Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget 2012-13
SB 14 1
Offentligt

14/2012

Beretning om

effekten og kvaliteten af andre

aktørers beskæftigelsesindsats

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

14/2012

Beretning om

effekten og kvaliteten af andre

aktørers beskæftigelsesindsats

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i december 2013.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-410-0

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. august 2013

BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS

BESKÆFTIGELSESINDSATS

Formålet med kommunernes beskæftigelsesindsats er at bistå de ledige med at få et

arbejde gennem fx samtaler og aktivering. Beskæftigelsesindsatsen udføres af kom-

munernes jobcentre og er igennem mange år også udført af andre aktører, fx private

virksomheder, a-kasser eller organisationer.

I denne beretning sammenlignes effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

med effekten af jobcentrenes indsats i en registerundersøgelse. Undersøgelsen om-

fatter ledige, der har været henvist til andre aktører under serviceudbuddet, dvs. dag-

pengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med undtagel-

se af ledige med lang videregående uddannelse.

Beretningen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats er rin-

gere end effekten af jobcentrenes indsats.

Ledige, der er henvist til andre aktører, arbejder således i gennemsnit 10 dage min-

dre i det første halvår efter, at de er henvist. Herefter er de ledige lige meget i arbej-

de, uanset om de er hos andre aktører eller hos jobcentrene.

Statsrevisorerne konstaterer, at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved at

henvise ledige til andre aktører. Selv om andre aktører har lavere omkostninger til be-

skæftigelsesindsatsen end jobcentrene, kan det ikke opveje, at hver ledig henvist til

andre aktører taber ca.11.200 kr. i lønindkomst pr. år.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:



at kommunerne i mindre grad har fulgt op på, om andre aktørers beskæftigelses-

indsats virker efter hensigten, fx om de ledige kommer i arbejde eller under ud-

dannelse

at Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmarkedsstyrelsen, ikke i tilstrække-

lig grad har understøttet kommunernes tilsyn med andre aktører, herunder lands-

dækkende og opdaterede data om andre aktørers resultater.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke



Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

Beretning til Statsrevisorerne om

effekten og kvaliteten af andre

aktørers beskæftigelsesindsats

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 17. Be-

skæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8

Andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats ............................................. 10

Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats ................... 10

Omkostninger og effekt hos andre aktører og jobcentrene................................. 13

Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af kommunernes opfølgning på

andre aktørers beskæftigelsesindsats ....................................................................... 16

Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af de landsdækkende ramme-

aftaler .................................................................................................................. 17

Kommunernes opfølgning på lokale aftaler ........................................................ 20

Enhedsomkostninger .......................................................................................... 22

III.

IV.

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 24

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 26

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011

Mette Frederiksen: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesind-

sats. Andre aktører er fx private virksomheder, organisationer eller a-kasser, der som led i

beskæftigelsesindsatsen udfører opgaver for kommunernes jobcentre. Formålet med at ind-

drage andre aktører er at give de ledige en individuel og målrettet indsats, der kan hjælpe

dem i arbejde så hurtigt og effektivt som muligt.

2. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i september 2012.

3. Beskæftigelsesministeriet er den øverste myndighed på området, mens kommunerne

har ansvaret for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen består

bl.a. af en række samtaler med de ledige og aktivering i fx virksomhedspraktik. Målet med

beskæftigelsesindsatsen er bl.a. at bistå de ledige med at få et arbejde.

4. Baggrunden for Rigsrevisionens undersøgelse er, at kommunerne igennem mange år har

gjort brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, uden at effekten er undersøgt for an-

dre end ledige med lang videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen undersøgte

dette i 2011, og undersøgelsen viste (offentliggjort i marts 2013), at de ledige med lang vi-

deregående uddannelse kom lige meget i arbejde, uanset om de havde været i forløb hos

jobcentrene eller andre aktører.

5. Kommunerne kan indgå samarbejde med andre aktører under enten landsdækkende ram-

meaftaler eller lokale aftaler. De landsdækkende rammeaftaler har Arbejdsmarkedsstyrelsen

og beskæftigelsesregionerne indgået med udvalgte andre aktører. Rammeaftalerne fastsæt-

ter, hvilke grupper af ledige der er omfattet af aftalerne og indholdet af beskæftigelsesindsat-

sen.

Kommunerne har fra 2007 haft mulighed for at bruge 3 forskellige rammeaftaler, herunder

serviceudbuddet og LVU-udbuddet (for ledige med lang videregående uddannelse). LVU-ud-

buddet har fra 2007 til 2011 været obligatorisk at anvende for kommunerne, og kommuner-

ne har således i denne periode skullet henvise alle ledige med lang videregående uddannel-

se til andre aktører. Serviceudbuddet, hvor målgruppen er dagpengemodtagere og arbejds-

markedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang vide-

regående uddannelse, har været frivilligt at anvende for kommunerne.

I de lokale aftaler forhandler kommunerne selv indhold, målgruppe, pris og varighed med de

andre aktører.

6. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i februar 2013 oplyst Rigsrevisionen om, at de landsdæk-

kende rammeaftaler ophører. Kommunerne kan derfor ikke efter udgangen af april 2013 hen-

vise flere ledige til andre aktører under rammeaftalerne. Kommunerne kan fortsat indgå lo-

kale aftaler med andre aktører.

Effekten af beskæfti-

gelsesindsatsen un-

dersøges ud fra, om

de ledige kommer i

beskæftigelse.

Kvaliteten i beskæfti-

gelsesindsatsen un-

dersøges b.la. ud fra,

om der er sammen-

hæng mellem jobpla-

ner og aktivering samt

indholdet af de lediges

aktivering.

Aktivering

er vejled-

ning og opkvalifice-

ring, virksomhedsprak-

tik eller job med løntil-

skud.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

7. I 2010 var ca. 80.000 ledige henvist til andre aktører under landsdækkende rammeafta-

ler, svarende til 15,6 % af alle ledige. I 2012 var ca. 53.000 ledige henvist, svarende til 9,9 %.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kender ikke omfanget af ledige, der henvises til andre aktører un-

der lokale aftaler.

