutionerne. Rigsrevi-
sionen fandt dengang, at ministeriet burde foretage vurderingen ved indkøbet af sy-
stemet i 2017. Ministeriet har i forbindelse med den nye beretning om lønforvaltnin-
gen i staten fastholdt, at vurderingen af arbejdsdelingen og analysen af den samlede
systemunderstøttelse ikke kan påbegyndes før 4. kvartal i 2019, da ministeriet vil af-
vente, at Statens HR som minimum er implementeret i de planlagte pilotinstitutioner.
Den nye beretning konkluderer på denne baggrund, at det er uklart, hvornår ministe-
riet får løst problemerne med dobbeltadministration i lønforvaltningen.
9. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af beretningen om samlingen af den statslige
lønadministration i Finansministeriet kan afsluttes, da punktet behandles i den nye
beretning om lønforvaltningen i staten.
Finansministeriets arbejde med at sikre valide opgørelser af kvalitet og
fejlniveau i lønadministrationen
10. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det utilfredsstillende, at samlingen af
lønadministrationen i staten ikke havde forbedret kvaliteten målt på antallet af fejl i
sagsbehandling og lønudbetalinger. Samtidig havde der været en stigning i antallet af
fejl med væsentlig beløbsmæssig betydning for lønudbetalingerne.
11. Det fremgik af beretningen om samlingen af den statslige lønadministration fra
2013, at Rigsrevisionen anbefalede, at Finansministeriet øgede sit fokus på forbedrin-
gen af kvaliteten af lønadministrationen.
12. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om lønforvaltningen i staten, at Fi-
nansministeriet ikke i tilstrækkelig grad samler op på fejl og overvåger kvaliteten af
lønforvaltningen. Ministeriet overvåger løbende kvaliteten af lønforvaltningen gen-
nem rapporteringer fra Statens Administration, men beretningen viser, at fejlopsam-
lingen i Statens Administration ikke er dækkende. Dermed har ministeriet ikke et
overblik over, hvor mange og hvilke fejl der opstår, hvad de skyldes, og hvad der skal
til for at undgå fejlene. Det fremgår videre af beretningen, at det er Rigsrevisionens
vurdering, at ikke alle fejl opdages og registreres, hvilket gør det vanskeligt for mini-
steriet at overvåge og forbedre kvaliteten i lønforvaltningen.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 3 af 2. april 2019
4
13. Det fremgik af Rigsrevisionens notat af 10. marts 2017, at et planlagt kvalitetsar-
bejde med ISO-certificering samt Statens Administrations hidtidige kompetenceud-
viklingsprogram var sat i bero i forbindelse med udflytningen til Hjørring. Finansmini-
steriet oplyste i den forbindelse, at Statens Administration ville introducere Lønaka-
demiet, som var et nyt initiativ, hvis formål var at løfte kompetenceniveauet yderlige-
re for medarbejdere ansat på løn- og refusionsområdet.
14. Vi har fulgt op på Finansministeriets arbejde med de 2 initiativer. Ministeriet har
oplyst, at Statens Administration i 2019 igangsætter et pilotprojekt med henblik på
ISO 9001-certificering af it- og informationssikkerhedsområdet. Projektet indgår i
Statens Administrations arbejdsprogram samt i mål- og resultatplanen for 2019.
Finansministeriet har endvidere oplyst, at Lønakademiet indgår i et samlet kompeten-
ceudviklingsprogram (kaldet SAM Akademiet) for Statens Administration. Ministeriet
har oplyst, at der som en del af programmet er udarbejdet kompetenceprofiler for al-
le funktioner og på baggrund heraf gennemført en kompetence-gap-analyse af alle
medarbejdere som grundlag for den fremadrettede kompetenceudviklingsindsats.
15. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af beretningen om samlingen af den stats-
lige lønadministration i Finansministeriet kan afsluttes, da punktet behandles i den
nye beretning om lønforvaltningen i staten.
Morten Levysohn
sætterigsrevisor