Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

Finansudvalget 2011-12
SB 13 1
Offentligt

13/2011

Beretning om

indkøb af sygehusmedicin

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

13/2011

Beretning om

indkøb af sygehusmedicin

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede

udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i november 2012.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-381-3

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 16. maj 2012

BERETNING OM INDKØB AF SYGEHUSMEDICIN

Statsrevisorerne anmodede om denne undersøgelse af indkøb af sygehusmedicin på

baggrund af oplysninger om, at medicinen kunne indkøbes til lavere priser, bl.a. i Nor-

ge og England.

Regionernes udgifter til sygehusmedicin steg med 15 % fra 2006 til 2007. Regeringen

og Danske Regioner nedsatte derfor en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde forslag

til, hvordan udgifterne til sygehusmedicin kunne reduceres. Regionernes nettoudgif-

ter til sygehusmedicin steg fra ca. 3,9 mia. kr. i 2007 til ca. 4,9 mia. kr. i 2008 og ud-

gjorde ca. 5,8 mia. kr. i 2010.

Arbejdsgruppen afgav rapport i maj 2009 og anbefalede et referenceprissystem som

i Norge og England, hvor sygehusmedicin ifølge rapporten er 7-10 % billigere end i

Danmark.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgik imidlertid kort efter en aftale med Læ-

gemiddelindustriforeningen (Lif) om prisloft og prisreduktioner for sygehusforbehold-

te lægemidler i Danmark. Aftalen skulle medføre en rabat på 5 %, men den realisere-

de rabat blev kun på 3 %.

Statsrevisorerne kritiserer:



at ministeriet indgik en prisaftale med Lif uden at inddrage Danske Regioner,

som har større indsigt i anvendelse og indkøb af medicin

at ministeriet ikke har taget initiativ til at genforhandle prisaftalen med Lif,

skønt den forventede rabat ikke fuldt ud er opnået.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

Statsrevisorerne konstaterer:



at ministeriet ikke fulgte arbejdsgruppens anbefaling

at ministeriet tog hensyn til, at Lif ikke ønskede et referenceprissystem, og at den

indgåede prisaftale tog udgangspunkt i et aftaleudkast udarbejdet af Lif

at aftalen med Lif havde andre formål end at opnå lavere priser, bl.a. at støtte forsk-

ning i den danske lægemiddelindustri

at der fortsat er grundlag for at spare på udgifterne til sygehusmedicin

at regionerne har centraliseret indkøb af sygehusmedicin via Amgros, hvilket giver

et godt grundlag for at opnå yderligere besparelser, såfremt der etableres mere

ensartet brug af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

Beretning til Statsrevisorerne om

indkøb af sygehusmedicin

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Udgifterne til sygehusmedicin ...................................................................................... 9

Sundhedsministeriets regulering af priserne .............................................................. 13

Prisfastsættelse .................................................................................................. 13

Sundhedsministeriets opfølgning på prisaftalen ................................................. 16

Andre hensyn ved prisaftalen .................................................................................... 18

Orientering af Folketinget om prisaftalen ................................................................... 21

III.

IV.

VI.

VII.

Regionernes og Amgros’ indkøb................................................................................ 23

Indkøb af sygehusmedicin .................................................................................. 23

Initiativer til at ensarte brugen af sygehusmedicin .............................................. 26

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 29

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 -

Pia Olsen Dyhr har været fungerende minister for sundhed og forebyggelse i

Astrid Krags barselsperiode 14. januar 2012 - 9. april 2012.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om indkøb af sygehusmedicin i perioden 2007- 2011. Rigsre-

visionen har igangsat undersøgelsen i maj 2011 på baggrund af en anmodning fra Statsre-

visorerne.

2. Baggrunden for undersøgelsen er Statsrevisorernes 5 spørgsmål af 16. marts 2011 om

regionernes indkøb af medicin til de offentlige sygehuse. Statsrevisorernes spørgsmål frem-

går af boks 1, som også henviser til de specifikke kapitler i beretningen, hvor spørgsmåle-

ne bliver besvaret.

Amgros

er regioner-

nes fælles indkøbsor-

ganisation for syge-

husmedicin.

BOKS 1. STATSREVISORERNES SPØRGSMÅL

1. Hvilke udgifter har regionerne haft til indkøb af sygehuslægemidler i perioden

2005-2010?

2. Hvordan har priserne på sygehuslægemidler været fastsat i perioden?

3. Hvordan har regionerne og Amgros sikret, at sygehuslægemidlerne blev

anskaffet til lavest mulige priser?

4. Hvilken hjemmel og forpligtelse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) til at indgå prisaftaler med læge-

middelindustrien, herunder aftalen med lægemiddelindustrien fra 2009 om

prisloft og prisreduktion?

5. Er der ved prisfastsættelsen taget andre hensyn end at opnå lave priser?

Kap. III

Kap. IV

Kap. VII

Kap. VI

Kap. V

Undersøgelsen er gennemført ud fra Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 2. august

2011 om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af regionernes indkøb af sygehusme-

dicin.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(herefter Sundhedsministeriet) og regionerne sikrer, at indkøb af sygehusmedicin sker til la-

vest mulige priser.

4. Sygehusmedicin er her forstået som al medicin, der bruges til at behandle patienterne

med på de offentlige danske sygehuse. Begrebet sygehusmedicin og medicinprodukter er

her brugt synonymt med begrebet sygehuslægemidler.

5. Undersøgelsen omfatter Sundhedsministeriet og de 5 regioner.

Lægemiddelindu-

strien

er en fællesbe-

tegnelse for private

virksomheder, der ud-

vikler, forsker, fremstil-

ler og/eller markedsfø-

rer sygehusmedicin. I

Danmark er de fleste

af disse virksomheder

medlem af branche-

foreningen Lægemid-

delindustriforeningen

(Lif). Lif’s medlems-

kreds består af virk-

somheder, der enten

har danske hoved-

kvarterer, er dattersel-

skaber af internationa-

le virksomheder, er

virksomheder, der

alene driver forskning,

eller er virksomheder,

der både driver salg

og forskning.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Regionerne afholder væsentlige udgifter til sygehusmedicin. Udgifterne har væ-

ret markant stigende i en årrække. Udgifterne dækker over et betydeligt antal

medicinprodukter, hvoraf få produkter økonomisk set udgør en stor andel af ud-

gifterne.

