Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Finansudvalget 2019-20
SB 16 5
Offentligt

Januar 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

undervisningen

på universiteterne

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne

(beretning nr. 16/2011)

10. januar 2020

RN 1402/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om undervisningen på universiteter-

ne, som blev indledt med en beretning i 2012. Vi har tidligere behandlet sagen i notat

til Statsrevisorerne af 11. februar 2013 og 27. november 2015.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Rigsrevisionen konstaterer, at der har været en stigning i antallet af undervisnings- og

vejledningstimer på universiteterne, og at Uddannelses- og Forskningsministeriet som

led i sit ressorttilsyn følger timetal og forskerdækning af undervisningen, ligesom mini-

steriet har indsamlet og offentliggjort data om universiteternes forskerdækning siden

2014. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Der har været en stigning i det gennemsnitlige antal undervisnings- og vejlednings-

timer på alle hovedområder, og i 2018 identificerede Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet i sin screening 5 bacheloruddannelser med få timer, hvilket er et mar-

kant fald siden 2017, hvor der blev identificeret 30 bacheloruddannelser og 21 kan-

didatuddannelser med få timer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden 2014 indsamlet og offentliggjort

data om universiteternes forskerdækning, og den samlede gennemsnitlige forsker-

dækning på landets universiteter har været uændret på ca. 83 % i perioden 2015-

2019. Ministeriet har ført tilsyn med timetal og forskerdækning og på den baggrund

taget initiativ til at drøfte forskerdækning med udvalgte universiteter. I 3 af de 8

strategiske rammekontrakter med universiteterne er der opstillet indikatorer for

forskerdækning. Det gælder ITU, DTU og SDU.

Universiteternes arbejde med at sikre forskningsbaseret uddannelse vurderes i en

institutionsakkreditering, og flere universiteter har iværksat initiativer relateret til

forskerdækning for at opnå en positiv institutionsakkreditering, idet de i første om-

gang havde opnået en betinget positiv institutionsakkreditering. Det gjaldt bl.a. AU,

AAU, CBS, KU og ITU.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Forkortelser for

universiteterne

KU:

AU:

SDU:

CBS:

AAU:

RUC:

DTU:

ITU:

•

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Copenhagen Business

School

Aalborg Universitet

Roskilde Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

IT-Universitetet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2012 en beretning om undervisningen på universite-

terne. Beretningen handlede om, hvorvidt universiteterne tilbyder de studerende på

bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal un-

dervisningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen gav

det ønskede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab. Beretningen

viste, at de studerende på en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige

uddannelser blev tildelt meget få undervisningstimer, ligesom meget af undervisnin-

gen blev varetaget af eksterne undervisere (dvs. ikke forskere).

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at universiteterne og

Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde styret efter og

fulgt op på, om de studerende modtog tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne pegede på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddan-

nelser ikke blev tilbudt en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervis-

ningstimer var for lavt, og forskerdækningen af undervisningen var utilstrækkelig.

Statsrevisorerne kritiserede videre, at der ikke var fastsat mål og normer eller peget

på bedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun var et en-

kelt universitet (CBS), som havde tilstrækkelig viden om omkostningerne ved de for-

skellige uddannelser.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Udviklingen i timetal og forskerdækning af under-

visningen.

2. Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde

med at skabe større gennemsigtighed i universite-

ternes faglige resultater, herunder definere og ind-

samle sammenlignelige nøgletal om undervisningen

(timetal og forskerdækning).

3. Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af

universiteternes udviklingskontrakter til at adres-

sere risikoen for, at studerende på nogle uddannel-

ser ikke tilbydes heltidsuddannelser af høj kvalitet.

4. Uddannelses- og Forskningsministeriets eventu-

elle initiativer som opfølgning på ECTS-evaluerin-

gen.

5. Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølg-

ning på taxameterløftet via tilsyn med universite-

terne.

6. Universiteternes arbejde med at sikre et passen-

de niveau af forskningsbaseret undervisning på alle

uddannelser og større gennemsigtighed i universi-

teternes faglige resultater og resurseanvendelse.

7. Udformningen og implementeringen af den nye

akkrediteringsmodel.

