Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Finansudvalget 2015-16
SB 17 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om aktiviteter og

udgifter i praksissektoren

Februar

2016

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning nr. 17/2011)

10. februar 2016

RN 401/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren,

som blev indledt med en beretning i 2012. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Stats-

revisorerne af 7. februar 2013.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og Dan-

ske Regioners bestræbelser på at ensrette aftalerne på tværs af områderne i praksis-

sektoren er tilfredsstillende, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes. Bestræ-

belserne skal ses i lyset af, at der er tale om komplekse forhandlingsområder, hvor

ensretningen skal ses som en længere proces.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har med

de seneste aftaler opnået en større ensartethed på tværs af de 8 praksisområder

og vil fortsat tilstræbe at ensrette de kommende aftaler.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har gennemført flere

tiltag, der kan sikre regionerne bedre og mere ensartede planlægnings- og styrings-

redskaber i forhold til praksissektoren. Ministerierne er bl.a. i gang med at undersøge

mulighederne for at justere honorarsystemet for almen praksis. Regionerne samarbej-

der desuden om at styrke kontrolindsatserne. Ét af de tiltag, der skal styrke kontrol-

indsatserne yderligere, er et nyt fælles afregningssystem, som regionerne og kommu-

nerne er gået sammen om at udvikle. Afregningssystemet skal implementeres i løbet

af 2016.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med

at afdække mulighederne for at justere honorarsystemet for almen praksis

regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem.



Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Regionernes Lønnings- og

Takstnævn

består af 9 med-

lemmer, der tilsammen repræ-

senterer Finansministeriet,

Sundheds- og Ældreministe-

riet, regionerne og kommu-

nerne.

Baggrund

De 8

yderorganisationer

er:

1. Danske Fysioterapeuter

2. Dansk Kiropraktor Forening

3. Dansk Psykolog Forening

4. Dansk Tandplejerforening.

5. Foreningen af Speciallæger

6. Landsforeningen af statsaut.

Fodterapeuter

7. Praktiserende Lægers Orga-

nisation

8. Tandlægeforeningen.

2. Rigsrevisionen afgav i august 2012 en beretning om aktiviteter og udgifter i praksissek-

toren. Praksissektoren omfatter 8 praksisområder: alment praktiserende læger, speciallæ-

ger, tandlæger, tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer. Dis-

se benævnes ydere, mens deres behandlinger og konsultationer benævnes ydelser. Beret-

ningen handlede om de overordnede rammer for styringen af praksissektoren, og hvordan

Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne sikrer en tilfredsstillende

styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Rammerne for styringen er bl.a. de cen-

trale overenskomstaftaler (i dette notat benævnt aftaler) mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og ydernes organisationer.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Finansministeriet, Sund-

heds- og Ældreministeriet og regionerne ikke havde sikret en tilfredsstillende styring af ak-

tiviteter og udgifter i praksissektoren. Statsrevisorerne fandt det i den forbindelse utilfreds-

stillende, at der ikke i højere grad var mulighed for at styre, kontrollere og følge op på akti-

viteter og udgifter i praksissektoren.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Opfølgningspunkt

Bestræbelser på at skabe mere ensartede aftaler

på tværs af praksisområderne.

Tiltag, der kan sikre regionerne bedre planlæg-

nings- og styringsredskaber i forhold til praksis-

sektoren.

Tiltag, der kan styrke regionernes kontrolindsats

og forbedre regionernes muligheder for at kontrol-

lere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksis-

sektoren.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og re-

gionernes initiativer i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er base-

ret på møder med ministerierne og Danske Regioner samt en samlet redegørelse fra mini-

sterierne, som er baseret på et notat fra Danske Regioner.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 7. februar 2013 fulgt

området gennem dialog med Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner.

Den daværende minister for sundhed og forebyggelse oplyste i januar 2013 til Statsreviso-

rerne, at staten og regionerne fremadrettet ville have mere fokus på at tilstræbe ensartede

aftaler på tværs af praksisområderne, bl.a. i forhold til kontrolbestemmelserne for de enkel-

te yderområder, mulighederne for at indføre udgiftsdæmpende foranstaltninger ved overskri-

delser af de økonomiske rammer og krav om produktivitet. Kravene om større ensartethed

skulle indgå i de kommende overenskomstforhandlinger med yderorganisationerne.

Vi har afventet, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn og yderorganisationerne har ind-

gået nye aftaler.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Tabel 1 viser, hvornår de seneste aftaler for hvert praksisområde blev indgået, og hvornår

aftaleparterne har planlagt, at de næste overenskomstforhandlinger skal afsluttes.

Tabel 1. Tidspunkter for nuværende og kommende aftaler

Seneste

forhandlingsafslutning

Psykologhjælp

Fodterapi

Kiropraktik

Almen praksis

Almen fysioterapi

Tandpleje

Tandlægehjælp

Speciallægehjælp

Marts 2011

Oktober 2013

November 2013

Marts 2014

Juni 2014

November 2014

Marts 2015

April 2015

Planlagt kommende

forhandlingsafslutning

1. kvartal 2016

3. kvartal 2016

1. kvartal 2017

3. kvartal 2017

4. kvartal 2017

Kilde: Danske Regioner og aftalerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og

ydernes organisationer.

Det fremgår af tabel 1, at der er blevet indgået nye aftaler på 7 ud af 8 områder, siden vi af-

gav beretningen i 2012. Den seneste aftale for psykologhjælp er fra marts 2011. Det var pla-

nen, at der skulle have været forhandlet en ny aftale i juni 2014, men forhandlingerne er ble-

vet forsinket flere gange. Danske Regioner har oplyst, at forhandlingerne forventes afsluttet

i februar 2016.

Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner har oplyst, at mini-

sterierne og Danske Regioner med de nye aftaler generelt har tilstræbt og fortsat vil tilstræ-

be at ensrette aftalerne og de styringsredskaber, der er fastlagt i disse. Ensretningen skal

dog ses som en længere proces på komplekse forhandlingsområder.

Ensartethed i aftaler på tværs af praksisområderne

8. Det fremgik af beretningen, at regionernes styring af praksissektoren primært baserede

sig på aftalerne med yderorganisationerne. Aftalerne var meget komplekse og forskellige fra

område til område, selv om der var ligheder i praksissektorens organisering og i regionernes

administrative opgaver på tværs af områderne. Rigsrevisionen vurderede, at mere ensarte-

de aftaler kunne medvirke til at lette regionernes administration af praksissektoren. Det frem-

gik bl.a. af beretningen, at det var forskelligt, hvilke udgiftsdæmpende foranstaltninger Re-

gionernes Lønnings- og Takstnævn skulle iværksætte, hvis yderne overskred de økonomi-

ske rammer.

9. Vores gennemgang af ministeriernes redegørelser og udvalgte dele af de centrale aftaler

viser, at aftalerne er blevet mere ensartede i forhold til udgiftsdæmpende foranstaltninger,

siden vi afgav beretningen i 2012.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

honorar

er taksten for en

bestemt ydelse, dvs. den beta-

ling, som en praksisyder mod-

tager for en ydelse. På områ-

der med egenbetaling består

honoraret af et tilskud, som re-

gionen betaler, og en andel,

som patienten betaler. Det er

fastlagt i aftalerne med yderor-

ganisationerne, hvordan hono-

rarerne skal reguleres med

pris- og lønudviklingen.

Aftalerne for alle 8 praksisområder fastlægger en øvre økonomisk ramme for udgifterne på

de enkelte områder. Det er en samlet økonomisk ramme for alle regioner under ét for hvert

praksisområde. I de tidligere aftaler var det meget forskelligt beskrevet, hvordan eventuelle

overskridelser af rammen skulle håndteres. Det var fx forskelligt, hvornår og hvordan Regio-

nernes Lønnings- og Takstnævn kunne modregne overskridelserne i honorarer eller tilskud

for fremtidige ydelser, hvis den økonomiske ramme på et område blev overskredet. Hvis kiro-

praktorerne eller tandlægerne overskred rammen, skulle parterne ifølge aftalerne først under-

søge årsagerne og derefter forhandle om, hvilke udgiftsdæmpende foranstaltninger der skul-

le sættes i gang. Det fremgik imidlertid af aftalen for almen praksis, at Regionernes Lønnings-

og Takstnævn umiddelbart kunne modregne i de fremtidige honorarer, hvis rammen blev

overskredet. I de tidligere aftaler på områder med egenbetaling var det desuden forskelligt,

om patienternes egenbetaling blev berørt af modregningen. Det var imidlertid uklart, hvor-

for aftalerne var forskellige.