Sundhedsministeriet fulgte ikke anbefalingen om at tage udgangspunkt i et re-

ferenceprissystem, som det blev fremsat i rapporten ”Analyse af sygehusmedi-

cin” fra maj 2009. Kort tid efter, at rapporten blev offentliggjort, indgik ministe-

riet i stedet en prisaftale med Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Aftalen skul-

le reducere priserne på de produkter, der leveres af Lif-medlemmer. Ministeriet

har peget på, at årsager til at indgå en prisaftale var usikkerhed i forbindelse

med de samlede gevinster af et referenceprissystem, og at Lif ikke ønskede et

sådant system.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Sundhedsministeriet ikke har taget initiativ til

at genforhandle prisaftalen, selv om den samlede rabat blev væsentligt lavere

end forventet.

Sundhedsministeriet har oplyst, at aftalen med Lif også havde til formål at til-

godese den forskende lægemiddelindustri, hvorfor dette er omtalt i aftaletek-

sten. Rigsrevisionen finder ikke umiddelbart, at dette hensyn er relevant at ind-

drage i grundlaget for prisaftalen.

Regionerne har siden 2007 haft en fælles indkøbsorganisation for sygehusme-

dicin. Der er dermed etableret et tilfredsstillende grundlag for at opnå rabatter

ved fælles indkøb og derved lavest mulige priser. Større indkøbsvolumen for-

udsætter en ensartet brug af sygehusmedicin på tværs af landets sygehuse.

Regionerne kan opnå yderligere besparelser ved at sikre en større fremdrift i

arbejdet med at standardisere brugen af medicin på tværs af regionerne.

Rigsrevisionen finder samlet set, at Sundhedsministeriet og regionerne har

iværksat initiativer, som bidrager til, at indkøb sker til lavest mulige priser, men

at der stadig er behov for en øget indsats for at opnå lavest mulige priser og

derved besparelser på udgifterne til sygehusmedicin.

Sundhedsministeriet bør analysere og overveje fremtidige rammer, der kan si-

kre lavere priser på sygehusmedicin.

referencepris-

system

er et prissy-

stem, hvor prisen på

det enkelte produkt

bliver fastsat på bag-

grund af priserne i ud-

valgte lande. Referen-

ceprissystemer kan

indrettes på forskellig

vis.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Hvilke udgifter har regionerne haft til indkøb af sygehusmedicin?

Regionernes nettoudgifter til sygehusmedicin udgjorde ca. 5,8 mia. kr. i 2010.

Udgifterne steg fra 2007 til 2010 med ca. 50 % målt i løbende priser. Fra 2010 til 2011

har væksten været mindre markant, bl.a. som følge af udløb af patentrettigheder på

visse medicinprodukter.

En stor andel af udgifterne er koncentreret om relativt få medicinprodukter. Fx udgør

3 produkter, som er blandt de dyreste af de ca. 3.000 produkter, der bruges på syge-

husene, ca. 16 % af udgifterne, mens 20 produkter lægger beslag på ca. 44 % af ud-

gifterne til sygehusmedicin.

Har Sundhedsministeriet ved etablering af rammer og aftaler sikret, at regionerne kan

indkøbe sygehusmedicin til lavest mulige priser?

En arbejdsgruppe, som bestod af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Finans-

ministeriet, anbefalede i en rapport fra maj 2009 at tage udgangspunkt i et reference-

prissystem for at opnå lavere priser. I rapporten blev det skønnet, at priserne på ud-

valgte produkter var ca. 7 % og ca. 10 % lavere i henholdsvis Norge og England, der

har referenceprissystemer.

Opgørelsen af besparelsespotentialet, der kunne opnås ved et referenceprissystem,

var forbundet med usikkerhed, bl.a. fordi kontraktfastsatte priser er fortrolige. Det var

et af Sundhedsministeriets argumenter for i stedet i juni 2009 at indgå en prisaftale

med Lif om en rabat på 5 % på de produkter, som Lif-medlemmer sælger til sygehu-

sene. Udgifterne til produkterne udgør ca.

⅔

af de samlede udgifter til sygehusmedi-

cin.

Aftalen har økonomiske konsekvenser for regionerne, som efterfølgende er blevet

orienteret om den indgåede aftale. Danske Regioner ville gerne have været inddra-

get i forhandlingerne om aftalen.

På baggrund af oplysninger fra Amgros konstaterede Sundhedsministeriet i 2010, at

rabatten blev på ca. 3 %, og at den forventede rabat på 5 % ikke blev opnået, bl.a. for-

di ministeriet ved indgåelsen af prisaftalen ikke tog højde for de rabatter, som regio-

nerne allerede havde opnået ved det fælles medicinindkøb. Ministeriet tog ikke initia-

tiv til at justere aftalen med Lif, selv om den forventede rabat ikke blev opnået. Rigs-

revisionen skal pege på, at ministeriet gennem et tættere samarbejde med Danske

Regioner kunne have opnået et bedre forhandlingsgrundlag, som byggede på en stør-

re indsigt i medicinpriserne.

Har Sundhedsministeriet taget andre hensyn end at sikre, at indkøb sker til lavest

mulige priser?

Sundhedsministeriet valgte med prisaftalen at tilgodese den forskende lægemiddel-

industri, der ønskede en prisaftale frem for et lovbaseret referenceprissystem. Afta-

len omtaler hensynet til, at forskningen skal indtænkes i driften af sygehusvæsenet.

Det fremgår ikke klart, hvorfor dette hensyn er nævnt i en aftale, som skal sikre regio-

nerne lavest mulige priser på deres indkøb af sygehusmedicin.

Kontraktfastsatte

priser

er priser, som er

fastlagt ved kontrakt ef-

ter udbud, og som ofte

indeholder rabatter i

forhold til listeprisen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Sundhedsministeriet har kun i ringe grad kunnet dokumentere forhandlingerne om af-

talen med Lif. Det har derfor ikke været muligt for Rigsrevisionen at vurdere det kon-

krete sagsforløb, herunder de hensyn og overvejelser, som har indgået i forhandlin-

gerne mellem ministeriet og Lif. Rigsrevisionen kan konstatere, at der 14 dage før,

rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” blev offentliggjort, blev holdt et møde mellem

ministeriet og Lif. Ministeriet har oplyst, at der ikke var reelle forhandlinger med Lif, før

rapporten blev offentliggjort, men har ikke kunnet redegøre for mødets formål og ind-

hold.

Har Sundhedsministeriet orienteret Folketinget om prisaftalen?

Folketingets Sundhedsvalg spurgte den 26. maj og den 3. juni 2009 om, hvilke initia-

tiver sundhedsministeren ville tage på baggrund af rapporten ”Analyse af sygehus-

medicin”. Ministeren svarede på spørgsmålene den 14. juli 2009, hvor udvalget blev

orienteret om, at aftalen med Lif var indgået den 4. juni 2009.

Sundhedsministeriet er ikke forpligtet til at indgå prisaftaler med lægemiddelindustri-

en. Hjemlen til at indgå prisaftaler bygger på den praksis, der er etableret for at ind-

gå aftaler med medicinalindustrien om medicinpriser i primærsektoren, dvs. den me-

dicin, som sælges til borgerne via apotekerne mv. Denne praksis bygger på en sæd-

vane, som er kendt af Folketinget.

Har regionerne og Amgros sikret et tilfredsstillende grundlag for at indkøbe sygehus-

medicin til lavest mulige priser?

Regionerne har centraliseret indkøbet af sygehusmedicin via Amgros. Rigsrevisionen

finder det tilfredsstillende, at der derved er etableret et godt grundlag for, at Amgros

gennem udbud kan opnå besparelser i forhold til de listepriser på medicin, som pro-

ducenterne fastsætter.

En standardiseret brug af sygehusmedicin kan danne grundlag for større udbud og

dermed lavere priser. Behovet for øget standardisering har været kendt i en årrække,

og Danske Regioner etablerede i 2009 Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedi-

cin (RADS), som skulle skabe faglig enighed om valg af dyr sygehusmedicin på tværs

af regionerne. Det er planlagt, at RADS skal udarbejde anbefalinger for de 100 pro-

dukter, der udgør 80 % af de samlede udgifter til sygehusmedicin. Indtil nu har RADS

udarbejdet anbefalinger for 22 produkter. Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne

fortsat kan øge indsatsen for at opnå lavest mulige priser gennem en større standar-

disering af brugen af sygehusmedicin.

Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er et besparelsespotentiale ved mere ensartet

brug af sygehusmedicin på tværs af regionerne.

Listepriser

er de offi-

cielle priser, som pro-

ducenten anmelder til

Lægemiddelstyrelsen.

Producenten kan æn-

dre den officielle liste-

pris hver 14. dag.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Sygehusmedicin er omtalt i økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Re-

gioner. I aftalen blev det konstateret, at regionernes udgifter til sygehusmedicin steg med

ca. 15 % fra 2006 til 2007, og at der fortsat var forventning om vækst i udgifterne. I forlæn-

gelse heraf nedsatte Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Finansministeriet i oktober

2008 en arbejdsgruppe, som havde til opgave at analysere mulighederne for at begrænse

væksten i medicinudgifter i sygehussektoren og kortlægge prisfastsættelse på sygehusme-

dicin i sammenlignelige lande. Arbejdsgruppen afgav rapporten ”Analyse af sygehusmedicin”

i maj 2009. Rapporten anbefalede bl.a.:



at Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelstyrelsen skulle udarbejde en

model for at indføre et referenceprissystem for sygehusmedicin

at regionerne skulle etablere et grundlag for national enighed om ensartet brug af syge-

husmedicin, der kunne styrke grundlaget for regionernes fælles indkøb af sygehusmedi-

cin.

Anbefalingerne skulle bidrage til at reducere udgifterne til sygehusmedicin.

7. Sundhedsministeriet og regionerne er de centrale aktører på området for sygehusmedi-

cin. Ministeriet har ansvaret for at fastlægge de overordnede rammer for sundhedsvæsenet,

og regionerne har ansvaret for driften af området. Den samlede økonomiske ramme for re-

gionernes drift af sundhedsområdet bliver fastlagt i den årlige økonomiaftale mellem rege-

ringen og Danske Regioner.

Økonomiaftalen dækker regionerne under ét og udgør den samlede ramme for regionernes

budget. Ca. ¾ af regionernes udgifter på sundhedsområdet er finansieret ved bloktilskud fra

staten. Den resterende del af udgifterne er finansieret via en statslig aktivitetspulje på syge-

husområdet og en delvis kommunal betaling for behandling af kommunernes borgere på sy-

gehusene.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INDLEDNING

Figur 1 viser en række relevante offentlige aktører på området for sygehusmedicin.

Alle regioner har en

regional lægemiddel-

komité,

der varetager

en række opgaver i

relation til forbruget

af medicin i regionen,

herunder bl.a. over-

vågning og vurdering

af regionens samlede

medicinforbrug.

Figur 1. Offentlige aktører med indflydelse på området for sygehusmedicin

Ministeriet for

Sundhed og

Forebyggelse

Sundhedsstyrelsen

Amgros

Lægemiddelstyrelsen

Regional

lægemiddelkomité

Sygehusapotek

Lægemiddeludvalg/

specialistgruppe

Sygehusets

lægemiddelkomité

Sygehusledelse

Afdeling

Region 5

Region 4

Region 3

Region 2

Region 1

sygehusapotek

leverer medicin til re-

gionernes sygehuse

mv. Sygehusapoteker

håndterer større

mængder medicin end

almindelige apoteker,

og ca.

⅔

af produk-

terne er forbeholdt til

brug på sygehusene.

Rådet for

Anvendelse

af Dyr

Sygehus-

medicin

(RADS)

Note: Lægemiddelstyrelsen blev primo 2012 lagt sammen med Sundhedsstyrelsen.

afdeling

er en

organisatorisk enhed

på sygehuset, hvor pa-

tienten bliver registre-

ret og behandlet.

Figur 1 viser en række offentlige aktører, som har indflydelse på området for sygehusme-

dicin. Figuren omfatter både statslige og regionale aktører. De statslige aktører sætter de

overordnede rammer for sygehusmedicin og omfatter Sundhedsministeriet, Sundhedssty-

relsen og Lægemiddelstyrelsen.

