Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 9 2
Offentligt
1035415_0001.png
«
2011-08-25
Metroselskabet
Transportminister
Hans Christian Schmidt
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Udtalelse til beretning nr. 9 / 2 0 1 0 om rejsekortprojektet til Transportministeren
Transportministeriet har den 15. august anmodet Metroselskabets bestyrelse om en udtalelse
til konklusionerne i Rigsrevisionensberetning til Statsrevisorerne om rejsekortprojektet af ju-
ni 2011.
Metroselskabets bestyrelse har drøftet dette på møde den 25. august 2011 og er nået til enig-
hed om nedenstående udtalelse.
Metroselskabet ejer knap 8 % af aktierne i Rejsekort A / S og selskabet er tildelt en plads ud af
i alt 9 pladser i Rejsekort A / S bestyrelse.
Metroselskabet er ikke direkte involveret i den detaljerede projektstyring af den tekniske le-
verance, idet denne hovedsagligt er foregået i samspil mellem Rejsekort A / S og de ejere, der
har direkte salg/salgssystemerpå den ene side samt systemleverandøren på den anden side.
Denne konstruktion skal især ses i lyset af, at Metroselskabet (ved metroens start) valgte at
lade DSB/Movia varetage det betjente salg af billetter, bl.a. for ikke at skabe flere salgskana-
ler i Hovedstaden.
Metroselskabet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på selskabets breve til
Transportministeriet af den 14. december 2009 og 6. april 2010 om fordelene ved at etablere
en professionel bestyrelse i Rejsekort A / S for at sikre projektets fremdrift.
Hertil kommer, at implementeringen i hovedstadsområdet - og dermed i Metroen - sker i for-
længelse af implementeringen iTrafikområder vest og syd i Movia og i Nordjyllands Trafiksel-
skab. Det har derfor løbende været intentionen, at erfaringerne fra implementeringen i disse
områder ville kunne anvendes ved introduktionen af Rejsekortet i Metroen.
Metroselskabet skal derfor bemærke, at det ikke har været muligt at have en meget detalje-
ret indsigt i alle dele af indholdet af beretningen fra Rigsrevisionen,selvom Metroselskabet
naturligvis har fulgt projektets fremdrift løbende gennem Rejsekort A / S rapporteringer til be-
styrelsen. En væsentlig del af beretningen bygger således på dokumentation fra DSB Rejse-
kort A / S , som Metroselskabet af naturlige årsager ikke har adgang til.
Bestyrelsens udtalelse bør ses i dette lys.
På det grundlag, som Metroselskabet har haft for at bedømme rejsekortprojektets udvikling,
Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 25. oktober 2015
1035415_0002.png
Metroselskabet
er Metroselskabet helt overordnet enig i de overordnede konklusioner i Rigsrevisionens beret-
ning. Metroselskabet finder, at den af Rigsrevisionengennemførte undersøgelse, er gennem-
ført ud fra flere relevante angrebsvinkler, herunder særligt styringen af leveranceprojektet i
Rejsekort A / S i de forskellige projektfaser.
Beretningen giver overblik over implikationerne i forbindelse med forberedelsen af det kom-
plekse IT-projekt, herunder risikostyringen af projektet, der er gennemgået for forskellige fa-
ser af projektet.
Det er Metroselskabets opfattelse, at rejsekortprojektets forsinkelse med stor sandsynlighed
har haft de i Rigsrevisionensberetning beskrevne årsager i de forskellige faser af projektfor-
løbet.
Selskabet deler Rigsrevisionensopfattelse af, at rejsekortprojektet sandsynligvis ikke i de før-
ste faser af projektet har været risikostyret optimalt. Hertil kommer, at de beskrevne i pro-
jektet indhøstede erfaringer med den oprindeligt indgåede kontrakt på basis af standardkon-
trakten K33 lyder realistiske. Det forekommer sandsynligt, at såvel kontraktformen som
manglende risikostyring kan have været med til at vanskeliggøre den teknisk komplicerede
opgave i de tidlige projektfaser, ligesom det har været vanskeligt at imødegå risici, såfremt
selskabet ikke havde tilstrækkeligt overblik over projektets risici i den tidlige fase af projek-
tet.
På denne baggrund lægger Metroselskabets bestyrelse i dag vægt på, at en systematisk risi-
kostyring siden indgåelsen af tillægsaftale IV i 2008 er kommet i fokus i Rejsekort A / S . Lige-
ledes deler Metroselskabets Rigsrevisionensopfattelse af, at det er positivt for samarbejdet
mellem leverandøren og Rejsekort A / S at samarbejdet mellem Rejsekort A / S og leverandøren
særligt efter indgåelsen af tillægsaftale V er blevet styrket. Det tættere samarbejde, der med
tillægsaftale V er indledt mellem leverandøren og rejsekortselskabet, er forventeligt et bedre
grundlag for at sikre leverance af rejsekortsystemet, uanset at afslutningen af IT-projektet
fortsat i sagens natur er forbundet med risici.
Forsinkelsen af projektet har, som det er beskrevet af Rigsrevisionen,ikke medført en fordy-
relse af leverancen af systemet fra leverandøren. Metroselskabet lægger imidlertid vægt på,
at stigningen i Rejsekorts A / S interne udgifter, som beskrevet i Rigsrevisionensrapport, i
henhold til tilslutningsaftalen fører til højere driftsbetaling til Rejsekort A / S fra trafikselska-
berne end oprindelig forventet. Forsinkelsen af projektet har således, sammen med bl.a. den
af Rigsrevisionen beskrevne styrkelse af Rejsekort A / S organisation mv., som bekendt ført til
behov for yderligere finansieringsbidrag til Rejsekortselskabet,jf. Akt 105 5/5 2011 på sam-
menlagt 667,5 mio. kr., hvilket alt andet lige belaster de tilsluttede trafikselskabers økonomi.
For god ordens skyld skal det bemærkes, at de nævnte forhold om driftsøkonomi i sagens na-
tur er usikre og blandt andet vil afhænge af, om de endnu ikke tilsluttede trafikselskaber væl-
ger at tilslutte sig rejsekortet som brugere og/eller aktionærer i den nærmeste fremtid.
Vedrørende takstsystemet på rejsekortet, som beretningen fra Rigsrevisionen behandler, skal
det nævnes, at Metroselskabet forventer, at skiftet fra nuværende billetmedier til rejsekortsy-
stemet i på kort sigt vil ske med så få pris- og vilkårsændringer for de kollektivt rejsende som
muligt. Således ventes takstsystemet ved overgangen til det nye billetmedie at ligne nuvæ-
rende takstsystem så meget som muligt for at skabe overskuelighed og enkelhed for de rej-
sende. På kort sigt vil de praktiske ændringer for de rejsende i metroen dermed være be-
grænset til ændring af billetmedie, da størstedelen af salget af rejsehjemler til kunderne hidtil
er foregået gennem salgskanaler i DSBog hos Movia.
2
Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 25. oktober 2015
1035415_0003.png
Metroselskabet
Dermed vil ikke alle systemets muligheder, f.eks. for progressiv rabat til højfrekvente kunder,
være i brug straks fra implementeringen af rejsekortprojektet, men vil blive ibrugtaget efter
nogen tid i takt med de indhøstede erfaringer. Disse muligheder, som Rigsrevisionen omtaler,
ventes at blive anvendt senere.
Metroselskabets bestyrelse følger rejsekortprojektet løbende med særlig fokus på implemen-
teringen af systemet i Metroen, rejsekortsystemets brugs- og servicemuligheder for de rej-
sende i Metroen, og projektets betydning for Metroselskabets økonomi, herunder bevillings-
forhold med videre.
Derudover er Metroselskabets bestyrelse løbende blevet orienteret om udviklingen i de for-
handlinger om Tillægsaftaler I-V, som er foregået i Rejsekort A / S formandskab og som rap-
porteret til Rejsekort A / S bestyrelse. Som bekendt er fremdriften i rejsekortprojektet også et
fast punkt på kvartalsmøderne i Metroselskabets ejerkreds.
Metroselskabet forventer og ser frem til, at Rejsekortsystemet kan tages i brug af rejsende i
Metroen ultimo november i år (jf. udrulningsplanen fra Rejsekort A / S ) . Således pågår installa-
tion og test af udstyr på metrostationerne i øjeblikket, og en uddannelsesplanfor personalet
er undervejs med henblik på at kunne billettere og yde service til de rejsende. Metroselskabet
er optaget af, at sikre en velforberedt og fornuftig implementering af det nye billetmedie hos
kunderne, der sikrer at eventuelle begyndelsesvanskelighederkan imødegås tidligt.
Metroselskabets bestyrelse afholdt således bestyrelsesseminarom netop dette tema d. 25.
august 2011.
Med venlig hilsen
Henn
Form
Christoøriersen
Jesper Christensen
Næstformand
3