Finansudvalget 2011-12
SB 16 1
Offentligt
1151666_0001.png
16/2011
Beretning om
undervisningen på universiteterne
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0002.png
16/2011
Beretning om
undervisningen på universiteterne
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i februar 2013.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-385-1
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 29. august 2012
BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE
Universiteterne skal ifølge universitetsloven forestå forskningsbaserede uddannelser
inden for deres fagområder. Universiteterne kan som selvejende institutioner selv be-
stemme, hvor mange timer de skal tilbyde de studerende. Uddannelserne skal dog
udbydes som heltidsuddannelser og give de studerende forskningsbaseret viden, fær-
digheder og kompetencer inden for fagområderne.
Universiteternes samlede bevilling til uddannelse er 6,8 mia. kr. i 2012. Folketinget
forhøjede i perioden 2010-2012 taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab
med henblik på mere og bedre forskningsbaseret uddannelse.
Statsrevisorerne kritiserer, at universiteterne og Uddannelsesministeriet ikke i
tilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende modtager
tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.
Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsud-
dannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet af
undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er util-
strækkelig.
Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er fastsat mål og normer eller peget på
bedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun er et
enkelt universitet (CBS), som har tilstrækkelig viden om omkostningerne ved
de forskellige uddannelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:
At Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på uni-
versiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de stu-
derende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.
At der er store forskelle på forskerdækningen af undervisningen både mellem uni-
versiteter og hovedområder. Naturvidenskab/teknisk videnskab har fx den høje-
ste forskerdækning på 88 %, og samfundsvidenskab har en forskerdækning på
60 %, mens den på nogle uddannelser er nede på godt 20 %.
At takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser
har medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne,
og forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af ud-
dannelserne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning.
Denne udvikling er ikke tilfredsstillende.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0005.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
At studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab har
væsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på hu-
maniora. Denne forskel mellem det tekniske område og humaniora ses i de fleste
europæiske lande. Timetallet på humaniora er dog så lavt – i gennemsnit 8 timer
om ugen på bacheloruddannelsen og 5 timer om ugen på kandidatuddannelsen
– at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0006.png
Beretning til Statsrevisorerne om
undervisningen på universiteterne
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-
sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 19. Mi-
nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0007.png
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 6
 
A.
 
Forskningsbaseret uddannelse og undervisning .................................................. 6
 
B.
 
Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering ........................ 9
 
C.
 
Formål, afgrænsning og metode ......................................................................... 13
 
Forskningsbaseret undervisning ................................................................................ 16
 
A.
 
Forskningsbaseret undervisning på universiteterne ........................................... 16
 
B.
 
Universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen ................................................ 22
 
Universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning............................. 26
 
A.
 
Universiteternes grundlag for at styre udbuddet af undervisning........................ 27
 
B.
 
Økonomisk prioritering af forskningsbaseret undervisning ................................. 31
 
C.
 
Opsamling – de enkelte universiteters styring og prioriteringer .......................... 36
 
Uddannelsesministeriets opgaver i forhold til den forskningsbaserede
undervisning .............................................................................................................. 39
 
A.
 
Akkrediteringens fokus på forskningsbaseret undervisning ................................ 40
 
B.
 
Kvaliteten af data for forskningsbaseret undervisning ........................................ 42
III.
 
IV.
 
V.
 
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 44
 
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0008.png
Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Helge Sander: november 2001 - februar 2010
Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011
Morten Østergaard: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0009.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder deres stude-
rende, og som udgør en væsentlig del af bachelor- og kandidatuddannelserne. Rigsrevisio-
nen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i efteråret 2011.
2. De senere år er antallet af studerende på universiteterne steget markant. I dag er 125.000
studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, og det er 24 % flere end i
2006. Universiteternes bevilling til uddannelse stiger med antallet af studerende og er vokset
fra 5,6 mia. kr. i 2006 til 6,8 mia. kr. i 2012.
Folketinget besluttede i 2009 at hæve taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenska-
belige uddannelser, så universiteterne i perioden 2010-2012 har fået 4.000-5.000 kr. mere
årligt pr. studerende i forhold til taksten for 2009. Formålet med takstforhøjelsen er, at de stu-
derende på humaniora og samfundsvidenskab skal have mere og bedre forskningsbaseret
undervisning.
En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at studerende på disse uddannelser fik meget lidt un-
dervisning, og siden har en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af danske stude-
rende vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og de stu-
derendes ugentlige studietid. Jo færre undervisningstimer de studerende har, jo mindre sam-
let tid bruger de på deres uddannelse.
Universitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningen skal være forsk-
ningsbaseret. Der er mange forhold, der skaber en god uddannelse. 2 væsentlige kvalitets-
parametre for forskningsbaserede heltidsuddannelser er antallet af undervisningstimer, og
hvor meget forskere varetager af den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-
de (forskerdækningen). Der er ingen centralt fastsatte krav til, hvor mange undervisningsti-
mer de studerende skal have på bachelor- og kandidatuddannelserne, men ved akkrediterin-
gen af uddannelserne bliver det vurderet, om de studerende i udstrakt grad undervises af
aktive forskere.
3. Denne undersøgelse af den forskningsbaserede undervisning på universiteterne er kom-
parativ, og vi sammenligner antallet af undervisningstimer og forskerdækning af undervis-
ningen både mellem universiteterne og hovedområderne. Der eksisterer ikke landsdækken-
de opgørelser over, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilbyder de studerende,
eller hvor meget af undervisningen forskere varetager på uddannelserne. Rigsrevisionen
har derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studielederne på 100 uddan-
nelser, hvilket svarer til mere end 1/10 af de uddannelser, som universiteterne udbyder.
Bachelor- og kandi-
datuddannelser
er
forskningsbaserede
uddannelser, som uni-
versiteterne udbyder.
Uddannelserne udby-
des inden for de fagli-
ge hovedområder hu-
maniora, samfundsvi-
denskab, naturviden-
skab, teknisk viden-
skab og sundhedsvi-
denskab.
Akkreditering
er en
vurdering af, om en ud-
dannelse opfylder cen-
tralt fastlagte kriterier
for relevans og kvalitet.
Det er et krav, at dan-
ske universitetsuddan-
nelser er akkrediteret
for at kunne modtage
midler fra staten.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0010.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende på
bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal undervis-
ningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det øn-
skede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab.
Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-
forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-
fundsvidenskab?
Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseret
undervisning på alle uddannelser?
Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-
seret undervisning på alle uddannelser?
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Universitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningen
skal være forskningsbaseret. 2 væsentlige indikatorer for kvaliteten af uddan-
nelserne er derfor antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af un-
dervisningen.
Takstforhøjelsen i perioden 2010-2012 har betydet, at universiteterne på huma-
niora og samfundsvidenskab i dag generelt har større mulighed for at tilbyde
mere og bedre forskningsbaseret undervisning end før. Men selv efter takstfor-
højelsen tilbydes de studerende på en række af disse uddannelser i dag stadig
få undervisningstimer, og meget af undervisningen varetages ikke af forskere.
Således har en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gennem-
snit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og en kandidatstuderende har 5 timer pr.
uge. En studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse undervises i
gennemsnit noget mindre af forskere end på andre uddannelser. Rigsrevisio-
nen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor forskere
varetager helt ned til godt 20 % af undervisningen. Det lave undervisningstime-
tal giver risiko for, at de studerende ikke reelt går på en heltidsuddannelse, og
den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende
ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.
Universiteterne er selvejende institutioner, som skal udbyde forskningsbase-
rede uddannelser, herunder forskningsbaseret undervisning. Generelt styrer
universiteterne hverken strategisk eller økonomisk efter at sikre de studeren-
de et minimum af forskningsbaseret undervisning. Universiteternes mulighed
for at styre påvirkes i nogen grad af deres økonomiske rammebetingelser, som
er meget forskellige. I de senere år har universiteterne haft stigende bevillinger,
og flere har haft store overskud, som har resulteret i stigende egenkapitaler.
Rigsrevisionen vurderer, at universiteterne skal gøre sig klart, hvilket niveau
for undervisningstimer og forskerdækning uddannelserne skal have, og aktivt
anvende dette i styringen af uddannelsesudbuddet. Det er Rigsrevisionens op-
fattelse, at universiteterne i højere grad skal benytte sig af deres frihed og øko-
nomiske råderum til at foretage prioriteringer og disponeringer, der kan sikre
de studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0011.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Uddannelsesministeriet bidrager heller ikke via akkreditering til at sikre, at uni-
versiteterne tilbyder de studerende et minimum af undervisningstimer, da an-
tallet af undervisningstimer ikke indgår i akkrediteringen. Ved akkreditering vur-
deres det, om forskere i udstrakt grad varetager undervisningen, men der stil-
les forskellige minimumskrav på hovedområderne. Det laveste krav stilles til de
samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor 55 % af undervisningen skal vare-
tages af forskere, men da minimumskravet ikke er absolut, kan uddannelserne
akkrediteres med en endnu lavere forskerdækning.
Uddannelsesministeriet opsamler ikke systematisk opgørelser over timetal og
forskerdækning på universitetsuddannelserne. Det skyldes bl.a., at der ikke ek-
sisterer udtømmende definitioner af fx undervisning og forskerdækning. Dette
er et problem i forbindelse med akkrediteringen af uddannelserne, da de data,
universiteterne opgør, ikke altid er pålidelige. Manglen på data har også bety-
det, at det har været nødvendigt for Rigsrevisionen selv at gennemføre en spør-
geskemaundersøgelse for at få informationer om undervisningstimetallet på
universitetsuddannelserne. Da universiteterne er selvejende institutioner, er det
vigtigt, at der er høj gennemsigtighed i de ydelser, som de leverer, fx undervis-
ningen. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør stå i spidsen for at definere og
udvikle centrale nøgletal om undervisningen på universiteterne.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at universiteterne skal kunne godtgøre, at der
på alle uddannelser er et tilstrækkeligt antal undervisningstimer og en tilstræk-
kelig forskerdækning af undervisningen til, at de studerende tilbydes en heltids-
uddannelse af høj kvalitet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Uddannelses-
ministeriet aktivt skal bidrage til universiteternes arbejde hermed.
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:
Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har
takstforhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora
og samfundsvidenskab?
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at studerende på de humanistiske uddannel-
ser generelt har få undervisningstimer. Således har bachelorstuderende på humanio-
ra i gennemsnit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og kandidatstuderende 5 timer pr.
uge. Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gen-
nemsnit 18 undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kan-
didatuddannelsen. Da der er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og sam-
let arbejdsbelastning, kan et meget lavt antal undervisningstimer betyde, at de stude-
rende ikke har en arbejdsbelastning, der svarer til et heltidsstudium.
De studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser undervises mindst af for-
skere. Her varetager forskere gennemsnitligt 60 % af undervisningen. Til sammenlig-
ning er forskerdækningen på naturvidenskab/teknisk videnskab på 88 %. På 1/5 af de
største samfundsvidenskabelige uddannelser er forskerdækningen på 50 % eller min-
dre, og Rigsrevisionen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser
med en forskerdækning på ned til godt 20 %.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0012.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Takstforhøjelsen har ført til, at de studerende på mange humanistiske og samfunds-
videnskabelige uddannelser har fået flere undervisningstimer og/eller en højere for-
skerdækning af undervisningen fra 2009 til 2011. Det varierer, hvor store ændringer
i timetal og forskerdækning der er tale om, men der er 21 % af uddannelserne, hvor
hverken undervisningstimetallet eller forskerdækningen er hævet. De humanistiske
uddannelser har efter takstforhøjelsen stadig færrest undervisningstimer, og de sam-
fundsvidenskabelige uddannelser den laveste forskerdækning.
Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbase-
ret undervisning på alle uddannelser?
De 6 universiteter, der indgår i denne undersøgelse, har i deres styring kun et begræn-
set fokus på at sikre forskningsbaseret undervisning. Ingen af universiteterne opstil-
ler mål for både antal undervisningstimer og forskerdækning, og kun få opstiller mål
for det ene. Det er også kun få universiteter, der indsamler sammenlignelige nøgle-
tal vedrørende den forskningsbaserede undervisning, der kan bruges som grundlag
for eventuelle justeringer.
Universiteterne fordeler heller ikke indtægter på en måde, som sikrer alle studerende
et minimum af forskningsbaseret undervisning. Det skyldes, at universiteterne gene-
relt fordeler midler efter principper, der ligner dem, som finanslovsbevillingerne bygger
på, dvs. de overordnede politiske prioriteringer i sektoren som helhed og ikke konkre-
te hensyn til driften på det enkelte universitet. Universiteternes fordeling medfører, at
de naturvidenskabelige/tekniske videnskabelige fakulteter har op til 5 gange så man-
ge indtægter pr. studerende som de samfundsvidenskabelige fakulteter.
På fakulteterne er der generelt større fokus på at styre den forskningsbaserede un-
dervisning, men de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteters muligheder
for at sikre de studerende et tilstrækkeligt niveau af forskningsbaseret undervisning
på uddannelserne er begrænset af, at de har meget færre indtægter end de øvrige
fakulteter.
Universiteterne sikrer dermed ikke et minimumsniveau for forskningsbaseret under-
visning på alle uddannelser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universiteterne bør
have større fokus på at sikre flere undervisningstimer og bedre forskerdækning af un-
dervisningen – særligt på humaniora og samfundsvidenskab. Det kan bl.a. gøres ved
at fastsætte mål eller minimumsnormer for den forskningsbaserede undervisning.
5 ud af 6 universiteter har fordelt takstforhøjelsen, som de normalt fordeler uddannel-
sestilskud. Det betyder, at hovedparten af de ekstra midler er kommet ud til fakulte-
ter og institutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere og
bedre forskningsbaseret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabe-
lige uddannelser. Det betyder også, at universiteterne har trukket de sædvanlige bi-
drag til fx administration og bygninger fra de ekstra midler i takstforhøjelsen.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0013.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forsk-
ningsbaseret undervisning på alle uddannelser?
Uddannelsesministeriet sikrer ikke via akkreditering, at de studerende får et minimum
af undervisning på universitetsuddannelserne. Antallet af undervisningstimer indgår
ikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannel-
ser med under 3 undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkredi-
tering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,
da der ved akkrediteringen stilles forskellige krav til forskerdækning af undervisnin-
gen, alt efter hvilket hovedområde uddannelserne hører til. Minimumskravet for for-
skerdækning er højest for naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige uddannelser
med 84 % og lavest for samfundsvidenskabelige uddannelser med 55 %. Da mini-
mumskravene ikke er absolutte, kan der dog akkrediteres uddannelser med lavere
forskerdækning. Rigsrevisionen vurderer, at minimumskravet til de samfundsviden-
skabelige uddannelser er lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne i
udstrakt grad skal varetages af forskere.
Uddannelsesministeriet følger ikke med i det generelle niveau for den forskningsba-
serede undervisning på universitetsuddannelserne, og ministeriet har ikke opgørel-
ser over antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisningen på
uddannelsesniveau. Dertil kommer, at de data, der anvendes i akkrediteringen, ikke
altid er pålidelige, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse har betydning for akkredi-
teringernes kvalitet. Selv om Folketinget har udlagt opgaven med at kvalitetssikre
forskningsbaseret undervisning til ACE Denmark, er det Rigsrevisionens opfattelse,
at ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediterin-
gen.
Efter Rigsrevisionens opfattelse er det væsentligt, at Uddannelsesministeriet aktivt
udvikler og anvender information om den forskningsbaserede undervisning, hvis mi-
nisteriet skal kunne indkredse problemområder og sikre niveauet for undervisningen.
Derved kan ministeriet omsætte den viden, der eksisterer, til brug for administrative
eller politiske beslutninger på området.
Uddannelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen
i, at det er vigtigt at få mere viden om den undervisning, som universiteterne leverer.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0014.png
6
INDLEDNING
II. Indledning
5. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-
de på bachelor- og kandidatuddannelserne.
Vi ser i beretningen på antallet af undervisningstimer, hvor stor en del af undervisningen for-
skere dækker, og om takstforhøjelsen har givet de studerende mere og bedre forsknings-
baseret undervisning. Derudover ser vi på universiteternes overordnede styring og priorite-
ringer af undervisningen, og hvordan Uddannelsesministeriet via akkreditering sikrer forsk-
ningsbaseret undervisning.
Heltidsuddannelser
En bacheloruddannel-
se og en kandidatud-
dannelse er på hen-
holdsvis 180 og 120
ECTS-point. Et studie-
år svarer til 60 ECTS-
point. 60 ECTS-point
er i arbejdsbelastning
ca. 1.650 timer, dvs.
37 timer pr. uge i gen-
nemsnit.
A.
Forskningsbaseret uddannelse og undervisning
6. Universiteterne har ifølge universitetsloven til opgave at give forskningsbaseret uddannel-
se indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder. Alle bachelor- og kandi-
datuddannelser skal udbydes som heltidsuddannelser svarende til henholdsvis 180 og 120
ECTS-point. Arbejdsbelastningen på studiet skal derfor være 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Der er ingen lovmæssige krav til, hvor mange undervisningstimer universiteterne skal tilby-
de de studerende.
Universitetsloven definerer heller ikke, hvad forskningsbaseret uddannelse eller undervis-
ning er. Men akkrediteringsbekendtgørelsen fastslår, at universitetsuddannelser for at være
forskningsbaserede skal leve op til forskellige krav, bl.a. at uddannelsen er tilrettelagt af ak-
tive forskere, at uddannelsen er i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, og at de stude-
rende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Akkrediteringsbekendtgørelsen slår og-
så fast, at uddannelserne skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer ba-
seret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r).
7. Undervisningen er et helt centralt redskab til at sikre, at de studerende udvikler og opnår
viden, færdigheder og kompetencer gennem deres studier. Vi ser i denne beretning på den
forskningsbaserede
undervisning,
som universiteterne tilbyder deres studerende – og der-
med på en vigtig del af den forskningsbaserede
uddannelse.
Vores forståelse af begrebet
undervisning fremgår af boks 1.
Akkrediterings-
bekendtgørelsens
kriterier
ACE Denmark akkredi-
terer uddannelser med
udgangspunkt i akkre-
diteringsbekendtgørel-
sens 5 kriterier om ud-
dannelsens relevans
og kvalitet. Ét af de 5
kriterier vedrører ud-
dannelsens forsknings-
basering.
BOKS 1. UNDERVISNINGSBEGREBET
Vi forstår i denne beretning undervisning bredt. I spørgeskemaundersøgelsen indgår kategorierne
forelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer, seminarhold, laboratorietimer, vejledning og andet i
undervisningsbegrebet. Eksamen og censur indgår ikke.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0015.png
INDLEDNING
7
Forskningsbaseret undervisning
8. I denne beretning ser vi på forskningsbaseret undervisning ved at analysere mængden
og forskerdækningen af undervisningen.
Mængden af undervisning er væsentlig for, at de studerende kan opnå de kompetencer, som
en universitetsuddannelse skal give. Som indikator for mængden af undervisning anvender
vi det ugentlige antal undervisningstimer.
Det er dog ikke alene antallet af undervisningstimer, der har betydning for de studerendes
kompetencer, men også kvaliteten af undervisningen. Det eneste direkte krav til forsknings-
baseret undervisning i akkrediteringsbekendtgørelsen er, at de studerende
i udstrakt grad
skal undervises af aktive forskere.
Vi har spurgt universiteternes ledelser om deres forståelse af, hvad forskningsbaseret under-
visning er. Ledelserne har ikke en fuldstændig entydig forståelse af begrebet. Der er dog ge-
nerelt enighed om, at forskningsbaseret undervisning forudsætter, at det er forskere, der til-
rettelægger uddannelsen, og at det også i vid udstrækning er forskere, der underviser de
studerende. På universiteterne er der primært 2 typer af undervisere: forskere og eksterne
undervisere, jf. boks 2.
BOKS 2. FORSKERE OG EKSTERNE UNDERVISERE
Forskere
Fastansatte videnskabelige medarbejdere, der typisk både har til opgave at forske og at undervise på
universitetets uddannelser.
Eksterne undervisere
Eksterne undervisere er ansat i tidsbegrænsede stillinger, varetager udelukkende undervisningsopga-
ver og har ingen forskningsforpligtelse på universitetet. Typisk er de eksterne undervisere praktikere,
fx advokater på jura og tandlæger på odontologi. De eksterne undervisere kan godt være forskere ved
fx et andet universitet, men det er ikke et krav.
I studieåret 2010/2011 var der ca. 1.500 eksterne underviserårsværk, svarende til 6.900 personer, og
de varetog ca. ¼ af universiteternes samlede undervisning. De eksterne undervisere er typisk billige-
re og mere fleksible for universiteterne at anvende til undervisningen end forskerne. Censorer indgår
i opgørelser over eksterne undervisere.
Om undervisningen varetages af en forsker eller en ekstern underviser, kan altså ses som
en central indikator for, hvor forskningsbaseret undervisningen er. På den baggrund har vi
undersøgt, hvor stor en del af undervisningen der varetages af forskere (forskerdækningen
af undervisningen).
En anden indikator for forskningsbaseret undervisning er, hvor mange studerende der er pr.
forsker. Denne indikator afspejler, i hvilket omfang de studerende har mulighed for at have
tæt kontakt til forskningsmiljøet. Vi anvender denne indikator i meget begrænset omfang som
supplement til forskerdækningen af undervisningen.
Indikatorerne antal undervisningstimer, forskerdækningen af undervisningen og studerende
pr. forsker indgår alle i Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Ministeriet
og universiteterne er blevet enige om at anvende disse indikatorer til at måle forbedringer i
den forskningsbaserede undervisning.
Supplerende indika-
torer
I Uddannelsesministe-
riets opfølgning indgår
også enkelte andre in-
dikatorer, som universi-
teterne (ofte uddannel-
serne selv) har valgt for
at følge forbedringer i
den forskningsbasere-
de undervisning på
eget område.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0016.png
8
INDLEDNING
9. I beretningen fokuserer vi på 2 af indikatorerne: antallet af undervisningstimer og forsker-
dækningen af undervisningen. Det gør vi for at give et samlet overblik over den forsknings-
baserede undervisning, som universiteterne tilbyder de studerende. Undersøgelsen er kom-
parativ, og vi sammenligner uddannelser fordelt på universiteter og hovedområder baseret
på kvantitative data om undervisningen. Metoden giver mulighed for at tegne et bredt billede
af mængden og forskerdækningen af undervisningen, men giver kun i begrænset omfang
mulighed for gå i dybden og inddrage kvalitative aspekter af undervisningen (fx universite-
ternes begrundelser for et bestemt antal undervisningstimer eller begrundelser for at inddra-
ge praktikere i undervisningen på forskellige uddannelser).
Ansvaret for den forskningsbaserede undervisning
10. Universiteterne har ansvaret for driften af uddannelserne og dermed den forskningsba-
serede undervisning. Det er derfor deres opgave at afgøre, hvordan de enkelte uddannelser
skal tilrettelægges, hvor mange undervisningstimer de studerende skal tilbydes, og hvor me-
get af undervisningen forskere skal varetage.
Universiteterne er selvejende institutioner, som ifølge universitetsloven har til opgave at dri-
ve forskning og give forskningsbaseret uddannelse samt at sikre et ligeværdigt samspil mel-
lem forskning og uddannelse. Universiteterne skal desuden foretage en løbende strategisk
udvælgelse og prioritering af deres forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder.
Rektor har som den øverste leder af universitetet det endelige ansvar for, at de studerende
får tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning, mens studienævnet skal sikre tilrettelæggel-
se, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Den eksterne kvalitetssikring
sker ved akkreditering af uddannelserne, og siden 2007 har ACE Denmark haft ansvaret for
at sikre, at uddannelserne lever op til en række minimumsstandarder.
Det er dog uddannelsesministeren, der har det overordnede politiske og administrative an-
svar for bachelor- og kandidatuddannelserne på universiteterne.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0017.png
INDLEDNING
9
B.
Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering
11. Alle universiteterne har oplevet økonomisk vækst i de senere år. I 2012 er universite-
ternes omsætning ca. 25. mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 24 % siden 2006. Figur 1
viser udviklingen i universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på forskellige
indtægtskilder.
Figur 1. Universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på indtægtskilder (2012-priser)
(Mio. kr.)
25.000
6.201
20.000
3.900
15.000
7.647
8.818
10.000
6.840
5.000
5.583
Forskningsbaseret
myndighedsbetjening
er en række myndig-
hedsopgaver, som uni-
versiteterne udfører for
forskellige ministerier
(opgaver fra de tidlige-
re sektorforskningsin-
stitutioner).
På finansloven indgår
midler til forskningsba-
seret myndighedsbe-
tjening i basismidlerne.
Disse midler har vi i
denne beretning valgt
at udsondre.
891
2.160
860
2.402
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Driftsindtægter mv.
Uddannelsestilskud
Tilskudsfinansierede forskningsmidler
Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Basistilskud, herunder forskning
Note:
Basistilskud
indeholder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige
formål.
Uddannelsestilskud
indeholder også øvrige uddannelsestilskud.
Kilde: Finansloven for 2012.
Som det fremgår af figur 1, består universiteternes indtægter af basistilskud, uddannelses-
tilskud, tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansierede forsknings-
midler og egne driftsindtægter. De direkte finanslovstilskud i form af de 3 førstnævnte udgør
16,5 mia. kr. i 2012, svarende til 66 % af universiteternes indtægter. Dertil kommer ekster-
ne indtægter på i alt 8,6 mia. kr. i 2012, hvoraf en del også er statslige tilskud, men fordelt
via forskningsrådssystemet.
12. Uddannelsestilskuddet er i 2012 på 6,8 mia. kr. og er steget med 23 % siden 2006. Stig-
ningen skyldes i vid udstrækning, at der i perioden har været en vækst i antallet af studeren-
de på 24 %. Universiteternes basistilskud er i 2012 på 8,8 mia. kr. og er steget med 15 %
i forhold til 2006. De tilskudsfinansierede forskningsmidler er i samme periode steget med
59 %.
Antal studerende kan
opgøres som årsstu-
derende eller antal re-
surseudløsende stude-
rende. En
årsstude-
rende
opgøres efter
bestået eksamensakti-
vitet, hvor hver årsstu-
derende svarer til 1 års
gennemført studietid.
Antal
resurseudløsen-
de studerende
opgø-
res som det antal stu-
derende, der indgår i
beregningen af årsstu-
derende, fordi de har
bestået én eller flere
eksaminer.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0018.png
10
INDLEDNING
Universiteternes bevilling
13. Universiteterne disponerer ifølge universitetsloven frit inden for deres formål og kan der-
for i høj grad selv prioritere deres uddannelses- og forskningsbevillinger. Da forskning udgør
rammebetingelserne for universiteternes muligheder for at levere forskningsbaseret under-
visning, ser vi i det følgende på universiteternes bevillinger til både uddannelse og forskning.
Boks 3 indeholder en oversigt over universiteternes bevillinger og øvrige indtægtskilder.
Forkortelser for
universiteterne
KU:
AU:
SDU:
CBS:
AAU:
RUC:
DTU:
ITU:
Københavns
Universitet
Aarhus Univer-
sitet
Syddansk Uni-
versitet
Copenhagen
Business School
Aalborg Univer-
sitet
Roskilde Univer-
sitet
Danmarks Tek-
niske Universitet
IT-Universitetet
BOKS 3. UNIVERSITETERNES INDTÆGTSKILDER
Finanslovsmidler
Uddannelsestilskud, herunder taxametertilskud til heltids- og deltidsuddannelser, færdiggørelses-
bonus, tilskud til udvekslingsstuderende og mindre tilskud, fx småfag på humaniora på KU, AU og
SDU (27 % af det budgetterede indtægtsgrundlag i 2012).
Basistilskud, herunder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige formål
(35 % i 2012).
Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening (3 % i 2012).
Eksterne midler
Tilskudsfinansierede forskningsmidler, heraf tilskud fra forskningsrådssystemet, Danmarks Grund-
forskningsfond, Højteknologifonden, EU, private bidragsydere mfl. (25 % i 2012).
Driftsindtægter, bl.a. indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til studerende
og ved indtægtsdækket virksomhed (10 % i 2012).
Regulering af taxa-
metertakster
Hvert år pris- og løn-
reguleres takstniveau-
et (1,5 % i 2012), og
taksterne reduceres
med 2 %, som hidtil er
blevet anvendt til fær-
diggørelsesbonus og
finansiering af merak-
tivitet på uddannelses-
området.
Færdiggørelsesbo-
nus
er et tilskud, som
universiteterne modta-
ger, når bachelor- og
kandidatstuderende bli-
ver færdige inden for
normeret tid (for bache-
loruddannelserne nor-
meret tid plus 1 år). I
2012 udgør færdiggø-
relsesbonussen 10 %
af tilskuddet til heltids-
uddannelse.
Uddannelsesbevillinger
14. Uddannelsestilskud er en af hovedindtægterne for universiteterne, og heraf er taxame-
tertilskud til uddannelse det vigtigste. Tilskuddet til uddannelse ydes pr. årsstuderende efter
uddannelsens takst. Disse uddannelsestakster er politisk fastsat ud fra bl.a. samfundsøko-
nomiske behov, uddannelsernes karakter og en samlet vurdering af omkostningerne. Takst-
niveauet fastsættes hvert år på finansloven. Tabel 1 viser takstniveauet i 2012 for de 3 tak-
ster, som Uddannelsesministeriet anvender for bachelor- og kandidatuddannelserne.
Tabel 1. Takstniveauet i 2012 for bachelor- og kandidatuddannelserne
Takst 1
46.200 kr.
Kilde: Finansloven for 2012.
Takst 2
66.900 kr.
Takst 3
97.600 kr.
Som det fremgår af tabel 1, udløser takst 1-uddannelser i dag 46.200 kr. pr. årsstuderende,
mens takst 2- og 3-uddannelser udløser henholdsvis 66.900 kr. og 97.600 kr. Som udgangs-
punkt udløser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser takst 1, og naturviden-
skabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser takst 3, mens
kombinationsuddannelser, dvs. uddannelser, der indeholder fx både humanistiske og tekni-
ske elementer, udløser takst 2.
15. Folketingets beslutning om at hæve takst 1 betød, at taksten for 2009 blev forhøjet med
4.180 kr. pr. årsstuderende i 2010, 4.775 kr. i 2011 og 5.000 kr. i 2012. Takstforhøjelsen er
en midlertidig ekstrabevilling i perioden 2010-2012, og stigningen for hele perioden svarer
til en øget bevilling på 653 mio. kr. (2010-priser).
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0019.png
INDLEDNING
11
Forskningsbevillinger
16. Universiteterne modtager basistilskud over finansloven (35 % af omsætningen). Basis-
midlerne består i hovedtræk af basistilskud til forskning, som universiteterne frit disponerer
over, og midler til øvrige formål (9 % af basismidlerne), som kan være givet til specifikke for-
mål, fx museumsdrift.
Basistilskud til forskning gives som en rammebevilling, der bl.a. skal dække universiteternes
forskningsaktiviteter og uddannelse af ph.d.-studerende. Fordelingen af basistilskud er del-
vist funderet i en historisk udvikling, hvor tilskuddet videreføres ved en fremskrivning af tidli-
gere års tilskud. Derudover fordeles også basistilskud til forskning efter den såkaldte 45-20-
25-10-model. Modellen anvendes primært ved fordeling af nye basistilskud til universiteter-
ne. I 2012 er 8 % af basistilskuddet til forskning blevet fordelt efter denne model.
De enkelte universiteters økonomiske rammer
17. Fordelingen af bevillingerne mellem universiteterne betyder, at de økonomiske ramme-
betingelser er meget forskellige universiteterne imellem.
Tabel 2 viser de enkelte universiteters omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af års-
studerende på heltidsuddannelserne.
45-20-25-10-modellen
er blevet gradvist ind-
ført i perioden 2010-
2012 og omfatter alle
nye forskningsmidler,
som fordeles til univer-
siteterne.
Modellen går ud på, at:
45 % fordeles efter
indtjente uddannel-
sesbevillinger
20 % fordeles efter
forskningsvirksom-
hed finansieret af
eksterne midler
25 % fordeles efter
forskningsbibliometri
10 % fordeles efter
antallet af færdigud-
dannede ph.d.er.
Tabel 2. Universiteternes omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af årsstuderende på heltidsuddannelserne
(budget 2012)
(Mio. kr.)
KU
Omsætning i alt
Uddannelsestilskud
Basistilskud, herunder
forskning
Tilskudsfinansieret
forskning
Forskningsbaseret
myndighedsbetjening
Antal årsstuderende,
heltid
7.754
1.864
3.160
2.060
26
23.396
AU
6.073
1.483
1.868
1.690
446
20.595
SDU
2.518
904
891
512
19
9.642
AAU
2.301
935
740
394
30
11.163
CBS
1.241
604
315
86
-
10.642
RUC
768
341
274
103
-
5.100
DTU
4.207
586
1.510
1.326
339
5.137
ITU
250
114
82
30
-
979
Sektor
25.121
6.840
8.840
6.201
838
86.654
Note:
Omsætning i alt
er inkl. universitetets driftsindtægter fra fx deltagerbetaling. Rækkesum er ikke lig med sektor på grund
af afrunding.
Kilde: Finansloven for 2012.
Tabel 2 viser, at KU er størst med 23.400 studerende og en omsætning på 7,8 mia. kr. i
2012, og ITU er mindst med 980 studerende og en omsætning på 250 mio. kr. DTU og RUC
er stort set lige store målt i antal studerende (ca. 5.100), men hvor DTU i 2012 forventer en
omsætning på 4,2 mia. kr., forventer RUC en omsætning på 770 mio. kr.
18. Alle universiteterne skal ud over uddannelse og forskning også finansiere bygninger,
administration mv. Nogle af universiteterne har derudover andre opgaver i form af fx forsk-
ningsbaseret myndighedsbetjening og museumsvirksomhed, ligesom nogle universiteter har
mange forskningsprojekter med ekstern finansiering. Dette skal tages i betragtning, når uni-
versiteternes indtægtsgrundlag sammenlignes. Det samlede indtægtsgrundlag er dog med
til at skabe rammerne for uddannelse og undervisning.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0020.png
12
INDLEDNING
I beretningen analyserer vi universiteternes økonomiske rammebetingelser for at levere
forskningsbaseret undervisning ved bl.a. at sammenligne universiteternes forskningsbevil-
linger pr. studerende. Da de eksterne forskningsmidler og midlerne til forskningsbaseret
myndighedsbetjening er givet til specifikke eksternt finansierede projekter og bundne myn-
dighedsopgaver, har vi valgt ikke at inddrage disse midler i analyserne.
Egenkapital
er en virk-
somheds værdi, dvs.
aktiver fratrukket for-
pligtelser.
Universiteternes økonomiske resultater
19. Universiteterne har de seneste år haft store overskud, og flere af universiteterne har op-
arbejdet en stor egenkapital. Tabel 3 viser universiteternes resultater i perioden 2009-2011,
egenkapitalen i 2011 og egenkapitalen som andel af omsætningen i 2011.
Tabel 3. Universiteternes resultater i perioden 2009-2011 og egenkapital i 2011 (løbende priser)
(1.000 kr.)
Resultat
i 2009
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC
DTU
ITU
I alt
÷75.938
27.425
4.591
117.700
35.724
25.207
12.356
÷2.108
144.957
Resultat
i 2010
165.616
98.205
÷1.560
104.300
28.817
32.480
82.235
÷16.080
494.013
Resultat
i 2011
335.193
47.838
112.695
70.670
114.781
21.318
81.070
2.475
786.040
Egenkapital pr.
31. december
2011
1.003.199
587.714
549.306
388.497
265.723
85.102
2.188.762
39.326
5.107.629
Egenkapital i forhold
til omsætningen
i 2011
13 %
10 %
22 %
18 %
21 %
11 %
52 %
17 %
21 %
Note: Egenkapitalen er ekskl. statsforskrivninger. Statsforskrivningerne er udløbet ved udgangen af 2011.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af universiteternes årsrapporter.
Statsforskrivninger
I forbindelse med uni-
versiteternes overgang
til selveje fik de fleste
universiteter en midler-
tidig sikkerhedsstillelse
– en statsforskrivning –
i perioden 2007-2011.
Begrundelsen var, at
deres egenkapital var
lille i forhold til deres
omsætning. Uddannel-
sesministeren blev be-
myndiget til at udstede
statsforskrivninger for
samlet 1 mia. kr.
Det fremgår af tabel 3, at årsresultaterne kan svinge, men både i 2010 og særligt i 2011 har
universiteterne set under ét haft store overskud på i alt henholdsvis 490 mio. kr. og 790 mio.
kr.
Universiteterne forklarer overskuddene i 2011 med, at de har brug for at være polstret mod
en eventuel bevillingsnedgang, da budgetoverslagsårene (dvs. 2013-2015) på finansloven
for 2012 viser en samlet reduktion af universiteternes finanslovsbevilling på ca. 1 mia. kr. år-
ligt som følge af udløbet af aftalen om globaliseringsmidlerne. Der er dog på finansloven af-
sat en reserve på mellem 2,8 mia. kr. og 3 mia. kr. årligt til videreførelse af globaliseringsind-
satsen efter 2012.
Tabellen viser også, at den samlede egenkapital for universiteterne er 5,1 mia. kr. ekskl.
statsforskrivninger. De enkelte universiteters egenkapital ligger mellem 39 mio. kr. på ITU
og 2,2 mia. kr. på DTU. I 2011 udgjorde egenkapitalen over 20 % af omsætningen for DTU,
SDU og CBS. Vi har i denne undersøgelse ikke undersøgt årsagen til de store overskud el-
ler sammensætningen af universiteternes egenkapitaler, men det er væsentligt at bemær-
ke, at egenkapitalen også indeholder værdien af bygninger og materiel. DTU ejer som det
eneste af universiteterne alle sine bygninger.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0021.png
INDLEDNING
13
Universiteternes organisering
20. Universiteterne er store og komplekse organisationer med flere led og opgaver. Normalt
danner
institutterne
den organisatoriske ramme om universiteternes konkrete opgaver med
forskning og uddannelse, mens
fakulteterne
er en overordnet administrativ samling af be-
slægtede institutter.
Flere universiteter har organiseret sig med et fakultetsniveau, der nogenlunde svarer til de
faglige hovedområder. Det drejer sig om KU, AU, SDU og AAU, som alle har fx et humanis-
tisk og samfundsvidenskabeligt fakultet. Fakultetet ledes af en dekan, der har det overordne-
de ansvar for forskning og uddannelse på fakultetet. RUC har ingen fakulteter, men tværfag-
lige institutter. CBS har hovedsageligt uddannelse og forskning inden for samfundsviden-
skab og har valgt at have dekaner med ansvar for henholdsvis uddannelse og forskning.
C.
Formål, afgrænsning og metode
21. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende
på bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal under-
visningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det
ønskede løft til uddannelserne på humaniora og samfundsvidenskab.
Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-
forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-
fundsvidenskab?
Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseret
undervisning på alle uddannelser?
Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-
seret undervisning på alle uddannelser?
Afgrænsning og metode
22. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden 2009-2012, da universiteterne si-
den 2010 har fået en forhøjet takst 1. Analyserne af universiteternes økonomiske prioriterin-
ger er dog alene foretaget ud fra budgetterne for 2012.
Undersøgelsen af mængde og forskerdækning af undervisningen
23. Der findes ikke landsdækkende opgørelser over antallet af undervisningstimer, eller hvor
meget forskere underviser på de enkelte uddannelser. Vi anvender derfor i beretningen 3 for-
skellige datasæt.
For det første har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der dækker 100 uddannel-
ser fordelt på alle universiteter og hovedområder. Der indgår både små og store uddannel-
ser. Antallet af uddannelser for hvert enkelt universitet er proportionalt med universitetets
størrelse, så der indgår flest uddannelser fra KU og færrest fra ITU. Spørgeskemaet er be-
svaret af uddannelsernes studieledere. Vi bruger spørgeskemaundersøgelsen til at give en
status over antal undervisningstimer og undervisningsaktiviteter.
For det andet bruger vi data fra Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Mi-
nisteriet undersøger, om der er kommet mere og bedre undervisning på takst 1-uddannel-
serne. Universiteterne har bl.a. indberettet antallet af undervisningstimer og forskerdæknin-
gen før og efter takstforhøjelsen for de 5 største henholdsvis humanistiske og samfundsvi-
denskabelige bachelor- og kandidatuddannelser på hvert universitet (i alt 115 uddannelser).
Universiteterne har haft en vis metodefrihed i opgørelserne af undervisningstimer og forsker-
dækning, og kravet har været, at ministeriet skal kunne måle ændringer på den enkelte ud-
dannelse fra 2009 til 2011. Vi har modtaget universiteternes indberetninger ubehandlet og
har bearbejdet dataene.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0022.png
14
INDLEDNING
Vi anvender i beretningen både data fra vores spørgeskemaundersøgelse og Uddannel-
sesministeriets opfølgning, men de 2 undersøgelser er på flere punkter forskellige. Vores
spørgeskemaundersøgelse dækker alle hovedområder, men har færre humanistiske og
samfundsvidenskabelige uddannelser end ministeriets opfølgning, som udelukkende inde-
holder universiteternes største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Ta-
bel 4 viser, hvor mange uddannelser fra hvert universitet der indgår i de 2 undersøgelser.
Tabel 4. Antal uddannelser pr. universitet i de 2 undersøgelser
Rigsrevisionens
spørgeskemaundersøgelse
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC
DTU
ITU
I alt
24
24
13
13
10
8
5
3
100
Uddannelsesministeriets opfølgning
(kun humanistiske og samfunds-
videnskabelige uddannelser)
20
20
26
20
10
19
-
-
115
Danske Universiteter
er universiteternes
sammenslutning.
Danske Universiteter
indsamler bl.a. oplys-
ninger om, hvor man-
ge fastansatte forskere
og eksterne undervise-
re universiteterne allo-
kerer til uddannelse på
universitetsniveau og
hovedområdeniveau.
For det tredje anvender vi data fra Danske Universiteters statistiske beredskab til at bereg-
ne forskerdækningen og antal studerende pr. forsker på universiteterne og hovedområder-
ne. De seneste data fra Danske Universiteter er fra 2011.
Caseundersøgelsen af universiteternes styring og prioriteringer
24. I undersøgelsen af universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning ind-
går 6 universiteter og 6 fakulteter. Vi har udvalgt de 6 universiteter, som har humanistiske og
samfundsvidenskabelige uddannelser. Valg af universiteter og fakulteter fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Universiteter og fakulteter i caseundersøgelsen
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC
Humanistisk fakultet
Sundhedsvidenskabeligt fakultet
Samfundsvidenskabeligt fakultet
(Business and Social Sciences)
Humanistisk fakultet
Samfundsvidenskabeligt fakultet
Intet fakultet – CBS er monofakultært
Institut for kultur og identitet (CUID)
Vi har i caseundersøgelsen fravalgt DTU og ITU, da de kun har henholdsvis naturvidenska-
belige og teknisk videnskabelige takst 3-uddannelser og derfor hverken skal prioritere mel-
lem uddannelser med forskellige takster eller er omfattet af takstforhøjelsen.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0023.png
INDLEDNING
15
På fakultetsniveau har vi valgt hovedsageligt at fokusere på humanistiske og samfunds-
videnskabelige fakulteter, der har fået del i forhøjelsen af takst 1. Vi har dog valgt også at
inddrage et enkelt sundhedsvidenskabeligt fakultet for at få et indtryk af rammebetingelser-
ne for et fakultet med altovervejende takst 3-uddannelser.
25. Vi har baseret caseundersøgelsen på interviews og materialegennemgang. Vi har bl.a.
interviewet repræsentanter for universiteternes øverste ledelse – herunder dekanerne for de
udvalgte fakulteter – budgetansvarlige på universiteterne og fakulteterne samt studieledere
og grupper af studerende. Desuden har vi bl.a. gennemgået budgetter for 2012, budgetvej-
ledninger og strategipapirer.
Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark
26. Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark er baseret på interviews
med repræsentanter fra ministeriet og ACE Denmark samt gennemgang af materiale ud-
leveret og/eller udarbejdet af ministeriet. Vi har også gennemgået ACE Denmarks interne
sagsbehandlingsmateriale og ca. 50 akkrediteringsrapporter.
27. Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelsesministeriet, universiteterne og ACE
Denmark, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
28. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0024.png
16
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
III. Forskningsbaseret undervisning
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at studerende på de humanistiske uddannel-
ser generelt har få undervisningstimer. Således har bachelorstuderende på humanio-
ra i gennemsnit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og kandidatstuderende 5 timer pr.
uge. Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gen-
nemsnit 18 undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kan-
didatuddannelsen. Da der er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og sam-
let arbejdsbelastning, kan et meget lavt antal undervisningstimer betyde, at de stude-
rende ikke har en arbejdsbelastning, der svarer til et heltidsstudium.
De studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser undervises mindst af for-
skere. Her varetager forskere gennemsnitligt 60 % af undervisningen. Til sammenlig-
ning er forskerdækningen på naturvidenskab/teknisk videnskab på 88 %. På 1/5 af de
største samfundsvidenskabelige uddannelser er forskerdækningen på 50 % eller min-
dre, og Rigsrevisionen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser
med en forskerdækning på ned til godt 20 %.
Takstforhøjelsen har ført til, at de studerende på mange humanistiske og samfunds-
videnskabelige uddannelser har fået flere undervisningstimer og/eller en højere for-
skerdækning af undervisningen fra 2009 til 2011. Det varierer, hvor store ændringer
i timetal og forskerdækning der er tale om, men der er 21 % af uddannelserne, hvor
hverken undervisningstimetallet eller forskerdækningen er hævet. De humanistiske
uddannelser har efter takstforhøjelsen stadig færrest undervisningstimer, og de sam-
fundsvidenskabelige uddannelser den laveste forskerdækning.
29. I dette kapitel undersøger vi universiteternes udbud af forskningsbaseret undervisning
ved at give en status på antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisnin-
gen på uddannelserne. Dernæst undersøger vi, om takstforhøjelsen har givet mere og bed-
re forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab.
A.
Forskningsbaseret undervisning på universiteterne
30. Vores undersøgelse af den forskningsbaserede undervisning på universitetsuddannel-
serne har vist følgende:
En studerende på en bacheloruddannelse på humaniora får i gennemsnit tilbudt 8 timer
pr. uge, hvor en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab får tilbudt 18 timer pr.
uge. På kandidatuddannelserne er det også de studerende på de humanistiske uddan-
nelser, der får tilbudt færrest undervisningstimer med i gennemsnit 5 timer pr. uge, hvor
en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab får tilbudt flest antal timer med 13
timer pr. uge.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0025.png
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
17
På naturvidenskab/teknisk videnskab dækker forskere 88 % af undervisningen, på huma-
niora 73 % og på samfundsvidenskab 60 %. Vores gennemgang af forskerdækningen af
undervisningen på de største samfundsvidenskabelige uddannelser viser, at 1/5 har en
forskerdækning på under 50 %, og enkelte uddannelser har ned til godt 20 %. Ligeledes
er der langt flere studerende pr. forsker på humaniora og særligt samfundsvidenskab end
på naturvidenskab/teknisk videnskab og sundhedsvidenskab.
Vores undersøgelse indikerer, at der på humaniora og samfundsvidenskab er en sammen-
hæng mellem undervisningstimer og forskerdækning, så samfundsvidenskab har flere
timer, men en lavere forskerdækning end humaniora, der har færre timer, men en højere
forskerdækning. På naturvidenskab og teknisk videnskab har uddannelserne typisk bå-
de høje undervisningstimetal og høj forskerdækning af undervisningen.
Eurostudent
er en stor
europæisk spørgeske-
maundersøgelse, som
ca. 1.650 danske uni-
versitetsstuderende har
deltaget i. De europæi-
ske studerende er bl.a.
blevet spurgt om deres
økonomi og sociale for-
hold.
Undervisningstimer på universitetsuddannelserne
31. I dette afsnit giver vi en status på, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilby-
der de studerende. Undervisning er vigtig for, at de studerende kan opnå de kompetencer,
en universitetsuddannelse skal give, selv om der ikke nødvendigvis er en direkte sammen-
hæng mellem antal undervisningstimer og uddannelsens kvalitet. Et lavt undervisningstime-
tal kan få den konsekvens, at de studerende ikke studerer på fuld tid, selv om bachelor- og
kandidatuddannelser ifølge universitetsloven skal være heltidsuddannelser.
32. En stor europæisk undersøgelse (Eurostudent 2011) har vist, at der for danske studeren-
de er en klar sammenhæng mellem det antal undervisningstimer, de studerende deltager i,
og deres ugentlige studietid. Figur 2A og 2B viser antal studierelaterede arbejdstimer for hen-
holdsvis bacheloruddannelser og kandidatuddannelser fordelt på hovedområder i 2011.
Et
hovedområde
er
en faglig inddeling af
uddannelser og forsk-
ningsområder.
Forkortelser:
HUM: humaniora
SAMF: samfunds-
videnskab
NAT: naturvidenskab
TEK: teknisk viden-
skab
SUND: sundheds-
videnskab
Figur 2A og 2B. Antal studierelaterede arbejdstimer på en typisk uge på bachelor- og kandidatuddannelserne fordelt på
hovedområder i 2011 (selvangivet)
A. Bacheloruddannelser
B. Kandidatuddannelser
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
HUM
Undervisning
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
SAMF
NAT
TEK
SUND
HUM
SAMF
NAT
TEK
SUND
Selvstudium
Note: Opgørelserne er baseret på danske studerendes angivelser af tidsforbrug på en typisk uge. I Eurostudents definition af undervis-
ning indgår forelæsninger, holdundervisning, seminarer, laboratorium, test osv. De studerende i undersøgelsen følger ikke nød-
vendigvis den normerede studieplan og optjener dermed ikke 60 ECTS-point om året. Der er forskel på, hvor lange semestrene er
på hovedområderne, og derfor har naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab ofte ikke alene flere undervisnings-
timer på en typisk uge, men også flere undervisningsuger på et semester.
Kilde: Eurostudent 2011.
Figur 2A og 2B viser, at der både på bacheloruddannelserne og kandidatuddannelserne er
sammenhæng mellem undervisningstimer og studietid. Den ugentlige forberedelsestid (selv-
studium) er nogenlunde den samme for studerende på alle hovedområder undtagen sund-
hedsvidenskab. Det betyder, at jo færre undervisningstimer de studerende modtager, jo la-
vere er deres samlede ugentlige studietid.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0026.png
18
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Undervisningstimer – Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse
33. I dette afsnit ser vi på, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilbyder de stude-
rende pr. studieår. Disse data stammer fra vores spørgeskemaundersøgelse, jf. kap. II, da
der ikke findes sammenlignelige data baseret på registreringer af antallet af undervisnings-
timer. Vi har omregnet det årlige timetal til et ugentligt timetal baseret på, at der er 28 under-
visningsuger på et studieår, selv om et semesters længde i praksis varierer.
34. Figur 3A og 3B viser, hvor mange undervisningstimer universiteterne i gennemsnit tilby-
der de studerende på bacheloruddannelser fordelt på hovedområder og universiteter i 2012.
Den lodrette linje viser spredningen mellem det laveste og højeste antal undervisningstimer
på uddannelserne.
Figur 3A og 3B. Antal undervisningstimer på bacheloruddannelserne fordelt på hovedområder og universiteter i 2012
A. Hovedområder
B. Universiteter
Note: I spørgeskemaundersøgelsen indgår kun få uddannelser fra DTU og ITU, da stikprøven er udtaget efter universiteternes antal af
studerende. På ITU udgør stikprøven dog 1/3 af bacheloruddannelserne.
Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse, foråret 2012.
Det fremgår af figur 3A, at bachelorstuderende på humaniora med i gennemsnit 8 timer pr.
uge får tilbudt færrest timer. Til sammenligning har en studerende på samfundsvidenskab i
gennemsnit 13 timer pr. uge, på naturvidenskab/teknisk videnskab 18 timer pr. uge og på
sundhedsvidenskab 19 timer pr. uge. De studerende på naturvidenskab, teknisk videnskab
og sundhedsvidenskab har således mere end dobbelt så mange timer som de studerende
på humaniora.
På alle hovedområder er der flere undervisningstimer på bacheloruddannelserne end på
kandidatuddannelserne. På kandidatuddannelserne har studerende på naturvidenskab, tek-
nisk videnskab og sundhedsvidenskab dog også væsentligt flere undervisningstimer end
studerende på samfundsvidenskab og særligt humaniora. Således har studerende på de
naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige kandidatuddannelser i gennemsnit 13 timer pr.
uge, mens de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser har 5 timer pr. uge.
Antallet af undervisningstimer på humaniora og samfundsvidenskab i vores spørgeskema-
undersøgelse bekræftes af Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen, selv
om metoderne i de 2 undersøgelser ikke er helt ens.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0027.png
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
19
Figur 3B viser det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelser-
ne på de forskellige hovedområder. Det fremgår, at bachelorstuderende på DTU og ITU får
tilbudt flest undervisningstimer med henholdsvis 19 og 22 timer pr. uge i gennemsnit (der
indgår dog få uddannelser fra de 2 universiteter). CBS, SDU, KU og AU tilbyder 12-16 timer
pr. uge i gennemsnit på bacheloruddannelserne, mens RUC og AAU tilbyder henholdsvis 9
og 10 timer pr. uge i gennemsnit.
35. I et internationalt perspektiv viser Eurostudents undersøgelse, at der i stort set alle euro-
pæiske lande er forskel på antal undervisningstimer på henholdsvis humaniora og det tekni-
ske område – humaniora har færrest undervisningstimer, og det tekniske område har flest.
Danmark er et af de lande i undersøgelsen, hvor forskellen i timetallet mellem hovedområ-
derne er allerstørst.
Undervisningsaktiviteter på universitetsuddannelserne
36. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse afdækket, hvilke former for undervisningsak-
tiviteter uddannelserne indeholder opdelt på forelæsninger, holdundervisning, laboratorie-
øvelser, vejledning og andet. Der kan være kvalitative forskelle på undervisningsaktiviteter-
ne. Fx kan vejledning gennemføres på forskellig vis. Vi har i denne undersøgelse set på,
hvor stor en del af undervisningen de enkelte undervisningsaktiviteter udgør, men ikke for-
holdt os til de kvalitative aspekter af undervisningsaktiviteterne. Figur 4A og 4B viser under-
visningsaktiviteterne fordelt på hovedområder og universiteter i 2012.
Figur 4A og 4B. Undervisningsaktiviteter fordelt på hovedområder og universiteter i 2012
A. Hovedområder
B. Universiteter
Forskellen på fore-
læsninger og hold-
undervisning
Ved forelæsninger er
der primært tale om
envejskommunikation
og ofte, men ikke nød-
vendigvis, større hold.
Holdundervisning inde-
holder også øvelses-
timer/seminarhold og
anses som mere inter-
aktiv undervisning.
CBS
SAMF
SDU
ITU
NAT/TEK
AAU
DTU
HUM
AU
RUC
SUND
KU
0%
Forelæsninger
Vejledning
20%
40%
60%
80%
100%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Holdundervisning
Andet
Laboratorieøvelser
Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse, foråret 2012.
Det fremgår af figur 4A, at forelæsninger udgør godt halvdelen af undervisningen på sam-
fundsvidenskab. Til sammenligning udgør forelæsninger på humaniora og sundhedsviden-
skab henholdsvis 14 % og 17 % af undervisningen, da holdundervisning her er den mest al-
mindelige undervisningsform. På naturvidenskab/teknisk videnskab udgør laboratorieøvel-
ser og vejledning en større del af undervisningen end på de andre hovedområder.
Forskellene i undervisningsformer mellem hovedområder kan skyldes uddannelsernes stør-
relse, da uddannelser med mange studerende har mulighed for at gennemføre en større del
af undervisningen som forelæsninger. De samfundsvidenskabelige uddannelser er generelt
større end de humanistiske, og det kan forklare, at samfundsvidenskab har flere forelæsnin-
ger.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0028.png
20
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Figur 4B viser, at det varierer, i hvilket omfang universiteterne tilbyder forelæsninger. På
CBS udgør forelæsninger 56 % af undervisningen, mens de kun udgør godt 21 % på KU,
hvor holdundervisning er den mest almindelige undervisningsform. Vejledning udgør 17-
27 % af undervisningen på alle universiteter med undtagelse af KU og CBS, hvor vejled-
ning udgør henholdsvis 10 % og 13 %. På kandidatuddannelserne udgør vejledning en me-
get større del af undervisningen end på bacheloruddannelserne, men også her er den stør-
ste del af undervisningen forelæsninger eller holdundervisning. For alle universiteterne gæl-
der det, at kategorien andet, som kunne dække over fx it-baseret undervisning, er ikke be-
nyttet i nævneværdigt omfang.
Forskerdækning af undervisningen
37. I dette afsnit giver vi en status på forskerdækningen af undervisningen. Til det benytter
vi data fra Danske Universiteter og supplerer med data fra Uddannelsesministeriets opfølg-
ning på takstforhøjelsen. Tabel 6 viser forskerdækningen af undervisningen på hovedom-
rådeniveau for alle universiteterne i 2011.
Tabel 6. Forskerdækning af undervisningen på hovedområdeniveau i 2011
HUM
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC
DTU
ITU
Sektor
71 %
75 %
74 %
75 %
-
69 %
-
-
73 %
SAMF
42 %
60 %
65 %
69 %
56 %
69 %
-
-
60 %
NAT/TEK
87 %
86 %
87 %
91 %
-
69 %
96 %
52 %
88 %
SUND
64 %
61 %
64 %
87 %
-
69 %
-
-
64 %
I alt
72 %
69 %
73 %
84 %
56 %
69 %
96 %
52 %
73 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Danske Universiteters statistiske beredskab,
2011.
Det fremgår af tabel 6, at naturvidenskab/teknisk videnskab med 88 % har den højeste for-
skerdækning af undervisningen. Humaniora ligger næsthøjest med en forskerdækning på
73 %, og samfundsvidenskab lavest med en forskerdækning på 60 %. Sundhedsvidenskab
har en forskerdækning på 64 %, hvilket i vid udstrækning skyldes et helt særligt krav om
praktisk træning på de store sundhedsvidenskabelige uddannelser (medicin og tandlæge).
Også på andre uddannelser kan brugen af eksterne undervisere skyldes, at universitetet
ønsker at gøre uddannelsen praksisnær, og derfor er målet heller ikke nødvendigvis en for-
skerdækning på 100 %. Vi har i denne undersøgelse ikke beskæftiget os med de enkelte
uddannelsers begrundelser for en lav forskerdækning.
Tabellen viser også, at forskerdækningen på samfundsvidenskab varierer mellem 42 % og
69 % på de forskellige universiteter. KU har med 42 % den laveste forskerdækning, og RUC
og AAU har med 69 % den højeste forskerdækning. På naturvidenskab ligger ITU med 52 %
væsentligt under gennemsnittet for hovedområdet. På humaniora er der en lille spredning
på forskerdækningen mellem universiteterne.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0029.png
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
21
38. Uddannelsesministeriet har i sin opfølgning på takstforhøjelsen indsamlet data vedrø-
rende forskerdækningen på de største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddan-
nelser på hvert universitet (i alt 115 uddannelser, jf. afsnit II.C). Figur 5 viser forskerdæk-
ningen for disse uddannelser i form af antallet af uddannelser, der placerer sig i et bestemt
interval, fx 0-40 %.
Figur 5. Antal humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fordelt efter forsker-
dækning i 2011 (intervaller)
91-100 %
81-90 %
71-80 %
61-70 %
51-60 %
41-50 %
0-40 %
0
HUM
SAMF
10
20
30
40
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Det fremgår af figur 5, at 10 af de største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddan-
nelser har en forskerdækning på mindre end 40 %, og yderligere 7 uddannelser en forsker-
dækning på 41-50 %. 12 af de 17 uddannelser med en forskerdækning på under 50 % er
samfundsvidenskabelige, hvilket samlet svarer til ca. 20 % af de største samfundsvidenska-
belige uddannelser. Det er typisk forskellige erhvervsøkonomiske uddannelser og jura, der
har den laveste forskerdækning (helt ned til 22 %), men også historie og psykologi på KU
har en forskerdækning på under 50 %. Der er dog også flere uddannelser, der har en høj
forskerdækning. Det gælder særligt uddannelser på AAU og RUC.
39. Samlet set indikerer vores undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem undervis-
ningstimer og forskerdækning. Således har samfundsvidenskab generelt en væsentligt la-
vere forskerdækning end humaniora, men til gengæld tilbyder universiteterne på de sam-
fundsvidenskabelige uddannelser de studerende flere undervisningstimer end på de huma-
nistiske. Til sammenligning har naturvidenskab/teknisk videnskab både mange undervis-
ningstimer og en høj forskerdækning. Denne sammenhæng mellem undervisningstimer og
forskerdækning kan øjensynligt også foregå på universitetsniveau. Det gælder fx AAU, som
gennemsnitligt tilbyder sine studerende et af de laveste timetal pr. uge, men til gengæld har
den højeste forskerdækning.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0030.png
22
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Forholdet mellem studerende og forskere
40. Det fremgår af tabel 7, hvor mange årsstuderende der gennemsnitligt er pr. forsker på
de forskellige hovedområder i sektoren i 2011.
Tabel 7. Antal årsstuderende pr. forskningsårsværk allokeret til uddannelser på
hovedområder i 2011
HUM
27
SAMF
46
NAT/TEK
12
SUND
20
Sektor
23
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Danske Universiteters statistiske beredskab,
2011.
Tabel 7 viser, at der er stor forskel på, hvor mange årsstuderende der er pr. forsker på de
forskellige hovedområder. På samfundsvidenskab er der 46 studerende pr. forsker, på hu-
maniora 27, på sundhedsvidenskab 20 og på naturvidenskab/teknisk videnskab 12. På sam-
fundsvidenskab er der således dobbelt så mange studerende pr. forsker som på humanio-
ra og knap 4 gange så mange som på naturvidenskab/teknisk videnskab. Antallet af stude-
rende pr. forsker har betydning for de studerendes mulighed for en tæt kontakt til forsknings-
miljøet, jf. afsnit II.B.
B.
Universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen
41. Vores undersøgelse af universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen har vist følgende:
På 24 % af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har de studerende
fået både flere undervisningstimer og højere forskerdækning fra 2009 til 2011. På 21 %
af uddannelserne har de studerende hverken fået flere timer eller højere forskerdækning.
55 % af uddannelserne har hævet undervisningstimetallet fra 2009 til 2011. Dertil kom-
mer, at 47 % af uddannelserne har en højere forskerdækning af undervisningen i 2011
sammenlignet med 2009. Der er stor variation i, hvor store ændringer i timetal og forsker-
dækning der er tale om.
Udviklingen i den forskningsbaserede undervisning fra 2009 til 2011
42. I dette afsnit ser vi på udviklingen i antallet af undervisningstimer og forskerdækningen
af undervisningen på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra 2009 til
2011 for at vurdere, om de studerende har fået flere timer og højre forskerdækning af under-
visningen efter takstforhøjelsen. Takstforhøjelsen kan dog også være anvendt til andre ud-
dannelsesforbedringer, fx mindre hold eller nye undervisningsformer.
Analysen bygger på data, som Uddannelsesministeriet har indsamlet til brug for sin opfølg-
ning på takstforhøjelsen, dvs. hvert universitets største humanistiske og samfundsvidenska-
belige uddannelser.
Udvikling i antal undervisningstimer fra 2009 til 2011
43. Udviklingen i antal undervisningstimer illustreres i figur 6, som viser, hvor stor en del af
de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser der har haft stigende, uændret
eller faldende timetal pr. studerende pr. år fra 2009 til 2011.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0031.png
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
23
Figur 6. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende,
uændret eller faldende timetal pr. studerende fra 2009 til 2011
AU
AAU
CBS
KU
RUC
SDU
I alt
0%
Stigning
20%
Ingen ændring
40%
Fald
60%
80%
100%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets undersøgelse.
Det fremgår af figur 6, at timetallet på 55 % af de uddannelser, der indgår i målingen, er hæ-
vet, mens timetallet på 20 % er faldet og er forblevet uændret på 25 % af uddannelserne fra
2009 til 2011. Ser vi på forskellen mellem universiteter, har AU hævet timetallet på 85 % af
uddannelserne, CBS og AAU på 80 % og KU på 75 %. SDU og RUC har den største andel
af uddannelser, hvor timetallet er uændret eller faldet.
44. Tabel 8 viser udviklingen i det samlede gennemsnitlige timetal for de humanistiske og
samfundsvidenskabelige uddannelser for hvert universitet fra 2009 til 2011.
Tabel 8. Gennemsnitlige timetal pr. uge for de humanistiske og samfundsviden-
skabelige uddannelser fra 2009 til 2011
Gennemsnit
i 2009
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC
8,4
8,1
11,0
5,9
7,8
5,8
Gennemsnit
i 2011
8,8
8,9
10,2
6,8
8,5
5,7
Udvikling i %
fra 2009 til 2011
5%
10 %
÷7 %
15 %
10 %
0%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Det fremgår af tabel 8, at det samlede timetal på de største humanistiske og samfundsvi-
denskabelige uddannelser er steget med 15 % på AAU, 10 % på CBS og AU og 5 % på KU.
Procentvist er AAU steget mest, men AAU og RUC var i 2009 de universiteter, der havde
det laveste timetal, og de 2 universiteter har i 2011 stadig det laveste timetal. RUC’s time-
tal er uændret fra 2009 til 2011. SDU’s timetal er faldet med 7 %, men alligevel har SDU det
højeste timetal blandt de 6 universiteter.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0032.png
24
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Udvikling i forskerdækningen af undervisningen fra 2009 til 2011
45. Vi har også set på udviklingen i forskerdækningen af undervisningen fra 2009 til 2011.
Figur 7 viser andelen af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Uddannel-
sesministeriets undersøgelse, der fra 2009 til 2011 har haft stigende, uændret eller falden-
de forskerdækning af undervisningen.
Figur 7. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende,
uændret eller faldende forskerdækning fra 2009 til 2011
AU
RUC
AAU
SDU
KU
CBS
I alt
0%
Stigning
20%
Ingen ændring
40%
Fald
60%
80%
100%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Figur 7 viser, at 47 % af alle uddannelser har haft en stigende forskerdækning af undervis-
ningen, mens de resterende 53 % har en faldende eller uændret forskerdækning fra 2009
til 2011. AU, RUC og AAU har haft stigninger i forskerdækningen på 50-60 % af uddannel-
serne, mens SDU, KU og CBS har en overvægt af uddannelser, der har en uændret eller
faldende forskerdækning.
46. Det varierer altså, i hvilken udstrækning der er kommet flere undervisningstimer og/eller
højere forskerdækning af undervisningen på de enkelte universiteter. Tabel 9 samler op på
analysen ved at vise andelen af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der
fra 2009 til 2011 har haft en stigning i antallet af timer og/eller en stigning i forskerdækningen.
Tabel 9. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende timetal og andel med stigende
forskerdækning fra 2009 til 2011
KU
Uddannelser med stigning i timetal
Uddannelser med stigning i forskerdækning
75 %
40 %
AU
85 %
60 %
SDU
12 %
48 %
AAU
80 %
50 %
CBS
80 %
10 %
RUC
21 %
58 %
I alt
55 %
47 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0033.png
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
25
Tabel 9 viser, at de fleste universiteter i praksis har anvendt takstforhøjelsen til at udbyde
flere undervisningstimer til de studerende. Således udbød universiteterne på 55 % af uddan-
nelserne flere undervisningstimer pr. studerende i 2011 sammenlignet med 2009. 47 % af
uddannelserne har en større forskerdækning af undervisningen. Tabellen viser også, at AU
og AAU har hævet både timetallet og forskerdækningen på en stor del af deres uddannel-
ser, mens stigningen i timetallet på CBS er gået ud over forskerdækningen på en del uddan-
nelser.
Samlet set er både timetallet og forskerdækningen faldet eller uændret på 21 % af uddan-
nelserne, mens 24 % af uddannelserne har forbedret både antal undervisningstimer og for-
skerdækningen af undervisningen.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0034.png
26
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
IV. Universiteternes styring af den forsknings-
baserede undervisning
De 6 universiteter, der indgår i denne undersøgelse, har i deres styring kun et begræn-
set fokus på at sikre forskningsbaseret undervisning. Ingen af universiteterne opstil-
ler mål for både antal undervisningstimer og forskerdækning, og kun få opstiller mål
for det ene. Det er også kun få universiteter, der indsamler sammenlignelige nøgle-
tal vedrørende den forskningsbaserede undervisning, der kan bruges som grundlag
for eventuelle justeringer.
Universiteterne fordeler heller ikke indtægter på en måde, som sikrer alle studerende
et minimum af forskningsbaseret undervisning. Det skyldes, at universiteterne gene-
relt fordeler midler efter principper, der ligner dem, som finanslovsbevillingerne bygger
på, dvs. de overordnede politiske prioriteringer i sektoren som helhed og ikke konkre-
te hensyn til driften på det enkelte universitet. Universiteternes fordeling medfører, at
de naturvidenskabelige/tekniske videnskabelige fakulteter har op til 5 gange så man-
ge indtægter pr. studerende som de samfundsvidenskabelige fakulteter.
På fakulteterne er der generelt større fokus på at styre den forskningsbaserede un-
dervisning, men de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteters muligheder
for at sikre de studerende et tilstrækkeligt niveau af forskningsbaseret undervisning
på uddannelserne er begrænset af, at de har meget færre indtægter end de øvrige
fakulteter.
Universiteterne sikrer dermed ikke et minimumsniveau for forskningsbaseret under-
visning på alle uddannelser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universiteterne bør
have større fokus på at sikre flere undervisningstimer og bedre forskerdækning af un-
dervisningen – særligt på humaniora og samfundsvidenskab. Det kan bl.a. gøres ved
at fastsætte mål eller minimumsnormer for den forskningsbaserede undervisning.
5 ud af 6 universiteter har fordelt takstforhøjelsen, som de normalt fordeler uddannel-
sestilskud. Det betyder, at hovedparten af de ekstra midler er kommet ud til fakulte-
ter og institutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere og
bedre forskningsbaseret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabe-
lige uddannelser. Det betyder også, at universiteterne har trukket de sædvanlige bi-
drag til fx administration og bygninger fra de ekstra midler i takstforhøjelsen.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0035.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
27
47. I dette kapitel undersøger vi, hvordan forskningsbaseret undervisning indgår i universi-
teternes styring, for at finde forklaringer på de store forskelle på antallet af undervisnings-
timer og forskerdækningen af undervisningen, jf. kap. III. DTU og ITU indgår ikke i denne
del af undersøgelsen.
Vi ser på, om universiteternes øverste ledelsesniveauer har etableret et styringsgrundlag i
form af normer eller mål samt viden om undervisningen. Derudover ser vi på, om universi-
teterne prioriterer deres økonomiske midler på en måde, der sikrer forskningsbaseret under-
visning på alle uddannelser.
A.
Universiteternes grundlag for at styre udbuddet af undervisning
48. Vores undersøgelse af universiteternes grundlag for at styre den forskningsbaserede
undervisning i form af normer eller mål samt viden om undervisningen har vist følgende:
Ingen af universiteterne styrer fra centralt hold efter at sikre de studerende både et mini-
mum af undervisningstimer og forskerdækning af undervisningen. KU har i 2012 opstil-
let minimumsmål for antallet af undervisningstimer i perioden 2012-2016, mens CBS og
AAU har mål for forskerdækningen. Fakulteterne i vores undersøgelse har alle mål for
forskerdækningen af undervisningen, men kun SDU HUM har en norm for timetallet.
Et enkelt universitet (CBS) og 3 fakulteter (KU SUND, AU SAMF og AAU SAMF) indsam-
ler systematisk viden om mængden og forskerdækningen af undervisningen. De øvrige
har viden fra ad hoc-undersøgelser, hvor udvælgelsen af uddannelser ikke er systema-
tisk og dækkende. Det gør det vanskeligt at bruge denne viden i den overordnede styring
af universiteternes forskningsbaserede undervisning. Stort set alle universiteter og fakul-
teter har til gengæld god viden om studieadfærd og -resultater.
Kun CBS og nogle enkelte fakulteter har fra centralt hold prioriteret, hvordan takstforhø-
jelsen skal bruges, fx om midlerne skal anvendes til at hæve timetallet eller forskerdæk-
ningen. En sådan prioritering vanskeliggøres af, at det kun er KU SUND, SDU HUM og
CBS, der kender uddannelsernes omkostninger og dermed ved, hvad de reelt kan få for
fx 5.000 kr.
Et
fakultet
er en afde-
ling på et universitet,
der ledes af en dekan.
Typisk dækker et fakul-
tet ét eller 2 faglige ho-
vedområder.
Forkortelser:
HUM: humanistisk
fakultet
SAMF: samfunds-
videnskabeligt
fakultet
NAT: naturvidenska-
beligt fakultet
TEK: teknisk viden-
skabeligt fakul-
tet
SUND: sundheds-
videnskabeligt
fakultet
Strategier og opfølgning på den forskningsbaserede undervisning
49. Hvis universitetsledelserne skal sikre et minimumsniveau af forskningsbaseret undervis-
ning på alle uddannelser, er det nødvendigt, at de har relevante nøgletal om undervisningen
til rådighed og har formuleret normer eller mål for fx omfanget af undervisningen. Vi under-
søger derfor i de næste afsnit universiteternes styringsgrundlag i form af henholdsvis normer
eller mål for undervisningen og nøgletal om undervisningen.
Normer eller mål for den forskningsbaserede undervisning
50. Vi ser i dette afsnit på, om universiteterne har normer eller mål for antallet af undervis-
ningstimer og forskerdækningen af undervisningen. Det gør vi for at vurdere, om universite-
terne enten fra centralt hold eller fakultets- og institutniveau styrer udbuddet af undervisnin-
gen.
51. De fleste universiteter har strategier for undervisningen, og flere universiteter har kvali-
tetspolitikker e.l., som indeholder krav til undervisningen. Vi har gennemgået universiteter-
nes centrale styringsdokumenter for normer eller mål for antallet af undervisningstimer og
forskerdækningen af undervisningen. Tabel 10 viser resultaterne af denne gennemgang.
RUC og CBS har in-
gen fakulteter. På
RUC har vi derfor un-
dersøgt institutniveau-
et, mens vi på CBS
kun har undersøgt det
centrale niveau.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0036.png
28
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Tabel 10. Oversigt over normer eller mål for udbuddet af undervisningen
Timetal
KU – centralt
KU SUND
KU HUM
AU – centralt
AU SAMF
SDU – centralt
SDU HUM
AAU – centralt
AAU SAMF
CBS
RUC – centralt
RUC – institut for kultur og identitet
Normer eller styringsegnede mål
Mål, men ikke styringsegnede (konkrete/meldt ud)
Ingen normer eller mål
Forskerdækning
Tabel 10 viser, at kun et enkelt universitet (KU) fra centralt hold har defineret normer eller
mål for antallet af undervisningstimer, selv om flere universiteter har områder med få under-
visningstimer, jf. kap. III. KU har i 2012 udarbejdet et mål om, at alle studerende på bache-
lorniveau på kort sigt får tilbudt mindst 8 undervisningstimer pr. uge. Målet for 2016 er mindst
12 timer for bacheloruddannelserne, og at universitetet skal fastlægge et minimumstimetal
for kandidatuddannelserne. På fakultetsniveau er det kun SDU HUM, der har normer for an-
tallet for undervisningstimer med et normalkrav om 11 konfrontationstimer i 13 uger pr. se-
mester på bacheloruddannelserne.
Tabellen viser også, at kun AAU og CBS på centralt niveau har mål for forskerdækningen af
undervisningen. RUC har dog en tommelfingerregel, mens KU og AU har mere kvalitative
retningslinjer for forskerdækningen. Alle fakulteterne i undersøgelsen har egne mål for for-
skerdækningen af undervisningen. Boks 4 indeholder eksempler på universiteter og fakulte-
ter med mål for forskerdækningen.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ UNIVERSITETER OG FAKULTETER MED MÅL FOR FORSKERDÆK-
NINGEN
AAU har opstillet mål for forskerdækningen af undervisningen på 85 %. AAU SAMF, som ligger
under de 85 %, har tidsfastsat målet og iværksat en investeringsstrategi, som skal gøre det mu-
ligt at nå målet inden udgangen af 2015. Fakultetet har desuden en allokeringsmodel, som sik-
rer, at den enkelte uddannelse har resurser til at udbyde et bestemt antal undervisningstimer va-
retaget af forskere pr. studerende pr. studieår.
CBS har et mål om, at forskerdækningen for alle uddannelser skal leve op til akkrediteringskrave-
ne, dvs. have en forskerdækning på mindst 55 % på samfundsvidenskab. CBS har ligesom AAU
iværksat en strategi for investering i flere forskere.
AU SAMF har som følge af internationale akkrediteringsstandarder et minimumskrav til forsker-
dækningen på 50 % på enkeltuddannelser og 60 % på fakultetsniveau.
KU SUND har central uddannelsesstyring. Det betyder, at fakultetets ledelse styrer forskerdæk-
ningen og timetallet på alle uddannelser.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0037.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
29
52. Uddannelsesministeren har i juni 2012 indgået nye udviklingskontrakter med universite-
terne. Både de hidtidige og de nye udviklingskontrakter forholder sig til forskellige aspekter
af kvalitet i uddannelserne, men ingen af kontrakterne for 2011 indeholder mål for antallet
af undervisningstimer eller forskerdækningen. Det gør 2 af de nye kontrakter, idet målet for
timetal indgår i KU’s kontrakt, og et mål om at øge forskerdækningen af undervisningen ind-
går i CBS’ kontrakt.
Viden om undervisningen
53. Viden i form af relevante nøgletal er en forudsætning for, at universiteterne kan styre ud-
buddet af undervisning. På universitetsniveau er det vigtigt at have viden om undervisningen
på et aggregeret niveau, så det er muligt at satse strategisk og prioritere mellem fx fakulte-
ter. På fakultetsniveau bør informationen være så detaljeret, at den kan danne grundlag for
at prioritere mellem institutter og uddannelser. Vi har derfor undersøgt, om universiteterne
på centralt niveau har nøgletal til rådighed om undervisningen, og om fakulteterne har viden
om undervisningen på de enkelte uddannelser.
54. Vores undersøgelse har vist, at alle universiteter har god viden om de studerende og de-
res studieadfærd (fx gennemførelsestid og frafald). Billedet er mere forskelligt, når vi ser på
universiteternes viden om undervisningen og dens omkostninger. Det fremgår af tabel 11,
som viser, hvilke universiteter og fakulteter der har nøgletal for timetal, forskerdækning og
omkostninger.
En
udviklingskontrakt
er en 3-årig aftale mel-
lem universitetet og ud-
dannelsesministeren.
I udviklingskontrakten
opstilles en række mål,
som universiteterne
over for ministeren for-
pligter sig til at forfølge
i kontraktperioden.
Tabel 11. Oversigt over universiteternes viden om undervisningen i form af nøgletal
Timetal
KU – centralt
KU SUND
KU HUM
AU – centralt
AU SAMF
SDU – centralt
SDU HUM
AAU – centralt
AAU SAMF
CBS
RUC – centralt
RUC – institut for kultur og
identitet
Forskerdækning
Omkostninger
Systematisk indsamlede/dækkende data
Ad hoc-baserede data/kun udvalgte uddannelser
Ingen data
Som det fremgår af tabel 11, indsamler kun 2 universiteter (CBS og AU) på centralt niveau
systematisk viden om antal undervisningstimer på tværs af universitetet, mens KU SUND,
AU SAMF og AAU SAMF gør det på fakultetsniveau. Dertil kommer, at 2 universiteter og 2
fakulteter har gennemført optællinger af antal timer på udvalgte uddannelser. Universiteter-
ne har foretaget flere af de ad hoc-baserede optællinger i forbindelse med Uddannelsesmi-
nisteriets opfølgning på takstforhøjelsen, jf. kap. III. Boks 5 indeholder eksempler på univer-
siteter og fakulteter, som systematisk indsamler data vedrørende timetallet.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0038.png
30
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
BOKS 5. EKSEMPLER PÅ UNIVERSITETER OG FAKULTETER, SOM INDSAMLER DATA VED-
RØRENDE TIMETALLET
CBS har et informationssystem, som bl.a. indeholder registrering af data om uddannelsernes
planlagte forbrug af undervisningstimer.
AU indsamler data om mængden af undervisningen i forbindelse med universitetets studiemiljø-
undersøgelser, der indtil videre er blevet gennemført i 2008 og 2011. Viden om antal timer er i
disse undersøgelser baseret på spørgeskemadata fra de studerende og viser derfor ikke det plan-
lagte antal undervisningstimer.
KU SUND udarbejder hvert år et samlet budget for alle uddannelser, der bl.a. indeholder oversig-
ter over antal timer i forskellige kategorier.
Tabel 11 viser også, at 2 universiteter systematisk indsamler data om undervisningens for-
skerdækning. Det drejer sig om CBS, som overvåger forskerdækningen via nøgletal på ud-
dannelsesniveau, og AAU, som overvåger forskerdækningen via nøgletal på fakultetsniveau.
Da forskerdækningen af undervisningen indgår i akkrediteringen, har alle universiteter og fa-
kulteter viden om dette for uddannelser, som er blevet akkrediteret. Akkrediteringsrappor-
terne giver et mere nuanceret billede af enkeltuddannelserne end et nøgletal, men indtil vi-
dere er kun ca. 40 % af alle universitetsuddannelser akkrediteret.
Ingen universiteter eller fakulteter i vores undersøgelse har et samlet overblik over, hvor stor
en del af deres eksterne undervisere der faktisk er forskere, men ved andre institutioner.
Endelig fremgår det af tabellen, at kun et enkelt universitet (CBS) og 2 fakulteter (KU SUND
og SDU HUM) har viden om uddannelsernes omkostninger. Det er væsentligt, at universite-
terne har viden om omkostningerne ved uddannelse og undervisning, fordi det er lettere at
prioritere resurserne, hvis man ved, hvad fx en ekstra undervisningstime på en uddannelse
koster. På KU SUND indgår omkostningssiden i ledelsens grundlag for at træffe beslutnin-
ger om ændringer af studieordninger. En sådan viden er en fordel, når et universitet fx skal
prioritere, hvordan universitetet vil anvende en takstforhøjelse, jf. boks 6.
BOKS 6. STYRINGSGRUNDLAG FOR TAKSTFORHØJELSEN
Taxametertakst 1 blev hævet i perioden 2010-2012. Vi har undersøgt, om universiteterne har fore-
taget en overordnet prioritering af midlerne i takstforhøjelsen, da det kun på et overordnet niveau for
alvor er muligt at prioritere mellem uddannelser. Der kan fx være en afvejning mellem at hæve time-
tallet meget på udvalgte uddannelser eller lidt på alle eller en afvejning mellem at øge timetallet og øge
forskerdækningen, da et højere timetal kan sænke forskerdækningen, hvis det fx er eksterne under-
visere, der underviser de ekstra timer.
Et enkelt universitet (CBS) og 2 fakulteter (AAU SAMF og SDU HUM) har forholdt sig til prioriterin-
gen af de ekstra uddannelsesmidler. De øvrige har overladt det til institutterne at foretage en even-
tuel prioritering.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0039.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
31
B.
Økonomisk prioritering af forskningsbaseret undervisning
55. Vores undersøgelse af universiteternes økonomiske prioriteringer i forhold til den forsk-
ningsbaserede undervisning har vist følgende:
Universiteterne viderefordeler deres uddannelsesbevilling til fakulteter og institutter ef-
ter samme principper, som de modtager den via finansloven, dvs. afhængigt af studieak-
tivitet og taxametertakst. Fakulteter og institutter får dermed det uddannelsestilskud, de-
res studerende har udløst til universitetet – efter en procentvis beskatning til centrale for-
mål og fakultetsformål, fx administration og bygninger. Da alle universiteterne fordeler
takstforhøjelsen som øvrige uddannelsesmidler, er disse midler også kommet ud til fakul-
teter og institutter efter at være blevet beskattet.
Uddannelsestaksternes størrelse er udtryk for en overordnet politisk prioritering og er ik-
ke nødvendigvis udtryk for de faktiske omkostninger ved uddannelserne. Alligevel vide-
refordeler universiteterne uddannelsesbevillingen på en måde, så takstforskellene i taxa-
metersystemet automatisk videreføres på fakultets- og institutniveau. De humanistiske
og samfundsvidenskabelige fakulteter og institutter har hovedsageligt uddannelser med
lav takst og får derfor ca. halvt så mange uddannelsesmidler som de natur- og sundheds-
videnskabelige fakulteter og institutter, der hovedsageligt har uddannelser med høj takst.
Universiteterne fordeler i vid udstrækning forskningsmidlerne mellem fakulteterne efter
principper, der ligner de principper, som Uddannelsesministeriet anvender, når ministe-
riet fordeler forskningsmidlerne mellem universiteterne. Fx fordeler universiteterne lige-
som ministeriet i udstrakt grad forskningsmidlerne efter historik og kun i begrænset om-
fang med fokus på uddannelsesformål, fx antallet af studerende.
Universiteternes fordeling af forskningsmidler medfører endnu større forskelle mellem
fakulteterne end dem, som følger af variationerne i uddannelsestaksterne. Således er
der på KU og AU, hvor forskellene er størst, op til 4-5 gange så mange resurser til rådig-
hed pr. studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab som på samfundsvidenskab,
når uddannelses- og forskningsmidlerne lægges sammen. Dette kan bl.a. skyldes sær-
lig prioritering af udvalgte forskningsområder, men giver fakulteter inden for samme uni-
versitet meget uens rammebetingelser for at levere forskningsbaseret undervisning.
De økonomiske rammebetingelser har betydning for universiteternes muligheder for at
prioritere og levere undervisning og uddannelse til de studerende. Der er store forskelle
mellem universiteternes samlede statslige tilskud målt i forhold til antal studerende. Fx
får CBS i 2012 et samlet tilskud til uddannelse og forskning på 86.000 kr. pr. årsstuderen-
de, mens KU får 214.000 kr. pr. årsstuderende.
Universiteternes fordeling af deres bevillinger
56. Vi undersøger i dette afsnit, hvordan universiteterne fordeler og prioriterer deres økono-
miske midler. De 4 universiteter med flere fakulteter (KU, AU, SDU og AAU) fordeler midler
til fakulteterne, som derefter viderefordeler til de institutter og uddannelser, der står for un-
dervisnings- og forskningsaktiviteterne. På disse universiteter ser vi hovedsageligt på, hvor-
dan universiteterne fordeler midler mellem fakulteter. Vi ser også i begrænset omfang på,
hvordan fakulteterne fordeler mellem institutter, men ikke på, hvordan institutterne fordeler
mellem forskellige uddannelser.
RUC og CBS har ikke fakulteter. På RUC ser vi derfor på den centrale fordeling mellem insti-
tutter og på CBS på den centrale fordeling direkte til uddannelserne. På alle universiteter ser
vi på fordelingsprincipperne og deres konsekvenser ud fra budgettet for 2012.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0040.png
32
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
57. Forskningsmiljøer, forskere og forskningsmidler udgør væsentlige rammebetingelser for
den forskningsbaserede undervisning. Forskning og forskere er således en forudsætning for
forskningsbaseret undervisning, og vi ser derfor i det følgende på universiteternes bevillinger
til både uddannelse og forskning. Da universiteterne fordeler midler til fakulteter og institutter
forskelligt – alt efter om der er tale om uddannelsesmidler eller forskningsmidler – analyse-
rer vi disse midler hver for sig.
Universiteternes fordeling af uddannelsesmidler
58. Alle universiteter fordeler deres uddannelsesindtægter mellem fakulteterne efter samme
principper, som de modtager dem, dvs. afhængigt af studieaktivitet (beståede eksaminer) og
uddannelsens takst. Det betyder, at fakulteterne på fx AAU automatisk får de tilskud til hel-
tids- og deltidsuddannelse og den færdiggørelsesbonus, deres studerende har optjent til uni-
versitetet. Kun CBS, som primært har takst 1-uddannelser, fordeler sine indtægter efter ud-
dannelsernes niveau (bachelor eller kandidat) og særlige behov.
Alle universiteter fradrager en del af uddannelsesindtægterne, inden de viderefordeles til fa-
kulteterne. Denne ”beskatning” skal bidrage til at dække universitetets udgifter til centrale
formål, fx bygningsdrift og administration. Universiteterne beskatter uddannelsesindtægter-
ne forskelligt, men generelt med en fast procentdel uafhængigt af fx takstforskelle mellem
uddannelser.
59. Fakulteterne viderefordeler deres uddannelsesindtægter til institutterne efter optjenings-
og beskatningsprincipper, der svarer til universiteternes centrale fordeling, dvs. efter studie-
aktivitet og takst. Institutterne får således de midler, deres studerende har udløst til universi-
tetet, men fakulteterne fradrager dog også undervejs midler til fx administration. Det gælder
dog ikke for KU SUND, hvor fakultetet og ikke institutterne prioriterer og fordeler mellem ud-
dannelser. Automatikken i fordelingen af uddannelsesindtægterne betyder, at institutterne
får en fast procentdel (typisk 60-65 %) af de uddannelsesmidler, som instituttets studeren-
de har udløst til universitetet.
For fakulteter og institutter bliver uddannelsesindtægterne derfor automatisk større eller min-
dre, i takt med at studenteroptaget eller de studerendes studieeffektivitet ændrer sig – på
samme måde, som det sker for universitetets samlede uddannelsesindtægt. Fakulteter og
institutter har derfor økonomisk incitament til at øge optaget og forbedre studieeffektiviteten,
men ikke til at forbedre forskerdækningen eller antallet af timer.
Automatikken medfører, at de betydelige takstforskelle mellem hovedområderne videreføres
til fakulteter og institutter på alle universiteter. Da fakulteterne og institutterne typisk har be-
slægtede uddannelser i samme takstgruppe, er deres muligheder for at prioritere økonomisk
mellem uddannelserne ringere, end hvis prioriteringen var foregået på universitetsniveau. I
boks 7 viser vi, hvilken betydning disse principper for fordeling af uddannelsesindtægter har
haft for fordelingen af de ekstra midler i takstløftet.
Beskatningsprocent
På 3 fakulteter har vi
kunnet beregne, hvor
stor en andel af univer-
sitetets uddannelses-
indtægter, der fradra-
ges som beskatning,
før uddannelsesmidler-
ne når ud til de institut-
ter, der afholder de di-
rekte udgifter til under-
visning og uddannelse.
På KU HUM, SDU
HUM og AAU SAMF
har universitet og fakul-
tet samlet set fradraget
35-40 % i 2012 til brug
for centrale formål og
fakultetsformål, fx byg-
ningsdrift og admini-
stration.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0041.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
33
BOKS 7. KONSEKVENS AF FORDELING AF UDDANNELSESMIDLER FOR ØKONOMIEN I
TAKSTFORHØJELSEN
Generelt har universiteterne fordelt de ekstra midler som følge af takstforhøjelsen efter deres almin-
delige modeller for fordeling af uddannelsesmidler. De ekstra midler er således automatisk blevet
fordelt til de fakulteter og institutter, der har optjent dem. Midlerne er blevet beskattet undervejs på
samme måde, som det sker for de øvrige uddannelsesmidler. Eneste undtagelse er CBS, som bl.a.
har afsat puljer til særlige initiativer og beskattet midlerne med en lavere procentsats end andre ud-
dannelsesmidler.
SDU forventer fx i 2012 at få i alt 9,7 mio. kr. mere i uddannelsestilskud til deres humanistiske uddan-
nelser, end universitetet ville have fået uden takstløftet. Heraf forventer SDU HUM at fordele 6,2 mio.
kr. til uddannelserne og 3,5 mio. kr. til fakultetet og til universitetet centralt. Det betyder, at institutter-
ne får 3.185 kr. af de ekstra 5.000 kr. pr. studerende i takstløft. På SDU HUM svarer det til, at 64 %
af midlerne går til institutterne.
Samlet set er hovedparten af de ekstra midler i takstforhøjelsen altså kommet ud til fakulteter og in-
stitutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere og bedre forskningsbase-
ret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Universiteternes fordeling af forskningsmidler
60. Universiteternes måde at fordele forskningsmidler på varierer meget, og de enkelte uni-
versiteters budgetmodeller er komplekse. Der er dog nogle gennemgående træk. Universi-
teterne fordeler således i vid udstrækning forskningsmidlerne til fakulteterne efter principper,
der ligner den måde, som Uddannelsesministeriet fordeler forskningsmidlerne mellem uni-
versiteterne på. Fx fordeler universiteterne ligesom ministeriet i udstrakt grad forskningsmid-
lerne efter historik og med kobling til ph.d.-produktionen. Universiteterne fordeler kun i be-
grænset omfang forskningsmidler til fakulteterne med fokus på uddannelsesformål.
KU, AU og SDU fordeler hovedsageligt forskningsmidler på baggrund af øremærkninger,
herunder til ph.d.-området, og efter historik. Historik anvendes bl.a. som fordelingsmeka-
nisme med henvisning til kontinuitet og til, at der på tidligere års finanslove har været øre-
mærket midler til bestemte formål, og at disse formål stadig eksisterer, selv om øremærk-
ningerne ikke længere figurerer på finansloven. KU og AU fordeler kun i begrænset omfang
forskningsmidler med direkte kobling til uddannelsesformål. SDU fordeler de nye forsknings-
midler ligeligt mellem fakulteterne, og universitetet anvender desuden forskningsmidler, hvor
der af hensyn til uddannelserne er behov for fx at opbygge eller udbygge forskningsmiljøer.
AAU fordeler forskningsmidler til fakulteterne efter en modificeret udgave af 45-20-25-10-
modellen, hvor fordelingen afhænger af ph.d.-produktion, publikationspoint, ekstern indtje-
ning og antallet af aktive forskere. Sidstnævnte bestemmer fordelingen af ca. 40 % af forsk-
ningsmidlerne, idet universitetet giver fakulteterne tilskud til det antal publiceringsaktive for-
skere, de har ansat. Fakulteter og institutter får på denne måde fra centralt hold tilskud til så
stor en del af forskernes løn, at det ikke er dyrere for dem at anvende forskere til undervis-
ning end de ellers noget billigere eksterne undervisere. Universitetet kombinerer i 2011 og
2012 modellen med en investeringsstrategi på de humanistiske og samfundsvidenskabeli-
ge fakulteter, som har en forskerdækning af undervisningen under målet på 85 %. Dermed
bidrager AAU’s økonomiske prioriteringer til at sikre større ensartethed i fakulteternes økono-
miske rammebetingelser for at levere forskningsbaseret undervisning.
De 2 øvrige universiteter (RUC og CBS) skiller sig ud. CBS prioriterer forskningsmidler fra
centralt hold og deler herefter ud til institutter og centre, mens RUC i 2012 har fastsat en
samlet omkostningsramme for institutterne og ikke har fordelt forskningsmidler til institutter-
ne.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0042.png
34
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Fordeling af uddannelses- og forskningsmidler mellem fakulteter på 4 universiteter
61. Universiteternes måde at fordele forskningsmidler på er kompleks og svær at sammen-
ligne. Vi har derfor valgt at sammenligne den interne fordeling af forskningsmidler for at se,
hvordan universiteterne i praksis fordeler forskningsmidler mellem de faglige hovedområder.
Dette kan vi gøre på KU, SDU, AU og AAU, da disse universiteter har flere faglige hoved-
områder og har fakulteter, der svarer til disse hovedområder.
For at kunne sammenligne fakulteternes rammebetingelser for den forskningsbaserede un-
dervisning har vi valgt at sætte fakulteternes indtægter i forhold til antallet af årsstuderende
og sammenligne den relative fordeling af uddannelses- og forskningsmidler pr. studerende.
Selv om universiteternes data ikke er fuldstændigt sammenlignelige, kan den relative forde-
ling give en solid pejling af forskellene mellem fakulteterne. Sammenligningen fremgår af fi-
gur 8A og 8B, hvor vi har indekseret fakulteternes indtægter til henholdsvis uddannelse og
summen af indtægter til uddannelse og forskning ud fra det samfundsvidenskabelige hoved-
område, som har værdien 100.
Figur 8A og 8B. Relativ fordeling af midler mellem fakulteter på 4 universiteter i 2012 (indekseret, SAMF = 100)
A. Kun uddannelsesmidler
B. Uddannelses- og forskningsmidler fra finansloven
250
200
150
600
500
400
300
100
200
50
0
KU
SAMF
HUM
100
0
AU
NAT/TEK
AAU
SUND
SDU
KU
AU
AAU
SDU
Note: Figuren illustrerer den relative fordeling af uddannelses- og forskningsmidlerne (basistilskud inkl. midler til øvrige formål ekskl. myn-
dighedsbetjening) mellem fakulteterne på hvert universitet, idet vi har givet det samfundsvidenskabelige fakultet værdien 100 og be-
regnet de øvrige ud fra forholdet til de samfundsvidenskabelige fakulteters midler til uddannelse og forskning. KU har mere end
4 fakulteter, og vi har derfor for sammenlignelighedens skyld slået data sammen vedrørende henholdsvis det juridiske og sam-
fundsvidenskabelige fakultet, det humanistiske og teologiske fakultet, det naturvidenskabelige fakultet og LIFE samt det sundheds-
videnskabelige og farmaceutiske fakultet.
Figur 8A viser, at der på alle 4 universiteter er ca. dobbelt så mange uddannelsesmidler pr.
studerende på de naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige
fakulteter som på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Det skyldes, at
de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter primært har takst 1-uddannelser, og
takst 1 er ca. halvt så høj som takst 3. Det varierer, hvor mange takst 2-uddannelser univer-
siteterne har, og det kan forklare forskelle i uddannelsestilskuddet både mellem de humani-
stiske og samfundsvidenskabelige fakulteter og mellem fakulteterne internt.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0043.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
35
I figur 8B ser vi på summen af uddannelses- og forskningsmidler pr. studerende. Som det
fremgår af figuren, øges forskellene mellem fakulteternes økonomiske rammer betragteligt,
når også forskningsmidlerne inddrages i analysen. På alle universiteter er der størst forskel
mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab. På KU og AU er der de største forskelle mel-
lem på den ene side de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter og på den an-
den side de naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige fakul-
teter. Således er der på KU og AU henholdsvis næsten 4 og 5 gange så mange midler til rå-
dighed på naturvidenskab som på samfundsvidenskab. Forskellene forstærkes i mindre grad
på SDU, hvor der er knap 3 gange så mange midler til rådighed på naturvidenskab/teknisk
videnskab som på samfundsvidenskab, og mindst på AAU, hvor forskellen er 1:2.
62. Der kan være mange grunde til, at universiteterne ikke fordeler deres midler ligeligt mel-
lem de enkelte fakulteter. Fx kan omkostningerne ved laboratoriebaseret forskning og ud-
dannelse, hvor der skal bruges udstyr og teknisk personale, være større end områder, hvor
man ikke bruger laboratorier. Dertil kommer, at universiteterne i vid udstrækning satser forsk-
ningsmæssigt på naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab – i tråd med
de politiske signaler fra bl.a. ph.d.-satsningens fokus på disse områder. Der har gennem de
senere år været meget stort politisk fokus på forskning, og det kan derfor give god mening,
når universiteterne understøtter udvalgte forskningsmiljøer med basismidler.
Vi kan dog samtidig konstatere, at forskellene i såvel uddannelsesmidler som forsknings-
midler giver meget uens betingelser for at levere forskningsbaseret undervisning på de fag-
lige hovedområder. Dette gælder især på de største universiteter.
I boks 8 viser vi, hvilken betydning universiteternes fordeling af forskningsmidler har haft
for fakulteternes samlede indtægter efter takstforhøjelsen.
Hovedområdeforskel-
le på RUC
RUC har ikke fakulte-
ter, men institutter.
Sammenligner vi ind-
tægtsfordelingerne
mellem institutterne på
RUC, viser det sig, at
det naturvidenskabeli-
ge institut (NSM) får 4
gange så mange ud-
dannelses- og forsk-
ningsmidler som de
øvrige institutter, der
dækker humanistiske
og samfundsviden-
skabelige områder.
BOKS 9. KONSEKVENS AF FORSKNINGSMIDLERNES FORDELING FOR ØKONOMIEN I
TAKSTFORHØJELSEN
Alle universiteter og fakulteter med takst 1-uddannelser har haft en stigning i uddannelsesindtægter
pr. studerende som følge af takstløftet, jf. kap. II. Flere fakulteter har dog en opfattelse af, at de ikke
har fået flere midler, selv om uddannelsestilskuddet har været stigende. Det kan skyldes, at 2 fakul-
teter i vores undersøgelse (KU HUM og SDU HUM) har haft stort set uændrede indtægter pr. stude-
rende fra 2009 til 2012 og ét universitet (CBS) har haft faldende indtægter pr. studerende, når vi ser
på både uddannelsesmidler og forskningsmidler. Dette skyldes, at alle 3 har fået flere studerende, og
at forskningsmidlerne ikke er steget tilsvarende.
Universiteternes økonomiske rammebetingelser
63. I de forrige afsnit har vi set på universiteternes interne fordeling af midler. I dette afsnit
ser vi på de overordnede rammebetingelser for universiteterne i form af fordeling af finans-
lovsmidler mellem universiteterne.
64. Universiteterne er meget forskellige i forhold til størrelse og opgaver, jf. kap. II, og har
meget forskellige økonomiske rammebetingelser. Dette fremgår af tabel 12, som viser uni-
versiteternes indtægter til uddannelse og forskning i 2012 divideret med antal årsstuderen-
de på heltidsuddannelserne.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0044.png
36
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Tabel 12. Uddannelsestilskud og basistilskud pr. årsstuderende i 2012
(1.000 kr.)
Basistilskud, herunder forskning
Uddannelsestilskud
Tilskud til uddannelse og forskning i alt
KU
134
80
214
AU
91
72
163
SDU
92
94
186
AAU
66
84
150
CBS
30
57
86
RUC
54
67
121
Note:
Basistilskud
indeholder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige formål.
Uddannelsestilskud
indeholder også øvrige uddannelsestilskud. Kolonnesum er ikke lig tilskud i alt på grund af afrunding.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finansloven for 2012.
Tabel 12 viser, at det gennemsnitlige uddannelsestilskud varierer fra 57.000 pr. årsstude-
rende på CBS til 94.000 kr. på SDU. Variationerne skyldes takstforskellene og dermed det
enkelte universitets portefølje af uddannelser i de 3 takstgrupper. Fx har CBS kun takst 1-
uddannelser, mens SDU har mange takst 3-uddannelser.
Basistilskuddet varierer også meget mellem universiteterne. Således får CBS det laveste
basistilskud med 30.000 kr. pr. årsstuderende. Til sammenligning får KU 134.000 kr., og AU
og SDU får henholdsvis 91.000 kr. og 92.000 kr. pr. årsstuderende.
Ser vi på det samlede tilskud til uddannelse og forskning, giver det markante forskelle mel-
lem universiteterne. Størst er forskellen mellem KU og CBS, idet CBS’ samlede tilskud til ud-
dannelse og forskning pr. studerende kun udgør 40 % af det tilsvarende tilskud på KU.
Det skal hertil bemærkes, at universiteternes opgaver – især på forskningsområdet – ikke er
helt sammenlignelige, at en del af basistilskuddet gives til specifikke formål, jf. kap. II, og at
universiteternes forhold vedrørende fx bygninger varierer. Universiteternes indtægtsgrund-
lag skaber dog rammerne for uddannelse og undervisning og for universiteternes mulighe-
der for at foretage prioriteringer.
C.
Opsamling – de enkelte universiteters styring og prioriteringer
65. Vores undersøgelse af de enkelte universiteters styring og prioriteringer i forhold til den
forskningsbaserede undervisning har vist følgende:
Der er en vis – men ikke helt entydig – sammenhæng mellem, hvordan universiteterne
styrer og prioriterer, og antallet af undervisningstimer på humaniora og forskerdækningen
af undervisningen på samfundsvidenskab. Fx er forskerdækningen lav på KU SAMF, som
ikke har centrale mål for forskerdækningen, men høj på AAU SAMF, som har centrale
mål. Timetallet er højest på SDU HUM, der som det eneste fakultet har en norm for time-
tallet.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0045.png
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
37
Universiteternes prioriteringer og den forskningsbaserede undervisning
66. I dette afsnit samler vi op på de enkelte universiteters styring og prioriteringer på centralt
niveau. Sammenfatningen fremgår af tabel 13. Vi har i tabellen også tilføjet de gennemsnit-
lige timetal på de humanistiske uddannelser på hvert universitet og den gennemsnitlige for-
skerdækning på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Disse områder har henholdsvis
de laveste timetal og den laveste forskerdækning, jf. kap. III.
Tabel 13. Oversigt over universiteternes centrale styring af undervisningsudbuddet og undervisningsudbuddet på de
humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser
Styringsgrundlag
Normer/mål
Data
Indtægtsgrundlag
Forskelle
mellem hovedområder
SAMF:NAT
1:4
1:5
1:3
1:2
-
1:4
Undervisningsudbud
Timer pr. uge i
gennemsnit
på humaniora
Bachelor
9
9
12
7
9
6
Kandidat
5
5
6
5
5
5
42 %
60 %
65 %
69 %
56 %
69 %
Forskerdækning
på samfunds-
videnskab i 2010
TF
KU
AU
SDU
AAU
CBS
RUC






TFO






Note: Styringsgrundlag svarer til tabel 10 og 11.
T = timer
F = forskerdækning
O = omkostninger
Forskelle i indtægtsgrundlag svarer til figur 7. Timer pr. uge er beregnet som et vægtet gennemsnit af resultaterne af
Rigsrevisionens undersøgelse og Uddannelsesministeriets undersøgelse. Forskerdækning på samfundsvidenskab
svarer til tabel 6.
Som det fremgår af tabel 13, har KU på centralt niveau mål for timetallet. Målet er fra 2012
og har derfor endnu ikke haft effekt på timetallet på humaniora, som er lavt. KU har ingen
normer eller mål for forskerdækningen, som er meget lav på det samfundsvidenskabelige
hovedområde. Universitetet indsamler ad hoc-data om timetal og forskerdækning, men ved
ikke, hvad uddannelserne koster. På KU har det naturvidenskabelige hovedområde 4 gange
så mange indtægter pr. studerende som det samfundsvidenskabelige.
AU ligner KU. Dog har universitetet ikke centrale mål for timetallet, men indsamler systema-
tisk viden om de studerendes deltagelse i undervisningen. Også på AU er der store forskel-
le i rammebetingelserne på samfundsvidenskab sammenlignet med naturvidenskab (1:5).
Forskerdækningen af undervisningen på AU SAMF er højere end på KU SAMF, mens time-
tallet på humaniora er lige så lavt som på KU.
SDU har det højeste ugentlige timetal på humaniora – særligt på bacheloruddannelserne.
Det kan skyldes, at SDU HUM som det eneste fakultet har en norm for timetallet. På centralt
niveau har universitetet dog hverken mål for timetallet eller forskerdækningen, men forsker-
dækningen på samfundsvidenskab er med 65 % i den højere ende af spektret. Forskellene
i de økonomiske rammebetingelser mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab/teknisk
videnskab er 1:3, dvs. mindre end på AU og KU.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0046.png
38
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
RUC og AAU har ingen mål for timetallet og tilbyder de studerende på de humanistiske bac-
heloruddannelser færrest undervisningstimer. På samfundsvidenskab på AAU og RUC er
forskerdækningen af undervisningen højere end på de øvrige universiteter. Dette kan hæn-
ge sammen med det meget lave timetal, men også at disse universiteter har mål for forsker-
dækningen – om end det kun er en tommelfingerregel på RUC. Hverken RUC eller AAU har
viden om timetal, eller hvad deres uddannelser koster. På RUC er forskellen på rammebe-
tingelserne mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab/teknisk videnskab 1:4, mens for-
skellen på AAU kun er 1:2.
CBS indsamler systematisk data og ved i sammenligning med de øvrige universiteter meget
om sine uddannelser. Universitetet har et mål om at øge forskerdækningen, men ikke time-
tallet, som på de humanistiske uddannelser er på samme niveau som på KU og AU. Forsker-
dækningen på de samfundsvidenskabelige uddannelser er lav.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0047.png
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
39
V. Uddannelsesministeriets opgaver i forhold til
den forskningsbaserede undervisning
Uddannelsesministeriet sikrer ikke via akkreditering, at de studerende får et minimum
af undervisning på universitetsuddannelserne. Antallet af undervisningstimer indgår
ikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannel-
ser med under 3 undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkredi-
tering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,
da der ved akkrediteringen stilles forskellige krav til forskerdækning af undervisnin-
gen, alt efter hvilket hovedområde uddannelserne hører til. Minimumskravet for for-
skerdækning er højest for naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige uddannelser
med 84 % og lavest for samfundsvidenskabelige uddannelser med 55 %. Da mini-
mumskravene ikke er absolutte, kan der dog akkrediteres uddannelser med lavere
forskerdækning. Rigsrevisionen vurderer, at minimumskravet til de samfundsviden-
skabelige uddannelser er lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne i
udstrakt grad skal varetages af forskere.
Uddannelsesministeriet følger ikke med i det generelle niveau for den forskningsba-
serede undervisning på universitetsuddannelserne, og ministeriet har ikke opgørel-
ser over antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisningen på
uddannelsesniveau. Dertil kommer, at de data, der anvendes i akkrediteringen, ikke
altid er pålidelige, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse har betydning for akkredi-
teringernes kvalitet. Selv om Folketinget har udlagt opgaven med at kvalitetssikre
forskningsbaseret undervisning til ACE Denmark, er det Rigsrevisionens opfattelse,
at ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediterin-
gen.
Efter Rigsrevisionens opfattelse er det væsentligt, at Uddannelsesministeriet aktivt
udvikler og anvender information om den forskningsbaserede undervisning, hvis mi-
nisteriet skal kunne indkredse problemområder og sikre niveauet for undervisningen.
Derved kan ministeriet omsætte den viden, der eksisterer, til brug for administrative
eller politiske beslutninger på området.
Uddannelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen
i, at det er vigtigt at få mere viden om den undervisning, som universiteterne leverer.
67. I dette kapitel undersøger vi, om Uddannelsesministeriet via akkreditering af universi-
tetsuddannelserne sikrer, at universiteterne tilbyder de studerende forskningsbaseret under-
visning på alle uddannelser. Vi ser også på, om ministeriet har data om den forskningsba-
serede undervisning, så det er muligt at følge op på niveauet for undervisningen på uddan-
nelserne, bl.a. i forbindelse med akkreditering.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0048.png
40
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
A.
Akkrediteringens fokus på forskningsbaseret undervisning
Akkrediteringsinstitu-
tionen
er en uafhæn-
gig institution under
Uddannelsesministeri-
et, der består af et ak-
krediteringsråd og en
faglig operatør, ACE
Denmark.
Akkrediteringsrådet
træffer den endelige
afgørelse om akkredi-
tering af universitets-
uddannelser baseret
på faglige vurderinger
fra ACE Denmark.
Det er Akkrediterings-
rådet, der fører fagligt
tilsyn med ACE Den-
mark.
68. Vores undersøgelse af, om akkrediteringen sikrer, at de studerende tilbydes forsknings-
baseret undervisning på alle uddannelser, har vist følgende:
I akkrediteringsbekendtgørelsen er der ikke krav om, hvor mange undervisningstimer de
studerende skal tilbydes på uddannelserne, mens der er et krav om, at de studerende i
udstrakt grad undervises af aktive forskere.
ACE Denmark vurderer, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere i
forhold til hovedområdets landsgennemsnit for forskerdækningen af undervisningen. ACE
Denmark stiller dermed forskellige krav til forskerdækningen af undervisningen på tværs
af hovedområderne. Således er minimumskravene for forskerdækningen af undervisnin-
gen 84 % på naturvidenskab/teknisk videnskab og 55 % på samfundsvidenskab. Mini-
mumskravene er ikke absolutte, og ACE Denmark kan akkreditere fx samfundsvidenska-
belige uddannelser med lavere forskerdækning end 55 %.
Krav til den forskningsbaserede undervisning
69. I dette afsnit undersøger vi, om Uddannelsesministeriet via akkreditering af universitets-
uddannelserne sikrer, at universiteterne udbyder forskningsbaseret undervisning på alle ud-
dannelser.
70. ACE Denmark akkrediterer universitetsuddannelser ud fra akkrediteringsbekendtgørel-
sen og foretager her en vurdering af, om uddannelserne lever op til centralt fastsatte kriteri-
er for kvalitet og relevans – herunder også om uddannelsen er forskningsbaseret. ACE Den-
mark foretager vurderingen ved hjælp af paneler med faglige eksperter, og på denne måde
skal ACE Denmark sikre, at universitetsuddannelserne lever op til nogle minimumsstandar-
der.
I akkrediteringsbekendtgørelsen er undervisningen en del af vurderingen af, om uddannel-
sen er forskningsbaseret, jf. boks 9.
BOKS 9. FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE IFØLGE AKKREDITERINGSBEKENDT-
GØRELSEN
Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning
inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mel-
lem forskning og praksis.
Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere.
De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere.
Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø.
Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forsk-
ningsindikatorer.
Kilde: Akkrediteringsbekendtgørelsen.
ACE Denmark undersøger undervisningen på universiteterne ved at se på, om de studeren-
de i udstrakt grad undervises af forskere (rød markering). ACE Denmark ser her også på for-
holdet mellem studerende og forskere på uddannelsen. Vores undersøgelse har dog vist, at
forholdet mellem forskere og studerende tillægges mindre vægt i akkrediteringerne. Der er
ikke i akkrediteringsbekendtgørelsen nogen kriterier eller vurderingspunkter for antallet af
undervisningstimer.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0049.png
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
41
71. Vi ser i det følgende på, om ACE Denmark stiller ens krav til uddannelserne om, hvor
meget af undervisningen forskere skal varetage. I den forbindelse undersøger vi, hvordan
ACE Denmark i praksis vurderer, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive for-
skere.
ACE Denmarks praksis for vurdering
72. ACE Denmark vurderer ikke antallet af undervisningstimer på uddannelserne, og vores
spørgeskemaundersøgelse har vist, at ACE Denmark har akkrediteret kandidatuddannelser,
som har under 3 timer pr. uge i gennemsnit.
73. Med hensyn til forskerdækningen af undervisningen har ACE Denmark i sin akkredite-
ringsvejledning ikke formuleret et absolut minimumskrav, som modsvarer bekendtgørelsens
krav om, at de studerende i udstrakt grad undervises af forskere på alle uddannelser. I stedet
opererer ACE Denmark med, at alle uddannelser inden for et hovedområde som udgangs-
punkt skal have en forskerdækning af undervisningen på landsgennemsnittet for hovedom-
rådet fratrukket 25 %. Hvis uddannelsen har en forskerdækning, der ligger mere end 25 %
under hovedområdegennemsnittet, skal universitetet redegøre nærmere for, hvorfor det for-
holder sig sådan. Tabel 14 viser forskerdækningen af undervisningen på hovedområderne
i 2010 og ACE Denmarks minimumskrav, som er landsgennemsnittet for forskerdækningen
fratrukket 25 %.
Tabel 14. Forskerdækningen på hovedområderne i 2010 og ACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningen
HUM
Gennemsnitlig forskerdækning
ACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningen
75 %
69 %
SAMF
62 %
55 %
NAT/TEK
87 %
84 %
SUND
64 %
57 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra ACE Denmark, 2011.
Tabel 14 viser, at gennemsnittet for forskerdækningen af undervisningen i 2010 er 87 % på
naturvidenskab/teknisk videnskab, 75 % på humaniora, 64 % på sundhedsvidenskab og
62 % på samfundsvidenskab. Når vi ser på hovedområdegennemsnittet fratrukket 25 %, er
ACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningen på 84 % på naturvidenskab/teknisk vi-
denskab, 69 % på humaniora, 57 % på sundhedsvidenskab og 55 % på samfundsviden-
skab.
ACE Denmark accepterer dermed som udgangspunkt et spænd på forskerdækningen af
undervisningen på ca. 30 procentpoint mellem naturvidenskab/teknisk videnskab og sam-
fundsvidenskab. Herved er minimumskravet på samfundsvidenskab, at forskere skal vare-
tage lige over halvdelen af undervisningen. Da minimumskravet ikke er absolut, har vi i vo-
res undersøgelse set eksempler på akkrediterede uddannelser, der i 2011 har en forsker-
dækning på helt ned til 30 %.
ACE Denmark har oplyst, at de kvantitative indikatorer er udgangspunktet for vurderingen.
Universiteternes eventuelle forklaring på tallene og ACE Denmarks besøg på universiteter-
ne indgår også i vurderingen, herunder de studerendes oplevelse af den forskningsbasere-
de undervisning. ACE Denmark tillægger dermed både kvantitative indikatorer og kvalitati-
ve forklaringer vægt i vurderingen af, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive
forskere.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0050.png
42
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Vores gennemgang af en række akkrediteringsrapporter viser dog, at den kvantitative indi-
kator – forskerdækningen af undervisningen – fremstår meget vægtig i ACE Denmarks vur-
dering af, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Dermed bruger
ACE Denmark i vid udstrækning en kvantitativ minimumsstandard for forskerdækningen,
som varierer mellem hovedområderne.
Information til Uddannelsesministeriet om undervisningen
74. Da Folketinget har udlagt opgaven med den eksterne kvalitetssikring af universitetsud-
dannelserne til ACE Denmark, har vi set på, hvilke tilbagemeldinger Uddannelsesministeriet
får om kvaliteten af uddannelserne, herunder den forskningsbaserede undervisning.
75. Akkrediteringerne er Uddannelsesministeriets primære kilde til information om forsk-
ningsbaseringen af universitetsuddannelserne. ACE Denmark informerer ministeriet om alle
afgørelser om akkreditering, da afgørelserne har betydning for, om universiteterne kan få
uddannelsestilskud til den pågældende uddannelse.
På nuværende tidspunkt er ca. 40 % af de eksisterende bachelor- og kandidatuddannelser
akkrediteret, så der foreligger vurderinger af knap halvdelen af universiteternes uddannel-
ser. Da det er akkrediteringer af enkeltuddannelser, er der behov for at samle viden på tværs
af akkrediteringerne for at have et samlet billede af kvaliteten og relevansen af de danske
uddannelser, herunder kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.
ACE Denmark har i sommeren 2012 offentliggjort den første tværgående opsamlende ana-
lyse af forskningsbaseringen i uddannelserne. Rapporten er baseret på de ca. 200 uddan-
nelser, der er akkrediteret efter den gældende akkrediteringsbekendtgørelse, og analysen
er det første tiltag til at samle viden om uddannelserne baseret på akkrediteringerne.
Ministeriet har hidtil ikke foretaget opsamlinger eller analyser, hvor det generelle niveau for
den forskningsbaserede undervisning er blevet undersøgt. Ministeriet er dog ved at gennem-
føre en opfølgning på takstforhøjelsen, hvor 115 humanistiske og samfundsvidenskabelige
uddannelser indgår, jf. kap. III.
B.
Kvaliteten af data for forskningsbaseret undervisning
76. Vores undersøgelse af kvaliteten af data for den forskningsbaserede undervisning har
vist følgende:
Der eksisterer ikke systematiske optællinger af antallet af undervisningstimer på univer-
sitetsuddannelserne. De data om forskerdækningen, som universiteterne generelt kun
opgør i forbindelse med akkrediteringerne af enkeltuddannelser, er ikke altid pålidelige.
Forskerdækningen opgøres forskelligt, fordi der ikke eksisterer udtømmende definitioner,
og fordi opgørelserne ikke er systemunderstøttet.
Dataenes svingende kvalitet har både betydning for kvaliteten af akkrediteringerne og
Uddannelsesministeriets mulighed for at følge niveauet for den forskningsbaserede un-
dervisning på universitetsuddannelserne.
I forbindelse med opfølgningen på takstforhøjelsen i 2010 er det blevet klart for Uddan-
nelsesministeriet, at der er problemer med data. Ministeriet nedsætter i 2012 en arbejds-
gruppe, der skal udvikle definitioner for bl.a. antal undervisningstimer. I øvrigt vil ministe-
riet etablere et datavarehus, som skal gøre det lettere at få adgang til kvalitetssikrede
data på tværs af universiteterne.
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0051.png
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
43
Data for den forskningsbaserede undervisning
77. Vi har undersøgt, om de opgørelser, ACE Denmark anvender i forbindelse med akkredi-
tering, er pålidelige.
78. ACE Denmark benytter i behandlingen af akkrediteringsansøgningerne universiteternes
egne opgørelser af forskerdækningen af undervisningen og antal forskere pr. studerende på
uddannelsesniveau. Universiteternes opgørelser er på de fleste universiteter og fakulteter
ikke systemunderstøttet og optælles fra gang til gang. Data opgøres således ikke systema-
tisk, men ad hoc i forbindelse med akkreditering. Dette giver betydelige udfordringer for da-
takvaliteten.
Dertil kommer, at der heller ikke er udtømmende definitioner af, hvordan forskerdækningen
på uddannelsesniveau skal opgøres, og der er derfor risiko for, at de data, der anvendes ved
akkreditering, hverken er sammenlignelige på tværs af universiteter eller uddannelser. Så-
ledes kan der være forskellig praksis fra gang til gang selv inden for samme universitetet,
samme fakultet, samme institut og endda inden for samme uddannelse, når uddannelsen
skal genakkrediteres.
ACE Denmark tager i vurderingen hensyn til problemer med datamaterialet, hvis de bliver
opmærksomme herpå. ACE Denmark har over for Rigsrevisionen bemærket, at de i forbin-
delse med sagsbehandlingen i flere tilfælde har set, at der i data er afvigelser i form af, hvor-
dan fx et årsværk defineres, og hvad der ligger i begrebet undervisning. ACE Denmark ef-
terspørger i sådanne tilfælde nye opgørelser fra universiteterne, men foretager ikke syste-
matisk kvalitetssikring af universiteternes opgørelser.
ACE Denmark anvender data fra Danske Universiteter til at beregne minimumskravet til for-
skerdækningen af undervisningen. Men også disse data er upræcise vedrørende årsværk
allokeret til uddannelse fordelt på forskere og eksterne undervisere på de forskellige hoved-
områder. Universiteterne fordeler deres årsværk på fx undervisning og forskning ud fra for-
delingsnøgler og ikke ud fra tidsregistreringer. Vi er i forbindelse med denne undersøgelse
stødt på fejlregistreringer, som kan påvirke gennemsnittene på hovedområderne og dermed
ACE Denmarks minimumsstandarder.
79. Også indberetningerne til Uddannelsesministeriet om opfølgningen på takstforhøjelsen
kan tyde på, at opgørelsesmetoderne varierer. Her har ministeriet brugt de samme definitio-
ner for forskerdækningen, som ACE Denmark anvender. I forbindelse med gennemgangen
af disse indberetninger har Rigsrevisionen konstateret, at tallene kan være meget svære at
gennemskue og sammenligne, og at problemerne i vid udstrækning er de samme, som ACE
Denmark støder på. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i efteråret 2012 vil nedsætte en ar-
bejdsgruppe, der skal analysere mulige indikatorer for omfanget af undervisningen.
80. I øvrigt har Finansudvalget den 7. juni 2012 ved aktstykke nr. 100 tiltrådt, at Uddannel-
sesministeriet opretter en institution ”Uddannelsesministeriets it”, som bl.a. skal etablere
grundlaget for et centralt datavarehus for uddannelsesinstitutionerne, så der kan gennem-
føres analyser på tværs af en række administrative it-systemer. Ifølge ministeriet er fokus i
datavarehusstrategien hurtigere tilgængelige data om helt centrale indikatorer, som samtidig
er kvalitetssikrede.
Rigsrevisionen, den 22. august 2012
Lone Strøm
/Inge Laustsen
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0052.png
44
ORDLISTE
Bilag 1. Ordliste
Akkreditering
En vurdering af, om en uddannelse opfylder centralt fastlagte kriterier for relevans og
kvalitet.
Det er et krav, at danske universitetsuddannelser er akkrediteret for at kunne modtage
midler fra staten.
Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannel-
sers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannel-
ser.
En uafhængig institution under Uddannelsesministeriet, der består af et akkrediterings-
råd og en faglig operatør, ACE Denmark.
Akkrediteringsrådet træffer den endelige afgørelse om akkreditering af universitetsud-
dannelser baseret på faglige vurderinger fra ACE Denmark.
Det er Akkrediteringsrådet, der fører fagligt tilsyn med ACE Denmark.
Akkrediteringsbekendtgørelsen
Akkrediteringsinstitutionen
Bachelor- og kandidatuddan-
nelser
Basistilskud
Forskningsbaserede uddannelser, som universiteterne udbyder. En bacheloruddannel-
ser er 3-årig (180 ECTS-point), og en kandidatuddannelse er 2-årig (120 ECTS-point).
Universiteterne modtager basistilskud over finansloven, hvor det gives som en ramme-
bevilling, der bl.a. skal dække universitetets forskningsaktiviteter og uddannelse af
ph.d.-studerende.
Universiteternes sammenslutning.
Udbud af erhvervsrettede forskningsbaserede uddannelser til den voksne befolkning
med delvist statstilskud og deltagerbetaling fastsat af universitetet. Deltidsuddannelser
skal tilrettelægges på deltid, så uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsar-
bejde.
Ét studieår svarer til 60 ECTS-point. ECTS er et mål for arbejdsbelastningen, og 60
ECTS-point svarer i Danmark til en arbejdsbelastning på 1.650 timer om året.
En virksomheds værdi, dvs. aktiver fratrukket forpligtelser.
En stor europæisk spørgeskemaundersøgelse, som ca. 1.650 danske universitetsstu-
derende har deltaget i. De europæiske studerende er bl.a. blevet spurgt om deres øko-
nomi og sociale forhold.
En afdeling på et universitet, der ledes af en dekan. Typisk dækker et fakultet ét eller
2 faglige hovedområder.
Hvor stor en del af undervisningen der varetages af forskere ansat på universitetet.
En række myndighedsopgaver, som universiteterne udfører for forskellige ministerier
(opgaver fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner).
Et tilskud, som universiteterne modtager, når bachelor- og kandidatstuderende bliver
færdige inden for normeret tid (for bacheloruddannelserne normeret tid plus 1 år). I
2012 udgør færdiggørelsesbonussen 10 % af tilskuddet til heltidsuddannelse.
En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse er på henholdsvis 180 og 120
ECTS-point. Et studieår svarer til 60 ECTS-point. 60 ECTS-point er i arbejdsbelast-
ning ca. 1.650 timer, dvs. 37 timer pr. uge i gennemsnit.
En faglig inddeling af uddannelser og forskningsområder. I denne beretning anven-
der vi 5 hovedområder: humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, teknisk
videnskab og sundhedsvidenskab.
En politik for en løbende intern kvalitetssikring af uddannelserne.
Danske Universiteter
Deltidsuddannelser
ECTS (European Credit Trans-
fer System)
Egenkapital
Eurostudent
Fakultet
Forskerdækning af undervis-
ningen
Forskningsbaseret myndigheds-
betjening
Færdiggørelsesbonus
Heltidsuddannelser
Hovedområde
Kvalitetspolitik
Statsrevisorerne beretning SB16/2011 - Bilag 1: Beretning om undervisningen på universiteterne
1151666_0053.png
ORDLISTE
45
Resurseudløsende studerende
Statsforskrivning
Antal resurseudløsende studerende opgøres som det antal studerende, der indgår i
beregningen af årsstuderende, fordi de har bestået én eller flere eksaminer.
I forbindelse med universiteternes overgang til selveje fik de fleste universiteter en
midlertidig sikkerhedsstillelse – en statsforskrivning – i perioden 2007-2011. Begrun-
delsen var, at deres egenkapital var lille i forhold til deres omsætning. Uddannelses-
ministeren blev bemyndiget til at udstede statsforskrivninger for samlet 1 mia. kr.
Midler, der tildeles forskere og/eller virksomheder eller grupper af forskere på bag-
grund af ansøgninger til konkrete forskningsprojekter. Midlerne tildeles af en række
forskellige forskningsråd og fonde.
Tilskudsfinansierede forskningsmidler omfatter både statslige midler på finansloven,
kommunale og regionale midler, EU-midler og andre offentlige midler, som ikke figu-
rerer på finansloven (fx Danmarks Grundforskningsfond).
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Tilskud til heltidsuddannelse, deltidsuddannelse, udvekslingsstuderende, færdiggørel-
sesbonus, småfag, fripladser og stipendier.
En 3-årig aftale mellem universitetet og uddannelsesministeren. I udviklingskontrak-
ten opstilles en række mål, som universiteterne over for ministeren forpligter sig til at
forfølge i kontraktperioden.
Bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 af lov om universiteter.
En årsstuderende opgøres efter bestået eksamensaktivitet, hvor hver årsstuderende
svarer til 1 års gennemført studietid. En årsstuderende er det samme som et studen-
terårsværk (STÅ).
Modellen er blevet gradvist indført i perioden 2010-2012 og omfatter alle nye forsk-
ningsmidler, som fordeles til universiteterne. Modellen går ud på, at:
45 % fordeles efter indtjente uddannelsesbevillinger
20 % fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler
25 % fordeles efter forskningsbibliometri
10 % fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d.er.
Tilskudsfinansierede
forskningsmidler
Uddannelsesministeriet
Uddannelsestilskud
Udviklingskontrakt
Universitetsloven
Årsstuderende
45-20-25-10-modellen