Blandt de regionale aktører, der medvirker ved indkøb af sygehusmedicin, er de regionale

lægemiddelkomitéer, som udarbejder anbefalinger om valg af medicin på sygehusene. Der-

udover er der sygehusapotekerne, der foretager indkøbet af medicin til sygehusene via Am-

gros, som er regionernes fælles indkøbsorganisation for sygehusmedicin. Lægerne på de

enkelte afdelinger træffer konkrete valg af medicin ved mødet med patienterne, og de enkel-

te sygehusledelser har ansvaret for at følge op på medicinforbruget på afdelingerne inden

for de fastlagte rammer. Sygehusenes lægemiddelkomitéer er som regel involveret i opfølg-

ningen på medicinforbruget på de enkelte sygehuse. Derudover har de enkelte regioner i for-

skelligt omfang lægemiddeludvalg/specialistgrupper, som rådgiver om brug af medicin inden

for den enkelte region.

Endelig er RADS en aktør. RADS blev nedsat af Danske Regioner i oktober 2009 med det

formål at ensarte brugen af dyr sygehusmedicin på landets sygehuse.

Alle regioner indkøber sygehusmedicin gennem Amgros, der indgår kontrakter med medici-

nalproducenter/-leverandører på regionernes vegne. Producenterne/leverandørerne leverer

medicin til sygehusapotekerne, der står for den videre distribution til de enkelte sygehuse/af-

delinger.

8. Medicin må kun forhandles eller udleveres, når Det Europæiske Lægemiddelagentur (Eu-

ropean Medical Agency – EMA) eller Lægemiddelstyrelsen har udstedt en markedsførings-

tilladelse til den enkelte producent, jf. lov nr. 1180 af 12. december 2005 (lægemiddelloven).

Når producenten har fået markedsføringstilladelse til et produkt, kan producenten anmelde

produktets pris. Lægemiddelstyrelsen registrerer herefter prisen som produktets officielle

listepris.

Det Europæiske

Lægemiddelagentur

(European Medical

Agency – EMA)

er et

EU-agentur, der har

ansvaret for den fagli-

ge vurdering af ansøg-

ninger om europæisk

markedsføringstilladel-

se for lægemidler.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INDLEDNING

Formål, afgrænsning og metode

Formål

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne si-

krer, at indkøb af sygehusmedicin sker til lavest mulige priser.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Hvilke udgifter har regionerne haft til indkøb af sygehusmedicin?

Har Sundhedsministeriet ved etablering af rammer og aftaler sikret, at regionerne kan

indkøbe sygehusmedicin til lavest mulige priser?

Har Sundhedsministeriet taget andre hensyn end at sikre, at indkøb sker til lavest mulige

priser?

Har Sundhedsministeriet orienteret Folketinget om prisaftalen?

Har regionerne og Amgros sikret et tilfredsstillende grundlag for at indkøbe sygehusme-

dicin til lavest mulige priser?

Afgrænsning

10. Undersøgelsen omfatter alene sygehussektoren og dermed ikke medicin i primærsek-

toren, dvs. medicin, som den enkelte borger selv køber på apoteket mv., eventuelt med of-

fentligt tilskud.

Undersøgelsen omfatter Sundhedsministeriet og de 5 regioner. Undersøgelsen er afgræn-

set til perioden 2007-2011. Statsrevisorerne har spurgt til regionernes udgifter til indkøb af

sygehusmedicin i perioden 2005-2010. Danske Regioner har oplyst, at de kun kan levere

udgiftstal for sygehusmedicin for 2007 og fremefter. Det skyldes, at kontoplanen, som var

gældende før 2007, ikke gav mulighed for at isolere udgifterne til sygehusmedicin.

Der foreligger ikke regnskabsoplysninger for regionernes udgifter til sygehusmedicin for

2011, og det har derfor ikke været muligt at inddrage disse i undersøgelsen. Alle øvrige op-

lysninger for 2011 foreligger, herunder oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens lægemiddel-

statistik om forbruget af sygehusmedicin i 2011 (herefter lægemiddelstatistikken). Rigsrevi-

sionen har på den baggrund vurderet, at regnskabsoplysningerne ikke vil ændre afgørende

på vurderingerne i undersøgelsen og derfor kan afvente rigsrevisors notat, der følger op på

sundhedsministerens redegørelse til beretningen.

I undersøgelsen har vi benyttet begrebet udgifter. Amgros’ oplysninger om indkøb af syge-

husmedicin tager udgangspunkt i Amgros’ omsætning målt i Amgros’ salgspriser. Omsæt-

ningen er ikke nødvendigvis lig med regionernes udgifter, hvilket bl.a. skyldes periodiserin-

gen af de faktiske salg.

11. Primo 2012 foretog Sundhedsministeriet en omorganisering, der bl.a. medførte, at Læ-

gemiddelstyrelsen blev lagt sammen med Sundhedsstyrelsen. Vi omtaler Lægemiddelsty-

relsen i undersøgelsen, fordi undersøgelsen handler om perioden 2007-2011.

Metode

12. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Sundhedsministeriet, regionerne, Danske

Regioner og Amgros.

Materialet fra Sundhedsministeriet er indhentet ved møder, anmodning om redegørelser

samt gennemgang af sager, analyser af rapporter og økonomiaftalerne. Ved regionerne er

der foretaget besøg og gennemført interviews af 5 regioner, 5 sygehusapoteker samt ud-

valgte sygehuse og afdelinger. Rigsrevisionen har derudover holdt møder med Amgros,

Danske Regioner og Lif. Amgros har leveret en redegørelse, oplysninger om medicinfor-

brug, konkrete rapporter mv.

Lægemiddelstyrel-

sens lægemiddelsta-

tistik

blev udarbejdet

af Lægemiddelstyrel-

sen frem til 2012. Efter

sammenlægningen af

Lægemiddelstyrelsen

og Sundhedsstyrelsen

i 2012 vil opgaven

fremover ligge i Sta-

tens Serum Institut.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

INDLEDNING

13. Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet, og dele af beretningen har

været forelagt regionerne. Parternes bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i

beretningen. Sundhedsministeriet har i marts 2012 erklæret, at ministeriet har givet Rigsre-

visionen alle informationer med relevans for undersøgelsen.

14. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

UDGIFTERNE TIL SYGEHUSMEDICIN

III. Udgifterne til sygehusmedicin

Regionernes nettoudgifter til sygehusmedicin udgjorde ca. 5,8 mia. kr. i 2010.

Udgifterne steg fra 2007 til 2010 med ca. 50 % målt i løbende priser. Fra 2010 til 2011

har væksten været mindre markant, bl.a. som følge af udløb af patentrettigheder på

visse medicinprodukter.

En stor andel af udgifterne er koncentreret om relativt få medicinprodukter. Fx udgør

3 produkter, som er blandt de dyreste af de ca. 3.000 produkter, der bruges på syge-

husene, ca. 16 % af udgifterne, mens 20 produkter lægger beslag på ca. 44 % af ud-

gifterne til sygehusmedicin.

15. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes udgifter til indkøb af sygehusmedicin har

vist følgende:



Regionernes samlede nettoudgifter til sygehusmedicin var ifølge regionernes regnskaber

ca. 5,8 mia. kr. i 2010. Ifølge lægemiddelstatistikken var udgifterne 7,5 mia. kr. Forskel-

len på de 2 udgiftstal skyldes primært, at der indgår moms i lægemiddelstatistikkens op-

lysninger. Dertil kommer en række mere tekniske, afgrænsningsmæssige forskelle. Sund-

hedsministeriet og regionerne arbejder på at reducere omfanget af disse tekniske forskel-

le, så myndighederne har et pålideligt statistikgrundlag på området.

Ifølge lægemiddelstatistikken var udgifterne fortsat stigende fra 2010 til 2011, mens væk-

sten har været faldende, bl.a. som følge af patentudløb. Udgifterne til sygehusmedicin

er kendetegnet ved, at relativt få udgiftstunge produkter udgør en stor del af udgifterne.

Ud af de ca. 3.000 medicinprodukter, der benyttes i sygehussektoren, og som Amgros

indkøber, udgjorde 100 produkter 80 % af de samlede udgifter i 2010.

De 3 produkter, der er blandt de mest omkostningstunge produkter, dvs. som både er

relativt dyre og med stor omsætning, udgør i alt 16 % af de samlede udgifter.



Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

UDGIFTERNE TIL SYGEHUSMEDICIN

STATSREVISORERNES SPØRGSMÅL 1

Hvilke udgifter har regionerne haft til indkøb af sygehusmedicin i perioden 2005-2010?

16. Figur 2 viser regnskabstal for regionernes nettoudgifter til sygehusmedicin i perioden

2007-2010 målt i løbende priser.

Figur 2. Regionernes nettoudgifter til sygehusmedicin (løbende priser)

(Mio. kr.)

6.000

5.000

4.000

3.000

4.938

2.000

3.869

5.533

5.814

1.000

2007

2008

2009

2010

Kilde: Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Patentmedicin

”Opfinderen” af et me-

dicinprodukt kan ansø-

ge om at beskytte sit

produkt mod konkur-

rence i en periode gen-

nem et patent. Via pa-

tentregler kan der op-

nås en formel beskyt-

telsestid på 20 år fra

det tidspunkt, hvor pa-

tentansøgningen er

indleveret. På grund af

den omfattende proces

med at udvikle og god-

kende produktet vil der

ofte kun være 6-10 år

tilbage af patentperio-

den, når produktet bli-

ver markedsført.

Figur 2 viser, at regionernes nettoudgifter til sygehusmedicin steg fra 3.869 mio. kr. i 2007

til 5.814 mio. kr. i 2010 målt i løbende priser. Fra 2007 til 2008 steg nettoudgifterne med

ca. 1,1 mia. kr., mens de fra 2009 til 2010 steg med 281 mio. kr. Udgifterne steg ca. 1,9

mia. kr. på 3 år og har været stigende i hele perioden, mens væksten i nettoudgifterne har

været faldende. Årsagerne til den aftagende vækst er ikke fuldt ud belyst, men udløb af pa-

tenter har været en af årsagerne. Patentmedicin har som udgangspunkt monopol på mar-

kedet, fordi der ikke er konkurrerende produkter, og dermed har producenten ikke incita-

ment til at sætte prisen ned eller yde rabat. Når patentet udløber, åbnes der op for konkur-

rence, som kan medføre faldende priser.

Sammenligning af oplysninger om forbrug af sygehusmedicin

17. Det fremgik af Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 2. august 2011, at udgifter-

ne til sygehusmedicin i 2010 i alt var ca. 7,5 mia. kr. inkl. moms. Tallet var opgjort på bag-

grund af lægemiddelstatistikken, som Lægemiddelstyrelsen udgiver årligt. Lægemiddelstati-

stikken viser udgifter til medicin i sygehussektoren inkl. moms. Regionerne får refunderet

momsen, som er hovedforklaringen på, at oplysningerne i lægemiddelstatistikken er højere

end regnskabstallene. Dertil kommer en række mere tekniske, afgrænsningsmæssige for-

skelle, som Sundhedsministeriet og regionerne arbejder på at reducere omfanget af.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

UDGIFTERNE TIL SYGEHUSMEDICIN

18. I figur 3 er oplysningerne fra regionernes regnskabstal sammenholdt med lægemiddel-

statistikkens oplysninger, hvor der her er fraregnet moms for at gøre oplysningerne mere

sammenlignelige.

Figur 3. Sammenligning af udgifter til sygehusmedicin vurderet ud fra regionernes regnskabs-

tal og lægemiddelstatistikken (løbende priser)

(Mio. kr.)

Kilde: Lægemiddelstyrelsens lægemiddelstatistik, som også indeholder oplysninger for 2005 og 2006,

Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Figur 3 viser, at udgifterne til sygehusmedicin ekskl. moms ifølge lægemiddelstatistikken i

2005 udgjorde ca. 3,5 mia. kr., og at udgifterne i 2011 er steget til ca. 6,2 mia. kr. målt i lø-

bende priser, hvilket svarer til næsten en fordobling på 6 år. Figuren viser også, at udgifter-

ne fortsat er stigende fra 2010 til 2011.

