Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

Finansudvalget 2012-13
SB 10 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om borgerrettet fore-

byggelse på sundhedsområdet

Oktober

2013

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 10/2012 om borgerrettet forebyggelse på sund-

hedsområdet

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 2. september 2013

1. oktober 2013

RN 308/13

1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for sundhed og forebyggelse har

iværksat og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens

indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at der er igangsat en række initiati-

ver, der skal styrke rammerne for og prioriteringen af den kommunale forebyggelses-

indsats. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del

af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har iværksat en systematisk undersø-

gelse af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne i 2013, 2014,

og 2015.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)



Sagen afsluttes

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fokus på at synliggøre økonomiske

konsekvenser ved ikke at forebygge. Derudover vil ministeriet løbende holde sig

opdateret om den økonomiske viden på forebyggelsesområdet og forholde sig til,

hvordan denne viden kan bidrage til at kvalificere prioriteringen af den borgerret-

tede forebyggelse.

Regionerne vil styrke deres rådgivningsforpligtelse ved at sætte mere fokus på

kommunernes behov for rådgivning.

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde med at sætte nationale mål

for udviklingen i danskernes sundhedstilstand, som kan danne ramme for kom-

munernes forebyggelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i april 2013 en beretning om borgerrettet forebyggelse på sundheds-

området. Beretningen handlede om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rolle med hen-

syn til at sætte rammer, overvåge området og formidle viden på området. Endvidere behand-

lede beretningen regionernes forpligtelse til at yde rådgivning om borgerrettet forebyggelse

til kommunerne. Beretningen viste, at ministeriets rammesætning og opfølgning på området i

perioden 2007-2012 har været svagt funderet, idet ministeriet ikke har sat overordnede mål

for udviklingen i folkesundheden, ligesom ministeriet ikke systematisk har fulgt op på, hvor-

dan kommunerne udfylder opgaven.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og regionerne i perioden 2007-2012 har taget en række initiativer til at råd-

give om forebyggelse og til at styrke folkesundheden, samt at Sundhedsstyrelsen har udvik-

let værktøjer til at understøtte den kommunale prioritering på området. Statsrevisorerne fandt

det imidlertid ikke tilfredsstillende, at der mangler overordnede mål for udviklingen i folke-

sundheden, og at ministeriet ikke mere systematisk følger op på, hvordan kommunerne lø-

ser opgaven.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministeren for sund-

hed og forebyggelse har iværksat som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse

Nationale mål

5. Beretningen viste, at der i perioden 2007-2012 ikke på nationalt niveau har været fastsat

overordnede mål vedrørende kost, rygning, alkohol og motion. Den daværende regering ud-

gav i 2002 programmet ”Sund hele livet”. Programmet indeholdt overordnede mål om længe-

re levetid, højere livskvalitet og social lighed i sundhed. Programmet havde en række mål og

indikatorer for forskellige faktorer, bl.a. rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Programmet blev

udviklet, før kommunerne overtog den borgerrettede forebyggelse. Der har ikke været ud-

arbejdet et nationalt folkesundhedsprogram, siden kommunalreformen trådte i kraft.

Statsrevisorerne bemærkede, at de forventer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

medvirker til at opstille nationale mål for kommunernes forebyggelsesarbejde.

6. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyser, at ministeriet er enig i, at det er en vigtig

opgave at styrke rammerne for og prioriteringen af den kommunale forebyggelsesindsats.

Ministeren oplyser desuden, at det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står

sammen”, at regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstil-

stand 10 år frem i tiden. Videre fremgår det, at målene skal nås ved at prioritere forebyggel-

sesindsatsen både nationalt og i kommunerne. I regeringens sundhedsudspil ”Mere borger,

mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen” afsætter regeringen 120 mio. kr. til part-

nerskaber om at realisere de nationale mål. Det er hensigten, at de nationale mål skal dan-

ne rammen og vise vejen til en bedre forebyggelsesindsats i kommunerne og på tværs af

sektorer, bl.a. ved at skabe et fælles fokus for kommunerne og de mange andre aktører på

området, der findes i civilsamfundet og på tværs af kommuner og ministerier.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

Ministeren oplyser endvidere, at – som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning – har

Sundhedsstyrelsen i 2012 udsendt forebyggelsespakker, der består af faglige anbefalinger

til en styrket forebyggelsesindsats og bygger på den aktuelt bedste viden om effektive fore-

byggelsesindsatser med henblik på at styrke kommunernes borgerrettede forebyggelses-

indsatser. Forebyggelsespakkerne skal bidrage til at til at prioritere og kvalitetsudvikle det

kommunale forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne skal således medvirke til at sæt-

te retning og understøtte forebyggelsesindsatsen i kommunerne.

I alt har Sundhedsstyrelsen udgivet 10 forebyggelsespakker. Pakkerne omhandler tobak,

alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, seksuel sundhed, hygiejne, indeklima i skoler, mad

og måltider, solbeskyttelse og overvægt. Ministeriet har sammen med KL etableret ”Center

for Forebyggelse i praksis.” Centret skal rådgive kommunerne om implementeringen af fo-

rebyggelsespakkerne og monitorere, om anbefalingerne bliver implementeret i kommuner-

ne.

7. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

taget initiativ til at udarbejde forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunerne,

der medvirker til at sætte retning og understøtte forebyggelsesindsatsen i kommunerne.

Endvidere finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at ministeriet medvirker til en partner-

skabsstrategi, som skal understøtte realiseringen af nationale mål. Rigsrevisionen vil fort-

sat følge ministeriets arbejde med at sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sund-

hedstilstand. Opfølgningen vil særligt fokusere på de mål, der skal danne ramme for kom-

munernes forebyggelsesindsats, mens eksempelvis mål for kræftbehandlingen og kræftpa-

tienternes overlevelse vil blive fulgt i et andet fortsat notat (jf. notat til Statsrevisorerne om

beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen fra oktober 2013).

Systematisk opfølgning

8. Beretningen viste, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i perioden 2007-2012 ikke

har foretaget systematiske opfølgninger på, hvilke indsatser kommunerne har haft vedrø-

rende borgerrettet forebyggelse. Der blev dog foretaget en kortlægning af kommunernes

forebyggelsesindsats i 2008.

Statsrevisorerne bemærkede, at de forventer, at ministeriet etablerer en mere systematisk

opfølgning, der også kan bruges i kommunernes opfølgning på forebyggelsesindsatsen.

9. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at ministeriet er enig i, at der er behov

for en mere systematisk opfølgning på den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommuner-

ne.

Ministeriet har derfor iværksat en systematisk undersøgelse af kommunernes implemente-

ring af forebyggelsespakkerne i 2013, 2014, og 2015. Undersøgelsen gennemføres af ”Cen-

ter for Forebyggelse i praksis” og skal give overblik over den kommunale forebyggelsesind-

sats.

Ministeriet finder, at de kommende nationale mål, forebyggelsespakkerne (inkl. monitore-

ringen af disses implementering) og sundhedsprofilerne tilsammen giver et godt grundlag

for at sætte retning, prioritere, planlægge og dimensionere den kommunale forebyggelses-

indsats.

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

har iværksat en systematisk undersøgelse af kommunernes implementering af forebyggel-

sespakkerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

Sundhedsøkonomiske gevinster og økonomisk viden på området

11. Beretningen viste, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, bl.a. i forebyggelsespak-

kerne, søger at synliggøre omkostningerne ved ikke at forebygge. Det gør ministeriet gen-

nem udregninger, der belyser de kommunale omkostninger, der er forbundet med fx ryg-

ning. Ministeriet har dog ikke i perioden 2007-2012 systematisk indsamlet viden om effek-

terne af indsatserne i kommunerne.

Statsrevisorerne bemærkede, at de forventer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

tydeliggør de sundhedsøkonomiske gevinster af den borgerrettede forebyggelsesindsats.

12. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at de økonomiske gevinster ved kom-

munal forebyggelse er svære at fastslå på grund af komplekse årsags-virknings-forhold og

effekter, der ligger langt ude i fremtiden. Derudover kan forebyggelsesindsatserne ikke umid-

delbart standardiseres, og der mangler derfor helt generelt dokumentation af de kommuna-

le udgifter til forebyggelse, hvilket gør, at såvel de økonomiske incitamenter – og gevinster

– på kommunalt niveau, generelt er vanskelige at synliggøre.

Ministeriet vil – som Rigsrevisionen anbefaler i beretningen – fastholde fokus på og udbyg-

ge synliggørelsen af de økonomiske konsekvenser ved ikke at forebygge. Derudover vil mini-

steriet løbende holde sig opdateret om den økonomiske viden på forebyggelsesområdet og

forholde sig til, hvordan denne viden kan bidrage til at kvalificere prioriteringen af den borger-

rettede forebyggelse.

Det er ministeriets forventning, at forebyggelsesområdet i kommunerne i de kommende år i

højere grad systematiseres og gøres mere ensartet, i takt med at forebyggelsespakkerne bli-

ver implementeret, og regeringens kommende nationale mål skaber retning for kommunerne.

Det vil understøtte sammenhængen mellem resurser og effekter i kommunerne.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

fokus på at synliggøre økonomiske konsekvenser ved ikke at forebygge og på at udvikle den

økonomiske viden på forebyggelsesområdet, så denne kan bidrage til at kvalificere priorite-

ringen af den borgerrettede forebyggelse.

Regionernes rådgivning

14. Beretningen viste, at indholdet af regionernes rådgivning om borgerrettet forebyggelse

til kommunerne varierer, og kommunerne har forskellige forventninger til, hvad regionernes

rådgivning bør indeholde.

Rigsrevisionen anbefaler i beretningen, at regionerne i dialog med kommunerne afklarer ind-

holdet af deres rådgivning om borgerrettet forebyggelse, fx i regi af sundhedsaftalerne, så

kommunerne ved, hvad de kan forvente af regionernes rådgivning.

15. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser, at de har indhentet udtalelser til beret-

ningen fra regionsrådene i de 5 regioner. Regionerne tager Rigsrevisionens anbefaling til ef-

terretning. 2 regioner peger eksplicit på, at denne anbefaling ligger i forlængelse af evalue-

ringen af kommunalreformen, der peger på behovet for øget videndeling mellem regioner og

kommuner.

Ministeriet hæfter sig ved, at det fremgår af beretningen, at regionerne har oplyst, at deres

rådgivningsforpligtelse med fordel kan styrkes ved at sætte mere fokus på kommunernes be-

hov for rådgivning. Sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner er den overordnede

ramme for samarbejdet på tværs af sektorer, og det er ministeriets forventning, at en øget

afklaring af indholdet i regionernes rådgivning i regi af sundhedsaftalerne vil tydeliggøre re-

gionernes rådgivningsforpligtelse over for kommunerne. Endvidere er det forventningen, at

tydeliggørelsen kan understøtte ensretning og systematisering i rådgivningen i forhold til

kommunernes behov, styrke opfølgning og evaluering af regionernes rådgivningsforpligtel-

Statsrevisorerne beretning SB10/2012 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2013

se i forhold til kommunernes behov samt fremme kommunernes viden om og træk på regio-

nernes rådgivning.

Ministeriet oplyser endvidere, at en ny bekendtgørelse og vejledning til sundhedsaftaler er

under udarbejdelse. Det er forventningen, at denne vil danne et udgangspunkt for en klare-

re ramme for samarbejdet mellem kommuner og regioner om rådgivningsforpligtelse.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne vil styrke deres rådgivningsfor-

pligtelse ved at sætte mere fokus på kommunernes behov for rådgivning. Det er endvidere

tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i forbindelse med udarbejdelsen

af en ny bekendtgørelse og vejledning til sundhedsaftalerne vil indgå en ramme for samar-

bejdet mellem kommuner og regioner om rådgivningsforpligtelse.

III.

Næste skridt i sagen

17. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde med at sætte nationale mål for ud-

viklingen i danskernes sundhedstilstand, som kan danne ramme for kommunernes fo-

rebyggelsesindsats.

Lone Strøm