Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
SB 15 4
Offentligt
1539620_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om samlingen af den
statslige lønadministration i
Finansministeriet
August
2015
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige lønadministration i Finans-
ministeriet (beretning nr. 15/2012)
11. august 2015
RN 1102/15
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om samlingen af den statslige lønadmini-
stration i Finansministeriet, som blev indledt med en beretning i 2013. Vi har tidligere be-
handlet sagen i notat til Statsrevisorerne af den 11. februar 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Finansministeriet har opgjort det samlede grundlag for etableringen af Økonomiser-
vicecentret (ØSC), men opgørelsen er baseret på flere forbehold og skønsmæssige
antagelser. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet burde have sikret et bedre regn-
skabsmæssigt grundlag for at kunne følge op på businesscasen og dermed, om de
forventede effektiviseringsgevinster ved etableringen af ØSC var opnået. Rigsrevisio-
nen finder det uheldigt, at Finansministeriet ikke har sikret sig et bedre grundlag for
at opgøre effektiviseringsgevinsterne ved en så central reorganisering af den stats-
lige administration. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det hverken nu eller på sigt
er muligt at vurdere grundlaget for at etablere ØSC tilstrækkeligt præcist og dermed,
om effektiviseringsgevinsterne er indfriet. Rigsrevisionen vurderer, at Finansministe-
riet ikke kan komme effektiviseringsgevinsterne nærmere, og at denne del af sagen
derfor kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Finansministeriet har på baggrund af en analyse af regnskabsadministrationen i
ØSC foretaget en samlet vurdering af grundlaget for at etablere ØSC, som både
vedrører regnskabs- og lønadministrationen. Finansministeriet vurderer, at den
samlede businesscase for samlingen af statens løn- og regnskabsfunktioner er op-
fyldt. Analysen af regnskabsadministrationen er dog behæftet med flere forbehold
og skønsmæssige antagelser. Derudover har Finansministeriet ikke justeret den
oprindelige businesscase, i takt med at forudsætningerne for businesscasen har
ændret sig. Det er dermed ikke muligt efterfølgende at måle effektiviseringsgevin-
sterne tilstrækkeligt præcist.
Finansministeriet har oplyst, at den nu afsluttede analyse og opfølgningsproces i
forhold til businesscasen har genereret flere læringspunkter i Finansministeriets
koncern, som ministeriet vil inddrage i det fremtidige arbejde med businesscases
ved større projekter.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0003.png
2
Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration har igangsat en række initiativer
for at forbedre lønkontrollen, optimere resurseanvendelsen og mindske risikoen for
fejl i lønadministrationen.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations initiativ til en forbedret løn-
kontrol
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations analyse af, hvordan HR-Løn
kan bidrage til en optimering af resurseanvendelsen samlet set
Statens Administrations initiativer for at mindske risikoen for fejl i lønadministratio-
nen i staten.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i september 2013 en beretning om samlingen af statens lønadmini-
stration i Finansministeriet. Beretningen handlede om, hvorvidt statens lønadministration
samlet set var blevet mere effektiv efter samlingen.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de fandt det utilfreds-
stillende, at statens lønadministration samlet set endnu ikke var blevet effektiviseret i det
omfang, der var hensigten med at samle lønadministrationen i Finansministeriet.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-
de punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administra-
tions initiativ til at foretage en samlet vurdering af
grundlaget for etableringen af ØSC.
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administra-
tions initiativ til en forbedret lønkontrol.
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administra-
tions analyse af, hvordan HR-Løn kan bidrage til
en optimering af resurseanvendelsen samlet set.
Statens Administrations initiativer for at mindske
risikoen for fejl i lønadministrationen i staten.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0004.png
3
II.
Finansministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Finansministeriets initiativer i forhold til de udestående op-
følgningspunkter. Gennemgangen er baseret på dokumentation fra samt møde og brevveks-
ling med Finansministeriet.