Det fremgår nu af aftalerne på alle områder, at aftaleparterne løbende skal følge udviklingen

i forbruget og iværksætte udgiftsdæmpende tiltag, allerede hvis der er indikationer på, at ud-

gifterne vil overstige rammerne. Hvis udgifterne på et område overstiger rammen, skal Re-

gionernes Lønnings- og Takstnævn modregne overskridelserne i honorarerne for fremtidige

ydelser. På 7 ud af 8 praksisområder skal modregningen ske ved den første regulering, ef-

ter at en eventuel overskridelse er opgjort. På det sidste område – almen praksis – sker mod-

regningen i den efterfølgende regulering. På alle de områder, hvor der er egenbetaling, frem-

går det endvidere, at yderne ikke må øge patienternes egenbetaling som følge af modreg-

ningen. Aftalerne er således blevet ensartede i forhold til, hvilke tiltag yderne kan pålægges,

hvis de økonomiske rammer overskrides.

10. I de tidligere aftaler var der på nogle praksisområder fastsat en grænse for, hvor meget

den enkelte yders forbrug måtte afvige fra det gennemsnitlige forbrug for alle ydere på om-

rådet i den givne region. Hvis en yders forbrug oversteg gennemsnittet, kunne regionen be-

de yderen om at redegøre for, hvorfor grænsen var oversteget, og i sidste ende kunne regio-

nen sanktionere yderen. Det fremgik af beretningen, at grænserne var fastsat forskelligt.

Grænsen var 40 % for tandlæger, mens den var 25 % for bl.a. alment praktiserende læger.

Danske Regioner har oplyst, at grænsen for tandlæger i den seneste aftale er sat ned til

25 %, så de fleste områder nu har en grænseværdi på 25 %. Dermed er aftalerne også ble-

vet mere ensartede i forhold til, hvor meget en enkelt yders forbrug må overstige gennem-

snittet i regionen.

11. Der er dog stadig variationer i aftalerne. Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministe-

riet og Danske Regioner har oplyst, at den væsentligste forklaring på variationerne er, at af-

talerne er et resultat af særkilte forhandlinger med de 8 yderorganisationer. Derfor kan Re-

gionernes Lønnings- og Takstnævn ikke selvstændigt beslutte, hvordan aftalerne skal ud-

formes.

12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet, Sundheds- og Ældremini-

steriet og Danske Regioner med de seneste aftaler har sikret, at aftalerne er blevet mere

ensartede på tværs af de 8 praksisområder. Det er både blevet mere ensartet, hvordan Regi-

onernes Lønnings- og Takstnævn kan sanktionere, hvis ydernes forbrug overskrider de øko-

nomiske rammer, og hvor meget en enkelt yders forbrug må overstige gennemsnittet i regi-

onen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Regionernes Lønnings- og

Takstnævn

regulerer

honora-

rer og tilskud 2 gange årligt

(1. april og 1. oktober). Mod-

regning af eventuelle ramme-

overskridelser skal indgå i re-

guleringen. Det betyder, at ho-

norarerne stiger mindre end

pris- og lønudviklingen eller i

nogle tilfælde sænkes.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Regionernes planlægnings- og styringsredskaber i forhold til praksissektoren

13. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissek-

toren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersona-

le ikke førte til fald i honorarsatserne.

14. Det fremgik af beretningen, at ny teknologi, effektivisering af arbejdsprocesser og brug

af hjælpepersonale kunne føre til et fald i ydernes omkostninger, men at regionerne gene-

relt ikke fik del i den økonomiske gevinst, der kunne være ved en produktivitetsfremgang i

praksissektoren.

Det fremgik også af beretningen, at regionerne havde begrænsede muligheder for at styre,

herunder planlægge og påvirke aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Det fremgik bl.a., at

der var få begrænsninger på antallet af ydelser, som den enkelte yder kunne give borgerne,

og at regionerne ikke havde kompetence til at fastsætte lægedækningen for almen praksis,

herunder antallet af alment praktiserende læger.

15. Vi gennemgår i det følgende 3 indsatsområder, som er centrale for regionernes planlæg-

nings- og styringsredskaber i forhold til praksissektoren.

Ændringer i sundhedsloven

16. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der i juli 2013 blev vedtaget en række æn-

dringer i sundhedsloven, som efter ministeriets opfattelse har væsentlig betydning for regio-

nernes muligheder for at planlægge og styre aktiviteter og udgifter i praksissektoren – sær-

ligt almen praksis. Lovændringerne tydeliggør bl.a. regionernes myndighedsansvar i forhold

til planlægning og opfølgning. For almen praksis indebærer lovændringen, at regionerne har

fået bedre muligheder for at påvirke lægedækningen, fordi regionsrådene har fået kompe-

tence til at træffe endelige beslutninger om, hvordan de regionale planer for almen praksis

skal udformes. Praksisplanerne skal dog først behandles i de nye lokale praksisudvalg, der

ifølge loven skal bestå af 3 medlemmer fra regionsrådet, 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer

fra kommunerne i regionen og 3 medlemmer udpeget blandt alment praktiserende læger.