8. Formålet med denne beretning er at sammenligne effekten af andre aktørers beskæftigel-

sesindsats under serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats og at undersøge,

hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunernes opfølgning på effekten og kva-

liteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretnin-

gen:



Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveau

med jobcentrenes beskæftigelsesindsats?

Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kvalite-

ten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?

Rigsrevisionen har tid-

ligere undersøgt andre

aktører – dels i beret-

ningen om Arbejdsfor-

midlingens inddragel-

se af andre aktører i

beskæftigelsesindsat-

sen fra 2006, dels i be-

retningen om statens

overførsler til kommu-

ner og regioner fra

2011.

9. I beretningen indgår en registerundersøgelse, hvor effekten af andre aktørers beskæftigel-

sesindsats sammenlignes med effekten af jobcentrenes indsats. Registerundersøgelsen om-

fatter de ledige, der har været henvist til andre aktører under serviceudbuddet. Der er des-

uden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 kommuner.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionens registerundersøgelse viser for ledige henvist til andre aktører

under serviceudbuddet, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats er

mindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskellen svarer til, at de ledige

henvist til andre aktører i gennemsnit er 10 dage mindre i arbejde i første halvår

efter, at de er henvist til andre aktører. De ledige henvist til andre aktører ind-

henter ikke senere den tabte arbejdstid. Rigsrevisionen finder på baggrund af

registerundersøgelsen, at effekten af beskæftigelsesindsatsen kan afhænge af,

om det er jobcentrene eller andre aktører, der varetager indsatsen.

Rigsrevisionens undersøgelse viser videre, at det langt fra er alle kommuner,

der følger op på andre aktørers resultater og kvalitet. Opfølgningen er væsent-

lig for at sikre den rigtige sammenhæng mellem pris, resultater og kvalitet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under lands-

dækkende rammeaftaler til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dk. Data

på Jobindsats.dk om andre aktører har imidlertid ikke været opdateret i perio-

den ultimo 2011 - juni 2013, hvorfor kommunerne ikke har haft adgang til data

om andre aktører under de landsdækkede rammeaftaler. Dette finder Rigsrevi-

sionen ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmarkeds-

styrelsen, også fremadrettet bør understøtte kommunernes tilsyn med andre

aktørers beskæftigelsesindsats under lokale aftaler, fx i form af vejledning til

kommunerne og tværgående undersøgelser af andre aktører, der kan bidrage

til at udbrede god praksis.

Jobindsats.dk

er en

portal, hvor der kan

trækkes data om fx an-

tal personer, udgifter

til forsørgelse og ind-

satsen for at få ledige

i arbejde.

Jobindsats.dk indehol-

der oplysninger om

andre aktører under

landsdækkende ram-

meaftaler, ikke under

lokale aftaler.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveau

med jobcentrenes beskæftigelsesindsats?

Registerundersøgelsen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats for

ledige under serviceudbuddet er mindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskel-

len svarer til, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit arbejder 10 dage mindre

i første halvår efter, at de er henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledi-

ge fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer

end ledige henvist til andre aktører.

Efter første halvår er de ledige hos andre aktører og jobcentrene lige meget i arbejde.

De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke den tabte arbejdstid fra første

halvår.

De 10 arbejdsdage betyder, at hver ledig henvist til anden aktør i gennemsnit taber

ca. 11.200 kr. i lønindkomst på årsbasis. De andre aktører har dog lavere driftsom-

kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, men de lavere omkostninger

kan ikke opveje den tabte lønindkomst pr. ledig. Registerundersøgelsen viser således,

at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktø-

rer.

Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kva-

liteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?

Arbejdsmarkedsstyrelsen har kun delvist understøttet kommunernes opfølgning på

effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data om andre aktørers resultater under landsdæk-

kende rammeaftaler til rådighed for kommunerne på Jobindsats.dk. Jobindsats.dk in-

deholder ikke data om andre aktører under lokale aftaler. Data på Jobindsats.dk om

andre aktører har imidlertid ikke været opdateret i perioden ultimo 2011 - juni 2013.

Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til brug for kommunernes til-

syn med andre aktører under landsdækkende rammeaftaler. Vejledningen er ifølge

styrelsen tænkt som en service til kommunerne og indeholder en række anbefalinger

til kommunerne. Styrelsen fremhæver i vejledningen, at kommunerne, uanset om der

er tale om landsdækkende rammeaftaler eller lokale aftaler, skal føre tilsyn med an-

dre aktører.

For de landsdækkende rammeaftaler følger 10 % af kommunerne i spørgeskemaun-

dersøgelsen hverken årligt eller oftere op på, om ledige henvist til andre aktører kom-

mer i arbejde eller uddannelse, og 20 % af kommunerne følger ikke op på andre ak-

tørers jobplaner. Derudover følger 24 % af kommunerne ikke op på indholdet af den

aktivering, som andre aktører tilbyder.

For de lokale aftaler følger 16 % af kommunerne ikke op på, om ledige henvist til an-

dre aktører kommer i arbejde eller uddannelse, og omkring 30 % af kommunerne fø-

rer ikke tilsyn med andre aktørers jobplaner. Derudover følger 10 % af kommunerne

ikke op på indholdet af den aktivering, som andre aktører tilbyder.

Jobplanen er en aftale

om aktivering, der ud-

arbejdes i samarbejde

mellem den ledige og

jobcentret eller anden

aktør.

Jobplanen beskriver

den lediges aktivering

og jobmål og indehol-

der derudover formelle

oplysninger om fx:



ansvar for tilmel-

ding til aktiverings-

tilbud



starttidspunkt



ansvar og dato for

opfølgning.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Endelig skal kommunerne ifølge loven offentliggøre egne enhedsomkostninger for

kommunens beskæftigelsesindsats for at gøre konkurrencevilkår gennemskuelige for

andre aktører. 44 af kommunerne i undersøgelsen, svarende til 88 %, har i perioden

2010-2012 ikke offentliggjort deres enhedsomkostninger. Beskæftigelsesministeriet

har aftalt med Finansministeriet og KL, at regeringen vil arbejde for at afskaffe kravet

om, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for beskæftigelses-

indsatsen. Rigsrevisionen finder dog generelt, at det er væsentligt, at kommunerne

kender egne enhedsomkostninger for at kunne vurdere, om prisen er konkurrence-

dygtig, når eksterne leverandører bliver inddraget i opgavevaretagelsen.

Rigsrevisionen finder, at der også fremover er et behov for, at Arbejdsmarkedsstyrel-

sen understøtter kommunernes tilsyn med andre aktører under lokale aftaler.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Beskæftigelsesindsatsen og andre aktører

10. Kommunerne har siden 1999 haft mulighed for at inddrage andre aktører i beskæftigel-

sesindsatsen. I forbindelse med reformen ”Flere i arbejde” fra 2002 blev det aftalt, at andre

aktører i højere grad kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Baggrunden var, at parti-

erne bag reformen vurderede, at den daværende Arbejdsformidling ikke alene kunne opnå

fuld indsigt i hele det danske arbejdsmarked, og det var derfor nødvendigt i langt større om-

fang at inddrage andre aktører, som havde speciale i de rigtige tilbud til særlige grupper af

ledige.

11. Det er kommunerne, som har ansvaret for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen og

for at tilrettelægge denne for de ledige i jobcentrene. Kommunerne kan lægge dele af be-

skæftigelsesindsatsen ud til andre aktører. Ansvaret for indsatsen bliver dog i kommuner-

ne, og kommunerne har pligt til at føre tilsyn med opgavevaretagelsen, også når indsatsen

varetages af andre aktører.

Formålet med at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen er at give de ledige en

individuel og målrettet indsats, der kan hjælpe dem i arbejde så hurtigt og effektivt som mu-

ligt.

12. Jobcentrenes indsats omfatter en række lovpligtige opgaver i relation til den ledige, bl.a.

kontaktforløb, jobplan og aktivering, jf. boks 1. Andre aktører har siden 2008 kunnet varetage

de samme opgaver som jobcentrene. Den eneste undtagelse er, at andre aktører ikke kan

træffe afgørelse om de lediges ret til forsørgelsesydelser, fx kontanthjælp eller dagpenge.

Arbejdsformidlingen

var tidligere kernen i

den statslige beskæfti-

gelsesindsats og vare-

tog indsatser for de for-

sikrede ledige, mens

kommunerne varetog

indsatser for de ikke-

forsikrede ledige.

Arbejdsformidlingen

blev nedlagt i 2007

i forbindelse med

Strukturreformen, og

frem til 2009 varetog

stat og kommuner be-

skæftigelsesindsatsen

i fælles jobcentre.

Fra 2009 har de kom-

munale jobcentre ale-

ne varetaget indsatsen.

BOKS 1. BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Kontaktforløbet

er en række samtaler mellem den ledige og jobcentret/anden aktør, der sigter mod

at få den ledige i arbejde så hurtigt som muligt. Er dette ikke realistisk på kort sigt, skal kontakten sig-

te mod at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Jobplanen

er en skriftlig aftale mellem den ledige og jobcentret/anden aktør, som de ledige kan få

udarbejdet. Jobplanen beskriver den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktivering og skal for-

bedre den lediges muligheder for at komme i arbejde.

Aktivering

er vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere eller private virksomheder.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 415 af 24. april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INDLEDNING

13. Andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder for jobcentrene med hensyn

til at indkalde ledige til samtaler, lediges deltagelse i aktivering, afgivelse af aktiveringstilbud

og underretninger til de lediges arbejdsløshedskasser mv. De ledige er forpligtet til at møde

op til samtaler hos andre aktører og deltage i den aktivering, som andre aktører tilbyder – på

samme måde, som havde de ledige været i forløb hos et jobcenter.

14. Arbejdsmarkedsstyrelsen har det overordnede ansvar for at administrere og implemen-

tere beskæftigelsesindsatsen og ansvaret for at følge op på kommunernes beskæftigelses-

indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen har 4 beskæftigelsesregioner, hvis opgave bl.a. er at føl-

ge op på resultater og effekter af jobcentrenes indsats og støtte jobcentrene i at opnå gode

resultater. Beskæftigelsesregionerne kan pålægge kommunerne at benytte andre aktører i

beskæftigelsesindsatsen, hvis et jobcenters resultater afviger væsentligt fra sammenligneli-

ge jobcentre. Beskæftigelsesregionerne indgår i denne undersøgelse som en del af Arbejds-

markedsstyrelsen og omtales kun selvstændigt få steder i beretningen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen er en del af Beskæftigelsesministeriet, som er den øverste myn-

dighed på beskæftigelsesområdet.

Landsdækkende rammeaftaler og lokale aftaler

15. Kommunerne kan indgå samarbejde med andre aktører under enten landsdækkende

rammeaftaler eller lokale aftaler.

Landsdækkende rammeaftaler er aftaler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelses-

regionerne har indgået med udvalgte andre aktører. Rammeaftalerne fastsætter rammer og

vilkår for aftalerne mellem jobcentrene og andre aktører, og jobcentrene har benyttet disse

rammeaftaler, når de har indgået aftaler med andre aktører. I rammeaftalerne omfatter de

lediges forløb hos andre aktører altid både kontaktforløb og aktivering, og dette kan der ikke

afviges fra.

De lokale aftaler indgår kommunerne på egen hånd med andre aktører. Lokale aftaler kan

indeholde ét eller flere elementer af kontaktforløbet, aktivering og/eller enkeltstående kur-

ser. Ved at indgå lokale aftaler med andre aktører kan kommunen således vælge, om an-

dre aktører skal varetage hele eller dele af indsatsen.

Ud over indholdet af beskæftigelsesindsatsen er målgruppen af ledige, varigheden af forlø-

bet hos anden aktør og betalingsmodellen fastsat i de landsdækkende rammeaftaler. I de

lokale aftaler forhandler kommunerne ud over indholdet selv målgruppe, pris og varighed

med anden aktør. Lokale aftaler kan være meget forskellige, men kommunerne har også

indgået lokale aftaler, som har været næsten identiske med rammeaftalerne.

16. Kommunerne har siden 2007 haft mulighed for at bruge 3 forskellige landsdækkende

rammeaftaler: serviceudbuddet, LVU-udbuddet og HIG-udbuddet (Hurtigt i gang), jf. boks 2.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne har forud for disse rammeaftaler gen-

nemført landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen rettet mod de forskellige grup-

per af arbejdsmarkedsparate ledige og har efterfølgende indgået rammeaftaler med udvalg-

te andre aktører.

Beskæftigelsesregio-

nerne

følger på vegne

af staten op på resulta-

terne af jobcentrenes

indsats.

Beskæftigelsesmini-

steriet er øverste admi-

nistrative myndighed

for regionerne, mens

Arbejdsmarkedsstyrel-

sen varetager den dag-

lige ledelse på lands-

plan.

Beskæftigelsesregio-

nerne har ingen særli-

ge opgaver i relation til

andre aktører.

I rammeaftalerne afløn-

ner kommunerne an-

dre aktører ud fra en

fast

betalingsmodel.

75 % af betalingen af-

hænger af andre aktø-

rers resultater, dvs.

om den ledige fx kom-

mer i arbejde. Dette

kaldes bonus.

25 % af betalingen får

andre aktører for at ha-

ve den ledige i forløb.

Dette kaldes driftsom-

kostninger.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INDLEDNING

BOKS 2. LANDSDÆKKENDE UDBUD AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Serviceudbud

er rettet mod modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsparate kontant- og start-

hjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannelse.

LVU‐udbud

er rettet mod ledige med lang videregående uddannelse.

HIG‐udbud

er rettet mod nyledige, som tilbydes en tidlig indsats.

Starthjælp

var en sær-

lig ydelse til personer

uden ret til kontant-

hjælp. Den blev afskaf-

fet med aftalen om fi-

nansloven for 2012.

17. De landsdækkende HIG-udbud og LVU-udbud udløb i henholdsvis juli og december

2011. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i februar 2013 oplyst Rigsrevisionen om, at de lands-

dækkende rammeaftaler ophører. Den sidste rammeaftale, serviceudbuddet, udløb ved ud-

gangen af april 2013, og kommunerne kan således ikke længere henvise ledige til andre

aktører under landsdækkende rammeaftaler. Da de lediges forløb under rammeaftalerne

er på 52 uger, kan der frem til ultimo april 2014 være henvist ledige til andre aktører under

serviceudbuddet. Kommunerne har fortsat mulighed for at indgå lokale aftaler med andre

aktører.

18. I 2010 var ca. 80.000 ledige henvist til andre aktører under landsdækkende rammeaf-

taler, svarende til 15,6 % af alle ledige. I 2012 var ca. 53.000 ledige henvist, svarende til

9,9 %. Arbejdsmarkedsstyrelsen kender ikke omfanget af ledige i forløb hos andre aktører

under lokale aftaler. Langt de fleste af de 50 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelse

oplyser, at de vil bruge lokale aftaler i 2013.

Politiske og retlige rammer

19. Der er siden 2002 indgået en række politiske aftaler og lovændringer, som på forskellig

måde har tilskyndet kommunerne til at bruge andre aktører. Tabel 1 viser udvalgte politiske

aftaler og lovændringer i perioden 2002-2011.

Årsagen til rammeaf-

talernes ophør er iføl-

ge Arbejdsmarkeds-

styrelsen, at der ikke

fremadrettet er brug

for landsdækkende

rammeaftaler, da kom-

munerne nu selvstæn-

digt varetager beskæf-

tigelsesindsatsen.

Tabel 1. Udvalgte politiske aftaler og lovændringer om andre aktører i perioden 2002-2011

Ændring

2002

Aftale om flere i arbejde

Andre aktører skal i højere grad inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Ar-

bejdsformidlingen skal for at sikre dette inddrage andre aktører i mindst

15 % af kontaktforløbene, og kommunerne skal opstille mål for, hvor stor

en del af indsatsen andre aktører skal varetage.

Obligatorisk brug af andre aktører til ledige med lang videregående uddan-

nelse træder i kraft pr. 1. januar 2007.

Hele beskæftigelsesindsatsen overgår til kommunerne den 1. august 2009,

og der indføres statslig refusion for administrative opgaver hos andre ak-

tører.

Kravet om obligatorisk brug af andre aktører til ledige med lang videregå-

ende uddannelse afskaffes ultimo 2011.

Kravet om kommunale mål for brugen af andre aktører afskaffes fra februar

2012.

2005

2008

Lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats

Finansloven for 2009

2011

Aftale om bedre vilkår for ledige

Aftale om forenkling af beskæftigel-

sesindsatsen

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INDLEDNING

Det fremgår af tabel 1, at der i 2002 blev åbnet op for, at andre aktører i højere grad skulle

inddrages i de lediges kontaktforløb og aktivering. For at fremme dette blev der stillet krav

om, at Arbejdsformidlingen skulle inddrage andre aktører i mindst 15 % af kontaktforløbe-

ne, og kommunerne skulle opstille mål for, hvor stor en del af indsatsen andre aktører skulle

varetage.

Fra 2007 blev det obligatorisk for jobcentrene at bruge andre aktører til alle ledige med lang

videregående uddannelse.

I 2009 blev ansvaret for ledige dagpengemodtagere overdraget fra staten til kommunerne.

I den forbindelse blev der indført statslig refusion til kommunerne, når de brugte andre aktø-

rer til administrative opgaver i beskæftigelsesindsatsen (fx vejledning, sagsbehandling og

udarbejdelse af jobplaner). Kommunerne fik ikke refusion, når de selv varetog de admini-

strative opgaver. Refusionsordningen blev ændret i 2011, og efterfølgende har kommuner-

nes mulighed for at få refusion været den samme, uanset om indsatsen bliver gennemført

af andre aktører eller af jobcentrene.

Det fremgår videre af tabel 1, at den obligatoriske brug af andre aktører til ledige med lang

videregående uddannelse afskaffes. Endelig skal kommunerne fra februar 2012 ikke længe-

re fastsætte mål for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen der skal varetages af an-

dre aktører.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

20. Formålet med denne beretning er at sammenligne effekten af andre aktørers beskæfti-

gelsesindsats under serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats og at undersø-

ge, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunernes opfølgning på effekten

og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-

retningen:



Er effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats under serviceudbuddet på niveau

med jobcentrenes beskæftigelsesindsats?

Understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen kommunernes opfølgning på effekten og kvalite-

ten af andre aktørers beskæftigelsesindsats?

21. De mål for effekt og kvalitet i beskæftigelsesindsatsen, som vi bruger i undersøgelsen,

er vist i tabel 2.

Tabel 2. Undersøgelsens effekt- og kvalitetsmål

Effektmål

Beskæftigelse:

at den ledige kommer i beskæftigelse.

Kvalitetsmål

Aktivering:

at aktivering udvikler eller afdækker den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på at opkvalificere

den ledige til arbejdsmarkedet.

Rettidighed:

at de ledige får jobsamtaler og aktivering til tiden.

Jobplaner:

at der er sammenhæng mellem jobplanens beskæftigelsesmål og valg af aktivering.

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

INDLEDNING

De 2 kvalitetsmål om aktivering og rettidighed fremgår af bekendtgørelse af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats nr. 415 af 24. april 2013. Aktivering skal udvikle eller afdække den le-

diges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejds-

markedet. Rettidighed handler om, at de ledige skal have jobsamtaler og i aktivering inden

for bestemte tidsfrister. Målet om sammenhæng mellem jobplanens beskæftigelsesmål og

valg af aktivering er valgt af Rigsrevisionen.

Afgrænsning

22. Beretningen handler om andre aktørers beskæftigelsesindsats og dækker perioden

2010-2012.

23. Undersøgelsen omfatter alle de ledige, som kan henvises til andre aktører, bl.a. dagpen-

gemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt ledige på sygedagpenge og revalide-

ring. Kommunerne kan henvise ledige til andre aktører efter lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik.

Metode

24. Undersøgelsen bygger på interviews med Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesre-

gion Hovedstaden & Sjælland samt Beskæftigelsesregion Nordjylland. Undersøgelsen byg-

ger desuden på gennemgang af rapporter og love samt en lang række notater, redegørelser

og undersøgelser modtaget fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne. Un-

dersøgelsen inddrager også oplysninger fra Jobindsats.dk, som indeholder data om andre

aktører under landsdækkende rammeaftaler.

Vi har derudover gennemført en registerundersøgelse sammen med Det Nationale Institut

for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som sammenligner effekten af

andre aktørers beskæftigelsesindsats med effekten af jobcentrenes indsats. Registerunder-

søgelsen er baseret på samme metode som registerundersøgelsen i beretning om effekten

af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som Rigsrevisionen ud-

arbejdede i oktober 2010.

Registerundersøgelsen omfatter de ledige, der har været henvist til andre aktører under det

landsdækkende serviceudbud – dvs. dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kon-

tant- og starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannel-

se. Mere end halvdelen af de ledige henvist til andre aktører har været henvist under servi-

ceudbuddet. I undersøgelsen matches de ledige henvist til andre aktører med ledige fra job-

centrene på over 200 variabler, fx længden af ledighed, uddannelse, erhvervserfaring og ak-

tivering, og derved bliver de 2 grupper af ledige sammenlignelige.

Registerundersøgelsen er gennemgået og vurderet af 3 eksterne forskere, der har fundet,

at undersøgelsen er metodisk velfunderet. En uddybende beskrivelse af registerundersøgel-

sens metode og forbehold findes i bilag 1.

Endelig har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 kommuner. I spørgeske-

maundersøgelsen indgår alle ledige henvist til andre aktører i modsætning til registerunder-

søgelsen, der alene omfatter ledige under serviceudbuddet.

De 50 kommuner er udvalgt til spørgeskemaundersøgelsen ud fra deres brug af andre ak-

tører i 2011, kommunestørrelse og geografisk placering. Vi har fulgt op på spørgeskema-

undersøgelsen med dybdegående interviews i 5 kommuner og har desuden modtaget en

række dokumenter fra de 5 kommuner. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaet er ba-

seret på deres egne vurderinger. En uddybende beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen

findes i bilag 1.

25. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsmar-

kedsstyrelsen, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen.

26. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Rettidighed

betyder,

at de ledige skal have

jobsamtaler og i aktive-

ring inden for bestem-

te tidsfrister.

Fx skal første jobsam-

tale for unge under 30

år være afholdt senest

inden for én måned.

For ledige over 30 år

skal samtalen holdes

senest efter 13 uger.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS

III. Andre aktørers og jobcentrenes beskæfti-

gelsesindsats

Registerundersøgelsen viser, at effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats for

ledige under serviceudbuddet er mindre end effekten af jobcentrenes indsats. Forskel-

len svarer til, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit arbejder 10 dage mindre

i første halvår efter, at de er henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledi-

ge fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer

end ledige henvist til andre aktører.

Efter første halvår er de ledige hos andre aktører og jobcentrene lige meget i arbejde.

De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke den tabte arbejdstid fra første

halvår.

De 10 arbejdsdage betyder, at hver ledig henvist til anden aktør i gennemsnit taber

ca. 11.200 kr. i lønindkomst på årsbasis. De andre aktører har dog lavere driftsom-

kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, men de lavere omkostninger

kan ikke opveje den tabte lønindkomst pr. ledig. Registerundersøgelsen viser således,

at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktø-

rer.

27. I dette kapitel undersøger vi effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats for ledige

under serviceudbuddet. Vi undersøger også omkostningerne set i forhold til effekten hos an-

dre aktører og jobcentrene.

Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats

28. Rigsrevisionens undersøgelse af effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats un-

der serviceudbuddet har vist følgende:



De ledige henvist til andre aktører er i gennemsnit 10 dage mindre i arbejde end de ledi-

ge fra jobcentrene i 1. og 2. kvartal efter, at de er blevet henvist. De ledige henvist til an-

dre aktører indhenter ikke på et senere tidspunkt den tabte arbejdstid.

Efter 2. kvartal efter henvisning er der ingen forskel på effekten af andre aktørers og job-

centrenes beskæftigelsesindsats. Her er de ledige lige meget i arbejde, uanset hvem

der har varetaget de lediges beskæftigelsesindsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2011 undersøgt effekten af andre aktørers beskæftigel-

sesindsats for ledige med lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viste, at de le-

dige havde samme beskæftigelsesomfang, uanset om de havde været i forløb i jobcen-

trene eller hos andre aktører.



Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS

De ledige under serviceudbuddet

29. Serviceudbuddet omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og

starthjælpsmodtagere med undtagelse af ledige med lang videregående uddannelse.

30. Antallet af ledige henvist til andre aktører under de landsdækkende rammeaftaler har

frem til 2010 været stigende, herunder også for serviceudbuddet, hvilket er vist i figur 1.

Figur 1. Det samlede antal ledige hos andre aktører og antal ledige under serviceudbuddet

Note: Tallet for 2012 for antal ledige under serviceudbuddet er endnu ikke tilgængeligt.

Kilde: Jobindsats.dk.

Af figur 1 fremgår antallet af ledige henvist til andre aktører under serviceudbuddet og det

samlede antal ledige henvist til andre aktører. Antallet af ledige under serviceudbuddet faldt

fra 42.500 i 2010 til 38.700 i 2011.

31. Ledige henvist til andre aktører under de landsdækkende rammeaftaler kan være i for-

løb hos andre aktører i op til 52 uger, hvis de ikke kommer i arbejde undervejs. Efter de 52

uger vil de ledige, som fortsat eller igen er ledige, blive tilknyttet et jobcenter eller genhen-

vist til andre aktører.

Effekten af andre aktørers og jobcentrenes beskæftigelsesindsats

32. Registerundersøgelsen sammenligner effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

under serviceudbuddet med effekten af jobcentrenes indsats. Undersøgelsen følger den

gruppe af ledige, der henvises til andre aktører under serviceudbuddet i 1. kvartal 2010, og

de ledige følges i 1�½ år. I alt følges 7.103 ledige henvist til andre aktører.

33. Effekten måles som tid i beskæftigelse, også kaldet beskæftigelsesgrad. Vi sammenlig-

ner, om andre aktører er bedre end jobcentrene eller omvendt til at få de ledige i arbejde.

Det gør vi ved at matche de ledige henvist til andre aktører med ledige fra jobcentrene på

over 200 variabler, fx matchgruppe, længden af ledighed, uddannelse, erhvervserfaring og

tidligere aktivering. Derved bliver de 2 grupper af ledige sammenlignelige. Efterfølgende

undersøger vi, om der er forskel i beskæftigelsesgraden mellem de ledige henvist til andre

aktører og den sammenlignelige gruppe af ledige fra jobcentrene. Effekten vises samlet for

henholdsvis alle andre aktører og alle jobcentre.

Om ledige kommer i

arbejde, måles ud fra

beskæftigelsesgra-

den.

Beskæftigelsesgraden

er den procentdel af

tiden, som en person

er i beskæftigelse.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS

34. Registerundersøgelsen viser, at de ledige henvist til andre aktører har en lavere beskæf-

tigelsesgrad end de ledige fra jobcentrene. De ledige henvist til andre aktører er således min-

dre i arbejde end de ledige fra jobcentrene. Dette fremgår også af figur 2A og 2B.

Figur 2A og 2B. Effekten af jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesindsats

2A. Jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad

2B. Forskellen i effekten mellem jobcentrene og andre aktører

Note: X-aksen viser antallet af kvartaler efter, at de ledige er henvist.

Kilde: ”Effekten af Andre Aktørers Beskæftigelsesindsats”, KORA.

Figur 2A viser jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad – dvs. hvor meget de le-

dige hos jobcentrene og andre aktører er i arbejde.

Som det ses af figur 2A, er de ledige fra jobcentrene mere i arbejde end de ledige hos an-

dre aktører i 1. og 2. kvartal efter, at de ledige er blevet henvist. Det skyldes navnlig, at de

ledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer end

ledige henvist til andre aktører.

Figur 2B viser forskellen i effekten mellem jobcentrene og andre aktører – dvs. forskellen

mellem jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesgrad.

Som det ses af figur 2B, arbejder de ledige henvist til andre aktører i gennemsnit 11 % min-

dre end de ledige fra jobcentrene i 1. kvartal efter henvisning. Omregnes de 11 % til arbejds-

dage, arbejder hver ledig henvist til anden aktør 6,6 dage mindre end ledige fra jobcentrene.

I 2. kvartal er forskellen 6 %, hvilket svarer til, at hver ledig henvist til anden aktør arbejder

3,6 dage mindre end de ledige fra jobcentrene. I løbet af 1. og 2. kvartal er hver ledig hen-

vist til anden aktør således i gennemsnit 10 dage mindre i arbejde end ledige fra jobcentrene.

Efter 2. kvartal er der ingen statistisk sikker forskel på effekten af andre aktørers og jobcen-

trenes indsats. Efter 2. kvartal er de ledige hos andre aktører og jobcentrene således lige

meget i arbejde. De ledige henvist til andre aktører indhenter dog ikke på et senere tidspunkt

de tabte 10 arbejdsdage fra 1. og 2. kvartal.

35. Rigsrevisionen har desuden undersøgt forskellen i omfanget af de lediges arbejde for

3 aldersgrupper: de 18-29 årige, de 30-54 årige og dem på 55 år og derover. I alle 3 alders-

grupper er de ledige henvist til andre aktører mindre i arbejde end de ledige fra jobcentrene.

Antallet af arbejdsdage

er udregnet som 11 %

af 60 arbejdsdage i

kvartalet = 6,6 arbejds-

dage.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Arbejdsmarkedsstyrelsens effektundersøgelse af andre aktører

36. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2011 undersøgt effekten af andre aktørers beskæftigel-

sesindsats ved hjælp af et randomiseret, kontrolleret forsøg af indsatsen over for ledige med

lang videregående uddannelse. I undersøgelsen sammenlignes effekten af andre aktørers

beskæftigelsesindsats med effekten af jobcentrenes indsats.

Det var som nævnt fra 2007 til 2011 obligatorisk for kommunerne at henvise alle ledige med

lang videregående uddannelse til andre aktører. Udvalgte jobcentre har dog i forbindelse

med forsøget haft adgang til at varetage indsatsen for disse ledige. Undersøgelsen er nær-

mere beskrevet i boks 3.

I et

randomiseret,

kontrolleret forsøg

fordeles de ledige mel-

lem andre aktører og

jobcentrene sådan, at

effekten af andre ak-

tørers og jobcentrenes

beskæftigelsesindsats

efterfølgende kan sam-

menlignes, jf. bilag 1.

BOKS 3. ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSØGELSE AF INDSATSEN FOR LEDIGE

MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved hjælp af et randomiseret, kontrolleret forsøg undersøgt, om andre

aktører er bedre end jobcentrene til at varetage indsatsen for ledige med lang videregående uddan-

nelse. Styrelsens undersøgelse vedrører således en anden målgruppe end den, der indgår i Rigsre-

visionens registerundersøgelse.

I undersøgelsen varetog en række jobcentre indsatsen for halvdelen af de ledige med lang videregå-

ende uddannelse, mens den anden halvdel blev henvist til andre aktører. Undersøgelsen blev gen-

nemført i perioden august 2011 - november 2011, og resultaterne blev offentliggjort i marts 2013.

Undersøgelsen viste, at jobcentrene og andre aktører var lige gode til at bringe de ledige med lang

videregående uddannelse i arbejde.

Kilde: Rigsrevisionen.

37. Der er i Tyskland og Frankrig gennemført lignende kontrollerede forsøg, hvor effekten

af jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesindsats sammenlignes. Disse 2 undersø-

gelser viser, at jobcentrene er bedre end andre aktører til at hjælpe de ledige i arbejde – li-

gesom Rigsrevisionens registerundersøgelse viser. I modsætning hertil viste et svensk for-

søg i 2007 for alle ledige ingen forskel mellem jobcentrene og andre aktører.

Det kontrollerede forsøg i Frankrig har både sammenlignet andre aktører og jobcentrene for

alle ledige og alene for de ledige med lang videregående uddannelse. For de ledige med

lang videregående uddannelse viser undersøgelsen, at jobcentrene og andre aktører er li-

ge gode – ligesom Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse viser.

Omkostninger og effekt hos jobcentrene og andre aktører

38. Rigsrevisionens analyse af omkostninger i forhold til effekten hos jobcentrene og andre

aktører har vist følgende:



De ledige fra jobcentrene har årligt i gennemsnit en lønindkomst, der er ca. 11.200 kr. hø-

jere end de ledige henvist til andre aktører. Det skyldes navnlig, at de ledige fra jobcen-

trene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledige henvist

til andre aktører.

Andre aktørers omkostninger til beskæftigelsesindsatsen er i gennemsnit ca. 1.500 kr.

lavere pr. ledig end jobcentrenes. Registerundersøgelsen peger således på, at de ledi-

ges forløb hos andre aktører er billigere, end hvis jobcentrene havde varetaget et tilsva-

rende forløb.



Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS



De samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise ledige til andre aktører er i gen-

nemsnit ca. 9.700 kr. pr. ledig i undersøgelsen. Selv om andre aktører har lavere om-

kostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcentrene, er der dog samfundsøkonomi-

ske omkostninger ved at henvise de ledige til andre aktører, da de ledige fra jobcentre-

ne får en højere lønindkomst.

39. En analyse af omkostninger og effekt sammenholder de lediges lønindkomst (som føl-

ge af, at de kommer i arbejde) med de omkostninger, som enten jobcentrene eller andre

aktører har til de lediges beskæftigelsesindsats, jf. boks 4. Formålet med analysen er at

vurdere, hvad det betyder samfundsøkonomisk, når der bruges midler – i dette tilfælde til

beskæftigelsesindsatsen hos andre aktører under serviceudbuddet.

Kommunerne betaler

driftsomkostninger

til andre aktører, så

længe de ledige er i

forløb hos andre aktø-

rer og ikke er kommet

i arbejde.

For de ledige i under-

søgelsen, som kom-

munerne har betalt

drift for, har kommu-

nerne i gennemsnit

betalt 2.701 kr. pr. le-

dig til andre aktører.

For 25 % af de ledige,

som kommunerne har

betalt drift for, er der

betalt under 1.000 kr.

pr. ledig til andre aktø-

rer.

BOKS 4. ANALYSE AF FORHOLDET MELLEM OMKOSTNINGER OG EFFEKT

Analysen af forholdet mellem omkostninger og effekt ser på forskellen mellem

indtægter

omkost-

ninger

i beskæftigelsesindsatsen og sammenligner disse for ledige hos jobcentrene og andre aktø-

rer.

Indtægter

er lig med lønindkomst. En større lønindkomst blandt de ledige fra jobcentrene skyldes, at

de ledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere i arbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledige

henvist til andre aktører.

Omkostninger

er lig med kommunernes omkostninger til andre aktører og egen indsats i jobcentrene.

Kommunernes omkostninger til de ledige henvist til andre aktører er udregnet ud fra kommunernes

drifts- og bonusudbetalinger til andre aktører. Kommunernes omkostninger til de ledige i jobcentrene

opgøres ud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens enhedsomkostninger for kommunernes samtaler med og

aktivering af de ledige.

Kommunerne har derudover omkostninger til fx tilsyn med andre aktører, som ikke er medtaget i ana-

lysen, da kommunernes omkostninger hertil ikke kendes. Kommunernes udbetaling af forsørgelses-

ydelser, fx dagpenge og kontanthjælp, er heller ikke medtaget.

Kilde: Rigsrevisionen.

Kommunerne har be-

talt både driftsomkost-

ninger og bonus til an-

dre aktører for 47 %

af de ledige i undersø-

gelsen.

Kommunerne har i

gennemsnit betalt

18.158 kr. i bonus pr.

ledig til andre aktører.

Kommunerne betaler

bonus til andre aktører,

når den ledige kom-

mer i beskæftigelse,

privat løntilskud eller

uddannelse.

40. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der er samfundsøkonomiske omkostninger ved

at henvise ledige til andre aktører på i gennemsnit ca. 9.700 kr. pr. ledig, jf. tabel 3. Tabel-

len viser lønindkomsten og driftsomkostningerne til beskæftigelsesindsatsen for ledige hos

andre aktører og jobcentrene.

Tabel 3. Lønindkomst og omkostninger til beskæftigelsesindsatsen

(Kr.)

Ledige henvist

til andre aktører

Lønindkomst

Ledige fra

jobcentrene

105.124

14.649

90.475

Forskel

÷11.196

÷1.504

÷9.692

93.928

13.145

80.783

Driftsomkostninger

Forskel

Indeholder alle skattepligtige lønindkomster.

Er baseret på drifts- og bonusudbetalinger til andre aktører og kommunernes enhedsom-

kostninger for samtaler med og aktivering af de ledige, jf. boks 5. Omkostningerne er op-

gjort i 2010-priser. Driftsomkostningerne er inkl. et forvridningstab på 20 %, hvilket er

standard i samfundsøkonomiske analyser.

Kilde: ”Effekten af Andre Aktørers Beskæftigelsesindsats”, KORA.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ANDRE AKTØRERS OG JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Det fremgår af tabel 3, at ledige henvist til andre aktører i gennemsnit har tjent ca. 93.900 kr.

i forbindelse med, at de er kommet i arbejde. De 93.900 kr. er opgjort 1 år efter, at de er ble-

vet henvist. De ledige fra jobcentrene har i samme periode tjent ca. 105.100 kr. De ledige

henvist til andre aktører har således i gennemsnit tjent ca. 11.200 kr. mindre end de ledige

fra jobcentrene. Det skyldes navnlig, at de ledige fra jobcentrene enten kommer hurtigere i

arbejde og/eller har flere arbejdstimer end ledige henvist til andre aktører.

Kommunerne betaler i gennemsnit ca. 13.100 kr. pr. ledig henvist til andre aktører, mens

jobcentrenes egne driftsomkostninger er ca. 14.600 kr. pr. ledig. Andre aktører har således

driftsomkostninger, der er ca. 1.500 kr. lavere pr. ledig. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst,

at styrelsens enhedsomkostninger er behæftet med usikkerhed, jf. boks 5.

BOKS 5. ENHEDSOMKOSTNINGER

Kommunernes enhedsomkostninger for samtaler med og aktivering af de ledige, der er tilknyttet

jobcentrene, er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og udgør i 2010-priser 350 kr. for en samtale og

1.456 kr. for hver uge, den ledige modtager vejledning og opkvalificering.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at styrelsens enhedsomkostninger er behæftet med usikker-

hed. Samtidig kan kommunernes enhedsomkostninger i nogle tilfælde være højere end de fastsat-

te. Fx kan kommuner, som ved spidsbelastning ikke har kapacitet til at varetage alle ledige og der-

for bruger andre aktører, have højere enhedsomkostninger end dem, der er fastsat af Arbejdsmar-

kedsstyrelsen. Det skyldes, at der kan være ekstra omkostninger for kommunen forbundet med selv

at varetage disse ledige, da det måske vil kræve overarbejde, ansættelse af flere sagsbehandlere,

nye lokaler osv. I disse tilfælde vil kommunens enhedsomkostninger være højere og andre aktører

derfor endnu billigere end jobcentrene.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rigsrevisionen.

41. Selv om andre aktører har lavere omkostninger til beskæftigelsesindsatsen end jobcen-

trene, er der dog samfundsøkonomiske omkostninger ved at henvise de ledige til andre ak-

tører, da de ledige fra jobcentrene får en højere lønindkomst. De samfundsøkonomiske om-

kostninger beløber sig til ca. 9.700 kr. pr. ledig, jf. tabel 3.

Kommunerne henviste 7.103 ledige til andre aktører i 1. kvartal 2010. Et skøn for de sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved at henvise disse 7.103 ledige til andre aktører beløber

sig til knap 70 mio. kr.

Antager vi, at de samfundsøkonomiske omkostninger også i 2., 3. og 4. kvartal 2010 belø-

ber sig til 9.700 kr. pr. ledig, vil et skøn for de samfundsøkonomiske omkostninger for alle

ledige henvist til andre aktører under serviceudbuddet i 2010 beløbe sig til ca. 350 mio. kr.

De samfundsøkonomiske omkostninger er dog behæftet med usikkerhed. Desuden har Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen som nævnt fremhævet, at de enhedsomkostninger, der indgår i be-

regningen, er usikre.

Statsrevisorerne beretning SB14/2012 - Bilag 1: Beretning om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats

ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS UNDERSTØTTELSE AF KOMMUNERNES OPFØLGNING PÅ ANDRE

AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS

IV. Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse

af kommunernes opfølgning på andre aktørers