Finansudvalget 2011-12
SB 10 1
Offentligt
10/2011
Beretning om
indsatsen for 95 %-målsætningen
på ungdomsuddannelserne
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
10/2011
Beretning om
indsatsen for 95 %-målsætningen
på ungdomsuddannelserne
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Ministeren for børn og undervisning afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske ultimo august 2012.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: statsrevisorerne@ft.dk
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-377-6
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 14. marts 2012
BERETNING OM INDSATSEN FOR 95 %-MÅLSÆTNINGEN PÅ UNGDOMS-
UDDANNELSERNE
Det er en politisk målsætning, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og
gennemføre en ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasial
uddannelse. I 2006 fastsatte en række partier i Folketinget mål om, at mindst 95 % af
ungdomsårgangen i 2015 og mindst 85 % af årgangen i 2010 skal gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Målopfyldelsen kan først opgøres endeligt efter 25 år, fordi erfaringen er, at personer,
der er gået ud af 9. klasse, kan vende tilbage til uddannelsessystemet i op til 25 år
efter 9. klasse. Ministeriet for Børn og Undervisning fremskriver ved hjælp af en pro-
filmodel, at man forventer at nå målet for 2010-årgangen i 2035. Man forventer, at en
større andel af unge fra 2009- og 2010-årgangene gennemfører en ungdomsuddan-
nelse, primært fordi flere af dem begynder på en gymnasial uddannelse, hvor gen-
nemførelsesprocenten er højere end på erhvervsuddannelserne. Dvs. at den positi-
ve udvikling er trukket af udviklingen på det gymnasiale område, hvorimod indsatsen
har været rettet mod erhvervsuddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning har ansvaret for indsatsen for at nå 95 %-mål-
sætningen, herunder indsatsen for at mindske det store frafald på erhvervsuddan-
nelserne.
Indsatsen for at nå den overordnede 95 %-målsætning bærer præg af gode
hensigter og initiativer. Selv om det er lykkedes at nå det opstillede mål om, at
mindst 85 % af årgangen i 2010 skal have en ungdomsuddannelse, så må Stats-
revisorerne konstatere, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke har tilstræk-
kelig viden om, hvorvidt initiativerne virker efter hensigten.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn og Un-
dervisning har tilrettelagt en mål- og resultatstyring, som er så overordnet, at
der ikke er konkrete og kortsigtede delmål for indsatserne for at få flere unge
til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ministeriet ved heller ikke, hvordan
de opnåede delresultater bidrager til den overordnede målsætning. Det gør om-
rådet vanskeligt at styre og indebærer risiko for resursespild.
En bedre styring og bedre data for de unges faktiske uddannelsessituation i Ungeda-
tabasen vil kvalificere Ministeriet for Børn og Undervisnings og Folketingets grundlag
for at vurdere og korrigere den fortsatte indsats for at få 95 % af de unge i 2015 til at
have gennemført en ungdomsuddannelse i 2040.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
Beretning til Statsrevisorerne om
indsatsen for 95 %-målsætningen
på ungdomsuddannelserne
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-
sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 20. Mini-
steriet for Børn og Undervisning.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
Indholdsfortegnelse
I.
II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
Indledning .................................................................................................................... 4
A.
Flere unge skal have en ungdomsuddannelse ..................................................... 4
B.
Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9
Mål på ungdomsuddannelsesområdet ....................................................................... 11
A.
Ministeriet for Børn og Undervisnings mål for indsatsen og initiativerne ............ 11
Opfølgning på initiativerne på ungdomsuddannelsesområdet ................................... 17
A.
Monitorering af unge med en ungdomsuddannelse............................................ 17
B.
Ministeriet for Børn og Undervisnings kobling af initiativer og resultater –
evalueringer af initiativerne ................................................................................. 19
C.
Udviklingen på indsatsens kerneområder ........................................................... 23
III.
IV.
Bilag 1. Oversigt over initiativerne ...................................................................................... 28
Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 33
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
Beretningen vedrører finanslovens § 20. Ministeriet for Børn og Undervisning.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010
Tina Nedergaard: februar 2010 - marts 2011
Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011
Christine Antorini: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. I velfærdsaftalen fra juni 2006 aftalte en række partier i Folketinget, at mindst 95 % af alle
unge i 2015 (heraf mindst 85 % i 2010) skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kal-
des også 95 %-målsætningen. En ungdomsuddannelse er fx en erhvervsuddannelse eller en
gymnasial uddannelse. I globaliseringsaftalen fra november 2006 blev målene specificeret
til, at 85 % af en
ungdomsårgang
i 2010 og 95 % af en
ungdomsårgang
i 2015 skal gennem-
føre en ungdomsuddannelse. Denne beretning handler om indsatsen for at sikre 95 %-mål-
sætningen.
Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag fastholdt 95 %-målsætningen, men
inkluderer nu unge, som gennemfører en videregående uddannelse uden at have en ung-
domsuddannelse. I denne beretning anvender vi den tidligere måde at opgøre målsætnin-
gen på, da vi har undersøgt indsatsen for, at flere
får
en ungdomsuddannelse.
2. 95 %-målsætningen understøttes af en række initiativer, som er fastsat i flere politiske af-
taler fra 2006 og frem. I aftalerne er der samlet afsat ca. 7 mia. kr. til at hæve andelen af un-
ge med en ungdomsuddannelse. De 7 mia. kr. indbefatter 2,6 mia. kr. til selve indsatsen for
at nå 95 %-målsætningen og 4,4 mia. kr. til at skaffe flere praktikpladser. Den samlede ind-
sats er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Rigsrevisionen har selv igangsat un-
dersøgelsen, da der er tale om en uddannelsesmæssig satsning med stor betydning for Dan-
marks fremtidige vækst og velstand.
3. 95 %-målsætningen er ambitiøs og kræver en indsats, der har skullet og fortsat skal imø-
degå flere udfordringer. For det første er der en særlig udfordring i at skulle hæve andelen
af unge med en ungdomsuddannelse fra ca. 80 % i 2006 til mindst 95 % i 2015. For det an-
det er gruppen af unge, der indtil nu ikke har fået en ungdomsuddannelse, primært unge
med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For det tredje har er-
hvervsskolerne, som er udpeget til at spille en afgørende rolle i indsatsen, i årevis kæmpet
med et stort frafald blandt eleverne. De iværksatte initiativer har derfor primært været rettet
mod erhvervsuddannelserne, men også mod kommunernes uddannelsesvejledning.
4. Det er aftalt af partierne bag velfærdsaftalen og den efterfølgende globaliseringsaftale, at
Ministeriet for Børn og Undervisning hvert år skal opgøre, hvor langt man er fra at opfylde
95 %-målsætningen. Dette sker ved hjælp af ministeriets profilmodel. Modellen fremskriver,
hvor stor en andel af en ungdomsårgang ministeriet forventer vil få en ungdomsuddannel-
se inden for de næste 25 år. Rigsrevisionen lægger i denne beretning ministeriets resulta-
ter fra modellens fremskrivning til grund for at følge udviklingen i andelen af unge med en
ungdomsuddannelse.
Flere unge med en
ungdomsuddannelse
Ca. 15.000 flere unge
end i 2005 skal i 2015
gennemføre en ung-
domsuddannelse for
at indfri 95 %-målsæt-
ningen.
En
ungdomsårgang
er de unge, der går
ud af 9. klasse i ét år.
Ungdomsårgangen i
2010 er således alle
de unge, der afslutter
9. klasse i 2010.
Opgørelse af 95 %-
målsætningen
Først i 2040 kan det
opgøres, om mindst
95 % af ungdomsår-
gangen fra 2015 har
fået en ungdomsud-
dannelse.
Det skyldes, at det
først i 2040 er muligt
at opgøre, hvor man-
ge af dem der gik ud
af 9. klasse i 2015,
som rent faktisk efter
25 år har gennemført
en ungdomsuddannel-
se.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Børn og Undervisning har
arbejdet målrettet for at understøtte målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang
i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende
spørgsmål:
Hvilke mål på ungdomsuddannelsesområdet styrer Ministeriet for Børn og Undervisning
indsatsen og initiativerne efter?
Ved Ministeriet for Børn og Undervisning, om initiativerne i indsatsen for at få flere unge
til at gennemføre en ungdomsuddannelse virker?
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Velfærdsaftalen, som en række partier indgik i 2006, satte som mål, at mindst
85 % af alle unge i 2010 og mindst 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdoms-
uddannelse. Der er over årene afsat ca. 2,6 mia. kr. til at nå dette mål og derud-
over ca. 4,4 mia. kr. til at skaffe praktikpladser til eleverne på erhvervsuddan-
nelserne.
Partierne besluttede efterfølgende, at regeringen årligt skulle afrapportere sta-
tus for denne målopfyldelse. Dette sker på baggrund af Ministeriet for Børn og
Undervisnings profilmodel. I modellen måles, hvor stor en andel af hver ung-
domsårgang der – ud fra det hidtidige uddannelsesmønster – forventes at have
gennemført en ungdomsuddannelse senest 25 år efter 9. klasse.
Ministeriet for Børn og Undervisnings seneste afrapportering viser, at 85,6 % af
ungdomsårgangen i 2010 forventes at få en ungdomsuddannelse senest i 2035.
Dermed er delmålsætningen for 2010 nået.
Profilmodellen er egnet til at give et billede af perspektiverne i befolkningens
uddannelsesniveau, men modellen kan ikke vise, hvem og hvor mange unge
der fx i 2011 har taget en ungdomsuddannelse. Rigsrevisionen finder, at Mini-
steriet for Børn og Undervisning bør have yderligere viden om den faktiske ud-
vikling på kort sigt, og derfor bør ministeriet som supplement til modellen an-
vende andre styringsrelevante data til at følge unge og deres uddannelsessi-
tuation, fx Ungedatabasen.
De afsatte midler har primært været rettet mod at få flere unge til at gennemfø-
re en erhvervsuddannelse, da frafaldet har været stort på dette område. Ministe-
riet for Børn og Undervisnings seneste fremskrivning viser, at stadig flere un-
ge vil få en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. Den positi-
ve udvikling i andelen af unge med en ungdomsuddannelse skyldes således
primært, at flere tager en gymnasial uddannelse, hvor gennemførelsesprocen-
ten er højere end på erhvervsuddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning er ansvarlig for styringen af indsatsen for
95 %-målsætningen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ikke har
arbejdet tilstrækkeligt målrettet for at indfri 95 %-målsætningen. Ministeriet har
ikke haft en konkret plan for indsatsen med mål for, hvad de forskellige dele af
indsatsen og initiativerne skulle bidrage med for at opfylde målsætningen. Mi-
nisteriet ved heller ikke, om initiativerne har virket efter hensigten og dermed
har bidraget til, at 85 %-målsætningen for 2010 er nået.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hvis 95 %-målsætningen skal nås, skal Ministeriet for Børn og Undervisning
styre indsatsen mere målrettet. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet opera-
tionaliserer 95 %-målsætningen ved fremover at sætte mål for indsatsen og ini-
tiativerne – enkeltvist eller i klynger – for derved også at vurdere, hvordan ini-
tiativerne vil bidrage til at nå målsætningen, og sikre en opfølgning på effekten
af disse.
Samlet set er det Rigsrevisionens vurdering, at bedre viden om effekterne af
indsatsen og initiativerne sammen med bedre data for de unges faktiske uddan-
nelsessituation vil give Folketinget et bedre grundlag for at tage stilling til, om
der skal foretages justeringer af indsatsen.
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:
Hvilke mål på ungdomsuddannelsesområdet styrer Ministeriet for Børn og Undervis-
ning indsatsen og initiativerne efter?
Ministeriet for Børn og Undervisning styrer efter, at mindst 95 % af en ungdomsårgang
skal have en ungdomsuddannelse, men har ikke selv sat yderligere mål for indsatsen,
dele af indsatsen eller initiativerne i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdoms-
uddannelse.
Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Børn og Undervisning fremover sætter mål
for, hvad initiativerne enkeltvist eller i klynger skal præstere – både i relation til det
langsigtede mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-
dannelse, og i relation til kortsigtede mål, fx i stil med måltallene for praktikpladsafta-
lerne.
Ministeriet for Børn og Undervisning har tilkendegivet, at der i højere grad kunne væ-
re opstillet delmål for, hvad de forskellige dele af indsatsen skulle bidrage med, så for-
ventningerne til indsatsen og resultaterne ville være tydeliggjort.
Ved Ministeriet for Børn og Undervisning, om initiativerne og indsatsen for at få flere
unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse virker?
Ministeriet for Børn og Undervisning har evalueret en række initiativer og følger udvik-
lingen på ungdomsuddannelsesområdet ved både at overvåge praktikpladsområdet,
vejledningsområdet og frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan dog ikke koble udviklingen på ungdomsud-
dannelsesområdet sammen med de iværksatte initiativer. Rigsrevisionen vurderer
derfor, at ministeriet ikke ved, om initiativerne er de rette til at indfri målsætningen.
Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-
domsuddannelse via profilmodellen. Modellen afspejler perspektiverne i udviklingen,
men det er nødvendigt at supplere modellens resultater med viden om den faktiske
udvikling for at kunne styre indsatsen.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan fremover via Ungedatabasen følge, om og
hvor de 15-29-årige er i uddannelse. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at ministeriet
aktivt anvender disse oplysninger om de unges aktuelle og reelle uddannelsessitua-
tion til at følge op på og løbende målrette indsatsen.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Flere unge skal have en ungdomsuddannelse
Forholdet mellem
uddannelsesniveau
og beskæftigelses-
frekvens
Der er en positiv sam-
menhæng mellem ud-
dannelsesniveau og
beskæftigelsesfre-
kvens i den danske
befolkning, dvs. at jo
længere uddannelse
en person har, des
større sandsynlighed
er der for, at personen
er i arbejde. Således
var 86 % af personer
med en lang videre-
gående uddannelse i
2010 i arbejde mod
73 % af personer med
en ungdomsuddannel-
se og 50 % af perso-
ner med grundskolen
som den højeste ud-
dannelse.
6. Danmark skal bevare sin position som et af verdens rigeste lande, og globalisering og fort-
satte teknologiske fremskridt er en forudsætning for høj velstand. Sådan står der i indlednin-
gen til velfærdsaftalen fra 2006. For partierne bag aftalen betød det, at alle skal have mulig-
hed for at få de kvalifikationer, der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Der-
for skal alle unge have mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse,
fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det vil ifølge aftalen sikre en stor
og kvalificeret arbejdsstyrke og begrænse den stigende risiko for ledighed blandt personer,
der ikke har en højere uddannelse end grundskolen. Realiteterne i midten af 00’erne var, at
ca. 95 % af en ungdomsårgang tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, men Ministeriet for
Børn og Undervisning forventede dog kun, at ca. 80 % af disse unge ville gennemføre ud-
dannelsen. Resten ville afbryde og aldrig siden få en ungdomsuddannelse.
7. Figur 1 viser, hvor ungdomsuddannelserne er placeret i uddannelsessystemet, hvilke ung-
domsuddannelser de unge har mulighed for at tage, og hvor mange der i 2010 var i gang
med de forskellige ungdomsuddannelser.
Figur 1. Oversigt over ungdomsuddannelser og antal elever i 2010
Videregående uddannelser
Gymnasiale
uddannelser
131.505 elever
Erhvervs-
uddannelser
126.579 elever
Erhvervs-
grunduddannelsen
1.659 elever
Den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse
4.293 elever
Produktionsskoler
1.954 elever
Grundskolen
Figur 1 viser, at ungdomsuddannelserne er næste uddannelsestrin efter grundskolen. Der er
4 overordnede typer ungdomsuddannelser: gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser,
erhvervsgrunduddannelsen og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Derudover til-
byder produktionsskolerne et undervisningsforløb, som er en forberedelse til ungdomsud-
dannelserne, men ikke i sig selv er en ungdomsuddannelse.
De gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne er de helt store ungdomsuddannel-
ser med hele 98,4 % af elevskaren (ca. 260.000 elever i 2010). De gymnasiale uddannelser
giver studiekompetence og er målrettet de videregående uddannelser. Erhvervsuddannel-
serne giver erhvervskompetence og er som udgangspunkt rettet mod arbejdsmarkedet, men
en række erhvervsuddannelser giver også mulighed for at tage en videregående uddannel-
se som fx bygningskonstruktør. Erhvervsgrunduddannelsen og den særligt tilrettelagte ung-
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
INDLEDNING
5
domsuddannelse tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge og giver erhvervs-
kompetence og i få tilfælde studiekompetence.
Målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet
8. I velfærdsaftalen blev det fastsat, at mindst 95 % af alle unge skal gennemføre en ung-
domsuddannelse. Partierne specificerede yderligere i globaliseringsaftalen, at mindst 95 %
af en ungdomsårgang i 2015 (heraf mindst 85 % i 2010) skal gennemføre en ungdomsud-
dannelse.
9. I denne undersøgelse fokuserer vi på den indsats, der siden velfærdsaftalen er sat i gang
for at understøtte, at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse.
Indsatsen for at nå 95 %-målsætningen
10. Fra 2006 til og med 2009 er der indgået flere politiske aftaler med initiativer til at under-
støtte 95 %-målsætningen. Fra 2009 til og med 2010 er der indgået 4 praktikpladsaftaler med
det primære formål at forhindre fald i antallet af praktikpladser som følge af den økonomiske
krise. Praktikpladsaftalerne er også vigtige for at understøtte målsætningen om, at mindst
95 % får en ungdomsuddannelse, da praktikpladssituationen er afgørende for, om de unge
kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Figur 2 viser de politiske aftaler, som blev indgået
i perioden 2006-2010.
Figur 2. Politiske aftaler indgået i perioden 2006-2010
Flere praktikpladser i 2011
Forstærket indsats for flere praktikpladser
Udvidelse af skolepraktikken i 2009
Praktikpladspakke
Flere unge i uddannelse og job (ungepakken)
Flerårsaftale for erhvervsuddannelserne 2010-2012
Globaliseringsaftalen
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Figur 2 viser, at der er indgået 7 aftaler på ungdomsuddannelsesområdet i perioden 2006-
2010. Aftalerne har haft forskellig løbetid. Nogle har været gældende i 6 måneder, og andre
har været 3-årige. Globaliseringsaftalen er den første aftale (sort linje), og initiativerne heri
videreføres først og fremmest i flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 (orange
linje). Aftalen om flere unge i uddannelse og job – også kaldet ungepakken (grøn linje) – be-
står af en række initiativer særligt målrettet vejledningen i de kommunale centre for Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning (UU-centrene), herunder 3 videreførte initiativer fra globalise-
ringsaftalen. De 4 praktikpladsaftaler (røde linjer) indeholder i stort omfang ensartede initia-
tiver, der har til formål at stimulere antallet af praktikpladser.
11. I velfærdsaftalen, som ligger bag globaliseringsaftalen, understregede aftalepartierne,
at der lå en særlig stor udfordring i at sikre, at de unge, som ikke forventedes at få en ung-
domsuddannelse, faktisk fik en ungdomsuddannelse. Indsatsen for at nå 95 %-målsætnin-
gen skulle derfor tage udgangspunkt i elever med de svageste faglige og sociale forudsæt-
ninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, eller som var uafklarede i deres uddan-
nelsesvalg og dermed havde størst risiko for at falde fra uddannelsen.
”Aftale om en for-
stærket indsats for
flere praktikpladser i
2012”
I november 2011 blev
der indgået en ny prak-
tikpladsaftale for 2012,
der i praksis er en vide-
reførelse af de tidligere
aftaler. Heri er der af-
sat ca. 2,6 mia. kr. til
at skaffe 10.400 nye
praktikpladser i 2012.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
6
INDLEDNING
Undersøgelser viste, at de 15 % af en ungdomsårgang, som afbrød ungdomsuddannelser-
ne uden nogensinde at gennemføre en, hovedsageligt faldt fra en erhvervsuddannelse. Ind-
satsen var derfor rettet mod at styrke erhvervsuddannelserne og støtte den unge i overgan-
gen til en ungdomsuddannelse.
12. Indsatsen i velfærdsaftalen blev i globaliseringsaftalen konkretiseret i 18 initiativer. Ini-
tiativerne skulle understøtte løftet i uddannelsesniveauet fra ca. 80 % til mindst 95 % af en
ungdomsårgang. Hovedfokus var her på erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen.
Vejledningen omfattede både UU-centrenes vejledning i valg af ungdomsuddannelse og er-
hvervsskolernes vejledning til at støtte eleven i at gennemføre uddannelsen.
13. Siden er der indgået flere politiske aftaler, som har skullet følge op på eller virke i sam-
spil med initiativerne i globaliseringsaftalen. Det gælder ungepakken, flerårsaftalen for er-
hvervsuddannelserne 2010-2012 og de 4 praktikpladsaftaler. Fælles for alle aftalerne er, at
omdrejningspunktet har været erhvervsuddannelserne, herunder praktikpladsområdet, og
vejledningen af de unge. Der er samlet set iværksat over 50 initiativer, som alle fremgår af
bilag 1.
14. Figur 3 viser, hvordan midlerne er afsat til de forskellige dele (erhvervsuddannelserne,
praktikpladsområdet og vejledningsområdet).
Figur 3. Fordeling af midler i perioden 2007-2012 (2011-priser)
(Mia. kr.)
Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning
(UU)
UU-centrene giver ud-
dannelses- og erhvervs-
vejledning til elever i
folkeskolen fra 6. klas-
se til 10. klasse. UU-
vejlederne opsøger
desuden andre unge
under 25 år, som ikke
er i gang med eller har
gennemført en uddan-
nelse.
UU-centrene er kom-
munale.
Vejledning
0,5 mia. kr.
Praktikpladser (øvrig)
0,2 mia. kr.
Erhvervsuddannelser
1,8 mia. kr.
Midler til øget aktivitet
I globaliseringsaftalen
er der afsat ca. 6,7
mia. kr. (2011-priser)
til den forventede sti-
gende aktivitet på ung-
domsuddannelserne i
perioden 2007-2012.
Praktikpladser
0,6 mia. kr.
Praktikpladser
(Arbejdsgivernes
Elevrefusion)
3,8 mia. kr.
Note: De afsatte midler er korrigeret for uforbrugte midler.
Arbejdsgivernes
Elevrefusion (AER)
Offentlige og private
arbejdsgivere bidrager
alle til AER. Midlerne
fra AER udbetales
som refusion til både
arbejdsgivere, elever,
skoler og udvalg i for-
bindelse med uddan-
nelse af elever.
Figur 3 viser, at der i aftalerne samlet set er afsat ca. 7 mia. kr. til initiativer i perioden 2007-
2012. Der er afsat 1,8 mia. kr. til erhvervsuddannelser, herunder produktionsskoleforløb.
I forbindelse med praktikpladsaftalerne for 2009, 2010 og 2011 er der afsat 4,4 mia. kr.,
hvoraf 3,8 mia. kr. er finansieret af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Midlerne fra AER
er bundne og kan efter lov anvendes til bl.a. at medvirke til at skaffe det fornødne antal
praktikpladser. Derudover er der i forbindelse med globaliseringsaftalen og flerårsaftalen
for erhvervsuddannelserne 2010-2012 afsat 0,2 mia. kr. til indsatsen for flere praktikplad-
ser. Endelig er der afsat 0,5 mia. kr. til vejledning.
15. Indsatsen er på centralt niveau forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, som er
den ansvarlige administrative myndighed på området. Lokalt har det særligt været erhvervs-
skolerne og produktionsskolerne, der har haft ansvaret for at implementere og benytte ini-
tiativerne rettet mod erhvervsuddannelserne. På vejledningsområdet er det de kommunale
UU-centre, der har ansvaret for at implementere og benytte de initiativer, der er rettet mod
at vejlede unge i deres valg af ungdomsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
INDLEDNING
7
Udviklingen i andelen af unge med en ungdomsuddannelse
16. Det er politisk besluttet i ”Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne” fra 1. marts
2008, at Ministeriet for Børn og Undervisning hvert år skal opgøre, hvor langt man er fra at
nå 95 %-målsætningen. Dette sker på baggrund af beregningsprincipperne i ministeriets pro-
filmodel. Modellen fremskriver, hvor stor en andel af en ungdomsårgang ministeriet
forven-
ter
vil få en ungdomsuddannelse inden for de næste 25 år. Modellen beskrives i boks 1.
BOKS 1. PROFILMODELLEN
Profilmodellen er en opgørelsesmetode til at fremskrive forventet uddannelsesadfærd.
I modellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelse én gang årligt fra 9. klasse og 25 år
frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseseleverne vil have den samme uddan-
nelsesadfærd (i forhold til gennemførelse og sandsynlighed for overgang mellem forskellige uddan-
nelser), som den faktisk er i fremskrivningsåret. Modellens beregninger er baseret på den aktuelle ud-
dannelsesadfærd for hele befolkningen inden for alle kompetencegivende uddannelser i ungdoms-
uddannelsessystemet. Dermed dækker modellen bredt både i personkreds og uddannelsestyper.
Modellen viser således det uddannelsesniveau, som en given ungdomsårgang vil nå som ca. 40-årig,
hvis årgangen de næste 25 år har samme adfærd, som alle de studerende i uddannelsessystemet
havde i fremskrivningsåret.
I modellen opgøres det forventede uddannelsesniveau op til 25 år efter 9. klasse for hele befolknin-
gen og befolkningen fordelt på uddannelser, geografi, køn og etnicitet.
95 %-målsætningen betyder således, at det er mindst 95 % af ungdomsårgangen i 2015,
der 25 år efter 9. klasse skal have en ungdomsuddannelse. Det er derfor først muligt i 2040
at opgøre, hvor mange af dem der gik ud af 9. klasse i 2015, som rent faktisk efter 25 år har
gennemført en ungdomsuddannelse. Tidshorisonten på 25 år er valgt, da uddannelsesni-
veauet erfaringsmæssigt først stagnerer for en ungdomsårgang ca. 25 år efter 9. klasse.
Det skyldes, at nogle skifter uddannelse undervejs eller vender tilbage til uddannelsessy-
stemet efter flere år på arbejdsmarkedet.
Profilmodellen afspejler den nuværende uddannelsesadfærd. Modellen angiver, hvordan
en 9. klassesårgang vil uddanne sig, hvis årgangen sendes igennem det aktuelle uddannel-
sessystem og har samme adfærd, som hele befolkningen i det pågældende år.
17. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag fastholdt 95 %-målsætningen, men
inkluderer nu unge, som gennemfører en videregående uddannelse uden at have en ung-
domsuddannelse. Denne gruppe udgør ca. 3-5 % af en ungdomsårgang. I denne undersø-
gelse anvender vi den tidligere måde at opgøre målsætningen på, da undersøgelsen er ret-
tet specifikt mod de initiativer, der er sat i værk i de politiske aftaler for at fremme, at flere
får en ungdomsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
8
INDLEDNING
18. Figur 4 viser udviklingen i fremskrivningen af de sidste 20 års andele af en ungdoms-
årgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse.
Figur 4. Udviklingen i andelen af en ungdomsårgang i 1990-2010, der forventes at få en ung-
domsuddannelse
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ungdomsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
Note: Erhvervsgrunduddannelsen indgår i ”Erhvervsuddannelse”. Den særligt tilrettelagte ungdoms-
uddannelse (1,6 % i 2010) fremgår ikke særskilt af figuren. Udviklingen dækker den samlede
befolkning og tager hensyn til demografisk udvikling.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, profilmodellen for 2010.
Figur 4 viser, at andelen af en ungdomsårgang, som Ministeriet for Børn og Undervisning
forventer vil få en ungdomsuddannelse, steg fra ca. 76 % for 1990-årgangen til ca. 83 % for
årgangene i slutningen af 90’erne og frem til 2000. Herefter faldt andelen frem til 2006-år-
gangen. I 2009 og 2010 steg andelen igen, og over 85 % af 2010-årgangen forventes at få
en ungdomsuddannelse senest i 2035. Det er det højeste niveau i opgørelsesperioden.
Figuren viser derudover, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at få en gymnasial
uddannelse, er steget fra ca. 47 % for 1990-årgangen til ca. 60 % for 2010-årgangen. An-
delen, der forventes at få en erhvervsuddannelse, steg frem til 2000-årgangen, men er ef-
terfølgende faldet. Andelen er faldet fra ca. 38 % for 2006-årgangen til ca. 33 % for 2010-
årgangen. Dermed er det i stigende grad gymnasierne, der trækker udviklingen i andelen af
en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse.
19. Andelen af en ungdomsårgang med en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannel-
se svarer ikke til den samlede andel med en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a., at ca.
10 % af en ungdomsårgang forventes at gennemføre både en gymnasial uddannelse og en
erhvervsuddannelse.
20. Fremskrivningen i profilmodellen baserer sig som nævnt på den nuværende uddannel-
sesadfærd i befolkningen. Men denne adfærd afhænger af resultaterne af flere forhold, bl.a.
hvor stor en andel af de unge der starter på en ungdomsuddannelse, hvilke uddannelser de
starter på og den aktuelle gennemførelsesprocent på disse uddannelser.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
INDLEDNING
9
I 2010 startede over 97.000 unge mellem 15 og 29 år på en ungdomsuddannelse. Ca.
50.000 startede på en gymnasial uddannelse, mens ca. 47.000 startede på en erhvervsud-
dannelse. Siden 2008 er andelen af 9. og 10. klasseselever, der tilmelder sig en ungdoms-
uddannelse direkte efter grundskolen, steget fra ca. 91 % i 2008 til ca. 94 % i 2010 og 2011.
Samtidig steg andelen, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse, fra ca. 63 % i 2008 til
ca. 71 % i 2011, mens andelen, der tilmelder sig en erhvervsuddannelse, faldt fra ca. 26 %
i 2008 til ca. 22 % i 2011.
I forhold til fremskrivningen er det også væsentligt, hvor stor en andel af dem som starter
på en ungdomsuddannelse, der gennemfører den. Gennemførelsen har generelt været hø-
jere på de gymnasiale uddannelser. Her har andelen, der gennemfører uddannelsen, væ-
ret ca. 86 % siden 2008, mens gennemførelsen uændret har været ca. 54 % på erhvervs-
uddannelserne. Det betyder, at jo større en andel af elever, der påbegynder en gymnasial
uddannelse, jo højere en andel af ungdomsårgangen forventes at gennemføre en ungdoms-
uddannelse.
Stigningen i den forventede andel af en ungdomsårgang med en ungdomsuddannelse for
2009- og 2010-årgangen – som fremgår af figur 4 – skyldes således for det første, at en
større andel af unge begynder på ungdomsuddannelserne, og for det andet, at flere af dis-
se begynder på en gymnasial uddannelse, hvor gennemførelsesprocenten er højere end
på en erhvervsuddannelse.
21. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse er en
gruppe elever med svagere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som
er kommet ind på især erhvervsuddannelserne de senere år. Derudover oplyser ministeriet,
at konjunkturerne har stor betydning for, hvor mange der starter på og gennemfører en ung-
domsuddannelse. Dels starter flere på en uddannelse, når der er lavkonjunktur, fordi der er
færre ufaglærte stillinger på arbejdsmarkedet, dels er der færre praktikpladser, når der er
lavkonjunktur, hvilket kan betyde, at færre kan gennemføre deres erhvervsuddannelse.
22. Ændringer i demografien, søgemønstre og konjunkturer kan derfor påvirke, hvordan en
ungdomsårgang uddanner sig. En årgang kan derfor udvikle sin egen uddannelsesadfærd
og vil ikke nødvendigvis ende samme sted, som profilmodellen fremskriver den til.
B.
Formål, afgrænsning og metode
23. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Børn og Undervisning har
arbejdet målrettet for at understøtte målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsår-
gang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Det har vi undersøgt ved at besvare føl-
gende spørgsmål:
Hvilke mål på ungdomsuddannelsesområdet styrer Ministeriet for Børn og Undervisning
indsatsen og initiativerne efter?
Ved Ministeriet for Børn og Undervisning, om initiativerne for at få flere unge til at gen-
nemføre en ungdomsuddannelse virker?
Afgrænsning og metode
24. Undersøgelsen er afgrænset til ungdomsuddannelser under Ministeriet for Børn og Un-
dervisnings ressort. Det skyldes, at de politiske aftaler, der skal understøtte 95 %-målsæt-
ningen, primært er rettet mod ungdomsuddannelser under ministeriets ressort. Undersøgel-
sen strækker sig tidsmæssigt fra 2006, hvor Folketinget med globaliseringsaftalen beslutte-
de at iværksætte 18 initiativer for at understøtte 95 %-målsætningen, til december 2011,
hvor vi afsluttede vores undersøgelse. Hvor det er relevant, viser vi udviklingen i uddannel-
sesmønstre mv. over en længere periode end fra 2006.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
10
INDLEDNING
25. I undersøgelsen har vi inddraget de centrale politiske aftaler på ungdomsuddannelses-
området, som har skullet understøtte 95 %-målsætningen. Der er andre tiltag på Ministeriet
for Børn og Undervisnings område, som understøtter målsætningen, fx trepartsaftalen fra
2007 og initiativer finansieret af satspuljemidler, men vi har valgt ikke at inddrage disse, da
de ikke har været centrale i ministeriets indsats for at sikre 95 %-målsætningen.
En af de centrale aftaler, som vi behandler i undersøgelsen, er ungepakken, som blev indgå-
et i forbindelse med finansloven for 2010. Aftalen indeholdt en kombineret indsats mellem
Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. I denne undersøgelse
ser vi alene på initiativerne på Ministeriet for Børn og Undervisnings område under aftalens
indsatsområde ”Flere 15-17-årige i uddannelse og job”. Aftalen indeholdt desuden praktik-
pladsaftalen for 2010 ”Forstærket indsats for flere praktikpladser”. Initiativerne i denne afta-
le behandler vi dog som en særskilt praktikpladsaftale sammen med de øvrige 3 aftaler på
praktikpladsområdet.
26. I undersøgelsen beskæftiger vi os med, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisning
forvaltningsmæssigt har styret indsatsen for at understøtte 95 %-målsætningen. Vi har der-
for gennemgået grundlaget for at iværksætte initiativerne, lovgivningen omkring initiativerne
og viden om effekten af initiativerne. I den sammenhæng har vi ikke vurderet initiativernes
faglige begrundelse. De steder, hvor vi berører baggrunden for initiativerne, gør vi det alene
med udgangspunkt i ministeriets egne overvejelser. I analysen af ministeriets evalueringer
af de iværksatte initiativer har vi alene set på, om der i evalueringerne er fokus på initiativer-
nes effekt. Vi har ikke foretaget en vurdering af evalueringernes kvalitet.
27. Vores fokusområde er den centrale styring af indsatsen for 95 %-målsætningen, og vi
koncentrerer os derfor om Ministeriet for Børn og Undervisning. Vi afdækker ikke, hvordan
erhvervsskoler, produktionsskoler, UU-centre mv. har bidraget til at understøtte målsætnin-
gen gennem fx deres brug af initiativerne, ligesom vi ikke undersøger, hvordan initiativerne
har påvirket uddannelsesinstitutionerne og UU-centrenes øvrige aktiviteter.
28. Vi har i forbindelse med undersøgelsen deltaget i diverse konferencer og læst rapporter
om ungdomsuddannelserne mv. samt besøgt og interviewet ledere fra udvalgte skoler, vi-
denspersoner og repræsentanter fra ungdomsuddannelsesområdet. Det gælder:
Ministeriet for Børn og Undervisning (UNI•C, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddan-
nelser, Vejledningskontoret, Kontor for Gymnasiale Uddannelser, Minister- og Ledelses-
sekretariatet, Kontor for Uddannelsesanalyse, Økonomikontor 2 og Kontor for Erhvervs-
faglige Uddannelser, Egu og Produktionsskoler)
5 erhvervsskoler, ét gymnasium, én produktionsskole og ét UU-center
UU-centrenes lederforening, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Gymnasieskolernes
Rektorforening, Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet (CEFU).
Selve revisionen har vi udført på grundlag af de politiske aftaler, der er indgået i perioden
2006-2010, som dækker perioden 2007-2012. I relation hertil har vi gennemgået forarbej-
der, relevant lovgivning, rapporter, undersøgelser, redegørelser, dataudtræk og andet ma-
teriale, som Ministeriet for Børn og Undervisning har udleveret og/eller udarbejdet.
29. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Børn og Undervisning, hvis be-
mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
30. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
11
III. Mål på ungdomsuddannelsesområdet
Ministeriet for Børn og Undervisning styrer efter, at mindst 95 % af en ungdomsårgang
skal have en ungdomsuddannelse, men har ikke selv sat yderligere mål for indsatsen,
dele af indsatsen eller initiativerne i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdoms-
uddannelse.
Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Børn og Undervisning fremover sætter mål
for, hvad initiativerne enkeltvist eller i klynger skal præstere – både i relation til det
langsigtede mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-
dannelse, og i relation til kortsigtede mål, fx i stil med måltallene for praktikpladsafta-
lerne.
Ministeriet for Børn og Undervisning har tilkendegivet, at der i højere grad kunne væ-
re opstillet delmål for, hvad de forskellige dele af indsatsen skulle bidrage med, så for-
ventningerne til indsatsen og resultaterne ville være tydeliggjort.
31. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om Ministeriet for Børn og Undervisning har sat
mål for indsatsen og initiativerne, så det er muligt for ministeriet at følge op på, om indsatsen
virker efter hensigten.
For at kunne løfte 95 %-målsætningen er det væsentligt, at ministeriet har opstillet mål for,
hvor og hvordan indsatsen samlet set skal understøtte målsætningen. Rigsrevisionen vur-
derer, at opstilling af mål for indsatsen, dele af indsatsen og enkeltvise eller klynger af initia-
tiver kan bidrage med viden om, hvorvidt en indsats bevæger sig i den rigtige retning, og der-
med øge muligheden for at justere indsatsen. Det er vigtigt at have fokus på initiativer, der
betragtes som særligt vigtige, fx fordi de beslaglægger en væsentlig del af midlerne, eller for-
di de er centrale for indsatsen for at løfte uddannelsesniveauet. Dermed kan ministeriet hurti-
gere reagere, hvis der er initiativer, der ikke lever op til de mål, som ministeriet har formuleret.
A.
Ministeriet for Børn og Undervisnings mål for indsatsen og initiativerne
32. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Ministeriet for Børn og Undervisning har mål for
indsatsen og initiativerne, har vist følgende:
Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder alene efter den overordnede 95 %-målsæt-
ning i forhold til indsatsen på ungdomsuddannelserne. Det er dog efter Rigsrevisionens
vurdering ikke særligt styringsrelevant, da målet dækker over alle ungdomsuddannelser,
mens initiativerne i indsatsen primært er rettet mod erhvervsuddannelserne og uddannel-
sesvejledningen. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet meningsfuldt kunne have opbrudt
95 %-målsætningen i delmål for indsatsen, fx hvor meget erhvervsuddannelserne skal bi-
drage med i forhold til målsætningen, eller hvor meget bestemte grupper af unge skal bi-
drage med.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
12
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Der er ikke i de politiske aftaler opstillet mål for de enkelte initiativer eller klynger af initia-
tiver, men samlet set skal initiativerne understøtte 95 %-målsætningen. I praktikpladsaf-
talerne er der dog sat mål for antallet af ekstra praktikpladser, som initiativerne skal ge-
nerere. Bortset fra dette har Ministeriet for Børn og Undervisning ikke opstillet mål for ini-
tiativerne i aftalerne – hverken på kort eller langt sigt. Ministeriet kunne selv have udvalgt
centrale eller dyre initiativer og sat mål herfor for senere at kunne følge op på, om disse
initiativer gør en positiv forskel i forhold til at hæve andelen af unge med en ungdomsud-
dannelse.
De enkelte erhvervsskoler opstiller mål for indsatsen lokalt, da skolerne hvert år sætter
mål for, hvor meget de hver især vil nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne. Mi-
nisteriet for Børn og Undervisning aftaler målene med de enkelte skoler, men de lokale
mål er ikke tænkt sammen med et samlet frafaldsmål på nationalt niveau. En sådan sam-
menkobling ville efter Rigsrevisionens opfattelse give en bedre og samlet forståelse af,
om de igangsatte initiativer medvirker til at nedbringe frafaldet og dermed til at sikre 95 %-
målsætningen.
Mål for den overordnede indsats
33. I velfærdsaftalen og i globaliseringsaftalen blev 95 %-målsætningen præsenteret som
den overordnede målsætning for ungdomsuddannelsesområdet som helhed.
Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke opbrudt 95 %-målsætningen i delmål og har
ikke arbejdet med egentlige mål på indsatsniveau, fx specifikke mål for erhvervsuddannel-
sesområdet eller for bestemte grupper af unge. Det skyldes ifølge ministeriet, at aftalerne
omkring 95 %-målsætningen ikke definerer yderligere mål.
Mål for initiativerne
34. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at ministeriet ikke har opstillet mål for de
enkelte initiativer eller klynger af initiativer i aftalerne, da intentionen med fx de oprindelige
initiativer i globaliseringsaftalen var, at erhvervsskolerne som selvejende institutioner kunne
anvende de initiativer, som de mente gav størst effekt i forhold til de lokale udfordringer.
Som nævnt er opstilling af mål efter Rigsrevisionens opfattelse væsentligt som udgangs-
punkt for styringen af indsatsen – også på initiativniveau. I det følgende gennemgår vi der-
for formålet med aftalerne, og om ministeriet har opstillet eventuelle supplerende mål, som
er relevante for styringen af indsatsen. Her fokuserer vi på målbare mål, fx mål for, hvor man-
ge der på kort sigt vil blive påvirket af et initiativ eller klynger af initiativer, og mål for, hvor
mange der som følge heraf på langt sigt vil gennemføre en ungdomsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
13
Globaliseringsaftalen (2007-2009)
35. I globaliseringsaftalen indgik der 18 initiativer fordelt på de 5 indsatsområder, som var
rettet mod de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og unge med svage forudsætninger
og/eller med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse. Boks 2 viser de 18 initia-
tiver fordelt på indsatsområder.
BOKS 2. GLOBALISERINGSAFTALENS INITIATIVER TIL AT FÅ ALLE UNGE TIL AT GENNEM-
FØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.
Efteruddannelse af lærere
Bedre skolemiljø
Styrkelse af kvalitetssikring og -udvikling.
Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes
Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb
Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning
Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen
Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer
Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder
Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til
kompetencegivende uddannelse.
Indsatsen for flere praktikpladser skal øges
Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning
Kampagne for flere praktikpladser
Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler.
Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges
Individuelle erhvervsuddannelser
Trin og niveaudeling
Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.
Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse
Tidlig og differentieret vejledning
Mentorordning for særligt udsatte
Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen.
Initiativerne er yderligere beskrevet i bilag 1.
Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at de 18 initiativer blev valgt ud fra en vur-
dering af, om de samlet set kunne få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og en
prioritering af, at initiativerne skulle kunne gennemføres uden store merudgifter. De 18 ud-
valgte initiativer var dels helt nye initiativer, dels initiativer, der havde været afprøvet i prak-
sis eller i forvejen var udbredt blandt skolerne.
36. I globaliseringsaftalen blev der ikke opstillet mål for initiativerne eller indsatsområderne,
og Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke opstillet yderligere mål – hverken på ind-
satsniveau eller initiativniveau.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
14
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012
37. I flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 blev 13 af de 18 initiativer fra glo-
baliseringsaftalen vedrørende erhvervsuddannelserne videreført. Derudover blev der tilføjet
3 nye initiativer: ”Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet”, ”Erhvervsuddan-
nelsernes omdømme” og ”Kvalitetsudviklingspulje”. I aftalen er der hverken opstillet kortsig-
tede mål for initiativerne eller langsigtede mål for, hvor meget de enkelte initiativer eller ind-
satsområder i aftalen vil betyde for, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ministeriet for
Børn og Undervisning har ikke opstillet yderligere mål – hverken på indsatsniveau eller ini-
tiativniveau.
Ungepakken (2010-2012)
38. Formålet med ungepakken var ved hjælp af nye redskaber – særligt på vejledningsom-
rådet – at hæve andelen af 15-17-årige, der kommer i gang med og på sigt gennemfører en
ungdomsuddannelse. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i efteråret 2009, at der
var ca. 21.000 15-17-årige, der årligt i perioden 2010-2012 ikke ville være under uddannel-
se, enten fordi de var sprunget fra en uddannelse, eller fordi de aldrig var startet på en. Det
er den væsentligste grund til, at ungepakken er målrettet de 15-17-årige og UU-centrenes
vejledning af denne gruppe.
Ministeriet vurderede, at ca. 7.000 af disse 21.000 unge ville indgå i målgruppen for initiati-
verne i ungepakken i 2011 og 2012, mens de resterende 15-17-årige fx ville være i beskæf-
tigelse eller i uddannelsesforberedende aktiviteter.
Målgruppen for initiativerne i ungepakken er dermed defineret, og initiativerne retter sig der-
for mod at få denne gruppe i uddannelse. Ministeriet har ikke på baggrund af initiativerne i
ungepakken – enkeltvist eller i klynger – sat yderligere mål for, hvor mange af de unge i mål-
gruppen der på kort sigt skulle modtage vejledningsindsatsen og på langt sigt skulle gennem-
føre en ungdomsuddannelse.
Praktikpladsaftalerne (2009-2011)
39. Formålet med praktikpladsaftalerne har været at modvirke en stigende mangel på prak-
tikpladser. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i forbindelse med aftalerne, at den
økonomiske krise var den primære årsag til, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler fra
efteråret 2008 var faldet drastisk. I modsætning til de øvrige aftaler har praktikpladsaftaler-
ne ikke kun været målrettet de unge, der var i risikogruppen for ikke at gennemføre en ung-
domsuddannelse. Formålet med aftalerne har været at skaffe flere praktikpladser og dermed
begrænse risikoen for, at en bredere gruppe af erhvervsskoleelever ikke ville kunne gennem-
føre deres uddannelse.
40. I 3 af aftalerne om flere praktikpladser er der klare mål for, hvor mange nye praktikplad-
ser initiativerne i aftalerne skal føre til. Kun ”Aftale om en praktikpladspakke” (2009) inde-
holdt ikke mål for antal praktikpladser. Tabel 1 viser målene for antallet af ekstra praktikplad-
ser i praktikpladsaftalerne.
Praktikpladsaftaler
”Aftale om en praktik-
pladspakke” (gælden-
de for 2009).
”Aftale om udvidelse
af skolepraktikken i
2009”.
”Forstærket indsats for
flere praktikpladser”
(gældende for 2010).
”Aftale om flere prak-
tikpladser i 2011”.
Uddannelsesaftale
En aftale mellem en
virksomhed og en er-
hvervsskoleelev om
et praktikforløb.
Tabel 1. Mål for antallet af ekstra praktikpladser i praktikpladsaftalerne
(Antal)
Aftale
Private
praktikpladser
-
1.650
5.200
Skole-
praktikpladser
1.488
1.500
1.500
Praktikpladser
i kommuner
og regioner
-
1.650
1.950
Praktikpladser
i staten
-
200
250
Udvidelse af skolepraktikken i 2009
Forstærket indsats for flere praktikpladser (i 2010)
Flere praktikpladser i 2011
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
15
Tabel 1 viser, at målene for antallet af private praktikpladser steg fra 1.650 i aftalen for 2010
til 5.200 i aftalen for 2011. I alle 3 aftaler har målet om flere skolepraktikpladser været ca.
1.500. I aftalen for 2011 blev måltallet for kommunale og regionale praktikpladser øget til
1.950, hvilket var 300 flere pladser end måltallet i aftalen for 2010, mens måltallet for prak-
tikpladser i staten blev øget fra 200 til 250.
41. Måltallene for de ekstra praktikpladser er fastsat på baggrund af forskellige situationer.
Fx er måltallene for de ekstra private praktikpladser i 2010 og 2011 fastsat ud fra antallet af
praktikpladser i 2009. De ekstra praktikpladser i skolepraktik og i staten er fastsat som sup-
plement til de oprindeligt aftalte kvoter for 2009. Måltallene for ekstra praktikpladser i kom-
muner og regioner ligger ud over det antal praktikpladser, der blev aftalt for social- og sund-
hedshjælperne, social- og sundhedsassistenterne og den pædagogiske grunduddannelse i
trepartsforhandlingerne i 2007. Det samlede måltal for praktikpladser i kommuner og regio-
ner er herefter 17.744 for 2011.
Måltallene for praktikpladserne er direkte mål for, hvor mange praktikpladser den samlede
indsats skal kaste af sig.
Mål for den lokale indsats på erhvervsskolerne
42. Med globaliseringsaftalen blev der indført et initiativ om handlingsplaner for øget gen-
nemførelse på erhvervsskolerne. I handlingsplanerne skal erhvervsskolerne hvert år opstil-
le mål for, hvor meget frafaldet på deres skole skal ned, og derudover formulere en plan for,
hvilke forskellige initiativer/redskaber de vil anvende i deres lokale indsats mod frafaldet.
Skolerne opstiller ofte 3-4 mål med forskellig forventet effekt for frafaldet. Boks 3 viser for-
målet med handlingsplanerne.
Flere praktikpladser
i trepartsaftalen fra
2007
I 2007 indgik regerin-
gen, KL, Danske Re-
gioner, LO og AC afta-
le om at øge den årli-
ge dimensionering af
uddannelserne til so-
cial- og sundhedshjæl-
per og social- og sund-
hedsassistent med
1.100 pladser årligt og
pædagogisk grundud-
dannelse med 1.000
pladser årligt i perio-
den 2008-2015.
BOKS 3. ERHVERVSSKOLERNES HANDLINGSPLANER FOR ØGET GENNEMFØRELSE
Alle erhvervsskoler skal hvert år udarbejde en handlingsplan for øget gennemførelse, som skal god-
kendes af Ministeriet for Børn og Undervisning. I handlingsplanen skal skolen hvert år redegøre for
præcise mål og strategier for, hvilke redskaber skolen vil anvende for at nedbringe frafaldet, og hvor
meget skolen forventer at nedbringe frafaldet. Handlingsplanen beskriver dermed de initiativer i ind-
satsen, som skolen prioriterer som vigtigst for at nå 95 %-målsætningen.
Hvert år opgøres det, om den enkelte skole har opfyldt sit mål for nedbringelse af frafald.
Ministeriet for Børn og Undervisning følger hvert år op på handlingsplanerne og kan derved
se, hvilke initiativer erhvervsskolerne prioriterer, dvs. hvilke initiativer de enkelte skoler for-
venter vil have den største effekt for lige præcis deres elever.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
16
MÅL PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
43. Ministeriet for Børn og Undervisning gennemgår hver enkelt handlingsplan og tager stil-
ling til, om den enkelte skoles mål for at nedbringe frafaldet er tilstrækkeligt ambitiøst. Er må-
lene ikke det, går ministeriet i dialog med den enkelte skole om, hvad der skal til, for at am-
bitionsniveauet kan løftes. Boks 4 viser et eksempel på et mål fra en handlingsplan, hvor en
erhvervsskole har sat mål for, hvor meget initiativerne forventes at nedbringe frafaldet.
BOKS 4. UDDRAG FRA EN HANDLINGSPLAN
I 2011 iværksætter skolen 4 særlige indsatsområder for at nedbringe frafaldet:
Skolen i en vækstdagsorden
Initiativet forventes at skabe et motiverende undervisningsforløb, hvor erhvervslivets behov for udvik-
ling inddrages i undervisningen, hvilket forventes at nedbringe frafaldet med 1 % på grundforløbet og
0,5 % på hovedforløbet.
It i undervisningen
Initiativet skal tiltrække og motivere elever ved hjælp af øget anvendelse af it i undervisningen, hvil-
ket forventes at nedbringe frafaldet med 1 % på grundforløbet og 0,5 % på hovedforløbet.
Sammenhængende studiemiljø
Initiativet skal skabe et attraktivt skole- og læringsmiljø, som skal tiltrække nye elever og sikre god
trivsel for eleverne, hvilket forventes at nedbringe skolens frafald med 1 %.
Pædagogiske læringsstile
Initiativet skal bl.a. motivere eleverne ved at udfordre den måde, eleverne bedst lærer på, hvilket for-
ventes at kunne nedbringe frafaldet med 2 % på grundforløbet.
44. Ministeriet for Børn og Undervisning kan ved hjælp af handlingsplanerne vurdere, hvor
anvendte initiativerne er, og efterfølgende sammenholde initiativerne med udviklingen i gen-
nemførelsen på de enkelte skoler.
Målene i handlingsplanerne er dog de eneste mål, som sættes for både den lokale indsats
og den overordnede indsats. Som nævnt er disse mål sat af den enkelte skole og gælder
alene for skolen. Erhvervsskolernes lokale mål for indsatsen mod frafald modsvares ikke af
et nationalt mål for, hvor meget frafaldet samlet set skal ned på erhvervsuddannelserne.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
17
IV. Opfølgning på initiativerne på ungdoms-
uddannelsesområdet
Ministeriet for Børn og Undervisning har evalueret en række initiativer og følger udvik-
lingen på ungdomsuddannelsesområdet ved både at overvåge praktikpladsområdet,
vejledningsområdet og frafaldet på erhvervsuddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan dog ikke koble udviklingen på ungdomsud-
dannelsesområdet sammen med de iværksatte initiativer. Rigsrevisionen vurderer
derfor, at ministeriet ikke ved, om initiativerne er de rette til at indfri målsætningen.
Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-
domsuddannelse via profilmodellen. Modellen afspejler perspektiverne i udviklingen,
men det er nødvendigt at supplere modellens resultater med viden om den faktiske
udvikling for at kunne styre indsatsen.
Ministeriet for Børn og Undervisning kan fremover via Ungedatabasen følge, om og
hvor de 15-29-årige er i uddannelse. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at ministeriet
aktivt anvender disse oplysninger om de unges aktuelle og reelle uddannelsessitua-
tion til at følge op på og løbende målrette indsatsen.
45. Rigsrevisionen undersøger i dette kapitel, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisning
følger op på, om initiativerne i indsatsen medvirker til, at flere unge gennemfører en ung-
domsuddannelse. For det første vurderer vi ministeriets opfølgning på udviklingen i unges
uddannelsesniveau. For det andet vurderer vi, hvad ministeriets evalueringer af initiativerne
har vist om effekten af initiativerne. For det tredje vurderer vi, om ministeriet ved, hvordan
det går på kerneområderne for indsatsen, ved at se på, om ministeriet løbende kan følge fra-
faldet på erhvervsuddannelserne, praktikpladssituationen og vejledningen af unge, der er i
risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse.
A.
Monitorering af unge med en ungdomsuddannelse
46. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvordan ministeriet følger udviklingen i andelen af un-
ge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har vist følgende:
Ministeriet for Børn og Undervisning følger udviklingen i andelen af unge med en ung-
domsuddannelse ved hjælp af profilmodellen. Modellen giver et bud på, hvad en ung-
domsårgangs uddannelsesniveau vil være op til ca. 25 år efter, årgangen har afsluttet
9. klasse. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse nyttigt at have solide antagelser om de
langsigtede perspektiver i udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau, men model-
lens resultater kan ikke stå alene i forhold til at styre en indsats.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
18
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Ministeriet for Børn og Undervisning har først fra efteråret 2011 kunnet følge det aktuel-
le antal unge, der ikke er i uddannelse, ved hjælp af Ungedatabasen. Rigsrevisionen vur-
derer, at ministeriet med Ungedatabasen endelig får en måde, hvorpå ministeriet kan føl-
ge den aktuelle og reelle uddannelsessituation for unge. Det giver ministeriet et data-
grundlag, der er relevant i forhold til at styre 95 %-indsatsen i den rigtige retning.
Ministeriet for Børn og Undervisnings metode til at følge unge med en ungdoms-
uddannelse
47. Ministeriet for Børn og Undervisning følger andelen af unge med en ungdomsuddannel-
se i profilmodellen. Modellen angiver, hvordan en 9. klassesårgang vil uddanne sig, hvis ele-
verne på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (fx gennemførel-
sesprocenter og elevernes overgange mellem uddannelser), som er kendt i fremskrivnings-
året.
Da profilmodellen er en fremskrivningsmodel, er det vigtigt at være opmærksom på følgen-
de: Modellen opgør ikke, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der reelt gennemfører en
ungdomsuddannelse, men hvordan uddannelsesadfærden forventes at være for en ung-
domsårgang i de næste 25 år. Hvis man skal følge udviklingen i det faktiske uddannelses-
niveau for en ungdomsårgang, tager det tid, da det typisk varer 4-7 år, før hovedparten af
en ungdomsårgang har gennemført en ungdomsuddannelse.
48. Profilmodellen giver Ministeriet for Børn og Undervisning solide antagelser om perspek-
tiverne i udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau. Fremskrivningerne giver dog ikke
et billede af udviklingen her og nu, og ministeriet kan derfor ikke bruge modellens resultater
til efterfølgende at analysere, hvilke faktorer der påvirker udviklingen. Modellens resultater
kan derfor ikke stå alene i forhold til at styre indsatsen.
49. Ministeriet for Børn og Undervisning har indtil videre ikke fulgt den faktiske uddannelses-
adfærd for unge, men i efteråret 2011 har ministeriet – som led i ungepakken – fået et nyt
værktøj (Ungedatabasen) til at følge de unge i uddannelse. Boks 5 beskriver, hvilke oplys-
ninger der ligger i Ungedatabasen.
BOKS 5. UNGEDATABASEN
Ungedatabasen bygger på data fra UU-centre, ungdomsuddannelsesinstitutioner, folkeskoler, SKATs
eIndkomstregister og SU-systemet.
For de 15-17-årige er der informationer om plan for uddannelse og aktiviteter, uddannelsesstatus, be-
skæftigelsesstatus og foranstaltninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For de 18-24-åri-
ge er der informationer om uddannelsesstatus og beskæftigelsesstatus. For de 25-29-årige er der in-
formationer om uddannelsesstatus.
Databasen blev sat i drift pr. 1. januar 2011, og Ministeriet for Børn og Undervisning er dataansvar-
lig for databasen.
Ministeriet for Børn og Undervisning, myndigheder, fx UU-centre og jobcentre, og uddannelsesinsti-
tutioner kan i Ungedatabasen få et samlet aktuelt overblik over de unges status i forhold til uddannel-
se og beskæftigelse samt udviklingen heri.
Note: Databasen medtager alle unge, dvs. at fx udenlandske studerende, der har en udenlandsk
grundskoleuddannelse, også indgår i databasen, mens profilmodellen alene ser på de unge,
som har en dansk grundskoleuddannelse.
Ungedatabasen indeholder altså data om den uddannelses- og beskæftigelsesmæssige sta-
tus for hver enkelt ung mellem 15 og 29 år uden en ungdomsuddannelse. Databasen bru-
ges som et værktøj i UU-centrene til at følge, om de unge er under uddannelse, i beskæfti-
gelse mv.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
19
50. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at det med det fælles datagrundlag i Un-
gedatabasen nu er muligt at skabe et aktuelt statistisk grundlag for at følge den faktiske ud-
vikling i de unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus. Dermed kan ministeriet hele tiden
få et aktuelt billede af det reelle uddannelsesniveau blandt de 15-29 årige.
Hvor Ungedatabasen vil kunne give et tidstro billede af uddannelsesadfærden blandt unge,
giver profilmodellen et bud på, hvordan hele ungdomsårgangen på baggrund af den aktuel-
le uddannelsesadfærd vil klare sig i uddannelsessystemet de næste 25 år.
B. Ministeriet for Børn og Undervisnings kobling af initiativer og resultater –
evalueringer af initiativerne
51. Rigsrevisionens undersøgelse af Ministeriet for Børn og Undervisnings evalueringer af
initiativerne i indsatsen har vist følgende:
Evalueringer af initiativerne har været et krav i alle de politiske aftaler undtagen flerårs-
aftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012. Evalueringerne har skullet bidrage til po-
litiske drøftelser om, hvorvidt initiativerne skulle fortsætte, justeres eller ophøre. På nuvæ-
rende tidspunkt er globaliseringsaftalen og praktikpladsaftalerne evalueret, mens unge-
pakken skal evalueres i 2012.
Ministeriet for Børn og Undervisning har på baggrund af evalueringerne været i stand til
at vurdere, om initiativerne er implementeret og i et vist omfang også, om der er sket en
ændring på det område, som initiativerne har været rettet mod. Men ministeriet har ikke
kunnet udlede af evalueringerne, om ændringerne kunne tilskrives initiativerne.
Ingen af evalueringerne har givet grundlag for at vurdere, om initiativerne bidrager til, at
flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter Rigsrevisionens opfattelse betyder det,
at det er vanskeligt at bruge evalueringsresultaterne som grundlag til at tage beslutninger
om initiativers videreførelse eller indsatsens retning, da Ministeriet for Børn og Undervis-
ning ikke kender initiativernes effekt.
Da der ikke har været formuleret mål for initiativerne, har Ministeriet for Børn og Under-
visning ikke kunnet sandsynliggøre, om ændringer i indhold og omfang svarede til det,
der kunne forventes på evalueringstidspunktet. Dette ville efter Rigsrevisionens opfattel-
se ellers have kvalificeret ministeriets bud på, om initiativerne og indsatsen samlet set
var på vej i den rigtige retning og i rette tempo.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at
ministeriet fremadrettet vil have endnu større fokus på, at nye initiativer hviler på gene-
rel viden om effekt.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
20
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Ministeriet for Børn og Undervisnings evalueringer
52. Evalueringer er en måde at undersøge sammenhængen mellem udviklingen på et om-
råde og de initiativer, som er iværksat for at ændre visse af forholdene på området. Vi har
derfor undersøgt, om Ministeriet for Børn og Undervisnings evalueringer af initiativerne har
givet viden om, hvorvidt initiativerne medvirker til, at flere gennemfører en ungdomsuddan-
nelse. Tabel 2 viser, hvilke krav der er i aftalerne om evaluering af initiativerne og formålet
med evalueringerne.
Tabel 2. Evaluering af initiativerne i aftalerne
Aftale
Globaliseringsaftalen
Krav om evaluering
Evaluering i 1. halvår 2009.
Formål med evaluering
Evalueringerne skulle sikre, at der skete en vur-
dering af det enkelte initiativs effekt, bl.a. i for-
hold til de opstillede succeskriterier og mål.
Evalueringen skulle danne grundlag for de poli-
tiske drøftelser i 2009.
Praktikpladspakke
Udvidelse af skolepraktikken
i 2009
Forstærket indsats for flere
praktikpladser
Flere praktikpladser i 2011
Evaluering i efteråret 2011.
Evalueringen skulle vurdere effekten af initiati-
verne.
–
Evaluering i efteråret 2010.
Evaluering med henblik på eventuel videreførel-
se, aftrapning, afvikling eller ændring af ordnin-
gen efter 2010.
Flerårsaftalen for erhvervs-
uddannelserne 2010-2012
Ungepakken
Intet krav om evaluering i
aftalen.
Evalueringen skal foreligge
ultimo 2012.
Evalueringen skal skabe grundlag for at vurdere
den reelle effekt af de enkelte initiativer.
Som det fremgår af tabel 2, er det som led i alle aftaler – undtagen flerårsaftalen for erhvervs-
uddannelserne 2010-2012 – besluttet, at initiativerne skal evalueres. Evalueringen af unge-
pakken forventes at foreligge ultimo 2012. Tabellen viser derudover, at formålet med alle
evalueringer har været at vurdere effekten af initiativerne og dermed give aftalepartierne et
grundlag for at beslutte, om initiativerne skal fortsætte, justeres eller ophøre.
53. Da evalueringerne af initiativerne har skullet og skal indgå i genforhandlingerne af afta-
lerne, er der forskel på, hvor lang tid initiativerne har været i gang, inden de er blevet eller
bliver evalueret. Det skyldes primært 2 forhold. For det første dækker aftalerne forskellige pe-
rioder: praktikpladsaftalerne er 1-årige, mens globaliseringsaftalen og ungepakken er 3-åri-
ge. For det andet bliver alle initiativer i den enkelte aftale ikke nødvendigvis iværksat samti-
digt. Fx kan implementeringen af et initiativ tage længere tid, hvis det kræver ny lovgivning.
54. I det følgende præsenterer vi resultaterne fra evalueringerne af globaliseringsaftalen og
praktikpladsaftalerne, og til sidst skitserer vi den igangværende evaluering af ungepakken.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
21
Globaliseringsaftalen
55. Globaliseringsaftalen blev evalueret i 1. halvår 2009. Evalueringen fokuserede på im-
plementering og anvendelse mv. af de 18 initiativer. Evalueringen tog ikke udgangspunkt i
opstillede mål for initiativerne. Derfor skabte evalueringen ikke et grundlag for at vurdere ini-
tiativernes effekt i forhold til opstillede mål for initiativerne hver for sig eller for indsatsen ge-
nerelt.
Evalueringen af de 18 initiativer viste kun i få tilfælde indikationer på virkning. For initiativet
”Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder”, som skulle styrke erhvervs-
skolernes vejledning om uddannelsesmuligheder, praktik og erhvervsmuligheder i erhvervs-
uddannelsernes grundforløb, viste evalueringen bl.a., at eleverne tidligere gik i gang med at
søge en praktikplads, og at der var mindre fravær og frafald. Ministeriet for Børn og Under-
visning så denne ændring i adfærden blandt eleverne som en indikation på initiativets virk-
ning.
Ministeriet konkluderede på baggrund af evalueringen, at det var for tidligt at vurdere, om
initiativerne havde haft effekt på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannel-
se. Dette skyldtes ifølge ministeriet, at initiativerne havde haft en meget kort levetid inden
evalueringen.
Praktikpladsaftalerne
56. Ministeriet for Børn og Undervisning evaluerede de første 3 praktikpladsaftaler samlet i
august 2010 og praktikpladsaftalen for 2011 i oktober 2011. Evalueringerne indeholdt en op-
gørelse af, om målet for antallet af praktikpladser i private virksomheder, kommuner, regio-
ner og staten var opfyldt, en opgørelse over antallet af elever i skolepraktik og en status for
de øvrige initiativer for henholdsvis 1. halvår 2010 og 1. halvår 2011. Evalueringerne havde
dermed karakter af statusopgørelser.
57. Ministeriet for Børn og Undervisning har i forbindelse med evalueringen af praktikplads-
aftalen for 2011 (”Status på aftale om ’Flere praktikpladser i 2011’ – 1. halvår 2011”) opgjort
resultaterne af indsatsen for at skabe flere praktikpladser i 2010. Boks 6 viser et udsnit af
disse resultater.
”Handlingsplanerne
for øget gennemfø-
relse”
Initiativet er blevet eva-
lueret 2 gange. Første
gang i 2008 som bi-
drag til skolernes og
Ministeriet for Børn og
Undervisnings fortsat-
te arbejde med hand-
lingsplaner og igen i
2009 som en del af
den samlede evalue-
ring af globaliserings-
initiativerne.
Præmie og bonus
Når en privat virksom-
hed indgår en uddan-
nelsesaftale – aftale
om praktikforløb –
med en ny erhvervs-
skoleelev, kan virk-
somheden få udbetalt
en præmie hver må-
ned i prøvetiden. Når
prøvetiden er afsluttet,
og hvis uddannelses-
aftalen fortsætter, kan
virksomheden få ud-
betalt en bonus.
For uddannelsesafta-
ler indgået fra og med
den 15. november
2010 kan en virksom-
hed få udbetalt op til
18.000 kr. i præmie og
4 rater a 13.000 kr. i
bonus, dvs. at en virk-
somhed kan få udbe-
talt op til 70.000 kr. i
præmie og bonus.
BOKS 6. RESULTATER PÅ PRAKTIKPLADSOMRÅDET FOR 2010
Der blev indgået 4.944 ekstra private praktikpladser i 2010 i forhold til målet om 1.650 pladser.
Der blev indgået 1.998 ekstra offentlige praktikpladser i 2010 i forhold til målet om 1.850 pladser
i stat, kommuner og regioner.
Der blev optaget ca. 1.044 elever i skolepraktik inden for kvoten på 1.500 ekstra pladser.
Kilde: ”Status på aftale om ’Flere praktikpladser i 2011’ – 1. halvår 2011”.
Som det fremgår af boks 6, blev der indgået både flere private og offentlige praktikpladser
end målsat i aftalen for 2010.
58. Antallet af praktikpladser var dermed større end forventet, men antallet af praktikplads-
søgende elever steg samtidig fra ca. 4.500 i juni 2007 til ca. 9.000 i juni 2010. Ifølge udspil-
let til praktikpladsaftalen for 2011 skyldtes denne stigning bl.a. demografiske ændringer (dvs.
større ungdomsårgange), og at uddannelsesaftalerne gennemsnitligt var blevet kortere. Der-
for blev det i aftalen om flere praktikpladser i 2011 et hovedfokus at øge virksomhedernes
incitament til at indgå længere uddannelsesaftaler. Dette skete ved at forhøje præmien og
bonussen til virksomhederne for at ansætte en elev fra 50.000 kr. til 70.000 kr. Samtidig blev
tidspunktet for udbetalingen af præmier og bonusser til praktikpladsvirksomheder også æn-
dret for at stimulere, at virksomhederne indgik længere uddannelsesaftaler med eleverne.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
22
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
I boks 7 fremgår de foreløbige resultater af evalueringen af praktikpladsaftalen for 2011. Det
skal bemærkes, at resultaterne kun dækker 1. halvår 2011.
BOKS 7. RESULTATERNE FOR EVALUERINGEN AF PRAKTIKPLADSAFTALEN FOR 2011
(HALVÅRSRESULTATER)
I 1. halvår 2011 var 2.013 af de ekstra 5.200 private praktikpladser realiseret.
I 1. halvår 2011 var 8.593 af de aftalte 17.744 praktikpladser i kommuner og regioner realiseret.
I 1. halvår 2011 var ca. 149 af de ekstra 250 praktikpladser i staten realiseret.
I 1. halvår 2011 var ca. 590 elever optaget i skolepraktik inden for kvoten på 1.500 ekstra pladser.
Kilde: ”Status på aftale om ’Flere praktikpladser i 2011’ – 1. halvår 2011”.
Det er vanskeligt at udlede noget endeligt om, hvorvidt måltallene for 2011 nås på baggrund
af halvårsresultaterne, men resultaterne viser, at ca. 39 % af de ekstra praktikpladser på det
private område er oprettet. Det samme gælder for 48 % af de aftalte praktikpladser i kommu-
ner og regioner. Opfølgningen her går på det samlede antal praktikpladser og ikke på det
måltal, der, jf. tabel 1, blev sat for området. Dette skyldes den valgte opgørelsesmetode. På
skolepraktikområdet er der ca. 900 pladser tilbage inden for den ekstra kvote på 1.500 plad-
ser. Evalueringen viser også, at uddannelsesaftalerne er forlænget med gennemsnitligt 35
dage.
59. Ministeriet for Børn og Undervisning konkluderede i de 2 evalueringer af praktikplads-
aftalerne, at initiativerne har haft positive effekter. Rigsrevisionen kan dog ikke ud af evalu-
eringerne se, at ministeriet har undersøgt sammenhængen mellem resultater og initiativer,
fx om den forhøjede præmie og bonus har haft betydning for det øgede antal private prak-
tikpladser. Der er i evalueringerne heller ingen konkrete betragtninger over sammenhæn-
gen mellem antallet af praktikpladser mv. og betydningen for effekten på andelen af unge,
der gennemfører en erhvervsuddannelse.
Ungepakken
60. I aftalen om ungepakken fremgik det, at der allerede i etableringsfasen i 2010 skulle
igangsættes en evaluering for at tilvejebringe et grundlag, der reelt kan vise effekten af de
enkelte initiativer. Evalueringen afsluttes først i slutningen af 2012 og baseres på løbende
dataopsamling mv., der følger de enkelte initiativers implementering og forankring i praksis.
Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at evalueringen skal belyse samspillet mel-
lem initiativerne i ungepakken, herunder om initiativerne understøtter og supplerer hinanden,
eller om der er initiativer, der virker modsat i forhold til andre initiativer. Ministeriet forventer
endvidere, at evalueringen reelt belyser effekten af hvert enkelt initiativ for at få reel anven-
delsesværdi for den politiske beslutningstagning.
Ministeriet har oplyst, at ministeriet fremadrettet vil have endnu større fokus på, at nye initia-
tiver hviler på generel viden om effekt, bl.a. ved en mere systematisk og resultatorienteret
vidensopsamling på anvendelsen af ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler og generelle
forsøgsprogrammer med inddragelse af interessenter. Dette vil bl.a. ske ved evalueringen
af ungepakken.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
23
C.
Udviklingen på indsatsens kerneområder
61. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Ministeriet for Børn og Undervisning følger udvik-
lingen i frafaldet på erhvervsuddannelserne, praktikpladsområdet og vejledningsområdet,
har vist følgende:
Ministeriet for Børn og Undervisning følger frafaldet på erhvervsuddannelserne. Udvik-
lingen viser, at det tidlige frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb er faldet, mens
frafaldet i skoleåret 2010/2011 er steget på hovedforløbene. Ministeriet kan ikke ud fra
ministeriets overvågning af frafaldet se, om initiativerne på erhvervsuddannelsesområ-
det har haft betydning for, om frafaldet på grundforløbet er mindsket, og om flere gen-
nemfører en erhvervsuddannelse.
Ministeriet for Børn og Undervisning følger praktikpladsområdet tæt. Den nuværende si-
tuation på praktikpladsområdet er, at ca. 8.500 elever mangler en praktikplads. Ministe-
riet kan ikke se, om praktikpladsaftalernes initiativer har afhjulpet manglen på praktikplad-
ser, og hvilken betydning udviklingen på praktikpladsområdet har for andelen af unge, der
gennemfører en ungdomsuddannelse.
Ministeriet for Børn og Undervisning følger fra 2011 vejledningsområdet via Ungedata-
basen. Her vil ministeriet på sigt kunne følge, om unge mellem 15 og 29 år uden en ung-
domsuddannelse er under uddannelse eller i beskæftigelse. Gruppen af unge mellem 15
og 17 år uden en ungdomsuddannelse, der hverken er under uddannelse eller i beskæf-
tigelse, er mindre, end ministeriet i 2009 forventede, den ville være. Dette skyldes bl.a. et
mere nuanceret datagrundlag og en ændret opgørelse af målgruppen. Det er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af reduktionen der kan tilskrives
initiativerne på vejledningsområdet.
Frafaldet på erhvervsuddannelserne
62. Fastholdelsen af eleverne i erhvervsuddannelserne har været en grundsten i indsatsen.
I oplæggene til indsatsen er det forudsat, at hvis 95 %-målsætningen skal opfyldes, skal fra-
faldet på erhvervsuddannelserne reduceres. I globaliseringsaftalen blev der iværksat en ræk-
ke initiativer for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelsernes 1. del (grundforløbet). I fler-
årsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012 blev der indført nye initiativer til at mindske
frafaldet på erhvervsuddannelsernes 2. del (hovedforløbet).
63. Ministeriet for Børn og Undervisning følger via EUD-forløbsstatistikken, hvor mange ele-
ver der går ind og ud af erhvervsuddannelserne. Her findes oplysninger om erhvervsskole-
elevernes uddannelsesstatus i op til 30 måneder efter påbegyndt grundforløb og hovedfor-
løb, bl.a. om eleven fuldfører eller afbryder uddannelsen, og om eleven, der afbryder sin ud-
dannelse, fortsætter med en anden erhvervsuddannelse eller går helt ud.
64. Ministeriet for Børn og Undervisning bruger elevens uddannelsesstatus 6 måneder ef-
ter, at eleven har påbegyndt sit grundforløb eller hovedforløb, som indikator for udviklingen
i frafaldet på erhvervsuddannelserne. Ministeriet skelner mellem
afbrud med omvalg,
hvor
eleven afbryder en uddannelse og starter på en anden erhvervsuddannelse, og
afbrud uden
omvalg,
hvor eleven afbryder uddannelsen uden at starte på en anden erhvervsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
24
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Figur 5 viser udviklingen i frafaldet (afbrud uden omvalg) for eleverne på erhvervsuddannel-
sernes grundforløb og hovedforløb siden skoleåret 2005/2006.
Figur 5. Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb 6 måneder efter start
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2005/2006
2006/2007
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
Afbrud uden omvalg – grundforløb
Afbrud uden omvalg – hovedforløb
Kilde: EUD-forløbsstatistikken.
Figur 5 viser, at andelen af elever, der afbrød deres grundforløb (rød linje) uden at fortsæt-
te på en anden erhvervsuddannelse, faldt fra ca. 26 % i skoleårene 2005/2006, 2006/2007
og 2007/2008 til ca. 21 % i skoleåret 2008/2009 og frem. Dermed er dette frafald faldet ca. 5
procentpoint.
Figuren viser også, at frafaldet er steget på hovedforløbet (blå linje). I skoleåret 2009/2010
afbrød ca. 7 % af eleverne deres hovedforløb 6 måneder efter start uden at fortsætte på en
anden erhvervsuddannelse. Denne andel steg til ca. 9 % i skoleåret 2010/2011, og frafaldet
er dermed det højeste i hele perioden.
65. Ministeriet for Børn og Undervisning bruger EUD-forløbsstatistikken som en vigtig in-
dikator for, om flere elever gennemfører deres erhvervsuddannelse og dermed bidrager til
95 %-målsætningen. Når indikatoren viser, at frafaldet på grundforløbet er nedbragt, er det
derfor
ikke
et udtryk for, at flere gennemfører
hele
erhvervsuddannelser, men alene et ud-
tryk for, at frafaldet de første 6 måneder på grundforløbet er faldet. Hvis vi antager, at der
ikke sker et højere frafald senere i uddannelsesforløbet, vil det lavere frafald på grundforlø-
bet i skoleåret 2008/2009 først kunne ses som højere gennemførelsesprocenter på erhvervs-
uddannelserne fra 2011 og frem, afhængigt af hvor lange uddannelser eleverne tager (en
erhvervsuddannelse kan tage mellem 1�½ og 5 år). Denne antagelse underbygges dog ikke
umiddelbart af udviklingen på hovedforløbet, idet frafaldet er steget i skoleåret 2010/2011.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
25
Praktikpladser
66. Adgangen til praktikpladser er afgørende for, om de unge på erhvervsuddannelserne
kan gennemføre deres uddannelse. Kerneformålet med praktikpladsaftalerne har derfor væ-
ret at skaffe flere praktikpladser via hovedinitiativer som præmie og bonus for uddannelses-
aftaler til praktikvirksomheder og udvidelse af skolepraktikkapaciteten.
67. Ministeriet for Børn og Undervisning følger månedsvist og årligt op på udviklingen på
praktikpladsområdet i forhold til 3 parametre: indgåede uddannelsesaftaler, elever i skole-
praktik og praktikpladssøgende elever. Alle 3 parametre er centrale både i sig selv og i sam-
menspil for at indikere, om udviklingen går i den rigtige retning. Boks 8 viser hovedtenden-
serne på praktikpladsområdet i perioden 2006-2011.
BOKS 8. HOVEDTENDENSER PÅ PRAKTIKPLADSOMRÅDET I PERIODEN 2006-2011
Generelt er der mange udsving i alle 3 parametre. Det skyldes bl.a., at praktikpladsområdet er me-
get sæsonpræget. Det gælder både i forhold til, hvornår eleverne mangler praktikpladser for at kom-
me videre med deres uddannelse, og hvornår behovet for arbejdskraft i de forskellige brancher er
til stede.
Antallet af elever, som søgte praktikplads, faldt fra 2006 til midten af 2008, hvorefter antallet er
steget. I 2010 og 2011 har der været 7.000-9.000 elever om måneden, der søgte praktikplads, og
i december 2011 var der ca. 8.500 praktikpladssøgende elever.
Antallet af elever i skolepraktik faldt fra 2006 til midten af 2008, hvorefter antallet atter steg. I 2010
og 2011 har der været ca. 4.000 elever i skolepraktik om måneden.
Antallet af indgåede uddannelsesaftaler faldt fra efteråret 2008 til slutningen af 2010, hvor antallet
steg. Antallet af uddannelsesaftaler i 2011 svarer til niveauet i 2010.
Note: Udviklingen er ekskl. social- og sundhedsuddannelser og pædagogisk assistentuddannelse.
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisnings databank, praktikpladsstatistikken for december 2011.
68. Ministeriet for Børn og Undervisning har – ud over den overordnede udvikling på områ-
det – også mulighed for bl.a. at se, hvilke uddannelser de elever, der søger praktikpladser,
er i gang med, hvilke uddannelsesforløb og brancher eleverne med uddannelsesaftaler er
inden for, og varigheden af uddannelsesaftalerne.
69. Ministeriet for Børn og Undervisning har oplyst, at det er vanskeligt at forudsige det præ-
cise behov for praktikpladser. Det skyldes bl.a., at der ikke er sikkerhed for, at eleverne rent
faktisk vil benytte sig af de praktikpladstilbud, de får tilbudt, fx fordi eleverne finder transport-
afstandene for store eller ønsker andre uddannelser end dem, som praktikpladserne giver
adgang til.
70. Initiativerne for flere praktikpladser har været rettet mod at skabe flere skolepraktikplad-
ser og virksomhedspraktikpladser både på det offentlige og private arbejdsmarked. På nu-
værende tidspunkt ser det ud til, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler og antallet af ele-
ver i skolepraktik ligger stabilt, mens der ikke er en egentlig tendens i antallet af elever, der
søger praktikpladser.
71. Statistikken for udviklingen på praktikpladsområdet giver Ministeriet for Børn og Under-
visning en god indikation af, om den aktuelle kapacitet på praktikpladsområdet afspejler be-
hovet for praktikpladser og dermed elevernes mulighed for at gennemføre deres erhvervs-
uddannelse. Ministeriet kan ved hjælp af både EUD-forløbsstatistikken og praktikpladssta-
tistikken følge de enkelte erhvervsskoleelever. Ministeriet har dog ikke brugt datagrundla-
get til at vurdere, hvilken betydning udviklingen på praktikpladsområdet har for andelen af
unge, der gennemfører deres erhvervsuddannelse og dermed en ungdomsuddannelse.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
26
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
Vejledningsområdet
72. Vejledningen af de unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har været
en central del af indsatsen for at få de sidste 15-20 % af en ungdomsårgang til at gennemfø-
re en ungdomsuddannelse.
I globaliseringsaftalen var der flere vejledningsinitiativer rettet mod de unge, som man men-
te var i risikogruppen for ikke at få en ungdomsuddannelse – enten fordi de ikke påbegynd-
te en uddannelse, eller fordi de aldrig gennemførte en. I ungepakken er der særskilt fokus på
at få en større gruppe af de 15-17-årige i uddannelse. Boks 9 viser 4 eksempler på initiativer
rettet mod de 15-17-årige.
BOKS 9. EKSEMPLER PÅ INITIATIVER I UNGEPAKKEN RETTET MOD DE 15-17-ÅRIGE
Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå
Alle 15-17-årige bliver forpligtet til at overholde en uddannelsesplan, og indholdet i uddannelsespla-
nen kan være en bred vifte af aktiviteter, der er rettet mod, at den unge før eller siden gennemfører
en ungdomsuddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed
Når den unge søger optagelse på en ungdomsuddannelse, skal kommunen – gennem skolerne og
UU-centrene – vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompe-
tencer.
Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne med henblik på fastholdelse
Kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ungdomsuddannel-
serne, så uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald undgås.
Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate
Kommunen skal til nogle unge kunne tilbyde særlige afprøvningsforløb e.l., hvor den unges interes-
ser og kompetencer afklares.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af ungepakken.
73. Ministeriet for Børn og Undervisning vurderede i efteråret 2009, at der i perioden 2010-
2012 årligt ville være ca. 21.000 15-17-årige, der ikke var i gang med en uddannelse (rest-
gruppen). Ministeriet vurderede, at ca. 7.000 af disse var i målgruppen for bl.a. de initiativer,
der er gengivet i boks 9. De sidste ca. 14.000 ville af forskellige grunde ikke være berørt af
de nye initiativer. Fx havde ca. 5.000 unge et job, mens andre fx var på produktionsskole el-
ler højskole.
74. Ministeriet for Børn og Undervisning har via Ungedatabasen igen i november 2011 op-
gjort restgruppen. Nu defineres restgruppen mere snævert end ved opgørelsen 2 år tidlige-
re, nemlig som den gruppe af 15-17-årige, der ikke er under nogen form for uddannelse og
ikke modtager offentlig forsørgelse, og unge, der arbejder under 18 timer om ugen. Denne
gruppe har ministeriet opgjort til ca. 6.000, hvilket svarer til ca. 3 % af de 15-17-årige.
Ministeriet har oplyst, at talgrundlaget for den seneste opgørelse endnu ikke er fuldstændigt,
fordi der mangler registreringer af aktiviteter på et begrænset antal uddannelser, og fordi der
ikke er oplysninger om unges beskæftigelse. Det betyder, at restgruppen bliver reduceret,
når disse registreringer indgår.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OPFØLGNING PÅ INITIATIVERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSESOMRÅDET
27
75. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at opgøre, hvor stor restgruppen egentlig er
og dermed også, hvor stor en udfordring det er at få de 15-17-årige til for det første at påbe-
gynde en ungdomsuddannelse og for det andet at gennemføre uddannelsen. Det er på nu-
værende tidspunkt derfor heller ikke muligt at sammenligne udviklingen i restgruppen over
tid og dermed vurdere en eventuel effekt af iværksatte initiativer. Ministeriet for Børn og Un-
dervisning forventer, at Ungedatabasen på sigt vil kunne bruges til at følge de unge og vur-
dere indsatsen på vejledningsområdet og den nødvendige indsats på dette område.
Rigsrevisionen, den 7. marts 2012
Annie Nørskov
/Inge Laustsen
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
28
OVERSIGT OVER INITIATIVERNE
Bilag 1. Oversigt over initiativerne
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OVERSIGT OVER INITIATIVERNE
29
FLERÅRSAFTALEN FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE 2010-2012
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes
Pædagogisk grunduddannelse (Efteruddannelse af lærere)
Bedre skolemiljø
Styrkelse af kvalitetssikring og -udvikling.
Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes
Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb
Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning
Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen
Handlingsplaner for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer
Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder
Målretning af produktionsskoleforløb.
Indsatsen for flere praktikpladser øges
Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning.
Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges
Individuelle erhvervsuddannelser
Trin og niveaudeling
Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.
Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet og erhvervsuddannelsernes omdømme
Styrket indsats for øget gennemførelse på hovedforløbet:
Der skal ske en styrkelse af skolernes indsats for bl.a. at skabe imødekommende skolemiljøer og
udfordre eleverne gennem øget fokus på tilbud om forskellige niveauer i undervisningen, fx via bedre vejledning af eleverne, herunder også om videre uddan-
nelsesmuligheder. Endelig skal skolernes og virksomhedernes samarbejde om elevens kompetenceopbygning og trivsel i uddannelsen styrkes for at ned-
bringe frafaldet.
Erhvervsuddannelsernes omdømme:
Der skal igangsættes konkrete initiativer til at forbedre uddannelsernes omdømme, understøtte skolernes arbejde med
kvaliteten af undervisningen og kaste mere lys på skolernes mangfoldige pædagogiske praksis. Et element i indsatsen er etableringen af en kvalitetspatrul-
je (en opsøgende enhed), som er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning, og som skal styrke formidlingsindsatsen over for hver enkelt erhvervsskole
og de medarbejdere, der har det konkrete ansvar for fastholdelsesindsatsen.
Kvalitetsudviklingspulje
Kvalitetsudviklingspulje:
Erhvervsuddannelsernes kvalitet skal fremmes gennem fortsat udvikling af grundforløbspakker, øget anvendelse af mulighederne
for trin og niveaudeling, udvikling af undervisningsmetoder, som i større udstrækning imødekommer elevernes forskellige læringsstile, og mere realistisk ind-
hold i skolepraktikken.
Note: Initiativer videreført fra globaliseringsaftalen er skrevet med rødt og ikke præsenteret igen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af flerårsaftalen for erhvervsuddannelserne 2010-2012.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
30
OVERSIGT OVER INITIATIVERNE
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
OVERSIGT OVER INITIATIVERNE
31
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
32
OVERSIGT OVER INITIATIVERNE
Styrket uddannelsesgaranti:
Muligheden for at tage flere praktiktrin i skolepraktik bliver videreført.
Styrket kvalitet i skolepraktik:
Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. i 2011 og 13 mio. kr. i 2012 til forsøg med tilrettelæggelse af skolepraktikken.
Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler:
Regeringen sikrer senest den 1. marts 2011 en kortlægning af virksomhedernes retsstilling i forhold til
krav om at ansætte elever for at byde på en offentligt udbudt opgave. Denne afklaring vil blive offentligt tilgængelig på udbudsportalen.
Øvrige initiativer til bedre muligheder for elever for at få uddannelses- og restaftaler mv.
Styrkelse af faglige udvalgs fokus på oprettelse af praktikpladser:
De faglige udvalg skal udarbejde en årlig handlingsplan for, hvordan de vil opfylde deres
forpligtelse til at være opsøgende i forhold til oprettelsen af praktikpladser inden for deres uddannelser.
Styrkelse af det praktikopsøgende arbejde:
Der skabes øget gennemsigtighed i skolernes anvendelse af midler til det praktikpladsopsøgende arbejde, og sko-
lernes opsøgende arbejde over for virksomheder, der ikke er godkendt til at have elever, evalueres.
Kampagne for flere praktikpladser:
Den igangværende kampagne for flere praktikpladser, der blev iværksat i efteråret 2009, fortsætter i 2011 med fokus på
spredning af god praksis blandt skolerne og faglige udvalg, drift af hotline, netværksdannelse samt fortsat udvikling af opsøgerværktøjet Praktik+ og praktik-
plads-start-pakker til virksomheder.
Bedre muligheder for elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale:
Initiativerne for elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, videreføres.
Supplerende obligatorisk grundforløbsundervisning i karensperioden:
Ordningen afskaffes.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af praktikpladsaftalerne.
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
ORDLISTE
33
Bilag 2. Ordliste
Arbejdsgivernes Elevrefusion
(AER)
Bonus
Erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Erhvervsuddannelser (EUD)
Offentlige og private arbejdsgivere bidrager alle til AER. Midlerne fra AER udbetales
som refusion til både arbejdsgivere, elever, skoler og udvalg i forbindelse med uddan-
nelse af elever.
Penge til en virksomhed, der beholder en praktikelev efter endt prøvetid.
En særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, der indeholder meget praktik og kun lidt
teori. Uddannelsen varer 2 år, men kan forlænges.
Består af merkantile og tekniske erhvervsuddannelser, grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, pædagogisk assistentuddannelse, uddannelser inden for land-
brug og søfart og erhvervsgrunduddannelsen.
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, der veksler mellem undervisning på en
erhvervsskole og praktik i en virksomhed. Eleven er på skolen i af tiden og i prak-
tik af tiden.
Ministeriet for Børn og Undervisnings statistik til at følge uddannelsesstatus for ele-
ver på erhvervsuddannelserne i op til 30 måneder efter påbegyndt grundforløb eller
hovedforløb.
Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, no-
vember 2009.
Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen, no-
vember 2006.
1. del af en erhvervsuddannelse (skolebaseret).
Der er 4 gymnasiale uddannelser: den almene studentereksamen (stx), højere forbe-
redelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Dertil kommer studenterkursus og hf-enkeltfagsundervisning.
Erhvervsskolernes afrapportering for udviklingen i frafaldet og plan for, hvordan sko-
len vil mindske frafaldet.
2. del af en erhvervsuddannelse.
Praktikdelen i en erhvervsuddannelse foregår i én eller flere virksomheder. Eleverne
skal derfor have en praktikplads i en virksomhed eller være i skolepraktik for at kunne
gennemføre praktikdelen af uddannelsen.
Ministeriet for Børn og Undervisnings opgørelsesmetode til at fremskrive forventet ud-
dannelsesadfærd.
I profilmodellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus én gang
årligt fra 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9.
klasseseleverne vil have den samme uddannelsesadfærd (i forhold til gennemførelse
og sandsynlighed for overgang mellem forskellige uddannelser), som den faktisk er i
fremskrivningsåret.
Penge til en virksomhed, der indgår en uddannelsesaftale med en erhvervsuddannel-
seselev i de 3 første måneder af prøvetiden.
En erhvervsuddannelse inden for pædagogik, som varer 2 år og 9�½ måned.
Uddannelsen er i dag erstattet af pædagogisk assistentuddannelse.
På nogle erhvervsuddannelser kan praktikdelen gennemføres som skolepraktik, dvs.
praktik i skolen i stedet for i en virksomhed.
Uddannelsen indeholder 2 trin og kan afsluttes som social- og sundhedshjælper eller
social- og sundhedsassistent.
EUD-forløbsstatistik
Flerårsaftalen for erhvervsuddan-
nelserne 2010-2012
Globaliseringsaftalen
Grundforløb
Gymnasiale uddannelser
Handlingsplan for øget gennem-
førelse
Hovedforløb
Praktikplads
Profilmodellen
Præmie
Pædagogisk assistentuddannelse
(PAU)
Pædagogisk grunduddannelse
(PGU)
Skolepraktik
Social- og sundhedsuddannelsen
(SOSU)
Statsrevisorerne beretning SB10/2011 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
34
ORDLISTE
Særligt tilrettelagt ungdomsuddan-
nelse (STU)
Uddannelsesaftale
Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning/UU-centre
Ungdomsuddannelse
Uddannelsen er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysi-
ske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
En aftale mellem en virksomhed og en erhvervsskoleelev om et praktikforløb.
UU-centrene giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6.
klasse til 10. klasse. UU-vejlederne opsøger desuden andre unge under 25 år, som
ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. UU-centrene er kommunale.
En fællesbetegnelse for forskellige former for kompetencegivende uddannelser, der
kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Ungdomsud-
dannelserne består af erhvervsrettede uddannelser, som giver erhvervskompeten-
cer, og gymnasiale uddannelser, som er studieforberedende.
De unge, der går ud af 9. klasse i ét år. Ungdomsårgangen i 2010 er således alle de
unge, der afslutter 9. klasse i 2010.
Database med aktuelle data for 15-29-åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus.
Aftale om flere unge i uddannelse og job, november 2009.
Aftale om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i frem-
tiden, juni 2006.
Ungdomsårgang
Ungedatabasen
Ungepakken
Velfærdsaftalen