Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Finansudvalget 2011-12
SB 21 1
Offentligt

21/2011

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2011

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

21/2011

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2011

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren, erhvervs- og vækstministeren, ministeren for by, bolig og landdistrikter, ministeren for forskning, innovation

og videregående uddannelser, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt skatteministeren afgiver en redegørelse til

beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo marts 2013.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-2877

ISBN 978-87-7434-392-9

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 14. november 2012

BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2011

EU-midler revideres af Rigsrevisionen i det omfang, de indgår i statsregnskabet.

Statsrevisorerne finder det positivt, at erklæringen om revisionen af EU-midler i Dan-

mark afgives i en særlig beretning, da det tydeliggør Rigsrevisionens overordnede

vurdering af EU-midler i Danmark. Beretningen kan fx bidrage til det arbejde, som

Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og medlemslandenes rigsre-

visioner udfører i bestræbelserne på at forbedre forvaltningen af EU-midler.

EU-indtægterne er i statsregnskabet for 2011 opgjort til ca. 8,7 mia. kr., og EU-udgif-

terne er opgjort til ca. 18,7 mia. kr.

Europa-Kommissionen yder derudover tilskud direkte til private og selvejende insti-

tutioner. Universiteterne modtog fx 573,2 mio. kr. i 2011 i direkte projekttilskud.

Statsrevisorerne konstaterer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgif-

ter i 2011 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler

og giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle

stilling ved årets udløb. Forvaltningen af EU-midler i Danmark er samlet set til-

fredsstillende, og transaktionerne er som helhed lovlige, formelt rigtige og i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens og Ministerrådets bestemmel-

ser.

EU-regelsættet er meget kompliceret for både forvaltning og landmænd, men Stats-

revisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at det fortsat er nødvendigt at afgive

sup-

plerende oplysninger

på landbrugsområdet om:



At arealkontrollen fortsat ikke er tilfredsstillende. Fødevareministeriet og Natur-

Erhvervstyrelsen har sørget for en bedre organisering af kontrollen, men der er

fortsat behov for forbedringer af telemålingernes kvalitet.

At en række kommuner indberetter bemærkelsesværdigt få eller slet ingen land-

mænd for overtrædelser af krydsoverensstemmelseskravene.

At de konstaterede svagheder på landbrugsområdet har givet anledning til under-

kendelser, dvs. krav om, at Danmark tilbagebetaler tidligere modtagne EU-midler

på ca. 1 mia. kr. i perioden 2002-2011. EU-Domstolen har i juli 2012 afgjort, at den

største sag om underkendelse på 750 mio. kr. står ved magt. De danske myndig-

heder har anket dommen.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen



Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2011

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 7. Fi-

nansministeriet, § 8. Økonomi- og Erhvervsministe-

riet, § 9. Skatteministeriet, § 19. Ministeriet for Vi-

denskab, Teknologi og Udvikling, § 24. Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og § 38. Skatter

og afgifter. Ved kongelig resolution har følgende mi-

nisterier fået nye betegnelser, og som følge af res-

sortomlægning indgår følgende nye ministerier i un-

dersøgelsen: § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet,

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-

regående Uddannelser.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Indholdsfortegnelse

II.

III.

IV.

Erklæring om EU-midler i Danmark i 2011 .................................................................. 1

Introduktion .................................................................................................................. 3

De væsentligste resultater ........................................................................................... 5

Statsregnskabets oplysninger om EU-midler i Danmark ............................................. 9

Landbrugsordningerne under Fødevareministeriet .................................................... 13

Baggrundsoplysninger om enkeltbetalingsordningen ......................................... 14

Telemålingskontrollen ......................................................................................... 16

Europa-Kommissionens koncept til vurdering af markkortsystemet ................... 18

Krydsoverensstemmelseskontrollen på miljøområdet ........................................ 19

Opfølgning på ”Projekt Bedre Kontrol” ................................................................ 23

Underkendelser.......................................................................................................... 24

Forløbet af underkendelser på landbrugsområdet .............................................. 25

Underkendelser på landbrugsområdet i EU frem til 2012 ................................... 25

Aktuelle underkendelser mod Danmark og Fødevareministeriets

håndtering heraf .................................................................................................. 28

VI.

VII.

Effekten af de EU-midler, der er givet til Bornholm .................................................... 30

Fondenes anvendelsesområde........................................................................... 32

De opstillede effektmål........................................................................................ 33

Effektmålenes betydning for indstilling af projekter............................................. 35

Måling af projekternes effekt ............................................................................... 36

Koordinering mellem nationalt og regionalt/lokalt niveau ................................... 37

Samarbejdet mellem fondene på Bornholm........................................................ 38

VIII.

EU-udgifter ................................................................................................................. 39

Moms- og BNI-bidrag .......................................................................................... 39

De danske toldindtægter ..................................................................................... 39

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 41

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 8. Økonomi- og Er-

hvervsministeriet, § 9. Skatteministeriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling, § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og § 38. Skatter

og afgifter. Ved kongelig resolution har følgende ministerier fået nye betegnelser,

og som følge af ressortomlægning indgår følgende nye ministerier i undersøgelsen:

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,

§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Ved regeringsskiftet i 2011 har der været en ressortomlægning, der bl.a. betyder,

at det i dag er andre ministre, der har ansvaret for områderne. Hertil kommer, at

revisionssager omtalt i denne beretning i flere tilfælde udspringer af forhold fra

tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er omtalt i Endelig betænkning over

statsregnskabet. På den baggrund har Rigsrevisionen fundet det rigtigst ikke at

opliste alle ministrene.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2011

I. Erklæring om EU-midler i Danmark i 2011

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2011

Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2011

er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regnskaberne

giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finan-

sielle stilling ved regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2011 for EU-indtægter og EU-

udgifter, som helhed betragtet er lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med

de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen og Ministerrådet.

Rigsrevisionen har følgende supplerende oplysninger om telekontrollen, krydsover-

ensstemmelseskontrollen og underkendelserne:



Rigsrevisionen konstaterede i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-

midler i Danmark i 2010, at telekontrollen ikke forløb tilfredsstillende, idet der blev

konstateret fejl i knap halvdelen af telemålingerne, som Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri (herefter Fødevareministeriet) udførte i samarbejde med Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet. Rigsrevisionen har for

2011 konstateret, at der er sket en række væsentlige forbedringer i organiseringen

af kontrollen, der bl.a. skal ses i sammenhæng med, at NaturErhvervstyrelsen har

hjemtaget væsentlige dele af telemålingen i 2011, og at der er sket en bedre sy-

stemunderstøttelse af telemålingen. Styrelsens kvalitetskontrol af telemålingen for

2011 viser dog fortsat fejl, og at der er behov for forbedringer af kvaliteten af tele-

målingerne. NaturErhvervstyrelsens analyse af baggrunden herfor viser, at det ik-

ke altid som forventet er muligt at se markafgrænsning og fradragsarealer på bil-

ledmaterialet – primært på grund af skyggevirkning og optagevinkel. Det drejer

sig især om afgrænsningen ved dyrkningsgrænser og ikke mindst langs læhegn,

skovområder og visse typer fradragsarealer (markveje kontra kørespor). Først ved

en konkret besigtigelse vil det være muligt at konstatere, om der er medtaget for

meget areal. Rigsrevisionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at der er

foretaget opfølgende fysiske besigtigelser i 97 % af telekontrollerne for at undgå

fremtidige underkendelser fra Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2011



Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk for-

hold mellem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af

fundne krydsoverensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konsta-

teret samme udvikling og har identificeret en række kommuner, der gennem flere

år har indberettet meget få eller ingen landmænd for overtrædelse af krydsover-

ensstemmelseskravene. En række kommuner har således ikke givet nogen sank-

tioner på baggrund af deres 1 %-krydsoverensstemmelseskontrol i 2010 og 2011.

De danske myndigheder har valgt, at de fleste krydsoverensstemmelseskontrol-

ler på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fødevareministeriet in-

debærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn med

kommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelse

er der behov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen genover-

vejes, så der er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrol-

len, så der sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.

Europa-Kommissionen har inden for de seneste år rejst en række sager over for

Danmark om underkendelser (tilbagebetaling af tidligere modtaget EU-finansie-

ring) i størrelsesordenen ca. 1 mia. kr. i perioden 2002-2011. Den største sag ved-

rører underkendelse af udbetalt hektarstøtte på i alt 750 mio. kr. Fødevaremini-

steriet havde påklaget sagen til EU-Domstolen, da ministeriet ikke var enig i for-

udsætningerne for Europa-Kommissionens afgørelse. Sagen blev afgjort den 3.

juli 2012. EU-Domstolen frifandt Europa-Kommissionen, så underkendelsen på

750 mio. kr. står ved magt. De danske myndigheder har anket dommen, da det

er de danske myndigheders opfattelse, at dommen er behæftet med visse retslige

mangler, der med rette kan anfægtes under en anke, og at anke af dommen vil

kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark.



Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

INTRODUKTION

II. Introduktion

1. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-

mark har betalt til EU (EU-udgifter).

Set fra EU’s side vil de danske indtægter og udgifter være henholdsvis udgifter og indtæg-

ter. Rigsrevisionen har i denne beretning valgt at lade udgangspunktet være Danmark. Op-

gørelsen af indtægter og udgifter er dermed i overensstemmelse med definitionen i stats-

regnskabet.

2. Revisionen har i 2011 omfattet EU-indtægter fra landbrugsordninger under Fødevaremi-

nisteriet, strukturfondene under Økonomi- og Erhvervsministeriet samt EU-udgifter under

Skatteministeriet.

3. Formålet med revisionen er at vurdere, om regnskabsforvaltningen af EU-midler i Dan-

mark samlet set fungerer tilfredsstillende.

4. Rigsrevisionen har i 2011 fokuseret revisionen af EU-indtægter på 3 delformål ud fra en

vurdering af væsentlighed og risiko:

Landbrugsstøtte



Er administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet tilfreds-

stillende, og medvirker arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen til at sikre

en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af området?

Underkendelser



Er de initiativer, som Fødevareministeriet har taget for at mindske det beløbsmæssige

omfang af underkendelser mod Danmark, tilfredsstillende?

Effekten af lokale projekter, som modtager EU-støtte



Er der opstillet effektmål for Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden), Den Euro-

pæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden) og Den Europæiske

Fiskerifond (Fiskerifonden) på Bornholm, og er det muligt at måle effekten af de givne

tilskud?

5. Rigsrevisionens erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 fremgår af kap I.

Kap. III indeholder en oversigt over de væsentligste konklusioner, som udgør grundlaget for

erklæringen. I kap. IV gengives statsregnskabets opgørelse af EU-indtægter og EU-udgif-

ter. Rigsrevisionens undersøgelse af arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen

indgår i kap. V om landbrugsstøtte. En beskrivelse af de danske underkendelser fremgår af

kap. VI. Effekten af lokale projekter, som modtager EU-støtte, er omtalt i kap. VII. Kap. VIII

omfatter en kort omtale af resultaterne vedrørende de bidrag, som Danmark har betalt til EU

(EU-udgifter på skatteområdet).

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

INTRODUKTION

6. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-

ende Uddannelser, Fødevareministeriet og Skatteministeriet, hvis bemærkninger i videst mu-

ligt omfang er indarbejdet.

7. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER

III. De væsentligste resultater

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen foretager årligt revision af EU-indtægter og EU-udgifter, som

Danmark henholdsvis modtager fra EU og betaler til EU. Hovedparten af EU-ind-

tægterne vedrører tilskud til landmænd, der gives gennem en række landbrugs-

ordninger, hovedsageligt enkeltbetalingsordningen. Det er Rigsrevisionens vur-

dering, at forvaltningen af landbrugsordningerne generelt fungerer tilfredsstil-

lende, men at dele af forvaltningen vedrørende arealkontrollen og krydsover-

ensstemmelseskontrollen ikke fungerer helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens

undersøgelse har således vist fejl og uensartet kvalitet i disse 2 kontroltyper.

Med hensyn til arealkontrollen, der i væsentligt omfang udføres som telekon-

trol, viser revisionen, at denne kontrolmetode fortsat er mindre præcis og i nog-

le tilfælde tager for store arealer med i forhold til kontrolopmålinger. Med hen-

syn til krydsoverensstemmelseskontrollen på miljøområdet, der hovedsageligt

udføres af kommunerne, viser resultaterne af denne kontrol, at der for nogle

kommuners vedkommende er et urealistisk forhold mellem antallet af miljøtil-

syn og antallet af krydsoverensstemmelsesovertrædelser. En række kommuner

har således ikke givet nogen sanktioner på baggrund af deres 1 %-krydsover-

ensstemmelseskontrol i 2010 og 2011.

Rigsrevisionens undersøgelse af finansielle underkendelser fra Europa-Kom-

missionen viser, at Danmark i perioden 2002-2012 har tilbagebetalt ca. 1 mia.

kr., svarende til 1,2 % modtaget støtte fra EU. For de lande, der har været med-

lem af EU i hele denne periode, var den gennemsnitlige underkendelsesprocent

på 1,4. Ultimo august 2012 var der endvidere i alt 19 sager om underkendelser

mod Danmark. 9 sager er afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10

sager er endnu ikke afsluttet. Fødevareministeriet har i alle sagerne søgt at gå

i dialog med Europa-Kommissionen, fx ved at fremlægge nye data eller argu-

mentere for sin fortolkning af forordningens krav for dermed at nedbringe det

økonomiske omfang af underkendelserne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER

Rigsrevisionen har i år haft særligt fokus på de tilskud, der gives til yderområ-

derne af Danmark gennem Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifon-

den. Hensigten med tilskuddene er at sikre øget vækst, beskæftigelse og aktivi-

teter i yderområderne af Danmark. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der

for 4 udvalgte tilskudsordninger under Regionalfonden, Landdistriktsfonden og

Fiskerifonden kun i mindre omfang er opstillet effektmål på nationalt og regio-

nalt/lokalt niveau. Rigsrevisionen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstministeriet

og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gør en større og mere sammen-

hængende indsats i forhold til opstilling af effektmål og undersøgelse af effek-

terne af anvendelsen af EU-midler inden for de forskellige tilskudsordninger.

EU-udgifterne udgjorde i 2011 i alt ca. 18,7 mia. kr., hvoraf told- og landbrugs-

afgifterne udgjorde ca. 2,3 mia. kr. Rigsrevisionen vurderer, at forvaltningen

af EU-udgifterne generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat behov for, at

SKAT har fokus på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Er administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet til-

fredsstillende, og medvirker arealkontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen til

at sikre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af området?

Telekontrollen var bedre organiseret og forløb mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010,

men revisionsresultaterne viser, at telekontrollen som kontrolmetode som forventet

fortsat er lidt mindre præcis end fysisk kontrol på stedet. Dette betyder, at der i nogle

tilfælde tages lidt større arealer med i forhold til resultaterne af de fysiske kontrolop-

målinger. Der er især problemer med korrekt afgræsning ved dyrkningsgrænser så-

som læhegn, skovområder og ved håndtering af visse typer fradragsarealer. Rigsre-

visionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at der er foretaget opfølgende

fysiske besigtigelser i 97 % af telekontrollerne for at undgå fremtidige underkendelser

fra Europa-Kommissionen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er sket forbedringer i markbloksyste-

met, så Danmark i 2011 har opfyldt flere af kriterierne i EU’s testsystem end i 2010.

Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at der er iværksat en række initiativer,

som NaturErhvervstyrelsen forventer vil forbedre de danske resultater i EU’s testsy-

stem.

Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk forhold

mellem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundne

krydsoverensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konstateret sam-

me udvikling og har identificeret en række kommuner, der gennem flere år har indbe-

rettet meget få eller ingen landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelses-

kravene. En række kommuner har således ikke givet nogen sanktioner på baggrund

af deres 1 %-krydsoverensstemmelseskontrol i 2010 og 2011. De danske myndighe-

der har valgt, at de fleste krydsoverensstemmelseskontroller på miljøområdet gen-

nemføres af kommunerne. Ifølge Fødevareministeriet indebærer den valgte model, at

ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn med kommunernes krydsoverensstem-

melseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der behov for, at organiseringen

af krydsoverensstemmelseskontrollen genovervejes, så der er en central myndighed,

der har det overordnede ansvar for kontrollen, så der sikres en ensartet kvalitet af

kontrollen.

Rigsrevisionens gennemgang af ”Projekt Bedre Kontrol” viser, at NaturErhvervstyrel-

sen har taget en række initiativer, der har forbedret arealkontrollen, men at der fort-

sat er en række områder, bl.a. telekontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen,

hvor effekten endnu ikke har vist sig. Rigsrevisionen finder det på den baggrund til-

fredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan på de om-

råder, hvor der fortsat er behov for forbedringer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER

Er de initiativer, som Fødevareministeriet har taget for at mindske det beløbsmæs-

sige omfang af underkendelser mod Danmark, tilfredsstillende?

Ultimo august 2012 var der i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark. 9 sager

er afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10 sager er endnu ikke afsluttet.

Fødevareministeriet har i alle sagerne søgt at gå i dialog med Europa-Kommissionen,

fx ved at fremlægge nye data eller argumentere for sin fortolkning af forordningens

krav for dermed at nedbringe det økonomiske omfang af underkendelserne. Rigsre-

visionen finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at Europa-Kommissionen har fundet

anledning til at rejse i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark, men konstate-

rer samtidig, at sagernes væsentlighed har været faldende i perioden 2002-2012.

Den væsentligste sag vedrører hektarstøtte for perioden 2002-2004 med en under-

kendelse på 750 mio. kr. De danske myndigheder har indbragt sagen for EU-Domsto-

len med påstand om bortfald, subsidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli

2012 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen og opretholdt Europa-Kommissionens be-

slutning. De danske myndigheder har anket dommen, da det er de danske myndig-

heders opfattelse, at dommen er behæftet med visse retslige mangler, der med rette

kan anfægtes under en anke, og at anke af dommen vil kunne føre til et mere gunstigt

resultat for Danmark.

Er der opstillet effektmål for Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden

på Bornholm, og er det muligt at måle effekten af de givne tilskud?

Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke i tilknytning til Regionalfondens overordnede

formål er opstillet mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt af program-

met. De 3 underliggende effektmål for programperioden vedrørende innovation, an-

vendelse af informations- og kommunikationsteknologi samt iværksætteri er meget

brede og upræcise. Rigsrevisionen finder, at der i tilknytning til Regionalfondens over-

ordnede formål bør opstilles mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt.

Der bør også opstilles underliggende effektmål for programperioden, som er mere

specifikke og præcise, og tolkningen af kravene bør uddybes i en vejledning. Rigsre-

visionen finder også, at Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora bør gøre en me-

re målrettet indsats for at dokumentere effekten.

Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bør vurdere, hvor-

dan ministeriet kan opstille effektmål for de forskellige tilskudsordninger, og hvordan

disse effekter kan undersøges. Endvidere bør sammenhængen mellem de centralt

fastsatte krav og krav på lokalt niveau forbedres.

Rigsrevisionen finder endelig, at der er behov for en bedre koordinering af arbejdet

med effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Det gælder dels

i forhold til den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og Bornholms

Vækstforum foretager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativer

fra henholdsvis Erhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Samme situa-

tion gør sig gældende for ordninger under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudvik-

lingsprogrammet, hvor der også er behov for en samordnet indsats, der sikrer en til-

strækkelig opfølgning på effekterne af programmerne mellem Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter og de lokale aktionsgrupper (LAG’erne).

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

STATSREGNSKABETS OPLYSNINGER OM EU-MIDLER I DANMARK

IV. Statsregnskabets oplysninger om EU-

midler i Danmark

8. I statsregnskabet for 2011 har Finansministeriet opstillet en oversigt over de indtægter,

som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Danmark har betalt

til EU (EU-udgifter). I tabel 1 er statsregnskabets opgørelse vist.

Tabel 1. EU-indtægter og EU-udgifter i 2011

(Mio. kr.)

EU-indtægter:

Landbrugs- og strukturfonde

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Socialfond

Den Europæiske Regionalfond

Den Europæiske Fiskerifond

Ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde

Forskning og udvikling

Undervisningsområdet

Transportinfrastruktur

Øvrige EU-indtægter

EU-indtægter i alt

EU-udgifter:

Formålsbestemte udgifter

Bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond

Bidrag til Det Europæiske Synkrotronstrålingscenter

Bidrag til Helsinki-Kommissionen

Bidrag til Det Europæiske Miljøkontor

Bidrag til det finansielle instrument for miljøet

Skatter og afgifter

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for BNI

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for moms

Andel af told- og landbrugsafgifter fratrukket opkrævningsomkostninger

Medansvarsafgift, mælk

EU-udgifter i alt

12.796,8

3.005,8

2.338,4

63,6

18.714,4

501,2

6,5

1,6

0,2

18.204,7

509,7

39,4

8,2

5,7

329,7

8.707,4

6.948,3

524,0

518,0

241,3

92,7

53,3

8.324,3

Note: På grund af statsregnskabets afrundingspraksis summerer decimalerne ikke nøjagtigt op.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

STATSREGNSKABETS OPLYSNINGER OM EU-MIDLER I DANMARK

Tabel 1 er struktureret således, at der på indtægtssiden skelnes mellem landbrugs- og struk-

turfonde, ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde og øvrige EU-indtægter, mens der

på udgiftssiden skelnes mellem de formålsbestemte udgifter og skatter og afgifter. Statsregn-

skabets opgørelser viser, at Danmark i 2011 samlet havde EU-indtægter på ca. 8,7 mia. kr.

og EU-udgifter på ca. 18,7 mia. kr.

EU-indtægter i form af Europa-Kommissionens direkte udbetalinger til private og selvejende

institutioner og organisationer indgår ikke i statsregnskabet og dermed heller ikke i tabellen.

Landbrugs- og strukturfonde

er ordninger under delt forvaltning, hvor forvaltningsmyndighe-

derne deler forvaltningsforpligtelsen med Europa-Kommissionen, hvilket indebærer, at de

udbetaler tilskud til støttemodtagere.

Ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde

omfat-

ter ordninger under direkte forvaltning, hvor Europa-Kommissionen udbetaler tilskud direkte

til statslige støttemodtagere.

Øvrige EU-indtægter

er overførsler fra Europa-Kommissionen

til staten, som konteringsmæssigt er uden for de 2 førnævnte indtægtskategorier.

EU-indtægterne

9. EU-indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene på i alt 8.324,3 mio. kr. i 2011 udgør

hovedparten af de samlede EU-indtægter. I forhold til landbrugs- og strukturfondene funge-

rer staten som mellemled i finansielle overførsler mellem EU og den endelige støttemodta-

ger. NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet varetager udbetalingen fra Den Euro-

pæiske Garantifond for Landbruget (Landbrugsgarantifonden), Landdistriktsfonden og Fi-

skerifonden. Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet varetager udbetalingen

fra henholdsvis Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Regionalfonden.

10. Landbrugsgarantifonden er beløbsmæssigt den væsentligste fond, og i 2011 blev der

givet støtte på i alt 6.948,3 mio. kr. til en række ordninger under fonden. Under Land-

brugs-garantifonden er den væsentligste ordning enkeltbetalingen, som i 2011 modtog

støtte på 6.568,9 mio. kr. og blev uddelt til ca. 46.500 landmænd. Fødevareministeriet har

oplyst, at ministeriet finder, at beløbet for Landbrugsgarantifonden bør være på 6.924,2

mio. kr., dvs. 24,1 mio. kr. lavere end i statsregnskabets opgørelse. Årsagen til afvigelsen

er, at nogle få institutioner under Justitsministeriet og Miljøministeriet har bogført hen-

holdsvis 4,5 mio. kr. og 28,8 mio. kr. vedrørende Landbrugsgarantifonden for de EU-

indtægter, institutionerne får for bl.a. besiddelse af landsbrugsarealer. Modsat har Fødeva-

reministeriet medtaget EU-indtægter på 9,2 mio. kr., der er bogført på NaturErhvervstyrel-

sens driftskonto, som ikke er medtaget i statsregnskabets opgørelse.

11. Det næststørste indtægtsbeløb fra EU vedrører strukturfondene, som består af Socialfon-

den og Regionalfonden. I 2011 udgjorde indtægten fra strukturfondene 759,3 mio. kr. med

en fordeling på 518 mio. kr. til Socialfonden og 241,3 mio.kr. til Regionalfonden.

12. Endvidere gives der EU-støtte til Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. I 2011 var EU-

indtægterne på henholdsvis 524 mio. kr. og 92,7 mio. kr. for disse 2 fonde. Gennem Land-

distriktsfonden bliver der primært givet tilskud til 3 formål:



forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

forbedring af miljøet og landskabet

forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af de øko-

nomiske aktiviteter.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

STATSREGNSKABETS OPLYSNINGER OM EU-MIDLER I DANMARK

De største indtægter i Landdistriktsfonden var i 2011 ”Udvikling i primært jordbrug” på 298,4

mio. kr. og ”Nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne” på 103,3 mio. kr.

Fiskerifondens indtægter går til strukturforanstaltninger mv. inden for fiskerisektoren. Føde-

vareministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at beløbet bør være 537,6 mio. kr. for Land-

distriktsfonden og 94,7 mio. kr. for Fiskerifonden. Dette skyldes, at der i Fødevareministeri-

ets opgørelse vedrørende Landdistriktsfonden er medtaget 11,9 mio. kr. til teknisk bistand

til administration af landdistriktsordningerne og 1,7 mio. kr. til vådområdeindsatsen for pro-

jektjord. For Fiskerifonden har Fødevareministeriet medtaget den tekniske bistand til admi-

nistration af denne ordning på 2 mio. kr., som ikke er indregnet i statsregnskabets opgørelse.

13. Ordninger uden for landbrugs- og strukturfondene vedrører hovedsageligt tilskud til EU-

projekter, der udbetales direkte fra EU til den endelige støttemodtager. Af tabel 1 fremgår

det, at der i 2011 blev givet tilskud til EU-projekter vedrørende ”Forskning

og udvikling”,

”Un-

dervisningsområdet”

og ”Transportinfrastruktur”. ”Forskning og udvikling” var i 2011 den stør-

ste post med tilskud på 39,4 mio. kr. Denne post er sammensat af projekter fra forskellige

ministerier, hvor Klima- og Energiministeriet modtog den største del af støtten på 16,8 mio.

kr., og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling modtog støtte på 9,8 mio. kr. For-

svarsministeriet, Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet modtog

den resterende del af disse tilskud.

Det skal bemærkes, at EU-indtægterne til selvejende institutioner, fx universiteterne, ikke

fremgår af tabellen. Det skyldes, at universiteterne på finansloven er opført som tilskuds-

modtagende institutioner, så det alene er tilskuddet fra staten, der indgår i finansloven og

efterfølgende i statsregnskabet.

14. Ifølge oplysninger fra universiteterne har universiteterne i 2011 modtaget tilskud fra

Europa-Kommissionen på 573,2 mio. kr. Europa-Kommissionen bevilger tilskud til et stort

antal projekter under en række af EU’s støtteprogrammer, hovedsageligt på forskningsom-

rådet. Universiteterne er de væsentligste støttemodtagere under Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelser. Af statsregnskabet fremgår det, at ministeriet

havde EU-indtægter på 18,6 mio. kr. i 2011. Derudover administrerede Styrelsen for Inter-

national Uddannelse på vegne af Europa-Kommissionen tilskud på 108,3 mio. kr.

15. De øvrige EU-indtægter på i alt 329,7 mio. kr. indeholder et bredt spektrum af forskelli-

ge EU-indtægter. Den væsentligste indtægt vedrører EU-tilskud fra Den Europæiske Fond

for Tilpasning til Globaliseringen på i alt 179,4 mio. kr. Endvidere vedrører de øvrige EU-

indtægter fx tilskud til de danske myndigheders administration af EU-ordningerne (teknisk

bistand) og tilskud til en række EU-projekter.

EU-udgifter

16. EU-udgifter er opdelt i

”Formålsbestemte udgifter”,

som udgør statens direkte bidrag til

programmer og projekter uden for EU’s almindelige budget, og

”Skatter og afgifter”,

der

dækker statens bidrag til EU’s egne indtægter, som indgår i EU’s almindelige budget. EU-

udgifterne udgjorde, jf. tabel 1, i alt ca. 18,7 mia. kr. Skatter og afgifter udgjorde ca. 18,2

mia. kr. eller 97 % heraf.

17. De formålsbestemte udgifter på ca. 3 % af EU-udgifterne, som primært kan henføres til

udgiften på 501,2 mio. kr., vedrører Danmarks bidrag til EU’s udviklingsbistand via Den Eu-

ropæiske Udviklingsfond (EUF). EUF er en fond, som har en programperiode på 5 år, og

har i perioden 2008-2013 et rådighedsbeløb på 22,7 mia. euro., som går til udviklingssam-

arbejde i bl.a. AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet).

18. EU-udgifterne under § 38. Skatter og afgifter er i statsregnskabet for 2011 opdelt i 3 ele-

menter. Det fremgår af tabel 1, at beløbet på ca. 18,2 mia. kr. består af bidrag efter det fæl-

les beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag) på ca. 12,8 mia. kr., bi-

drag efter det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (momsbidrag) på ca. 3 mia. kr.

og endelig told-og landbrugsafgifter på ca. 2,3 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

STATSREGNSKABETS OPLYSNINGER OM EU-MIDLER I DANMARK

Udvikling af et konsolideret EU-regnskab i Danmark

19. Rigsrevisionen har med Finansministeriet gennem de seneste år drøftet muligheden for

at offentliggøre et konsolideret regnskab for EU-midlerne i Danmark. Målet for Rigsrevisio-

nen har været, at Finansministeriet aflægger et konsolideret EU-regnskab vedrørende alle

de midler, der indgår i statsregnskabet.

20. Det konsoliderede EU-regnskab vil omfatte resultatopgørelse, balance og pengestrøms-

opgørelse samt noter med uddybende oplysninger. Det konsoliderede EU-regnskab vil der-

med belyse de forskellige finansielle aspekter af statens mellemværender med EU.

21. Finansministeriet skal gennemføre en række regel- og systemændringer, herunder præ-

ciseringer i statens kontoplan, for at kunne opstille et konsolideret EU-regnskab baseret på

klare og entydige regler. Disse ændringer skulle for det konsoliderede EU-regnskab for land-

brugsområdet have været på plads i løbet af efteråret 2011, så NaturErhvervstyrelsen fra

1. januar 2012 kunne kontere i henhold hertil, og et konsolideret EU-regnskab for landbrugs-

området kunne offentliggøres for 2012.

Finansministeriet har primo september 2012 oplyst, at NaturErhvervstyrelsen endnu ikke har

kunnet foretage disse konteringer, da NaturErhvervstyrelsen er ved at indføre et nyt økono-

misystem, som har vist sig at blive forsinket, bl.a. på grund af en række systemfejl. Finans-

ministeriet forventer trods forsinkelserne at opstille et EU-regnskab for landbrugsområdet

for 2012.

Finansministeriet skal endvidere ændre den statslige regnskabsstruktur, der ikke er opbyg-

get med henblik på, at der udarbejdes en særskilt balance på EU-området. Finansministe-

riet forventer at udarbejde et konsolideret EU-regnskab for 2013.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

V. Landbrugsordningerne under Fødevare-

ministeriet

Det er Rigsrevisionens vurdering, at forvaltningen af landbrugsordningerne generelt

fungerer tilfredsstillende, men at dele af forvaltningen vedrørende arealkontrollen og

krydsoverensstemmelseskontrollen ikke fungerer helt tilfredsstillende.

22. Fødevareministeriet tegner sig for ca. 7,5 mia. kr. af de samlede EU-indtægter på ca.

8,7 mia. kr., jf. kap. IV om statsregnskabets oplysninger om EU-midler i Danmark.

23. For at vurdere, om forvaltningen af landbrugsordningerne fungerer tilfredsstillende, har

Rigsrevisionen revideret enkeltbetalingsordningen, der med ca. 6,5 mia. kr. beløbsmæssigt

var den største støtteordning i 2011 og vedrørte udbetaling af landbrugsstøtte til ca. 46.500

landmænd.

Revisionen omfattede opfølgning på telemålingen under arealkontrollen, der blev omtalt i

beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Endvidere har

Rigsrevisionen undersøgt Europa-Kommissionens kvalitetstest af det danske markkortsy-

stem. Rigsrevisionen har desuden revideret krydsoverensstemmelseskontrollen, der også er

et element i de arealbaserede ordninger. Her har fokus været på den kontrol, som kommu-

nerne foretager på miljøområdet. Endelig indeholder kapitlet en vurdering af ”Projekt Bedre

Kontrol”, der blev afsluttet i 2011, og som havde til formål at sikre, at Danmark ikke fik flere

store underkendelser på arealordningerne.

24. Rigsrevisionens undersøgelse af landbrugsordningerne under Fødevareministeriet har

vist følgende:



Telekontrollen var bedre organiseret og forløb mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010,

men revisionsresultaterne viser, at telekontrollen som kontrolmetode som forventet fort-

sat er lidt mindre præcis end fysisk kontrol på stedet. Dette betyder, at der i nogle tilfæl-

de tages lidt større arealer med i forhold til resultaterne af de fysiske kontrolopmålinger.

Der er især problemer med korrekt afgræsning ved dyrkningsgrænser såsom læhegn,

skovområder og ved håndtering af visse typer fradragsarealer. Rigsrevisionen finder det

på den baggrund tilfredsstillende, at der er foretaget opfølgende fysiske besigtigelser i

97 % af telekontrollerne for at undgå fremtidige underkendelser fra Europa-Kommissio-

nen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er sket forbedringer i markbloksystemet,

så Danmark i 2011 har opfyldt flere af kriterierne i EU’s testsystem end i 2010. Rigsrevi-

sionen finder det også tilfredsstillende, at der er iværksat en række initiativer, som Natur-

Erhvervstyrelsen forventer vil forbedre de danske resultater i EU’s testsystem.



Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET



Rigsrevisionen har konstateret, at der i en række kommuner er et urealistisk forhold mel-

lem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundne krydsover-

ensstemmelsesovertrædelser. NaturErhvervstyrelsen har konstateret samme udvikling og

har identificeret en række kommuner, der gennem flere år har indberettet meget få eller

ingen landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene. En række kom-

muner har således ikke givet nogen sanktioner på baggrund af deres 1 %-krydsoverens-

stemmelseskontrol i 2010 og 2011. De danske myndigheder har valgt, at de fleste kryds-

overensstemmelseskontroller på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fø-

devareministeriet indebærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at fø-

re tilsyn med kommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens op-

fattelse er der behov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen gen-

overvejes, så der er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrol-

len, så der sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.

Rigsrevisionens gennemgang af ”Projekt Bedre Kontrol” viser, at NaturErhvervstyrelsen

har taget en række initiativer, der har forbedret arealkontrollen, men at der fortsat er en

række områder, bl.a. telekontrollen og krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor effekten

endnu ikke har vist sig. Rigsrevisionen finder det på den baggrund tilfredsstillende, at sty-

relsen har udarbejdet en handlingsplan på de områder, hvor der fortsat er behov for for-

bedringer.



Baggrundsoplysninger om enkeltbetalingsordningen

25. For at modtage støtte skal landmanden hvert år indsende en ansøgning til NaturErhverv-

styrelsen. Der skal både oplyses om de arealer, der ønskers støtte til, og de arealer, der ik-

ke ønskes støtte til, da reglerne om krydsoverensstemmelse gælder for hele bedriften og al-

le landmandens marker.

26. NaturErhvervstyrelsen foretager efter modtagelse af ansøgningen en sagsbehandling,

hvor arealoplysningerne i ansøgningen sammenholdes med oplysningerne fra NaturErhverv-

styrelsens markblokregister. Endvidere undersøges det, om landmanden råder over beta-

lingsrettigheder for arealerne.

27. I løbet af året foretages der stikprøvekontrol af, om landmanden har anført korrekt opmål-

te marker i ansøgningen. I henhold til EU-forordningerne skal det samlede antal kontroller

på stedet, der foretages hvert år, omfatte mindst 5 % af alle landmænd, der ansøger om støt-

te fra enkeltbetalingsordningen. I henhold til EU-forordningerne kan medlemslandene benyt-

te sig af muligheden for at foretage kontrol på stedet ved telemåling, der gennemføres ved

hjælp af satellitfotos eller flyfotos (ortofotos). Det er endvidere et krav, når medlemslandene

bruger telemåling, at der skal foretages billedtolkning af satellitfotos eller ortofotos af alle de

landbrugsmarker, som landmanden besidder, for at bedømme plantedækket og opmåle are-

alet. Endvidere skal der foretages fysisk kontrol på stedet af alle de marker, hvor billedtolk-

ningen – ifølge den ansvarlige myndighed (NaturErhvervstyrelsen) – ikke giver mulighed for

at foretage en kontrol af, om oplysningerne i anmeldelsen er nøjagtige. Ved kontrollen under-

søges, om landmanden har medtaget ikke-støtteberettigede arealer, og om arealerne lever

op til reglerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, fx at udyrkede arealer bliver slået

én gang hvert 2. år i perioden 1. juli - 15. september, og at arealer med permanent græs bli-

ver slået mindst én gang hvert år i perioden 1. juli - 15. september.

I 2011 er den såkaldte 5 %-kontrol (arealkontrollen) baseret på telemåling og opfølgende fy-

sisk kontrol på stedet. I telemålingen blev der udtaget 2.844 ansøgere til kontrol, hvilket om-

fatter 20.600 markblokke. Der er udført opfølgende besigtigelse af én eller flere marker for

97 % af de udvalgte ansøgere, fordi det umiddelbart ikke er muligt at se, om arealerne er

støtteberettigede ud fra billedmaterialet. Det er ofte tilfældet på de støtteberettigede græs-

arealer, hvor der kan være plantearter, som ikke er støtteberettigede, fx siv og andre våd-

bundsplanter. De sidste 3 % blev således afsluttet uden opfølgende fysisk besigtigelse.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

28. Resultaterne af 5 %-kontrollen viser, at der er fejl i en væsentlig del af de kontrollerede

ansøgninger. I 2011 blev der således fundet fejl i 48 % af de ansøgninger, der indgik i de fo-

retagne kontroller. Overtrædelserne vedrørte både små fejl hos landmændene – fx medta-

gelse af arealer under 0,1 ha, der ifølge reglerne ikke er støtteberettigede – til egentlige stør-

re fejl, hvor der blev givet sanktion på grund af en markant arealoverskridelse, fx hvis areal-

afvigelsen var over 3 %, eller hvis der var over 2 ha mellem de anmeldte og de opmålte are-

aler.

29. Sanktionerne gives efter en gradueret skala:



Ved en arealafvigelse på over 3 % (til og med 20 % eller over 2 ha) mellem det anmeld-

te og det opmålte areal inden for en afgrødegruppe nedsættes støtten med det dobbelt

af arealafvigelsen. Det betyder, at landmanden får udbetalt støtte for det opmålte areal

med fradrag af et beløb svarende til det dobbelte af det ikke-godkendte areal.

Hvis forskellen udgør over 20 % af det opmålte areal (fastslåede areal), ydes der ingen

støtte for den pågældende afgrødegruppe. Det betyder, at landmanden ikke vil få udbe-

talt støtte i det pågældende år.

Ved arealafvigelser over 50 % giver NaturErhvervstyrelsen afslag på ansøgningen, og

hele støtten vil bortfalde. Desuden vil ansøger i en periode på op til 3 år blive udelukket

fra at modtage et beløb, der svarer til forskellen mellem støtten til det anmeldte og det op-

målte areal.



I 2011 blev der givet sanktioner i 20,6 % af de kontrollerede telemålinger. Fordelingen mel-

lem de 3 ovenstående sanktionskategorier var henholdsvis 16,9 %, 2,2 % og 1,5 %.

I boks 1 er vist et eksempel på en beregning af en sanktion, og hvilken betydning det har for

den udbetalte støtte.

BOKS 1. BEREGNING AF SANKTION OG UDBETALT STØTTE

En sanktion medfører, at landmanden får udbetalt mindre i støtte, end landmanden kunne forvente

ud fra sin ansøgning.

En landmand har fx angivet 100 ha i sin ansøgning. En kontrolopmåling viser, at landmanden kun er

berettiget til 95 ha. Arealafvigelsen er dermed på 5 ha og udgør 5,3 % af det opmålte areal. Arealet

vil derfor blive nedsat med det dobbelte af arealafvigelsen, svarende til 10 ha. Med en sats på 2.228

kr. pr. ha for denne afgrødegruppe vil sanktionen blive beregnet til 22.280 kr.

Arealet, der herefter danner grundlag for udbetaling af støtte, vil være (95 ha ÷ 10 ha) 85 ha, og land-

manden får derfor i alt udbetalt støtte svarende til det opmålte areal minus sanktionen = 189.380 kr.

(95 ha * 2.228 kr. ÷ 10 ha * 2.228 kr. = 211.660 kr. ÷ 22.280 kr.).

Krydsoverensstemmelse betyder, at landmænd, der modtager enkeltbetalingsstøtte eller til-

skud efter visse ordninger under Landdistriktsfonden, skal overholde en række krav til miljø,

sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt støtte uden nedsæt-

telse.

Hvis landmændene ikke lever op til kravene, kan støtten reduceres. NaturErhvervstyrelsen

har ansvaret for at organisere kontrollen med krydsoverensstemmelsen, mens kommuner-

ne og flere statslige myndigheder udfører kontrollen af, om kravene er opfyldt.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

Telemålingskontrollen

30. I 2011 er telemålingen blevet foretaget i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenska-

belige Fakultet under Aarhus Universitet (DJF), FødevareErhverv og Plantedirektoratet. I

2012 er hele telekontrollen blevet overdraget til den nye styrelse NaturErhvervstyrelsen, der

er en sammenlægning af de 3 styrelser: FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Fiskeridirek-

toratet, som blev fusioneret pr. 1. oktober 2011.

31. Forløbet i telekontrollen for 2011 har været følgende: FødevareErhverv (ansvarlig myn-

dighed) har udtaget landmænd til telemåling (fase 0) og videresendt oplysningerne til DJF.

Herefter har DJF (fase 1) foretaget klargøring af satellitfotoene og foretaget en digitalisering

af markparceller. DJF har herefter overført oplysningerne til FødevareErhverv og Plantedi-

rektoratet gennem PDGIS-systemet (Plantedirektoratets digitale markkortsystem). Herefter

har FødevareErhverv og Plantedirektoratet (fase 2) foretaget en opmåling af selve markerne

inkl. digitalisering af eventuelle fradragsarealer, herunder kvalitetssikring og -kontrol. Ende-

lig har Plantedirektoratet (fase 3) foretaget en opfølgende fysisk kontrol og besigtigelse af

udvalgte marker. I figur 1 er de forskellige faser i telekontrollen vist.

Figur 1. De forskellige faser i telekontrollen

Fase 0

(FødevareErhverv)

• Udtagning af landmænd

Fase 1

(DJF)

• Digitalisering af markparceller

Dataoverførsel fra DJF til PDGIS-systemet

Fase 2

(FødevareErhverv og Plantedirektoratet)

• Opmåling af marker inkl. digitalisering af fradragsarealer

• Kvalitetssikring og -kontrol

Fase 3

(Plantedirektoratet)

• Opfølgende kontrol og besigtigelse

32. I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 afgav Rigs-

revisionen en supplerende oplysning vedrørende gennemførelsen af telekontrollen for 2010.

Processen forløb ikke tilfredsstillende, idet der blev konstateret fejl i knap 50 % af telemålin-

gerne, som blev udført i samarbejde med DJF. Fejlene opstod bl.a. som følge af, at digitali-

seringsproceduren blev ændret undervejs i forløbet, samtidig med at telemålingerne blev ud-

ført. På grund af forsinkelse i leverancen af ansøgningsoplysninger fra FødevareErhverv til

DJF blev det besluttet, at FødevareErhverv skulle foretage fradragsdigitaliseringen (fase 2),

før DJF foretog digitaliseringen af markparceller (fase 1). Den metode viste sig at være min-

dre hensigtsmæssig og medførte et stort efterfølgende korrektionsarbejde, hvorfor procedu-

ren blev ændret. Dette var også en medvirkende årsag til beslutningen om fuld overdragel-

se af telemålingen til NaturErhvervstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

33. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at processen med telekontrollen har fungeret væsent-

ligt mere tilfredsstillende i 2011 end i 2010 og har fulgt den almindelige forretningsgang for

gennemførelse af telekontrollen. FødevareErhverv kunne således levere ansøgningsoplys-

ningerne til tiden til DJF, og DJF kunne derfor følge planen for digitalisering af parceller til

FødevareErhverv. FødevareErhverv kunne herefter foretage en tilfredsstillende gennemfø-

relse af fase 2 af telemålingen med kvalitetssikring og -kontrol, selve telemålingen og digita-

lisering af fradragsarealer.

Ifølge styrelsen skal det forbedrede forløb også ses i sammenhæng med, at der er indført

en række tiltag vedrørende telekontrollen. Det drejer sig bl.a. om en forbedring af vejlednin-

gen til gennemførelse af telemålingerne i form af en telemålingsinstruks, digitaliseringsvej-

ledning og et forbedret teknisk setup i telekontrollen, bl.a. med indførelse af et forbedret bil-

ledmateriale, som giver medarbejderne bedre forudsætninger for at foretage deres vurderin-

ger. Kvalitetssikringen i telekontrollen er styrket, idet der i 2011 blev etableret en systema-

tisk 2. sagsbehandling, dvs. alle kontrolsager bliver kvalitetssikret af en uvildig medarbejder.

Dertil kommer, at der er sket en ændring af medarbejderprofilen, så telemålingerne bliver

gennemført af rutinerede medarbejdere. Disse medarbejdere kommer både fra markkort-

gruppen og fra de fastansatte jordbrugskontrollører, hvilket har været med til at skabe en

stærkere faglighed sammenlignet med tidligere, hvor medarbejdere uden for Fødevaremini-

steriet i de tidligere år ikke havde den samme forståelse for markkort mv.

34. Med de mange konstaterede overdeklarationer, der har været i 5 %-kontrollen, er det

meget vigtigt, at der foretages en korrekt opmåling, så opmålinger ikke er skyld i, at der bliver

godkendt arealer, som ikke er støtteberettigede. Rigsrevisionen har derfor foretaget en sam-

menholdelse af de kvalitetsmålinger, der har været af telemålingskontrollen, mellem 2010

og 2011.

Nedenstående gennemgang viser, at der fortsat er problemer med den tekniske udførelse af

telekontrollen, på trods af at der er sket forbedringer i processen med telekontrollen. Der ta-

ges i gennemsnit fortsat for meget areal med i forhold til kontrolopmålingen, og der er der-

med mulighed for, at støttemodtagere modtager uberettiget tilskud.

35. NaturErhvervstyrelsen foretager årligt en kontrol af udvalgte telemålinger. Kvalitetskon-

trollen i 2011 omfattede 34 ansøgninger, der havde fået støtte under enkeltbetalingsordnin-

gen eller Landdistriktsfonden. Genkontrollen skete på baggrund af ortofotoopmåling. Hvis

der ved besigtigelsen blev konstateret fejl i ortofotoopmålingen, blev der korrigeret med GPS-

opmåling, der regnes som en mere præcis opmålingsmetode.

36. I 2011 blev 5 ud af de 34 kontrolsager (ca. 15 %) ændret fra o.k.-sag til fejlsag på grund

af overdeklarationer, som ikke blev konstateret ved telemålingen. I 2010 blev 5 ud af de 40

kvalitetskontroller (ca. 13 %) ændret fra o.k.-sag til fejlsag ved den fysiske kontrol på grund

af overdeklarationer, som blev konstateret ved kontrolopmålingen. Dvs. der er sket en lille

tilbagegang i telemålingskvaliteten.

37. NaturErhvervstyrelsen har foretaget en nærmere analyse af baggrunden for, at telemå-

lingen i en del målinger i gennemsnit tager et større areal med end ved kontrolopmålingen.

Analysen viser, at dette skyldes, at det ikke altid som forventet er muligt at se markafgræns-

ning og fradragsarealer på billedmaterialet – primært på grund af skyggevirkning og optage-

vinkel. Det drejer sig især om afgræsningen ved dyrkningsgrænser og ikke mindst langs læ-

hegn og skovområder og visse typer fradragsarealer (markveje kontra kørespor). Først ved

en konkret besigtigelse vil det være muligt at konstatere, om der er medtaget for meget areal.

38. NaturErhvervstyrelsens Interne Revision i gennemførte i samarbejde med Plantedirekto-

ratet også en årlig genopmåling af marker. I 2011 omfattede genopmålingen 14 teleopmål-

te ansøgere, der alle havde modtaget arealtilskud efter enkeltbetalingsordningen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

39. I 2011 var der konstateret opmålingsforskelle i telekontrollen mellem det opmålte areal

ved den ordinære kontrol og det opmålte areal ved genkontrollen, og hvor forskellene var så

store, at det medførte ændringer af det udbetalte tilskud vedrørende enkeltbetalingen hos 4

ud af 14 kontrollerede landmænd (ca. 29 %). I 2010 gjorde det samme sig gældende hos 2

ud af 11 landmænd (ca. 18 %). NaturErhverstyrelsens Interne Revision konkluderede, at det

støtteberettigede areal var lidt mindre ved genkontrollen end ved den ordinære telekontrol.

40. Under Europa-Kommissionens revisionsbesøg i Danmark i maj 2012 indgik der også en

vurdering af telemålingens kvalitet. I forbindelse med deres genkontrol blev det konstateret,

at der i en række telemålinger ikke var blevet fradraget nogle ikke-støtteberettigede områder.

Disse var endvidere ikke altid blevet opdaget af kontrollørerne. I revisionsrapporten fremdrog

Europa-Kommissionen eksempler, hvor der ikke var foretaget en korrekt opmåling. Det dre-

jede sig om 8 ud af 30 undersøgte marker, hvor der var medtaget ikke-støtteberettigede are-

aler i den oprindelige telemåling. De 30 marker var udvalgt efter grundig screening på ortofo-

tos. Rigsrevisionen skal dog i den forbindelse bemærke, at der var tale om ganske små area-

ler, hvor de største arealer blev målt til 0,3 ha. NaturErhvervstyrelsen har opgjort uoverens-

stemmelserne for ansøgningsåret 2010 til 0,52 ha ud af 1.276,5 ha (ca. 0,04 %), mens det

for ansøgningsåret 2011 var 0,21 ha ud af 1.432,1 ha (ca. 0,01 %). Der pågår p.t. en drøf-

telse med Europa-Kommissionen om størrelsen på de ikke-støtteberettigede arealer.

Europa-Kommissionen fandt på den baggrund en svaghed i den fysiske kontrol og en risiko

for tab af midler fra Landbrugsgarantifonden, da ikke-støtteberettigede arealer var blevet ac-

cepteret af kontrollørerne.

41. Rigsrevisionens gennemgang af ovenstående resultater viser alle, at telemålingen i gen-

nemsnit medtager for meget areal i forhold til kontrolopmålingen. Rigsrevisionen finder det

på den baggrund tilfredsstillende, at der i 97 % af de teleopmålte marker sker opfølgende

fysisk besigtigelse, da det af hensyntagen til risiko for underkendelser endnu ikke er forsvar-

ligt at afslutte sagerne uden en opfølgende fysisk besigtigelse.

Europa-Kommissionens koncept til vurdering af markkortsystemet

42. I Danmark opgøres landbrugsarealer i markblokke bestående af en eller flere marker,

der afgrænses af faste, synlige landskabsmæssige træk, fx veje, vand og levende hegn. Al-

le blokkenes arealer er opmålt og registreret i NaturErhvervstyrelsens markblokregister, og

det er et krav, at landmændene skal oplyse om ændringer i landskabet, der har konsekven-

ser for størrelsen af det støtteberettigede areal i markblokken, så NaturErhvervstyrelsen

kan foretage en ajourføring af markblokregistret. Ændring i markblokke som følge af Natur-

Erhvervstyrelsens administrative og fysiske kontrol danner ligeledes grundlag for løbende

ajourføring af markblokregistret.

43. Europa-Kommissionen har indført et nyt koncept til vurdering af kvaliteten af markblok-

kene, kaldet ETS-test. Konceptet skal give medlemslandene mulighed for at vurdere kvalite-

ten af markblokkene og efterfølgende om nødvendigt iværksætte relevante tiltag. Kvalitets-

testen bygger på ca. 800 tilfældigt udvalgte markblokke, som Europa-Kommissionen har ud-

valgt for Danmark, der skal testes efter 7 kvalitetskriterier. Fx skal der testes for, om Natur-

Erhvervstyrelsen har foretaget systematiske opdateringer af indrapporterede landskabsæn-

dringer. I 2011 bestod Danmark testen i 5 af de 7 kvalitetskriterier. Dette er en forbedring i

forhold til sidste år, hvor Danmark bestod testen i 4 af de 7 kvalitetskriterier. Danmark kunne

således i 2011 ikke honorere 2 af kvalitetskriterierne. Det ene kriterium vedrørte, at der var

for få af testens markblokke, som var blevet opdateret korrekt i markbloksystemet. Tærskel-

værdien for dette kriterium var 72 markblokke, mens Danmark havde 125, markblokke, der

ikke levede op til dette kriterium. Det andet kriterium vedrørte såkaldte kritiske defekter, der

hænger sammen med, at en række arealer ikke længere er støtteberettigede, fx at der er

bygget en ny vej eller plantet juletræer, som ikke kan ses på de anvendte ortofotos. Her var

kravet, at der højst måtte være 10 markblokke, der ikke overholdt dette kriterium. I Danmark

var der 16 markblokke, der ikke overholdt dette kriterium.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

44. NaturErhvervstyrelsen regner med at skabe bedre resultater i ETS-testene fremover. Det

hænger bl.a. sammen med den løbende opdatering af markblokkene. Fra februar 2011 til

januar 2012 er ca. 85.000 markblokke ud af de ca. 320.000 markblokke i Danmark blevet op-

dateret. Fra ultimo 2011 blev der introduceret månedlige ”mini-ETS-test”, hvor 50 udvalgte

marker fra sidste månedsproduktion bliver kontrolleret. Hvis der findes fejl i dem, analyseres

årsagen, herunder om der har været en for dårlig sagsbehandling eller upræcis introduktion

mv. Alle de markblokke, der er blevet fundet fejl i ved ETS-testen, er endvidere blevet rettet.

Alle analoge markkort vil i fremtiden blive digitaliseret. 2012 er det sidste år, hvor ansøgere

kan indsende analoge markkort. Dette vil medvirke til at sikre en mere korrekt markopmåling.

Der vil endvidere blive anvendt eksterne data i forbindelse med opdatering af markkortene,

fx oplysninger om nye veje mv. Ligeledes gives der vejledning til landmændene om vigtig-

heden af at rapportere om ændringer i markerne.

45. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at det danske markbloksystem lever op til flere

af de krav, Europa-Kommissionen har stillet til markbloksystemet, og at NaturErhvervstyrel-

sen har iværksat en række initiativer, der skal forbedre testresultaterne fremover.

Krydsoverensstemmelseskontrollen på miljøområdet

46. Rigsrevisionen har foretaget en revision af krydsoverensstemmelseskontrollen på miljø-

området. Denne kontrol udføres hovedsageligt af kommunerne. Undersøgelsen har omfat-

tet kommunernes kontrolresultater for 2010 og 2011.

Kontrol med krydsoverensstemmelseskravene kan i henhold til EU’s forordningsregler ske

på 2 måder:



som kontrol, der udføres hos landmænd, som er udtaget til kontrol på grundlag af en

risikoanalyse, og som indgår i den ene procent af støtteansøgere, der skal kontrolleres

i henhold til EU’s forordningskrav

som ”Anden kontrol”, hvor kontrolmyndighederne konstaterer overtrædelse af krav i for-

bindelse med kontrolbesøg, der er planlagt til andre formål, anmeldelse eller opfølgning

på krydsoverensstemmelseskontrol.



Kontrolresultaterne for kommunerne i 2010 og 2011

47. Rigsrevisionen har foretaget en nærmere undersøgelse af den kontrol, som kommunerne

har foretaget på miljøområdet. Undersøgelsen har både omfattet den kontrol, der foretages

hos den ene procent af landmænd, dvs. ca. 500 landmænd, der bliver udtaget til krydsover-

ensstemmelseskontrol, og de kontrolresultater, der bliver indrapporteret i forbindelse med

den såkaldte ”Anden kontrol”.

I tabel 2 fremgår kontrolresultaterne for kommunerne i 2010 og 2011 fordelt på de forskelli-

ge krydsoverensstemmelseskrav, som kommunerne kontrollerer. Resultaterne omfatter bå-

de den almindelige krydsoverensstemmelseskontrol og resultaterne fra ”Anden kontrol”.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

Tabel 2. Oversigt over givne sanktioner vedrørende krydsoverensstemmelseskontrol for 2010 og 2011

Krav

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

1.10

1.11

1.12

1.13

1.14

1.15

1.16

1.23

1.26

4.7

4.10

4.11

I alt

Beskrivelse af krav

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund

Anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål

Udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål

Gødskningsformål og -planlægning, regnskabsbehov og markplan

Maksimale udspredningsmængder for spildevandsslam

Hygiejniske restriktioner for anvendelse af spildevandsslam

Indretning af stalde o.l. ved erhvervsmæssige dyrehold

Opbevaringskapacitet for husdyrgødning ved erhvervsmæssige dyrehold

Opbevaring af fast husdyrgødning

Opbevaring af kompost og fast husdyrgødning

Opbevaring af ensilage

Opbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft og spildevand

Udbringningsperioder for husdyrgødning og ensilagesaft

Udbringningsmetode for husdyrgødning på ubevoksede arealer

Udbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning

2 meter bræmmer langs naturlige vandløb og søer

Beskyttelse af naturtyper i Natura 2000-område

Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken beliggende i et Natura 2000-område

Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo

Forvaltning af vand

2010

250

562

2011

129

483

Af tabel 2 fremgår det, at overtrædelserne er koncentreret på ganske få krav. Overtrædel-

serne vedrører hyppigst følgende 5 krav: 1.1) stoffer, produkter og materialer, der kan foru-

rene grundvand, jord og undergrund, 1.7) indretning af stalde o.l. ved erhvervsmæssige dy-

rehold, 1.9) opbevaring af fast husdyrgødning, 1.16) 2 meter bræmmer langs naturlige vand-

løb og søer og 4.11) forvaltning af vand. Disse 5 krav udgør 73 % af alle de konstaterede

overtrædelser i 2011. De resterende 16 krav udgør således kun 27 % af de konstaterede

overtrædelser.

Det er endvidere karakteristisk, at der er en række krav, som næsten aldrig bliver overtrådt.

Det drejer sig bl.a. om kravene vedrørende anvendelse og udbringning af spildevandsslam

på landbrugsarealer (1.2-1.6), udbringning af husdyrgødning (1.13-1.15) samt overtrædelser

vedrørende Tøndermarsken (1.26) og markafbrænding (4.7). For disse krav er der konstate-

ret ganske få overtrædelser.

48. Ifølge NaturErhvervstyrelsen skal baggrunden for, at disse krav bliver sanktioneret så

sjældent, ses i sammenhæng med, at de kun er relevante for ganske få landmænd, og at en

række forhold skal gøre sig gældende, for at overtrædelsen kan konstateres. Hvad angår

slamkrav, er de kun relevante for et mindretal af støttemodtagerne. Der er kun afsat spilde-

vandsslam til 479 af de i alt 50.900 støttemodtagere i 2010. Kravene vedrørende udbring-

ning af husdyrgødning (1.13-1.15) omhandler restriktioner for udbringningstidspunktet, ud-

bringningsmetode og arealrestriktioner. Kravene er kun relevante for en periode af året, un-

der visse vejrmæssige forhold og for bestemte arealtyper. Denne type krav kan kun kontrol-

leres, hvis kontrolmyndighederne er til stede på overtrædelsestidspunktet eller kort efter for

at kunne konstatere og dokumentere overtrædelsen, fx i forbindelse med en anmeldelse for

en miljøoverskridelse.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

49. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at den omstændighed, at en bestemmelse kun er re-

levant for et mindretal af støttemodtagere eller kun er relevant i et begrænset tidsrum, ikke

på nogen måde fritager medlemslandene for at lade disse bestemmelser være omfattet af

krydsoverensstemmelseskontrollen.

Rigsrevisionen har i forbindelse med en gennemgang af 20 sager fra kommunerne konsta-

teret, at i nogle af kontrolrapporterne er alle disse krav angivet i feltet ”O.k.”, mens andre kon-

trolmyndigheder angiver samme krav i feltet ”Ikke relevant”. Rigsrevisionen finder, at kontrol-

myndigheden bør kunne begrunde, hvorfor de enkelte krydsoverensstemmelseskrav ikke

er relevante. Af NaturErhvervstyrelsens vejledning om kontrol med krydsoverensstemmel-

se 2012 fremgår det, at i de tilfælde, hvor et enkelt krav ikke er relevant for en landmand, ind-

berettes kravet som ”ikke relevant”. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der her bør være

en ensartet praksis i kontrolrapporteringen.

50. Rigsrevisionen har også foretaget en undersøgelse af fordelingen på de enkelte kommu-

ner. Af figur 2 fremgår antal overtrædelser for de kommuner, der i 2010 og 2011 havde fore-

taget mere end 20 krydsoverensstemmelseskontroller (de obligatoriske 1 %-kontroller).

Figur 2. Antal kontroller og sanktioner for kommuner, der i 2010 og 2011 havde foretaget mere

end 20 kontroller

Kommuner

Kontroller

Sanktioner

Figur 2 viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af kontroller og antallet af

sanktioner. Det ses endvidere, at det er meget spredt med hensyn til givne sanktioner. Der

er således nogle kommuner, fx kommune nr. 31, der har gennemført 53 kontroller, uden at

det har givet anledning til sanktioner, mens fx kommune nr. 3 har gennemført 22 kontroller,

der har givet anledning til hele 11 sanktioner.

NaturErhvervstyrelsen har konstateret den samme udvikling og har identificeret en række

kommuner, der gennem flere år har indberettet meget få eller ingen landmænd for overtræ-

delse af krydsoverensstemmelseskravene. I maj 2012 har NaturErhvervstyrelsen indskærpet

over for de kommunale chefer, at bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse gælder for

deres tilsynsvirksomhed.

51. NaturErhvervstyrelsen har over for kommunerne påpeget problemstillingen med, at nog-

le kommuner ikke får indberettet landmænd for overtrædelse af krydsoverensstemmelses-

kravene, herunder at det medfører en øget risiko for underkendelser, hvis kontrollen er util-

strækkelig.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

52. Rigsrevisionen må konstatere, at der i en række kommuner er et urealistisk forhold mel-

lem antallet af udførte krydsoverensstemmelseskontroller og antallet af fundne krydsover-

ensstemmelsesovertrædelser. De danske myndigheder har valgt, at de fleste krydsoverens-

stemmelseskontroller på miljøområdet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fødevaremini-

steriet indebærer den valgte model, at ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn med

kommunernes krydsoverensstemmelseskontrol. Efter Rigsrevisionens opfattelse er der be-

hov for, at organiseringen af krydsoverensstemmelseskontrollen genovervejes, så der er en

central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrollen, så der sikres en ensartet

kvalitet af kontrollen.

53. NaturErhvervstyrelsen foretager en kvalitetskontrol af, om kommunerne overholder de

regler, som Europa-Kommissionen har fastsat til kontrolrapporteringen, dvs. om kontrolmyn-

dighederne har foretaget indrapporteringerne til de fastsatte tidspunkter og har medtaget de

krav, som EU stiller til kontrolrapporterne. Kvalitetskontrollen omfatter 1 % af de foretagne

krydsoverensstemmelseskontroller i kommunerne. Rigsrevisionen har i forbindelse med gen-

nemgangen af kvalitetskontrollen for kontrolåret 2010 konstateret, at kontrollens indhold ho-

vedsageligt drejer sig om kravet om, at kontrolmyndighederne skal have indsendt kontrolrap-

porterne senest 2 måneder efter, kontrolbesøget er afsluttet. Kravene til kontrolrapporternes

indhold er, at der fx er foretaget en korrekt opgørelse af de tilstedeværende personer, dvs.

om landmanden har været til stede, og hvem der har foretaget kontrollen. Endvidere drejer

det sig om varsling af besøget, der ikke bør ske mere end 14 dage i forvejen. NaturErhverv-

styrelsen har på den baggrund konstateret fejl i ca. 12 % af de gennemgåede kontrolrappor-

ter.

54. Hos de kontrolmyndigheder, hvor NaturErhvervstyrelsen har konstateret fejl og mulighe-

der for forbedringer, er der sket en skriftlig tilbagemelding. Rigsrevisionen finder dette tilfreds-

stillende.

I kvalitetskontrollen foretages der ikke en faglig vurdering, af, om den udførte kontrol har væ-

ret tilfredsstillende. På andre dele af landbrugsområdet stilles der krav om, at der skal fore-

tages en genkontrol af de konstaterede forhold, bl.a. arealordningerne. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at der også bør indføres en sådan genkontrol i forbindelse med krydsover-

ensstemmelseskontrollen. Formålet med denne kontrolform er at vurdere, om kontrolløren

foretager en faglig forsvarlig kontrol.

55. NaturErhvervstyrelsen har hertil oplyst, at Fødevareministeriet ikke har mulighed for at

supervisere kommunernes kontrol med krydsoverensstemmelsen. Styrelsen har dog som

led i ”Projekt Bedre Kontrol” fået et bedre indblik i kommunernes kontrolvirksomhed og vil

fortsat vejlede kommunerne ved de årlige regionale møder, ved deltagelse i lokale ERFA-

gruppemøder og – efter aftale – ved deltagelse i kontrolbesøg.

56. I forbindelse med ”Projekt Bedre Kontrol” er der bl.a. gennemført en række tiltag, som

skulle forbedre koordinationen mellem kommunerne og NaturErhvervstyrelsen. De væsent-

ligste tiltag i forhold til kommunerne har været en centralisering af udtagningen af landmænd,

hvorved ansvaret for udtagningen i kommunerne er overdraget til NaturErhvervstyrelsen.

Dette har skabt mulighed for at sikre, at udtagningen i højere grad sker i overensstemmelse

med EU-kravene. Kommunerne skal rapportere efter en fast skabelon for kontrolrapporter,

der er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Endvidere er der foretaget en opdatering af vej-

ledningen om kontrol med krydsoverensstemmelse til kontrolmyndighederne med fokus på

at sikre, at vejledningen afspejler forordningskravene, samtidig med at der i vejledningen er

fokus på vanskelige situationer og tvivlstilfælde. Endelig er der afholdt kurser for kommuner-

ne med henblik på at styrke kontrollørernes kompetenceniveau i forhold til at gennemføre

krydsoverensstemmelseskontroller så der kan opnås dokumentation i sager med overtræ-

delser.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

LANDBRUGSORDNINGERNE UNDER FØDEVAREMINISTERIET

57. Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer tilfredsstillende og vil supplerende anbe-

fale, at der etableres et mere formaliseret samarbejde mellem de enkelte kommuner i form

af kontrolnetværk, så der skabes et godt grundlag for erfaringsudveksling om tvivlstilfælde

og forståelse af krydsoverensstemmelsesreglerne. Dette skal også ses i sammenhæng med,

at en række kommuner gennemfører ganske få krydsoverensstemmelseskontroller årligt og

dermed ikke har mulighed for at opbygge tilstrækkelig erfaring med regelsættet for kryds-

overensstemmelse.

Opfølgning på ”Projekt Bedre Kontrol”

58. Rigsrevisionen har i tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler

i Danmark beskrevet status for ”Projekt Bedre Kontrol”, der blev igangsat i december 2009

og afsluttet i december 2011. Projektet havde til formål at styrke arealkontrollen, så der sker

en korrekt udbetaling af landbrugsstøtte, og risikoen for nye underkendelser fra Europa-Kom-

missionen mindskes. Projektet omfattede 102 initiativer under 7 aktivitetsområder for hen-

holdsvis styrkelse af it-struktur, forbedring af markblokdata og telemåling, juridisk kvalitets-

sikring, kontrolkoordinering, fysisk kontrol, krydsoverensstemmelse og projektstyring.

59. Et privat konsulentfirma foretog i foråret 2012 en evaluering af projektet. Evalueringen

blev organiseret i en struktur, der indeholder følgende 8 områder:



markblokregistret

tilpasning af kontrolproces (lovfortolkning)

udtagning af kontrolsager

etablering af kontrolgrundlag

telekontrol

fysisk kontrol

krydsoverensstemmelseskontrol

strukturelle rammer.

60. Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af konsulentrapporten og har holdt møder

med NaturErhvervstyrelsen om afslutningen af projektet.

61. Det er Rigsrevisionens vurdering, at projektet har været med til at mindske risikoen for

fremtidige underkendelser. Det er dog samtidig Rigsrevisionens opfattelse, at effekten end-

nu ikke er opnået. Rigsrevisionen finder det derfor tilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen

har iværksat en handleplan for de områder, der fortsat skal forbedres.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

VI. Underkendelser

I perioden 2002-2012 har Danmark tilbagebetalt ca. 1 mia. kr., svarende til 1,2 % af

modtaget støtte fra EU. For de lande, der har været medlem af EU i hele perioden,

var den gennemsnitlige underkendelsesprocent på 1,4. Underkendelsesprocenten for

Danmark ligger således under gennemsnittet, og Rigsrevisionen vurderer, at Føde-

vareministeriets initiativer til at nedbringe det beløbsmæssige omfang i de gennem-

gåede sager om underkendelse har været tilfredsstillende.

62. Rigsrevisionen har undersøgt, om Fødevareministeriets håndtering af nyligt afsluttede

og aktuelt verserende sager om underkendelser mod Danmark på landbrugsområdet er til-

fredsstillende.

Undersøgelsen bygger på:



underkendelser fordelt på sektorer i 2012

underkendelser fordelt efter land

aktuelle underkendelser mod Danmark og Fødevareministeriets håndtering heraf.

63. Rigsrevisionens undersøgelse af underkendelser har vist følgende:



Ultimo august 2012 var der i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark. 9 sager er

afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og 10 sager er endnu ikke afsluttet. Føde-

vareministeriet har i alle sagerne søgt at gå i dialog med Europa-Kommissionen, fx ved

at fremlægge nye data eller argumentere for sin fortolkning af forordningens krav for der-

med at nedbringe det økonomiske omfang af underkendelserne. Rigsrevisionen finder

det dog ikke helt tilfredsstillende, at Europa-Kommissionen har fundet anledning til at rej-

se i alt 19 sager om underkendelser mod Danmark, men konstaterer samtidig, at sager-

nes væsentlighed har været faldende i perioden 2002-2012.

Den væsentligste sag vedrører hektarstøtte for perioden 2002-2004 med en underkendel-

se på 750 mio. kr. De danske myndigheder har indbragt sagen for EU-Domstolen med

påstand om bortfald, subsidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli 2012 traf EU-

Domstolen afgørelse i sagen og opretholdt Europa-Kommissionens beslutning. De dan-

ske myndigheder har anket dommen, da det er de danske myndigheders opfattelse, at

dommen er behæftet med visse retslige mangler, der med rette kan anfægtes under en

anke, og at anke af dommen vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark.



Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

Forløbet af underkendelser på landbrugsområdet

64. Underkendelser er et redskab for Europa-Kommissionen til at sikre, at EU-midler anven-

des i overensstemmelse med de gældende regler. Landene har således et incitament til kon-

tinuerligt at korrigere fejl og forbedre forvaltningen.

65. Alle underkendelsessager følger af revisioner fra Europa-Kommissionen.

Figur 3 viser forløbet af en underkendelsessag, fra Europa-Kommissionen har udført revi-

sion, til der træffes endelig beslutning om underkendelsens størrelse.

Figur 3. Forløbet af en underkendelsessag fra Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen udfører revision og meddeler medlemslandet resultatet af

revisionen med eventuelt forslag om underkendelse. Medlemslandet har 2 måne-

der til at svare.

Europa-Kommissionen indkalder til bilateralt møde, hvor der forhandles om den

eventuelle risiko for fonden og størrelsen af underkendelsen på grundlag af even-

tuel ny information, som medlemslandet har fremsendt.

Europa-Kommissionen meddeler medlemslandet sin beslutning på grundlag af

mødet. Medlemslandet har 30 dage fra modtagelse af Europa-Kommissionens

afgørelse til at anmode om forligsprocedure.

Forligsorganet behandler sagen og afgiver en rapport om sin vurdering.

Europa-Kommissionen gennemgår forligsorganets rapport og meddeler herefter sin

endelige beslutning til medlemslandet.

66. Europa-Kommissionen finder brud på reglerne, både i forhold til betingelserne for at op-

nå støtte og i tilrettelæggelsen og udførelsen af kontroller. Komplekse regelsæt med uenig-

heder om fortolkning og udmøntning af forordningerne har været væsentlige årsager til un-

derkendelser.

Underkendelser på landbrugsområdet i EU frem til 2012

67. Underkendelser kan omfatte op til 2 finansårs udbetalinger med tilbagevirkende kraft fra

tidspunktet for revisionen. Behandlingen af sagerne tager erfaringsmæssigt flere år, fra Eu-

ropa-Kommissionen rejser sagen, til den er endeligt afgjort. De sager, som indgår i denne

opgørelse, omfatter derfor flere finansår før 2011. Det finansielle finansår for de europæiske

landbrugsudgifter går fra 16. oktober i et år til 15. oktober året efter. Det betyder, at denne

beretning dækker perioden helt frem til de seneste underkendelser på området (september

2012). Principperne for Europa-Kommissionens beregning af underkendelser fremgår af

boks 2.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

BOKS 2. EUROPA-KOMMISIONENS BEREGNING AF UNDERKENDELSER

Kommissionen fastsætter størrelsen af finansielle korrektioner eller underkendelser ud fra 3 forhold:

karakteren, alvoren i de konstaterede overtrædelser og den beløbsmæssige skade, som overtrædel-

sen har forårsaget på EU’s budget. Når det er muligt, beregnes en underkendelse på grundlag af det

faktiske tab eller på grundlag af en beregning af tabets samlede konsekvens for EU. Hvis ikke det er

muligt at opgøre et konkret tab, beregnes underkendelsen som en fast korrektion, en såkaldt flatrate,

af det samlede udbetalte beløb for ordningen. Afhængigt af overtrædelsens karakter og alvor kan en

fast korrektion udgøre 2 %, 5 %, 10 % eller endda 25 % af den modtagne støtte for den pågældende

ordning.

Europa-Kommissionen skelner mellem, om en overtrædelse eller brist vedrører hovedkontroller eller

støttekontroller. Hovedkontroller omfatter fysiske og administrative kontroller, som skal udføres for at

kunne fastslå, om støttemodtagerne reelt lever op til betingelserne for at modtage støtte. Støttekon-

troller vedrører administrationen af udbetalinger af støtten og omfatter fx, at tidsfrister overholdes, og

at risikoanalyser udføres efter EU’s regelsæt. Hvis et medlemsland ikke har udmøntet tilstrækkelige

støttekontroller, gives fx en underkendelse på 2 %. Derimod er 5 % berettiget, hvis medlemslandet

har implementeret alle hovedkontroller, men ikke udført disse i tilstrækkeligt omfang. Underkendelser

på 10 % eller 25 % kan komme på tale, hvis der er grove svigt eller mangler i tilrettelæggelsen og ud-

førelsen af hovedkontrollerne.

Underkendelser fordelt på sektorer i 2012

68. Rigsrevisionen har gennemgået Europa-Kommissionens beslutningsdokumenter om af-

gjorte underkendelser for hele EU i 2012. Beslutningsdokumenterne viser de finansielle kor-

rektioner fordelt efter land og sektorer. Der er indtil videre i 2012 blevet afgjort underkendel-

ser for i alt ca. 5,1 mia. kr. for alle EU-landene.

69. I 2012 havde vinsektoren den største andel af underkendelserne med i alt ca. 1,9 mia. kr.

Spanien, Italien og Grækenland har fået størstedelen af underkendelserne. Europa-Kommis-

sionen har i alle 3 tilfælde givet underkendelserne på baggrund af plantning af vinstokke

uden tilladelse.

70. I 2012 havde arealstøtten den næststørste andel af underkendelserne med i alt ca. 1,4

mia. kr. Portugal, Storbritannien og Sverige har fået de største underkendelser. Disse 3 lan-

de fik underkendelserne på baggrund af mangler ved markbloksystemet, hvor også Danmark

har en sag fra tidligere år, som endnu ikke er afgjort.

71. Producentorganisationerne inden for frugt- og grøntsektoren har fået et samlet under-

kendelsesbeløb på ca. 626 mio. kr. i 2012. Underkendelserne er givet på grund af mang-

lende kontroller. Danmark risikerer at få en underkendelse inden for frugt- og grøntsekto-

ren. Den vurderes i øjeblikket at blive 7-10 mio. kr. og vil ligeledes blive givet som konse-

kvens af manglende kontrol.

Samlede underkendelser fordelt efter land

72. Europa-Kommissionen offentliggør ikke samlede statistikker over underkendelsernes

fordeling på EU’s medlemslande. Fødevareministeriet har opgjort fordelingen af underken-

delser på medlemslande i perioden 2002-2012 på grundlag af Europa-Kommissionens be-

slutningsdokumenter.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

73. Figur 4 viser summen af underkendelser i perioden 2002-2012 fordelt på de lande, der

har været medlem af EU siden 2002.

Figur 4. Underkendelser mod 15 EU-lande i perioden 2002-2012

(Mio. kr.)

15.000

13.500

12.000

10.500

9.000

7.500

6.000

4.500

3.000

1.500

Figur 4 viser, at Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, og Storbritannien har modtaget stør-

stedelen af underkendelserne i perioden, mens lande som Finland, Østrig og Luxembourg

stort set er gået fri. Danmark ligger midt i gruppen af lande.

74. Grækenland har i perioden 2002-2012 modtaget støtte for ca. 223,6 mia. kr. Heraf er

14,4 mia. kr. blevet underkendt. Grækenland har fået underkendelser i 26 ud af 29 beslut-

ningsdokumenter, hvor 7 ud af de 26 beslutningsdokumenter har et underkendelsesbeløb

på over 750 mio. kr. Til sammenligning har Tyskland modtaget støtte for ca. 527,3 mia. kr.,

hvoraf ca. 791 mio. kr. er blevet underkendt. Tyskland har fået underkendelser i 23 ud af 29

beslutningsdokumenter, hvor det største underkendelsesbeløb er på ca. 197 mio. kr.

Årsagen til, at der kan være store beløbsmæssige forskelle mellem underkendelserne i de

enkelte lande, til trods for at der er foretaget cirka lige mange underkendelser i beslutnings-

dokumenterne, skal ses i den måde, hvorpå underkendelserne bliver beregnet. Når under-

kendelsen beregnes på grundlag af det faktiske tab, bliver underkendelsen ofte væsentligt

mindre end i de tilfælde, hvor underkendelsen beregnes som en fast korrektion – en såkaldt

flatrate – af det samlede udbetalte beløb for ordningen. Danmarks store underkendelse på

750 mio. kr. er et eksempel på en flatrateunderkendelse.

75. Danmark har modtaget støtte for ca. 90,7 mia. kr. i perioden 2002-2012, hvor ca. 1 mia.

kr. er blevet underkendt. Danmark har fået underkendelser i 18 ud af 29 beslutningsdoku-

menter, hvor det største underkendelsesbeløb er på 750 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

76. Figur 5 viser underkendelser i procent af den modtagne støtte i perioden 2002-2012 for

de lande, der har været medlem af EU siden 2002. Opgørelsen af procentdelen af underken-

delser i forhold til modtaget støtte omfatter udbetalinger fra Landbrugsgarantifonden til og

med maj 2012 og forskud mv. fra Landdistriktsfonden frem til 30. juni 2012.

