Finansudvalget 2012-13
SB 12 5
Offentligt
1683258_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
universiteternes stigende
egenkapital
November 2016
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr. 12/2012)
1. november 2016
RN 1109/16
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om universiteternes stigende egenkapi-
tal, som blev indledt med en beretning i 2013. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til
Statsrevisorerne af 22. oktober 2013.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Uddannelses- og Forskningsministeriet og universiteterne har iværksat en række initi-
ativer for at nedbringe universiteternes egenkapital. Rigsrevisionen finder initiativer-
ne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Alle universiteter har fra 2015 opstillet et mål for egenkapitalen, og halvdelen af
universiteterne har kædet målet med egenkapitalen sammen med budgettets
usikkerhed via analyser af indtægter, udgifter og behovet for investeringer. Rigs-
revisionen anbefaler, at de 4 universiteter, der endnu ikke har kædet målet med
egenkapitalen sammen med budgettets usikkerhed, gør det fremover. Styrelsen
for Videregående Uddannelser er enig i denne anbefaling.
Universiteternes egenkapital har i perioden 2012-2015 både været faldende og
stigende, men er samlet set steget med omkring 700 mio. kr. i perioden. Univer-
siteterne har i samme periode haft et akkumuleret overskud på 64,9 mio. kr. Uni-
versiteternes egenkapital er primært steget fra 2014 til 2015. Stigningen skyldes
primært forhold vedrørende universiteternes bygninger (gældsbreve optaget ved
donation af bygninger, særlig avance vedrørende et mageskifte og et provenu af
salg af bygninger) og i mindre grad overskud på driften.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har ført tilsyn med universiteternes
egenkapital og budgetopfølgning. Flere universiteter, herunder Aalborg Universi-
tet, følger nu oftere op på økonomien. Styrelsen for Videregående Uddannelser
vil i sit tilsyn med universiteterne fortsat følge udviklingen i universiteternes egen-
kapital og de enkelte universiteters opfyldelse af mål for egenkapitalen.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2013 en beretning om universiteternes stigende egenkapital.
Beretningen handlede bl.a. om, hvorvidt universiteternes stigende egenkapital i perioden
2010-2012 kan tilskrives, at universiteterne har været for ivrige efter at opbygge egenkapi-
tal, eller om der kan identificeres et reelt behov for reserver på universiteterne.
Beretningen blev igangsat på baggrund af en statsrevisoranmodning.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at de overordnede formål
med de statslige tilskud til universiteterne er uddannelse og forskning, og at universiteterne
ved deres omdannelse til statsfinansierede selvejende institutioner i 2003 fik mulighed for
at opbygge en vis egenkapital, som kunne lette langtidsplanlægningen af flerårige uddan-
nelsesforløb, forskningsprojekter og investeringer.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-
gende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Finansministeriet holdning til og opfølgning på uni-
versiteternes egenkapital.
Udviklingen i universiteternes egenkapital og deres
arbejde med at fastsætte mål for egenkapitalen på
baggrund af risikoberegninger af indtægter og ud-
gifter samt investeringsplaner.
Uddannelsesministeriets tilsyn med universiteternes
egenkapital og universiteternes arbejde med at kon-
statere og følge op på budgetafvigelser.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 22. oktober 2013.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere
er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer i forhold
til de udestående opfølgningspunkter.
7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne den 22. oktober 2013
fulgt området gennem møder og brevveksling med Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser. I den forbindelse har vi indhentet oplysninger og dokumentation for Uddannelses- og
Forskningsministeriets arbejde med opfølgningspunkterne.
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0004.png
3
Universiteternes fastsættelse af mål for egenkapitalen og udviklingen i egenkapitalen
8. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at universiteternes behov
for egenkapital er forskelligt. Dette betyder efter Statsrevisorernes opfattelse, at det enkelte
universitet selv må fastsætte et mål for egenkapitalens størrelse, som bør være kædet sam-
men med budgettets usikkerhed via analyser af indtægter, udgifter og behovet for investe-
ringer.
9. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser tilsluttede sig i sin re-
degørelse anbefalingen om, at universiteterne burde fastsætte individuelle mål for egenka-
pitalens størrelse. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ville
således tilkendegive over for universiteterne, at ministeriet forventede, at universiteterne
fastsatte sådanne mål.
10. Rigsrevisionen har undersøgt, om universiteterne har opstillet mål for deres egenkapi-
tal. Tabel 1 viser, hvilke mål for egenkapital de enkelte universiteter har opstillet for 2015,
og om deres nuværende niveau af egenkapital er over eller under målet.
