Finansudvalget 2012-13
SB 13 4
Offentligt
1234623_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om indkøb af
sygehusmedicin
April
2013
Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. april 2013
1234623_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)
4. april 2013
RN 402/13
1. I dette notat følger jeg op på sagen om indkøb af sygehusmedicin, som blev indledt med
en beretning i 2012.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Notatet indeholder følgende konklusion:
Jeg finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (herefter Sundhedsministeriet)
på tilfredsstillende vis har redegjort for udviklingen i ministeriets arbejde med fortsat at
sikre styring af medicinudgifterne, bl.a. gennem ministeriets analyse af, hvilke rammer
der kan sikre lavere priser på sygehusmedicin.
Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:
Sundhedsministeriet har inddraget Danske Regioner i forhandlingerne med læge-
middelindustriforeningen (Lif) om en ny prisaftale for indkøb af sygehusmedicin.
Sundhedsministeriet har overvejet forskellige rammer til at sikre lavere priser på
sygehusmedicin, men har sammen med Danske Regioner valgt fortsat at benytte
en prisaftale med Lif som ramme for prisfastsættelsen på sygehusmedicin.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Hvorvidt prisaftalen fungerer efter hensigten. Det vil ske senest medio 2014 i umid-
delbar forlængelse af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lif’s midtvejsdrøf-
telser i tilknytning til prisaftalen.
Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. april 2013
1234623_0003.png
2
I.
Baggrund
Et
referenceprissy-
stem
er et prissystem,
hvor prisen på det en-
kelte produkt bliver
fastsat på baggrund af
priserne i udvalgte
lande. Referencepris-
systemer kan indrettes
på forskellig vis.
2. Jeg afgav i maj 2012 en beretning om indkøb af sygehusmedicin. Beretningen handler om
indkøb af sygehusmedicin i perioden 2007-2011. Beretningen viste, at regionerne afholdt
væsentlige udgifter til sygehusmedicin, og at udgifterne var markant stigende i en årrække.
Sundhedsministeriet fulgte ikke anbefalingen om at tage udgangspunkt i et referenceprissy-
stem fremsat i rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” fra maj 2009, men indgik den 4. juni
2009 i stedet en prisaftale med Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Aftalen skulle reducere
priserne på den sygehusmedicin, der blev leveret af Lif-medlemmer. Ministeriet pegede på,
at årsager til at indgå en prisaftale var usikkerhed i forbindelse med de samlede gevinster af
et referenceprissystem, og at Lif ikke ønskede et sådant system. Rigsrevisionen konstatere-
de i beretningen, at ministeriet ikke tog initiativ til at genforhandle prisaftalen, selv om den
samlede rabat blev væsentligt lavere end forventet.
Beretningen viste videre, at regionerne i 2007 fik en fælles indkøbsorganisation for sygehus-
medicin (Amgros) og dermed etablerede et godt grundlag for at opnå rabatter ved fælles ind-
køb og derved lavest mulige priser. Større indkøbsvolumen forudsatte en ensartet brug af
sygehusmedicin på tværs af landets sygehuse. Regionerne kunne opnå yderligere bespa-
relser ved at sikre en større fremdrift i arbejdet med at standardisere brugen af medicin på
tværs af regionerne. Rigsrevisionen fandt samlet set, at ministeriet og regionerne havde
iværksat initiativer, som bidrog til, at indkøb skete til lavest mulige priser, men at der stadig
var behov for en øget indsats for at opnå lavest mulige priser og derved besparelser på ud-
gifterne til sygehusmedicin. Sundhedsministeriet burde derfor analysere og overveje fremti-
dige rammer, der kunne sikre lavere priser på sygehusmedicin.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de:
at ministeriet indgik en prisaftale med Lif uden at inddrage Danske Regioner, som har
større indsigt i anvendelse og indkøb af medicin
at ministeriet ikke har taget initiativ til at genforhandle prisaftalen med Lif, skønt den for-
ventede rabat ikke fuldt ud er opnået.
Statsrevisorerne konstaterede også, at der fortsat er grundlag for at spare på udgifterne til
sygehusmedicin.
4. Som svar på beretningen afgav sundhedsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i
september 2012. Heri oplyste ministeren, at ministeren havde indhentet udtalelser fra de 5
regionsråd, der erklærede sig enige med Statsrevisorerne i, at der burde ses nærmere på de
fremtidige rammer for priserne på sygehusmedicin, herunder med inddragelse af regionerne.
Ministeren fremhævede, at ministeriet som følge af teksten i økonomiaftalen med regioner-
ne for 2013 fortsat ville have fokus på udgifterne til sygehusmedicin og muligheden for reduk-
tion heraf ved inddragelse af Danske Regioner og Amgros. Det fremgik af økonomiaftalen, at
”det er vigtigt, at der fortsat sikres en styring af medicinudgifterne, lavere priser, og at der er
mere transparens i forhold til, hvilke behandlinger og medicin der tilbydes”. Det fremgik og-
så, at ”der er enighed om i efteråret 2012 at analysere og overveje fremtidige rammer, der
kan sikre lavere priser på sygehusmedicin”.
Sundhedsministeren oplyste videre i sin redegørelse, at den gældende prisaftale med Lif ud-
løb ved udgangen af 2012, og at ministeriet i oktober 2012 ville indlede forhandlinger med
Lif om en ny aftale, hvori Statsrevisorernes bemærkninger ville blive inddraget.
Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. april 2013
1234623_0004.png
3
5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i november 2012 et notat i henhold til rigs-
revisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på be-
retningen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2011. I notatet love-
de jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgende områder:
Sundhedsministeriets arbejde med fortsat at sikre styring af medicinudgifterne, herunder
ministeriets analyse af de fremtidige rammer, der kan sikre lavere priser på sygehusmedi-
cin
resultatet af Sundhedsministeriets forhandlinger om en ny aftale med Lif om priser på sy-
gehusmedicin.
6. I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Sundhedsministerens initiativer
7. Jeg gennemgår i det følgende sundhedsministerens initiativer i forhold til de 2 udestående
punkter. Gennemgangen er baseret på møde og skriftlig redegørelse fra Sundhedsministe-
riet med tilhørende bilag, bl.a. dokumentation for forhandlingerne om en ny prisaftale.
Sundhedsministeriets styring af medicinudgifter
8. Beretningen viste, at udgifterne til sygehusmedicin har været markant stigende i en årræk-
ke, og at Sundhedsministeriet ikke fulgte anbefalingen om at tage udgangspunkt i et referen-
ceprissystem.
Statsrevisorerne kritiserede, at ministeriet indgik en prisaftale med Lif uden at inddrage Dan-
ske Regioner, som har større indsigt i anvendelse og indkøb af medicin.
9. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har haft interne overvejelser om styring af
medicinudgifterne på sygehusområdet siden 2011, hvor ministeriet sammen med Finans-
ministeriet og Danske Regioner igangsatte et udredningsarbejde med henblik på at vurde-
re etableringen af et internationalt referenceprissystem for sygehusmedicin. Som et led i det-
te arbejde udarbejdede Dansk Sundhedsinstitut (DSI) i april 2012 analysen ”Anvendelse af
internationale referencepriser på lægemidler” om erfaringer med referenceprissystemer i 6
europæiske lande til ministeriet.
Analysen omfattede listeprisen for 38 lægemidler i 6 udvalgte lande, som anvender et refe-
renceprissystem. De 38 lægemidler udgjorde samlet 58 % af Amgros’ omsætning, og der var
ifølge analysen en tendens i retning af højere listepriser i Danmark ved sammenligning med
lande, der anvender referenceprissystemet. Analysens konklusion var, at der var forskelle på
4-19 % i forhold til priserne i de 6 lande, og at forskellen til Norge, hvor sammenlignings-
grundlaget var mest komplet, var 8-15 %, afhængigt af valutakursen. Analysen anbefalede
med udgangspunkt i prissammenligningen et referenceprissystem for sygehusmedicin i Dan-
mark.
Ministeriet og Danske Regioner vurderede i september 2012 ud fra det eksisterende data-
grundlag i analyserne fra maj 2009 og april 2012, at det ville være mest hensigtsmæssigt at
etablere et internationalt prisreferencesystem med henblik på at opnå lavere priser på syge-
husmedicin.
Listepriser
er de of-
ficielle priser, som pro-
ducenten anmelder til
Lægemiddelstyrelsen.
Producenten kan æn-
dre den officielle liste-
pris hver 14. dag.
Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. april 2013
1234623_0005.png
4
10. Analysen fra april 2012 sammenlignede listepriser og ikke de faktisk opnåede indkøbs-
priser (listepris ÷ forhandlede rabatter). Der findes ikke offentligt tilgængelige data, som vi-
ser de kontraktfastsatte priser i de enkelte lande, fordi disse priser er fortrolige.
Danske Regioner udarbejdede i oktober 2012 et notat, som indeholdt nye beregninger fra
Amgros om forskellen på de norske og danske priser. Amgros havde modtaget komplette op-
lysninger om de faktiske norske indkøbspriser på sygehusmedicin og kunne derfor sammen-
ligne de faktiske indkøbspriser og dermed de faktiske udgifter til indkøb af sygehusmedicin
i de 2 lande. Konklusionen var, at forskellen på priserne i de 2 lande var mindre end antaget
i analysen fra april 2012. På baggrund af de nye beregninger fra Amgros vurderede Sund-
hedsministeriet og Finansministeriet, at det var mest fordelagtigt at søge at indgå en ny af-
tale med Lif om en procentuel reduktion af listepriserne frem for et prisreferencesystem. Af-
talen skulle tilstræbe at opnå en reduktion i listepriserne svarende til den reduktion, som
Danske Regioner i notatet fra oktober 2012 havde vurderet, at et referenceprissystem ville
medføre.
11. Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner forhandlede om en ny pris-
aftale, og forhandlingerne resulterede den 18. december 2012 i en aftale mellem Lif, Sund-
hedsministeriet og Danske Regioner om yderligere prisreduktioner på og loft over priserne
for sygehusmedicin i perioden 1. januar 2013 - 31. december 2015. Det er indskrevet i afta-
len, at parterne inden udgangen af juni 2014 har en midtvejsdrøftelse og en eventuel genfor-
handling af aftalen. Ministeriet har oplyst, at det løbende og ved midtvejsdrøftelsen vil følge
op på effekten af prisaftalen med henblik på at sikre, at den aftalte listeprisreduktion som mi-
nimum får det forventede gennemslag. En stor forskel i forhold til forventningerne til aftalen
kan medføre en genforhandling. Ministeriet har oplyst, at ca. 20 % af omsætningen af syge-
husmedicin sker til listepriser.
12. Jeg finder det tilfredsstillende, at Sundhedsministeriet har inddraget Danske Regioner i
forhandlingerne om en ny prisaftale med Lif, idet Danske Regioner har større indsigt i anven-
delse og indkøb af medicin.
Jeg finder det endvidere tilfredsstillende, at Sundhedsministeriet til brug for forhandlingerne
om en ny prisaftale med Lif har analyseret og overvejet fremtidige rammer, der kan sikre la-
vere priser på sygehusmedicin. Jeg vil følge resultatet af midtvejsdrøftelserne, herunder ef-
fekten af prisaftalen, da denne vil have betydning for den fortsatte indsats for at opnå lavest
mulige priser og derved besparelser på udgifterne til sygehusmedicin.
Sundhedsministeriets forhandlinger om en ny aftale
13. Beretningen viste, at Sundhedsministeriet ikke havde taget initiativ til at genforhandle
prisaftalen af juni 2009, selv om den samlede rabat blev væsentligt lavere end forventet.
Statsrevisorerne kritiserede, at ministeriet ikke havde taget initiativ til at genforhandle pris-
aftalen, skønt den forventede rabat ikke var fuldt ud opnået.
Ministeren oplyste i sin redegørelse, at den gældende prisaftale med Lif udløb ved udgan-
gen af 2012, og at ministeriet i oktober 2012 ville indlede forhandlinger med Lif om en ny af-
tale, hvori Statsrevisorernes bemærkninger ville blive inddraget.
14. Den nye prisaftale fra december 2012 forlænger og reducerer de prislofter (maksimale li-
stepriser), der blev fastlagt med aftalen af 4. juni 2009. Listepriserne på eksisterende syge-
husmedicin blev reduceret med 5 % pr. 1. januar 2010 som følge af aftalen af juni 2009, og
disse priser bliver yderligere reduceret i den nye aftale med 2,5 % pr. 1. april 2013 og med
2,5 % pr. 1. april 2014. Reduktionen af prisloftet er gengivet i figur 1. Prisen på sygehusme-
dicin, der introduceres i aftaleperioden, kan ikke overstige den gennemsnitlige pris i 9 ud-
valgte europæiske lande.
Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 4. april 2013
1234623_0006.png
5
Figur 1. Prisloftet på sygehusmedicin fra juni 2009 til januar 2016
(Indeks 100 = juni 2009)
102
100
98
96
94
92
90
88
86
84
Prisreduktion på 2,5 %
1. april 2013
Prisreduktion på 2,5 %
1. april 2014
Prisaftale
juni 2009
Prisreduktion på 5 %
1. januar 2010
Figur 1 viser, at prisen på en vare, som i juni 2009 kostede 100 kr., faldt med 5 % til 95 kr. i
perioden 1. januar 2010 - 1. april 2013. Prisen reduceres yderligere med 2,5 % den 1. april
2013 og yderligere med 2,5 % den 1. april 2014, så prisen derefter vil være lidt over 90 kr.
15. Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om, at den faktiske prissætning på sygehus-
medicin i stigende grad udspiller sig under prislofterne som følge af den konkurrencesitua-
tion, der bl.a. er etableret med oprettelsen af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin
(RADS), der er nedsat af Danske Regioner, og via regionernes indkøbsorganisation Amgros,
der køber sygehusmedicin. Indkøbene foregår gennem centraliserede udbudsrunder, hvor
Amgros har mulighed for at opnå rabatter.
Som nævnt i pkt. 11 fremgår det videre af aftalen, at en midtvejsdrøftelse og en eventuel
genforhandling af aftalen finder sted mellem alle parterne inden udgangen af juni 2014.
Jeg finder det vigtigt, at Sundhedsministeriet løbende aktivt følger op på udviklingen i de fak-
tiske indkøbspriser i aftaleperioden med henblik på at sikre, at den aftalte prisreduktion som
minimum får den forventede effekt.
III.
Næste skridt i sagen
16. Jeg vil følge udviklingen på følgende område:
Hvorvidt prisaftalen fungerer efter hensigten. Det vil ske senest medio 2014 i umiddelbar
forlængelse af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lif’s midtvejsdrøftelser i tilknyt-
ning til prisaftalen.
Lone Strøm