Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

Finansudvalget 2012-13
SB 10 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om borgerrettet fore-

byggelse på sundhedsområdet

Februar

2015

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

(beretning nr. 10/2012)

29. januar 2015

RN 401/15

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om borgerrettet forebyggelse på sundheds-

området, som blev indledt med en beretning i 2013.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen har fulgt op på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde med

at sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand, som kan dan-

ne rammen om den kommunale forebyggelsesindsats. Rigsrevisionen finder ministe-

riets initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Regeringen har med publikationen ”Sundere liv for alle – nationale mål for dansker-

nes sundhed de næste 10 år” fastsat 7 nationale mål, der udpeger retningen for

arbejdet med at forbedre sundhedstilstanden.

De 7 nationale mål tager afsæt i kost, rygning, alkohol og motion og har derudover

fokus på mental sundhed og social ulighed.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil følge opfyldelsen af målene gennem

den nationale sundhedsprofil.

Realiseringen af målene for udviklingen i danskernes sundhedstilstand understøt-

tes af en partnerskabsstrategi. Der er i perioden 2014-2017 afsat 120 mio. kr. til

etablering af partnerskaber mellem private og offentlige virksomheder.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat



Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i april 2013 en beretning om borgerrettet forebyggelse på sundheds-

området. Beretningen handlede om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rolle med hen-

syn til at sætte rammer, overvåge området og formidle viden på området. Endvidere behand-

lede beretningen regionernes forpligtelse til at yde rådgivning om borgerrettet forebyggelse

til kommunerne. Beretningen viste, at ministeriets rammesætning og opfølgning på området

i perioden 2007-2012 var svagt funderet, idet ministeriet ikke havde sat overordnede mål for

udviklingen i folkesundheden, ligesom ministeriet ikke havde fulgt systematisk op på, hvor-

dan kommunerne udfyldte opgaven.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de, at Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og regionerne i perioden 2007-2012 havde taget en række initiativer til at

rådgive om forebyggelse og til at styrke folkesundheden, og at Sundhedsstyrelsen havde ud-

viklet værktøjer til at understøtte den kommunale prioritering på området. Statsrevisorerne

fandt det imidlertid ikke tilfredsstillende, at der manglede overordnede mål for udviklingen i

folkesundheden, og at ministeriet ikke mere systematisk fulgte op på, hvordan kommunerne

løste opgaven. Statsrevisorerne forventede, at ministeriet dels ville medvirke til at opstille na-

tionale mål for kommunernes forebyggelsesarbejde, dels ville etablere en mere systematisk

opfølgning, der også kan bruges i kommunernes opfølgning på forebyggelsesindsatsen, dels

ville tydeliggøre de sundhedsøkonomiske gevinster af den borgerrettede forebyggelsesind-

sats.

4. Som svar på beretningen afgav ministeren for sundhed og forebyggelse en redegørelse

til Statsrevisorerne i september 2013. Heri oplyste ministeren, at Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse havde iværksat en systematisk undersøgelse af kommunernes implemente-

ring af forebyggelsespakkerne i 2013, 2014 og 2015. Ministeren oplyste endvidere, at mini-

steriet havde fokus på at synliggøre de økonomiske konsekvenser ved ikke at forebygge, og

at regionerne ville styrke deres rådgivning ved at sætte mere fokus på kommunernes behov

for rådgivning.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i oktober 2013 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2012.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen fortsat ville følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde med at sætte nationale mål for udvik-

lingen i danskernes sundhedstilstand, som kan danne ramme for kommunernes forebyg-

gelsesindsats.

6. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

II.

Ministeriets for Sundhed og Forebyggelses initiativer

7. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses initia-

tiver i forhold til det udestående punkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling med mi-

nisteriet.

Boks 1 viser opgavefordelingen mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne

og kommunerne i forbindelse med borgerrettet forebyggelse.

BOKS 1. FORANKRING AF OPGAVEN OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE

Sundhedsloven skelner mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse.



Den borgerrettede indsats skal forebygge, at sygdom og ulykker opstår blandt alle borgere.



Den patientrettede indsats skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere, og begrænse el-

ler udskyde komplikationer.

Bestemmelserne om borgerrettet forebyggelse er beskrevet i sundhedslovens § 119, der definerer,

at det primært er en kommunal opgave at skabe sunde rammer og etablere forebyggende sundheds-

tilbud til borgerne:

”§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til

borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv.

samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.”

Det fremgår dog af sundhedsloven, at den regionale og kommunale opgaveløsning skal varetages i

samspil med de statslige myndigheder. Det fremgår af lovbemærkningerne til sundhedslovens § 119,

at de centrale myndigheder skal bistå med overvågning, overordnede retningslinjer, dokumentation,

vidensformidling mv.