Forkortelser for universite-
terne
AAU: Aalborg Universitet
AU: Aarhus Universitet
CBS: Copenhagen Business
School
DTU: Danmarks Tekniske
Universitet
ITU: IT-Universitetet
KU: Københavns Universitet
SDU: Syddansk Universitet
RUC: Roskilde Universitet.
Tabel 1. Universiteternes mål for egenkapital og niveauet af egenkapital ultimo 2015
Mål for egenkapital
AAU
1)
AU
CBS
DTU
2)
ITU
KU
RUC
SDU
1)
2)
Niveau i 2015
25,5 %
10,3 %
228 mio. kr.
25,1 %
24,5 %
7,1 %
8,6 %
404 mio. kr.
Egenkapital er over eller
under målet i 2015
Målet er opfyldt
Målet er opfyldt
Over målet
Under målet
Over målet
Under målet
Over målet
Over målet
Soliditetsgraden er minimum på 20%
Egenkapitalen udgør 7,5-12,5 % af omsætningen
150- 200 mio. kr.
Soliditetsgraden er minimum på 30%
18 % af indtægterne
Den fleksible egenkapital udgør 7,5 % af omsætningen
5 % af indtægterne
Fri egenkapital på 0-200 mio. kr.
Soliditetsgraden er egenkapitalen som andel af samlede aktiver.
DTU har også et mål om, at den oprindelige egenkapital inklusive tilgange bør inflationssikres.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra universiteternes årsrapporter fra 2015 og Styrelsen for Videregående
Uddannelsers tilsynsrapporter.
Det fremgår af tabel 1, at alle universiteter har opstillet mål for egenkapitalen i 2015. Det
fremgår også, at 4 universiteter ligger over målet for deres egenkapital (CBS, ITU, RUC og
SDU), mens 2 universiteter ligger under målet (KU og DTU). Især på SDU og CBS afviger
egenkapitalen i 2015 markant fra målet. SDU oplyser, at de planlægger med et forbrug af
SDU’s frie egenkapital i de langsigtede budgetter, og ITU oplyser, at de i perioden 2017-
2019 budgetterer med at nedbringe niveauet af egenkapitalen.
11. Siden afgivelse af beretningen har SDU og AU opstillet mål for egenkapitalen. Derud-
over har CBS, DTU og KU ændret deres mål for egenkapitalen.
12. Da beretningen blev afgivet, var det kun RUC og CBS, der havde kædet beregninger
af usikkerheden på indtægtssiden sammen med egenkapitalen. Siden da har KU og AU og-
så kædet målet for egenkapitalen sammen med budgettets usikkerhed via analyser af ind-
tægter, udgifter og behovet for investeringer.
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0005.png
4
13. Rigsrevisionen har opgjort udviklingen i universiteternes egenkapital siden afgivelsen
af beretningen. Figur 1 viser udviklingen i universiteternes egenkapital i perioden 2012-2015.
Figur 1. Udviklingen i universiteternes egenkapital i perioden 2012-2015
(Mio. kr.)
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2012
2013
2014
2015
ITU
RUC
AAU
CBS
AU
SDU
KU
DTU
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra universiteternes årsrapporter.
Det fremgår af figur 1, at 6 ud af 8 universiteter (AU, AAU, ITU, KU, SDU og DTU) har haft
en stigende egenkapital fra 2012 til 2015.
Det fremgår også, at DTU har den største egenkapital sammenlignet med de øvrige universi-
teter. Dette skyldes, at DTU ejer størstedelen af sine bygninger, og at DTU har en høj frivær-
di i bygningerne, fordi universitetet overtog bygningerne til 50 % af deres værdi. Derudover
fremgår det, at DTU’s egenkapital steg fra 2,2 mia. kr. i 2012 til 2,7 mia. kr. i 2013 for der-
efter at falde til 2,3 mia. kr. i 2014. Den primære forklaring på ændringer i DTU’s egenkapi-
tal fra 2012 til 2015 er positive og negative reguleringer af værdien af renteswaps. DTU op-
lyser, at renteswaps er indgået med henblik på at sikre universitetet en fast, lav lånerente
de næste 25-30 år. Derudover skyldes stigningen i DTU’s egenkapital i 2013, at DTU fusio-
nerede med Ingeniørhøjskolen i København, som tilførte 311 mio. kr. til egenkapitalen.
14. Tabel 2 viser universiteternes samlede egenkapital og samlede økonomiske resultat
for perioden 2012-2015.
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0006.png
5
Tabel 2. Universiteternes samlede egenkapital og årets resultat i perioden 2012-2015
Den samlede egenkapital
(mia. kr.)
2012
2013
2014
2015
5,4
5,7
5,1
6,1
Egenkapital som procent-
del af indtægterne
20,9 %
21,2 %
18,6 %
22,0 %
Årets resultat
(mio. kr.)
92,3
÷227,6
÷211,6
411,8
Fri eller fleksibel egenkapital
KU og SDU opdeler egenkapi-
tal i teknisk kapital og fri eller
fleksibel kapital. Nedenfor ses
universiteternes definitioner:
Københavns Universitet
Teknisk kapital
er regnskabs-
mæssige poster, som følger af
lovkrav til kapitalen eller af, at
KU udviser sin ejerandel af be-
stemte aktiver, fx anlæg og li-
kvider. Den tekniske kapital er
bunden og illikvid og kan derfor
ikke anvendes som styrings-
mekanisme.
Fleksibel kapital
er overført
overskud. Fleksibel kapital er
regnskabsposter, som følger af
løbende overskud/underskud i
resultatopgørelsen. Fleksibel
kapital er fuldt eller delvist li-
kvid og kan anvendes til at ab-
sorbere risici og foretage lang-
sigtet planlægning.
Syddansk Universitet
Fri egenkapital
er den samlede
egenkapital minus den bundne
egenkapital. Den bundne egen-
kapital består af SDU’s gælds-
breve fra staten i forbindelse
med SEA-ordningen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra universiteternes årsrapporter og fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det fremgår af tabel 2, at universiteternes samlede egenkapital både er steget og faldet i
perioden 2012-2015. Egenkapitalen udgjorde 5,4 mia. kr. i 2012 og 6,1 mia. kr. i 2015. Det
betyder, at egenkapitalen samlet set er steget med 733 mio. kr. i perioden, svarende til en
stigning på 11 %. I samme periode har universiteterne haft et akkumuleret overskud på
64,9 mio. kr.
Fra 2012 til 2013 steg universiteternes egenkapital med ca. 300 mio. kr. på trods af et sam-
let underskud på universiteterne i 2013 på 227,6 mio. kr. Det skyldes, at der, samtidig med
at årets resultat var negativt, også var en række modgående bevægelser, bl.a. effekten af
fusionen mellem DTU og Ingeniørhøjskolen i København.
I 2014 faldt universiteternes egenkapital med ca. 600 mio. kr. til en samlet egenkapital på
5,1 mia. kr. Det skyldes, at flere universiteter i 2014 havde budgetteret med et underskud
med henblik på at nedbringe egenkapitalen. Derudover skyldes faldet i egenkapitalen et
fald på 384 mio. kr. i DTU’s egenkapital som følge af en negativ regulering af værdien af
renteswaps.
15. Fra 2014 til 2015 steg universiteternes samlede egenkapital med 1 mia. kr. Figur 2 vi-
ser ændringerne i egenkapitalen fra 2014 til 2015, som følge af enten ændringer vedrø-
rende universiteternes bygningsmasse eller overskud/underskud på driften.
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0007.png
6
Ændring i egenkapitalen
Universiteterne skelner over-
ordnet set mellem, om stignin-
gen i egenkapitalen skyldes et
overskud/underskud på driften,
eller om stigningen skyldes for-
hold vedrørende universiteter-
nes bygninger.
Ændringer i egenkapitalen i
2015, som henføres til universi-
teternes bygninger, omhandler
primært gældsbreve optaget
ved donation af bygninger, sær-
lig avance i forbindelse med et
mageskifte og provenu ved salg
af bygninger.
Figur 2. Ændringer i universiteternes egenkapital fra 2014 til 2015
(Mio. kr.)
700
600
500
400
300
200
100
0
-100
AAU
AU
CBS
DTU
ITU
KU
SDU
RUC
Ændringer i egenkapital som følge af overskud/underskud på driften
Ændringer i egenkapital som følge af forhold vedrørende universiteternes bygninger
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af universiteternes årsrapporter for 2015 og Styrelsen for Videre-
gående Uddannelsers tilsynsrapporter.
Som det fremgår af figur 2 skyldes stigningen i egenkapitalen i mindre grad et overskud på
driften, men primært ændringer vedrørende universiteternes bygninger. Ca. 163 mio. kr. af
universiteternes samlede stigning i egenkapitalen på 1 mia. kr. skyldes et overskud på drif-
ten. Den primære årsag til stigningen i egenkapital er, at KU har optaget gældsbreve ved-
rørende en donation fra Mærsk til en ny bygning. På SDU skyldes stigningen i egenkapita-
len en særlig avance vedrørende et mageskifte. På AU steg egenkapitalen primært på grund
af et provenu fra salg af bygninger.
