Finansudvalget 2022-23 (1. samling)
SB 17 9
Offentligt
2671503_0001.png
Marts 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
aktiviteter og udgifter
i praksissektoren
Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
2671503_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksis-
sektoren (beretning nr. 17/2011)
7. marts 2023
RN 403/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om aktiviteter og udgifter i praksis-
sektoren, som blev indledt med en beretning i 2012. Beretningen handlede om de
overordnede rammer for styringen af praksissektoren, og hvordan Finansministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne sikrer en tilfredsstillende styring af
aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til
Statsrevisorerne af 7. februar 2013, 10. februar 2016 og 4. februar 2020.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Konklusion
Rigsrevisionen oplyste i notat til Statsrevisorerne af 4. februar 2020, at Rigsrevisionen
som led i opfølgningen på beretningen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren ville
følge op på regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem til udbe-
taling og registrering af sygesikringsydelser.
Regionernes kontrol har sidenhen været genstand for politisk bevågenhed og kritik ef-
ter flere mediesager om svig med honorarafregning blandt læger. Rigsrevisionen har
derfor valgt at afgive en beretning til Statsrevisorerne om kontrol med lægers honorar-
afregning i marts 2023. Rigsrevisionen vurderer, at sagen om aktiviteter og udgifter i
praksissektoren kan afsluttes, idet det eneste udestående punkt i sagen behandles i den
nye beretning om kontrol med lægers honorarafregning.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i august 2012 en beretning om aktiviteter og udgifter til praksis-
sektoren.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Finansministeriet,
Sundhedsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og regionerne ikke havde
sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Statsrevi-
sorerne fandt det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad var mulighed for at styre,
kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Statsrevisorerne
bemærkede bl.a. konkret, at honorarsystemet betyder, at regionerne har vanskeligt
ved at budgettere udgifterne præcist og har ringe muligheder for at påvirke forbruget,
samt at regionerne ikke har tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, om honora-
ret modsvarer den modtagne ydelse.
Praksissektoren
Praksissektoren omfatter 8
praksisområder: alment prak-
tiserende læger, speciallæger,
tandlæger, tandplejere, fysio-
terapeuter, fodterapeuter,
kiropraktorer og psykologer.
Disse benævnes ydere, mens
deres behandlinger og konsul-
tationer benævnes ydelser.
Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 9: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. marts 2023
2671503_0003.png
2
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Bestræbelser på at skabe mere ensartede aftaler
på tværs af praksisområderne.
2. Tiltag, der kan sikre regionerne bedre planlæg-
nings- og styringsredskaber i forhold til praksissek-
toren, herunder Sundheds- og Ældreministeriets og
regionernes arbejde med at afdække mulighederne
for at justere honorarsystemet for almen praksis.
3. Regionernes arbejde med at implementere et nyt
afregningssystem til udbetaling og registrering af
sygesikringsydelser.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 10. februar 2016.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 4. februar 2020.
Behandles i beretning om kontrol med
lægers honorarafregning, der afgives til
Statsrevisorerne den 9. marts 2023.
5. Statsrevisorerne bemærkede til det seneste notat fra 4. februar 2020, at det var
utilfredsstillende, at regionerne 8 år efter, at beretningen blev afgivet, og 9 år efter, at
regionerne traf beslutning om det, endnu ikke havde implementeret et bedre system
til udbetaling og registrering af sygesikringsydelser i praksissektoren. Statsrevisorer-
ne fandt det særdeles kritisabelt, at regionerne siden 2011 havde brugt tid og resurser
på et nyt afregningssystem, som aldrig blev taget i brug, men kasseret i 2019.
6. Regionernes kontrol har sidenhen været genstand for politisk bevågenhed og kritik
efter flere mediesager om svig med honorarafregning blandt læger. Rigsrevisionen har
derfor valgt at udarbejde en beretning, der handler om regionernes kontrol med lægers
honorarafregning. Rigsrevisionen vurderer, at sagen om aktiviteter og udgifter i prak-
sissektoren kan afsluttes, idet det eneste udestående punkt i sagen behandles i den
nye beretning om kontrol med lægers honorarafregning.
7. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Birgitte Hansen