Status

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2015.

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2015.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2015.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2015.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2015.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer i

forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på møder

og brevveksling med ministeriet.

Udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen

7. Statsrevisorerne pegede på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddan-

nelser ikke blev tilbudt en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervis-

ningstimer var for lavt, og forskerdækningen af undervisningen var utilstrækkelig.

8. Det fremgik af beretningen, at en bachelorstuderende på en humanistisk uddannel-

se i gennemsnit kun havde 8 undervisningstimer pr. uge, og at en kandidatstuderende

havde 5 undervisningstimer pr. uge. Studerende på de samfundsvidenskabelige ud-

dannelser blev i gennemsnit undervist noget mindre af forskere end studerende på

andre uddannelser. Af beretningen fremgik det, at Rigsrevisionen havde set eksem-

pler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor helt ned til godt 20 % af undervis-

ningen blev foretaget af forskere.

9. Uddannelses- og Forskningsministeren var i sin redegørelse enig i, at det var kriti-

sabelt, at forskerdækningen visse steder var så lav som 20 %, og at antallet af under-

visningstimer kun var henholdsvis 5 og 8.

10. Det fremgik af Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 27. november 2015, at

Uddannelses- og Forskningsministeriet løbende som led i opfølgningen på taxameter-

forhøjelsen havde fulgt op på antallet af undervisnings- og vejledningstimer og forsk-

ningsbaseret undervisning på 115 udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige

uddannelser fordelt på 6 universiteter. Ministeriet offentliggjorde opgørelsen i et no-

tat i december 2013. Det fremgik af notatet, at de 115 udvalgte uddannelser, svarende

til knap ¼ af alle humanistiske og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatud-

dannelser, generelt havde fået flere undervisnings- og vejledningstimer. Forskerdæk-

ningen var ligeledes steget, dog i mindre omfang. Forbedringen varierede dog fra ud-

dannelse til uddannelse, ligesom der var nogle uddannelser, som slet ikke havde op-

nået en forbedring. Opfølgningen viste, at timetallet fra 2009/2010 til 2012/2013 var

steget med 8 procentpoint, mens forskerdækningen var steget med 3 procentpoint.

11. Rigsrevisionen konstaterede derfor i sit notat til Statsrevisorerne af 27. november

2015, at der stadig var store forskelle mellem de enkelte uddannelser i forhold til time-

tal og forskerdækning på universiteterne, og at Rigsrevisionen derfor fortsat ville føl-

ge udviklingen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Udviklingen i planlagte undervisnings- og vejledningstimer

12. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2016 har

indsamlet data om planlagte undervisnings- og vejledningstimer på de videregående

uddannelser i et timetalsregister. Registret er offentliggjort på ministeriets hjemme-

side. Ministeriet har oplyst, at ministeriet som led i sit tilsyn har gennemført en scree-

ning i 2016, 2017 og 2018 med henblik på at identificere kandidat- og bacheloruddan-

nelser, hvor der tilbydes færre end henholdsvis 3 og 5 undervisningstimer pr. ECTS-

point. Ministeriet har oplyst, at ministeriet som led i tilsynet har indhentet en skriftlig

redegørelse fra de institutioner, hvor der var uddannelser med få planlagte timer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at screeningen i 2017 identificere-

de 30 bacheloruddannelser og 21 kandidatuddannelser. I 2018 blev der samlet identi-

ficeret 5 bacheloruddannelser og ingen kandidatuddannelser. De 5 bacheloruddan-

nelser er fordelt på 3 universiteter (AAU, CBS og RUC), hvor timetallet lå på mellem

4,3 og 4,7 pr. ECTS-point. Ministeriet har anmodet de 3 universiteter om en skriftlig

redegørelse.

Ministeriet har videre oplyst videre, at der inden for alle hovedområder er sket en stig-

ning fra studieåret 2016/2017 til 2017/2018 i det gennemsnitlige antal undervisnings-

og vejledningstimer. For de humanistiske uddannelser er stigningen fra 2016/2017 til

2017/2018 henholdsvis 5 % på bacheloruddannelser og 25 % på kandidatuddannelser.