16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle universiteterne i 2015 har opstillet et
mål for egenkapitalen, og at flere universiteter har kædet målet med egenkapitalen sam-
men med budgettets usikkerhed via analyser af indtægter, udgifter og behovet for investe-
ringer. Rigsrevisionen anbefaler dog, at de 4 universiteter, der endnu ikke har kædet målet
med egenkapitalen sammen med budgettets usikkerhed, gør det fremadrettet. Styrelsen
for Videregående Uddannelser er enig i anbefalingen.
Rigsrevisionen konstaterer desuden, at universiteternes egenkapital i perioden 2012-2015
både har været faldende og stigende, men samlet set er steget med ca. 700 mio. kr. i perio-
den. Universiteterne har i samme periode haft et akkumuleret overskud på 64,9 mio. kr.
Universiteternes egenkapital er primært steget fra 2014 til 2015. Stigningen skyldes pri-
mært forhold vedrørende universiteternes bygninger (gældsbreve optaget ved donation af
bygninger, særlig avance vedrørende et mageskifte og et provenu af salg af bygninger)
og i mindre grad overskud på driften. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne
del af sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB12/2012 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. november 2016
1683258_0008.png
7
Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsyn med universiteternes egenkapital og
arbejdet med budgetafvigelser
17. Statsrevisorernes bemærkede, at universiteterne burde blive bedre til at følge op på
budgetafvigelserne, så niveauet for uddannelse, forskning og investeringer hurtigt kan til-
passes det optimale niveau.
18. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser tilsluttede sig i sin
redegørelse anbefalingen om, at universiteterne burde blive bedre til at følge op på bud-
getafvigelserne, og ministeriet ville i sit tilsyn med universiteterne have fokus på sit arbejde
med budgetopfølgning.
19. Styrelsen for Videregående Uddannelser har i sit tilsyn med universiteterne i 2014 end-
videre fulgt op på universiteternes egenkapital og beretningens anbefalinger. Styrelsen har i
opsamlingen på tilsynsbesøgene i 2014 skrevet, at de forventer, at universiteterne så vidt
muligt inden for finansåret anvender deres bevillinger til kerneaktiviteterne. Styrelsen forven-
ter, at en øget opsparing forudsætter, at de enkelte universiteter har formuleret et særligt
investeringsbehov, som er beskrevet i en investeringsplan.
20. Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilsluttet sig Rigsrevisionens anbefaling om
en hurtigere og hyppigere budgetopfølgning og har i forbindelse med tilsynet i 2014 bedt
universiteterne forholde sig til anbefalingen. En hurtigere og hyppigere budgetopfølgning
skal sikre, at bestyrelsen har mulighed for at reagere rettidigt på økonomiske udfordringer.
Styrelsen for Videregående Uddannelser konstaterer i tilsynet i 2014, at alle universiteterne
udarbejder økonomirapporter med regnskabstal samt prognoser for indtægter og udgifter i
budgetopfølgningen. Derudover anvender ledelserne på universiteterne de månedlige bud-
getopfølgninger i deres styring. Bestyrelserne på universiteterne får typisk forelagt økonomi-
rapporterne til orientering.
I beretningen oplyste AUU, at universitetet fra budgetåret 2013 ville operere med en måned-
lig budgetopfølgning til direktionen for at kunne reagere hurtigere, hvis budgetforudsætnin-
gerne ændres. AAU har siden februar 2013 – ud over de 3 årlige økonomirapporter til besty-
relsen – udarbejdet månedsopfølgninger til direktionen. Rigsrevisionen konstaterer ligeledes,
at der er sket en ændring i SDU’s og RUC’ s økonomistyring, idet de 2 universiteter, da be-
retningen blev afgivet i 2013, forelagde bestyrelsen økonomirapporter 2 gange om året, men
nu gør det 3 gange om året.
21. Styrelsen for Videregående Uddannelser har i sit tilsyn i 2014, 2015 og 2016 generelt
fulgt op på udviklingen i universiteternes egenkapital og årets resultat.
Det var Styrelsen for Videregående Uddannelsers vurdering i tilsynet for 2015, at universi-
teternes samlede økonomiske resultat med et underskud på 211,2 mio. kr. i 2014 afspejle-
de, at flere universiteter i 2014 havde budgetteret med et underskud med henblik på at ned-
bringe egenkapitalen. Enkelte universiteter havde dog også fokus på konsolidering.
22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Videregående Uddannelser
har ført tilsyn med universiteternes egenkapital og budgetopfølgning. Rigsrevisionen finder
det endvidere tilfredsstillende, at styrelsen fortsat vil følge udviklingen i universiteternes
egenkapital og de enkelte universiteters opfyldelse af mål for egenkapitalen i tilsynet. Rigs-
revisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm