Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

Finansudvalget 2011-12
SB 16 1
Offentligt

16/2011

Beretning om

undervisningen på universiteterne

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

16/2011

Beretning om

undervisningen på universiteterne

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i februar 2013.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-385-1

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 29. august 2012

BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE

Universiteterne skal ifølge universitetsloven forestå forskningsbaserede uddannelser

inden for deres fagområder. Universiteterne kan som selvejende institutioner selv be-

stemme, hvor mange timer de skal tilbyde de studerende. Uddannelserne skal dog

udbydes som heltidsuddannelser og give de studerende forskningsbaseret viden, fær-

digheder og kompetencer inden for fagområderne.

Universiteternes samlede bevilling til uddannelse er 6,8 mia. kr. i 2012. Folketinget

forhøjede i perioden 2010-2012 taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab

med henblik på mere og bedre forskningsbaseret uddannelse.

Statsrevisorerne kritiserer, at universiteterne og Uddannelsesministeriet ikke i

tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende modtager

tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsud-

dannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af

undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er util-

strækkelig.

Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er fastsat mål og normer eller peget på

bedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun er et

enkelt universitet (CBS), som har tilstrækkelig viden om omkostningerne ved

de forskellige uddannelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



At Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på uni-

versiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de stu-

derende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.

At der er store forskelle på forskerdækningen af undervisningen både mellem uni-

versiteter og hovedområder. Naturvidenskab/teknisk videnskab har fx den høje-

ste forskerdækning på 88 %, og samfundsvidenskab har en forskerdækning på

60 %, mens den på nogle uddannelser er nede på godt 20 %.

At takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser

har medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne,

og forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af ud-

dannelserne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning.

Denne udvikling er ikke tilfredsstillende.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen



Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



At studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab har

væsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på hu-

maniora. Denne forskel mellem det tekniske område og humaniora ses i de fleste

europæiske lande. Timetallet på humaniora er dog så lavt – i gennemsnit 8 timer

om ugen på bacheloruddannelsen og 5 timer om ugen på kandidatuddannelsen

– at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

Beretning til Statsrevisorerne om

undervisningen på universiteterne

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 19. Mi-

nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 6

Forskningsbaseret uddannelse og undervisning .................................................. 6

Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering ........................ 9

Formål, afgrænsning og metode ......................................................................... 13

Forskningsbaseret undervisning ................................................................................ 16

Forskningsbaseret undervisning på universiteterne ........................................... 16

Universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen ................................................ 22

Universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning............................. 26

Universiteternes grundlag for at styre udbuddet af undervisning........................ 27

Økonomisk prioritering af forskningsbaseret undervisning ................................. 31

Opsamling – de enkelte universiteters styring og prioriteringer .......................... 36

Uddannelsesministeriets opgaver i forhold til den forskningsbaserede

undervisning .............................................................................................................. 39

Akkrediteringens fokus på forskningsbaseret undervisning ................................ 40

Kvaliteten af data for forskningsbaseret undervisning ........................................ 42

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 44

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående Uddannelser.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Helge Sander: november 2001 - februar 2010

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011

Morten Østergaard: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder deres stude-

rende, og som udgør en væsentlig del af bachelor- og kandidatuddannelserne. Rigsrevisio-

nen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i efteråret 2011.

2. De senere år er antallet af studerende på universiteterne steget markant. I dag er 125.000

studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, og det er 24 % flere end i

2006. Universiteternes bevilling til uddannelse stiger med antallet af studerende og er vokset

fra 5,6 mia. kr. i 2006 til 6,8 mia. kr. i 2012.

Folketinget besluttede i 2009 at hæve taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenska-

belige uddannelser, så universiteterne i perioden 2010-2012 har fået 4.000-5.000 kr. mere

årligt pr. studerende i forhold til taksten for 2009. Formålet med takstforhøjelsen er, at de stu-

derende på humaniora og samfundsvidenskab skal have mere og bedre forskningsbaseret

undervisning.

En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at studerende på disse uddannelser fik meget lidt un-

dervisning, og siden har en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af danske stude-

rende vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og de stu-

derendes ugentlige studietid. Jo færre undervisningstimer de studerende har, jo mindre sam-

let tid bruger de på deres uddannelse.

Universitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningen skal være forsk-

ningsbaseret. Der er mange forhold, der skaber en god uddannelse. 2 væsentlige kvalitets-

parametre for forskningsbaserede heltidsuddannelser er antallet af undervisningstimer, og

hvor meget forskere varetager af den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-

de (forskerdækningen). Der er ingen centralt fastsatte krav til, hvor mange undervisningsti-

mer de studerende skal have på bachelor- og kandidatuddannelserne, men ved akkrediterin-

gen af uddannelserne bliver det vurderet, om de studerende i udstrakt grad undervises af

aktive forskere.

3. Denne undersøgelse af den forskningsbaserede undervisning på universiteterne er kom-

parativ, og vi sammenligner antallet af undervisningstimer og forskerdækning af undervis-

ningen både mellem universiteterne og hovedområderne. Der eksisterer ikke landsdækken-

de opgørelser over, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilbyder de studerende,

eller hvor meget af undervisningen forskere varetager på uddannelserne. Rigsrevisionen

har derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studielederne på 100 uddan-

nelser, hvilket svarer til mere end 1/10 af de uddannelser, som universiteterne udbyder.

Bachelor- og kandi-

datuddannelser

forskningsbaserede

uddannelser, som uni-

versiteterne udbyder.

Uddannelserne udby-

des inden for de fagli-

ge hovedområder hu-

maniora, samfundsvi-

denskab, naturviden-

skab, teknisk viden-

skab og sundhedsvi-

denskab.