Den samlede vurdering af grundlaget for etableringen af ØSC
7. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det utilfredsstillende, at Finansministeriets år-
lige forventede reduktion i resurseforbruget på 54,3 mio. kr. til lønadministrationen i staten
ikke var realiseret fuldt ud. Den samlede besparelse på lønadministrative årsværk i staten
udgjorde således højst 37,2 mio. kr. efter etableringen af Økonomiservicecentret (ØSC).
Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at det ville have været hensigtsmæssigt med en
registrering, der havde muliggjort en mere præcis opfølgning på, om effektiviseringsmålet
var blevet indfriet for ØSC og for staten som helhed.
Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet havde opnået de forventede besparelser
på lønadministrationen i ØSC, og at besparelsespotentialet i virksomhederne også var op-
nået i den forstand, at virksomhederne havde fået reduceret deres bevillinger svarende til
den ønskede besparelse. Beretningen viste dog samtidig, at målet for besparelsen på an-
tallet af årsværk samlet i staten ikke var nået, da virksomhederne brugte flere resurser på
lønadministrationen end de resurser, der var blevet fastlagt i den endelige opgavefordeling
mellem ØSC og virksomhederne.
8. Beretningen viste også, at Finansministeriet kun kunne tilvejebringe en skønsmæssig op-
gørelse over forbruget til etableringen af ØSC, der internt i Finansministeriet var budgette-
ret til ca. 300 mio. kr., og at denne opgørelse ikke indeholdt en specifikation af den del, der
vedrørte samlingen af lønadministrationen i staten.
9. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Statens Administration i samarbejde med
Moderniseringsstyrelsen planlagde at foretage en undersøgelse af businesscasen for ØSC
regnskab i 2014. Undersøgelsen forventedes gennemført som en stikprøvevis kontrol af et
antal kundeområder, og undersøgelsen ville blive sammenholdt med Rigsrevisionens under-
søgelse af ØSC løn. Finansministeren oplyste videre, at disse undersøgelser tilsammen vil-
le udgøre grundlaget for en samlet vurdering af grundlaget for etableringen af ØSC.
10. Statens Administration har sammen med et konsulentfirma i 2. halvår 2014 gennemført
en analyse af kundernes resurseanvendelse inden for regnskab og rejser, som bygger på
en spørgeskemaundersøgelse og interviews med udvalgte kunder. Formålet var at afdæk-
ke de realiserede effektiviseringsgevinster ved samlingen af statens regnskabsadministra-
tion i ØSC.
Finansministeriet vurderer på den baggrund, at der er opnået en samlet effektiviseringsge-
vinst i 2014 på 173,6 mio. kr. (2009-priser), heraf 42,2 mio. kr. på lønadministrationen og
131,4 mio. kr. på regnskabsdelen. Finansministeriet forventede en årlig reduktion i resurse-
forbruget på 54,3 mio. kr. på lønadministrationen og 111 mio. kr. på regnskabsadministra-
tionen, inkl. de løbende øgede driftsudgifter, ud fra en målsætning om en reduktion på 47 %
i de overførte årsværk fra ØSC. Finansministeriet vurderer derfor, at den samlede business-
case for samlingen af statens løn- og regnskabsfunktioner er opfyldt.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0005.png
4
11. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at konsulentfirmaets analyse ikke kan lægges
til grund for en samlet konklusion af, om effektiviseringsgevinsterne er indfriet, da analysen
er behæftet med flere forbehold og skønsmæssige antagelser. Det fremgår af analysen, at
det har vist sig problematisk at foretage en direkte sammenligning mellem konsulentfirmaets
kortlægning af resurseforbruget og den oprindelige businesscase på resurseforbruget. Dette
skyldes, at dokumentationen bag tallene i businesscasen er meget begrænset, og at meto-
derne og udgangspunktet for de 2 resurseopgørelser er forskellige. Derudover er der sket
ændringer i opgavesplittet mellem ØSC og kunderne samt i mængden af transaktioner. Kon-
sulentfirmaet har i sammenligningen forsøgt at korrigere for disse ændringer, men en række
af korrektionerne er skønsmæssige, og der er derfor en betydelig usikkerhed knyttet til be-
regningen af effektiviseringsgevinsterne.