Figuren viser desuden, at forskellen mellem regionernes regnskabstal og lægemiddelstati-

stikken er reduceret i perioden 2007-2010. Sundhedsministeriet har oplyst, at der er lagt

stor vægt på, at kvaliteten i lægemiddelstatistikken bliver forbedret, så myndighederne har

et pålideligt statistikgrundlag på området. Ministeriet har derfor indarbejdet et mål for områ-

det i resultatkontrakten mellem ministeriet og Lægemiddelstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

UDGIFTERNE TIL SYGEHUSMEDICIN

Udgiftstunge produkter

19. Sygehusene benytter i alt ca. 3.000 medicinprodukter. Den samlede procentvise andel

af de samlede udgifter til sygehusmedicin i 2011 fordelt på udgiftstunge medicinprodukter er

vist i figur 4.

Figur 4. Produkternes procentvise andel af de samlede udgifter til sygehusmedicin i 2011

Ca. 3.000 produkter

(100 %)

100 produkter

(80 %)

20 produkter

(44 %)

3 produkter

(16 %)

Kilde: Amgros.

Figur 4 viser, at 100 medicinprodukter udgjorde ca. 80 % af de samlede udgifter til sygehus-

medicin i 2011. Alene 20 af de mest udgiftstunge produkter udgjorde ca. 44 % af de samle-

de udgifter til sygehusmedicin. Det betyder, at størstedelen af udgifterne er knyttet til relativt

få produkter. Som eksempel kan nævnes, at ca. 16 % af udgifterne bruges på 3 produkter,

som dermed er blandt de mest omkostningstunge produkter, dvs. som både er relativt dyre

og med stor omsætning.

20. Der har ikke været øremærkede bevillinger til sygehusmedicin i de årlige økonomiafta-

ler, men i bloktilskudsaktstykket, som Finansudvalget tiltrådte i 2009, jf. Akt 180 25/6 2009,

blev der givet et varigt løft på 300 mio. kr. specifikt til sygehusmedicin. Udgifterne indgår i

bloktilskudsrammen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

SUNDHEDSMINISTERIETS REGULERING AF PRISERNE

IV. Sundhedsministeriets regulering af priserne

En arbejdsgruppe, som bestod af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Finans-

ministeriet, anbefalede i en rapport fra maj 2009 at tage udgangspunkt i et reference-

prissystem for at opnå lavere priser. I rapporten blev det skønnet, at priserne på ud-

valgte produkter var ca. 7 % og ca. 10 % lavere i henholdsvis Norge og England, der

har referenceprissystemer.

Opgørelsen af besparelsespotentialet, der kunne opnås ved et referenceprissystem,

var forbundet med usikkerhed, bl.a. fordi kontraktfastsatte priser er fortrolige. Det var

et af Sundhedsministeriets argumenter for i stedet i juni 2009 at indgå en prisaftale

med Lif om en rabat på 5 % på de produkter, som Lif-medlemmer sælger til sygehu-

sene. Udgifterne til produkterne udgør ca.

⅔

af de samlede udgifter til sygehusmedi-

cin.

Aftalen har økonomiske konsekvenser for regionerne, som efterfølgende er blevet

orienteret om den indgåede aftale. Danske Regioner ville gerne have været inddra-

get i forhandlingerne om aftalen.

På baggrund af oplysninger fra Amgros konstaterede Sundhedsministeriet i 2010, at

rabatten blev på ca. 3 %, og at den forventede rabat på 5 % ikke blev opnået, bl.a. for-

di ministeriet ved indgåelsen af prisaftalen ikke tog højde for de rabatter, som regio-

nerne allerede havde opnået ved det fælles medicinindkøb. Ministeriet tog ikke initia-

tiv til at justere aftalen med Lif, selv om den forventede rabat ikke blev opnået. Rigs-

revisionen skal pege på, at ministeriet gennem et tættere samarbejde med Danske

Regioner kunne have opnået et bedre forhandlingsgrundlag, som byggede på en stør-

re indsigt i medicinpriserne.

Prisfastsættelse

21. Rigsrevisionens undersøgelse af Sundhedsministeriets etablering af rammer og aftaler

for sygehusmedicin har vist følgende:



Den enkelte medicinalproducent/-leverandør fastsætter selv listeprisen på medicin og ind-

beretter prisen til Lægemiddelstyrelsen.

Rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” anbefalede, at der blev indført et lovbaseret re-

ferenceprissystem for omkostningstunge medicinprodukter med begrænset priskonkur-

rence. Rapporten pegede på, at priserne var ca. 7 % og ca. 10 % lavere på udvalgte pro-

dukter i henholdsvis Norge og England sammenlignet med Danmark, og at begge lande

havde referenceprissystemer. Rapporten pegede samtidig på, at der var usikkerheder

om opgørelsesgrundlaget, hvorfor besparelsespotentialet var vanskeligt at vurdere en-

deligt.



Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

SUNDHEDSMINISTERIETS REGULERING AF PRISERNE



Sundhedsministeriet indgik den 4. juni 2009 en aftale med Lif med det formål at indføre

et umiddelbart prisstop og reducere listepriserne for Lif-medlemmernes produkter pr. 1.

januar 2010 med en rabat på 5 %. Det blev aftalt, at listepriserne herefter skulle holdes

i ro indtil aftalens udløb med udgangen af 2012.

Prisaftalen indeholder også et referenceprissystem for ny medicin fra Lif-medlemmer,

dvs. for medicin, som bliver introduceret, efter at prisaftalen er indgået. Aftalen omfatter

ikke kontraktfastsatte priser.

Sundhedsministeriet har oplyst, at der i perioden 2009-2011 er godkendt 37 nye medi-

cinprodukter fra Lif-medlemmer.

Sundhedsministeriet og Lif forhandlede prisaftalen, og regionerne blev orienteret om af-

talen. Danske Regioner har tilkendegivet, at de gerne ville have været inddraget i for-

handlingerne om aftalen.

Sundhedsministeriet har henvist til, at et referenceprissystem som anbefalet af arbejds-

gruppen i 2009 ikke giver sikkerhed for lavere priser.

Der findes ikke offentligt tilgængelige internationale data, som viser de kontraktfastsatte

priser. Kontraktfastsatte priser er også fortrolige i Danmark.



STATSREVISORERNES SPØRGSMÅL 2

Hvordan har priserne på sygehuslægemidler været fastsat i perioden 2005-2010?

Prisdannelse og rammer

22. Medicinalproducenten/-leverandøren anmelder en pris på medicin til Lægemiddelsty-

relsen, der registrerer prisen som listepris. For patentbelagte produkter er der en meget be-

grænset priskonkurrence, og producenternes pris er derfor som hovedregel gældende. For

ikke-patentbelagte medicinprodukter kan Amgros gennemføre udbud og derved opnå ra-

batter.