Akkreditering

er en

vurdering af, om en ud-

dannelse opfylder cen-

tralt fastlagte kriterier

for relevans og kvalitet.

Det er et krav, at dan-

ske universitetsuddan-

nelser er akkrediteret

for at kunne modtage

midler fra staten.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende på

bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal undervis-

ningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det øn-

skede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab.

Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-

forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-

fundsvidenskab?

Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseret

undervisning på alle uddannelser?

Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-

seret undervisning på alle uddannelser?



UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Universitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningen

skal være forskningsbaseret. 2 væsentlige indikatorer for kvaliteten af uddan-

nelserne er derfor antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af un-

dervisningen.

Takstforhøjelsen i perioden 2010-2012 har betydet, at universiteterne på huma-

niora og samfundsvidenskab i dag generelt har større mulighed for at tilbyde

mere og bedre forskningsbaseret undervisning end før. Men selv efter takstfor-

højelsen tilbydes de studerende på en række af disse uddannelser i dag stadig

få undervisningstimer, og meget af undervisningen varetages ikke af forskere.

Således har en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gennem-

snit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og en kandidatstuderende har 5 timer pr.

uge. En studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse undervises i

gennemsnit noget mindre af forskere end på andre uddannelser. Rigsrevisio-

nen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor forskere

varetager helt ned til godt 20 % af undervisningen. Det lave undervisningstime-

tal giver risiko for, at de studerende ikke reelt går på en heltidsuddannelse, og

den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende

ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.

Universiteterne er selvejende institutioner, som skal udbyde forskningsbase-

rede uddannelser, herunder forskningsbaseret undervisning. Generelt styrer

universiteterne hverken strategisk eller økonomisk efter at sikre de studeren-

de et minimum af forskningsbaseret undervisning. Universiteternes mulighed

for at styre påvirkes i nogen grad af deres økonomiske rammebetingelser, som

er meget forskellige. I de senere år har universiteterne haft stigende bevillinger,

og flere har haft store overskud, som har resulteret i stigende egenkapitaler.

Rigsrevisionen vurderer, at universiteterne skal gøre sig klart, hvilket niveau

for undervisningstimer og forskerdækning uddannelserne skal have, og aktivt

anvende dette i styringen af uddannelsesudbuddet. Det er Rigsrevisionens op-

fattelse, at universiteterne i højere grad skal benytte sig af deres frihed og øko-

nomiske råderum til at foretage prioriteringer og disponeringer, der kan sikre

de studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Uddannelsesministeriet bidrager heller ikke via akkreditering til at sikre, at uni-

versiteterne tilbyder de studerende et minimum af undervisningstimer, da an-

tallet af undervisningstimer ikke indgår i akkrediteringen. Ved akkreditering vur-

deres det, om forskere i udstrakt grad varetager undervisningen, men der stil-

les forskellige minimumskrav på hovedområderne. Det laveste krav stilles til de

samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor 55 % af undervisningen skal vare-

tages af forskere, men da minimumskravet ikke er absolut, kan uddannelserne

akkrediteres med en endnu lavere forskerdækning.

Uddannelsesministeriet opsamler ikke systematisk opgørelser over timetal og

forskerdækning på universitetsuddannelserne. Det skyldes bl.a., at der ikke ek-

sisterer udtømmende definitioner af fx undervisning og forskerdækning. Dette

er et problem i forbindelse med akkrediteringen af uddannelserne, da de data,

universiteterne opgør, ikke altid er pålidelige. Manglen på data har også bety-

det, at det har været nødvendigt for Rigsrevisionen selv at gennemføre en spør-

geskemaundersøgelse for at få informationer om undervisningstimetallet på

universitetsuddannelserne. Da universiteterne er selvejende institutioner, er det

vigtigt, at der er høj gennemsigtighed i de ydelser, som de leverer, fx undervis-

ningen. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør stå i spidsen for at definere og

udvikle centrale nøgletal om undervisningen på universiteterne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at universiteterne skal kunne godtgøre, at der

på alle uddannelser er et tilstrækkeligt antal undervisningstimer og en tilstræk-

kelig forskerdækning af undervisningen til, at de studerende tilbydes en heltids-

uddannelse af høj kvalitet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Uddannelses-

ministeriet aktivt skal bidrage til universiteternes arbejde hermed.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har

takstforhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora

og samfundsvidenskab?

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at studerende på de humanistiske uddannel-

ser generelt har få undervisningstimer. Således har bachelorstuderende på humanio-

ra i gennemsnit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og kandidatstuderende 5 timer pr.

uge. Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gen-

nemsnit 18 undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kan-

didatuddannelsen. Da der er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og sam-

let arbejdsbelastning, kan et meget lavt antal undervisningstimer betyde, at de stude-

rende ikke har en arbejdsbelastning, der svarer til et heltidsstudium.

De studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser undervises mindst af for-

skere. Her varetager forskere gennemsnitligt 60 % af undervisningen. Til sammenlig-

ning er forskerdækningen på naturvidenskab/teknisk videnskab på 88 %. På 1/5 af de

største samfundsvidenskabelige uddannelser er forskerdækningen på 50 % eller min-

dre, og Rigsrevisionen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser

med en forskerdækning på ned til godt 20 %.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Takstforhøjelsen har ført til, at de studerende på mange humanistiske og samfunds-

videnskabelige uddannelser har fået flere undervisningstimer og/eller en højere for-

skerdækning af undervisningen fra 2009 til 2011. Det varierer, hvor store ændringer

i timetal og forskerdækning der er tale om, men der er 21 % af uddannelserne, hvor

hverken undervisningstimetallet eller forskerdækningen er hævet. De humanistiske

uddannelser har efter takstforhøjelsen stadig færrest undervisningstimer, og de sam-

fundsvidenskabelige uddannelser den laveste forskerdækning.

Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbase-

ret undervisning på alle uddannelser?

De 6 universiteter, der indgår i denne undersøgelse, har i deres styring kun et begræn-

set fokus på at sikre forskningsbaseret undervisning. Ingen af universiteterne opstil-

ler mål for både antal undervisningstimer og forskerdækning, og kun få opstiller mål

for det ene. Det er også kun få universiteter, der indsamler sammenlignelige nøgle-

tal vedrørende den forskningsbaserede undervisning, der kan bruges som grundlag

for eventuelle justeringer.

Universiteterne fordeler heller ikke indtægter på en måde, som sikrer alle studerende

et minimum af forskningsbaseret undervisning. Det skyldes, at universiteterne gene-

relt fordeler midler efter principper, der ligner dem, som finanslovsbevillingerne bygger

på, dvs. de overordnede politiske prioriteringer i sektoren som helhed og ikke konkre-

te hensyn til driften på det enkelte universitet. Universiteternes fordeling medfører, at

de naturvidenskabelige/tekniske videnskabelige fakulteter har op til 5 gange så man-

ge indtægter pr. studerende som de samfundsvidenskabelige fakulteter.

På fakulteterne er der generelt større fokus på at styre den forskningsbaserede un-

dervisning, men de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteters muligheder

for at sikre de studerende et tilstrækkeligt niveau af forskningsbaseret undervisning

på uddannelserne er begrænset af, at de har meget færre indtægter end de øvrige

fakulteter.

Universiteterne sikrer dermed ikke et minimumsniveau for forskningsbaseret under-

visning på alle uddannelser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universiteterne bør

have større fokus på at sikre flere undervisningstimer og bedre forskerdækning af un-

dervisningen – særligt på humaniora og samfundsvidenskab. Det kan bl.a. gøres ved

at fastsætte mål eller minimumsnormer for den forskningsbaserede undervisning.

5 ud af 6 universiteter har fordelt takstforhøjelsen, som de normalt fordeler uddannel-

sestilskud. Det betyder, at hovedparten af de ekstra midler er kommet ud til fakulte-

ter og institutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere og

bedre forskningsbaseret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabe-

lige uddannelser. Det betyder også, at universiteterne har trukket de sædvanlige bi-

drag til fx administration og bygninger fra de ekstra midler i takstforhøjelsen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forsk-

ningsbaseret undervisning på alle uddannelser?

Uddannelsesministeriet sikrer ikke via akkreditering, at de studerende får et minimum

af undervisning på universitetsuddannelserne. Antallet af undervisningstimer indgår

ikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannel-

ser med under 3 undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkredi-

tering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,

da der ved akkrediteringen stilles forskellige krav til forskerdækning af undervisnin-

gen, alt efter hvilket hovedområde uddannelserne hører til. Minimumskravet for for-

skerdækning er højest for naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige uddannelser

med 84 % og lavest for samfundsvidenskabelige uddannelser med 55 %. Da mini-

mumskravene ikke er absolutte, kan der dog akkrediteres uddannelser med lavere

forskerdækning. Rigsrevisionen vurderer, at minimumskravet til de samfundsviden-

skabelige uddannelser er lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne i

udstrakt grad skal varetages af forskere.

Uddannelsesministeriet følger ikke med i det generelle niveau for den forskningsba-

serede undervisning på universitetsuddannelserne, og ministeriet har ikke opgørel-

ser over antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisningen på

uddannelsesniveau. Dertil kommer, at de data, der anvendes i akkrediteringen, ikke

altid er pålidelige, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse har betydning for akkredi-

teringernes kvalitet. Selv om Folketinget har udlagt opgaven med at kvalitetssikre

forskningsbaseret undervisning til ACE Denmark, er det Rigsrevisionens opfattelse,

at ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediterin-

gen.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det væsentligt, at Uddannelsesministeriet aktivt

udvikler og anvender information om den forskningsbaserede undervisning, hvis mi-

nisteriet skal kunne indkredse problemområder og sikre niveauet for undervisningen.

Derved kan ministeriet omsætte den viden, der eksisterer, til brug for administrative

eller politiske beslutninger på området.

Uddannelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen

i, at det er vigtigt at få mere viden om den undervisning, som universiteterne leverer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

II. Indledning

5. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-

de på bachelor- og kandidatuddannelserne.

Vi ser i beretningen på antallet af undervisningstimer, hvor stor en del af undervisningen for-

skere dækker, og om takstforhøjelsen har givet de studerende mere og bedre forsknings-

baseret undervisning. Derudover ser vi på universiteternes overordnede styring og priorite-

ringer af undervisningen, og hvordan Uddannelsesministeriet via akkreditering sikrer forsk-

ningsbaseret undervisning.

Heltidsuddannelser

En bacheloruddannel-

se og en kandidatud-

dannelse er på hen-

holdsvis 180 og 120

ECTS-point. Et studie-

år svarer til 60 ECTS-

point. 60 ECTS-point

er i arbejdsbelastning

ca. 1.650 timer, dvs.

37 timer pr. uge i gen-

nemsnit.

Forskningsbaseret uddannelse og undervisning

6. Universiteterne har ifølge universitetsloven til opgave at give forskningsbaseret uddannel-

se indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder. Alle bachelor- og kandi-

datuddannelser skal udbydes som heltidsuddannelser svarende til henholdsvis 180 og 120

ECTS-point. Arbejdsbelastningen på studiet skal derfor være 37 timer pr. uge i gennemsnit.

Der er ingen lovmæssige krav til, hvor mange undervisningstimer universiteterne skal tilby-

de de studerende.

Universitetsloven definerer heller ikke, hvad forskningsbaseret uddannelse eller undervis-

ning er. Men akkrediteringsbekendtgørelsen fastslår, at universitetsuddannelser for at være

forskningsbaserede skal leve op til forskellige krav, bl.a. at uddannelsen er tilrettelagt af ak-

tive forskere, at uddannelsen er i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, og at de stude-

rende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Akkrediteringsbekendtgørelsen slår og-

så fast, at uddannelserne skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer ba-

seret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r).

7. Undervisningen er et helt centralt redskab til at sikre, at de studerende udvikler og opnår

viden, færdigheder og kompetencer gennem deres studier. Vi ser i denne beretning på den

forskningsbaserede

undervisning,

som universiteterne tilbyder deres studerende – og der-

med på en vigtig del af den forskningsbaserede

uddannelse.

Vores forståelse af begrebet

undervisning fremgår af boks 1.

Akkrediterings-

bekendtgørelsens

kriterier

ACE Denmark akkredi-

terer uddannelser med

udgangspunkt i akkre-

diteringsbekendtgørel-

sens 5 kriterier om ud-

dannelsens relevans

og kvalitet. Ét af de 5

kriterier vedrører ud-

dannelsens forsknings-

basering.

BOKS 1. UNDERVISNINGSBEGREBET

Vi forstår i denne beretning undervisning bredt. I spørgeskemaundersøgelsen indgår kategorierne

forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer, seminarhold, laboratorietimer, vejledning og andet i

undervisningsbegrebet. Eksamen og censur indgår ikke.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Forskningsbaseret undervisning

8. I denne beretning ser vi på forskningsbaseret undervisning ved at analysere mængden

og forskerdækningen af undervisningen.

Mængden af undervisning er væsentlig for, at de studerende kan opnå de kompetencer, som

en universitetsuddannelse skal give. Som indikator for mængden af undervisning anvender

vi det ugentlige antal undervisningstimer.

Det er dog ikke alene antallet af undervisningstimer, der har betydning for de studerendes

kompetencer, men også kvaliteten af undervisningen. Det eneste direkte krav til forsknings-

baseret undervisning i akkrediteringsbekendtgørelsen er, at de studerende

i udstrakt grad

skal undervises af aktive forskere.

Vi har spurgt universiteternes ledelser om deres forståelse af, hvad forskningsbaseret under-

visning er. Ledelserne har ikke en fuldstændig entydig forståelse af begrebet. Der er dog ge-

nerelt enighed om, at forskningsbaseret undervisning forudsætter, at det er forskere, der til-

rettelægger uddannelsen, og at det også i vid udstrækning er forskere, der underviser de

studerende. På universiteterne er der primært 2 typer af undervisere: forskere og eksterne

undervisere, jf. boks 2.

BOKS 2. FORSKERE OG EKSTERNE UNDERVISERE

Forskere

Fastansatte videnskabelige medarbejdere, der typisk både har til opgave at forske og at undervise på

universitetets uddannelser.

Eksterne undervisere

Eksterne undervisere er ansat i tidsbegrænsede stillinger, varetager udelukkende undervisningsopga-

ver og har ingen forskningsforpligtelse på universitetet. Typisk er de eksterne undervisere praktikere,

fx advokater på jura og tandlæger på odontologi. De eksterne undervisere kan godt være forskere ved

fx et andet universitet, men det er ikke et krav.

I studieåret 2010/2011 var der ca. 1.500 eksterne underviserårsværk, svarende til 6.900 personer, og

de varetog ca. ¼ af universiteternes samlede undervisning. De eksterne undervisere er typisk billige-

re og mere fleksible for universiteterne at anvende til undervisningen end forskerne. Censorer indgår

i opgørelser over eksterne undervisere.

Om undervisningen varetages af en forsker eller en ekstern underviser, kan altså ses som

en central indikator for, hvor forskningsbaseret undervisningen er. På den baggrund har vi

undersøgt, hvor stor en del af undervisningen der varetages af forskere (forskerdækningen

af undervisningen).

En anden indikator for forskningsbaseret undervisning er, hvor mange studerende der er pr.

forsker. Denne indikator afspejler, i hvilket omfang de studerende har mulighed for at have

tæt kontakt til forskningsmiljøet. Vi anvender denne indikator i meget begrænset omfang som

supplement til forskerdækningen af undervisningen.

Indikatorerne antal undervisningstimer, forskerdækningen af undervisningen og studerende

pr. forsker indgår alle i Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Ministeriet

og universiteterne er blevet enige om at anvende disse indikatorer til at måle forbedringer i

den forskningsbaserede undervisning.

Supplerende indika-

torer

I Uddannelsesministe-

riets opfølgning indgår

også enkelte andre in-

dikatorer, som universi-

teterne (ofte uddannel-

serne selv) har valgt for

at følge forbedringer i

den forskningsbasere-

de undervisning på

eget område.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

9. I beretningen fokuserer vi på 2 af indikatorerne: antallet af undervisningstimer og forsker-

dækningen af undervisningen. Det gør vi for at give et samlet overblik over den forsknings-

baserede undervisning, som universiteterne tilbyder de studerende. Undersøgelsen er kom-

parativ, og vi sammenligner uddannelser fordelt på universiteter og hovedområder baseret

på kvantitative data om undervisningen. Metoden giver mulighed for at tegne et bredt billede

af mængden og forskerdækningen af undervisningen, men giver kun i begrænset omfang

mulighed for gå i dybden og inddrage kvalitative aspekter af undervisningen (fx universite-

ternes begrundelser for et bestemt antal undervisningstimer eller begrundelser for at inddra-

ge praktikere i undervisningen på forskellige uddannelser).

Ansvaret for den forskningsbaserede undervisning

10. Universiteterne har ansvaret for driften af uddannelserne og dermed den forskningsba-

serede undervisning. Det er derfor deres opgave at afgøre, hvordan de enkelte uddannelser

skal tilrettelægges, hvor mange undervisningstimer de studerende skal tilbydes, og hvor me-

get af undervisningen forskere skal varetage.

Universiteterne er selvejende institutioner, som ifølge universitetsloven har til opgave at dri-

ve forskning og give forskningsbaseret uddannelse samt at sikre et ligeværdigt samspil mel-

lem forskning og uddannelse. Universiteterne skal desuden foretage en løbende strategisk

udvælgelse og prioritering af deres forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder.

Rektor har som den øverste leder af universitetet det endelige ansvar for, at de studerende

får tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning, mens studienævnet skal sikre tilrettelæggel-

se, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Den eksterne kvalitetssikring

sker ved akkreditering af uddannelserne, og siden 2007 har ACE Denmark haft ansvaret for

at sikre, at uddannelserne lever op til en række minimumsstandarder.

Det er dog uddannelsesministeren, der har det overordnede politiske og administrative an-

svar for bachelor- og kandidatuddannelserne på universiteterne.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering

11. Alle universiteterne har oplevet økonomisk vækst i de senere år. I 2012 er universite-

ternes omsætning ca. 25. mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 24 % siden 2006. Figur 1

viser udviklingen i universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på forskellige

indtægtskilder.

Figur 1. Universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på indtægtskilder (2012-priser)

(Mio. kr.)

25.000

6.201

20.000

3.900

15.000

7.647

8.818

10.000

6.840

5.000

5.583

Forskningsbaseret

myndighedsbetjening

er en række myndig-

hedsopgaver, som uni-

versiteterne udfører for

forskellige ministerier

(opgaver fra de tidlige-

re sektorforskningsin-

stitutioner).

På finansloven indgår

midler til forskningsba-

seret myndighedsbe-

tjening i basismidlerne.

Disse midler har vi i

denne beretning valgt

at udsondre.

891

2.160

860

2.402

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Driftsindtægter mv.

Uddannelsestilskud

Tilskudsfinansierede forskningsmidler

Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening

Basistilskud, herunder forskning

Note:

Basistilskud

indeholder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige

formål.

Uddannelsestilskud

indeholder også øvrige uddannelsestilskud.

Kilde: Finansloven for 2012.

Som det fremgår af figur 1, består universiteternes indtægter af basistilskud, uddannelses-

tilskud, tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansierede forsknings-

midler og egne driftsindtægter. De direkte finanslovstilskud i form af de 3 førstnævnte udgør

16,5 mia. kr. i 2012, svarende til 66 % af universiteternes indtægter. Dertil kommer ekster-

ne indtægter på i alt 8,6 mia. kr. i 2012, hvoraf en del også er statslige tilskud, men fordelt

via forskningsrådssystemet.

12. Uddannelsestilskuddet er i 2012 på 6,8 mia. kr. og er steget med 23 % siden 2006. Stig-

ningen skyldes i vid udstrækning, at der i perioden har været en vækst i antallet af studeren-

de på 24 %. Universiteternes basistilskud er i 2012 på 8,8 mia. kr. og er steget med 15 %

i forhold til 2006. De tilskudsfinansierede forskningsmidler er i samme periode steget med

59 %.

Antal studerende kan

opgøres som årsstu-

derende eller antal re-

surseudløsende stude-

rende. En

årsstude-

rende

opgøres efter

bestået eksamensakti-

vitet, hvor hver årsstu-

derende svarer til 1 års

gennemført studietid.

Antal

resurseudløsen-

de studerende

opgø-

res som det antal stu-

derende, der indgår i

beregningen af årsstu-

derende, fordi de har

bestået én eller flere

eksaminer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Universiteternes bevilling

13. Universiteterne disponerer ifølge universitetsloven frit inden for deres formål og kan der-

for i høj grad selv prioritere deres uddannelses- og forskningsbevillinger. Da forskning udgør

rammebetingelserne for universiteternes muligheder for at levere forskningsbaseret under-

visning, ser vi i det følgende på universiteternes bevillinger til både uddannelse og forskning.

Boks 3 indeholder en oversigt over universiteternes bevillinger og øvrige indtægtskilder.

Forkortelser for

universiteterne

KU:

AU:

SDU:

CBS:

AAU:

RUC:

DTU:

ITU:

Københavns

Universitet

Aarhus Univer-

sitet

Syddansk Uni-

versitet

Copenhagen

Business School

Aalborg Univer-

sitet

Roskilde Univer-

sitet

Danmarks Tek-

niske Universitet

IT-Universitetet

BOKS 3. UNIVERSITETERNES INDTÆGTSKILDER

Finanslovsmidler



Uddannelsestilskud, herunder taxametertilskud til heltids- og deltidsuddannelser, færdiggørelses-

bonus, tilskud til udvekslingsstuderende og mindre tilskud, fx småfag på humaniora på KU, AU og

SDU (27 % af det budgetterede indtægtsgrundlag i 2012).



Basistilskud, herunder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige formål

(35 % i 2012).



Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening (3 % i 2012).

Eksterne midler



Tilskudsfinansierede forskningsmidler, heraf tilskud fra forskningsrådssystemet, Danmarks Grund-

forskningsfond, Højteknologifonden, EU, private bidragsydere mfl. (25 % i 2012).



Driftsindtægter, bl.a. indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til studerende

og ved indtægtsdækket virksomhed (10 % i 2012).

Regulering af taxa-

metertakster

Hvert år pris- og løn-

reguleres takstniveau-

et (1,5 % i 2012), og

taksterne reduceres

med 2 %, som hidtil er

blevet anvendt til fær-

diggørelsesbonus og

finansiering af merak-

tivitet på uddannelses-

området.

Færdiggørelsesbo-

nus

er et tilskud, som

universiteterne modta-

ger, når bachelor- og

kandidatstuderende bli-

ver færdige inden for

normeret tid (for bache-

loruddannelserne nor-

meret tid plus 1 år). I

2012 udgør færdiggø-

relsesbonussen 10 %

af tilskuddet til heltids-

uddannelse.

Uddannelsesbevillinger

14. Uddannelsestilskud er en af hovedindtægterne for universiteterne, og heraf er taxame-

tertilskud til uddannelse det vigtigste. Tilskuddet til uddannelse ydes pr. årsstuderende efter

uddannelsens takst. Disse uddannelsestakster er politisk fastsat ud fra bl.a. samfundsøko-

nomiske behov, uddannelsernes karakter og en samlet vurdering af omkostningerne. Takst-

niveauet fastsættes hvert år på finansloven. Tabel 1 viser takstniveauet i 2012 for de 3 tak-

ster, som Uddannelsesministeriet anvender for bachelor- og kandidatuddannelserne.

Tabel 1. Takstniveauet i 2012 for bachelor- og kandidatuddannelserne

Takst 1

46.200 kr.

Kilde: Finansloven for 2012.

Takst 2

66.900 kr.

Takst 3

97.600 kr.

Som det fremgår af tabel 1, udløser takst 1-uddannelser i dag 46.200 kr. pr. årsstuderende,

mens takst 2- og 3-uddannelser udløser henholdsvis 66.900 kr. og 97.600 kr. Som udgangs-

punkt udløser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser takst 1, og naturviden-

skabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser takst 3, mens

kombinationsuddannelser, dvs. uddannelser, der indeholder fx både humanistiske og tekni-

ske elementer, udløser takst 2.

15. Folketingets beslutning om at hæve takst 1 betød, at taksten for 2009 blev forhøjet med

4.180 kr. pr. årsstuderende i 2010, 4.775 kr. i 2011 og 5.000 kr. i 2012. Takstforhøjelsen er

en midlertidig ekstrabevilling i perioden 2010-2012, og stigningen for hele perioden svarer

til en øget bevilling på 653 mio. kr. (2010-priser).

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Forskningsbevillinger

16. Universiteterne modtager basistilskud over finansloven (35 % af omsætningen). Basis-

midlerne består i hovedtræk af basistilskud til forskning, som universiteterne frit disponerer

over, og midler til øvrige formål (9 % af basismidlerne), som kan være givet til specifikke for-

mål, fx museumsdrift.

Basistilskud til forskning gives som en rammebevilling, der bl.a. skal dække universiteternes

forskningsaktiviteter og uddannelse af ph.d.-studerende. Fordelingen af basistilskud er del-

vist funderet i en historisk udvikling, hvor tilskuddet videreføres ved en fremskrivning af tidli-

gere års tilskud. Derudover fordeles også basistilskud til forskning efter den såkaldte 45-20-

25-10-model. Modellen anvendes primært ved fordeling af nye basistilskud til universiteter-

ne. I 2012 er 8 % af basistilskuddet til forskning blevet fordelt efter denne model.

De enkelte universiteters økonomiske rammer

17. Fordelingen af bevillingerne mellem universiteterne betyder, at de økonomiske ramme-

betingelser er meget forskellige universiteterne imellem.

Tabel 2 viser de enkelte universiteters omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af års-

studerende på heltidsuddannelserne.

45-20-25-10-modellen

er blevet gradvist ind-

ført i perioden 2010-

2012 og omfatter alle

nye forskningsmidler,

som fordeles til univer-

siteterne.

Modellen går ud på, at:



45 % fordeles efter

indtjente uddannel-

sesbevillinger



20 % fordeles efter

forskningsvirksom-

hed finansieret af

eksterne midler



25 % fordeles efter

forskningsbibliometri



10 % fordeles efter

antallet af færdigud-

dannede ph.d.er.

Tabel 2. Universiteternes omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af årsstuderende på heltidsuddannelserne

(budget 2012)

(Mio. kr.)

Omsætning i alt

Uddannelsestilskud

Basistilskud, herunder

forskning

Tilskudsfinansieret

forskning

Forskningsbaseret

myndighedsbetjening

Antal årsstuderende,

heltid

7.754

1.864

3.160

2.060

23.396

6.073

1.483

1.868

1.690

446

20.595

SDU

2.518

904

891

512

9.642

AAU

2.301

935

740

394

11.163

CBS

1.241

604

315

10.642

RUC

768

341

274

103

5.100

DTU

4.207

586

1.510

1.326

339

5.137

ITU

250

114

979

Sektor

25.121

6.840

8.840

6.201

838

86.654

Note:

Omsætning i alt

er inkl. universitetets driftsindtægter fra fx deltagerbetaling. Rækkesum er ikke lig med sektor på grund

af afrunding.

Kilde: Finansloven for 2012.

Tabel 2 viser, at KU er størst med 23.400 studerende og en omsætning på 7,8 mia. kr. i

2012, og ITU er mindst med 980 studerende og en omsætning på 250 mio. kr. DTU og RUC

er stort set lige store målt i antal studerende (ca. 5.100), men hvor DTU i 2012 forventer en

omsætning på 4,2 mia. kr., forventer RUC en omsætning på 770 mio. kr.

18. Alle universiteterne skal ud over uddannelse og forskning også finansiere bygninger,

administration mv. Nogle af universiteterne har derudover andre opgaver i form af fx forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening og museumsvirksomhed, ligesom nogle universiteter har

mange forskningsprojekter med ekstern finansiering. Dette skal tages i betragtning, når uni-

versiteternes indtægtsgrundlag sammenlignes. Det samlede indtægtsgrundlag er dog med

til at skabe rammerne for uddannelse og undervisning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

I beretningen analyserer vi universiteternes økonomiske rammebetingelser for at levere

forskningsbaseret undervisning ved bl.a. at sammenligne universiteternes forskningsbevil-

linger pr. studerende. Da de eksterne forskningsmidler og midlerne til forskningsbaseret

myndighedsbetjening er givet til specifikke eksternt finansierede projekter og bundne myn-

dighedsopgaver, har vi valgt ikke at inddrage disse midler i analyserne.

Egenkapital

er en virk-

somheds værdi, dvs.

aktiver fratrukket for-

pligtelser.

Universiteternes økonomiske resultater

19. Universiteterne har de seneste år haft store overskud, og flere af universiteterne har op-

arbejdet en stor egenkapital. Tabel 3 viser universiteternes resultater i perioden 2009-2011,

egenkapitalen i 2011 og egenkapitalen som andel af omsætningen i 2011.

Tabel 3. Universiteternes resultater i perioden 2009-2011 og egenkapital i 2011 (løbende priser)

(1.000 kr.)

Resultat

i 2009

SDU

AAU

CBS

RUC

DTU

ITU

I alt

÷75.938

27.425

4.591

117.700

35.724

25.207

12.356

÷2.108

144.957

Resultat

i 2010

165.616

98.205

÷1.560

104.300

28.817

32.480

82.235

÷16.080

494.013

Resultat

i 2011

335.193

47.838

112.695

70.670

114.781

21.318

81.070

2.475

786.040

Egenkapital pr.

31. december

2011

1.003.199

587.714

549.306

388.497

265.723

85.102

2.188.762

39.326

5.107.629

Egenkapital i forhold

til omsætningen

i 2011

13 %

10 %

22 %

18 %

21 %

11 %

52 %

17 %

21 %

Note: Egenkapitalen er ekskl. statsforskrivninger. Statsforskrivningerne er udløbet ved udgangen af 2011.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af universiteternes årsrapporter.

Statsforskrivninger

I forbindelse med uni-

versiteternes overgang

til selveje fik de fleste

universiteter en midler-

tidig sikkerhedsstillelse

– en statsforskrivning –

i perioden 2007-2011.

Begrundelsen var, at

deres egenkapital var

lille i forhold til deres

omsætning. Uddannel-

sesministeren blev be-

myndiget til at udstede

statsforskrivninger for

samlet 1 mia. kr.

Det fremgår af tabel 3, at årsresultaterne kan svinge, men både i 2010 og særligt i 2011 har

universiteterne set under ét haft store overskud på i alt henholdsvis 490 mio. kr. og 790 mio.

kr.

Universiteterne forklarer overskuddene i 2011 med, at de har brug for at være polstret mod

en eventuel bevillingsnedgang, da budgetoverslagsårene (dvs. 2013-2015) på finansloven

for 2012 viser en samlet reduktion af universiteternes finanslovsbevilling på ca. 1 mia. kr. år-

ligt som følge af udløbet af aftalen om globaliseringsmidlerne. Der er dog på finansloven af-

sat en reserve på mellem 2,8 mia. kr. og 3 mia. kr. årligt til videreførelse af globaliseringsind-

satsen efter 2012.

Tabellen viser også, at den samlede egenkapital for universiteterne er 5,1 mia. kr. ekskl.

statsforskrivninger. De enkelte universiteters egenkapital ligger mellem 39 mio. kr. på ITU

og 2,2 mia. kr. på DTU. I 2011 udgjorde egenkapitalen over 20 % af omsætningen for DTU,

SDU og CBS. Vi har i denne undersøgelse ikke undersøgt årsagen til de store overskud el-

ler sammensætningen af universiteternes egenkapitaler, men det er væsentligt at bemær-

ke, at egenkapitalen også indeholder værdien af bygninger og materiel. DTU ejer som det

eneste af universiteterne alle sine bygninger.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Universiteternes organisering

20. Universiteterne er store og komplekse organisationer med flere led og opgaver. Normalt

danner

institutterne

den organisatoriske ramme om universiteternes konkrete opgaver med

forskning og uddannelse, mens

fakulteterne

er en overordnet administrativ samling af be-

slægtede institutter.

Flere universiteter har organiseret sig med et fakultetsniveau, der nogenlunde svarer til de

faglige hovedområder. Det drejer sig om KU, AU, SDU og AAU, som alle har fx et humanis-

tisk og samfundsvidenskabeligt fakultet. Fakultetet ledes af en dekan, der har det overordne-

de ansvar for forskning og uddannelse på fakultetet. RUC har ingen fakulteter, men tværfag-

lige institutter. CBS har hovedsageligt uddannelse og forskning inden for samfundsviden-

skab og har valgt at have dekaner med ansvar for henholdsvis uddannelse og forskning.

Formål, afgrænsning og metode

21. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende

på bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal under-

visningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det

ønskede løft til uddannelserne på humaniora og samfundsvidenskab.

Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-

forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-

fundsvidenskab?

Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseret

undervisning på alle uddannelser?

Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-

seret undervisning på alle uddannelser?



Afgrænsning og metode

22. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden 2009-2012, da universiteterne si-

den 2010 har fået en forhøjet takst 1. Analyserne af universiteternes økonomiske prioriterin-

ger er dog alene foretaget ud fra budgetterne for 2012.

Undersøgelsen af mængde og forskerdækning af undervisningen

23. Der findes ikke landsdækkende opgørelser over antallet af undervisningstimer, eller hvor

meget forskere underviser på de enkelte uddannelser. Vi anvender derfor i beretningen 3 for-

skellige datasæt.

For det første har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der dækker 100 uddannel-

ser fordelt på alle universiteter og hovedområder. Der indgår både små og store uddannel-

ser. Antallet af uddannelser for hvert enkelt universitet er proportionalt med universitetets

størrelse, så der indgår flest uddannelser fra KU og færrest fra ITU. Spørgeskemaet er be-

svaret af uddannelsernes studieledere. Vi bruger spørgeskemaundersøgelsen til at give en

status over antal undervisningstimer og undervisningsaktiviteter.

For det andet bruger vi data fra Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Mi-

nisteriet undersøger, om der er kommet mere og bedre undervisning på takst 1-uddannel-

serne. Universiteterne har bl.a. indberettet antallet af undervisningstimer og forskerdæknin-

gen før og efter takstforhøjelsen for de 5 største henholdsvis humanistiske og samfundsvi-

denskabelige bachelor- og kandidatuddannelser på hvert universitet (i alt 115 uddannelser).

Universiteterne har haft en vis metodefrihed i opgørelserne af undervisningstimer og forsker-

dækning, og kravet har været, at ministeriet skal kunne måle ændringer på den enkelte ud-

dannelse fra 2009 til 2011. Vi har modtaget universiteternes indberetninger ubehandlet og

har bearbejdet dataene.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

Vi anvender i beretningen både data fra vores spørgeskemaundersøgelse og Uddannel-

sesministeriets opfølgning, men de 2 undersøgelser er på flere punkter forskellige. Vores

spørgeskemaundersøgelse dækker alle hovedområder, men har færre humanistiske og

samfundsvidenskabelige uddannelser end ministeriets opfølgning, som udelukkende inde-

holder universiteternes største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Ta-

bel 4 viser, hvor mange uddannelser fra hvert universitet der indgår i de 2 undersøgelser.

Tabel 4. Antal uddannelser pr. universitet i de 2 undersøgelser

Rigsrevisionens

spørgeskemaundersøgelse

SDU

AAU

CBS

RUC

DTU

ITU

I alt

100

Uddannelsesministeriets opfølgning

(kun humanistiske og samfunds-

videnskabelige uddannelser)

115

Danske Universiteter

er universiteternes

sammenslutning.

Danske Universiteter

indsamler bl.a. oplys-

ninger om, hvor man-

ge fastansatte forskere

og eksterne undervise-

re universiteterne allo-

kerer til uddannelse på

universitetsniveau og

hovedområdeniveau.

For det tredje anvender vi data fra Danske Universiteters statistiske beredskab til at bereg-

ne forskerdækningen og antal studerende pr. forsker på universiteterne og hovedområder-

ne. De seneste data fra Danske Universiteter er fra 2011.

Caseundersøgelsen af universiteternes styring og prioriteringer

24. I undersøgelsen af universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning ind-

går 6 universiteter og 6 fakulteter. Vi har udvalgt de 6 universiteter, som har humanistiske og

samfundsvidenskabelige uddannelser. Valg af universiteter og fakulteter fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Universiteter og fakulteter i caseundersøgelsen

SDU

AAU

CBS

RUC

Humanistisk fakultet

Sundhedsvidenskabeligt fakultet

Samfundsvidenskabeligt fakultet

(Business and Social Sciences)

Humanistisk fakultet

Samfundsvidenskabeligt fakultet

Intet fakultet – CBS er monofakultært

Institut for kultur og identitet (CUID)

Vi har i caseundersøgelsen fravalgt DTU og ITU, da de kun har henholdsvis naturvidenska-

belige og teknisk videnskabelige takst 3-uddannelser og derfor hverken skal prioritere mel-

lem uddannelser med forskellige takster eller er omfattet af takstforhøjelsen.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

INDLEDNING

På fakultetsniveau har vi valgt hovedsageligt at fokusere på humanistiske og samfunds-

videnskabelige fakulteter, der har fået del i forhøjelsen af takst 1. Vi har dog valgt også at

inddrage et enkelt sundhedsvidenskabeligt fakultet for at få et indtryk af rammebetingelser-

ne for et fakultet med altovervejende takst 3-uddannelser.

25. Vi har baseret caseundersøgelsen på interviews og materialegennemgang. Vi har bl.a.

interviewet repræsentanter for universiteternes øverste ledelse – herunder dekanerne for de

udvalgte fakulteter – budgetansvarlige på universiteterne og fakulteterne samt studieledere

og grupper af studerende. Desuden har vi bl.a. gennemgået budgetter for 2012, budgetvej-

ledninger og strategipapirer.

Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark

26. Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark er baseret på interviews

med repræsentanter fra ministeriet og ACE Denmark samt gennemgang af materiale ud-

leveret og/eller udarbejdet af ministeriet. Vi har også gennemgået ACE Denmarks interne

sagsbehandlingsmateriale og ca. 50 akkrediteringsrapporter.

27. Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelsesministeriet, universiteterne og ACE

Denmark, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

28. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne

FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING

III. Forskningsbaseret undervisning