Finansudvalget 2012-13
SB 11 2
Offentligt
1284370_0001.png
Ministeren
Statsrevisorernes Sekretariatet
Christiansborg
1240 København
Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og
demonstration på energiområdet
Statsrevisorerne har med brev af 30. maj 2013 fremsendt beretning nr. 11/2012
af 22. maj 2013 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiom-
rådet til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og til
klima-, energi- og bygningsministeren og bedt om at modtage en redegørelse for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Da beretningen vedrører energiforskningsprogrammer både i Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet (KEBMIN) og Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-
regående Uddannelser (FIVU) og samspillet mellem disse, er det fundet mest hen-
sigtsmæssigt at udarbejde én fælles redegørelse for de 2 ministerområder. Der
fremsendes derfor enslydende svar fra begge ministre, der dækker begge minister-
områder.
Vi er enige med Statsrevisorerne i vigtigheden af, at programmerne følger op på
resultaterne og indsamler viden om effekterne af tilskuddene til forskning, udvik-
ling og demonstration i det omfang, dette er muligt. Resultaterne vil endvidere
fremadrettet kunne anvendes som led i styringen af programindsatsen.
I det følgende redegøres der for de foranstaltninger og overvejelser, som beretnin-
gen og Statsrevisorernes bemærkninger har givet anledning til.
1. Evaluering
Statsrevisorerne anbefaler, at ministerierne evaluerer effekterne af energiforskning,
-udvikling og -demonstration på tværs af ministerier og tilskudsydere.
Vi vil på baggrund af anbefalingen indledningsvis igangsætte en forundersøgelse
med henblik på at afdække, hvordan der kan foretages en evaluering af støtten til
forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet, der tager højde for
energiprogrammernes forskellige formål og mål. I den forbindelse vil vi invitere
Rigsrevisionen til en dialog om tilrettelæggelsen af evalueringen.
Derudover vil vi med udgangspunkt i en række nøgleindikatorer løbende monitore-
re, hvordan energiforskning, udvikling og -demonstration i Danmark klarer sig i en
international sammenligning.
27. september 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.fivu.dk
1680 5408
Ref.-nr.
13/010388-14
Side
1/5
Statsrevisorerne beretning SB11/2012 - Bilag 2: Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af 27. september 2013
1284370_0002.png
Som led i samordningsprojektet (se punkt 3 nedenfor) vil alle KEBMIN's pro-
grammer fremover blive evalueret hvert fjerde år. Programmerne vil desuden ud-
vikle fælles metoder til valide effektvurderinger med henblik på løbende at opgøre
resultaterne af den samlede programindsats.
Harvard Business School gennemførte i 2012 en evaluering af Højteknologifonden,
og Rigsrevisionen fremhæver, at denne metode bidrager til høj validitet i forhold til
vurdering af støtte til virksomheder. Ud over de nævnte tværgående analyser vil
der ligeledes fortsat blive foretaget forskellige evalueringer af de forskningsaktivi-
teter, som støttes af Det Strategiske Forskningsråd.
2. Styring af tilskud til forskning, udvikling og demonstration
Statsrevisorerne anfører, at styringen af tilskud til forskning, udvikling og demon-
stration har været utilfredsstillende med henvisning til, at ministerierne ikke har
fastsat en samlet strategi eller konkrete mål for området, hvilket gør det vanskeligt
at evaluere resultaterne.
Rigsrevisionen konkluderede i sin beretning, at KEBMIN og FIVU til en vis grad
styrer og administrerer de konkurrenceudsatte offentlige midler til forskning, ud-
vikling og demonstration på energiområdet effektivt.
Vi tager kritikken til efterretning. Samtidig er det dog vores opfattelse, at regerin-
gen har fastlagt klare målsætninger for udviklingen af energiområdet, som sammen
med FORSK2020 udgør det nødvendige grundlag for prioriteringen af midlerne til
forskning, udvikling og demonstration.
Regeringen indgik i marts 2012 en bred energiaftale med Venstre, Dansk Folkepar-
ti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012-2020. Aftalen
udstikker retningen for de energipolitiske prioriteringer frem mod 2020, og den
indeholder desuden en række konkrete delmål, som peger på forskellige nødvendi-
ge indsatser, herunder at der fastholdes et højt niveau af forskning og udvikling. På
længere sigt har regeringen endvidere som retningsgivende for udviklingen af
energisystemet og de nye energiteknologier fastsat en målsætning om, at energifor-
syningen i 2035 skal være 100 procent baseret på vedvarende energi, hvad angår el
og varme samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres, så at Danmark
i 2050 skal være helt uafhængig af fossile brændsler.
De overordnede energipolitiske målsætninger om uafhængighed af fossile brænds-
ler er grundlaget for beskrivelsen af forskningstemaet om fremtidens energitekno-
logier og -systemer i FORSK2020, som er rammen for Det Strategiske Forsknings-
råds udmøntning af finanslovsbevillingen til strategisk energiforskning.
FORSK2020 er udarbejdet på baggrund af en bred dialogproces med forskningsin-
stitutioner, erhvervsliv, myndigheder mv. Højteknologifondens formål er at styrke
vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks udvikling som højteknologisk
samfund.
Det er således vores klare opfattelse, at programmerne indretter den konkrete ud-
møntning af midlerne efter de politiske fastsatte målsætninger.
Den konkrete beslutning om prioritering af støttemidler under energiprogrammerne
foregår i henhold til lovgrundlaget for programmernes virke og efter et politisk
Side
2/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Statsrevisorerne beretning SB11/2012 - Bilag 2: Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af 27. september 2013
1284370_0003.png
armslængde-princip. Dette princip ønsker vi at fastholde, idet det er med til at sikre
en transparent beslutningsproces og åbenhed om støttekriterierne til gavn for ansø-
gerne og den samfundsøkonomisk bedst mulige anvendelse af de offentlige midler.
En ændring i retning af stærkere politisk styring fra ministerierne vil bryde med
den hidtidige praksis, der hviler på et bredt politisk flertal i Folketinget. Der henvi-
ses i øvrigt til Rigsrevisionens beretning side 15, der præciserer, at: "de strategiske
overvejelser må nødvendigvis tage udgangspunkt i de enkelte tilskudsyderes regel-
grundlag og de bindinger, det giver i forhold til at koordinere indsatsen. Det gælder
fx lov om EUDP og Det Strategiske Forskningsråds bindinger i forhold til
FORSK2015 og FORSK2020".
Energiprogrammerne har drøftet, at en indsats inden for de tre områder: Energire-
novering af eksisterende byggeri, Smart Grid og lagring af energi vil være af be-
tydning for realiseringen af de energipolitiske mål på kortere sigt, hvorfor der kan
være behov for særlig opmærksomhed om udvikling og demonstration på disse
områder. Ordningerne vil samarbejde om at styrke opmærksomheden herpå og
styrke synergien mellem igangsatte forskningsaktiviteter på områderne og nye
udviklings- og demonstrationsaktiviteter.
3. Administration af tilskud til forskning, udvikling og demonstration
Statsrevisorerne anfører, at Klimaministeriets og Uddannelsesministeriets admini-
stration af disse tilskud på energiområdet er mindre effektiv.
Rigsrevisionen konkluderede i sin beretning, at tilskudsydernes administration til
en vis grad sikrer et effektivt system for konkurrenceudsatte offentlige midler til
forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Rigsrevisionen anbefaler,
at ministerierne arbejder på så vidt muligt at ensarte administrationen på tværs af
ministerierne, selv om det nuværende system gør det vanskeligt.
Vi tager kritikken til efterretning. Vi er enige i, at de administrative procedurer skal
være enkle, og i at de skal være så ensartede som muligt på tværs af de 2 minister-
områder under hensyntagen til de bindinger, som måtte udspringe af forskelligartet
lovgrundlag og formål.
Regeringen har i december 2012 som en del af innovationsstrategien og med et
politisk udspil i juni 2013 foreslået, en reform af forsknings- og innovationssyste-
met på FIVUs område, der varetager investeringer i forskning drevet af samfunds-
udfordringer, teknologiudvikling og innovation. Konkret sammenlægges Det Stra-
tegiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i
én fond. Udover det overordnede mål om at store offentlige investeringer i forsk-
ning og innovation i øget omfang skal bidrage til vækst og beskæftigelse, skal re-
formen skabe et mere enkelt og fleksibelt system med færre bevilgende organer.
Der pågår politiske forhandlinger om dette initiativ.
Derudover bemærkes det, at der i 2012 under FIVU blev iværksat en proces, hvor
forskellige innovations- og udviklingsprogrammer jævnligt mødes for at udveksle
erfaringer om "best practice" for administration og evaluering. KEBMIN deltager i
dette arbejde.
Side
3/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Statsrevisorerne beretning SB11/2012 - Bilag 2: Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af 27. september 2013
1284370_0004.png
I regeringens innovationsstrategi fremgår det endvidere, at innovationsordninger-
nes administration skal forenkles. Der er særlig fokus på samarbejdsflader mellem
innovationsordninger, forenkling og ensartning af ordninger, service og kommuni-
kation til brugerne samt større effekt af midlerne via blandt andet fælles metodede-
sign for evalueringer.
Hvad angår
KEBMIN’s støtteprogrammer,
blev der i foråret 2013 under det såkald-
te Samordningsprojekt foretaget en grundig gennemgang af de administrative pro-
cedurer på tværs af programmerne med henblik på i størst muligt omfang at ensarte
administrative regler, ansøgningsskemaer mv. til gavn for brugerne. Der er udar-
bejdet en handlingsplan for samordningen, som vil blive iværksat i efteråret 2013.
Desuden er FIVU i gang med en større forvaltningsreform med en omfattende digi-
talisering af de administrative procedurer. Det vil gøre det lettere for ansøgerne,
bevillingsmodtagerne og administratorerne på forskningsinstitutionerne løbende at
indberette og følge deres sag. Endvidere er der allerede indført ensartede procedu-
rer på tværs af Det Strategiske Forskningsråds programkomiteer på de forskellige
faglige områder.
I øvrigt bemærkes, at dansk forskning, udvikling og demonstration ligger helt i top
i internationale sammenligninger, jf. også bilag 2 i Rigsrevisionens beretning. Li-
geledes ligger forskningsrådenes succesrater i internationalt perspektiv nogenlunde
på niveau med sammenlignelige ordninger. Fx har ERC (European Research
Council) en succesrate omkring 10- 15 procent.
4. Andre kommentarer
Der gøres opmærksom på, at der i punkt 14 i beretningen er en meningsforstyrren-
de fejl, idet det fremgår, at Det Strategiske Forskningsråds projekter ofte kun ind-
drager forskere. Det er ikke korrekt. I den undersøgte periode har der været virk-
somhedsdeltagelse i hovedparten af bevillingerne i Det Strategiske Forskningsråd,
men virksomhederne finansierer typisk selv deres deltagelse, hvilket betyder, at
hovedparten af bevillingerne
er givet til forskere.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i Rigsrevisionens beretning har været rejst
nogle specifikke kritikpunkter vedrørende enkelte programmers administration. Vi
kan oplyse, at administrationspraksis er blevet justeret i overensstemmelse med
Rigsrevisionens kritik.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Side
4/5
Statsrevisorerne beretning SB11/2012 - Bilag 2: Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af 27. september 2013
1284370_0005.png
Kopi til:
Rigsrevisor,
St. Kongensgade 45, 4. sal
1264 København K.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side
5/5