23. Arbejdsgruppen, der afgav rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” anbefalede, at Sund-

hedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og Danske Regioner i fællesskab kom med en model

for at indføre et lovbaseret referenceprissystem for omkostningstunge medicinprodukter med

begrænset priskonkurrence. Forventningen var, at loven kunne træde i kraft den 1. juli 2010.

Baggrunden for anbefalingen var, at rapporten havde vist, at der med udgangspunkt i et re-

ferenceprissystem kunne opnås besparelser. Arbejdsgruppen anbefalede, at der blev sat

stop for den frie prisdannelse på den del af markedet, der vedrører omkostningstung medi-

cin. Disse produkter udgør ifølge rapporten ca.

⅔

af den medicin, der bruges på sygehuse-

ne.

24. Sundhedsministeriet indgik den 4. juni 2009 en aftale med Lif om et prisloft for medicin til

sygehuse. Aftalen retter sig mod de omkostningstunge produkter, der bliver markedsført af

Lif-medlemmer. Aftalen skulle sikre en besparelse på sygehusmedicin i form af et prisstop fra

medio 2009 og efterfølgende en reduktion på 5 % af listepriserne pr. 1. januar 2010. Det blev

aftalt, at listepriserne herefter skulle holdes i ro indtil aftalens udløb med udgangen af 2012.

Prisaftalen tager udgangspunkt i de priser, som medicinalproducenter/-leverandører selv

fastsætter, og derefter fratrækkes rabatten på 5 %.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

SUNDHEDSMINISTERIETS REGULERING AF PRISERNE

Prisaftalen indeholder også et referenceprissystem for ny medicin, dvs. for medicin, som bli-

ver introduceret, efter at prisaftalen er indgået. Aftalen omfatter omkostningstung medicin,

som forhandles af Lif-medlemmer. Aftalens fremadrettede referenceprissystem for nye pro-

dukter omfatter ikke kontraktfastsatte priser. Referenceprissystemet vil alene sammenligne

de priser, som medicinalindustrien selv har oplyst (listepriser) for de lande, der indgår i sy-

stemet. Sundhedsministeriet har oplyst, at der i perioden 2009-2011 er godkendt 37 nye pro-

dukter.

Prisaftalen blev forhandlet mellem Sundhedsministeriet og Lif, og regionerne blev orienteret

om aftalen. Danske Regioner har givet udtryk for, at de gerne ville have været inddraget i for-

handlingerne om aftalen.

Usikkerhed om besparelser ved et referenceprissystem

25. Sundhedsministeriet har oplyst, at prisaftalen i et vist omfang byggede på resultatet af

en konsulentrapport, som arbejdsgruppen om sygehusmedicin fik udarbejdet i 2009.

Konsulentfirmaet undersøgte priser på udvalgte produkter af sygehusmedicin i andre euro-

pæiske lande, og undersøgelsen indeholdt en sammenligning af de priser, der var fastlagt

ved kontrakt, jf. boks 2. Konsulentfirmaet fandt, at Sverige og Tyskland har priser på nogen-

lunde samme niveau som Danmark eller højere, og at begge lande er karakteriseret ved, at

producenten ligesom i Danmark selv fastsætter sin pris. Derudover pegede undersøgelsen

på, at priserne i Norge og England var henholdsvis ca. 7 % og ca. 10 % lavere end i Dan-

mark. I Norge og England er der etableret referenceprissystemer. På den baggrund anbe-

falede rapporten ”Analyse af sygehusmedicin”, at der skulle udarbejdes en model for at ind-

føre et referenceprissystem. Rapporten konkluderede også, at konsulentfirmaets analyse

var forbundet med usikkerheder, og at besparelsespotentialet i dansk sammenhæng ikke

kunne opgøres præcist. Usikkerhederne kunne bl.a. henføres til, at prisoplysningerne var

vanskelige at skaffe og derfor mangelfulde.

BOKS 2. KONSULENTRAPPORTENS PRISSAMMENLIGNINGER

Konsulentrapporten sammenlignede danske priser på sygehusmedicin med priser i 5 europæiske

lande: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England.

Prissammenligningerne var som udgangspunkt baseret på et udvalg af de produkter, som stod for

ca. halvdelen af udgifterne til sygehusmedicin i Danmark i 2007, herunder de produkter til behandling

på kræft- og gigtområdet, hvor der de senere år var konstateret betydelig udgiftsvækst.

Det var ikke alle medicinprodukter, der var repræsenteret i de enkelte lande, ligesom antallet af vare-

numre inden for de enkelte medicinprodukter varierede. Der var indhentet listepriser fra alle lande og

kontraktfastsatte priser, som var de faktisk forhandlede priser, fra Norge, 2 län i Sverige, 97 % af syge-

husene i England, sygehuse i Heidelberg i Tyskland og sygehuse i Danmark.

Da undersøgelsen ikke kunne bygge på alle prisoplysninger, var der tale om estimerede priser. Det

estimerede faktiske prisniveau afspejlede, at der ofte opnås rabatter ved køb af sygehusmedicin i for-

hold til listepriser.

26. Sundhedsministeriet har refereret til, at der i rapporten ”Analyse af sygehusmedicin” ik-

ke var sat konkrete beløb på besparelsespotentialet ved et referenceprissystem. Sundheds-

ministeriet vurderede, før ministeriet indgik prisaftalen, at der ville være et besparelsespoten-

tiale på 150 mio. kr. om året som følge af et referenceprissystem. Der forelå ingen beregnin-

ger eller uddybende oplysninger til grund for ministeriets skøn.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

SUNDHEDSMINISTERIETS REGULERING AF PRISERNE

Kopimedicin

er iden-

tiske kopier af medicin-

produkter, der ikke

længere er patentbe-

skyttede. Produkterne

har både samme ind-

holdsstoffer og samme

behandlingsmæssige

virkning.