Det fremgår af boks 1, at borgerrettet forebyggelse er en kommunal opgave, men at opga-

veløsningen skal varetages i samspil med de statslige myndigheder, der bl.a. skal bistå med

overordnede retningslinjer og overvågning.

Nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand

8. Beretningen viste, at der i perioden 2007-2012 ikke på nationalt niveau har været fastsat

overordnede mål vedrørende KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Den davæ-

rende regering udgav i 2002 programmet ”Sund hele livet”. Programmet indeholdt overord-

nede mål om længere levetid, højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Programmet hav-

de en række mål og indikatorer for forskellige faktorer, bl.a. rygning, alkohol og fysisk akti-

vitet. Programmet blev udviklet, før kommunerne overtog den borgerrettede forebyggelse. I

2013 havde der ikke været udarbejdet et nationalt folkesundhedsprogram, siden kommunal-

reformen trådte i kraft.

Kost, rygning, alkohol og mo-

tion kaldes samlet for KRAM-

faktorerne. KRAM-faktorerne

har betydning for udviklingen

af en række livsstilssygdomme

som diabetes, KOL og kræft.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

Statsrevisorerne bemærkede, at de forventede, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ville medvirke til at opstille nationale mål for kommunernes forebyggelsesarbejde.

9. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at regeringen i begyndelsen af 2014 of-

fentliggjorde publikationen ”Sundere liv for alle – nationale mål for danskernes sundhed de

næste 10 år”. Publikationen indeholder 7 nationale mål, der udpeger retningen for arbejdet

med danskernes sundhedstilstand. Tabel 1 viser de nationale mål for danskernes sundhed

og 2 sigtelinjer, der knytter sig til hvert mål.

Tabel 1. Nationale mål for danskernes sundhed

Mål

Den sociale ulighed i sundhed

skal mindskes

Sigtelinjer

Middellevetiden for danskere på alle uddannelsesniveauer skal som minimum stige med

samme niveau, som befolkningens middellevetid er steget de foregående 10 år.

Personer med kort uddannelse skal opleve den største forbedring, så forskellen i middel-

levetiden mellem danskere med korte og lange uddannelser bliver mindre.

Andelen af børn mellem 11 og 15 år med lav livstilfredshed skal reduceres med 15 %, sva-

rende til ca. 6.800 færre børn.

Andelen af børn mellem 11 og 15 år, der bliver mobbet, skal reduceres. Den konkrete re-

duktion vil blive fastsat i trivselsmål, der udarbejdes som et led i implementeringen af folke-

skolereformen.

Andelen af danskere på 16 år eller derover, der har nedsat livskvalitet, skal reduceres med

10 %, svarende til ca. 67.100 personer.

Andelen af ensomme danskere på 16 år eller derover skal reduceres med 10 %, svarende

til ca. 42.200 personer.

Andelen af danskere, der ryger dagligt, skal reduceres med ⅓, svarende til ca. 272.000 fær-

re dagligrygere.

Andelen af danskere, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, skal reduceres med ⅓, sva-

rende til ca. 128.000 færre storrygere.

Andelen af danskere, der drikker over 14/21 genstande om ugen, skal reduceres med ⅓,

svarende til ca. 169.000 personer.

Andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, skal reduceres med ⅓, svaren-

de til ca. 10.700 børn.

Andelen af overvægtige 14-15-årige skal reduceres med 10 %, svarende til ca. 2.400 børn.

Andelen af børn mellem 11 og 15 år, der er hårdt fysisk aktive i mindst 4 timer om ugen,

skal stige med 10 %, svarende til ca. 11.500 børn.

Andelen af danskere på 16 år eller derover, der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden,

skal stige med ⅓, svarende til ca. 450.400 danskere.

Andelen af danskere på 16 år eller derover, der bevæger sig i fritiden, skal stige med 10 %,

svarende til ca. 403.000 personer.

Flere børn skal trives og have

god mental sundhed

Flere voksne skal trives og

have god mental sundhed

Flere skal vælge et røgfrit liv

Færre skal have et skadeligt

alkoholforbrug, og alkohol-

debuten skal udskydes

blandt unge

Færre børn skal være over-

vægtige

Folk skal bevæge sig mere

i dagligdagen

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Det fremgår af tabel 1, at de 7 nationale mål forholder sig til henholdsvis social ulighed i sund-

hed, mental sundhed, rygning, alkoholforbrug, overvægt og motion. Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse oplyser, at de målbare sigtelinjer er opstillet, så udviklingen i forhold til op-

fyldelse af disse kan følges gennem den nationale sundhedsprofil, jf. boks 2.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

BOKS 2. DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

Den nationale sundhedsprofil er en landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhedstilstand,

der gennemføres hvert 4. år. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Statens Institut for

Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrel-

sen, Danske Regioner, KL og regionerne.

Sundhedsprofilen beskriver danskernes trivsel, sundhed og sygdomme. Beskrivelsen omfatter der-

udover helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, kontakt til egen læge og sociale relationer. Da-

tamaterialet kan anvendes til sundhedsplanlægning og analyser af regionale og kommunale forskel-

le. Den nationale sundhedsprofil indebærer – ud over et øjebliksbillede af danskernes sundhed – en

mulighed for at sammenligne udviklingen over tid.

Den seneste sundhedsprofil er fra 2013, hvor 160.000 danskere svarede på en række spørgsmål om

deres sundhed, sygdom og trivsel. Sundhedsprofilen spørger bl.a. danskerne, om de ryger, og dag-

ligrygerne er derudover blevet spurgt om, hvor mange cigaretter de i gennemsnit ryger om dagen.

Den nationale sundhedsprofil er dermed et redskab til at sikre en systematisk opfølgning på

de 7 nationale mål for danskernes sundhedstilstand. Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

se oplyser, at målene løbende skal monitoreres og evalueres.

10. De nationale mål for danskernes sundhed understøttes ifølge Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse af en partnerskabsstrategi, hvor civilsamfundet og den private sektor opfordres

til at løfte i fællesskab og medvirke til, at målene indfries, og danskerne dermed får flere go-

de leveår. Eksempler på partnerskab er, når kommuner, lokale idrætsforeninger og hospita-

ler går sammen om at etablere motionshold til overvægtige børn på tværs af klassetrin, og

når fødevareproducenter og Fødevarestyrelsen går sammen om at få flere danskere til at

spise sundt.

Til at understøtte partnerskabsstrategien er der afsat en pulje på 120 mio. kr. i perioden 2014-

2017 til etablering af partnerskaber. Der er i september 2014 tildelt 105 mio. kr. til 38 partner-

skaber, hvor 23 har et regionalt eller landsdækkende fokus, og 15 har et lokalt fokus. De 38

partnerskaber fordeler sig på alle 7 nationale sundhedsmål, hvoraf størstedelen (21 partner-

skaber) er på målet ”Social ulighed i sundhed”. De partnerskaber, der har fået midler, lever

op til følgende kriterier:



Formålet med partnerskabet er at bidrage til at forbedre folkesundheden inden for ét el-

ler flere af de nationale mål.

Partnerskabet tilvejebringer konkrete initiativer, der kan bidrage til at understøtte de na-

tionale mål og har et borgerrettet sigte.

Partnerskabet består som minimum af 2 parter, hvoraf den ene part ikke er en offentlig

institution/myndighed.

Partnerskabet bidrager selv med resurser i form af fx viden, markedsføringskanaler, øko-

nomiske midler, netværk, bygninger og medarbejdere.

Partnerskabet udvikler nye initiativer, videreudvikler eksisterende initiativer eller udbre-

der i større skala eksisterende viden eller initiativer inden for målene.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 29. januar 2015

11. Et eksempel på et partnerskab, der har fået støtte gennem puljen, er et rygestop- og mo-

tionshold, der drives af Bornholms Regionskommune, Sundhedscenter Bornholm, LOF’s

landsorganisation, LOF Bornholm, Fysioplus Bornholm og Kræftens Bekæmpelse.

Alle partnerskaberne vil fremadrettet blive fulgt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

gennem årlige statusrapporteringer og afsluttende rapporter.

12. Partnerskabets initiativer skal desuden baseres på eksisterende viden inden for forebyg-

gelsesområdet, herunder anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.

Sundhedsstyrelsen udgav i perioden 2012-2013 11 forebyggelsespakker, der består af fag-

lige anbefalinger til en styrket forebyggelsesindsats. De 11 forebyggelsespakker handler om

tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, seksuel sundhed, hygiejne, indeklimaer i sko-

ler, mad og måltider, solbeskyttelse, overvægt og euforiserende stoffer. Forebyggelsespak-

kerne bygger på den aktuelt bedste viden om effektive forebyggelsesindsatser og skal bidra-

ge til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Forebyggelses-

pakkerne er således medvirkende til at sætte retning og understøtte forebyggelsesindsatsen

i kommunerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i den forbindelse etableret Cen-

ter for Forebyggelse i praksis i samarbejde med KL. Centret rådgiver kommunerne om im-

plementering af forebyggelsespakkerne og monitorerer, om anbefalingerne bliver implemen-

teret i kommunerne.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

medvirket til, at der er sat mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand, og at der er

planlagt en opfølgning på disse gennem den nationale sundhedsprofil.

III.

Afslutning

14. Rigsrevisionen finder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses initiativer tilfredsstillen-

de og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm