Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

Finansudvalget 2012-13
SB 16 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om undervisningen

på universiteterne

Februar

2013

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers redegørelse af

11. januar 2013

1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for forskning, innovation og videre-

gående uddannelser (herefter uddannelsesministeren) vil iværksætte som følge af Stats-

revisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

11. februar 2013

RN 701/13

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg finder, at uddannelsesministeren på tilfredsstillende vis redegør for, hvilke initiati-

ver beretningen har givet anledning til. Uddannelsesministeriet vil skabe større gen-

nemsigtighed i universiteternes resultater og resurseanvendelse, følge udviklingen i

timetal og forskerdækning tæt og bl.a. anvende udviklingskontrakter til at adressere

risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelse af

høj kvalitet. Derudover har regeringen taget initiativ til at indføre et nyt akkrediterings-

system.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen

Uddannelsesministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtighed i universi-

teternes faglige resultater, herunder definere og indsamle sammenlignelige nøgle-

tal om undervisningen (timetal og forskerdækning)

Uddannelsesministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adres-

sere risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddan-

nelse af høj kvalitet

Uddannelsesministeriets eventuelle initiativer som opfølgning på ECTS-evaluerin-

gen

Uddannelsesministeriets opfølgning på taxameterløftet via tilsyn med universite-

terne

universiteternes arbejde med at sikre et passende niveau af forskningsbaseret

undervisning på alle uddannelser og større gennemsigtighed i universiteternes

faglige resultater og resurseanvendelse

udformningen og implementeringen af den nye akkrediteringsmodel.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

Baggrund

2. Jeg afgav i august 2012 en beretning om undervisningen på universiteterne. Beretningen

handler om, hvorvidt universiteterne tilbyder de studerende på bachelor- og kandidatuddan-

nelserne forskningsbaseret undervisning, og om takstforhøjelsen har givet det ønskede løft

til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab. Beretningen viste, at de studeren-

de på en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser – selv efter

takstforhøjelsen – tilbydes meget få undervisningstimer, ligesom meget af undervisningen

varetages af eksterne undervisere (dvs. ikke forskere).

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at universiteterne og Uddan-

nelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende

modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

4. Dette notat indeholder min vurdering af de initiativer, som uddannelsesministeren vil iværk-

sætte som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af uddannelsesministerens redegørelse

5. Uddannelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at han er enig i, at omfanget af under-

visningen og forskerdækningen af undervisningen er centrale elementer i universiteternes

undervisningskvalitet. Ministeren tager til efterretning, at Statsrevisorerne kritiserer, at uni-

versiteterne og Uddannelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op

på, om de studerende modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning. Ministeren un-

derstreger også, at de naturlige forskelle, der eksisterer i forskerdækning, undervisningsme-

toder og timetal ikke kan begrunde, hvorfor timetal og forskerdækning visse steder har fået

lov til at udvikle sig så skævt i forhold til de øvrige universitetsuddannelser.

I det følgende gennemgår jeg uddannelsesministerens overvejelser og initiativer i forhold til

at forbedre mængden og forskerdækningen af undervisningen på universiteterne.

Antal undervisningstimer og forskerdækning af undervisningen

6. Beretningen viste, at en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gennemsnit

kun har 8 undervisningstimer pr. uge, og en kandidatstuderende har 5 timer pr. uge. Beret-

ningen viste også, at studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser i gennemsnit

undervises noget mindre af forskere end på andre uddannelser. Rigsrevisionen har set ek-

sempler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor forskere varetager helt ned til godt

20 % af undervisningen. Det lave undervisningstimetal giver risiko for, at de studerende ikke

reelt går på en heltidsuddannelse, og den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan

betyde, at de studerende ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne pegede i deres bemærkning til beretningen på risikoen for, at studerende

på nogle universitetsuddannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi an-

tallet af undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er utilstræk-

kelig.

Uddannelsesministeren erklærer sig i sin redegørelse enig i, at det er kritisabelt, at forsker-

dækningen visse steder er så lav som 20 %, og at antallet af undervisningstimer går ned til

henholdsvis 5 og 8 timer [i

gennemsnit for et helt hovedområde, red. Rigsrevisionen].

Ministeren oplyser, at han har sat fokus på uddannelsernes kvalitet ved at stille krav om stør-

re gennemsigtighed i universiteternes resultater gennem flere og bedre informationer om

universiteternes faglige aktiviteter, herunder at der etableres metoder til dokumentation af

antallet af undervisningstimer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

Ministeren oplyser også, at han vil nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de

videregående uddannelsesinstitutioner, der skal udarbejde grundlaget for indsamling af da-

ta om studieaktiviteter på de videregående uddannelser, bl.a. for at belyse, om de enkelte

uddannelser er heltidsuddannelser. Det vil bl.a. omfatte, hvem der forestår undervisningen,

herunder forskerdækningen, og undervisningsaktiviteter. Den første indsamling af data for-

ventes at dække studieåret 2014/2015. Uddannelsesministeriet vil på denne måde følge ud-

viklingen i undervisningsomfang og forskerdækning tæt. Ministeriet oplyser også, at måle-

punkterne for uddannelseskvalitet i udviklingskontrakterne fremover vil adressere risikoen

for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelse af høj kvalitet.

Endelig oplyser ministeren, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har igangsat en under-

søgelse af de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at fastsætte ECTS i for-

bindelse med uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

7. Jeg finder det tilfredsstillende, at Uddannelsesministeriet vil følge udviklingen i timetal og

forskerdækning tæt. Jeg forventer fortsat, at ministeriet står i spidsen for at definere og ud-

vikle centrale nøgletal om undervisningen på universiteterne. Jeg forventer også, at ministe-

riet i fremtiden aktivt anvender universiteternes udviklingskontrakter som redskab til at sikre,

at alle studerende tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fx ved at opstille ambitiøse

mål for udviklingen i timetallet og/eller forskerdækningen på områder, hvor niveauet er lavt.

Jeg vil følge op på udviklingen i timetallet og forskerdækningen. Jeg vil desuden følge mini-

steriets arbejde med at definere og indsamle sammenlignelige nøgletal om undervisningen.

Derudover vil jeg følge op på ministeriets initiativer i forhold til universiteternes udviklings-

kontrakter og eventuelle initiativer som opfølgning på ECTS-evalueringen.

Takstforhøjelsen

8. Beretningen viste, at takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige ud-

dannelser har medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne,

og at forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af uddannelser-

ne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning.

Statsrevisorerne finder ikke udviklingen i timetal og forskerdækning efter takstforhøjelsen

tilfredsstillende.

Uddannelsesministeren tager kritikken til efterretning og oplyser, at Uddannelsesministeriet

vil følge op på det enkelte universitets anvendelse af takstforhøjelsen via det årlige tilsyn på

universiteterne i 2012/2013. Tilsynet fokuserer både på anvendelsen af takstforhøjelsen og

på, hvordan universiteterne fremadrettet vil sikre, at alle uddannelser er heltidsuddannelser

med høj undervisningsmæssig og faglig kvalitet, herunder hvordan universiteterne vil håndte-

re det videreførte taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab i perioden 2013-2015.

9. Jeg finder det tilfredsstillende, at Uddannelsesministeriet vil inddrage taxameterløftet i

tilsynet med universiteterne, og forventer, at ministeriet vil fastholde fokus på taxameterløf-

tet i tilsynet, indtil der er sket en tilfredsstillende udvikling i timetal og/eller forskerdækning.

Jeg vil følge ministeriets tilsyn med universiteterne.

Universiteternes styring af undervisningsudbuddet

10. Beretningen viste, at universiteterne generelt hverken har styret strategisk eller økono-

misk efter at sikre de studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning. Kun få uni-

versiteter har arbejdet med centralt fastsatte mål eller normer for den forskningsbaserede

undervisning, og universiteterne har ikke generelt fordelt deres indtægter på en måde, som

sikrer alle studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne kritiserede, at der ikke var fastsat mål og normer eller peget på bedste prak-

sis for den forskningsbaserede undervisning.

ECTS

er et mål for ar-

bejdsbelastningen ved

en videregående ud-

dannelse. Et studieår

skal svare til 60 ECTS-

point for at være en

heltidsuddannelse,

hvilket svarer til en

arbejdsbelastning på

1.650 timer om året.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

Uddannelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at han finder det positivt, at flere univer-

siteter nu har opstillet minimumsmålsætninger for antal undervisningstimer pr. uge. Ministe-

ren noterer sig Statsrevisorernes kritik, men finder det vigtigt, at universiteterne har den for-

nødne fleksibilitet til at tilrettelægge forskellige undervisningsforløb og anvende forskellige

former for forskningsbaseret undervisning. Ministeren fastholder derfor, at fagpersonerne

på uddannelsesinstitutionerne skal have frihed til at tilrettelægge, hvordan undervisningen

mest optimalt planlægges og gennemføres inden for de overordnede rammer og fastsatte

mål.

11. Jeg er enig i, at det er positivt, at flere universiteter nu har opstillet minimumsmålsæt-

ninger for antal undervisningstimer pr. uge. Jeg er desuden enig i, at universiteterne skal

have fleksibilitet til at tilrettelægge undervisningsforløb og frihed til at tilrettelægge, hvordan

undervisningen planlægges og gennemføres mest optimalt. Jeg finder dog, at dette kan til-

godeses, selv om der opstilles overordnede mål og normer, fx for hele uddannelser eller

klynger af uddannelser, hvilket vil give vide rammer for at tilrettelægge uddannelserne hen-

sigtsmæssigt. Det er efter min opfattelse vigtigt, at den øverste ledelse på universiteterne

tager ansvar for udbuddet af undervisning og har fokus på at sikre flere undervisningstimer

og bedre forskerdækning af undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab. Jeg vil

følge universiteternes bestræbelser på at sikre et passende niveau af forskningsbaseret

undervisning på alle uddannelser.

Viden om omkostningerne ved uddannelse

12. Statsrevisorerne kritiserede, at det kun var et enkelt universitet (CBS), som havde til-

strækkelig viden om omkostningerne ved de forskellige uddannelser.

Uddannelsesministeren oplyser, at han forventer, at universiteterne har fokus på optime-

ring af den interne økonomistyring, herunder omkostningerne ved forskning og uddannelse.

Universiteterne skal i den kommende årsrapport for 2012 udarbejde økonomiske nøgletal

for udgifter til bl.a. forskning og uddannelse efter en ny vejledning om hovedområde- og

formålsfordeling af universiteternes omkostninger. Derudover oplyser ministeren, at han har

stillet krav om, at universiteterne overgår til en fælles kontoplan og på sigt økonomisyste-

met Navision Stat, hvilket også forventes at give større gennemsigtighed i universiteternes

omkostninger.

13. Jeg finder det tilfredsstillende, at Uddannelsesministeriet har fokus på at skabe større

gennemsigtighed i universiteternes resurseanvendelse. Jeg vil følge universiteternes arbej-

de med at sikre større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater og resurseanven-

delse.

Akkreditering

14. Statsrevisorerne bemærkede, at Uddannelsesministeriet ikke via akkreditering har sik-

ret, at de studerende får et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.

Uddannelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at forskningsbasering er ét af grundele-

menterne i akkrediteringen af danske universitetsuddannelser. Akkrediteringsinstitutionen

og Akkrediteringsrådet er uafhængige af Uddannelsesministeriet, og de har frihed til at ud-

mønte de centralt fastsatte overordnede kriterier i måle- og dokumentationspunkter, herun-

der akkrediteringskriteriet om forskningsbaseret uddannelse. Fremadrettet foreslår regerin-

gen, at der indføres et nyt akkrediteringssystem, der indebærer en overgang til institutions-

akkreditering. Overgang til institutionsakkreditering vil betyde, at ansvaret for sikringen af

den enkelte uddannelses relevans og kvalitet placeres mere entydigt hos den centrale ledel-

se på den udbydende uddannelsesinstitution. Der vil dog være mulighed for at udtage ud-

dannelser til en særlig gennemgang.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 11. februar 2013

15. Efter min opfattelse sikrer institutionsakkreditering ikke i sig selv, at de studerende får

et passende niveau af forskningsbaseret undervisning, da det bl.a. afhænger af, hvilke krav

der stilles til uddannelsesinstitutionernes overvågning af egne uddannelser. Jeg finder det

derfor hensigtsmæssigt, at Uddannelsesministeriet i det lovforberedende arbejde nøje over-

vejer, hvordan et nyt akkrediteringssystem kan indrettes, så det sikrer et passende niveau

af forskningsbaseret undervisning på alle uddannelser. Ministeriet bør sikre, at der er effek-

tive redskaber til rådighed i det nye akkrediteringssystem, fx at der er pålidelige data om ud-

dannelserne, som kan anvendes til at udvælge uddannelser til særlig gennemgang.

Jeg vil følge arbejdet med udformningen og implementeringen af den nye akkrediterings-

model.

III.

Næste skridt i sagen

16. Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:



udviklingen i timetal og forskerdækning af undervisningen

Uddannelsesministeriets arbejde med at skabe større gennemsigtighed i universiteter-

nes faglige resultater, herunder definere og indsamle sammenlignelige nøgletal om un-

dervisningen (timetal og forskerdækning)

Uddannelsesministeriets brug af universiteternes udviklingskontrakter til at adressere

risikoen for, at studerende på nogle uddannelser ikke tilbydes heltidsuddannelse af høj

kvalitet

Uddannelsesministeriets eventuelle initiativer som opfølgning på ECTS-evalueringen

Uddannelsesministeriets opfølgning på taxameterløftet via tilsyn med universiteterne

universiteternes arbejde med at sikre et passende niveau af forskningsbaseret undervis-

ning på alle uddannelser og større gennemsigtighed i universiteternes faglige resultater

og resurseanvendelse

udformningen og implementeringen af den nye akkrediteringsmodel.



Lone Strøm