Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

Finansudvalget 2013-14
SB 21 8
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om revisionen af

EU-midler i Danmark i 2011

Februar

2013

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 21/2011 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af

16. januar 2013

Skatteministerens redegørelse af 22. januar 2013

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 22. januar 2013

Finansministerens redegørelse af 23. januar 2013

Ministeren for by, bolig og landdistrikters redegørelse af 23. januar 2013

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 24. januar 2013

19. februar 2013

RN 1301/13

1. Dette notat handler om de initiativer, som ministrene har sat i værk som følge af Stats-

revisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg finder samlet set ministrenes redegørelser tilfredsstillende, da redegørelserne

har forholdt sig til såvel Statsrevisorernes bemærkninger som beretningens indhold

og konklusioner.

Regnskabsforvaltningen af EU’s landbrugsordninger i Danmark fungerer samlet set

tilfredsstillende, dog blev arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen ikke

gennemført tilfredsstillende. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter

Fødevareministeriet) har iværksat en række tiltag til forbedring af kontrollen.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Fødevareministeriets arbejde med at forbedre arealkontrollen og krydsoverens-

stemmelseskontrollen.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

De konstaterede svagheder på landbrugsområdet har i perioden 2002-2011 givet an-

ledning til en række underkendelsessager fra EU mod Danmark med krav om tilbage-

betaling af ca. 1 mia. kr. Heraf vedrører 750 mio. kr. en underkendelse fra 2009, som

Fødevareministeriet har indbragt for EU-Domstolen. EU-Domstolen har i juli 2012 af-

gjort, at den største sag om underkendelse på 750 mio. kr. står ved magt. De danske

myndigheder har anket dommen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Fødevareministeriets arbejde med at minimere risikoen for underkendelser.

Rigsrevisionens undersøgelse af 4 udvalgte tilskudsordninger under Den Europæiske

Regionalfond (Regionalfonden), Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

(Landdistriktsfonden) og Den Europæiske Fiskerifond (Fiskerifonden) på Bornholm

viste, at der i mindre omfang var opstillet effektmål på nationalt og regionalt/lokalt ni-

veau. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministe-

riet for By, Bolig og Landdistrikter gør en større og en mere sammenhængende ind-

sats i forhold til at opstille effektmål og undersøge effekterne af tilskudsordningerne.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Erhvervs- og Vækstministeriets og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ar-

bejde med opstilling af effektmål og måling af effekten af tilskudsordningerne.

Vedrørende EU-udgifterne konstaterer Rigsrevisionen, at SKAT har gennemført et

målrettet arbejde for at forbedre kvaliteten i fortoldningen og dermed sikre en mere

korrekt opkrævning af toldindtægterne. Rigsrevisionen finder dog, at der fortsat er be-

hov for, at SKAT har fokus på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



SKATs initiativer for at forbedre kvaliteten i fortoldningen.

Jeg lukker beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 og orienterer

Statsrevisorerne om min opfølgning på sagen i de kommende beretninger om revi-

sionen af EU-midler i Danmark.

Baggrund

2. Jeg afgav i november 2012 en beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011. I

2011 havde Danmark samlet EU-indtægter på 8,7 mia. kr. og EU-udgifter på 18,7 mia. kr.

3. Formålet med beretningen var at undersøge, om forvaltningen af EU-midlerne i Danmark

samlet set fungerede tilfredsstillende. Beretningen for 2011 fokuserede på 3 delformål ud

fra en vurdering af væsentlighed og risiko:



Var administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet tilfreds-

stillende, og medvirkede arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen til at si-

kre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af området?

Var de initiativer, som Fødevareministeriet havde taget for at mindske det beløbsmæs-

sige omfang af underkendelser mod Danmark, tilfredsstillende?

Var der opstillet effektmål for Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden på

Bornholm, og var det muligt at måle effekten af de givne tilskud?



Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

FødevareErhverv (NaturErhvervstyrelsen) under Fødevareministeriet administrerer EU’s

landbrugsstøtteordninger.

Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet administrerer forvaltningen af til-

skud til projekter, der støttes af EU’s strukturfonde.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for tilrettelæggelsen og administratio-

nen af politikken for Landdistriktsfonden og Fiskerifonden, der er udlagt til lokale aktionsgrup-

per, mens sagsbehandling af ansøgninger, udbetaling af tilskud mv. udføres på ministeriets

vegne af NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet.

Endelig administrerer Skatteministeriet afregningen af Danmarks udgifter til EU.

4. Statsrevisorerne konstaterede, at regnskabsforvaltningen fungerede tilfredsstillende, og

at regnskabet var retvisende.

Statsrevisorerne konstaterede endvidere, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

i 2011 var udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og gav et retvi-

sende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle stilling ved årets udløb. Forvalt-

ningen af EU-midler i Danmark var samlet set tilfredsstillende, og transaktionerne var som

helhed lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med Europa-Kommissionens og Mini-

sterrådets bestemmelser.

Statsrevisorerne fandt det imidlertid ikke tilfredsstillende, at det havde været nødvendigt for

Rigsrevisionen at afgive 3 supplerende oplysninger på landbrugsområdet om, at arealkon-

trollen og krydsoverensstemmelseskontrollen ikke fungerede helt tilfredsstillende, og at de

konstaterede svagheder på landbrugsområdet gav anledning til underkendelser.

5. Dette notat indeholder min vurdering af de initiativer, som ministrene har iværksat som føl-

ge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af ministrenes redegørelser

6. I det følgende gennemgår jeg ministrenes redegørelser.

Statsregnskabets oplysninger om EU-midler i Danmark

7. Rigsrevisionen har med Finansministeriet gennem de seneste år drøftet muligheden for

at offentliggøre et konsolideret regnskab for EU-midlerne i Danmark. Det konsoliderede EU-

regnskab vil omfatte resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse samt noter med

uddybende oplysninger.

Finansministeriet har oplyst, at de lægger vægt på det gode samarbejde med Rigsrevisio-

nen om udarbejdelsen af et konsolideret EU-regnskab vedrørende alle de midler, der ind-

går i statsregnskabet.

Jeg vil fortsat følge arbejdet med at udvikle et konsolideret regnskab for EU-midlerne i Dan-

mark.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

Landbrugsordningerne under Fødevareministeriet

8. Statsrevisorerne konstaterede, at regnskabsforvaltningen af landbrugsordningerne i Dan-

mark fungerede tilfredsstillende, men konstaterede samtidig, at EU-regelsættet er meget

kompliceret for både forvaltning og landmænd. Statsrevisorerne fandt det dog ikke tilfreds-

stillende, at det fortsat er nødvendigt at afgive supplerende oplysninger på landbrugsområ-

det om:



At arealkontrollen fortsat ikke er tilfredsstillende. Fødevareministeriet og NaturErhverv-

styrelsen har sørget for en bedre organisering af kontrollen, men der er fortsat behov for

forbedringer af telemålingernes kvalitet.

At en række kommuner indberetter bemærkelsesværdigt få eller slet ingen landmænd

for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene.

At de konstaterede svagheder på landbrugsområdet har givet anledning til underkendel-

ser, dvs. krav om, at Danmark tilbagebetaler tidligere modtagne EU-midler på ca. 1 mia.

kr. i perioden 2002-2011. EU-Domstolen har i juli 2012 afgjort, at den største sag om un-

derkendelse på 750 mio. kr. står ved magt. De danske myndigheder har anket dommen.



9. Fødevareministeriet har oplyst, at der i 2012 er gjort en ekstra indsats for at forbedre te-

lemålingernes kvalitet. Arbejdsgangene for telemålingskontrollerne er fra 2012 ændret, så

de udførende kontrollører arbejder tættere sammen med de faglige sagsbehandlere. Dette

sikrer en tættere interaktion og videndeling mellem kontrollørerne, der udfører selve telemå-

lingskontrollen, og sagsbehandlerne, der efterfølgende godkender sagerne.

10. Fra 2011 er der indført anden sagsbehandling, hvor en erfaren sagsbehandler kontrol-

lerer den første sagsbehandlers arbejde og returnerer sagen, hvis den ikke er 100 % i orden.

Derudover er der indført en systematisk kvalitetskontrol af telemålingskontrollen, hvor sager-

ne udvælges og kontrolleres efter den samme metode, som anvendes til den EU-bestemte

validitetstest af markbloktemaet (ETS-testen). Den systematiske kvalitetskontrol er indført

for at måle, om NaturErhvervstyrelsen kvalitetsmæssigt ligger inden for EU’s generelle kvali-

tetsnormer ved gennemførelsen af telemålingskontrollen, og for at sikre en hurtig indgriben,

eventuelt med korrigerende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Før denne metode

blev indført, blev kvalitetskontrollen først udført efter kontrollens afslutning.

Fødevareministeriet vurderer, at dette samlet har givet et kvalitetsløft af kontrolgrundlaget

for de ansøgninger, der kan afsluttes ved hjælp af telemåling, eller som skal følges op i fel-

ten af kontrollørerne.

11. Jeg finder de iværksatte tiltag tilfredsstillende og vil fortsat følge arbejdet med at forbed-

re arealkontrollen.

12. Vedrørende krydsoverensstemmelseskontrollen har fødevareministeren oplyst, at Natur-

Erhvervstyrelsen i de seneste år har påpeget over for kommunerne, at manglende opfyldel-

se af forpligtelserne i forbindelse med krydsoverensstemmelse indebærer en risiko for uret-

mæssig udbetaling af landbrugsstøtte, hvilket således udgør en risiko for underkendelse

og dermed en statsfinansiel risiko. Der er i december 2012 sendt breve til de kommuner,

hvor antallet af krydsoverensstemmelsesindberetninger pr. tilsynsbesøg afviger væsentligt

fra gennemsnittet af indberetninger for alle danske kommuner. I øjeblikket er der en dialog

herom med en række af disse kommuner og med Kommunernes Landsforening og Miljø-

styrelsen, der er statslig ressortmyndighed for hovedparten af de krydsoverensstemmelses-

krav, som kommunerne kontrollerer.

De kommuner, der ikke af egen drift henvender sig på baggrund af NaturErhvervstyrelsens

krav, vil blive kontaktet i begyndelsen af 2013 med henblik på en kortlægning af årsagerne

til den lave indberetningsfrekvens.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

Fødevareministeren har bemærket Rigsrevisionens anbefaling om, at tilsynsmodellen bør

genovervejes for at sikre en ensartet kvalitet i kontrollen. Fødevareministeriet har valgt at

benytte de eksisterende myndigheder, herunder kommunerne, til at gennemføre krydsover-

ensstemmelseskontrollen, hvilket b.la. indebærer, at NaturErhvervstyrelsen ikke har instruks-

beføjelser over for kommunerne. I forbindelse med at der følges op på de relevante kommu-

ner, vil ministeren se på ændringer i forhold til kontrolmodellen.

13. Jeg finder de iværksatte tiltag tilfredsstillende og vil fortsat følge arbejdet med at forbed-

re krydsoverensstemmelseskontrollen. Jeg finder det endvidere tilfredsstillende, at fødeva-

reministeren vil se på mulighederne for at ændre den nuværende kontrolmodel.

Underkendelser

14. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at de konstaterede svagheder på land-

brugsområdet havde givet anledning til underkendelser med krav om, at Danmark skulle

tilbagebetale tidligere modtagne EU-midler på ca. 1 mia. kr. i perioden 2002-2011. EU-Dom-

stolen har i juli 2012 afgjort, at den største sag om underkendelse på ca. 750 mio. kr. ved-

rørende hektarstøtte står ved magt. De danske myndigheder har anket dommen.

15. Hektarstøttesagen, som vedrører perioden 2002-2004, udgør langt størstedelen af den

samlede underkendelse på ca. 1 mia. kr. Denne sag adskiller sig fra de øvrige underken-

delsessager, idet sagens hovedspørgsmål ifølge de danske myndigheders opfattelse er, om

de danske regler for plejen af udtagne arealer var i overensstemmelse med EU-reglerne.

De øvrige underkendelsessager drejer sig typisk om svagheder ved kontrollen af forskellige

støttebetingelser og om manglende indførelse af normer for god landbrugs- og miljømæs-

sig stand og krydsoverensstemmelseskrav.

16. Fødevareministeriet har igangsat et analysearbejde for at vurdere mulige forbedrings-

potentialer i administrationen af EU’s landbrugsstøtte i Danmark. Analysen sker med afsæt

i den aktuelle administration og de initiativer til forbedringer af administrationen, som Natur-

Erhvervstyrelsen er i færd med at implementere i forlængelse af ”Projekt Bedre Kontrol” for

arealstøtten og et tilsvarende projekt ”Wupti” for projektstøtteområdet. Analysen gennemfø-

res i samarbejde med et privat konsulentfirma og omfatter bl.a. en benchmarking på udvalg-

te områder i forhold til administrationen i sammenlignelige medlemsstater. Analysen omfat-

ter endvidere en vurdering af mulige forbedringspotentialer i forhold til telemålingskontrol-

len og kontrolmodellen for krydsoverensstemmelse. Det forventes, at analysen er færdig i

1. kvartal 2013.

17. Jeg finder de iværksatte tiltag tilfredsstillende og vil fortsat følge arbejdet med at mini-

mere underkendelser.

Effekten af projekttilskud for Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden

på Bornholm

18. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at der for de 4 udvalgte tilskudsordninger under

Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden i mindre omfang var opstillet effekt-

mål på nationalt og regionalt/lokalt niveau. Rigsrevisionen anbefalede, at såvel Erhvervs-

og Vækstministeriet som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gør en større og mere

sammenhængende indsats i forhold til at opstille effektmål og undersøge effekterne af an-

vendelse af EU-midler inden for de forskellige tilskudsordninger.

Erhvervsstyrelsen, der varetager administrationen af Regionalfonden, er enig i, at der er be-

hov for at fortsætte bestræbelserne på, at der kan foretages måling af effekterne af struk-

turfondsindsatsen. Styrelsen har i samarbejde med de regionale vækstforas sekretariater

de seneste år igangsat en række tiltag på effekt- og evalueringsområdet. Styrelsen oplyser,

at der er udarbejdet en evalueringsguide for strukturfondsprojekter, og at en række projek-

ter, som er finansieret af strukturfondsmidler, er blevet effektmålt med avancerede effekt-

målingsmetoder. I disse effektmålinger sættes der bl.a. fokus på projekternes jobskabelse.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

Rigsrevisionens undersøgelse viste endvidere et behov for en bedre koordinering af arbej-

det med effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Erhvervs- og Vækst-

ministeriet har her oplyst, at Erhvervsstyrelsen vil sikre koordinering i et evalueringsnetværk

af repræsentanter fra de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen.

19. Ministeren for by, bolig og landdistrikter har noteret sig Rigsrevisionens anbefalinger om

at styrke effektvurderingen og sammenhængen mellem det nationale og lokale niveau. Mi-

nisteren oplyser, at der p.t. pågår et arbejde i ministeriet med udmøntning af de kommende

landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer for perioden 2014-2020. Dette sker i et sam-

arbejde med bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet og Fødevareministeriet.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter oplyser endvidere, at Rigsrevisionens anbefaling om

mere specifikke og præcise effektmål samt dokumentation for opnåede effekter vil blive ind-

arbejdet i de kommende landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer og i de lokale aktions-

gruppers udviklingsstrategier. Derudover vil der i henhold til EU’s forordningsforslag være

krav om nedsættelse af en ekspertgruppe e.l., der skal vurdere og udvælge de lokale udvik-

lingsstrategier. Ministeren har på denne baggrund tiltro til, at der i den nye programperiode

vil være større samordning og mere fokus på de lokale strategiers mål og effekter.

20. Rigsrevisionen anbefalede endvidere, at der ved afslutningen af programperioden fore-

tages en mere systematisk faglig vurdering af udviklingsstrategien. Ministeren for by, bolig

og landdistrikter har oplyst, at han ved afslutningen af de lokale aktionsgruppers arbejde i

perioden 2007-2013 vil tage initiativ til, at de lokale aktionsgrupper udarbejder systematiske

faglige vurderinger af deres udviklingsstrategier. Ministeren oplyser, at han vil inddrage

NaturErhvervstyrelsen, kommuner og regioner for at evaluere og vurdere ordningernes gen-

nemførelse og effekter.

21. Jeg finder de iværksatte tiltag tilfredsstillende og vil fortsat følge ministeriernes arbejde

med opstilling af effektmål og måling af effekterne vedrørende de 4 tilskudsordninger.

EU-udgifterne

22. Skatteministeren noterer sig, at Statsrevisorerne har konkluderet, at regnskabet for EU-

indtægter og EU-udgifter i 2011 – herunder de dele, der sorterer under skatteministerens

ressortområde – er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og

giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle stilling ved årets

udløb.

23. Rigsrevisionen konkluderede endvidere, at SKAT har gennemført et målrettet arbejde

for at forbedre kvaliteten i fortoldningen og dermed sikre en mere korrekt opkrævning af

toldindtægterne. Rigsrevisionen finder dog, at der fortsat er behov for, at SKAT har fokus

på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

24. Skatteministeren oplyser, at der er iværksat en række aktiviteter, der skal forbedre virk-

somhedernes fortoldningsangivelser. Arbejdet målrettes bl.a. mod de virksomheder, som i

tidligere undersøgelser har vist et højt fejlniveau, og tager udgangspunkt i en specifik vej-

ledning af disse virksomheder.

25. Jeg finder det tilfredsstillende, at SKAT har iværksat en række initiativer for at mindske

antallet af fejl i toldangivelserne. Jeg vil følge SKATs initiativer for at forbedre kvaliteten i

fortoldninger.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 8: Rigsrevisors notat af 19. februar 2013

III.

Næste skridt i sagen

26. Jeg vil i de kommende beretninger om revisionen af EU-midler i Danmark følge:



Fødevareministeriets arbejde med at forbedre arealkontrollen og krydsoverensstemmel-

seskontrollen

Fødevareministeriets arbejde med at minimere risikoen for underkendelser

Erhvervs- og Vækstministeriets og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters arbejde

med opstilling af effektmål og måling af effekten af tilskudsordningerne

SKATs initiativer for at forbedre kvaliteten i fortoldningen.

Lone Strøm