Ministeriet har supplerende oplyst, at et referenceprissystem vil give lavere priser på medicin,

der er omfattet af patentbeskyttelse, hvilket i særlig høj grad gælder den dyre sygehusme-

dicin. Ministeriet har samtidig oplyst, at et referenceprissystem ikke vil give lavere priser på

kopimedicin, som især anvendes i primærsektoren. Ministeret har samlet for sygehussekto-

ren og primærsektoren vurderet, at referenceprissystemer ikke giver sikkerhed for lavere pri-

ser.

Referenceprissystemet for nye produkter – kontrollen af listepriser

27. Referenceprissystemet for nye produkter baserer sig på de listepriser, som producenter-

ne selv oplyser til Lægemiddelstyrelsen, og ikke på de faktisk forhandlede priser.

Prisaftalens referenceprissystem for ny medicin medfører, at priserne på ny medicin ikke må

overstige listeprisen i 9 udvalgte europæiske referencelande – Sverige, Norge, Finland, Stor-

britannien, Irland, Tyskland, Holland, Belgien og Østrig – på det tidspunkt, hvor produktet

bliver introduceret på det danske marked. Prisen bliver beregnet som den gennemsnitlige

listepris i de 9 lande. Når der er tale om et nyt produkt, vil Lægemiddelstyrelsen først kunne

fastsætte et endeligt prisloft, når de europæiske priser er indsendt fra medicinalvirksomhe-

den.

Vanskeligheder ved at prisfastsætte

28. Sundhedsministeriet har oplyst, at det er vanskeligt at prisfastsætte sygehusmedicin, for-

di der ikke findes offentligt tilgængelige internationale oplysninger om priserne på sygehus-

medicin, der kan danne grundlag for prissammenligninger. Hverken WHO, OECD eller Euro-

stat offentliggør løbende internationale statistikker over medicinpriser, der kan danne bag-

grund for undersøgelser. Forklaringen er, at sygehusmedicin bliver indkøbt via udbud, hvor

rabatterne er fortrolige. Danmark offentliggør heller ikke rabatniveau og faktiske priser for

sygehusmedicin som følge af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Ministeriet har begrun-

det det med, at oplysningerne kan have væsentlig økonomisk betydning for den virksomhed,

som oplysningen vedrører.

WHO (World Health

Organisation)

under

FN varetager interna-

tionale sundhedspro-

blemstillinger.

OECD (Organisation

for Economic Co-

operation and Devel-

opment)

er en organi-

sation for økonomisk

samarbejde og udvik-

ling.

Sundhedsministeriets opfølgning på prisaftalen

29. Rigsrevisionens undersøgelse af Sundhedsministeriets opfølgning på prisaftalen har vist

følgende:



Sundhedsministeriet forventede, at aftalen ville give en rabat på 5 % af listepriserne på

sygehusmedicin, som blev indkøbt hos Lif-medlemmer. Amgros beregnede i 2011, at den

gennemsnitligt opnåede rabat i 2010 udgjorde ca. 3 % af listepriserne til medicin indkøbt

hos Lif-medlemmer.

Sundhedsministeriet tog ikke højde for, at Amgros allerede havde opnået rabatter på nog-

le af medicinprodukterne forud for prisaftalen. Ministeriet har henvist til, at rabatterne er

fortrolige, og at ministeriet ikke har efterprøvet Amgros’ beregninger.

Eurostat

er EU’s stati-

stikkontor, der modta-

ger data fra medlems-

landene, som sam-

menfattes, harmonise-

res og publiceres efter

fælles regler, så de så

vidt muligt er sammen-

lignelige.



30. Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og Lif er i løbende dialog for at sikre, at pris-

aftalen for medicinprodukter bliver overholdt. Det følger af aftalen, at parterne i samarbejde

overvåger, om aftalen bliver overholdt. Lif skal søge forhold afhjulpet inden 3 uger, hvis et

medlem hæver priser over det aftalte loft. Hvis Lægemiddelstyrelsen konstaterer, at prislofter

bliver overskredet, skal styrelsen orientere ministeriet og Lif.

31. Sundhedsministeriet vurderede, umiddelbart inden prisaftalen blev indgået, at aftalen

ville give en besparelse på 210 mio. kr. i 2010. Amgros opgjorde i foråret 2011, at den fak-

tiske besparelse som følge af aftalen var 118 mio. kr. i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

SUNDHEDSMINISTERIETS REGULERING AF PRISERNE

Det var ministeriets forventning, at aftalen ville betyde en rabat på 5 % af listepriserne på

sygehusmedicin, som blev indkøbt hos Lif-medlemmer. Amgros beregnede i 2011, at den

gennemsnitligt opnåede rabat i 2010 udgjorde ca. 3 % af listepriserne til medicin indkøbt

hos Lif-medlemmer. Amgros køber også medicin hos andre end Lif-medlemmer, og målt i

forhold til Amgros’ samlede køb af sygehusmedicin udgjorde rabatten ca. 2 %.

Det fremgår af et notat, som ministeriet har sendt til Rigsrevisionen, at der i beregningerne

var taget udgangspunkt i udgiftstallet for 2008 og forudsat en årlig stigning i udgifterne på

15 % fra 2008 til 2010. I notatet er det antaget, at der med aftalen ikke længere ville være

prisstigninger, og at introduktionen af ny medicin ville ske til en international referencepris.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet havde forventet større rabatter som følge af aftalen, end

der faktisk er realiseret. Ministeriet havde ikke taget højde for, at Amgros allerede havde op-

nået rabatter på nogle af varerne forud for prisaftalen, og at besparelsespotentialet ville være

mindre, hvis mængderne steg mindre end forudsat. Ministeriet har endvidere peget på, at det

ikke har været muligt at efterprøve Amgros’ beregninger, og har henvist til, at rabatterne er

fortrolige. Ministeriet har fremhævet, at aftalen regulerer listepriserne for omkostningstung

medicin, dvs. områder, hvor der ofte er patenter og dermed begrænset konkurrence. Endelig

har ministeriet fremhævet, at aftalen ikke hindrer Amgros i at udbyde kontrakter om sygehus-

medicin.

32. Det fremgår af aftalen, at den kan opsiges af begge parter i perioden. Aftalen om syge-

husmedicin gælder fortsat uændret og udløber med udgangen af 2012.

Statsrevisorerne beretning SB13/2011 - Bilag 1: Beretning om indkøb af sygehusmedicin

ANDRE HENSYN VED PRISAFTALEN

V. Andre hensyn ved prisaftalen