Ifølge loven skal der tilstræbes enighed i praksisudvalgene, men i tilfælde af uenighed kan

regionen træffe den endelige beslutning.

Sundheds- og Ældreministeriet har videre oplyst, at lovændringerne desuden har åbnet op

for, at regionerne kan oprette og sælge ydernumre til alment praktiserende læger og udby-

de driften af praksis til private leverandører (udbudsklinikker), som leverer almen medicin-

ske ydelser. Regionerne har desuden fået mulighed for at etablere regionale almen medicin-

ske tilbud, fx regionale lægehuse (regionsklinikker), hvis regionen ikke kan finde en ekstern

leverandør, eller hvis der opstår akut lægemangel i en kort periode. Formålet med disse æn-

dringer er at styrke regionernes muligheder for at sikre lægedækning.

Danske Regioner har oplyst, at der på nuværende tidspunkt er oprettet 10 udbudsklinikker

og 3 regionsklinikker i regionerne.

Tiltag, som kan begrænse udgifter og øge produktiviteten

17. Modregning af eventuelle overskridelser af de økonomiske rammer (som er beskrevet i

pkt. 10) er et eksempel på tiltag, som kan begrænse udgifterne. Danske Regioner har oplyst,

at der tillige er blevet indført en række tiltag, som hjælper regionerne med at begrænse ak-

tiviteter og udgifter på de forskellige praksisområder. De nye aftaler indeholder desuden di-

rekte eller indirekte krav til produktiviteten på de enkelte områder.

Lovændringerne

fremgår af

lov nr. 904 af 4. juli 2013: ”Lov

om ændring af sundhedsloven

og lov om klage- og erstatnings-

adgang inden for sundhedsvæ-

senet”.

Praksisplaner

er et centralt

samarbejds- og planlægnings-

værktøj, der beskriver, hvilke

opgaver almen praksis skal va-

retage og snitflader til det øv-

rige sundhedsvæsen, og inde-

holder overvejelser om kapaci-

tet og fysisk placering af yder-

numre.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Det kan bl.a. begrænse udgifterne, at det på flere områder er blevet konkretiseret, hvad for-

skellige ydelser skal indeholde, og at der på nogle områder er blevet fastlagt forløb for spe-

cifikke behandlinger. Fx er der på kiropraktorområdet blevet indført et forløb, hvor kiroprak-

torerne på 4 konsultationer skal behandle patienter med diskusprolaps. Forløbet skal under-

støtte, at patienterne får den fagligt rigtige behandling, og at behandlingen afsluttes, når der

ikke er faglig dokumentation for, at der fortsat skal ske behandling i kiropraktorpraksis. På

speciallægeområdet er det blevet konkretiseret, at det forventes, at lægen ved en patients

første konsultation kan varetage flere problemstillinger. Disse tiltag skal hjælpe regionerne

med at begrænse antallet af konsultationer.

Speciallægeområdet er det eneste område, hvor yderne er blevet pålagt et konkret produk-

tivitetskrav med den seneste aftale. Speciallægerne skal årligt tilvejebringe en produktivitets-

gevinst på 1 % af den samlede omsætning ved at gennemføre moderniseringer, og gevin-

sten skal finansiere yderligere aktivitet inden for de enkelte specialer.

Alle aftaler indeholder krav om, at yderne uden ekstra betaling skal løfte nye opgaver, udfø-

re deres opgaver hurtigere eller sammen med andre opgaver. Fx er kravene til, hvad der

skal indgå i en almindelig konsultation i almen praksis blevet skærpet, og tandlægerne skal

foretage flere registreringer om patienterne.

Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner er enige om, at dis-

se tiltag er indirekte produktivitetskrav, fordi yderne på forskellig vis skal levere noget ekstra

uden ekstra betaling. Ministerierne og Danske Regioner har understreget, at alle produktivi-

tetskravene er resultater af forhandlingerne med yderorganisationerne, og at det er forskel-

ligt, hvad Regionernes Lønnings- og Takstnævn har kunnet komme igennem med på de for-

skellige områder.

Honorarmodellen for almen praksis

18. Den daværende minister for sundhed og forebyggelse oplyste i januar 2013 til Statsre-

visorerne, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn i den næste aftale ville søge at ændre

den nuværende honorarmodel, så en større del af lægernes honorarer skulle bestå af faste

basishonorarer. Det ville ifølge ministeren sikre, at de økonomiske incitamenter i højere grad

understøttede de sundhedspolitiske målsætninger og minimerede incitamentet til at maksi-

mere antallet af kontakter mellem læge og patient. Det ville samtidig forenkle budgetteringen

og planlægningen af udgifterne.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn har for-

søgt at komme igennem med en sådan ændring af honorarsystemet i forbindelse med den

seneste overenskomstforhandling på området, men at det ikke lykkedes.

Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet har videre oplyst, at der er afsat 187

mio. kr. i perioden 2015-2018 til et forsøg inden for honoreringssystemet i almen praksis.

Forsøget skal skabe viden om, hvordan ændret honorering af de praktiserende læger kan

understøtte 3 formål. For det første skal honoreringen medvirke til at sikre, at der arbejdes

målrettet med kvalitetsfremme i almen praksis. For det andet skal honoreringen medvirke

til at sikre velfungerende, effektive og sammenhængende patientforløb for pateinter med kro-

niske sygdomme. For det tredje skal honoreringen understøtte en udvikling, så alle borge-

re har adgang til samme høje kvalitet i almen praksis, uanset hvor i landet de bor. Ministe-

rierne har lagt op til at afprøve 2 modeller med følgende elementer. Det ene element er, at

lægernes basishonorering (den del af honoraret, som ikke er aktivitetsbestemt) øges sam-

let set og vægtes efter socioøkonomiske og eventuelt geografiske kriterier, herunder bl.a.

antallet af personer med kroniske sygdomme, der er tilknyttet den enkelte praksis. Det an-

det element er, at der skal udbetales et honoreringstillæg til lægerne mod levering af kon-

krete resultater i forhold til én eller flere af de store grupper af patienter med kroniske syg-

domme.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Ministerierne har videre oplyst, at en ekstern ekspertgruppe bestående af eksperter fra Syd-

dansk Universitet skal udarbejde en forundersøgelse, som skal gøre det muligt på et fagligt

velfunderet grundlag at opstille forslag til rammerne for selve forsøget med henblik på dets

gennemførelse. Ministerierne igangsatte forundersøgelsen ultimo 2015. Når resultatet af for-

søget foreligger, vil ministerierne vurdere, i hvilket omfang det giver anledning til at arbejde

for eventuelle justeringer af honorarsystemet for almen praksis, som er aftalt i overenskom-

sten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation.

Opsamling

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er gennemført en række ændringer i

sundhedsloven, som tydeliggør regionernes myndighedsansvar og giver regionerne mulig-

hed for at træffe endelige beslutninger om praksisplanerne i tilfælde af uenighed. Rigsrevi-

sionen finder det også positivt, at der er blevet indført en række tiltag, som hjælper regioner-

ne med at begrænse udgifterne og øge produktiviteten på de forskellige praksisområder. Det

er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at det vil lette regionernes administration og skabe

øget gennemsigtighed, hvis Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Danske

Regioner fortsat vil arbejde på at gøre disse tiltag mere ensartede på tværs af områderne i

praksissektoren ved fx at opstille direkte produktivitetskrav på alle områder. Rigsrevisionen

finder det desuden ikke helt tilfredsstillende, at Finansministeriet, Sundheds- og Ældremini-

steriet og regionerne ikke er kommet længere i arbejdet med at udforme en ny honorarmo-

del. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at

afdække mulighederne for at justere honorarsystemet for almen praksis.

Regionernes kontrolindsats og muligheder for at kontrollere og følge op på aktiviteter

og udgifter i praksissektoren

20. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne ikke havde tilfredsstillende muligheder for

at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtog, og om honoraret modsvarede den modtag-

ne ydelse. Regionerne modtog årligt mere end 60 mio. regninger fra praksissektoren, og

en række forbehold og undtagelser i aftalerne medførte, at regionerne ud over systemkon-

trol også skulle foretage en manuel kontrol og skønsmæssige vurderinger af regningerne.

Dertil kom, at en væsentlig del af kontrollen med forbruget – og kompetencen til at sanktio-

nere – blev afgjort i samarbejdsudvalg med ligelig repræsentation fra regioner og praksis-

sektorens organisationer. Statsrevisorerne bemærkede i den forbindelse, at kontrollen ikke

var tilrettelagt med udgangspunkt i bedste praksis.