Figur 5. Underkendelser mod 15 EU-lande for modtaget støtte fra Landbrugsgarantifonden og

Landdistriktsfonden i perioden 2002-2012

Underkendelser i procent af modtaget støtte

Gennemsnitlig underkendelse i procent af modtaget støtte

Figur 5 viser, at Danmark i perioden 2002-2012 har tilbagebetalt ca. 1 mia. kr., svarende til

1,2 % af den modtagne støtte. For de lande, der har været medlem af EU i samme periode,

var den gennemsnitlige underkendelsesprocent på 1,4, dvs. at Danmark ligger under gen-

nemsnittet.

77. Det er meget usikkert at vurdere forvaltningen i de enkelte lande alene på baggrund af

den relative fordeling af underkendelser. Underkendelserne er fordelt på EU’s mange ord-

ninger og varierer desuden over tid afhængigt af Europa-Kommissionens turnus for revision

i de enkelte lande og længden af de forskellige underkendelsessagers forløb.

C. Aktuelle underkendelser mod Danmark og Fødevareministeriets håndtering

heraf

78. Fødevareministeriet har oplyst, at der pr. 27. august 2012 er i alt 19 konkrete sager om

underkendelse mod Danmark. 9 sager er afsluttet og afgjort af Europa-Kommissionen, og

10 sager er endnu ikke afsluttet.

79. Fødevareministeriet har i alle sagerne søgt at gå i dialog med Europa-Kommissionen, fx

ved at fremlægge nye data eller argumentere for sin fortolkning af forordningens krav. I en-

kelte tilfælde har Fødevareministeriet accepteret Europa-Kommissionens forslag om under-

kendelse, hvis det drejede sig om mindre beløb, og forligsproceduren ikke kunne forventes

at ændre væsentligt på sagens udfald.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

UNDERKENDELSER

Arealbaserede støtteordninger

80. Den største underkendelse vedrører en underkendelse af hektarstøtten i perioden 2002-

2004. I efteråret 2004 var Europa-Kommissionen på kontrolbesøg i Danmark og fandt svag-

heder i den danske kontrol med overholdelse af forordningsregler for pleje af udtagne brak-

lagte arealer og i mindre grad svagheder i udførelsen af telemålingskontrollen. Europa-Kom-

missionen fandt, at den danske kontrol havde godkendt udtagne braklagte arealer, som en-

ten ikke var vedligeholdt forsvarligt, som var givet tilbage til naturen, eller som ikke var egnet

til opdyrkning og derfor blev anvendt til ikke-tilladte formål.

81. I forbindelse med gennemførelsen af EU’s ”Agenda 2000” blev reglerne i Danmark æn-

dret i 1999, hvor specifikke krav om opretholdelse af gode agronomiske forhold udgik, mens

reglerne for pleje og beskyttelse af natur på landbrugsarealer blev opretholdt. De danske

myndigheder fremhævede, at med indførelsen af ”Agenda 2000” blev miljøet vægtet højere

end kravet om at holde arealerne i god agronomisk stand. På den baggrund anså de dan-

ske myndigheder det for at være i overensstemmelse med forordningen, at de danske reg-

ler om plejen af braklagte arealer ikke stillede krav om slåning af fremspirende plantevæk-

ster, idet hovedvægten i plejekravet blev lagt på de miljømæssige aspekter som fx hensynet

til plantedækkets kvælstofbindende effekt og forbuddet mod gødskning og sprøjtning.

82. Europa-Kommissionen krævede tilbagebetaling af et beløb på 759 mio. kr. for en del af

den udbetalte hektarstøtte i 2002, 2003 og 2004. På baggrund af behandling i forligsorganet

den 19. marts 2009 traf Europa-Kommissionen endelig afgørelse i sagen og reducerede den

tidligere foreslåede underkendelse fra 759 mio. kr. til 750 mio. kr.

De danske myndigheder indbragte sagen for EU-Domstolen med påstand om bortfald, sub-

sidiært nedsættelse af underkendelsen. Den 3. juli 2012 traf EU-Domstolen sin afgørelse i

sagen, hvor Domstolen opretholdt Europa-Kommissionens beslutning. De danske myndig-

heder har anket dommen, da det er de danske myndigheders opfattelse, at dommen er be-

hæftet med visse retslige mangler, der med rette kan anfægtes under en anke, og at anke

af dommen vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark. De dele af dommen, der

vil kunne gøres til genstand for anke, er først og fremmest dommens præmisser vedrøren-

de betydningen af Europa-Kommissionens fortolkning i relation til spørgsmålet om etable-

ring af plantedække på braklagte marker, Domstolens fortolkning af plejekravet, og om de

kontrollerede marker kunne anvendes til landbrugsproduktion.

Ikke-arealbaserede støtteordninger

83. 12 af de i alt 19 sager vedrører ikke-arealbaserede ordninger. 7 af sagerne er afsluttet,

mens 5 sager endnu ikke er afsluttet. Af de afsluttede sager er den beløbsmæssigt væsent-

ligste på ca. 2,5 mio. kr. Ved 2 af sagerne er underkendelsesbeløbene annulleret efter kor-

respondance mellem Europa-Kommissionen og Fødevareministeriet. De 5 uafsluttede sager,

som vedrører ikke-arealbaserede ordninger, omfatter bl.a. støtte til drift af producentorgani-

sationer, tilskudsberettigede udgifter til demonstrationsprojekter og investeringsordninger

under Landdistriktsfonden. Risikoen for underkendelser er opgjort i 4 af sagerne.

84. Alle de gennemgåede sager, både for arealbaserede og ikke-arealbaserede underken-

delser, omfatter hovedkontroller og støttekontroller. EU-regelsættet er meget komplekst og

ændres løbende, hvorved der opstår nye fortolkningsspørgsmål. Rigsrevisionen konstaterer,

at sagerne i flere tilfælde skyldes uenighed om fortolkningen af EU-regler mellem Europa-

Kommissionen og de danske myndigheder. Rigsrevisionen finder det derfor tilfredsstillende,

at de danske myndigheder er i løbende dialog med Europa-Kommissionen for at få skabt

klarhed over fortolkningen af EU-reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

VII. Effekten af de EU-midler, der er givet til

Bornholm

For 4 udvalgte tilskudsordninger under Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiske-

rifonden er der i mindre omfang opstillet effektmål på nationalt og regionalt/lokalt ni-

veau. Rigsrevisionen anbefaler, at såvel Erhvervs- og Vækstministeriet som Ministe-

riet for By, Bolig og Landdistrikter gør en større og mere sammenhængende indsats

i forhold til at opstille effektmål og undersøge effekterne af anvendelsen af EU-midler

inden for de forskellige tilskudsordninger.

85. Rigsrevisionen har gennemført en tværgående revision af projekttilskud på Bornholm

bevilget fra Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden.

86. Revisionen har omfattet en undersøgelse af:



fondenes anvendelsesområder

de opstillede effektmål

effektmålenes betydning for indstilling af projekter

måling af effekterne i projekterne

koordinering af måling af effekterne på nationalt og regionalt/lokalt niveau

samarbejdet mellem fondene.

Revisionen omfattede 44 projekter under 4 forskellige tilskudsordninger (1 vedrørende Re-

gionalfonden, 2 vedrørende Landdistriktsfonden og 1 vedrørende Fiskerifonden). 9 af pro-

jekterne blev fysisk besigtiget.

87. Regionalfonden administreres af Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministe-

riet og omfatter alene 1 tilskudsordning.

Landsdistriktsfonden og Fiskerifonden omfatter derimod flere tilskudsordninger, og Rigsre-

visionen udvalgte i alt 3 ordninger til at indgå i revisionen. Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter har ansvaret for tilrettelæggelsen og administrationen af politikken for de 3 tilskuds-

ordninger, mens sagsbehandling af ansøgninger, udbetaling af tilskud mv. udføres på mini-

steriets vegne af NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

88. Udvælgelsen af støtteberettigede projekter er for alle 4 tilskudsordningers vedkommende

uddelegeret til regionalt eller lokalt niveau, hvilket er baggrunden for, at Rigsrevisionen har

lagt en geografisk afgrænsning ind i revisionen. Under Regionalfonden er det de regionale

vækstfora, der står for udvælgelsen af projekter, mens det under Landdistriktsfonden er loka-

le aktionsgrupper (LAG’er) og under Fiskerifonden lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG’er),

jf. boks 3. På Bornholm er de 2 lokale aktionsgrupper slået sammen.

BOKS 3. DE LOKALE AKTIONSGRUPPER

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver lokale kræfter direkte indflydelse på udviklingen i land-

distrikterne gennem lokale aktionsgrupper. De mennesker, som lever og arbejder i landdistrikterne,

skal være med til at bevare dynamikken i deres nærområde. Med lokal indsigt vurderes, hvilke pro-

jekter der kan bidrage til attraktive tilbud og skabe job og mere livskvalitet på landet.

Der er lokale aktionsgrupper i hele landet, som arbejder med at skabe liv og job i landdistrikter og fi-

skeriområder med støtte fra Fødevareministeriet og EU. I alt er der:



39 lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet



6 lokale aktionsgrupper under Fiskeriudviklingsprogrammet



12 lokale aktionsgrupper, som både arbejder med udvikling af landdistrikter og fiskeriområder.

I figur 6 er sammenhængen mellem fondene, styrelserne og det regionale/lokale niveau

vist.

Figur 6. Den organisatoriske placering

Regionalfonden

Erhvervsstyrelsen

Vækstforum Bornholm

Landdistriktsfonden

NaturErhvervstyrelsen

LAG-Bornholm

Fiskerifonden

NaturErhvervstyrelsen

LAG-Bornholm

Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm indstiller til henholdsvis Erhvervsstyrelsen og

NaturErhvervstyrelsen, om de ansøgte projekter bør bevilges tilskud eller have afslag. Sty-

relserne foretager en legalitetskontrol af projekterne og giver derefter tilsagn om tilskud el-

ler afslag til projektansøger. For alle ordningerne gælder, at tilskuddet kun udgør en del af

projekternes støtteberettigede udgifter.

89. Rigsrevisionens undersøgelse af effekten af de EU-midler, der er givet til Bornholm, har

vist følgende:



Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke i tilknytning til Regionalfondens overordnede for-

mål er opstillet mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt af programmet. De

3 underliggende effektmål for programperioden vedrørende innovation, anvendelse af in-

formations- og kommunikationsteknologi samt iværksætteri er meget brede og upræcise.

Rigsrevisionen finder, at der i tilknytning til Regionalfondens overordnede formål bør op-

stilles mål for den forventede beskæftigelsesmæssige effekt. Der bør også opstilles un-

derliggende effektmål for programperioden, som er mere specifikke og præcise, og tolk-

ningen af kravene bør uddybes i en vejledning. Rigsrevisionen finder også, at Erhvervs-

styrelsen og de regionale vækstfora bør gøre en mere målrettet indsats for at dokumen-

tere effekten.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM



Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bør vurdere, hvordan

ministeriet kan opstille effektmål for de forskellige tilskudsordninger, og hvordan disse ef-

fekter kan undersøges. Endvidere bør sammenhængen mellem de centralt fastsatte krav

og krav på lokalt niveau forbedres.

Rigsrevisionen finder endelig, at der er behov for en bedre koordinering af arbejdet med

effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Det gælder dels i forhold

til den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum fo-

retager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativer fra henholdsvis

Erhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Samme situation gør sig gældende

for ordninger under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet, hvor der

også er behov for en samordnet indsats, der sikrer en tilstrækkelig opfølgning på effek-

terne af programmerne mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og LAG’erne.



Fondenes anvendelsesområde

90. Rammen for tilskudsordningerne om ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne” og ”Eta-

blering af nye arbejdspladser i landdistrikterne” er fastlagt i Ministerrådets forordning nr.

1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Landdistrikts-

fonden i perioden 2007-2013. Forordningen er omsat til dansk lovgivning i lov nr. 316 af

31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne.

Formålet med loven er ifølge § 1 at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne,

hvor vækst baseres på bæredygtig anvendelse af resurserne, og hvor lokal medbestemmel-

se samtidig bidrager til at skabe attraktive levevilkår og lokale arbejdspladser. Der foreligger

bekendtgørelser for de 2 tilskudsordninger, som revisionen omfatter.

91. På fiskeriområdet sætter 2 forordninger rammerne for den danske tilskudsordning. Det

er Ministerrådets forordning nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Fiskerifonden og Europa-Kom-

missionens forordning nr. 498/2007 af 26. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til

forordningen. Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (lov nr. 1552 af 20. decem-

ber 2006) er udstedt i henhold til de 2 forordninger. Det hedder i § 1, at lovens formål er at

skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakul-

tursektor, hvor resurserne udnyttes under hensyn til målet om regional udvikling og bæredyg-

tighed. Der foreligger en bekendtgørelse for den tilskudsordning, som revisionen omfatter.

92. Rigsrevisionen har gennemgået forordningerne, lovene og bekendtgørelserne for de 3

ordninger under Landdistriktsfonden og Fiskerifonden. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

den danske udmøntning i love og bekendtgørelser på de undersøgte områder er i overens-

stemmelse med de formål, der er udstukket fra EU.

93. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået LAG-Bornholms udviklingsstrategi og de ud-

valgte projekter og finder, at udviklingsstrategien er i overensstemmelse med bekendtgørel-

serne, og at de bevilgede tilskud er givet i overensstemmelse med udviklingsstrategien og

bekendtgørelserne.

94. Rigsrevisionen vurderer, at Regionalfondens anvendelsesområder ligger inden for EU-

regelsættets rammer. Revisionen har omfattet en gennemgang af, om ansøgningerne rela-

terer sig til regionalfondsordningen og de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier.

Rigsrevisionen finder, at Bornholms Vækstforum sikrede sig, at ansøgningen faldt inden for

regionalfondsordningen og erhvervsudviklingsstrategiens prioriteringer.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

De opstillede effektmål

Regionalfonden

95. Danmark har i mange år tildelt projekter regionalfondsmidler, og samlet set er der tale om

betydelige beløb. Udgiftsbevillingen i 2011 til EU-tilskuddene er på mere end 600 mio. kr.

Regionalfondens overordnede formål er, at tilskudsmidlerne skal bidrage til at styrke den re-

gionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark.

96. På nationalt plan har Erhvervs- og Vækstministeriet fastsat følgende effektmål for pro-

gramperioden:



1.000 virksomheder angiver, at de er blevet mere innovative.

200 virksomheder angiver, at de har øget deres anvendelse af informations- og kommu-

nikationsteknologi.

900 nye iværksættere er kommet til.

97. På regionalt niveau har Bornholms Vækstforum 4-årige erhvervsudviklingsstrategier.

Den nuværende strategi har fokus på Bornholm som erhvervs-ø, uddannelses-ø, oplevel-

ses-ø og grøn test-ø. For hvert af områderne er der opstillet en række strategiske effektmål,

fx værdiskabelse, øget antal innovative virksomheder og øget overlevelsesrate for virksom-

heder. Regionalfondsmidlerne skal sammen med erhvervsudviklingsmidlerne, der udgjorde

50 mio. kr. i perioden 2007-2011, anvendes til realisering af målene.

98. Både Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum indsamler oplysninger om forventet

og faktisk effekt. Bornholms Vækstforum indhenter halvårligt oplysninger via e-mail eller te-

lefonisk kontakt, mens Erhvervsstyrelsen får oplysninger via et effektoplysningsskema. Sidst-

nævnte oplysninger videresendes til Europa-Kommissionen.

99. Erhvervsstyrelsen indsamler oplysninger fra de enkelte virksomheder, om de støttede

projekter er blevet mere innovative eller har øget deres anvendelse af informations- og kom-

munikationsteknologi, og om der er kommet flere iværksættere til.

100. Rigsrevisionen konstaterer, at de nuværende mål – med tilhørende spørgsmål til

virksomhederne – er for brede og upræcise. Bornholms Vækstforum baserer sin effekt-

måling på svarene fra virksomhederne i et skema, og der er derfor risiko for, at oplysninger-

nes kvalitet ikke er tilfredsstillende. Dette gælder også for de effektdata, som Bornholms

Vækstforum indsamler fra virksomhederne om beskæftigelses- og omsætningsvækst.

101. Rigsrevisionen finder på baggrund af de beløb, der gives gennem Regionalfonden, at

Erhvervsstyrelsen i tilknytning til det overordnede formål bør oplyse om den beskæftigelses-

mæssige effekt, der forventes opnået. Endvidere bør styrelsen fx 3-5 år efter projekternes

afslutning undersøge de resultater, der er blevet opnået som følge af den beskæftigelses-

mæssige og omsætningsmæssige effekt på nationalt og regionalt/lokalt niveau.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at når programmet ikke indeholder eksplicitte mål for antal

skabte arbejdspladser (ud over antal nyetablerede virksomheder), skal det ses i lyset af, at

programmet blev udarbejdet i en periode, hvor dansk økonomi nærmede sig fuld beskæfti-

gelse. Det primære sigte med programmet var derfor at øge produktivitetsvæksten i dansk

erhvervsliv ved at fokusere på de vækstkilder, som bl.a. OECD havde afdækket som cen-

trale for produktivitetsudviklingen (innovation, anvendelse af ny teknologi, iværksætteri og

uddannelse), og som var centrale indsatsområder i den daværende (og nuværende) rege-

rings vækststrategier.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

I den kommende strukturfondsperiode 2014-2020 kan det i lyset af konjunktursituationen væ-

re naturligt at inkludere jobskabelse som eksplicit mål for hele strukturindsatsen. Samtidig vil

Erhvervsstyrelsen i den kommende programperiode øge kravene til projekterne under struk-

turfondene om at effekterne skal dokumenteres, herunder beskrive en klar og logisk sam-

menhæng mellem projektets aktiviteter, output og effekter. Der vil i den forbindelse blive lagt

vægt på at skabe en klarere sammenhæng mellem de overordnede programmål og de en-

kelte projekters målsætninger. Det er endvidere hensigten at effektmåle alle projekter, hvor

det er muligt, med registerdata fra Danmarks Statistik.

102. For de 3 fastsatte effektmål for programperioden finder Rigsrevisionen, at Erhvervs- og

Vækstministeriet bør opstille mere specifikke og præcise effektmål og i en vejledning uddy-

be tolkningen af kravene. Dette vil øge styringsrelevansen af effektmålene og de indsamle-

de informationer. Rigsrevisionen finder endvidere, at Bornholms Vækstforum bør skaffe do-

kumentation for de opnåede effekter vedrørende beskæftigelses- og omsætningsvækst for

bedre at kunne validere oplysningerne.

103. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de i samarbejde med Danmarks Statistik har påbegyndt

et arbejde om måling af effekt, hvor virksomheder, der får tilskud fra EU’s socialfond, holdes

op mod en sammenlignelig referencegruppe, der ikke har modtaget tilskud. Initiativet skal

ses som en måde, hvorpå effekterne af de støttede projekter på længere sigt kan blive vur-

deret. Metoden gør det muligt at opstille en referencegruppe af virksomheder, som ikke har

fået tilskud. Ved at bruge allerede eksisterende data påføres virksomhederne ikke yderlige-

re administrative byrder i form af ekstra indberetninger, idet eksisterende data anvendes.

104. Rigsrevisionen er enig i, at referencegrupper kan bruges til at sammenligne udviklingen

i virksomheder, der har modtaget tilskud, med virksomheder der ikke har modtaget tilskud,

og dermed isolere effekten af tilskuddet fra andre påvirkninger. Det kan imidlertid være pro-

blematisk at få etableret et sammenligningsgrundlag, idet de karakteristika, der er centrale

for virksomhedernes markedssituationer, skal være identiske.

105. Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at det nævnte effektmålingsværktøj ikke er be-

grænset til socialfondsprojekter. Værktøjet bruges også til at effektmåle regionalfondspro-

jekter.

Landdistriktsfonden og Fiskerifonden

106. For en række ordninger under Landdistriktsprogrammet har NaturErhvevstyrelsen fast-

sat et samlet mål for programmets effekt, der består i, at 360 personer kommer i ny beskæf-

tigelse efter programperiodens udløb som følge af tilskuddene.

107. På lokalt niveau har LAG-Bornholm en udviklingsstrategi, der er bygget op om 8 så-

kaldte fyrtårne. ”Kunsthåndværkernes Ø”, ”Borgerinddragelse og lokalområdeudvikling” og

”Regionale kvalitetsfødevarer” er eksempler på 3 af disse. Hvert fyrtårn skal bestå af en ræk-

ke projekter, der understøtter et udviklingsmiljø. Den strategiske målsætning er, at der for

hvert fyrtårn iværksættes minimum ét større procesudviklingsprojekt i programperioden. Ud-

viklingsstrategien har endvidere fokus på, at udvikling skal ske via netværk og samarbejde,

og at de borgerresurser, der findes i lokalsamfundet, skal inddrages.

108. Som følge af udviklingsstrategiens bredde og indhold er der opstillet mange og meget

forskelligartede mål. De fleste målsætninger er brede, men der indgår også mere præcise

kvantitative resultatmål og målsætninger.

109. Udgiftsbevillingen i 2011 til EU-tilskud var alene til de 2 ordninger, ”Attraktive levevilkår

i landdistrikterne” og ”Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne”, under Landdistrikts-

fonden på omkring 100 mio. kr. Rigsrevisionen finder på baggrund af bevillingens størrelse,

at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen skal

vurdere, hvordan der kan opstilles effektmål på ordningsniveau, og hvordan effekterne kan

undersøges. I overvejelserne bør samspillet mellem de centralt fastsatte krav og krav på lo-

kalt LAG-niveau også inddrages.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

110. De overvejelser, som ministeriet og styrelsen bør gøre sig i forhold til effektmålinger,

svarer til dem, der er nævnt under Regionalfonden.

111. Rigsrevisionen er opmærksom på, at ordningerne har en række kendetegn, der bety-

der, at det kan være svært at opstille effektmål, som er relevante for alle LAG’er.

112. På landsplan er der oprettet mere end 50 LAG’er med hver deres udviklingsstrategi, og

strategierne har – i tråd med tilskudsmidlernes brede anvendelsesmuligheder – stor varia-

tion. Endvidere er det for alle 3 ordninger (Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskeri-

fonden) lovfastsat, at det er den lokale medbestemmelse, der skal bidrage til at skabe attrak-

tive levevilkår og lokale arbejdspladser. Den lokale medbestemmelse søges opnået ved, at

alle personer over 15 år med fast bopæl i det bestemte geografiske område kan blive regi-

streret som medlem af aktionsgruppen, og det er aktionsgruppen, der skal godkende den ud-

viklingsstrategi, som bestyrelsen udarbejder.

113. Den store bredde i anvendelsesmulighederne af tilskudsmidlerne er illustreret i boks 4,

hvor 2 af ordningernes indsatsområder er anført.

BOKS 4. INDSATSOMRÅDER INDEN FOR ORDNINGERNE ”ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR I LAND-

DISTRIKTERNE” OG ”ETABLERING AF NYE ARBEJDSPLADSER I LANDDISTRIKTERNE”



Mikrovirksomheder uden for jordbrugserhvervet

Turisme

Diversificering på jordbrugsbedrifter til ikke-jordbrugsaktiviteter

Basale servicefaciliteter

Små og mellemstore fødevarevirksomheder

Kompetenceudvikling og informationskampagner i forbindelse med gennemførelse af lokal udvik-

lingsstrategi



Fornyelse i landsbyer



Natur- og kulturarv



Mikrovirksomheder uden for jordbrugshvervet.

Effektmålenes betydning for indstilling af projekter

Regionalfonden

114. For at kunne få tilskud skal projekterne falde inden for regionalfondsordningen og er-

hvervsudviklingsstrategiens prioriteringer og bidrage til at opfylde effektmålene.

115. Bornholms Vækstforum skal ved udvælgelse af projekter i særlig grad lægge vægt på

projektets forventede effekter. Rigsrevisionen savnede i flere tilfælde Bornholms Vækstfo-

rums selvstændige vurdering af, om vækstforummet finder, at den effekt, som tilskudsansø-

ger forventer, er realistisk.

116. Bornholms Vækstforum har oplyst, at vækstforummet stiller uddybende spørgsmål til til-

skudsansøger, hvis skønnene synes urealistiske, men det kan være svært at isolere effek-

ten af et projekt fra udefrakommende faktorer.

117. Rigsrevisionen finder, at Bornholms Vækstforum i de tilfælde, hvor realismen i skønnet

har afgørende betydning for, om projektet vil blive prioriteret som støtteegnet, skal indkalde

dokumentation for grundlaget for skønnet, herunder oplysninger om de bagvedliggende for-

udsætninger. Det giver Bornholms Vækstforum mulighed for at tage stilling til indflydelsen af

forhold, der er eksterne i forhold til projektet.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

Landdistriktsfonden og Fiskerifonden

118. Et projekt skal for at kunne få bevilget tilskud bidrage til at opfylde LAG-Bornholms ud-

viklingsstrategi. Endvidere skal tilskudsansøger forvente, at projektet vil bidrage med mindst

én centralt defineret effekt. Fx at der vil være personer, der drager fordel af nye eller forbed-

rede servicefaciliteter som følge af projektet, eller at projektet vil medføre nye job, tilflyttere

eller turister.

119. Revisionen viste, at der for projekterne var opstillet mål som krævet, og at der i projek-

ternes slutrapport var redegjort for, hvordan projekterne havde understøttet LAG-Bornholms

udviklingsstrategi, og hvorvidt projekterne levede op til kravet om mindst én centralt fastsat

effekt. Forventningerne til omfanget heraf – fx et bestemt antal nye job/tilflyttere/turister – var

dog ikke fuldt ud blevet indfriet.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst, at de også foretager en undersøgelse af

effekterne 3-5 år efter projekternes afslutning. I henhold til Europa-Kommissionens forord-

ning nr. 65/2011, artikel 29, gennemføres der således allerede efterfølgende kontrol af inve-

steringsoperationer for at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i rådsforordning

nr. 1698/2005, artikel 72, stk. 1, vedrørende opretholdelse af bidrag til operationen, eller som

er beskrevet i programmet for udvikling af landdistrikter.

Måling af projekternes effekt

Regionalfonden

120. Kun ét af de udvalgte projekter havde opstillet mål for effekten i form af beskæftigel-

ses- og omsætningseffekt, der var lette at måle, og som efterfølgende viste sig at være re-

alistisk fastsat. For de andre gennemgåede projekter var målopstillingen ikke så præcis, og

i slutrapporterne var der primært fokus på, om de iværksatte aktiviteter var blevet gennem-

ført, og ikke på de umiddelbare effekter, der var blevet opnået med projektet.

121. For 6 af projekterne forelå oplysninger om, at projekterne havde medført en beskæfti-

gelsesstigning på op til 2 årsværk, dog havde ét projekt medvirket til en større beskæftigel-

sesmæssig stigning. Der var typisk tale om små virksomheder, som var påvirket af finans-

krisen, og støtten havde ifølge virksomhederne medvirket til øget vækst.

122. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at tilskudsmodtager opstiller mål for effekten, der

efterfølgende kan opgøres.

Erhvervsstyrelsen er enig i, at der er behov for at fortsætte bestræbelserne på måling af

effekterne af strukturfondsindsatsen, og har derfor også – i samarbejde med de regionale

vækstforas sekretariater – de seneste år igangsat en række tiltag på effekt- og evaluerings-

området. Der er udarbejdet en evalueringsguide for strukturfondsprojekter (2010). Et nyt an-

søgningsskema, som sætter betydeligt større fokus på effekterne, blev taget i brug primo

2011. Der er afholdt evalueringskurser for sagsbehandlere (2011). De 6 regionale vækstfora

og Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik arbejdet med flere projek-

ter og er blevet effektmålt med registerdata og avancerede effektmålingsmetoder. I disse ef-

fektmålinger sættes bl.a. fokus på projekternes jobskabelse.

Erhvervsstyrelsen har endvidere siden efteråret 2010 indsamlet CVR-numre og CPR-num-

re på de virksomheder og personer, som påvirkes af strukturfondsindsatsen. Disse oplysnin-

ger er blevet sammenkørt med Danmarks Statistiks registre og brugt til effektmåling. Styrel-

sen har oplyst, at den har til hensigt at bruge CVR- og CPR-numrene til at følge virksomhe-

ders og personers udvikling ud over projektperioden, idet mange projekter sandsynligvis

først vil have effekt efter projektperiodens udløb.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

Landdistriktsprogrammet

123. Det er LAG’ernes udviklingsstrategi, der er det bærende element i udmøntningen af

de 3 ordninger, ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne”, ”Etablering af nye arbejdspladser i

landdistrikterne” og ”Bæredygtig udvikling af fiskeriområder” og dermed tilskudsfordelingen.

LAG’erne skal ifølge planen meget snart i gang med at udarbejde deres udviklingsstrategi

for den kommende programperiode, som starter i 2014. Det vil derfor være afgørende, at

LAG’erne kan trække på viden fra evaluering af den forudgående programperiode med fo-

kus på, hvilken effekt der er opnået.

124. Rigsrevisionen finder, at de enkelte LAG’er ved afslutningen af programperioden bør

foretage en systematisk faglig vurdering af deres udviklingsstrategi.

Koordinering mellem nationalt og regionalt/lokalt niveau

125. Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke i tilstrækkelig grad blev foretaget koordinering

af arbejdet med effekter mellem Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum. Dette gæl-

der dels i forhold til den nuværende situation, hvor både Erhvervsstyrelsen og Bornholms

Vækstforum foretager opfølgninger, dels i forhold til en række ændringer og initiativer fra

henholdsvis Erhvervsstyrelsens og Bornholms Vækstforums side. Rigsrevisionen antager,

at behovet også er relevant i forhold til andre vækstfora.

126. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at pro-

jekter stilles over for 2 forskellige målesystemer. Styrelsen arbejder i forbindelse med det

registrerede effektmålingssystem tæt sammen med de regionale vækstfora om i højere grad

at ensrette effektmålingsmetoderne på tværs af regioner og den statslige forvaltningsmyn-

dighed. Bornholms Vækstforum deltager i dette arbejde. I forbindelse med strukturfondspro-

grammerne for perioden 2014-2020 vil styrelsen arbejde på, at ingen projekter vil skulle ind-

rapportere særskilte effekter til regionerne.

127. For så vidt angår ændringerne og initiativerne har Erhvervsstyrelsen oplyst, at styrel-

sen primo 2011 har taget et ansøgningsskema i brug, hvor der angives succeskriterier for

henholdsvis aktiviteter, output og effekt. Erfaringerne med det nye ansøgningsskema vil ind-

gå i tilrettelæggelsen af administrationen for den kommende programperiode. Det gælder

også resultaterne fra et forsøg, som styrelsen og de 6 regionale vækstfora har besluttet at

gennemføre.

Forsøget består i, at styrelsen og Bornholms Vækstforum holder opstartsmøder med virk-

somheder, der har ansøgt om regionalfondstilskud på 1 mio. kr. og derover, og vejleder virk-

somhederne i at opstille konkrete mål, herunder effektmål, som efterfølgende vil kunne be-

lyses ud fra data, der indsamles som led i projektet.

128. Samtidig har Bornholms Vækstforum oplyst, at vækstforummet har besluttet at arbejde

videre med et oplæg om effektmålingspolitik fra juni 2012. I oplægget foreslås en målrettet

proces, som starter ved modtagelse af projektet, går over projektets levetid og slutter med

opfølgning på den anden side af projektets levetid. Formålet er ud over evaluering af det en-

kelte projekt at kunne måle effekten af Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.

129. Rigsrevisionen finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen og Bornholms Vækstforum har

fokus på virksomhederne og målopfyldelsen af virksomhedernes projekter, men Rigsrevisio-

nen finder det samtidig væsentligt, at ændringer og initiativer koordineres for at styrke arbej-

det med at opstille effektmål og de dertilhørende effektundersøgelser.

130. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil sikre en koordinering i et evalueringsnet-

værk af repræsentanter fra de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EFFEKTEN AF DE EU-MIDLER, DER ER GIVET TIL BORNHOLM

131. Rigsrevisionen finder ligeledes, at en sådan koordinering bør gennemføres i et samar-

bejde mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og de lokale LAG’er. Der er således

efter Rigsrevisionens opfattelse behov for en samordnet indsats, som sikrer en tilstrække-

lig opfølgning på effekterne af Landdistriktsprogrammet og Fiskeriprogrammet.

Samarbejdet mellem fondene på Bornholm

132. For Regionalfonden er det overordnede formål, at tilskudsmidlerne skal bidrage til at

styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark. EU’s fonde opere-

rer med programperioder af 7 års varighed, og indeværende periode løber fra 2007 til 2013.

Bornholms Vækstforum har fra 2007 til og med 2011 rådet over 37,5 mio. kr.

133. De 3 udvalgte ordninger under LAG’en var ”Attraktive levevilkår i landdistrikterne”, ”Eta-

blering af nye arbejdspladser i landdistrikterne” og ”Bæredygtig udvikling af fiskeriområder”.

Ordningernes betegnelser afspejler formålet med dem. LAG-Bornholm har fra 2007 til og

med 2011 samlet rådet over 20 mio. kr. til de 3 ordninger.

134. Sekretariatslederen fra Bornholms Vækstforum, LAG-koordinatoren og formanden for

LAG-Bornholm har oplyst, at Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm gennem samarbej-

de sikrer koordineringen af anvendelsen af EU-midlerne fra Regionalfonden, Landdistrikts-

fonden og Fiskerifonden.

Udgangspunktet for koordineringen er, at LAG-Bornholm i forhold til erhvervsprojekter støt-

ter underskoven i det bornholmske erhvervs- og iværksættermiljø og som hovedregel ikke

giver tilskud til enkeltvirksomheder, mens Bornholms Vækstforum tager sig af de store pro-

jekter og giver tilskud til enkeltvirksomheder. Til sikring af koordineringen har Bornholms

Vækstforum ét medlem siddende i LAG-Bornholms bestyrelse, mens LAG-koordinatoren er

medlem af den gruppe under Bornholms Vækstforum, der er med til at indstille projekter til

tilskud.

135. De 3 fonde råder i gennemsnit over knap 12 mio. kr. pr. år til fordeling på i alt 4 ordnin-

ger på Bornholm. Bornholms Vækstforums og LAG-Bornholms politik for tildeling af tilskud

er udformet, så tilskudsmidlerne supplerer hinanden.

136. Rigsrevisionen finder på baggrund af størrelsen af midlerne og den valgte tildelings-

politik, at samarbejdet mellem Bornholms Vækstforum og LAG-Bornholm er tilrettelagt hen-

sigtsmæssigt.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EU-UDGIFTER

VIII. EU-udgifter

EU-udgifterne udgjorde i 2011 i alt ca. 18,7 mia. kr., hvoraf told- og landbrugsafgifter-

ne udgjorde ca. 2,3 mia. kr. Rigsrevisionen vurderer, at forvaltningen af EU-udgifter-

ne generelt er tilfredsstillende. Der er dog fortsat behov for, at SKAT har fokus på at

mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

Moms- og BNI-bidrag

137. Danmark og de øvrige medlemslande betaler 3 slags bidrag til EU’s egne indtægter:



bidrag bestående af opkrævet told og afgifter

bidrag efter fælles beregningsgrundlag for merværdiafgiften (momsbidrag)

bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for bruttonationalindkomsten (BNI-bidraget).

Skatteministeriets Interne Revision har revideret SKATs afregning af Danmarks bidrag til EU’s

egne indtægter (moms- og BNI-bidrag). Moms- og BNI-bidrag udgjorde de 2 væsentligste

poster i Danmarks EU-udgifter i 2011 på henholdsvis 3.005,8 mio. kr. og 12.796,8 mio. kr.

138. Ved revisionen blev det undersøgt, om forretningsgange og interne kontroller er tilfreds-

stillende, om bidragene er afregnet i overensstemmelse med EU’s gældende regler, og om

bidragene er dokumenteret korrekt i SKATs regnskab. Derudover blev der foretaget stikprø-

vekontrol af registrering/bogføring af moms- og BNI-bidrag, som har til formål at påse, hvor-

vidt procedurerne overholdes. På baggrund af revisionen fandt Skatteministeriets Interne

Revision, at SKAT har etableret procedurer, der sikrer, at udbetaling kun sker på grundlag

af godkendte dokumenter, og at alle udbetalinger registreres.

Skatteministeriets Interne Revision fandt EU’s egne indtægter for finansåret 2011 afregnet

tilfredsstillende, og revisionen gav ikke anledning til forbehold. Rigsrevisionen har derfor fo-

kuseret på told- og landbrugsafgifter, hvor der tidligere er fundet mangler ved forvaltningen.

De danske toldindtægter

139. SKAT opkræver på vegne af EU told af varer, der importeres til Danmark fra lande uden

for EU. Ved importen foretager virksomhederne – eller speditører, der repræsenterer virk-

somhederne – en elektronisk fortoldning, hvor virksomhederne via internettet indberetter de

oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen. Indberetningen sker til SKATs elektroniske

toldsystem, Importsystemet. Den elektroniske fortoldning imødekommer bl.a. et ønske fra

erhvervslivet om en hurtigere og smidigere toldbehandling.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

EU-UDGIFTER

140. Revisioner på området og SKATs egne undersøgelser har gennem flere år vist, at

toldangivelserne er behæftet med mange fejl. Fejlene skyldes manglende kvalitet i virk-

somhedernes indberetninger. Der er tale om beløbsmæssigt små fejl, og fejlene er mod-

satrettede, da nogle virksomheder afregner for meget told og andre for lidt.

141. SKAT har de seneste år gennemført forskellige projekter for at forbedre kvaliteten i

fortoldningsangivelserne. Rigsrevisor har i notat af 25. februar 2011 om beretning om revi-

sionen af EU-midler i Danmark i 2009 lovet at følge SKATs initiativer.

142. Rigsrevisionen har sammen med Skatteministeriets Interne Revision fulgt initiativerne,

som viser følgende:



Erfaringer fra tidligere undersøgelser viste, at mange speditører, herunder kurerfirma-

er, ofte har fejl i fortoldningsangivelserne. Derfor igangsatte SKAT projektet "Speditører-

nes kvalitet i fortoldningen". I projektet valgte SKAT som noget nyt at tage kontakt til de

relevante brancheorganisationer for at få branchens bud på årsagerne til fejlene. Dette

har ifølge SKAT været en meget konstruktiv tilgang, der har resulteret i en god dialog

om, hvilke tiltag der skal til for at få erhvervslivet til at have fokus på fortoldningsopga-

ven. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT har taget dette initiativ.

Projektets succesmål er, at det skal bidrage til en nedgang på 20 % i fejlniveauet sam-

menlignet med tidligere undersøgelser. Rigsrevisionen vil følge projektets afrapporte-

ring af succesmålet.

Både i projektet om speditørenes kvalitet i fortoldningen og i "Vejledningsprojekt – tids-

røverprojektet" har SKAT bedt virksomheder og speditører om konkrete forslag til for-

bedringer og forenklinger hos SKAT og i toldsystemet, der vil kunne understøtte virksom-

hedernes og speditørernes arbejde med fortoldningen. SKAT har modtaget mange for-

slag, og SKAT arbejder nu med behandlingen af disse. Rigsrevisionen finder det positivt,

at SKAT har taget disse initiativer, og vil følge virkningen heraf.

MoFia er et landsdækkende projekt, hvor der bliver foretaget stikprøvekontrol af toldan-

givelserne, før varerne frigives. MoFia startede som et tidsbegrænset projekt, men har

siden 1. januar 2011 været en driftsaktivitet. SKAT har oplyst, at SKAT nu har taget et

kvalitetskontrolkoncept for MoFias stikprøvekontroller i brug. Dette finder Rigsrevisionen

tilfredsstillende.



143. SKAT har oplyst, at SKAT i perioden september 2012 - maj 2013 vil gennemføre en

stikprøvebaseret kontrol af toldangivelserne, efter varen er importeret (efterkontrol). Formå-

let med kontrollen, der betegnes Told Compliance, er at beregne graden af virksomheder-

nes regelefterlevelse. Projektet er en gentagelse af en tidligere undersøgelse. Rigsrevisio-

nen finder det positivt, at SKAT via Told Compliance vil vurdere effekten af initiativerne til at

forbedre kvaliteten i fortoldningen.

144. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at SKAT gennemfører et målrettet arbejde

for at forbedre kvaliteten i fortoldningen og dermed sikre en mere korrekt opkrævning af told-

indtægterne. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder, at der fort-

sat er behov for, at SKAT har fokus på at mindske antallet af fejl i fortoldningerne.

Rigsrevisionen, den 7. november 2012

Lone Strøm

/Michala Krakauer

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

”Anden kontrol”

Hvor kontrolmyndigheden konstaterer overtrædelse af krydsoverensstemmelseskon-

trolkrav i forbindelse med kontrolbesøg planlagt til andre formål, anmeldelse eller op-

følgning på krydsoverensstemmelseskontrol.

Kontrol af, om det anmeldte areal i enkeltbetalingsansøgningen er i overensstemmelse

med NaturErhvervstyrelsens oplysninger i markblokregistret og de teleopmålte arealer.

Udbetaling af enkeltbetaling til støtteberettigede landbrugsarealer forudsætter, at land-

manden har betalingsrettigheder for arealerne. Betalingsrettigheder for alle dyrkede/

udyrkede arealer blev tildelt i 2005. Betalingsrettighedernes størrelse indgår i beregnin-

gen af støttebeløbet.

Den EU-fond, der finansierer direkte landbrugsstøtte.

Arealkontrol

Betalingsrettigheder

Den Europæiske Garantifond

for Landbruget

(Landbrugsgarantifonden)

Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne

(Landdistriktsfonden)

Den Europæiske Fiskerifond

(Fiskerifonden)

Direkte landbrugsstøtte

Den EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under landdistriktsprogrammet.

Den EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under Fiskeriudviklingsprogrammet.

Direkte landbrugsstøtte omfatter enkeltbetalingsordningen samt præmier til stivelses-

kartofler, moderfår og slagtning af handyr (tyre og stude).

Betegnelsen på støtte til landmænd fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(Landbrugsgarantifonden).

Det centrale styringsredskab for de regionale vækstfora er erhvervsudviklingsstrategien,

hvor de indsatsområder, som det lokale vækstfora prioriterer og støtter efter, er beskre-

vet.

De EU fonde, som bidrager med EU-indtægter i Danmark, er: Den Europæiske Garan-

tifond for Landbruget (Landbrugsgarantifonden), Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (Landdistriktsfonden), Den Europæiske Fiskerifond (Fiske-

rifonden), Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond

(Regionalfonden). EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fon-

de i traditionel juridisk forstand.

Indtægter, som Danmark modtager fra EU, betegnes EU-indtægter, mens de bidrag,

som Danmark betaler til EU, betegnes EU-udgifter.

Europa-Kommissionen kan afvise at finansiere det fulde støttebeløb, som medlems-

landet har udbetalt, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette er en EU-

underkendelse.

En EU-underkendelse gives ofte som en såkaldt flatrate, hvor en fastsat procent af den

samlede udbetalte støtte inden for en ordning ikke bliver finansieret af EU-fonde.

Enkeltbetaling

Erhvervsudviklingsstrategi

EU’s fonde

EU-indtægter og EU-udgifter

EU-underkendelse

Flatrate

Note: Et ord er understreget, hvis det er forklaret et andet sted i ordlisten.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

ORDLISTE

Forligsorgan

Et EU-organ med 5 medlemmer, der er uafhængige eksperter fra de forskellige med-

lemslande. Forligsorganet har til opgave at mægle mellem Europa-Kommissionen og

medlemslande, hvis der opstår uenighed om en beslutning om regnskabsafslutning. For-

ligsorganets arbejde afsluttes med udsendelse af en rapport.

Det er et krav, at landmandens arealer lever op til reglerne for god landbrugs- og miljø-

mæssig stand, hvis landmanden vil modtage fuld støtte. Det drejer sig fx om, at udyrkede

arealer bliver slået én gang hvert 2. år i perioden 1.juli - 15.september, og at arealer med

permanet græs bliver slået mindst én gang hvert år i perioden 1. juli - 15. september.

Kontrollen med krydsoverensstemmelsen varetages af kommunerne og flere statslige

myndigheder (Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsty-

relsen).

En række nationale bestemmelser vedrørende miljø, folkesundhed, dyresundhed og

plantesundhed og dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand skal være

opfyldt, for at landmanden kan modtage enkeltbetaling og støtte til stivelseskartofler samt

præmier til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond

for Landbruget – Landbrugsgarantifonden). Endvidere gælder kravene støtte til areal-

og dyrebaserede ordninger, som er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (Landdistriktsfonden).

Denne sammenhæng mellem udbetaling og regeloverholdelse kalder EU krydsoverens-

stemmelse.

God landbrugs- og miljømæssig

stand

Kontrolmyndighed

Krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelseskontrol

Er defineret som en planlagt kontrol med krydsoverensstemmelse, der er udtaget til kon-

trol på grundlag af en risikoanalyse, og indgår i den ene procent af ansøgerne, der skal

kontrolleres i henhold til EU’s forordningskrav.

En lokal aktionsgruppe er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne og

fiskeriområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som

vil være med til at gøre en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job

og gode levevilkår i området. En del af opgaven for den lokale aktionsgruppe er at for-

dele de midler, som aktionsgruppen råder over. Midlerne skal fordeles ud fra en mål-

sætning om, at de støttede projekter skal bidrage til at opfylde aktionsgruppens udvik-

lingsstrategi.

Et register, hvor arealet af de enkelte markblokke er registreret.

Et projekt, der skal medvirke til en målrettet daglig kontrol og opfølgning og dermed re-

ducere fejl og mangler i toldangivelserne, inden angivelsen er antaget, og varerne er

frigivet.

NaturErhvervstyrelsen har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af flyfotos, der

er geometrisk korrigeret, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et alminde-

ligt kort. Disse betegnes ortofotos.

Projektet havde til formål at styrke arealkontrollen og omfattede 102 initiativer under 7

aktivitetsområder for henholdsvis styrkelse af it-struktur, forbedring af markblokdata og

telemåling, juridisk kvalitetssikring, kontrolkoordinering, fysisk kontrol, krydsoverensstem-

melse og projektstyring.

Projektansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) be-

handles i de regionale vækstfora, der er sammensat af personer fra erhvervslivet, vi-

dens- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer mv.

Lokale aktionsgrupper (LAG’er)

Markblokregister

MoFia

Ortofotos

”Projekt Bedre Kontrol”

Regionalt Vækstforum

Note: Et ord er understreget, hvis det er forklaret et andet sted i ordlisten.

Statsrevisorerne beretning SB21/2011 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

ORDLISTE

Strukturfondene

Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond (Regio-

nalfonden).

Alle landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter (inkl. græsarealer), er støt-

teberettigede under enkeltbetalingsordningen. Ikke-støtteberettigede arealer er brand-

bælter, skel, læhegn, naturarealer såsom hede, arealer med siv og andre vådbunds-

planter samt arealer, der ikke primært anvendes til landbrugsmæssige aktiviteter eller

er beplantet med juletræer.

Opmåling af landbrugsarealer ved hjælp af satellitfotos eller flyfotos (ortofotos).

Et projekt, der har til formål at kortlægge niveauet for regelefterlevelse for de oplysnin-

ger på toldangivelserne, der har betydning for afregningen af tolden.

Som en betingelse for at modtage hektarstøtte til arealer med korn, oliefrø, oliehør og

proteinafgrøder skulle producenterne tage en del af dyrkningsarealet ud af produktion.

Formålet med jordudtagningen var at begrænse overproduktionen af korn mv.

Det centrale styringsredskab for LAG’en er udviklingsstrategien, hvor der er beskrevet

de indsatsområder som LAG’en prioritere og støtter efter.

Støtteberettigede -/ikke-

støtteberettigede arealer

Telemåling

Told Compliance

Udtagne braklagte arealer

Udviklingsstrategi for LAG’en

Note: Et ord er understreget, hvis det er forklaret et andet sted i ordlisten.