Derudover kan det konstateres, at den regnskabsmæssige registrering i forhold til den oprin-
delse businesscase er utilstrækkelig, og at det derfor ikke er muligt tilstrækkeligt præcist at
foretage en samlet vurdering af grundlaget for etableringen af ØSC.
Endelig har Finansministeriet oplyst, at den samlede vurdering af businesscasen er behæf-
tet med usikkerhed, bl.a. grundet de mange ændringer på regnskabsområdet siden den op-
rindelige hovedrapport fra 2008, men i særdeleshed, fordi den oprindelige businesscase ik-
ke i tilstrækkelig grad var indrettet til en løbende og efterfølgende gevinstopfølgning i forhold
til såvel ØSC som dets kunder.
12. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet burde have sikret et bedre regnskabsmæs-
sigt grundlag for at kunne følge op på businesscasen og dermed, om de forventede gevin-
ster var blevet indfriet. Endvidere burde Finansministeriet have justeret businesscasen lø-
bende, i takt med at der skete ændringer i businesscasens udgangspunkt. Rigsrevisionen
finder det uheldigt, at det hverken nu eller på sigt er muligt tilstrækkeligt præcist at foretage
en samlet vurdering af grundlaget for etableringen af ØSC og dermed, om effektiviserings-
gevinsterne er opnået.
Finansministeriet har efterfølgende oplyst, at den nu afsluttede analyse og opfølgningspro-
ces i forhold til businesscasen har genereret flere læringspunkter i Finansministeriets kon-
cern, som ministeriet vil inddrage i det fremtidige arbejde med businesscases ved større pro-
jekter. Det er fx læringspunkter om etablering af klare målepunkter, gevinstkortlægning og
-opfølgning samt et regnskabsmæssigt grundlag.
13. Boks 1 beskriver nogle af de øvrige resultater fra konsulentfirmaets kortlægning af kun-
dernes resurseanvendelse inden for regnskab og rejser, som omhandler kvaliteten i ØSC
regnskab og it-understøttelsen.
BOKS 1. KONSULENTFIRMAETS KORTLÆGNING AF KUNDERNES RESURSEANVENDELSE
INDEN FOR REGNSKAB OG REJSER
Kortlægningen viser bl.a. i forhold til kvalitet og it-understøttelse:
At kunderne på en skala fra 1-5 vurderer kvaliteten af ØSC regnskab til 3, hvilket indikerer, at der
er et forbedringspotentiale. Kunderne tilkendegiver dog, at de har oplevet en fremgang i kvaliteten
af ØSC regnskabs arbejde siden etableringen i 2008.
At næsten 70 % af kunderne i ØSC regnskab har større eller mindre afvigelser fra opgavesplittet,
hvilket indikerer et solidt potentiale for standardisering.
14. Rigsrevisionen har siden 2009 fulgt etableringen af ØSC og vurderede i beretningen om
revisionen af statsregnskabet for 2011, at der i løbet af 2011 var sket forbedringer i ØSC’s
opgavevaretagelse og den underliggende systemunderstøttelse.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0006.png
5
I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 vurderer Rigsrevisionen overordnet,
at der er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten som helhed. De fleste ministerom-
råder og virksomheder har håndteret regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende og har ikke væ-
sentlige fejl og mangler i regnskaberne. Det er på det foreliggende grundlag dog ikke muligt
for Rigsrevisionen at afgøre, om dette kan tilskrives ØSC’s eller virksomhedernes opgave-
varetagelse.
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations initiativ til en forbedret løn-
kontrol
15. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at statens virksomheder endnu ikke fuldt ud
udnyttede standardiseringen af opgaver og digitaliseringsløsninger.
16. Beretningen viste, at etableringen af ØSC havde medført en standardisering af opgaver,
og at der delvist var gennemført en række digitaliseringsløsninger, der kunne understøtte
effektive arbejdsgange og højne kvaliteten af lønadministrationen i staten. Det var dog ikke
i tilstrækkeligt omfang lykkedes at gøre optimal brug af disse løsninger, hvilket bl.a. medfør-
te, at der flere steder skete dobbeltadministration, fx dobbelttastninger og dobbeltkontrol.
17. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Moderniseringsstyrelsen i samarbejde
med Statens Administration havde igangsat et projekt om effektiv lønkontrol.
18. Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration har i samarbejde med en række insti-
tutioner, som anvender Statens Lønsystem og HR-Løn, kortlagt og analyseret processen for
lønkontrollen. Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration har på den baggrund ud-
viklet et nyt koncept for lønkontrollen, som skal understøtte alle brugere og ikke kun ØSC’s
kunder. Konceptet blev lanceret på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside i april 2015. For-
målet med det nye lønkontrolkoncept er ifølge Finansministeriet at øge kvaliteten af lønkon-
trollen, undgå dobbeltkontrol og opnå færre fejl i lønadministrationen.
Moderniseringsstyrelsen har løbende været i dialog med Rigsrevisionen om det nye koncept.
Moderniseringsstyrelsen vil i resten af 2015 følge implementeringen af konceptet for at nyt-
tiggøre erfaringerne hermed.
19. Rigsrevisionen finder det positivt, at Moderniseringsstyrelsen har udviklet et nyt koncept
for lønkontrollen. Rigsrevisionen vil fortsat følge implementeringen af konceptet for at be-
lyse, om det får den ønskede virkning på kvaliteten af lønkontrollen.
Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations analyse af HR-Løn
20. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet havde udviklet HR-Løn, der er en it-
understøttelse af indrapporteringen af lønoplysninger til Statens Lønsystem. Rigsrevisionen
vurderede, at HR-Løn bidrager til mere effektive arbejdsgange i lønadministrationen i sta-
ten ved at nedbringe antallet af overførte oplysninger og dermed mindske risikoen for fejl.
Rigsrevisionen anbefalede, at Finansministeriet vurderede opgavesplittet i den samlede
statslige lønadministration, herunder hvordan HR-Løn bedst kan understøtte effektivisering
af lønadministrationen i staten.
21. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Statens Administration i samarbejde med
Moderniseringsstyrelsen i 2014 ville iværksætte en analyse, der skulle afklare, hvordan HR-
Løn fremadrettet kan bidrage til at optimere resurseanvendelsen samlet set.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0007.png
6
22. Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration har i 2014 gennemført denne analy-
se. Analysens hovedkonklusion er, at revideringen af det samlede opgavesplit mellem kun-
derne og ØSC bør afvente implementeringen af et nyt fælles statsligt HR-system og tidsre-
gistreringssystem. Implementeringen af systemerne er en del af Moderniseringsstyrelsens
målbillede 2020 om at sikre bedre sammenhæng mellem systemer, processer og data i den
kunderettede systemportefølje. Det betyder, at Moderniseringsstyrelsen først i 2017 vil fore-
tage en revurdering af det samlede opgavesplit i forbindelse med indkøb af det nye HR-sy-
stem og tidsregistreringssystem. Statens Administration vil som forberedelse på eventuelle
justeringer i opgavesplittet gennemføre en række pilotprojekter for at afprøve nye snitflader.
Dette vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget for, i hvilket omfang opgavesplittet skal
ændres i forlængelse af implementeringen af et nyt fælles HR-system og tidsregistrerings-
system i staten.
23. Rigsrevisionen vil afvente implementeringen af det nye fælles HR-system og tidsregistre-
ringssystem og fortsat følge Finansministeriets arbejde med at vurdere opgavesplittet i for-
bindelse med indførelsen af systemerne.
Statens Administrations initiativer for at mindske risikoen for fejl i lønadministratio-
nen i staten
24. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at samlingen af lønadministrationen i staten
ikke havde forbedret kvaliteten målt på antallet af fejl i sagsbehandling og lønudbetalinger,
mens der samtidig havde været en stigning i antallet af fejl med væsentlig lønmæssig betyd-
ning for lønudbetalingerne.
25. Beretningen viste, at samlingen af lønadministrationen i staten ikke havde forbedret kva-
liteten i lønadministrationen målt på antallet af fejl i stikprøverne fra Rigsrevisionens lønre-
visioner. Stikprøverne indikerede, at der var sket en stigning i antallet af fejl efter etablerin-
gen af ØSC på trods af gennemførte kontroller. Stikprøverne viste endvidere, at der samti-
dig havde været en stigning i antallet af fejl med væsentlig beløbsmæssig betydning for løn-
udbetalingerne. Rigsrevisionen anbefalede, at Finansministeriet øgede fokus på forbedrin-
gen af kvaliteten af lønadministrationen.
26. Finansministeren oplyste i sin redegørelse, at Statens Administration havde igangsat 4
initiativer, der med øjeblikkelig virkning skulle mindske risikoen for fejl i lønadministrationen
i staten:
obligatorisk løntjek via HR-Løn i ØSC på alle indrapporteringer med varig virkning
systematisk fokus på at forbedre kvaliteten i indrapporteringer fra kunderne
mulighed for kunderne for at få udført samtlige beregninger i ØSC
intensiveret information og rådgivning til kunderne om bedste praksis på end-to-end-
processer.
Statsrevisorerne beretning SB15/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 11. august 2015
1539620_0008.png
7
27. Statens Administration oplyser, at de siden har foretaget følgende i forhold til de 4 initia-
tiver for at mindske risikoen for fejl i lønadministrationen:
Statens Administration har i 2014 indført løntjek i HR-Løn på alle nyansættelser, så den
fremtidige lønudbetaling på den enkelte lønseddel bliver kvalitetssikret. ØSC har således
haft et øget fokus på at etablere interne kontroller, der skal sikre, at antallet af fejl mini-
meres inden lønkørslen. I den forbindelse har alle medarbejdere fået et kursus i HR-Løn,
så de kan gennemføre de interne kontroller.
Statens Administration har i forbindelse med kundemøder løbende haft fokus på at stan-
dardisere, forbedre og forenkle kundernes indrapportering. Statens Administration forsø-
ger ved kundemøder og i andre fora at sikre, at kvaliteten af det materiale, der modtages,
forbedres og så vidt muligt standardiseres.
Alle kunder kan nu bestille beregninger i ØSC, hvis de ikke selv har kompetencerne til at
udføre opgaverne. Denne ydelse bliver en del af standardydelsen fra ØSC i 2015.
Moderniseringsstyrelsen har i april 2015 offentliggjort en ny vejledning for lønkontrol, hvis
formål er at sikre en højere kvalitet i lønkontrollen i staten. Processen for lønkontrollen
anskues i vejledningen i et end-to-end-perspektiv, hvor kontrollerne fra start til slut skal
supplere hinanden. I forlængelse af det nye vejledningsmateriale igangsætter ØSC et
implementeringsprojekt, som involverer alle ØSC’s kunder. Statens Administration har
endvidere oplyst, at de på kundemøderne ofte har bedste praksis på dagsordenen.
Moderniseringsstyrelsen har derudover igangsat en række initiativer med fokus på at forbed-
re kvaliteten, som forventes gennemført i 2015. Dette omfatter udviklingen af et sammen-
hængende kompetenceprogram for ØSC og et tværgående kvalitetsprojekt, hvor formålet
bl.a. er at skabe processammenhæng og tydeliggøre roller/ansvar og opgavesplit mellem
kunderne og ØSC.
28. Rigsrevisionen finder det positivt, at Moderniseringsstyrelsen har iværksat en række ini-
tiativer til at mindske fejlene i lønadministrationen, og vil fortsat følge Moderniseringsstyrel-
sen arbejde med at mindske risikoen for fejl i lønadministrationen for at belyse, om initiati-
verne har den ønskede effekt.
Morten Levysohn
sætterigsrevisor