21. Vi gennemgår i det følgende 2 indsatsområder, som er centrale for regionernes kontrol-

indsats og muligheder for at kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissekto-

ren.

Regionalt samarbejde om kontrol og opfølgning

22. Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet har oplyst, at regionerne har øget

fokus på at styrke kontrolindsatserne. Regionerne har udarbejdet en fælles strategi og hand-

leplan for regionale kontroltiltag i praksissektoren, der skal sikre koordinering, ensartethed

og læring på tværs af regionerne. Dette har dannet grundlag for en række initiativer, som re-

gionerne siden 2012 har iværksat sammen og hver for sig for at styrke kontrollen. Regioner-

ne har desuden oprettet en regional styregruppe, der skal sikre fremdrift i implementeringen

af regionernes fælles strategi for kontrol.

Blandt de centrale emner i regionernes fælles strategi er, at regionerne skal have et mere

ensartet administrationsgrundlag. For at ensarte administrationsgrundlaget har regionerne

aftalt nogle fælles principper om, at alle regionerne fx skal tilrettelægge kontrollen på bag-

grund af en risikovurdering, håndtere ensartede problemstillinger på samme måde og bru-

ge sanktionsmulighederne i overenskomsterne mere og på en mere ensartet måde.

Statsrevisorerne beretning SB17/2011 - Bilag 6: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. februar 2016

Alle regioner og kommuner er desuden gået sammen om at udvikle et fælles afregningssy-

stem. Afregningssystemet er et it-system, der skal understøtte regionernes administration,

planlægning, afregning, kontrol og opfølgning på alle praksisområder. Systemet kan erstat-

te de manuelle analyser, som regionerne foretager i dag. Systemet vil dermed lette kontrol-

len, idet regionerne hurtigt og nemt vil kunne analysere mønstre i ydernes regninger og sor-

tere mulige fejlbehæftede regninger fra og sende dem tilbage til yderne, fx med krav om

yderligere dokumentation. Det betyder, at regionerne fremover skal bruge færre resurser på

at vurdere regninger, som muligvis ikke skulle have været betalt. Systemet gør det også nem-

mere for regionerne at følge op på ydernes aktiviteter og udgifter.

Danske regioner har oplyst, at det var planen, at det nye afregningssystem skulle implemen-

teres i regionerne fra medio 2016 til ultimo 2016. Implementeringen er imidlertid blevet for-

sinket, og planen er ved at blive justeret.

Regionernes kompetence til at sanktionere

23. Rammerne for regionernes kontrol af de enkelte yderes forbrug og omsætning er fast-

sat i aftalerne. Aftalerne fastsætter bl.a. grænseværdierne på de enkelte praksisområder som

beskrevet i pkt. 9.

Danske Regioner har oplyst, at det med den seneste aftale er indført, at alment praktiseren-

de læger automatisk bliver sanktioneret med en højestegrænse, når en læges forbrug er hø-

jere end grænseværdien, dvs. 25 % over gennemsnittet i regionen. Det betyder, at regionen

ikke dækker yderligere forbrug fra yderen i det indeværende år. På de øvrige områder er det

fortsat op til de regionale samarbejdsudvalg i de enkelte tilfælde at vurdere, hvilke konsekven-

ser det skal have, at en yders forbrug har overskredet grænseværdien.

Danske Regioner har videre oplyst, at det har understøttet regionernes muligheder for at

håndhæve grænseværdierne, at regionernes myndighedsansvar er blevet gjort tydeligere i

sundhedsloven. Det har bl.a. betydet, at regionerne kan føre kontrol med forbruget og ind-

hente redegørelser fra yderne uden først at skulle have tilladelse fra samarbejdsudvalgene,

hvor ydernes organisationer er ligeværdige med regionerne.

Opsamling

24. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har samarbejdet om at styrke

kontrolindsatserne ved bl.a. at udarbejde en strategi og handleplan for regionale kontroltil-

tag, der skal sikre koordinering, ensartethed og læring på tværs af regionerne. Regionerne

og kommunerne er desuden gået sammen om at udvikle et fælles afregningssystem, som

skal understøtte regionernes administration, planlægning, afregning, kontrol og opfølgning

på alle praksisområder. Rigsrevisionen finder det positivt, at det er blevet nemmere for regio-

nerne at sanktionere alment praktiserende læger ved at pålægge en højestegrænse. Rigsre-

visionen vil fortsat følge regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem.

Lone Strøm