For de samfundsvidenskabelige uddannelser er stigningen henholdsvis 7 % for bache-

loruddannelser og 11 % for kandidatuddannelser.

Ministeriet har endvidere oplyst, at 5 af de 6 universiteter med humanistiske og sam-

fundsvidenskabelige uddannelser har fastsat et minimumstimetal for deres bachelor-

og kandidatuddannelser. Ét universitet (RUC) har p.t. ikke sat et minimumstimetal,

men ministeriet og universitetet har fra 2018 indsat timetal som indikator i universite-

tets strategiske rammekontrakt med ministeriet.

Udviklingen i forskerdækning

13. Uddannelses- og Forskningsministeriet har indsamlet og offentliggjort data om uni-

versiteternes forskerdækning siden 2014. Ministeriet har i forbindelse med fremsen-

delse af data til Rigsrevisionen oplyst, at data kan anvendes fra 2015, da der kan være

huller i indberetningerne fra 2014.

14. Rigsrevisionens analyse af forskerdækningen viser, at den samlede forskerdæk-

ning på landets universiteter har været uændret (ca. 83 %) i perioden 2015-2019. Det

fremgik af Rigsrevisionens beretning fra 2012, at den samlede forskerdækning var

73 % i 2011. På grund af forskellige opgørelsesmetoder i henholdsvis 2011 og i perioden

2015-2019 vurderer Rigsrevisionen, at det er usikkert, om stigningen fra 73 % til 83 %

er forårsaget af en reel stigning i forskerdækningen eller blot skyldes forskellige opgø-

relsesmetoder. Rigsrevisionen afgrænser sig derfor i dette notat til at behandle data-

ene for perioden 2015-2019.

Data om forskerdækning

I dette notat er Rigsrevisio-

nens analyse af forskerdæk-

ning baseret på data fra Ud-

dannelses- og Forskningsmi-

nisteriet. Forskerdækning er

her opgjort som gennemsnitlig

andel af undervisnings- og vej-

ledningstimer varetaget af en

forsker.

Beretningens tal fra 2011 dæk-

kede over forskernes årsværk

på uddannelserne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

15. Statsrevisorerne bemærkede i forbindelse med beretningen, at der var store for-

skelle på forskerdækningen af undervisningen mellem universiteter og hovedområder.

Fx havde naturvidenskab/teknisk videnskab den højeste forskerdækning på 88 %,

mens samfundsvidenskab havde en forskerdækning på 60 %. Statsrevisorerne be-

mærkede endvidere, at der var samfundsvidenskabelige uddannelser med en forsker-

dækning på godt 20 %.

16. Tabel 1 viser forskerdækningen fordelt på universiteter og hovedområder i studie-

året 2018/2019.

Tabel 1

Gennemsnitlig andel af undervisnings- og vejledningstimer med for-

skerdækning fordelt på hovedområder og universiteter i studieåret

2018/2019

Humaniora

CBS

DTU

ITU

RUC

SDU

AAU

Hovedtal

83 %

90 %

83 %

89 %

87 %

85 %

78 %

88 %

84 %

91 %

85 %

87 %

65 %

91 %

73 %

81 %

74 %

76 %

93 %

83 %

89 %

79 %

81 %

99 %

70 %

96 %

91 %

98 %

86 %

56 %

Natur

Samfund

62 %

78 %

Sundhed

Teknik

Note: Felter uden opgørelse af forskerdækning betyder, at universitetet ikke udbyder uddannelser inden for

hovedområdet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at den samlede forskerdækning er over 80 % for 4 af 5 hoved-

områder. Samfundsvidenskab et det hovedområde, som har den laveste gennemsnit-

lige forskerdækning (74 %). Det fremgår endvidere, at forskerdækningen på hoved-

områderne varierer mellem universiteterne.

Forskellene mellem de enkelte universiteters forskerdækning er størst på hovedom-

råderne humaniora, samfund og teknik. Humanioras forskerdækning er 83 % eller

mere på KU, RUC, SDU, AAU og AU, mens den er 56 % på CBS. På det samfundsvi-

denskabelige hovedområde ses den største forskel i forskerdækningen mellem RUC

(91 %) og CBS (62 %). På det tekniske hovedområde er den største forskel mellem

KU på 99 % og RUC på 70 %. Rigsrevisionen kan således konstatere, at der stadig er

forskelle i universiteternes forskerdækning inden for de enkelte hovedområder.

17. Rigsrevisionens analyse viser videre, at alle uddannelser i 2019 har en forskerdæk-

ning på over 20 %. I 2016 var der 2 universitetsuddannelser med en forskerdækning

på ca. 20 %. Det gjaldt kandidatuddannelserne i odontologi på AU og KU. Begge ud-

dannelser blev i beretningen omtalt som uddannelser med et særligt krav om prak-

tisk træning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Universitetslovens § 2,

stk. 1, om forsknings-

basering

Universitetet har til opgave at

drive forskning og give forsk-

ningsbaseret uddannelse ind-

til højeste internationale ni-

veau inden for sine fagområ-

der. Universitetet skal sikre et

ligeværdigt samspil mellem

forskning og uddannelse, fore-

tage en løbende strategisk ud-

vælgelse, prioritering og ud-

vikling af sine forsknings- og

uddannelsesmæssige fagom-

råder og udbrede kendskab

til videnskabens metoder og

resultater.

Uddannelses- og Forskningsministeriets monitorering af forskerdækning

18. Rigsrevisionen kritiserede i beretningen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet

ikke fulgte med i det generelle niveau for den forskningsbaserede undervisning på uni-

versitetsuddannelserne, og at ministeriet ikke havde opgørelser over forskerdæknin-

gen af undervisningen på uddannelsesniveau. Rigsrevisionen kan konstatere, at data-

ene fra perioden 2015-2019 kan opgøres på uddannelsesniveau.

19. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2015 udvidede sit

tilsyn med en systematisk monitorering af udvalgte nøgletal. Monitoreringen af nøgle-

tal indgår fortsat som grundlag for forberedelsen af ministeriets årlige møder med uni-

versiteterne. På disse møder drøftes universiteternes arbejde med deres kerneopga-

ver, bl.a. på baggrund af den strategiske rammekontrakt og ministeriets årlige monito-

rering. Ministeriet har oplyst, at en kilde til monitorering er antallet af undervisnings-

og vejledningstimer, herunder hvor mange timer der varetages af forskere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har videre oplyst, at når det er relevant, ind-

drager ministeriet observationer fra monitoreringen af nøgletallene i dialogen, hvilket

også kan omfatte nøgletal, som ikke indgår i den strategiske rammekontrakt. Til brug

for møderne med universiteterne i 2018 indgik der i baggrundsmaterialet fx også nøg-

letal om forskerdækning på institutions- og hovedområdeniveau. Ministeriet har op-

lyst, at nøgletallene gav anledning til drøftelse om den gennemsnitlige forskerdækning

på samfundsvidenskab på KU og samlet for CBS.

KU henviste i den sammenhæng til, at universitetet arbejdede med forskerdækning i

forbindelse med den daværende genakkreditering.

CBS tilkendegav, at der var behov for at øge forskerdækningen, og at universitetet

derfor prioriterede at anvende egenkapital og ekstra tildelte basisforskningsmidler til

øget forskerrekruttering.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har endelig oplyst, at ministeriet i forbindelse

med monitoreringen i 2019 specifikt vil identificere uddannelser, hvor en lav andel af

timerne er forskerdækket med henblik på at identificere, om der er uddannelser, som

særligt bør adresseres i dialogen med institutionerne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har opsummerende anført, at ministeriet tager

udgangspunkt i, at universiteterne tilrettelægger uddannelserne i deres professions-

og fagspecifikke kontekst og i den sammenhæng forholder sig til den konkrete ud-

møntning af forskningsbaseringen. Ministeriet har videre anført, at variation i udmønt-

ningen af forskningsbaseringen således er forventelig i forhold til forskellige fagområ-

der.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Akkreditering af universiteterne, herunder arbejdet med at sikre forskerbaserede

uddannelser

20. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at universiteternes forsknings-

basering, der som oftest operationaliseres som undervisning varetaget af aktive for-

skere, bliver vurderet i en institutionsakkreditering. Ministeriet finder, at der i forbin-

delse med institutionsakkrediteringen foretages en vurdering af, om universiteterne

har en systematisk praksis for at vurdere uddannelsernes forskerdækning.

21. Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af lovgrundlaget for akkreditering, af-

gørelser fra Akkrediteringsrådet samt vejledninger og akkrediteringsrapporter udar-

bejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Gennemgangen viser, at der ikke er fastsat et minimumskrav til forskerdækning på

uddannelserne, dvs. krav om, hvor stor en del af undervisningen der skal varetages af

forskere. Det fremgår imidlertid af akkrediteringsbekendtgørelsen, at det i en institu-

tionsakkreditering såvel som uddannelsesakkreditering vurderes, om de studerende

har kontakt til det relevante videngrundlag. I en vejledning til uddannelsesakkredite-

ring fra 2016 fremgår det, at universiteterne i forbindelse med akkreditering af enkelt-

vise uddannelser skal angive ratioen mellem fuldtidsansat videnskabeligt personale

(VIP) og deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og sammenholde ratioen med

gennemsnittet på landsplan. Universiteterne skal ligeledes angive ratioen mellem stu-

derende og VIP.

I forhold til institutionsakkreditering viser vores gennemgang af afgørelser og akkre-

diteringsrapporter, at flere universiteter har modtaget en betinget positiv institutions-

akkreditering – og inden for 2 år har skullet genakkrediteres – bl.a. på grund af kritik

af universiteternes arbejde med at sikre forskningsbaseret uddannelse. Fx bemærke-

de Akkrediteringspanelet i forhold til CBS i 2014, at andelen af forskningsbaseret un-

dervisning ikke blev monitoreret tilstrækkeligt. Akkrediteringspanelet bemærkede li-

geledes i institutionsakkrediteringen af KU i 2017, at KU’s retningslinjer og fakulteter-

nes procedurer ikke i tilstrækkelig grad sikrede uddannelsernes forskningsbasering.

Gennemgangen viser også, at universiteter som CBS, KU, AAU og ITU sidenhen har

opnået en positiv institutionsakkreditering. Begrundelserne herfor fremgår af boks 1.

Videngrundlag

Ét af de kriterier, der vurderes

i en institutionsakkreditering,

er, om institutionen har en

praksis, som sikrer, at uddan-

nelser og undervisning til sta-

dighed baserer sig på et viden-

grundlag, der svarer til uddan-

nelser af den givne type på det

givne niveau, og giver et solidt

grundlag for opnåelse af ud-

dannelsernes mål. Det omfat-

ter bl.a., at de studerende lø-

bende har kontakt til det rele-

vante videngrundlag med hen-

blik på at understøtte de stu-

derende i at opnå uddannel-

sens mål for læringsudbytte.

VIP

VIP betyder videnskabeligt

personale. VIP dækker bl.a.

(men er ikke begrænset til)

professorer, docenter, lekto-

rer, adjunkter, forskningsassi-

stenter, forskere, ph.d.-stipen-

diater, postdoc og kliniske lek-

torer.

DVIP

DVIP betyder deltidsansat vi-

denskabeligt personale. DVIP

dækker kliniske lærere, eks-

terne lektorer, undervisnings-

assistenter, gæsteforelæsere

og eksterne kliniske lektorer.

DVIP-stillinger er ofte besat af

praktikere, fx advokater på ju-

ra og tandlæger på odontologi,

og har ingen forskningsforplig-

telse på universitetet. De eks-

terne undervisere kan godt

være forskere ved et andet

universitet, men det er ikke et

krav.

Betinget positiv institu-

tionsakkreditering

Betinget positiv institutionsak-

kreditering dækker over vur-

deringen, at hovedparten af

kvalitetssikringssystemet er

velbeskrevet, velargumente-

ret og fungerer rimeligt i prak-

sis. Rådet vil i sin afgørelse på-

pege mindre velfungerende

områder, som institutionen ef-

terfølgende skal følge op på

inden for en given tidsramme.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Boks 1

Begrundelser for positiv akkreditering af universiteterne

Copenhagen Business School (CBS)

CBS’ positive akkreditering i 2016 blev bl.a. begrundet med, at universitetet havde ind-

ført årlige afrapporteringer om brugen af eksterne undervisere og forskere og havde

nedsat en komité, der skulle arbejde med initiativer til at øge og optimere undervisning

foretaget af forskere.

Københavns Universitet (KU)

I forbindelse med den positive akkreditering af KU i 2019 lagde Akkrediteringsinstitutio-

nen bl.a. til grund, at KU nu systematisk identificerer og håndterer problemer med uddan-

nelsernes forskningsdækning gennem forskningsmatricer og VIP/DVIP-ratioer i de årlige

uddannelsesredegørelser. Akkrediteringsinstitutionen vurderede, at forskningsmatricer-

ne udgør et godt grundlag for dialog mellem studieledelse og institutledelse, fx om beho-

vet for ansættelse af nye forskningsaktive undervisere. Akkrediteringsinstitutionen vur-

derede ligeledes, at KU nu årligt monitorerer de studerendes kontakt til forskningsmiljø-

erne gennem en opgørelse af STÅ/VIP-ratioer i uddannelsesredegørelserne, og Akkredi-

teringspanelet vurderede, at mulige problemer identificeres. Akkrediteringspanelet be-

mærkede endvidere,at fokus på de studerendes kontakt til forskningsmiljøerne med for-

del kunne styrkes, så det får samme vægt som fokus på forskningsdækningen.

Aalborg Universitet (AAU)

Akkrediteringspanelet vurderede i 2018, at AAU nu systematisk identificerede proble-

mer med de studerendes mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. AAU havde i proce-

durerne defineret fakultetsvise grænseværdier for STÅ/VIP-ratioer og VIP/DVIP-ratioer,

og nøgletallene på området var i praksis solide. Nøgletallene behandles i den årlige stu-

dienævnsrapport, hvis en uddannelse har øget optaget eller har haft dårlige nøgletal i for-

bindelse med den selvevalueringsproces, der gennemføres hvert 3. år. Panelet vurdere-

de, at der handles på baggrund af problemer, der er identificeret ud fra nøgletal og græn-

seværdier, og at tiltagene er konkrete.

IT-Universitetet (ITU)

Den positive akkreditering af ITU i 2016 blev begrundet med, at universitetet siden sid-

ste akkreditering havde udarbejdet en ny kvalitetspolitik, der indeholdt standarder for

ratioen mellem eksterne og interne undervisere.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Rigsrevisionen kan på baggrund af gennemgangen konstatere, at der i forbindelse

med akkrediteringen er fokus på forskningsbaseret uddannelse, herunder at sikre, at

forskere underviser de studerende (forskerdækning). Rigsrevisionen konstaterer, at

der ikke er fastsat minimumskrav til forskerdækningen i akkrediteringen.

22. Rigsrevisionen kan konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har ind-

samlet og offentliggjort data om antallet af

planlagte undervisnings- og vejledningsti-

mer,

herunder hvor mange timer der varetages af forskere, og at der inden for alle ho-

vedområder er sket en stigning fra studieåret 2016/2017 til 2017/2018 i det gennem-

snitlige antal undervisnings- og vejledningstimer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Rigsrevisionen kan videre konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har

indsamlet og offentliggjort data om universiteternes

forskerdækning

siden 2014, at

ministeriet til brug for møder med universiteterne i 2018 anvendte nøgletal om for-

skerdækning på institutions- og hovedområdeniveau i baggrundsmaterialet, og at mi-

nisteriet i 2019 specifikt vil identificere uddannelser med lav forskerdækning med

henblik på at identificere, om der er uddannelser, som særligt bør adresseres i dialo-

gen med institutionerne. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af

sagen kan afsluttes.

Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udvik-

lingskontrakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle ud-

dannelser ikke tilbydes heltidsuddannelser af høj kvalitet

23. Rigsrevisionen fandt i notat til Statsrevisorerne af 27. november 2015, at universi-

teterne kun i begrænset omfang selv havde opstillet målepunkter vedrørende timetal

og forskerdækning. Rigsrevisionen fandt, at uddannelses- og forskningsministeren

burde have stillet mere konkrete krav til universiteterne.

Timetal og forskerdækning i de strategiske rammekontrakter for perioden 2018-

2021

24. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at de hidtidige udviklingskon-

trakter er afløst af strategiske rammekontrakter, der er indgået for perioden 2018-

2021. Formålet med kontrakterne er at fremme den strategiske dialog mellem besty-

relsen på universitetet og ministeriet. Ministeriet har oplyst, at overgangen til strate-

giske rammekontrakter skal føre til en mere løbende dialog i kontraktperioden om

udvikling i målene frem for statiske milepæle for indikatorer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har supplerende oplyst, at et centralt tema i

forhandlingerne med universiteterne i forbindelse med rammekontrakterne har væ-

ret, at uddannelserne tilrettelægges, så de studerende kan opnå et højt læringsud-

bytte. Ministeriet har oplyst, at alle universiteter, der udbyder uddannelser inden for

humaniora og samfundsvidenskab, har fastsat mål om at styrke de studerendes læ-

ringsudbytte med studieintensitet som gennemgående indikator for målopfyldelse i

den strategiske rammekontrakt for 2018-2021. 5 af de 6 universiteter med humanisti-

ske og samfundsvidenskabelige uddannelser har endvidere indikatorer for timetal.

25. Rigsrevisionens gennemgang af de strategiske rammekontrakter for 2018-2021

viser, at 3 ud af 8 universiteter i rammekontrakten har opstillet indikatorer for for-

skerdækning, forstået som VIP/DVIP-ratio eller andel af undervisning udført af fast-

ansatte forskere og undervisere. Universiteterne er ITU, DTU og SDU.

KU og AU har opstillet en indikator for studerende/VIP-ratio. KU har endvidere opstil-

let en indikator for studenterdeltagelse i forskningsprojekter. Rigsrevisionen vurderer

ikke, at en ratio mellem studerende og videnskabeligt personale umiddelbart udtryk-

ker, hvor stor en andel af undervisningen der varetages af forskere. Ratioen har dog

en relation til forskningsbaseret uddannelse, da den afspejler, i hvilket omfang de stu-

derende har mulighed for at have kontakt til forskningsmiljøet.

I de strategiske rammekontrakter for RUC, AAU og CBS er der ikke opstillet indikato-

rer for forskerdækning.

Studieintensitet

Studieintensitet er i de strate-

giske rammekontrakter defi-

neret som de studerendes

vurdering af tidsforbrug på

undervisning og forberedelse.

Studieintensitet omfatter der-

for den samlede tid, som de

studerende anvender på stu-

diet, og ikke kun undervis-

ningstimer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 10. januar 2020

Rigsrevisionen kan videre konstatere, at målopfyldelsen i de strategiske rammekon-

trakter vil være baseret på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen

af kontraktperioden, der bl.a. omfatter dokumentation for udviklingen i de fastsatte

indikatorer. Der er således ikke opstillet konkrete mål for de enkelte indikatorer, her-

under timetal og forskerdækning.

Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning på strategiske rammekon-

trakter

26. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der i hele kontraktperioden

2018-2021 vil være en årlig dialog med universiteterne om deres mål for højt lærings-

udbytte hos de studerende. Dialogen vil ud over institutionernes egne redegørelser

også være understøttet af ministeriets egne analyser af institutionernes indberetnin-

ger af timetal.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har som nævnt tidligere oplyst, at nøgletal om

forskerdækning indgik i baggrundsmaterialet til brug for møderne med universiteter-

ne i 2018, hvilket gav anledning til drøftelse om den gennemsnitlige forskerdækning på

samfundsvidenskab på KU og samlet for CBS. I forbindelse med monitoreringen i 2019

vil ministeriet endvidere identificere uddannelser, hvor en lav andel af timerne er for-

skerdækket, med henblik på at klarlægge, om der er uddannelser, som særligt bør

adresseres i dialogen med universiteterne. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm