Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Finansudvalget 2015-16
SB 16 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om undervisningen

på universiteterne

December

2015

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

27. november 2015

RN 1108/15

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om undervisningen på universiteterne,

som blev indledt med en beretning i 2012. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Stats-

revisorerne af 11. februar 2013.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Uddannelses- og Forskningsministeriet har taget en række initiativer, der skal sikre

kvalitet i de videregående uddannelser ved bl.a. at øge gennemsigtigheden i de fag-

lige resultater og etablere et system til indberetning af nøgletal herfor.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Uddannelses- og Forskningsministeriet har fulgt op på taxameterforhøjelsen og

vil følge dette fremadrettet.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har fået udarbejdet et system til indbe-

retning af undervisning, vejledning og forskerdækning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har arbejdet med at skabe større gennem-

sigtighed i universiteternes faglige resultater samt defineret og indsamlet nøgle-

tal herfor.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har arbejdet med at skabe gennemsigtig-

hed i universiteternes faglige resultater og resurseanvendelse. Rigsrevisionen fin-

der det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt, at ministeriet har etableret nøg-

letal for udviklingen i timetal og forskerdækning, og at disse tal fremadrettet bør

indgå i Styrelsen for Videregående Uddannelsers tilsyn.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er i gang med at implementere uddannel-

sesakkreditering, der skal sikre, at uddannelserne og undervisningen baserer sig

på et videngrundlag (forskning). Rigsrevisionen vil dog fortsat følge indfasningen

af institutionsakkrediteringen i opfølgningen på beretningen om sikring og udvik-

ling af kvaliteten af universitetsuddannelserne fra april 2008.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Uddannelses- og Forskningsministeriet har fulgt op på antallet af undervisningstimer

og på forskerdækning. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at der stadig er store for-

skelle mellem de enkelte uddannelser i forhold til timetal og forskerdækning.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



udviklingen i timetal og forskerdækning

Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udviklingskon-

trakter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilby-

des heltidsuddannelser af høj kvalitet.

Bachelor- og kandidatuddan-

nelser

er forskningsbaserede

uddannelser, som universite-

terne udbyder. Uddannelserne

udbydes inden for de faglige

hovedområder humaniora,

samfundsvidenskab, naturvi-

denskab, teknisk videnskab

og sundhedsvidenskab.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2012 en beretning om undervisningen på universiteterne.

Beretningen handlede om, hvorvidt universiteterne tilbyder de studerende på bachelor- og

kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning, og om takstforhøjelsen har givet

det ønskede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab. Beretningen vi-

ste, at de studerende – selv efter takstforhøjelsen – tilbydes meget få undervisningstimer,

ligesom meget af undervisningen varetages af eksterne undervisere (dvs. ikke forskere).

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at universiteterne og Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde styret og fulgt op på, om

de studerende modtog tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Udviklingen i timetal og forskerdækning af under-

visningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde

med at skabe større gennemsigtighed i universite-

ternes faglige resultater, herunder definere og ind-

samle sammenlignelige nøgletal om undervisnin-

gen (timetal og forskerdækning).

Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af

universiteternes udviklingskontrakter til at adressere

risikoen for, at studerende på nogle uddannelser

ikke tilbydes heltidsuddannelser af høj kvalitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriets eventuelle

initiativer som opfølgning på ECTS-evalueringen.

Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning

på taxameterløftet via tilsyn med universiteterne.

Universiteternes arbejde med at sikre et passende

niveau af forskningsbaseret undervisning på alle

uddannelser og større gennemsigtighed i universi-

teternes faglige resultater og resurseanvendelse.

Udformningen og implementeringen af den nye

akkrediteringsmodel.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovennævnte punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

II.

Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer i forhold

til de udestående opfølgningspunkter. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Stats-

revisorerne af 11. februar 2013 fulgt området gennem løbende brevveksling og møder med

ministeriet. Vi har afventet ministeriets opgørelse over undervisningstimer på de videregå-

ende uddannelser.

Udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen

7. Statsrevisorerne pegede på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddannelser

ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af undervisningstimer er for

lavt, og forskerdækningen af undervisningen er utilstrækkelig.

8. Det fremgik af beretningen, at en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gen-

nemsnit kun havde 8 undervisningstimer pr. uge, og en kandidatstuderende havde 5 timer

pr. uge. Beretningen viste også, at studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser

i gennemsnit blev undervist noget mindre af forskere end på andre uddannelser. Rigsrevi-

sionen havde set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor forskere vare-

tog helt ned til godt 20 % af undervisningen. Det lave undervisningstimetal gav risiko for, at

de studerende ikke reelt gik på en heltidsuddannelse, og den lave forskerdækning på nog-

le uddannelser kunne betyde, at de studerende ikke modtog tilstrækkelig forskningsbaseret

undervisning.

9. Uddannelses- og forskningsministeren oplyste i sin redegørelse, at han var enig i, at det

var kritisabelt, at forskerdækningen visse steder var så lav som 20 %, og at antallet af under-

visningstimer kun var henholdsvis 5 og 8 timer.

10. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet har fulgt op på antallet

af undervisningstimer og forskerdækning i forbindelse med opfølgningen på taxameterfor-

højelsen til humaniora og samfundsvidenskab. Ministeriet har således løbende via opfølg-

ningen på taxameterløftet fulgt op på antallet af undervisnings- og vejledningstimer og forsk-

ningsbaseret undervisning på 115 udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige ud-

dannelser fordelt på 6 universiteter. Ifølge ministeriet er der i alt 498 humanistiske og sam-

fundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, hvilket betyder, at undersøgelsen

vedrører knap 1/4 af disse uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har senest i december 2013 offentliggjort et notat,

der opgør antallet af undervisnings- og vejledningstimer og forskningsbaseret undervisning

på de 115 udvalgte uddannelser. Af notatet fremgår det, at de uddannelser, der indgår i op-

gørelsen, generelt har fået flere undervisnings- og vejledningstimer. Forskerdækningen er

ligeledes steget, men i mindre omfang. Det fremgår dog også, at det er forskelligt fra uddan-

nelse til uddannelse, hvor stor forbedringen har været, ligesom der er nogle uddannelser,

der slet ikke har opnået en forbedring.

11. Uddannelses- og forskningsministerens opfølgning fra december 2013 viste, at timetal-

let fra 2009/2010 til 2012/2013 var steget med 8 procentpoint i forhold til Uddannelses- og

Forskningsministeriets opgørelse fra 2009/2010

, mens forskerdækningen var steget med

3 procentpoint.

Styrelsen for Videregående Uddannelser fulgte op på opgørelsen i forbindelse med tilsyns-

møderne med de enkelte universiteter i 2013 og 2014. Effekterne af taxameterforhøjelsen

udgjorde desuden et særskilt emne i tilsynsrapporterne for de enkelte universiteter.

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets opfølgning på taxa-

meterforhøjelsen er baseret på

data fra de 5 største henholds-

vis humanistiske og samfunds-

videnskabelige bachelor- og

kandidatuddannelser på 6 uni-

versiteter – i alt 115 uddannel-

ser.

Uddannelses- og Forskningsministeriets tal fra målingen i 2009/2010 afviger med 2 procentpoint fra Rigs-

revisionens opgørelse i beretningen. Det skyldes bl.a., at Rigsrevisionens opgørelse er baseret på flere

universiteter end ministeriets opgørelse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

12. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet fremover vil følge effek-

ten af taxameterforhøjelsen målt ved antallet af undervisnings- og vejledningstimer samt for-

holdet mellem videnskabeligt personale og deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbej-

dere. Dette skal ske for fremadrettet at sikre ensartede definitioner og opgørelsesmetoder

og for at opnå en samlet og sammenlignelig indsigt i alle de videregående uddannelser.

13. Rigsrevisionen kan konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har fulgt op på

antallet af undervisningstimer og forskerdækning i forbindelse med opfølgningen på taxame-

terforhøjelsen. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at der stadig er store forskelle mellem de

enkelte uddannelser i forhold til timetal og forskerdækning. Rigsrevisionen vil derfor fortsat

følge udviklingen i timetal og forskerdækning på universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtig-

hed i universiteternes faglige resultater, herunder definere og indsamle sammenlig-

nelige nøgletal om undervisningen (timetal og forskerdækning)

14. Det fremgik af beretningen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke systematisk

opsamlede oplysninger over timetal og forskerdækning på universiteterne.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyste i sin redegørelse, at han havde sat fokus på

uddannelsernes kvalitet ved at stille krav om større gennemsigtighed i universiteternes fag-

lige resultater gennem flere og bedre informationer om universiteternes faglige aktiviteter,

herunder at der etableres metoder til dokumentation af antallet af undervisningstimer. Mini-

steren ville bl.a. nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de videregående ud-

dannelsesinstitutioner, der skulle udarbejde grundlaget for indsamling af data om studieak-

tiviteter på de videregående uddannelser, bl.a. for at belyse, om de enkelte uddannelser var

heltidsuddannelser. Det ville bl.a. omfatte, hvem der forestod undervisningen, herunder for-

skerdækningen, og undervisningsaktiviteterne.

15. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet i samarbejde med re-

præsentanterne fra uddannelsesinstitutionerne har udviklet et koncept for at opgøre om-

fanget af planlagt undervisning, vejledning og forskerdækning på alle videregående uddan-

nelser på ministerområdet. Styrelsen for Videregående Uddannelser har i forlængelse heraf

fået udviklet et it-system til semestervis indberetning af den planlagte undervisning og vej-

ledning samt forskerdækning. Systemet er i øjeblikket i pilotdrift for en række udvalgte ud-

dannelser. Fra efterårssemesteret 2015 skal alle institutioner indberette tal til systemet for

alle videregåede uddannelser.

Indberetningerne er en del af et større datavarehusprojekt, som løbende bliver udvidet med

flere oplysninger. Datavarehuset skal bl.a. også give oplysninger til det digitale værktøj Ud-

dannelseszoom, der skal være med til at understøtte unges uddannelsesvalg gennem stør-

re gennemsigtighed omkring uddannelsernes kvalitet og relevans. Oplysninger om timetal

og forskerdækning vil fra 2016 indgå, når fase 2 af Uddannelseszoom er implementeret.

16. Rigsrevisionen finder Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at skabe

større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater samt definere og indsamle nøg-

letal tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Uddannelses- og Forskningsministeriets brug af universiteternes udviklingskontrak-

ter til at adressere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes hel-

tidsuddannelse af høj kvalitet

17. Det fremgik af beretningen, at uddannelses- og forskningsministeren i juni 2012 havde

indgået nye udviklingskontrakter med universiteterne. Både de hidtidige og de nye udvik-

lingskontrakter forholdt sig til forskellige aspekter af kvalitet i uddannelserne, men ingen af

kontrakterne for 2011 indeholdt mål for antallet af undervisningstimer eller forskerdæknin-

gen. Det gjorde 2 af de nye kontrakter, idet et mål for timetal indgik i KU’s kontrakt, og et

mål om at øge forskerdækningen af undervisningen indgik i CBS’ kontrakt.

18. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at formålet med udviklingskontrak-

terne er at fremme institutionernes strategiske udvikling.

19. Udviklingskontrakterne for 2015-2017 indeholder 5 pligtige mål baseret på samfunds-

mæssige prioriteringer opstillet af uddannelses- og forskningsministeren, herunder ét plig-

tigt mål om kvalitet i uddannelserne. Universiteterne definerer selv konkrete målepunkter til

de enkelte mål. Rigsrevisionens gennemgang af universiteternes udviklingskontrakter viser,

at 3 ud af 8 universiteter (KU, DTU og AU) har opsat målepunkter vedrørende timetal, mens

ét universitet (AAU) har opstillet et målepunkt vedrørende forskerdækningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet påpeger, at målene i udviklingskontrakten med til-

hørende målepunkter typisk er på institutionsniveau og derfor normalt ikke adresserer en-

keltuddannelser.

Styrelsen for Videregående Uddannelser følger årligt op på universiteternes afrapporterin-

ger af mål fra udviklingskontrakten i forbindelse med opfølgningen på årsrapporten. I tilba-

gemeldingen til institutionerne har Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyst, at styrel-

sen særligt har fokus på de målepunkter, der ikke er opfyldt eller ikke er opgjort, og de afvi-

gelsesforklaringer, institutionerne angiver.

20. Rigsrevisionens gennemgang viser, at uddannelses- og forskningsministeren har opstil-

let et pligtigt mål i universiteternes udviklingskontrakter for at adressere bedre kvalitet i ud-

dannelserne, herunder fastholdelse af studerende og bedre beskæftigelse. Rigsrevisionen

finder dog samtidig, at pligtige mål ikke i sig selv er nok til at sikre kvalitet i uddannelserne,

da universiteterne kun i begrænset omfang selv har opstillet målepunkter vedrørende time-

tal og forskerdækning. Rigsrevisionen finder, at uddannelses- og forskningsministeren bur-

de have stillet mere konkrete krav til universiteterne, og vil derfor fortsat følge området.

Uddannelses- og Forskningsministeriets eventuelle initiativer som opfølgning på

ECTS-evalueringen

21. I forbindelse med spørgsmålet om udviklingen i timetal og forskerdækning oplyste ud-

dannelses- og forskningsministeren i sin redegørelse, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

havde igangsat en undersøgelse af de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde

med at fastsætte ECTS i forbindelse med uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af

undervisningen.

22. EVA offentliggjorde i marts 2014 undersøgelsen ”ECTS – på de videregående uddan-

nelser”. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at institutionerne bruger ECTS, når ud-

dannelserne skal tilrettelægges, og at de følger den samme timenorm for ECTS. Undersø-

gelsen stiller sig dog kritisk over for institutionernes arbejde med at monitorere og justere

de studerendes arbejdsbyrde i forhold til ECTS og normen om fuldtidsstudier. Undersøgel-

sen peger på, at dette arbejde ikke foregår tilstrækkeligt systematisk.

Forkortelser for universite-

terne

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Copenhagen Business

School

AAU: Aalborg Universitet

RUC: Roskilde Universitet

DTU: Danmarks Tekniske

Universitet

ITU: IT-Universitetet

KU:

AU:

SDU:

CBS:

ECTS (European Credit

Transfer System)

Ét studieår svarer til 60 ECTS-

point. ECTS er et mål for ar-

bejdsbelastningen, og 60 ECTS-

point svarer i Danmark til en ar-

bejdsbelastning på 1.650 timer

om året.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

EVA vil følge op på ECTS-undersøgelsen gennem undersøgelsen ”Studieintensitet – hvor-

dan leverer de videregående uddannelser fuldtidsuddannelser?”. Undersøgelsen sætter fo-

kus på, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner kan tilrettelægge uddannelserne

med det formål at sikre, at de studerende læser på fuldtid. Undersøgelsen er tværgående

og omfatter både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter og løber frem

til primo 2016.

23. EVA’s evaluering har ikke givet direkte anledning til initiativer fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets side. Ministeriet har dog oplyst, at ministeriet vil følge resultaterne af EVA’s

videre undersøgelse af området.

24. Rigsrevisionen kan konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge resul-

taterne af EVA’s videre undersøgelse. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning på taxameterløftet via tilsyn med

universiteterne

25. Statsrevisorerne fandt ikke udviklingen i timetal og forskerdækning efter takstforhøjelsen

tilfredsstillende.

26. Emnet er allerede behandlet i dette notat, jf. pkt. 7-13. Rigsrevisionen kan på baggrund

heraf konstatere, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har fulgt op på effekterne af taxa-

meterløftet via ministeriets tilsyn, og at ministeriet også vil følge dette fremover. Ministeriet

har etableret nøgletal for udviklingen i timetal og forskerdækning, som bør indgå i Styrelsen

for Videregående Uddannelsers tilsyn. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende og vurde-

rer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Universiteternes arbejde med at sikre et passende niveau af forskningsbaseret under-

visning på alle uddannelser og større gennemsigtighed i universiteternes faglige re-

sultater og resurseanvendelse

27. Statsrevisorerne kritiserede, at universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet ikke i tilstrækkelig grad havde styret og fulgt op på, om de studerende modtog tilstrække-

lig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne kritiserede også, at der ikke var fastsat mål og normer eller peget på bed-

ste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun var et enkelt universitet

(CBS), som havde tilstrækkelig viden om omkostningerne ved de forskellige uddannelser.

28. Uddannelses- og forskningsministeren oplyste i sin redegørelse, at han forventede, at

universiteterne havde fokus på optimering af den interne økonomistyring, herunder omkost-

ningerne ved forskning og uddannelse. Universiteterne skulle i den kommende årsrapport

for 2012 udarbejde økonomiske nøgletal for udgifter til bl.a. forskning og uddannelse efter en

ny vejledning om hovedområde- og formålsfordeling af universiteternes omkostninger. Der-

udover oplyste ministeren, at han havde stillet krav om, at universiteterne skulle overgå til en

fælles kontoplan og på sigt økonomistyringssystemet Navision Stat, hvilket også forventedes

at ville give en større gennemsigtighed i universiteternes omkostninger.

29. Det er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet det enkelte universitets ansvar at

levere forskningsbaserede uddannelser af den fornødne kvalitet. Ministeriet har dog – bl.a.

på baggrund af Rigsrevisionens beretning – i oktober 2013 nedsat et udvalg, der skal pege

på initiativer til forbedring af kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddan-

nelser (kvalitetsudvalget). Kvalitetsudvalget har arbejdet frem til januar 2015 og er nu kom-

met med en række anbefalinger. Ifølge ministeriet bekræfter anbefalingerne relevansen af

det igangsatte arbejde med retvisende og sammenlignelige opgørelser af timetal og forsker-

dækning på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Ud over kvalitetsudvalgets arbejde fremhæver Uddannelses- og Forskningsministeriet 3 kon-

krete initiativer, som ministeriet har taget for at styrke universiteternes arbejde med kvalitet.

For det første er lov om akkreditering blevet ændret, så der nu er indført institutionsakkredi-

tering. Institutionsakkreditering indebærer en ekstern vurdering af universiteternes kvalitets-

arbejde og styrker således universiteternes eget arbejde med udvikling af kvaliteten af ud-

dannelserne. Akkrediteringsmodellen vil blive gennemgået i pkt. 33-40 i dette notat. For det

andet har ministeriet øget gennemsigtigheden på området gennem flere offentligt tilgænge-

lige data, herunder udviklet det digitale værktøj Uddannelseszoom, der skal understøtte un-

ges uddannelsesvalg gennem mulighed for at sammenligne uddannelser på forskellige pa-

rametre i forhold til kvalitet og relevans. Formålet med Uddannelseszoom er, at især kom-

mende studerende i forbindelse med deres valg af videregående uddannelse skal have mu-

lighed for at sammenligne forskellige informationer på tværs af uddannelser og uddannelses-

typer, herunder informationer om løn, ledighed, gennemførelsestid og frafald. For det tredje

har ministeriet fra 2015 introduceret et nyt indikatorbestemt tilsyn med uddannelsesinstitu-

tionerne. Det indikatorbaserede tilsyn er en del af et fælles tilsynskoncept for de videregåen-

de uddannelser, som Styrelsen for Videregående Uddannelser har introduceret i 2015. Sty-

relsen følger i det indikatorbaserede tilsyn institutionerne via en række nøgletal. Tilsynet

baserer sig på data, der bl.a. er indberettet til Danmarks Statistik og Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen. De nøgletal, der ligger til grund for tilsynet, bliver offentliggjort på ministeriets

hjemmeside. På nuværende tidspunkt er der offentliggjort nøgletal for 2012, 2013 og 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at nøgletallene i dag indeholder data ved-

rørende tilgang, frafald på 1. år, overskredet studietid og ledighed samt nøgletal for ph.d.-ud-

dannelse og videre- og efteruddannelse. Ministeriet gør i denne forbindelse opmærksom på,

at 2015 er det første år med det nye tilsynskoncept. Ministeriet vil derfor arbejde med frem-

adrettet at udvikle det indikatorbaserede tilsyn. Udviklingen i timetal og forskerdækning vil

indgå i ministeriets overvejelser om, hvordan tilsynet fremadrettet kan tilrettelægges.

30. Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder med at øge gennemsigtigheden i for-

hold til universiteternes faglige resultater og resurseanvendelsen på en række områder. Det-

te foregår gennem det enkelte universitets afrapportering af opfyldelsen af målene i udvik-

lingskontrakten i årsrapporten, jf. pkt. 18-20 i dette notat, og gennem Styrelsen for Videre-

gående Uddannelsers tilsyn. I forhold til at skabe større gennemsigtighed i resurseanven-

delsen har universiteterne desuden siden regnskabsåret 2012 udarbejdet økonomiske nøg-

letal for resurseforbruget. Opgørelsen indeholder 5 hovedtemaer, herunder uddannelse og

forskning, hvortil der er knyttet en række underformål. Opgørelsen fremgår ligeledes af uni-

versiteternes årsrapporter.

31. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at regeringen i efteråret 2015 har be-

sluttet, at der skal indføres en ny, fælles kontoplan for de videregående uddannelsesinsti-

tutioner. Ministeriet vil derfor igangsætte et arbejde om en fælles kontoplan med henblik på,

at de videregående uddannelsesinstitutioner kan overgå til fælles kontoplan pr. 1. januar

2018.

32. Rigsrevisionen finder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet på forskellige måder

har arbejdet på at skabe gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater og resurse-

anvendelse. Rigsrevisionen finder det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt, at ministe-

riet har etableret nøgletal for udviklingen i timetal og forskerdækning, som fremadrettet bør

indgå i Styrelsen for Videregående Uddannelsers tilsyn. Rigsrevisionen vurderer derfor, at

denne del af sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen vil dog som tidligere nævnt fortsat følge

udviklingen i niveauet for den forskningsbaserede undervisning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

Udformningen og implementeringen af den nye akkrediteringsmodel

33. Statsrevisorerne bemærkede, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke via akkre-

ditering havde sikret, at de studerende fik et passende niveau af forskningsbaseret undervis-

ning.

34. Uddannelses- og forskningsministeren oplyste i sin redegørelse, at regeringen ville fore-

slå at indføre et nyt akkrediteringssystem, der skulle indebære en overgang til institutions-

akkreditering. Overgangen til institutionsakkreditering ville ifølge Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet betyde, at ansvaret for sikringen af den enkelte uddannelses relevans og

kvalitet ville blive placeret mere entydigt hos den centrale ledelse på den udbydende uddan-

nelsesinstitution.

35. Rigsrevisionen bemærkede i notat til Statsrevisorerne af 11. februar 2013, at institutions-

akkreditering ikke i sig selv sikrer, at de studerende får et passende niveau af forskningsba-

seret undervisning, da det bl.a. afhænger af, hvilke krav der stilles til uddannelsesinstitutio-

nernes overvågning af egne uddannelser.

36. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner trådte i kraft den 1. juli

2013. Loven indfaser over en årrække institutionsakkreditering som afløser for uddannelses-

akkreditering. Af lovbemærkningerne fremgår det, at alle Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets uddannelsesinstitutioner skal have gennemgået en institutionsakkreditering inden

6 år fra lovens ikrafttræden, dvs. pr. 1. juli 2019. I indfasningsperioden fortsætter uddannel-

sesakkrediteringen af eksisterende uddannelser.

De 5 kriterier for akkredite-

ring



Kvalitetssikringspolitik og

strategi.



Kvalitetsledelse og organi-

sering.



Uddannelsernes viden-

grundlag.



Uddannelsernes niveau

og indhold.



Uddannelsernes relevans.

37. Institutionsakkreditering skal ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet medvirke til

at støtte og udvikle uddannelsesinstitutionernes interne kvalitetskultur gennem en tæt kob-

ling mellem uddannelsesinstitutionernes daglige kvalitets- og dokumentationsarbejde og den

eksterne kvalitetssikring. Det interne kvalitetssikringsarbejde skal leve op til 5 centralt fast-

satte kriterier for at blive akkrediteret. Kriterierne dækker alle videregående uddannelsesin-

stitutioner under ministeriet.

38. Akkrediteringsopgaven varetages af Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkredite-

ringsrådet, som er et fagligt uafhængigt råd. Ved institutionsakkreditering vurderes univer-

siteternes interne kvalitetsarbejde gennem en vurdering af, om det enkelte universitets in-

terne kvalitetssikringssystem er tilstrækkeligt effektivt, både når det drejer sig om udvikling

af nye uddannelser og om gennemførelse af og udvikling af eksisterende uddannelsesud-

bud. I institutionsakkrediteringen indgår en vurdering af, om universiteterne har en praksis,

der sikrer, at uddannelserne og undervisningen baserer sig på et videngrundlag (forskning),

som svarer til uddannelser af den type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for

opnåelse af uddannelsens mål. Blandt de elementer, der indgår i akkrediteringen, er, om

universitetet sikrer, at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige forskningsmiljøer og lø-

bende baserer sig på ny viden og forskning, at undervisernes faglige kvalifikationer er op-

daterede og løbende udvikles, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med rele-

vante forskningsmiljøer og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen,

og at de studerende har kontakt til den relevante forskning.

39. Foreløbig er DTU og SDU blevet positivt institutionsakkrediteret, mens CBS og ITU er

blevet betinget positivt akkrediteret. AAU er i øjeblikket i gang med at blive akkrediteret. Der

er indtil videre ikke nogen universiteter, der har fået afslag på institutionsakkreditering.

Ved institutionsakkrediteringen af CBS blev det fx bemærket, at andelen af forskningsbase-

ret undervisning ikke blev monitoreret i tilstrækkelig grad, ligesom CBS ikke havde etable-

ret tilstrækkelige procedurer og en tilstrækkelig praksis til at sikre, at aktive forskere havde

varetaget en passende andel af undervisningen på hver enkelt uddannelse. Disse forhold

førte bl.a. til, at CBS blev betinget positivt institutionsakkrediteret. CBS skal nu rette op på

de konstaterede kvalitetsmæssige problemer, så Akkrediteringsrådet kan træffe en fornyet

afgørelse om institutionsakkreditering inden for 2 år.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 27. november 2015

40. Rigsrevisionen kan konstatere, at der i institutionsakkrediteringen bl.a. indgår en vurde-

ring af, om universiteterne har en praksis, der sikrer, at uddannelserne og undervisningen

baserer sig på et videngrundlag (forskning), og vurderer derfor, at denne del af sagen kan

afsluttes. Rigsrevisionen vil dog fortsat følge indfasningen af institutionsakkreditering i for-

bindelse med opfølgningen på beretningen om sikring og udvikling af kvaliteten af universi-

tetsuddannelserne fra april 2008.

Lone Strøm