Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 9 1
Offentligt

9/2010

Beretning om

rejsekortprojektet

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

9/2010

Beretning om

rejsekortprojektet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i november 2011.

Transportministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Ende-

lig betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i 2012.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-356-1

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 15. juni 2011

BERETNING OM REJSEKORTPROJEKTET

Formålet med rejsekortet er at gøre det nemmere at benytte den kollektive trafik ved

at erstatte papirbilletten med et elektronisk rejsekort.

Rejsekort A/S blev stiftet i 2003. Selskabet har til opgave at etablere og drive rejse-

kortsystemet. Aktionærerne i Rejsekort A/S er DSB (50,1 % af aktierne), Metroselska-

bet I/S (8 %) og de regionale trafikselskaber (41,9 %).

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at rejsekortprojektet er mindst 4 år for-

sinket. Rejsekortsystemet skulle have været taget i brug i 2009, men forventes først

fuldt ud taget i brug i 2013. Forsinkelsen betyder, at formålet endnu ikke er indfriet,

og at rejsekortsystemet vil give underskud i længere tid end forventet.

Statsrevisorerne kritiserer, at Rejsekort A/S ikke i tilstrækkelig grad har styret

rejsekortprojektet med den professionalisme og omhu, der er nødvendig ved

et så komplekst it-system som rejsekortsystemet.

I den forbindelse har Statsrevisorerne bemærket:

•

at der gik for lang tid, før der var en gensidig forståelse mellem Rejsekort A/S og

leverandøren om, hvad der skulle leveres

at Rejsekort A/S’ projektstyring, risikostyring og -rapportering indtil 2008 var util-

strækkelig

at Rejsekort A/S først i midten af 2008 styrkede organisationen og opfølgningen

over for leverandørens projektstyring og risikorapportering.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

Beretning til Statsrevisorerne om

rejsekortprojektet

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transport-

ministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

A. Baggrund .............................................................................................................. 7

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9

Rejsekort A/S’ forberedelse af rejsekortprojektet....................................................... 12

Rejsekort A/S’ risikostyring af rejsekortprojektet........................................................ 19

A. Risikostyring fra midten af 2005 til og med 2007 ................................................ 19

B. Risikostyring fra 2008 til og med 2010 ................................................................ 25

Økonomien i rejsekortprojektet .................................................................................. 31

A. Kontraktpris og Rejsekort A/S’ interne udgifter ................................................... 31

B. Takster og prisstruktur ........................................................................................ 36

Transportministeriets tilsyn med rejsekortprojektet.................................................... 39

III.

IV.

VI.

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 43

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Flemming Hansen: november 2001 – september 2007

Jakob Axel Nielsen: september 2007 – november 2007

Carina Christensen: november 2007 – september 2008

Lars Barfoed: september 2008 – februar 2010

Hans Christian Schmidt: februar 2010 –

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvordan Rejsekort A/S har forberedt og styret udviklingen

af rejsekortet, og hvordan Transportministeriet som tilsynsmyndighed har fulgt rejsekort-

projektet.

2. Rejsekortprojektet er et it-projekt, der skal gøre det nemmere for passagererne at bruge

den kollektive trafik, da passagererne ikke længere behøver at købe en papirbillet til en kon-

kret rejse, men blot kan benytte et elektronisk rejsekort.

Prisen for at udvikle og installere rejsekortsystemet forventes at udgøre maks. 1.068 mio. kr.

(2010-priser inkl. moms). Hertil skal lægges Rejsekort A/S’ interne udgifter, der i perioden

2005-2010 samlet udgjorde 177 mio. kr., og som forventes samlet at udgøre 173 mio. kr. i

perioden 2011-2014, hvor systemet bliver udrullet.

3. Rigsrevisionen igangsatte selv undersøgelsen i juni 2010, fordi rejsekortprojektet var for-

sinket, og fordi den statslige medfinansiering af projektet i form af DSB’s og Metroselska-

bet I/S’ indskud var betydelig. Statsrevisorerne bad i oktober 2010 om at få oplyst, om en

række emner indgik i Rigsrevisionens undersøgelse. Rigsrevisor afgav i december 2010 et

notat til Statsrevisorerne, som beskrev status i undersøgelsen, og hvilke emner der indgik i

undersøgelsen.

4. Rejsekort A/S blev stiftet af en række trafikselskaber den 18. august 2003 med det formål

at etablere og stå for driften af rejsekortet. Rejsekort A/S indgik den 30. juni 2005 kontrakt

med en privat leverandør om at udvikle rejsekortet. Leverandøren havde erfaringer med at

udvikle rejsekortsystemer fra bl.a. Holland og Hong Kong.

5. Rejsekort A/S har siden kontrakten blev underskrevet i juni 2005 indgået 5 tillægsaftaler

med leverandøren. Oprindeligt skulle rejsekortsystemet have været i drift i februar 2009. Nu

forventes systemet først sat i drift ultimo 2012 – dog i en udgave, som ikke indeholder alle

de bestilte funktioner. Fx vil månedskort ikke være inkluderet. Det endelige system med alle

funktioner skal være klar til brug ultimo 2013. Systemet bliver dermed mindst 4 år forsinket.

6. Rejsekortet har i dag afløst papirklippekortet til tog og busser i hele Vestsjælland. I Syd-

sjælland kan rejsekortet bruges på alle togstrækninger og vidererejser med busser inden

for samme zone. Derudover kan rejsekortet bruges i bybusser i hele Roskilde. Rejsekortet

blev sat i prøvedrift i og omkring Aalborg den 1. april 2011.

7. Da regeringen i 2005 besluttede, at staten via DSB og Metroselskabet I/S kunne enga-

gere sig i den videre udvikling og implementering af rejsekortet, blev der lagt vægt på, at

transportministeren skulle følge fremdriften nøje.

Rejsekortet

er et elek-

tronisk betalingskort til

rejser med tog, bus og

metro, der kan bruges

til rejser lokalt, regionalt

og på tværs af lands-

dele.

Rejsekortet kan bruges

i de dele af landet, hvor

trafikselskaberne har

valgt at tilslutte sig rej-

sekortsystemet.

Ejerne af Rejsekort

A/S

er DSB Rejsekort

A/S, Trafikselskabet

Movia, Metroselskabet

I/S, Nordjyllands Trafik-

selskab, Midttrafik og

Sydtrafik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

8. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan Rejsekort A/S har forberedt og sty-

ret rejsekortprojektet, og hvordan Transportministeriet har fulgt projektet. Formålet er under-

søgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål:

•

Forberedte Rejsekort A/S rejsekortprojektet tilfredsstillende, inden kontrakten blev ind-

gået?

Har Rejsekort A/S risikostyret rejsekortprojektet tilfredsstillende?

Har økonomien i rejsekortprojektet udviklet sig tilfredsstillende?

Har Transportministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med rejsekortprojektet?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Det landsdækkende rejsekortsystem er nu mindst 4 år forsinket.

Rigsrevisionen finder, at Rejsekort A/S ikke forberedte rejsekortprojektet til-

fredsstillende, da selskabet ikke sikrede, at leverandøren til fulde havde for-

stået ønskerne til det danske rejsekortsystem.

Leverandøren formåede ikke at overholde de aftalte tidsfrister for leveringen

af de enkelte dele af rejsekortløsningen. Rejsekort A/S prioriterede at sikre sin

juridiske position og reagerede ikke tilstrækkeligt i sin risikostyring på leveran-

dørens problemer med at levere.

3 år inde i projektet (i 2008) blev det tydeligt for Rejsekort A/S, at der var behov

for en anden tilgang til leverandøren, og selskabet styrkede derefter løbende

organisationen og opfølgningen på leverandørens arbejde. Først i slutningen

af 2010 forpligtede selskabet og leverandøren sig med den seneste tillægsaf-

tale til et tæt samarbejde om at få leveret den sidste del af systemet. Det tætte-

re samarbejde udgør et godt grundlag for, at Rejsekort A/S får leveret det rejse-

kortsystem, som selskabet forventer, men projektet er fortsat forbundet med

risici.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

Rejsekort A/S’ forberedelse af rejsekortprojektet

Rejsekort A/S forberedte ikke rejsekortprojektet tilfredsstillende, inden kontrak-

ten blev indgået. Rejsekort A/S og leverandøren var enige om, at dele af syste-

met skulle nyudvikles til det danske rejsekortprojekt. Selskabet sikrede dog ik-

ke, at der var en gensidig forståelse af, hvor omfattende den danske rejsekort-

løsning var. Rejsekort A/S’ krav til den tekniske løsning fulgte den måde, som

var vidt udbredt på daværende tidspunkt, men hvor svagheden var, at fastlag-

te krav kunne opfyldes på mange måder. Selskabet havde imidlertid tillid til, at

en af verdens førende leverandører af billetsystemer kunne løfte opgaven.

Teknisk løsning

•

Både Rejsekort A/S og leverandøren forventede, at det bestilte rejsekortsystem i

overvejende grad var en standardløsning i form af genbrug af tidligere leverede

rejsekortløsninger, og at kun en mindre del skulle nyudvikles. Dette viste sig ikke

at være tilfældet, fordi den valgte rejsekortløsning indebar mere nyudvikling end

forventet.

Rejsekort A/S udarbejdede en kravspecifikation på en måde, som var gængs på

daværende tidspunkt. Det har været et centralt problem i projektet, fordi leveran-

døren ikke til fulde forstod selskabets ønsker til systemets funktioner, da kravene

kunne tolkes i forskellige retninger, og kravspecifikationen ikke beskrev, hvilke

konkrete arbejdsopgaver der skulle understøttes.

•

Organisering

•

Ejerne etablerede Rejsekort A/S som en smal organisation, der primært havde til

formål at følge kontrakten.

Rejsekort A/S vurderede, at de risici, der kunne påvirke tidsplanen og den tekni-

ske løsning, ville blive behandlet og afklaret i forbindelse med kontraktforhandlin-

gerne og efterfølgende i forløbet. Rejsekort A/S havde imidlertid ikke udarbejdet

konkrete planer for, hvordan risiciene skulle håndteres.

Kontrakten mellem Rejsekort A/S og leverandøren var en standardkontrakt, der

var gængs på daværende tidspunkt. Kontrakten lagde alt ansvar over på leveran-

døren, som dermed påtog sig hele risikoen for projektet. Kontraktformen betød,

at Rejsekort A/S ikke kunne påtage sig leverandørens opgaver, men den forhin-

drede ikke selskabet i at følge projektet aktivt og kritisk.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rejsekort A/S’ risikostyring af rejsekortprojektet

Rejsekort A/S har ikke risikostyret rejsekortprojektet tilfredsstillende. Fra kon-

trakten blev indgået i midten af 2005 til slutningen af 2007, lykkedes det ikke

Rejsekort A/S i tilstrækkelig grad at imødegå de risici, som selskabet allerede

udpegede i forberedelsesfasen, og som medførte overskridelser af tidsplanen

og problemer i udviklingen af den tekniske løsning. Rejsekort A/S baserede

primært sin styring på kontraktens bestemmelser om, at leverandøren havde

det fulde ansvar, og fulgte dermed ikke fra starten leverandørens arbejde til-

strækkeligt aktivt. Fra 2008 begyndte Rejsekort A/S dog at reagere på de tilta-

gende problemer i projektet, og fra midten af 2008 begyndte selskabet at følge

leverandøren nærmere. Den seneste tillægsaftale fra slutningen af 2010 har

medført, at Rejsekort A/S nu arbejder tæt sammen med leverandøren for at si-

kre, at selskabet får leveret det ønskede system efter den nuværende tidsplan.

Risikostyring fra midten af 2005 til og med 2007

•

Leverandøren var forsinket med at levere alle dele af rejsekortløsningen, fx sy-

stembeskrivelse, systemudvikling, udstyr og installation, og leverandøren ønske-

de derfor tidsplanen ændret ad flere omgange, hvilket den blev i tillægsaftale I, II

og III. Alligevel skred tidsplanen hver gang, kort tid efter at den var blevet ændret.

Rejsekort A/S sikrede fra midten af 2005 til og med 2007 sin juridiske position,

bl.a. ved skriftligt at påpege, når leverandøren ikke overholdt tidsplanen, og ved

ikke at overtage leverandørens opgaver.

Rejsekort A/S’ interne risikorapportering gav fra midten af 2005 til og med 2007

ikke et overblik over de væsentligste risici i projektet, og selskabet formåede ikke

i tilstrækkelig grad at imødegå de risici, som selskabet selv identificerede under

forberedelsen af projektet.

Rejsekort A/S sikrede ikke i tilstrækkelig grad, at leverandøren i systembeskrivel-

sen beskrev det system, der indfriede Rejsekort A/S’ og trafikselskabernes behov.

•

Risikostyring fra 2008 til og med 2010

•

Rejsekort A/S opdagede først i slutningen af 2008 – ca. 3 år efter kontrakten blev

indgået – at leverandørens rejsekortløsning ikke indfriede selskabets og trafiksel-

skabernes behov. Efterfølgende var Rejsekort A/S og leverandøren uenige om,

hvilke krav leverandøren kunne og skulle opfylde i henhold til kontrakten.

Rejsekort A/S styrkede fra midten af 2008 sin organisation og begyndte at følge

tættere op på leverancerne, på leverandørens arbejde og på de risici, der kunne

påvirke projektet. Det skete bl.a. med tillægsaftale IV, hvor der blev strammet op

på testprocedurer og stillet krav til leverandørens projekt- og risikostyring.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

•

Rejsekort A/S ændrede i slutningen af 2010 tilgangen til leverandøren og indgik i

et tæt samarbejde for at fastlægge indholdet af slutleverancerne. Selskabet for-

pligtede sig med tillægsaftale V fra december 2010 til fortsat at arbejde tættere

sammen med leverandøren og gik derudover i gang med at ændre risikostyringen

for at kunne følge projektet tættere.

Rejsekortsystemet bliver med den seneste tidsplan mindst 4 år forsinket i forhold

til kontrakten.

•

Økonomien i rejsekortprojektet

Økonomien i projektet har udviklet sig tilfredsstillende, da den samlede kon-

traktpris stort set er fastholdt. Rejsekort A/S’ interne udgifter er dog blevet

væsentligt højere end forventet, som følge af at projektet er blevet forsinket.

•

Den samlede pris for rejsekortsystemet var i kontrakten opgjort til mellem 1.030

mio. kr. og 1.067 mio. kr. og udgør nu mellem 1.055 mio. kr. og 1.068 mio. kr.

(alle beløb er inkl. moms i 2010-priser).

Rejsekort A/S’ årlige interne udgifter udgjorde 13 mio. kr. i 2005 og steg til 50 mio.

kr. i 2010 (begge beløb i 2010-priser). Selskabet forventede fra og med 2009, at

de årlige interne udgifter indtil systemovertagelsen ultimo 2013 ville udgøre ca. 40

mio. kr., hvilket er ca. 20 mio. kr. mere om året end oprindeligt antaget. Efter sy-

stemovertagelsen vil de årlige udgifter udgøre 34 mio. kr.

Det fremgik af Akt 105 5/5 2011, at Rejsekort A/S skulle have tilført kapital på

op til 667,5 mio. kr., for at selskabet havde tilstrækkelig likviditet i perioden 2011-

2014. Heraf skulle DSB bidrage med op til 334,4 mio. kr., og Metroselskabet I/S

skulle bidrage med op til 53,2 mio. kr. Inden da havde ejerne tilført Rejsekort A/S

kapital på i alt 592,2 mio. kr., hvoraf DSB og Metroselskabet I/S indskød henholds-

vis 291 mio. kr. og 48 mio. kr. Dermed har Rejsekort A/S fået tilført kapital på op

til 1,3 mia. kr.

Prisstrukturen i rejsekortsystemet betyder, at nogle passagerer kan komme til at

betale mere og andre mindre end nu. Rejsekortsystemet betyder, at trafikselska-

berne får et bedre grundlag for at fordele indtægterne, da hver enkelt rejse bliver

registreret. Dermed vil nogle trafikselskaber kunne miste indtægter, og andre kan

få højere indtægter, men den samlede forskydning forventes at være lille.

•

Transportministeriets tilsyn med rejsekortprojektet

Transportministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med rejsekortprojektet.

Ministeriet tilrettelagde fra begyndelsen et tættere tilsyn end normalt og inten-

siverede sit tilsyn, i takt med at projektet blev mere problematisk.

•

Transportministeriet fastlagde et tættere tilsyn med rejsekortprojektet, end hvad

der er normalt i forhold til aktieselskaber med statslig deltagelse. Rejsekortprojek-

tet har siden 2005 været et fast punkt på dagsordenen på transportministerens

kvartalsmøder med henholdsvis DSB og Metroselskabet I/S. Oplysningerne fra

disse møder pegede først fra midten af 2008 på, at der var store problemer med

projektet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

•

Transportministeriets tilsyn blev fra 2006 til begyndelsen af 2008 understøttet af

Trafikstyrelsen, som forsøgte at tilvejebringe mere detaljerede oplysninger om

rejsekortprojektet. Trafikstyrelsen havde dog vanskeligheder med at få de nød-

vendige oplysninger fra Rejsekort A/S.

Transportministeriet har fra midten af 2008 holdt selvstændige møder med Rej-

sekort A/S og har i 2010 fået udarbejdet 3 konsulentrapporter om rejsekortpro-

jektet.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

9. Denne beretning handler om, hvordan Rejsekort A/S har forberedt og styret udviklingen

af rejsekortet, og hvordan Transportministeriet som tilsynsmyndighed har fulgt rejsekortpro-

jektet.

10. Rejsekort A/S har i perioden 2005-2010 indgået 5 tillægsaftaler til kontrakten med leve-

randøren. Figur 1 giver en oversigt over, hvornår kontrakten og de 5 tillægsaftaler blev ind-

gået, og hvordan tidspunktet for den endelige levering af rejsekortsystemet blev flyttet med

tillægsaftalerne.

Figur 1. Oversigt over kontrakt, tillægsaftaler og forventede leveringstidspunkter

Tillægsaftale V indgået

21. december 2010

Endelig levering

31. december 2013

Tillægsaftale IV indgået

8. juli 2008

Endelig levering

8. juli 2011

Tillægsaftale III indgået

21. juni 2007

Endelig levering

30. juli 2009

Tillægsaftale II indgået

21. december 2006

Endelig levering

28. februar 2009

Tillægsaftale I indgået

31. marts 2006

Endelig levering

28. februar 2009

Kontrakt indgået

30. juni 2005

Endelig levering

28. februar 2009

Samlet tidsplan inkl. forlængelser for levering af rejsekortsystemet

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figur 1 viser, at den endelige leveringsdato blev rykket ved de 3 seneste tillægsaftaler. Fi-

guren viser også, at tillægsaftale I-III blev indgået inden for en kort periode. Ifølge projektets

oprindelige tidsplan skulle rejsekortsystemet have været i brug for de tilsluttede trafikselska-

ber i februar 2009. Som følge af problemerne i rejsekortprojektet er tidsplanen blevet ændret

flere gange, og den endelige version af systemet forventes nu taget i brug ultimo 2013.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INDLEDNING

11. Rejsekort A/S blev stiftet i august 2003 med det formål at etablere og stå for driften af

rejsekortsystemet. Rejsekort A/S ejes af en række trafikselskaber. Figur 2 viser hovedaktø-

rerne i rejsekortprojektet.

Figur 2. Hovedaktører i rejsekortprojektet

Transportministeriet

DSB Rejsekort A/S

50,1 %

Metroselskabet I/S

Rejsekort A/S

Leverandør

Regionale trafikselskaber

41,9 %

Note: Blandt de regionale trafikselskaber har Trafikselskabet Movia en aktieandel på ca. 33,1 %,

mens de øvrige regionale trafikselskaber tilsammen har en aktieandel på ca. 8,8 %.

Figur 2 viser, at DSB Rejsekort A/S er den største aktionær med 50,1 % af aktierne, hvor

Metroselskabet I/S har 8 %, og de regionale trafikselskaber 41,9 %.

12. Transportministeriet fik til opgave at følge nøje med i projektet i forbindelse med rege-

ringens beslutning om, at staten kunne engagere sig i den videre udvikling og implemente-

ring af rejsekortet. Transportministeriet får oplysninger om udviklingen i rejsekortprojektet

gennem statens ejerskab af DSB og medejerskab i Metroselskabet I/S.

13. Rejsekort A/S indgik kontrakt med leverandøren af rejsekortsystemet den 30. juni 2005.

Den valgte leverandør har tidligere leveret rejsekortsystemer til bl.a. Oslo, Hong Kong og

Paris og er næsten færdig med leverancen af et landsdækkende rejsekort i Holland. Leve-

randøren skal både levere et rejsekortsystem, levere udstyr og installere det på stationer

og i busser samt vedligeholde og varetage driften i 11 år fra den endelige leveringsdato.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INDLEDNING

14. I figur 3 er vist, hvordan passageren bruger rejsekortet.

Figur 3. Sådan bruger passageren rejsekortet

Før den første rejse

Før rejsen

Efter rejsen

1. Rejsekortet købes på

Rejsekort A/S’ hjemme-

side eller ved et betjent

salgssted.

2. Indbetaling af penge på

kortet via hjemmesiden,

en automat eller et

betjent salgssted.

3. Tjek ind.

4. Tjek ud. Rejsens pris og

resterende saldo vises.

Løbende manuel eller

automatisk indbetaling af

penge på rejsekortet.

5. Ved fortsat rejse tjekkes

ind igen.

Note: IC3-tog og S-tog er fotograferet af René Strandbygaard.

Figur 3 viser, at passageren før den første rejse skal bestille rejsekortet på Rejsekort A/S’

hjemmeside eller ved et betjent salgssted. Når passageren har indbetalt penge på rejse-

kortet, kan kortet bruges. Før en rejse tjekker passageren ind ved at føre kortet forbi en stan-

der på stationen eller i bussen. Efter rejsen tjekker passageren ud, og rejsens pris og den

resterende saldo fremgår af displayet på standeren.

På Rejsekort A/S’ hjemmeside kan passageren få oplysninger om den aktuelle saldo på

kortet, de foretagne rejser og det aktuelle rabatniveau samt indbetale penge.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

15. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan Rejsekort A/S har forberedt og

styret rejsekortprojektet, og hvordan Transportministeriet har fulgt projektet. Formålet er

undersøgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål:

•

Forberedte Rejsekort A/S rejsekortprojektet tilfredsstillende, inden kontrakten blev ind-

gået?

Har Rejsekort A/S risikostyret rejsekortprojektet tilfredsstillende?

Har økonomien i rejsekortprojektet udviklet sig tilfredsstillende?

Har Transportministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med rejsekortprojektet?

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INDLEDNING

16. Statsrevisorerne bad i oktober 2010 om at få oplyst, om en række emner indgik i Rigs-

revisionens undersøgelse, jf. boks 1. Rigsrevisor har i et notat til Statsrevisorerne i decem-

ber 2010 oplyst, at de pågældende emner indgår i undersøgelsen.

BOKS 1. STATSREVISORERNE ØNSKEDE AT FÅ OPLYST, OM FØLGENDE EMNER INDGIK

I UNDERSØGELSEN AF REJSEKORTPROJEKTET

•

Forsinkelsen af rejsekortet, omfang og årsager

Formål og funktionalitet

Budget og estimater for rejsekortets pris

Finansiering

Ny prisstruktur og dens konsekvenser.

Afgrænsning og metode

17. Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet omfatter primært Rejsekort A/S’ sty-

ring af projektet. Rejsekortprojektet består både af leverancen af rejsekortsystemet, imple-

menteringen af systemet i de forskellige trafikselskabers organisation og den videre drift.

Rigsrevisionens undersøgelse omfatter alene leverancen af rejsekortsystemet. Undersøgel-

sen er afgrænset til perioden 2002-2010, men oplysninger fra 2011 indgår også i relevant

omfang.

18. Rigsrevisionen vurderer Rejsekort A/S’ forberedelse og styring af rejsekortprojektet ud

fra et risikoperspektiv. ”Finansministeriets vejledning om risikostyring af it-projekter” fra 2001

og rapporten ”Erfaringer fra statslige it-projekter – hvordan gør man det bedre” (den såkaldte

Bonnerup-rapport) fra 2001 er lagt til grund for Rigsrevisionens vurderinger. Bonnerup-rap-

porten blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet og indeholder erfaringer

fra en række statslige it-projekter samt en række anbefalinger og råd til, hvordan den offent-

lige sektor kan gribe kommende it-projekter an. Derudover har Rigsrevisionen ladet sig in-

spirere af Finansministeriets rapport ”Professionalisering af arbejdet med it-projekter i sta-

ten” fra 2010. Boks 2 indeholder de væsentligste krav og anbefalinger til risikostyring af it-

projekter, som de første 2 publikationer peger på.

BOKS 2. KRAV OG ANBEFALINGER TIL RISIKOSTYRING AF IT-PROJEKTER

”Finansministeriets vejledning om risikostyring af it-projekter”

fra 2001 fremgår det, at der

bør foretages en risikovurdering, før et it-projekt sættes i gang, der som minimum vurderer de rele-

vante risici i forhold til organisation, teknisk løsning, leverandører og interessenter. Risikostyring bør

ifølge vejledningen være med fra projektets start, og det er afgørende for værdien af en risikovurde-

ring, at den bruges som et løbende værktøj til at følge udviklingen i et it-projekt, herunder risicienes

indvirkning på projektets tidsplan, budget og it-systemets funktionalitet.

Ifølge

Bonnerup-rapporten

fra 2001 er det tekniske og organisatoriske samspil, der skal etableres

i et it-projekt, så komplekst, at det er uundgåeligt med uforudsete problemer og afvigelser fra planer-

ne undervejs. Derfor er det vigtigt med en systematisk risikostyring af projektet. Risikostyringen skal

bl.a. identificere mulige risici, vurdere den enkelte risikos sandsynlighed og konsekvenser samt op-

stille planer for, hvordan man kan eliminere eller håndtere hver enkelt risiko.

Som det fremgår af boks 2, skal risikovurderingen allerede foretages ved et it-projekts start

og derudover anvendes løbende gennem projektet. Risikostyringen består af 2 trin. Først

skal risiciene identificeres og vurderes, og dernæst skal der lægges en plan for, hvordan

disse risici kan håndteres.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

INDLEDNING

19. Rigsrevisionen fokuserer på de tekniske og organisatoriske aspekter ved rejsekortpro-

jektet, som ifølge Bonnerup-rapporten typisk er komplekse i et it-projekt. Rigsrevisionen har

fokuseret på de dele af systemet, der har givet tekniske udfordringer i projektet. Det organi-

satoriske omfatter i undersøgelsen Rejsekort A/S’ opbygning af selskabets projektorganisa-

tion, risikostyring og styring af leverandør.

20. Økonomien i rejsekortprojektet er opgjort i 2010-priser inkl. moms for at sikre sammen-

lignelighed til Akt 105 5/5 2011, hvor DSB og Metroselskabet I/S fik Finansudvalgets tilslut-

ning til at indskyde yderligere kapital i Rejsekort A/S.

21. Rigsrevisionens undersøgelse bygger på gennemgang af materiale fra Rejsekort A/S,

DSB, Trafikstyrelsen og Transportministeriet. Fra Rejsekort A/S drejer det sig fx om kontrakt,

tillægsaftaler, kravspecifikation, leverandørens løsningsforslag og systembeskrivelse, besty-

relsesreferater, fremdriftsrapporter, direktionsrapporter, organisationsbeskrivelser, økono-

mirapporter og -prognoser, konsulentrapporter, breve til leverandøren, mødereferater og ri-

sikorapporter. Fra DSB har Rigsrevisionen gennemgået bestyrelsesmateriale om rejsekort-

projektet, herunder DSB’s businesscase. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået akt-

stykker, Transportministeriets sager om rejsekortprojektet, referater fra transportministerens

kvartalsmøder med DSB og Metroselskabet I/S og Trafikstyrelsens sager om rejsekortpro-

jektet.

Endvidere har Rigsrevisionen holdt møder med Rejsekort A/S, DSB, Trafikstyrelsen, Trans-

portministeriet og Bus & Tog samarbejdet. Rigsrevisionen har også holdt møde med leve-

randøren for at afklare faktuelle forhold.

22. Rigsrevisionen har modtaget ekstern bistand fra en it-ekspert fra IT-Universitetet i Kø-

benhavn i forbindelse med vurderingen af kravspecifikationen, løsningsforslaget, system-

beskrivelsen, de tekniske bilag til tillægsaftalerne og de gennemførte test af systemet.

23. Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet. Desuden har beretningens

kap. III, IV og V været forelagt Rejsekort A/S, DSB og Metroselskabet I/S. Bus & Tog sam-

arbejdet har fået forelagt kap. V.B om takster og prisstruktur. Transportministeriets, Rejse-

kort A/S’, DSB’s, Metroselskabet I/S’ og Bus & Tog samarbejdets bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet i beretningen.

24. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

III. Rejsekort A/S’ forberedelse af rejsekort-

projektet

Rejsekort A/S forberedte ikke rejsekortprojektet tilfredsstillende, inden kontrakten blev

indgået. Rejsekort A/S og leverandøren var enige om, at dele af systemet skulle ny-

udvikles til det danske rejsekortprojekt. Selskabet sikrede dog ikke, at der var en gen-

sidig forståelse af, hvor omfattende den danske rejsekortløsning var. Rejsekort A/S’

krav til den tekniske løsning fulgte den måde, som var vidt udbredt på daværende

tidspunkt, men hvor svagheden var, at fastlagte krav kunne opfyldes på mange må-

der. Selskabet havde imidlertid tillid til, at en af verdens førende leverandører af bil-

letsystemer kunne løfte opgaven.

25. Rigsrevisionens undersøgelse af Rejsekort A/S’ forberedelse af rejsekortprojektet har

vist følgende:

•

Både Rejsekort A/S og leverandøren forventede, at det bestilte rejsekortsystem i over-

vejende grad var en standardløsning i form af genbrug af tidligere leverede rejsekort-

løsninger, og at kun en mindre del skulle nyudvikles. Dette viste sig ikke at være tilfæl-

det, fordi den valgte rejsekortløsning indebar mere nyudvikling end forventet.

Rejsekort A/S udarbejdede en kravspecifikation på en måde, som var gængs på davæ-

rende tidspunkt. Det har været et centralt problem i projektet, fordi leverandøren ikke til

fulde forstod selskabets ønsker til systemets funktioner, da kravene kunne tolkes i for-

skellige retninger, og kravspecifikationen ikke beskrev, hvilke konkrete arbejdsopgaver

der skulle understøttes.

Ejerne etablerede Rejsekort A/S som en smal organisation, der primært havde til formål

at følge kontrakten.

Rejsekort A/S vurderede, at de risici, der kunne påvirke tidsplanen og den tekniske løs-

ning, ville blive behandlet og afklaret i forbindelse med kontraktforhandlingerne og efter-

følgende i forløbet. Rejsekort A/S havde imidlertid ikke udarbejdet konkrete planer for,

hvordan risiciene skulle håndteres.

Kontrakten mellem Rejsekort A/S og leverandøren var en standardkontrakt, der var

gængs på daværende tidspunkt. Kontrakten lagde alt ansvar over på leverandøren,

som dermed påtog sig hele risikoen for projektet. Kontraktformen betød, at Rejsekort

A/S ikke kunne påtage sig leverandørens opgaver, men den forhindrede ikke selska-

bet i at følge projektet aktivt og kritisk.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

26. Rejsekortprojektet var gennem en række procestrin, inden kontrakten blev underskrevet

i 2005. Disse er illustreret i figur 4.

Figur 4. Procestrin frem til kontrakt

Rejsekort A/S

udarbejdede

kravspecifikation,

der beskrev,

hvilket system

selskabet

ønskede, og

hvad det skulle

kunne

Krav-

specifikationen

blev godkendt

af trafik-

selskaberne

Rejsekort A/S

udarbejdede

udbudsmaterialet

Tilbudsgiverne

afgav tilbud,

hvor løsningen

var beskrevet

Leverandøren

blev valgt

Der blev

indgået kontrakt

mellem

Rejsekort A/S

og leverandøren

Figur 4 viser, at Rejsekort A/S udformede en kravspecifikation, der beskrev, hvilket system

selskabet ønskede, og hvad det skulle kunne. Dernæst udarbejdede Rejsekort A/S udbuds-

materialet, hvor kravspecifikationen indgik, og rejsekortprojektet blev udbudt. Rejsekort A/S

modtog tilbudsgivernes tilbud, som indeholdt et løsningsforslag, hvorefter en leverandør blev

valgt, og kontrakten underskrevet.

27. Rejsekort A/S udbød rejsekortprojektet i november 2003 efter de gældende regler for

EU-udbud efter forhandling. Kravet i udbuddet var, at systemet skulle sættes i drift i 2008

med en pilotdrift i 2006. De 3 prækvalificerede tilbudsgivere meldte dog tilbage, at dette

var urealistisk. Tilbudsgiverne vurderede, at pilotdriften tidligst kunne ske i 2007, og at det

samlede system først ville kunne sættes i drift i 2009, hvilket Rejsekort A/S accepterede.

28. Rejsekort A/S valgte i december 2004 den leverandør, der skulle levere rejsekortsyste-

met. Rejsekort A/S evaluerede i november 2004 leverandørens tilbudte løsning og vurde-

rede, at leverandørens tidsplan så robust og gennemarbejdet ud.

Rejsekort A/S udarbejdede i december 2004 en risikovurdering af leverandøren, hvor for-

skellige risici blev inddelt i 3 kategorier: høj, middel og lav sandsynlighed for, at risiciene

kunne indtræffe. Rejsekort A/S klassificerede på dette tidspunkt risikoen ”at de aftalte leve-

ringsfrister ikke overholdes” i kategorien ”høj sandsynlighed”.

Det fremgik ikke af risikovurderingen, hvorfor Rejsekort A/S klassificerede tidsplanen i den-

ne kategori, når Rejsekort A/S en måned tidligere vurderede, at tidsplanen så robust og

gennemarbejdet ud.

Teknisk løsning

29. Kravspecifikationen blev godkendt af alle involverede trafikselskaber i november 2003.

Kravspecifikationen blev primært udarbejdet af et eksternt konsulentfirma, men baseret på

indspil fra en række nedsatte arbejdsgrupper, hvor trafikselskaberne deltog.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kravspecifikationen på fx takstområdet var klart

beskrevet, men at kravene ikke var entydige på stort set hele back office-delen, som sene-

re i projektet var den del af systemet, der gav problemer. I boks 3 illustreres kravenes mang-

lende entydighed, som betød, at der var en risiko for, at kravene blev fortolket forskelligt af

henholdsvis Rejsekort A/S og leverandøren.

30. Rejsekort A/S har oplyst, at kravspecifikationen har været mere udspecificeret på områ-

der, der var særegne for det danske rejsekortsystem, fx taksterne, hvorimod de områder,

der var alment kendte, bl.a. økonomidelen, var mindre udspecificerede. I og med at leve-

randøren var en af de førende på området, antog Rejsekort A/S, at leverandøren var be-

kendt med hele området.

Back office

er admini-

strative støttefunktio-

ner. I rejsekortsyste-

met er det bl.a. de pro-

grammer, der:

•

gør, at passagerer-

ne kan købe rejse-

kort, tanke det op

og se status

•

støtter trafikselska-

bernes salg af rejse-

kort, overvågning af

misbrug mv.

•

støtter bogføring og

regnskab

•

kan ændre takster

og regler.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

Forretningsområdet,

som leverandøren skal

kende til, omfatter bå-

de billetsystemer, tak-

ster, den danske lov-

givning på området,

arbejdsgange og ar-

bejdsprocesser i Rej-

sekort A/S og trafik-

selskaberne.

31. Rigsrevisionen kan konstatere, at leverandøren har leveret rejsekortsystemer til andre

lande, men at leverandøren til disse systemer benyttede en anden underleverandør til at

udvikle dele af back office.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at Rejsekort A/S udformede kravspecifikationen på en

måde, som var gængs på daværende tidspunkt, og at det ikke er unormalt, at en kravspe-

cifikation ikke er entydig på alle områder og ikke kan være fuldstændigt udtømmende. Det

er Rigsrevisionens opfattelse, at i de tilfælde, hvor kravspecifikationen ikke klart beskriver,

hvilke arbejdsopgaver og funktioner systemet skal understøtte, er det særligt vigtigt, at be-

stilleren (her Rejsekort A/S) er opmærksom på at sikre sig, at leverandøren har forstået

forretningsområdet, fordi kravene kan fortolkes forskelligt.

32. Rigsrevisionen har gennemgået alle kravene til funktionalitet og brugervenlighed i krav-

specifikationen for at vurdere, hvor klare disse er. Gennemgangen viste, at kravspecifikatio-

nen i forhold til back office kun indeholdt meget generelle krav til funktionaliteten af bruger-

grænsefladerne. I boks 3 er vist et repræsentativt udsnit af de funktionelle krav.

Brugergrænsefladen

er den dialog, som

brugerne har med rej-

sekortsystemet, hvor

brugerne via skærm-

billeder kan indtaste

oplysninger og få op-

lysninger. Skærmdia-

logen foregår på bl.a.

automater, skannere,

Rejsekort A/S’ hjem-

meside, i salgssyste-

met og i økonomisy-

stemet. Brugerne er

bl.a. kunder, salgsper-

sonale og administra-

tivt personale.

BOKS 3. INFORMATION OM BRUGERGRÆNSEFLADER I KRAVSPECIFIKATIONEN

Kravspecifikationen mangler information om, hvilke arbejdsopgaver systemet skal understøtte. Fx

står der i Rejsekort A/S’ kravspecifikation:

•

Krav nr. 23: Systemet skal inkludere faciliteter til at fremkalde, vedligeholde og fjerne brugere.

Krav nr. 30: Der skal være faciliteter til at indberette bedrageri.

Krav nr. 23 og 30 kan både fortolkes som et krav om en teknisk grænseflade, som kundens egne

programmer kan bruge, og som et krav om, at en bruger kan udføre disse funktioner ved hjælp af et

skærmbillede, som leverandøren har leveret. Hvis Rejsekort A/S forventede det sidste, skal leveran-

døren kende den situation, det drejer sig om. Er situationen fx den, at medarbejderen får besked

om, at kort nr. xx skal registreres som ”bedragerisk”, eller skal medarbejderen kigge på lister over

”mistænkelige” kort og selv afgøre, om det skal registreres som ”bedragerisk”? De 2 situationer kræ-

ver 2 meget forskellige brugergrænseflader.

Rejsekort A/S’ kravspecifikation indeholder imidlertid kun generelle krav til brugergrænsefladerne, fx:

•

Krav nr. 11: Det skal være muligt at arbejde med back office-applikationerne fra en webbrowser.

Krav nr. 12: Back office-applikationerne skal kunne kommunikere med medarbejderne på dansk.

Krav nr. 275: Det skal være muligt enten at bruge mus eller tastatur til at arbejde og navigere

med inden for applikationerne.

Krav nr. 276: Brugen af farver og grafik skal være konsistent og simpel, så præsentationerne af

informationerne på skærmen er klare og stabile.

Som det er illustreret i boks 3, kunne de krav, som Rejsekort A/S havde formuleret, fortolkes

forskelligt, da kravene manglede informationer om, hvilke arbejdsopgaver der skulle støttes

i back office.

Boks 3 viser også, at kravspecifikationen kun havde meget generelle krav om brugergræn-

sefladerne i back office, som ikke hjalp leverandøren med at udvikle egnede skærmbilleder.

Rigsrevisionens gennemgang af leverandørens løsningsforslag viste, at leverandøren hav-

de indsat 8 eksempler på skærmbilleder efter krav nr. 275 og 276 som svar på kravene til

back office. Disse skærmbilleder indikerede, at leverandøren ikke havde en god forståelse

af, hvilke typer arbejdsopgaver back office skulle understøtte.

33. Gennemgangen af kravene til brugervenlighed viste derimod, at Rejsekort A/S havde

stillet mange fornuftige krav, herunder at brugervenligheden skulle testes ved at lade bru-

gerne anvende systemet i et forsøg.

Løsningsforslag

leverandørens beskri-

velse i tilbuddet af den

it-løsning, som leve-

randøren vil levere på

baggrund af kravspeci-

fikationen fra udbuds-

materialet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

34. Det blev i efteråret 2008 klart, at leverandøren ikke til fulde havde forstået Rejsekort A/S’

og trafikselskabernes forretningsområde, hvilket bl.a. viste sig ved, at de brugergrænsefla-

der, som leverandøren havde udviklet, ikke understøttede de arbejdsopgaver, som Rejse-

kort A/S’ og trafikselskabernes medarbejdere skulle bruge systemet til.

35. Transportministeriet fik i efteråret 2010 et konsulentfirma til at vurdere rejsekortprojek-

tet. Konsulentfirmaet udarbejdede følgende 3 rapporter:

•

”Review af Rejsekortprojektet”, oktober 2010.

”Review af rejsekortprojektets back-office system”, november 2010.

”Leverancemæssigt review af Tillægsaftale 5”, december 2010.

Det fremgår af rapporten ”Review af Rejsekortprojektet” fra oktober 2010, at en betydelig

problemstilling var den manglende fælles forståelse af mange af systemkravene. Dette er

ikke et ukendt fænomen i nyetablerede it-udviklingsprojekter, men burde være på plads ef-

ter relativt kort tid.

36. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der ikke tidligt i projektet var sikret en klar gensi-

dig forståelse mellem Rejsekort A/S og leverandøren om, hvad der skulle leveres. Selska-

bet kunne dog have sikret, at leverandøren fik en forståelse af forretningsområdet, ved at

indgå i en tæt dialog om, hvilke arbejdsopgaver systemet skulle understøtte.

Organisering

Risikostyring

37. Efter at Rejsekort A/S havde udarbejdet kravspecifikationen og havde modtaget leve-

randørens løsningsforslag, foretog selskabet i slutningen af 2004 en risikovurdering af hen-

holdsvis projektets generelle risici og leverandøren. Derudover besøgte Rejsekort A/S i fe-

bruar 2005 den hollandske rejsekortorganisation – som skulle have et landsdækkende rej-

sekortsystem, og som havde samme leverandør – for at hente erfaringer fra det holland-

ske rejsekortprojekt. I boks 4 er vist udvalgte generelle risici, leverandørspecifikke risici

og input fra Holland.

BOKS 4. GENERELLE RISICI, LEVERANDØRSPECIFIKKE RISICI OG INPUT FRA HOLLAND

Risikovurdering af de generelle risici

I Rejsekort A/S’ risikoanalyse fra december 2004 har selskabet gennemgået nogle enkelte risici, der

knytter sig til den tekniske it-løsning, som Rejsekort A/S placerede i kategorien ”høj sandsynlighed”

og ”middel sandsynlighed”. Det drejer sig bl.a. om følgende:

•

Det samlede system præsenterer sig ikke som ét samlet system over for brugerne, da der er risi-

ko for, at det har mange forskellige og uensartede brugergrænseflader (middel).

•

Utilstrækkelig koordinering mellem rejsekortsystemet og trafikselskabernes systemers grænse-

flader (høj).

•

Uforudsete tekniske problemer (middel).

Risikovurdering af leverandøren

I denne vurdering udpegede Rejsekort A/S bl.a. nogle risici, som selskabet placerede i kategorien

”høj sandsynlighed”, herunder:

•

at dele af back office-systemet viser sig at være utilstrækkeligt beskrevet

•

at delleverancerne er fejlbehæftede

•

at leverandøren har lovet mere, end leverandøren kan holde.

Primære input fra Holland

•

Leverandøren leverer ikke altid ordentlige specifikationer.

•

Leverandøren siger indimellem ok til at levere tekniske løsninger, som leverandøren ikke nøje

har vurderet, om det faktisk er muligt at levere.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

Boks 4 viser, at Rejsekort A/S udpegede en række generelle risici. Rejsekort A/S har op-

lyst, at selskabet ikke regnede med, at der var betydelige risici forbundet med udviklingen

af systemet, da selskabet forventede at få et system, hvor 80 % var genanvendelse af pro-

grammeringsarbejde fra leverandørens øvrige rejsekortprojekter – særligt det hollandske –

mens de resterende 20 % var nyudvikling.

Boks 4 viser videre, at de risici, der blev identificeret ved besøget i Holland, svarede til nogle

af de leverandørspecifikke risici, som Rejsekort A/S identificerede i slutningen af 2004, fx

at specifikationerne ikke var ordentlige, og at leverandøren sagde ok til løsninger, som leve-

randøren måske ikke kunne levere.

Rejsekort A/S’ strategi for at imødegå de risici, som er nævnt i boks 4, var, at de skulle be-

handles og afklares i forbindelse med kontraktforhandlingerne og efterfølgende i forløbet.

Rigsrevisionen har ikke kunnet se, hvilke planer Rejsekort A/S ville iværksætte for at imø-

degå disse risici.

Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet netop valgte en stor international leverandør, som

havde ekspertviden inden for elektroniske billetsystemer og derfor måtte formodes at ken-

de til forretningsområdet.

38. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rejsekort A/S burde have været særligt opmærk-

som på, hvordan leverandøren havde beskrevet back office i løsningsforslaget, når selska-

bet allerede i 2004 identificerede en række risici i forhold til den tekniske løsning.

Kontraktform

39. Den indgåede kontrakt af 30. juni 2005 er baseret på standardkontrakten K33, som var

den gængse kontrakt på dette tidspunkt for offentlige it-udviklingsprojekter fra totalleveran-

dører. Den blev udviklet af Kammeradvokaten i 1987. Med denne kontraktform påtager le-

verandøren sig hele risikoen for projektet. Bonnerup-rapporten fra 2001 kritiserede denne

kontraktform, jf. boks 5.

BOKS 5. BONNERUP-RAPPORTENS KRITIK AF K33

Bonnerup-rapporten fra 2001 kritiserede K33 for at være stiv og reelt forældet og for at varetage kun-

dens interesser, idet kontraktformen ikke giver kunden et incitament til at medvirke ved løsning af

problemer. Kontraktformen lægger netop op til juridisk kontraktstyring med fokus på leverandørens

totalansvar frem for den fleksible projektstyring, der er nødvendig for at udvikle et kompliceret it-sy-

stem.

K33 blev i 2007 erstattet af ”K02 – Standardkontrakt for længerevarende it-projekter”.

40. Rejsekort A/S har oplyst, at kontraktformen (K33) gør det nødvendigt hele tiden at væ-

re bevidst om, hvilken rolle eller ansvar parterne har. Hvis Rejsekort A/S påtager sig nogen

opgaver, som leverandøren ifølge kontrakten skal varetage, påtager selskabet sig også et

øget ansvar – og dermed risiko.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rejsekort A/S godt kan følge leverandørens projekt-

styring aktivt og kritisk uden at påtage sig opgaverne – og dermed et ansvar.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

Projektorganisering

41. Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet valgte en anden kontraktkonstruktion end den

hollandske model som ramme for samarbejdet med leverandøren.

I Holland havde Translink (som er den centrale hollandske rejsekortorganisation) én kon-

trakt med leverandøren om den centrale del af back office-systemet, mens alle de involve-

rede trafikselskaber havde sideordnede kontrakter med leverandøren om de decentrale le-

verancer.

Rejsekort A/S har oplyst, at i Holland brugte leverandøren de mange kontraktindgange til

at udnytte uenighederne mellem trafikselskaberne.

Rejsekort A/S valgte i stedet at styre samarbejdet ved blot at have én organisation og kon-

traktholder som bindeled mellem leverandøren og trafikselskaberne. Rejsekort A/S har såle-

des indgået kontrakten med leverandøren, mens trafikselskaberne er forbundet til selskabet

via tilslutningsaftaler, der styrer trafikselskabernes køb af decentralt udstyr. Rejsekort A/S

vurderede i 2005, at denne enstrengede danske konstruktion var mere robust end den hol-

landske.

42. Rejsekort A/S blev etableret som en smal organisation, der alene havde resurser til et

helt overordnet opsyn med kontraktens opfyldelse. Dette var leverandøren bekendt med.

43. Da Rejsekort A/S blev etableret, skulle der tages hensyn til, at ejerne kunne se deres

egne interesser varetaget i den fælles organisation, som selskabet skulle være. Der blev

derfor etableret en organisation, hvor aktionæroverenskomsten indeholdt vetoret for ejerne

på udvalgte punkter.

44. Trafikselskaberne er ejere af Rejsekort A/S og er i kraft heraf repræsenteret i selskabets

bestyrelse. Formandsposten for bestyrelsen gik indtil 2008 på skift mellem DSB og Trafik-

selskabet Movia. Ud over bestyrelsen havde Rejsekort A/S en følgegruppe, der blev ledet

af Rejsekort A/S’ direktør og bestod af en ledelsesansvarlig fra hvert trafikselskab. Følge-

gruppen skulle formidle trafikselskabernes interesser til Rejsekort A/S, hvor bestyrelsen ale-

ne skulle varetage selskabets interesser.

Rejsekort A/S’ organisatoriske setup bestod herudover af en række arbejdsgrupper, som al-

le var ledet af selskabet. Arbejdsgrupperne håndterede forskellige forhold, herunder koordi-

nation mellem Rejsekort A/S og trafikselskaberne, og var kanal for trafikselskabernes med-

arbejdere til at bidrage med input med det formål at sikre, at trafikselskabernes tekniske in-

teresser blev tilgodeset. Trafikselskaberne var dermed involveret både direkte og indirekte

i Rejsekort A/S’ beslutninger gennem selskabets bestyrelse, følgegruppe og arbejdsgrupper.

45. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at valget af én kontrakt med leverandøren mindskede

risikoen for, at leverandøren kunne udnytte trafikselskabernes uenigheder og interesser.

Eventuelle uenigheder skulle i givet fald håndteres internt i Rejsekort A/S. Efter Rigsrevisio-

nens opfattelse stillede det krav til, at selskabet i sin interne organisering var bevidst om, at

der kunne være forskellige interesser, og at der dermed var behov for at sikre en klar og en-

tydig beslutningsstruktur i organisationen for at sikre fremdrift i projektet.

For at fastlægge ansvars- og opgavefordeling udarbejdede Rejsekort A/S kommissorier for

de forskellige grupper. Der var derudover lagt op til, at trafikselskaberne kommunikerede

direkte med leverandøren, idet en betydelig del af leverancerne skulle benyttes af trafiksel-

skaberne.

Den centrale del

består af back office.

Den decentrale del

består af skannere,

automater, betjenings-

terminal i mobile enhe-

der (chaufførkonsol)

og bærbare kontrol-

enheder.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ FORBEREDELSE AF REJSEKORTPROJEKTET

46. I risikoanalysen fra december 2004 kategoriserede Rejsekort A/S risikoen for, at sam-

arbejdet mellem selskabet og trafikselskaberne ikke fungerede godt, som ”lav sandsynlig-

hed”.

DSB har oplyst, at både Rejsekort A/S og trafikselskaberne var opmærksomme på ikke at

lade eventuelle uoverensstemmelser på ejersiden påvirke selskabets kommunikation med

leverandøren, ligesom det har været afgørende at gøre det klart for leverandøren, at enhver

kommunikation skete på Rejsekort A/S’ vegne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

IV. Rejsekort A/S’ risikostyring af rejsekort-

projektet

Rejsekort A/S har ikke risikostyret rejsekortprojektet tilfredsstillende. Fra kontrakten

blev indgået i midten af 2005 til slutningen af 2007, lykkedes det ikke Rejsekort A/S

i tilstrækkelig grad at imødegå de risici, som selskabet allerede udpegede i forbere-

delsesfasen, og som medførte overskridelser af tidsplanen og problemer i udviklingen

af den tekniske løsning. Rejsekort A/S baserede primært sin styring på kontraktens

bestemmelser om, at leverandøren havde det fulde ansvar, og fulgte dermed ikke fra

starten leverandørens arbejde tilstrækkeligt aktivt. Fra 2008 begyndte Rejsekort A/S

dog at reagere på de tiltagende problemer i projektet, og fra midten af 2008 begynd-

te selskabet at følge leverandøren nærmere. Den seneste tillægsaftale fra slutningen

af 2010 har medført, at Rejsekort A/S nu arbejder tæt sammen med leverandøren for

at sikre, at selskabet får leveret det ønskede system efter den nuværende tidsplan.

Risikostyring fra midten af 2005 til og med 2007

47. Rigsrevisionens undersøgelse af Rejsekort A/S’ risikostyring af rejsekortprojektet, fra

kontrakten blev underskrevet i juni 2005 til og med 2007, har vist følgende:

•

Leverandøren var forsinket med at levere alle dele af rejsekortløsningen, fx systembe-

skrivelse, systemudvikling, udstyr og installation, og leverandøren ønskede derfor tids-

planen ændret ad flere omgange, hvilket den blev i tillægsaftale I, II og III. Alligevel skred

tidsplanen hver gang, kort tid efter at den var blevet ændret.

Rejsekort A/S sikrede fra midten af 2005 til og med 2007 sin juridiske position, bl.a. ved

skriftligt at påpege, når leverandøren ikke overholdt tidsplanen, og ved ikke at overtage

leverandørens opgaver.

Rejsekort A/S’ interne risikorapportering gav fra midten af 2005 til og med 2007 ikke et

overblik over de væsentligste risici i projektet, og selskabet formåede ikke i tilstrækkelig

grad at imødegå de risici, som selskabet selv identificerede under forberedelsen af pro-

jektet.

Rejsekort A/S sikrede ikke i tilstrækkelig grad, at leverandøren i systembeskrivelsen be-

skrev det system, der indfriede Rejsekort A/S’ og trafikselskabernes behov.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Tidsplan

48. Kontrakten mellem Rejsekort A/S og leverandøren indeholdt en detaljeret tidsplan for

leveringen af rejsekortsystemet. Hovedmilepælene fra kontrakten fremgår af figur 5.

Figur 5. Tidsplan i kontrakt af 30. juni 2005

Trin 4

–

28. februar 2009

Vejle amts Trafikselskabs og Nord-

jyllands Trafikselskabs områder, DSB-

strækninger på Fyn og i Jylland samt

DSB/Arriva-strækninger i Jylland

Trin 2/3

–

30. juni 2008

Hovedstadsregionen, Vestsjællands

Trafikselskabs og Storstrøms Trafik-

selskabs områder samt DSB-stræk-

ninger på Sjælland og Lolland-Falster

15. december 2005

Systembeskrivelse

Kontrakt indgået

30. juni 2005

Trin 1

–

30. juni 2007

Pilotsystem

Endelig levering

28. februar 2009

2005

2006

2007

2008

2009

Figur 5 viser, at der var 4 hovedmilepæle i kontrakten:

Systembeskrivelsen

er det dokument, hvor

leverandøren detalje-

ret beskriver, hvordan

leverandøren vil ud-

forme it-systemet, så

det lever op til kravene

i kravspecifikationen.

•

systembeskrivelsen, som er leverandørens svar på Rejsekort A/S’ kravspecifikation

trin 1, som er pilotsystemet

trin 2/3, som er leverancerne til udrulning på Sjælland

trin 4, som er leverancerne til udrulning på Fyn og i Jylland.

Figuren viser også, at de tilsluttede trafikselskaber ifølge tidsplanen skulle kunne tage rejse-

kortet i brug ved udgangen af februar 2009.

49. Leverandørens manglende evner til at overholde leveringsfristerne blev identificeret som

en risiko tilbage i 2004.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Fra kontrakten blev underskrevet i juni 2005 og frem til juni 2007, indgik Rejsekort A/S og

leverandøren 3 tillægsaftaler, fordi leverandøren var forsinket med forskellige dele af projek-

tet. Figur 6 viser, hvordan tidsplanens forskellige milepæle blev rykket i de 3 tillægsaftaler.

Figur 6. Tidsplan i tillægsaftale I, II og III i forhold til kontrakten

Trin 1.0 og

Trin 1.1

Trin 1.2

Trin 2/3

Tillægsaftale III indgået

21. juni 2007

Endelig levering

30. juli 2009

Trin 1.0

Trin 1.1

Trin 1.2

Trin 2/3

Tillægsaftale II indgået

21. december 2006

Endelig levering

28. februar 2009

Trin 2/3

Trin 1

System-

beskrivelse

Tillægsaftale I indgået

31. marts 2006

Endelig levering

28. februar 2009

Trin 1

Trin 2/3

System-

beskrivelse

Kontrakt indgået

30. juni 2005

Endelig levering

28. februar 2009

2005

2006

2007

2008

Trin 4

2009

Figur 6 viser, at Rejsekort A/S og leverandøren første gang rykkede en milepæl i tidsplanen

med tillægsaftale I af 31. marts 2006, hvor leveringen af systembeskrivelsen blev udskudt

�½ år uden konsekvenser for de øvrige milepæle. Figuren viser også, at den overordnede

tidsplan blev fastholdt med tillægsaftale II af 21. december 2006. For at kunne fastholde

tidsplanen aftalte Rejsekort A/S og leverandøren at opsplitte leverancen af pilotsystemet

(trin 1) i 3 delleverancer (trin 1.0, 1.1 og 1.2), hvor leverandøren først skulle levere de sid-

ste dele (trin 1.1 og 1.2) senere. Ved tillægsaftale III af 21. juni 2007 blev pilotdriften ud-

skudt 5 måneder, hvilket betød, at de efterfølgende milepæle og dermed hele tidsplanen

også blev udskudt 5 måneder.

50. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at selv om tidsplanen blev rykket i alle 3 tillægs-

aftaler, så skred den justerede tidsplan blot få måneder efter, at tillægsaftalerne blev indgå-

et. Rigsrevisionen kan konstatere, at leverandøren hver gang leverede en urealistisk tids-

plan.

Rejsekort A/S har oplyst, at tidsplanen blev ændret med udgangspunkt i leverandørens ud-

meldinger, og selskabet havde i de første år grundlæggende tillid til leverandørens forsikrin-

ger om, at tidsplanen ville holde, og at leverandøren ville styrke sin organisation. Desuden

ønskede Rejsekort A/S ikke at forsinke projektet mere end højst nødvendigt, men ville fast-

holde et pres på leverandøren og samtidig fastholde en stærk juridisk position ved bl.a. at

forankre den nye tidsplan i tillægsaftaler. Rejsekort A/S kom derfor heller ikke med forslag

til ændringer af tidsplanen, da selskabet efter kontraktens bestemmelser dermed ville på-

drage sig et ansvar for forsinkelserne.

Trin 4

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

51. Rigsrevisionen er enig i, at Rejsekort A/S ikke skulle fravige kontraktens bestemmelser,

men finder ikke, at kontrakten forhindrede, at selskabet kunne have forholdt sig mere kritisk

til leverandørens forslag til ændringer af tidsplanen. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at

Rejsekort A/S – særligt efter tillægsaftale I – burde have krævet dokumentation for robust-

heden i de nye forslag til tidsplanen og sikret, at parterne var enige om den kvalitet, leveran-

cerne skulle have ved levering.

Teknisk løsning

52. Det var problemer med udviklingen af flere dele af rejsekortløsningen, der forsinkede

projektet i perioden fra midten af 2005 til og med 2007.

Systembeskrivelsen

53. I 2004 kategoriserede Rejsekort A/S som væsentlige risici, at leverandøren lovede me-

re, end leverandøren kunne holde, og at dele af systemets back office viste sig at være util-

strækkeligt beskrevet.

54. Efter kontrakten var underskrevet, begyndte leverandøren at udarbejde en systembe-

skrivelse, der ifølge kontrakten detaljeret skulle angive, hvordan leverandøren ville opfylde

kravene i kravspecifikationen. Ifølge kontrakten skulle Rejsekort A/S kommentere system-

beskrivelsens dokumenter og godkende dem senest en måned efter, at de var leveret, dvs.

senest den 15. januar 2006.

Rejsekort A/S nedsatte en række emneopdelte arbejdsgrupper med deltagere fra Rejsekort

A/S og trafikselskaberne, der skulle kommentere systembeskrivelsens mange dokumenter

før godkendelse. Som led i denne proces holdt arbejdsgrupperne og leverandøren 17 work-

shopper af 2-4 dages varighed, hvor dokumenterne blev diskuteret.

55. I december 2005 stod det klart, at milepælene for levering og godkendelse af system-

beskrivelsen ikke kunne overholdes. Forsinkelserne skyldtes, at de dokumenter, som leve-

randøren leverede, ikke levede op til Rejsekort A/S’ forventninger, og at selskabet og trafik-

selskaberne havde mange bemærkninger til dokumenterne, som skulle indarbejdes ad fle-

re omgange, samt at dialogen med leverandøren tog længere tid end forventet.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at systembeskrivelsen bestod af mange tekniske

detaljer, der var vanskelige at relatere til kravene fra kravspecifikationen. Rejsekort A/S har

bekræftet, at selskabet ikke kunne vurdere denne sammenhæng. Derudover viser Rigsrevi-

sionens undersøgelse, at systembeskrivelsen manglede beskrivelser af flere af de arbejds-

opgaver og sammenhænge, som brugergrænsefladerne i back office skulle understøtte, fx

håndtering af kunder, der klager over, at deres rejser ikke passer med registreringer på de-

res rejsekort.

Overensstemmelses-

matrixen

skal vise,

hvor i systembeskrivel-

sen de enkelte krav i

kravspecifikationen er

opfyldt, og skal ifølge

kontrakten udarbejdes

af leverandøren og le-

veres samtidig med

systembeskrivelsen.

Systembeskrivelsen

af rejsekortløsningen

bestod af ca. 50 doku-

menter, hvoraf det

længste var på ca.

500 sider.

Arbejdsgrupperne

var opdelt efter dele af

leverancen, fx salg,

back office, installation

og takster. Grupperne

forholdt sig til de doku-

menter i systembeskri-

velsen, der beskrev

deres område.

Leverandøren leverede en overensstemmelsesmatrix, som med krydser angav sammen-

hængen mellem krav og systembeskrivelse, og påtog sig dermed i henhold til kontrakten

ansvaret for, at systembeskrivelsen opfyldte kravspecifikationen, og risikoen, hvis det se-

nere skulle vise sig ikke at være tilfældet. På den baggrund vurderede Rejsekort A/S i

marts 2006, at leverandøren havde besvaret 95 % af kravene tilfredsstillende.

Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet havde tillid til, at leverandøren vidste, hvad der skulle

leveres, da leverandøren var en af de førende leverandører af elektroniske billetsystemer

på verdensmarkedet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

56. Den 30. juni 2006 godkendte Rejsekort A/S systembeskrivelsen med bemærkninger,

som selskabet i øvrigt vurderede ikke var afgørende. Rejsekort A/S vurderede, at det var

uhensigtsmæssigt at nægte en godkendelse af systembeskrivelsen, da selskabet dermed

potentielt pådrog sig et ansvar for forsinkelserne, hvis det viste sig, at nægtelsen var ube-

rettiget. Rejsekort A/S og leverandøren holdt yderligere 10 workshopper i løbet af efteråret

2007 for at afklare de sidste udeståender.

57. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rejsekort A/S burde have sikret sig, at systembe-

skrivelsen på alle områder klart beskrev det system, som selskabet og trafikselskaberne

forventede at få. Rigsrevisionen finder, at matrixen ikke kunne bruges som redskab til at af-

klare, om leverandøren havde forstået, hvilket system Rejsekort A/S og trafikselskaberne

ønskede. Det er desuden Rigsrevisionens opfattelse, at de mange workshopper gav gode

muligheder for at diskutere sammenhængen mellem systembeskrivelsen og kontraktens

kravspecifikation.

Udvikling af rejsekortløsningen

58. I løbet af 2006 rapporterede Rejsekort A/S’ direktion løbende til bestyrelsen, at leveran-

døren var forsinket med installationsarbejdet, med at designe og producere udstyret til sta-

tioner og busser og med at udarbejde procedurerne for testning af systemet.

59. Leverandøren gik efter udarbejdelsen af systembeskrivelsen i gang med at udvikle selve

it-systemet. En vigtig del af udviklingen af rejsekortsystemet var at udvikle de brugergræn-

seflader, der skal sikre, at systemet understøtter et effektivt arbejdsflow for de medarbejde-

re, der skal bruge det, herunder designe de skærmbilleder, som de rejsende og trafiksel-

skabernes medarbejdere skal bruge. Ifølge kontrakten skulle brugergrænsefladerne testes

for deres brugervenlighed som led i det samlede testforløb.

60. Rejsekort A/S har oplyst, at udviklingen af systemet og de indledende test af softwaren

blev udført hos leverandøren. Testene afslørede en del programmeringsfejl. Ud over disse

fejl var Rejsekort A/S og leverandøren uenige om, hvorvidt nogle af de problemer, der viste

sig i testene, var fejl, som leverandøren skulle rette i henhold til kontrakten, eller ændrings-

ønsker, som Rejsekort A/S skulle betale.

Rejsekort A/S forventede imidlertid ikke, at der var større problemer med udviklingen af sy-

stemet. I et internt notat fra marts 2007 var vurderingen, at det danske rejsekortprojekts

tekniske og systemmæssige risici ikke adskilte sig fra andre rejsekortprojekters, og at leve-

randørens problemer var overkommelige.

61. Fra sommeren 2007 deltog Rejsekort A/S og trafikselskaberne i brugervenlighedstest

af de forskellige brugergrænseflader, som bl.a. skulle afklare, om systemet understøttede

nogle effektive arbejdsprocesser. Testene blev gennemført på systemdele, som var næ-

sten færdigudviklede, hvilket var langt dyrere at rette, end hvis fejlene var blevet opdaget

allerede på tidlige skitser af brugergrænseflader.

Rejsekort A/S vurderede, at bl.a. brugergrænsefladerne på den del af back office, der var

udviklet på dette tidspunkt, var mangelfulde. Ligesom i forbindelse med testene af syste-

mets software var parterne uenige om, hvorvidt der var tale om fejl eller ændringsønsker.

I oktober 2007 klagede Rejsekort A/S til leverandøren over, at leverandøren ikke havde et

tilstrækkeligt fokus på systemets brugervenlighed, selv om leverandøren ifølge kontrakten

skulle levere et brugervenligt system.

62. De forskellige forsinkelser betød, at pilotdriften blev udskudt ad flere omgange, bl.a.

fordi Rejsekort A/S fandt, at der var for mange fejl i systemleverancerne, og at systemet

var for ustabilt til, at leverancerne kunne godkendes.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Organisering

63. Fra kontrakten blev underskrevet i 2005 til og med 2007, var Rejsekort A/S en smal or-

ganisation med ca. 10 medarbejdere. Derudover deltog repræsentanter fra trafikselskaber-

ne i bestyrelsen, følgegruppen og arbejdsgrupperne. Rejsekort A/S havde til opgave at sik-

re, at leverandøren levede op til kontraktens forpligtelser, og varetog al formel kommunika-

tion med leverandøren, mens både Rejsekort A/S’ og trafikselskabernes medarbejdere kom-

munikerede med leverandøren i tekniske detaljespørgsmål.

Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet var meget opmærksom på ikke at overtage leveran-

dørens opgaver for ikke at påtage sig et ansvar for leverancen og dermed forringe sin juri-

diske position.

Risikostyring

64. I perioden 2005-2006 var risikostyringen organiseret, så Rejsekort A/S, DSB, Trafiksel-

skabet Movia og leverandøren i et fælles risikoforum identificerede projektets risici og sam-

lede dem i en konsolideret risikooversigt. De væsentligste risici skulle rapporteres videre til

Rejsekort A/S’ bestyrelse som en del af fremdriftsrapporteringen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de konsoliderede risikooversigter indeholdt man-

ge detaljerede forhold. Dette afspejlede sig i den videre rapportering til bestyrelsen, hvor ri-

siciene ikke var prioriteret efter deres væsentlighed. Derudover fremgik det bl.a. ikke, hvilke

konsekvenser disse risici ville have for projektets tidsplan, kvalitet og økonomi. Ligesom ved

forberedelsen af projektet fremgik det heller ikke, hvilke planer Rejsekort A/S havde lagt for

at imødegå disse risici.

Rejsekort A/S har oplyst, at arbejdet med at skabe et samlet risikobillede har været en stor

udfordring gennem hele projektet, da traditionerne for risikorapportering var forskellige hos

de deltagende trafikselskaber og leverandøren, der alle mente, at det var mest hensigts-

mæssigt at benytte de principper, som de gjorde i deres egne selskaber. Derudover reage-

rede Rejsekort A/S på de tiltagende forsinkelser ved i efteråret 2006 at rejse skriftlig kritik

af leverandørens mangler i planlægningsindsatsen, bl.a. på installations- og testområdet,

hvorefter leverandøren tilførte flere resurser til projektet. Tillægsaftalerne havde også til for-

mål at imødegå risici i projektet, i og med at Rejsekort A/S dermed kunne fastholde sin ju-

ridiske position, og at projektet kunne fortsætte i henhold til aftalte planer.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rejsekort A/S med de 2 første tillægsaftaler sikrede

sin juridiske position og juridisk forpligtede leverandøren på en bestemt leveringsdato, men

at aftalerne ikke derudover imødegik risikoen for yderligere forsinkelser. Aftalerne adresse-

rede nemlig blot tidsplanen, men hverken projektstyringen eller indholdet af leverancen.

65. På grund af de stigende problemer med leverancerne besluttede Rejsekort A/S og tra-

fikselskaberne i slutningen af 2006 at hyre et rådgivningsfirma, som skulle hjælpe med at

styrke Rejsekort A/S’ risiko- og leverandørstyring. Som led heri skulle firmaet også under-

søge leverandørens risikostyring. Det eksterne rådgivningsfirma udarbejdede 4 kvartals-

rapporter i løbet af 2007.

I den første rapport fra marts 2007 konkluderede rådgivningsfirmaet bl.a., at Rejsekort A/S

havde etableret nogle gode rammer for en effektiv risikostyring, men at selskabet kun hav-

de begrænset fokus på projektets overordnede kritiske succesfaktorer, at leverandøren ik-

ke havde en formel organisering af sin risikostyring, og at Rejsekort A/S ikke fulgte aktivt

op på leverandørens risikostyring.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

På den baggrund valgte Rejsekort A/S at justere organiseringen af sin risikostyring, så den

bl.a. skulle sikre en mere klar rolle- og ansvarsdeling i rejsekortprojektet. I den forbindelse

blev risikoforummet erstattet med en risikokomité, som leverandøren skulle rapportere sine

risici til, men ikke deltage i. Leverandøren ville derudover styrke sin risikostyring, så den le-

vede op til kravene i kontrakten. Rådgivningsfirmaet konkluderede dog i juni 2007, at leve-

randøren fortsat ikke levede op til kontraktens krav.

66. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at selv om Rejsekort A/S justerede sin risikorap-

portering til bestyrelsen i 2007, handlede rapporteringen fortsat om detaljerede forhold og

risici ved projektet, men den gav ikke et tilstrækkeligt overblik over, hvilke risici der var de

væsentligste for projektets gennemførelse, og hvilke planer selskabet havde for at imøde-

gå dem.

67. Efter at rådgivningsfirmaet blev inddraget, skærpede Rejsekort A/S fra starten af 2007

sine reaktioner på leverandørens forsinkelser ved bl.a. at afholde møder med leverandøren

på direktørniveau og ved med tillægsaftale III fra juni 2007 at forpligte leverandøren til at

styrke sin projekt- og risikostyring efter kontraktens krav. Derudover opgraderede både Rej-

sekort A/S og leverandøren deres organisationer på installationsområdet fra slutningen af

2007.

I rapporten for 4. kvartal 2007 vurderede rådgivningsfirmaet bl.a., at leverandørens risikosty-

ring ikke var effektiv, og at leverandørens rapportering ikke gav Rejsekort A/S et retvisen-

de billede af projektets risici. Rejsekort A/S burde derfor udøve en mere aktiv indsats over

for leverandørens styring og risikorapportering. Derudover vurderede rådgivningsfirmaet,

at Rejsekort A/S’ bestyrelse ikke fuldt ud kunne bruge selskabets egen rapportering om ri-

sici som styringsværktøj, da rapporteringen manglede oplysninger om, hvordan de identifi-

cerede risici påvirkede projektet, og hvilke strategier selskabet havde for at imødegå dem.

68. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rejsekort A/S gennem sine skriftlige indsigelser

over for leverandøren havde fokus på selskabets juridiske position. Rejsekort A/S burde

samtidig have krævet tilstrækkelig dokumentation for leverandørens oplysninger om, at de

nye forslag til tidsplanen var robuste, og have identificeret de områder, hvor selskabet selv

kunne bidrage til at sikre en bedre tidsplanlægning og projektstyring hos leverandøren.

Risikostyring fra 2008 til og med 2010

69. Rigsrevisionens undersøgelse af Rejsekort A/S’ risikostyring af rejsekortprojektet fra

starten af 2008 til december 2010 har vist følgende:

•

Rejsekort A/S opdagede først i slutningen af 2008 – ca. 3 år efter kontrakten blev indgå-

et – at leverandørens rejsekortløsning ikke indfriede selskabets og trafikselskabernes

behov. Efterfølgende var Rejsekort A/S og leverandøren uenige om, hvilke krav leveran-

døren kunne og skulle opfylde i henhold til kontrakten.

Rejsekort A/S styrkede fra midten af 2008 sin organisation og begyndte at følge tættere

op på leverancerne, på leverandørens arbejde og på de risici, der kunne påvirke projek-

tet. Det skete bl.a. med tillægsaftale IV, hvor der blev strammet op på testprocedurer

og stillet krav til leverandørens projekt- og risikostyring.

Rejsekort A/S ændrede i slutningen af 2010 tilgangen til leverandøren og indgik i et tæt

samarbejde for at fastlægge indholdet af slutleverancerne. Selskabet forpligtede sig med

tillægsaftale V fra december 2010 til fortsat at arbejde tættere sammen med leverandøren

og gik derudover i gang med at ændre risikostyringen for at kunne følge projektet tættere.

Rejsekortsystemet bliver med den seneste tidsplan mindst 4 år forsinket i forhold til kon-

trakten.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Tidsplan

70. I perioden 2008-2010 indgik Rejsekort A/S og leverandøren yderligere 2 tillægsaftaler

til kontrakten. Figur 7 viser, hvordan tidsplanen blev rykket i de 2 tillægsaftaler.

Figur 7. Tidsplan i tillægsaftale IV og V i forhold til kontrakten

Endelig udrulning

Trin 4.b-3

Tillægsaftale V indgået

21. december 2010

Endelig levering

31. december 2013

Tillægsaftale IV indgået

8. juli 2008

Endelig levering

8. juli 2011

Kontrakt indgået

30. juni 2005

2008

Endelig levering

28. februar 2009

2009

2010

2011

2012

2013

Figur 7 viser, at Rejsekort A/S og leverandøren med de 2 tillægsaftaler rykkede tidsplanen

for den endelige levering. Med tillægsaftale IV af 8. juli 2008 blev leveringsdatoen for det

endelige system rykket fra februar 2009 i kontrakten til juli 2011. Med tillægsaftale V af 21.

december 2010 blev rejsekortsystemet leveret i 2 faser, hvor selve udrulningen i hele landet

blev skudt til december 2012, mens leveringen af det endelige system blev skudt til slutnin-

gen af 2013. Dermed blev tidsfristen for levering af rejsekortsystemet rykket med mere end

4 år i forhold til kontrakten.

71. Allerede et par måneder efter at tillægsaftale IV blev indgået, skred tidsplanen igen, og

i marts 2009 var flere milepæle kritiske. I sommeren 2009 begyndte de indledende diskus-

sioner om tillægsaftale V.

72. Tillægsaftale IV introducerede en ny strategi for levering og udrulning af systemet, hvor

leverancerne blev opdelt i forskellige delleverancer. På baggrund af leverandørens forslag

skulle systemet nu leveres i en række versioner, hvor funktionerne gradvist blev udbygget,

og hvor den sidste version (version 5) indeholdt alle de bestilte funktioner. På Rejsekort A/S’

opfordring skulle den geografiske udrulning derudover ske i mindre områder ad gangen, end

kontrakten lagde op til. Det skyldtes bl.a., at selskabet havde erfaret, at udrulningen nu fore-

gik mere trinvist i Holland og London. Med tillægsaftale V blev de enkelte delleverancer yder-

ligere opdelt i delleverancer. Opdelingen i delleverancer var udtryk for, at projektet viste sig

at være mere komplekst end først antaget, og at risiciene ved en hurtig udrulning blev anset

for at være for store.

Det system, der sættes i drift i 2012, indeholder således ikke alle bestilte funktioner. Fx vil

det først være muligt at anvende et månedskort ultimo 2013. Det endelige system indehol-

der ligeledes funktioner, som ikke oprindeligt var inkluderet i kontrakten.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Organisering

Organisationsændringer

73. Rejsekort A/S havde indtil starten af 2008 ikke fokuseret på de risici, der var forbundet

med, at organisationen repræsenterede en række trafikselskaber, der på trods af forskellige

forretningsmæssige interesser og problemstillinger skulle blive enige om en fælles løsning.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at selv om der var udarbejdet kommissorier for de

enkelte arbejdsgrupper mv. i Rejsekort A/S, var det i praksis ikke entydigt, hvem der traf be-

slutninger, og hvem der blot skulle bidrage med input i selskabet. Derudover brugte Rejse-

kort A/S mange resurser på at håndtere trafikselskabernes forskellige interesser, og sam-

menblandingen af Rejsekort A/S og trafikselskaber havde skabt uklarhed i kommunikatio-

nen til leverandøren.

74. I starten af 2008 blev det klart for Rejsekort A/S og trafikselskaberne, at der var behov

for en ændring i tilgangen til at styre rejsekortprojektet og leverandøren. På et møde i febru-

ar 2008 konkluderede bestyrelsen bl.a., at hverken leverandøren eller selskabets direktion

havde informeret tilstrækkeligt om problemerne i projektet, at Rejsekort A/S’ projektstyring

skulle styrkes, og at bestyrelsen skulle arbejde mindre detailorienteret.

75. I april 2008 vedtog Rejsekort A/S’ bestyrelse at reorganisere rejsekortprojektet, så sel-

skabet fremover udelukkende skulle fokusere på leverancen fra leverandøren, mens trafik-

selskaberne skulle håndtere de kundevendte problemstillinger og forberedelserne til indfø-

relsen af rejsekortsystemet i Bus & Tog samarbejdet.

Bestyrelsen besluttede også at styrke Rejsekort A/S for at sikre en mere aktiv styring af le-

verandøren, og i juni 2008 blev der udnævnt en ny administrerende direktør for selskabet.

Organisationen voksede derudover fra 11 til 16 medarbejdere i løbet af 2008 og kom i 2009

op på 31 medarbejdere.

I sommeren 2008 besluttede ejerkredsen at ansætte en ekstern bestyrelsesformand, der ik-

ke samtidig repræsenterede nogen ejerinteresser, og som havde erfaring fra projekter med

tilsvarende kompleksitet. DSB har oplyst, at formålet hermed var at få en formand, der ikke

repræsenterede nogen særinteresser og dermed udelukkende kunne fokusere på Rejsekort

A/S’ interesser.

Risikostyring

76. Rejsekort A/S indledte fra sommeren 2008 en hyppigere mødeaktivitet med leverandø-

ren og en tættere opfølgning på leverandørens planlægning. Desuden strammede selska-

bet op på testprocedurerne med tillægsaftale IV, som også indeholdt krav til leverandørens

projektledelse og risikostyring.

Rejsekort A/S har oplyst, at testforløbene blev ændret både med tillægsaftale IV og V, så

selskabet nu inddrages allerede i designfasen, når arbejdsflow og brugergrænseflader skal

defineres.

Dette finder Rigsrevisionen positivt, da det giver Rejsekort A/S og leverandøren mulighed

for at afstemme forventningerne tidligere i udviklingsforløbet.

I efteråret 2008 benyttede Rejsekort A/S også kontraktens muligheder for at søge indsigt i

leverandørens tekniske løsning ved at bestille rådgivningsfirmaet til at undersøge kvaliteten

af den del af it-systemet, som hidtil var udviklet. Firmaet konkluderede, at der inden for de

undersøgte områder ikke var alvorlige mangler ved systemarkitekturen.

Bus & Tog samarbej-

det

omfatter de parter,

der står for driften af

den kollektive trafik.

Parterne samarbejder

om at tilbyde fælles

billetter til bus og tog

og om at informere om

det fælles produkt: kol-

lektiv trafik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

77. I efteråret 2008 vurderede rådgivningsfirmaet for sidste gang risikostyringen af rejse-

kortprojektet. Firmaet konkluderede, at Rejsekort A/S havde forbedret sin risikostyring og

var blevet mere proaktiv, men fortsat manglede at dokumentere fyldestgørende og præcist,

hvordan selskabet ville imødegå risiciene. Bestyrelsen fulgte op ved at efterlyse orienterin-

ger fra selskabets direktion om de aktiviteter, der blev sat i gang for at imødegå risiciene.

Rejsekort A/S og DSB har oplyst, at risikostyringen i 2009 og 2010 tog udgangspunkt i vur-

deringen af, om kontrakten måtte ophæves på grund af de væsentlige forsinkelser, eller om

der var grundlag for en tilfredsstillende tillægsaftale V. For at kunne belyse risiciene ved de

mulige scenarier og dermed prioritere mellem dem foretog Rejsekort A/S en række omfat-

tende juridiske, tekniske og økonomiske undersøgelser, bl.a. med hjælp fra forskellige kon-

sulenter, som medvirkede til beslutningen om at indgå tillægsaftale V.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Rejsekort A/S’ risikostyringsaktiviteter i 2009 og

2010 primært var orienteret mod at afklare, om rejsekortprojektet skulle fortsætte eller ej.

Selskabets rapportering om risici ændrede sig derfor ikke markant i 2009 og 2010.

Rejsekort A/S har i foråret 2011 fået hjælp fra et konsulentfirma til at ændre organiseringen

af risikostyringen i lyset af den seneste tillægsaftale, som indebærer, at selskabet og leve-

randøren skal arbejde tættere sammen end tidligere. Den nye organisering af risikostyrin-

gen inkluderer begge parter og skal sikre fuldstændig gennemsigtighed, så styringen af ri-

sici kan blive mere effektiv, og projektet kan følges tættere.

Teknisk løsning

Udviklingen i efteråret 2008 til og med 2009

78. Rejsekort A/S har oplyst, at der i alt har været ca. 3.000 fejl i det leverede software, hvor-

af de 2.500 var simple programmeringsfejl, som kunne være undgået eller rettet tidligt, hvis

leverandøren havde haft et bedre udviklingsforløb og havde gennemført ordentlige test af

sin software, inden den blev leveret til Rejsekort A/S’ godkendelse. I 2009 rettede leverandø-

ren op på den dårlige kodekvalitet ved at styrke sin udviklingsfunktion og rette en del fejl.

79. I efteråret 2008 intensiverede alle parter forberedelserne til pilotdriften, der var blevet ud-

skudt til december 2008. På dette tidspunkt blev de endelige brugere inddraget i at teste sy-

stemet. Det drejede sig bl.a. om trafikselskabernes salgspersonale, regnskabsfolk og revi-

sorer. Her blev det klart, at der på visse områder var en væsentlig forskel på, hvad Rejse-

kort A/S og trafikselskaberne havde forventet og den løsning, som leverandøren leverede.

Det var særligt back office-systemets funktionaliteter, der ikke levede op til trafikselskabernes

forventninger. Problemet var bl.a., at de ikke understøttede selskabernes arbejdsgange, og

fra oktober 2008 anførte DSB og Rejsekort A/S, at de forskellige økonomirapporter var man-

gelfulde, og at der var en væsentlig risiko for, at bogføringsloven ikke kunne overholdes. Det-

te indebar, at man ikke i tilstrækkelig grad kunne spore sammenhængen mellem rejsekort-

systemets økonomiske registreringer og de økonomiske transaktioner, der var foretaget af

kunder og personale. Leverandøren har efterfølgende arbejdet videre med at udvikle syste-

met for at sikre, at loven kan overholdes.

80. I januar 2009 meddelte leverandøren, at de resterende dele af systemet ikke ville blive

udviklet, før det var afklaret, hvad der skulle leveres. I foråret 2009 begyndte Rejsekort A/S

og leverandøren at undersøge og drøfte, hvilke krav fra kontrakten der allerede var opfyldt,

og hvilke der udestod, med det formål at etablere en fælles forståelse af, hvad der var leve-

ret, og hvad der manglede.

I juli 2009 meddelte leverandøren, at der i det hele taget var tvivl om, hvorvidt den system-

arkitektur, systemet var bygget på, kunne bære de samlede krav, og at leverandøren der-

for skulle bruge mindst 1 år mere på at udvikle systemet.

Brugergrænseflader-

ne til back office

si-

krer, at brugerne kan

udføre forskellige op-

gaver. For fx at trække

økonomidata skal bru-

gerne via skærmbille-

der indtaste bestemte

oplysninger i systemet,

som så giver bestemte

oplysninger tilbage.

Systemets back office-

del mangler noget af

den funktionalitet, der

gør denne skærmdia-

log mulig, og som tra-

fikselskaberne havde

forventet på områder

som fx bogføring.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Drøftelserne af, hvilke krav leverandøren manglede at levere, fortsatte i efteråret 2009.

Undervejs indgik Rejsekort A/S og leverandøren den 5. oktober 2009 et Memorandum of

Understanding, som fastlagde de fremadrettede handlinger og fastholdt Rejsekort A/S’ ju-

ridiske position. Heri aftalte Rejsekort A/S og leverandøren at indlede forhandlingerne om

indholdet af systemversion 5, som skulle baseres på en dybdegående forståelse af Rejse-

kort A/S’ og trafikselskabernes forretningsmæssige behov for at undgå senere misforståel-

ser og forsinkelser. Forhandlingerne skulle lede frem til indgåelsen af tillægsaftale V.

Rejsekort A/S noterede i oktober 2009, at arbejdet med at specificere indholdet af system-

version 5 var resursekrævende, fordi arbejdet grundigt afdækkede de faktiske brugerbehov,

som ikke tidligere havde været beskrevet og ikke kunne udledes af kravene i kontrakten.

Udviklingen i 2010

81. I foråret 2010 stoppede leverandøren arbejdet med at specificere systemversion 5, da

parterne fortsat ikke var blevet enige om, præcis hvad der manglede at blive leveret. Leve-

randøren ville derudover ikke underskrive en leveranceplan, før det var endeligt afklaret,

hvad systemversion 5 skulle indeholde.

Rejsekort A/S har oplyst, at leverandøren udelukkende såede tvivl om, hvad der efter kon-

traktens krav skulle leveres, for at flytte ansvaret for forsinkelserne over på Rejsekort A/S

og få selskabet til at stille nye krav, der kunne bruges som argument for en længere leve-

ringstid og en højere pris.

82. Rejsekort A/S bad et konsulentfirma om at undersøge rejsekortsystemets arkitektur.

Konsulentfirmaet vurderede i april 2010, at systemarkitekturen kunne klare en national ud-

rulning. Samtidig meddelte leverandøren også, at systemarkitekturen var tilstrækkelig.

Konsulentfirmaet konstaterede, at rejsekortløsningen i stort omfang var en tilpasset løsning,

hvor transaktionssystemet var kendt, mens økonomisystemet var unikt for den danske rej-

sekortløsning og uhensigtsmæssigt opbygget. Senere vurderede konsulentfirmaet i en an-

den rapport, at leverandørens uhensigtsmæssige opbygning af økonomisystemet måske

kunne tilskrives leverandørens manglende erfaring med back office-løsninger og specielt

manglende forståelse for bogføring, afstemning og sporbarhed.

I rapporten fra april 2010 pegede konsulentfirmaet også på, at de primære risici for projek-

tet bl.a. var, at væsentlige dele af funktionaliteten skulle udvikles til systemversion 5, og at

Rejsekort A/S og leverandøren ikke havde en fælles forståelse af, hvordan kravene skulle

og kunne mødes.

Konsulentfirmaet anbefalede derfor bl.a., at Rejsekort A/S prioriterede de krav, der var tilba-

ge, i 3 kategorier – ”nødvendige”, ”rare at have” og ”ikke vigtige” – som kunne give fleksible

forhandlinger om systemversion 5. Konsulentfirmaet anbefalede derudover, at selskabet

investerede i at arbejde tættere sammen med leverandøren til trods for kontraktens bestem-

melser.

83. I slutningen af 2010 fulgte Rejsekort A/S konsulentfirmaets anbefalinger fra april 2010

og indledte et tæt samarbejde med leverandøren om klart og entydigt at beskrive de reste-

rende leverancer. Herefter lykkedes det parterne i december 2010 at indgå tillægsaftale V,

som bl.a. indeholdt et bilag på ca. 225 sider, der beskrev, hvad der manglede at blive leve-

ret fra den oprindelige kontrakt. Tillægsaftale V beskrev også, hvordan Rejsekort A/S og

leverandøren skulle arbejde tættere sammen fremover for at sikre, at man kom i mål med

slutleverancen.

Memorandum of

Understanding

er en

samarbejdsaftale mel-

lem 2 eller flere parter,

som indeholder en fæl-

les forståelsesramme.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

REJSEKORT A/S’ RISIKOSTYRING AF REJSEKORTPROJEKTET

Tillægsaftale V adskiller sig med sin detaljerede beskrivelse af de resterende leverancer

markant fra de øvrige 4 tillægsaftaler, der fokuserede på tidsplanen samt styring og kvali-

tetssikring af leverancerne.

Rejsekort A/S har oplyst, at selskabet ved tillægsaftale I-IV stadig forventede at modtage

et rejsekortsystem, hvor størstedelen byggede på allerede kendte løsninger fra bl.a. Hol-

land. I forløbet frem mod tillægsaftale V var både Rejsekort A/S og leverandøren klar over,

at dette ikke længere var tilfældet.

84. Konsulentfirmaet vurderede i december 2010 oplægget til tillægsaftale V for Transport-

ministeriet. Firmaet konkluderede, at tillægsaftalen udgjorde et godt udgangspunkt for at få

rejsekortsystemet med de bestilte funktioner leveret i henhold til den nye tidsplan. Firmaet

pegede også på nogle væsentlige forudsætninger herfor, bl.a. at Rejsekort A/S og leveran-

døren ikke omfortolkede kravene til systemet, at præmisserne for at teste systemet var kla-

re, og at der blev tilført de nødvendige resurser og kompetencer til at gennemføre resten af

projektet.

Rejsekort A/S har oplyst, at leverandøren har overholdt de første milepæle i tillægsaftale V.

85. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det tætte samarbejde om udarbejdelse af en detal-

jeret beskrivelse af de resterende systemleverancer og udviklingen af brugergrænseflader

øger sandsynligheden for, at leverandøren kan levere et velfungerende system.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

V. Økonomien i rejsekortprojektet

Økonomien i projektet har udviklet sig tilfredsstillende, da den samlede kontraktpris

stort set er fastholdt. Rejsekort A/S’ interne udgifter er dog blevet væsentligt højere

end forventet, som følge af at projektet er blevet forsinket.

86. Rigsrevisionens undersøgelse af økonomien i rejsekortprojektet har vist følgende:

•

Den samlede pris for rejsekortsystemet var i kontrakten opgjort til mellem 1.030 mio. kr.

og 1.067 mio. kr. og udgør nu mellem 1.055 mio. kr. og 1.068 mio. kr. (alle beløb er inkl.

moms i 2010-priser).

Rejsekort A/S’ årlige interne udgifter udgjorde 13 mio. kr. i 2005 og steg til 50 mio. kr. i

2010 (begge beløb i 2010-priser). Selskabet forventede fra og med 2009, at de årlige

interne udgifter indtil systemovertagelsen ultimo 2013 ville udgøre ca. 40 mio. kr., hvil-

ket er ca. 20 mio. kr. mere om året end oprindeligt antaget. Efter systemovertagelsen

vil de årlige udgifter udgøre 34 mio. kr.

Det fremgik af Akt 105 5/5 2011, at Rejsekort A/S skulle have tilført kapital på op til 667,5

mio. kr., for at selskabet havde tilstrækkelig likviditet i perioden 2011-2014. Heraf skulle

DSB bidrage med op til 334,4 mio. kr., og Metroselskabet I/S skulle bidrage med op til

53,2 mio. kr. Inden da havde ejerne tilført Rejsekort A/S kapital på i alt 592,2 mio. kr.,

hvoraf DSB og Metroselskabet I/S indskød henholdsvis 291 mio. kr. og 48 mio. kr. Der-

med har Rejsekort A/S fået tilført kapital på op til 1,3 mia. kr.

•

Kontraktpris og Rejsekort A/S’ interne udgifter

Prisen for det samlede rejsekortsystem

87. Rejsekort A/S indgik i juni 2005 kontrakt med leverandøren. Kontrakten fastlagde prisen

for rejsekortsystemet, som består af en central del (back office), hvor Rejsekort A/S afholder

udgifterne, og en decentral del, hvor trafikselskaberne afholder udgifterne. Rejsekort A/S

indgik samtidig aftale om en række optioner, som Rejsekort A/S og trafikselskaberne efter-

følgende havde mulighed for at benytte.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

88. I tabel 1 er vist udviklingen i kontraktprisen fra kontraktindgåelse i juni 2005 til indgåelse

af tillægsaftale V i december 2010. Prisen blev fastholdt ved tillægsaftale V, hvorfor kun til-

lægsaftale IV er vist i tabellen.

Tabel 1. Udvikling i kontraktpris inkl. moms (2010-priser)

(Mio. kr.)

Pris ved

kontrakt-

indgåelse

Rejsekort A/S

(central del)

Trafikselskaberne

(decentral del)

I alt

Optioner ved

kontrakt-

indgåelse

Pris ved

kontrakt-

indgåelse

inkl. optioner

513

517-554

1.030-1.067

Pris ved

tillægs-

aftale IV

Optioner ved

tillægs-

aftale IV

Pris ved

tillægs-

aftale IV

inkl. optioner

514

541-554

1.055-1.068

488

468

956

49-86

74-111

488

473

961

68-81

94-107

En option

giver Rejse-

kort A/S og trafiksel-

skaberne ret, men ikke

pligt, til at købe en va-

re inden for en aftalt

tidshorisont til en på

forhånd aftalt pris.

Eksempler på optioner

er månedskortet og

valg af printer i busser-

ne til at printe billetter

ud. Trafikselskaberne

har mulighed for at

vælge den type prin-

ter, der passer til dem,

samt placering.

Tabel 1 viser, at kontraktprisen udgjorde 956 mio. kr. uden optioner, og med kendte optio-

ner udgjorde kontraktprisen mellem 1.030 mio. kr. og 1.067 mio. kr. Årsagen til udsvinget

var, at der var mulighed for at benytte optionerne, men at Rejsekort A/S og trafikselskaber-

ne ikke nødvendigvis ville gøre brug af dem.

Tillægsaftale IV betød, at kontraktprisen uden optioner steg med 5 mio. kr. til 961 mio. kr.,

og med optioner udgjorde kontraktprisen mellem 1.055 mio. kr. og 1.068 mio. kr., dvs. en

stigning på 1 mio. kr. i forhold til den maksimale pris.

89. I tabel 2 er vist, hvor meget Rejsekort A/S og trafikselskaberne har betalt leverandøren

for at etablere henholdsvis det centrale og det decentrale rejsekortsystem.

Tabel 2. Betaling inkl. moms til leverandøren i perioden 2005-2010 (2010-priser)

(Mio. kr.)

2005

Rejsekort A/S

(central del)

Trafikselskaberne

(decentral del)

I alt

2006

195

206

2007

2008

115

2009

157

176

2010

I alt

398

277

675

Tabel 2 viser, at de samlede betalinger til leverandøren for at etablere systemet i alt ud-

gjorde 675 mio. kr. i perioden 2005-2010. Tabellen viser også, at Rejsekort A/S i alt har

betalt 398 mio. kr. til leverandøren i perioden 2005-2010. Den største betaling fandt sted i

2006, hvor Rejsekort A/S betalte 195 mio. kr. Tabellen viser endelig, at trafikselskaberne i

alt har betalt 277 mio. kr. i perioden 2005-2010 til leverandøren, hvor den største betaling

fandt sted i 2009.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

90. Leverandøren skal også forestå drift og vedligeholdelse af rejsekortsystemet i 11 år fra

systemovertagelsesdagen. Rejsekort A/S har løbende overtaget enkelte dele af rejsekortsy-

stemet og har siden 2007 betalt drifts- og vedligeholdelsesudgifter for disse dele. Tabel 3

viser udviklingen i drifts- og vedligeholdelsesudgifterne.

Tabel 3. Udviklingen i de årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter inkl. moms i

perioden 2007-2010 (2010-priser)

(Mio. kr.)

2007

Rejsekort A/S

(central del)

Trafikselskaberne

(decentral del)

I alt

2008

2009

2010

I alt

131

167

Tabel 3 viser, at de samlede årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter i alt udgjorde 167 mio.

kr. i perioden 2007-2010. Udgifterne udgjorde 12 mio. kr. i 2007 og steg til 71 mio. kr. i 2010.

Når Rejsekort A/S overtager rejsekortsystemet, vil de samlede drifts- og vedligeholdelses-

udgifter fra 2014 udgøre 131,2 mio. kr. om året. I dette beløb indgår Midttrafik, FynBus og

Bornholmstrafikken ikke, da disse selskaber endnu ikke har tilsluttet sig.

Ved tillægsaftale IV pågik der en forhandling om de årlige driftsomkostninger. Rejsekort A/S

forhandlede i den forbindelse et årligt nedslag på 26 mio. kr. for de årlige driftsudgifter for de

trafikselskaber, som ikke fra starten var tilsluttet rejsekortprojektet. Dette nedslag vil dog først

blive realiseret, når og hvis disse trafikselskaber tilslutter sig.

91. Rejsekort A/S har i alt betalt 758 mio. kr. inkl. moms i 2010-priser (svarende til 719 mio.

kr. i løbende priser) til leverandøren. Dette inkluderer alle betalinger til leverandøren inkl.

moms (675 mio. kr. for betalinger til leverandøren og 167 mio. kr. for drift og vedligeholdel-

se til leverandøren), men fratrukket engangsbetaling af moms i 2010 vedrørende tidligere

år på 84 mio. kr.

92. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Rejsekort A/S frem for at opkræve bod for de

forsinkelser, der var opstået i nogle tilfælde, i stedet forhandlede sig frem til at få en række

yderligere funktioner gratis eller til nedsat pris. Kun ved tillægsaftale IV opkrævede selska-

bet en bod på 18 mio. kr. Fx fik Rejsekort A/S med tillægsaftale V fra december 2010 en

række produktforbedringer uden meromkostning, svarende til ca. 50 funktioner ud over den

eksisterende kontrakt, som gør rejsekortsystemet mere tidssvarende. Det drejer sig bl.a.

om en forbedret kunderegistrering og bestilling af rejsekort på internettet, anvendelse af

NemID, øget sikkerhed mod hacking af rejsekortet, forbedrede muligheder for at servicere

kunder, der henvender sig telefonisk til kundeservicecentre, og forbedret prisoplysning på

www.rejseplanen.dk.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

Rejsekort A/S’ interne udgifter til udvikling af rejsekortsystemet

93. Rejsekort A/S’ opgaver består i at definere kravene for rejsekortsystemet og følge op på,

at leverandøren leverer det bestilte system i forhold til kontrakten. Selskabet skal også føl-

ge op på, om leverandøren forestår drift og vedligeholdelse af rejsekortsystemet. Leveran-

dørens opgave består i at planlægge, udvikle og installere rejsekortsystemet samt efterføl-

gende vedligeholde og drive systemet.

94. I tabel 4 er vist en opgørelse over Rejsekort A/S’ forbrug af interne udgifter til persona-

le, konsulenter samt lokaler og administration.

Tabel 4. Rejsekort A/S’ interne udgifter i perioden 2005-2010 (2010-priser)

(Mio. kr.)

2005

Personale

Konsulenter

Lokaler og

administration

I alt

2006

2007

2008

2009

2010

I alt

177

Tabel 4 viser, at de samlede interne udgifter i Rejsekort A/S i perioden 2005-2010 udgjor-

de 177 mio. kr. De interne udgifter steg fra 13 mio. kr. i 2005 til 50 mio. kr. i 2010. Den pri-

mære årsag til stigningen er, at udgifterne til personale og konsulenter er steget. Persona-

leudgifterne steg fra 7 mio. kr. i 2005 til 15 mio. kr. i 2008 for igen at stige til 22 mio. kr. i

2009. Udgifterne til konsulenter steg fra 3 mio. kr. i 2005 til 15 mio. kr. i 2008 for igen at

stige til 21 mio. kr. i 2010.

Konsulentudgifter dækker især risiko- og revisionsgennemgang og forhandlingsbistand fra

advokater.

Fra 2007 blev det besluttet, at trafikselskaberne ikke skulle varetage opgaven med at udvik-

le hele den kunderelaterede kommunikation, herunder hjemmeside og operationel hverv-

ning af pilotkunder. Denne opgave skulle Rejsekort A/S i stedet varetage. Udgifterne hertil

har i perioden 2007-2010 samlet udgjort 11 mio. kr. (2010-priser).

95. Rejsekort A/S har oplyst, at selskabets egne udgifter er steget, bl.a. på grund af forsin-

kelserne med projektet. Det var forventet, at de samlede interne udgifter ville udgøre ca.

20 mio. kr. om året i forbindelse med udvikling af rejsekortsystemet, hvor forventningen fra

og med 2009 var, at de samlede udgifter ville ligge på ca. 40 mio. kr. om året, dvs. en stig-

ning på mindst 20 mio. kr. om året. Selskabet forventer, at dette niveau vil fortsætte indtil

systemovertagelse ultimo 2013, hvorefter udgifterne vil udgøre 34 mio. kr. om året.

96. Forsinkelsen af rejsekortsystemet betød, at Rejsekort A/S ville være underskudsgiven-

de i en længere periode end forventet. Indtægterne udeblev på grund af den forsinkede ud-

rulning af systemet, og derudover valgte Rejsekort A/S en mere forsigtig udrulning end op-

rindeligt forventet. I Rejsekort A/S’ langsigtede prognose fra 2005 var det forventet, at sel-

skabet ville være underskudsgivende til og med 2013. I prognosen fra september 2010 frem-

gik det, at selskabet ville være underskudsgivende til og med 2020.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

97. Forsinkelsen af rejsekortsystemet betød også, at Rejsekort A/S’ likviditet blev påvirket,

da indtægterne udeblev. Ejerne underskrev derfor i april 2010 – til kortsigtet afhjælpning af

likviditetsbehovet – et tillæg til aktionæroverenskomsten for at kunne stille yderligere kapital

på 78 mio. kr. til rådighed for selskabet. I henhold til tillægget stillede DSB lånekapital på

39 mio. kr. til rådighed for selskabet.

98. Transportministeriet orienterede ved brev af 25. maj 2010 Finansudvalget om likviditets-

behovet og tillægget og om, at der ville blive forelagt et aktstykke for Finansudvalget, når

der var en afklaring på Rejsekort A/S’ langsigtede likviditetsbehov og på den langsigtede

løsning på likviditetssituationen.

Det fremgik af Akt 105 5/5 2011, at Rejsekort A/S havde behov for at få tilført kapital på op

til 667,5 mio. kr., for at selskabet havde tilstrækkelig likviditet i perioden 2011-2014. Efter

2014 ville selskabet selv via driftsindtægterne tilvejebringe den nødvendige likviditet. Af

den samlede kapitaltilførsel indskød DSB op til 334,3 mio. kr., og Metroselskabet I/S ind-

skød op til 53,2 mio. kr. i Rejsekort A/S, dvs. et samlet indskud på op til 387,5 mio. kr. fra

de 2 selskaber. De resterende midler kommer fra de andre ejere.

Trafikselskaberne har frem til indskuddet af den midlertidige likviditet indskudt kapital i sel-

skabet på i alt 592,2 mio. kr. DSB’s og Metroselskabet I/S’ indskud udgjorde da henholds-

vis 291 mio. kr. og 48 mio. kr., dvs. et samlet indskud på 339 mio. kr.

Trafikselskabernes samlede indskud vil dermed kunne udgøre op til i alt 1,3 mia. kr. i sel-

skabet, hvor DSB’s indskud er på op til i alt 625,3 mio. kr., og Metroselskabet I/S’ indskud

er på op til i alt 101,2 mio. kr. Det samlede indskud i Rejsekort A/S fra de 2 selskaber ud-

gør således op til 726,5 mio. kr.

DSB’s businesscase

99. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at forsinkelserne med rejsekortprojektet betød,

at de involverede trafikselskabers egne udgifter til projektet steg. Rigsrevisionen har derfor

gennemgået DSB’s businesscase for at vurdere, hvordan forsinkelserne påvirkede denne.

100. DSB udarbejdede i april 2005 en businesscase. Businesscasen viste, at DSB forven-

tede, at projektet ville have en positiv nutidsværdi på 169 mio. kr., dvs. at det kunne betale

sig for DSB at investere i rejsekortsystemet.

DSB vurderede i den forbindelse, at den største økonomiske risiko knyttede sig til passager-

indtægterne. DSB forventede, at rejsekortet ville medføre stigende indtægter svarende til en

stigning på 4,5 % i det gamle HUR-område og 2,5 % i resten af landet. Den rene passager-

effekt blev vurderet til 2 %.

Merindtægterne var begrundet med, at når passageren havde rejsekortet i sin pung, ville

passageren være mere tilbøjelig til at bruge de offentlige transportmidler. Derudover forven-

tedes der mindre snyd. Det fremgik samtidig, at forventningen til passagerindtægter var kon-

servativt sat og var lavere end ved tilsvarende tidligere ændringer af billetsystemerne.

Rigsrevisionen kan konstatere, at forudsætningen om øgede passagerindtægter som følge

af indførelsen af rejsekort især baserede sig på erfaringer fra Bus & Tog samarbejdets æn-

dring i 1998, der gjorde det muligt at bruge samme billet i både bus og tog i hele landet.

101. Risikovurderingen indeholdt en følsomhedsberegning, der viste, hvordan projektets nu-

tidsværdi ville blive påvirket af ændringer i forventningerne til passagerindtægter og forsin-

kelse af projektet. Følsomhedsberegningen viste, at hvis den rene passagereffekt kun steg

med 1 %, ville projektet have en negativ nutidsværdi på 116 mio. kr., og hvis projektet blev

forsinket 1 år, ville projektets nutidsværdi være på 92 mio. kr.

businesscase

et selskabs vurdering

af de økonomiske ge-

vinster og risici ved at

deltage i et projekt el-

ler foretage en investe-

ring. Businesscasen

danner grundlag for

beslutningen om at

deltage i projektet.

Nutidsværdi

viser

værdien af en række

fremtidige indtægter

og udgifter, der er til-

bagediskonteret til den

værdi, de ville have i

dag. Nutidsværdien vi-

ser, om en investering

kan betale sig.

Den rene passager-

effekt

viser, hvor man-

ge ekstra passagerer

der vil komme til, som

følge af at rejsekortet

bliver indført.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

102. DSB opdaterede businesscasen i henholdsvis 2008 og 2010, bl.a. på baggrund af Rej-

sekort A/S’ reviderede langtidsprognoser. Begge opdateringer viste, at nutidsværdien fort-

sat var positiv, selv om projektet var forsinket. Opdateringerne viste også, at nutidsværdien

fortsat var meget følsom over for ændringer i indtægterne. Fx ville en indtægtsstigning fra

fjerntog på 2 % i forhold til en forventning på 2,5 % betyde, at nutidsværdien blev negativ,

hvilket betød, at rejsekortsystemet ikke længere ville være en god investering.

Takster og prisstruktur

103. Rigsrevisionens undersøgelse af takster og prisstruktur har vist følgende:

•

Prisstrukturen i rejsekortsystemet betyder, at nogle passagerer kan komme til at betale

mere og andre mindre end nu. Rejsekortsystemet betyder, at trafikselskaberne får et

bedre grundlag for at fordele indtægterne, da hver enkelt rejse bliver registreret. Dermed

vil nogle trafikselskaber kunne miste indtægter, og andre kan få højere indtægter, men

den samlede forskydning forventes at være lille.

Bus & Tog samar-

bejdet

deltager DSB,

DSB S-tog, Arriva,

Trafikstyrelsen (Kyst-

banen), Metroselska-

bet I/S og de 6 regio-

nale trafikselskaber.

Danske Regioner,

Kommunernes Lands-

forening og Rejsekort

A/S er med i Bus &

Tog styregruppen og i

en del arbejdsgrupper.

104. Bus & Tog samarbejdet blev etableret i 1996 som et samarbejde mellem de parter, der

dengang stod for driften af den kollektive trafik i Danmark. Gennem Bus & Tog samarbejdet

fik alle landets trafikselskaber ved en frivillig aftale et udvidet samarbejde om et fælles sy-

stem, som resulterede i, at passagerer i den kollektive trafik kan købe én billet til hele rejsen,

selv om de benytter flere forskellige selskaber. Rejsekortet bygger videre på dette princip.

105. Bus & Tog samarbejdet betjenes af en organisation på ca. 6 personer, der bl.a. tilveje-

bringer grundlaget for fordelingen af indtægterne mellem trafikselskaberne.

Parterne bag rejsekortet har fra 2011 valgt at viderebehandle oplysningerne om rejser og

indtægter i Bus & Tog samarbejdet. Bus & Tog samarbejdet bruger oplysningerne om de

foretagne rejser og de dertil hørende indtægter fra rejsekortsystemet til at give trafikselska-

berne viden til brug for indtægtsfordeling mellem selskaberne.

Teknologien i rejsekortet gør det muligt for de deltagende trafikselskaber at få meget detal-

jeret information om stort set hver enkelt rejse. Det giver et væsentligt bedre grundlag for at

fordele indtægterne mellem selskaberne end i dag, hvor fordelingen sker på baggrund af en

række statistiske data, som Bus & Tog samarbejdet indsamler, bl.a. ved interviews med kun-

der, spørgeskemaundersøgelser og årlige tælledage.

At den fremtidige indtægtsfordeling bliver baseret på data om faktiske rejser betyder, at nogle

trafikselskaber vil kunne miste indtægter, mens andre vil kunne få lidt højere. Den konkrete

indtægtsfordeling aftales dog fortsat af trafikselskaberne.

Taksterne fastsættes

inden for et takstområ-

de af de parter, der

kører i takstområdet.

I tilfælde af uenighed

har det regionale tra-

fikselskab det afgøren-

de ord.

På tværs af takstområ-

der i et trafikselskabs

område aftales tak-

sterne mellem de sel-

skaber, der kører i om-

råderne. I tilfælde af

uenighed har togope-

ratørerne det afgøren-

de ord.

Bus & Tog samarbejdet kan med rejsekortteknologien levere en række statistiske data fra

rejsekortsystemet til trafikselskaberne. Det drejer sig om passageranalyser, kortbrug og

rejsemønsterinformationer, som sammen med øvrige datakilder kan bidrage til planlægning

af ruter, takstanalyser mv. Trafikselskaberne kan derudover selv foretage eller tilkøbe ud-

dybende analyser og statistiske udregninger.

106. Når rejsekortet bliver indført, skal de nuværende klippekort og periodekort erstattes af

rejsekortet. Den konkrete model for prissætning af den givne rejse er dog ikke givet i rejse-

kortteknologien, men fastsættes fortsat af de enkelte takstmyndigheder i deres område in-

den for rammerne af lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005) og ændring af lov

om trafikselskaber og lov om jernbane (lov nr. 26 af 5. februar 2009).

Loven fastsætter, at kommunerne selv skal betale for lokale busruter, mens regionerne

skal betale for de længere busruter af regional karakter og for privatbanerne. Desuden har

trafikselskaberne bl.a. ansvaret for offentlig servicetrafik, herunder fastsættelse af takster

og billetteringssystemer.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

I 2008 blev der indført et loft for stigningerne af trafikselskabernes takster – det såkaldte

takstloft. Takstloftet indebærer, at der årligt fastsættes et loft, som den gennemsnitlige takst-

stigning ikke må overskride i de enkelte trafikselskaber. Takstloftet udelukker således ikke,

at nogle billettyper stiger mere end det fastsatte takstloft, når bare taksterne i gennemsnit

ikke stiger mere end loftet. Taksterne i den statslige jernbanetrafik følger takstloftet med

virkning fra 2009, så reguleringen af udviklingen i taksterne for bus og tog bliver ens.

Takstloftet medfører, at passagerernes samlede betaling ikke øges med mere, end takst-

loftet tillader.

107. Rejsekortet medfører, at principperne bag takstsystemet bliver ændret. En rejses pris

udregnes på baggrund af en kombination af en række faktorer. Boks 6 viser forskellen mel-

lem det nuværende system og rejsekortsystemet. Forskellene er markeret med fed skrift.

BOKS 6. UDREGNING AF PRISEN NU OG MED REJSEKORT

Nuværende parametre for udregning

1. Passagertype:

Barn, voksen, pensionist mv.

2. Rejsens længde:

Periodekort: antal zoner, som

passageren rejser igennem.

Klippekort og kontantbillet: antal

zoneringe.

3. Geografisk:

Ét takstområde eller flere.

4. Tidsafhængig rabat:

Aften/nat, billigdage mv.

5. Frekvens:

Kontantbillet, klippekort, periode-

kort.

Parametre for udregning med rejsekort

1. Passagertype:

Barn, voksen, pensionist mv.

2. Rejsens længde:

Antal zoner i luftlinje eller

rejsetid.

3. Geografisk:

Ét takstområde eller flere.

4. Tidsafhængig rabat:

Aften/nat, billigdage mv.

5. Frekvens:

Mængderabat baseret på de

foregående 3 måneders rejse-

mønster.

6. Korttype:

Personligt, flex, anonymt.

7. Pris for anskaffelse af rejsekort.

Som det fremgår af boks 6, ændres beregningen af en rejses pris på 4 måder. Beregningen

af prisen på en rejse tager med rejsekortet udgangspunkt i et luftlinjeprincip, hvor passage-

ren betaler det samme for en rejse fra én destination til en anden, uanset valget af trafiksel-

skab. Rejsekort A/S har oplyst, at formålet er at gøre beregningen af prisen for en rejse gen-

nemskuelig og retfærdig.

Prisberegningen for en konkret rejse kan endvidere afhænge af rejsemønstret i de foregå-

ende 3 måneder. Med rejsekortets prisberegningssystem vil kunden således kunne opleve

faldende gennemsnitspriser i takt med et stigende forbrug.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ØKONOMIEN I REJSEKORTPROJEKTET

Rabatniveauet afhænger desuden af, hvilken type kort kunden anvender. Et rejsekort per-

sonligt giver mulighed for den højeste rabat og mulighed for at få navn og foto på kortet.

Kortet kan kun bruges af kortindehaveren. Et rejsekort flex giver mulighed for en lavere ra-

bat og mulighed for, at fx en familie kan dele et kort. 2 personer kan dog ikke foretage 2

forskellige rejser på samme tid, idet den rejsende skal være i besiddelse af rejsekortet un-

der hele rejsen. Et rejsekort anonymt giver mulighed for den laveste rabat. For hver kortty-

pe er det muligt at medtage op til 8 medrejsende inden for 3 af de 4 kundetyper (voksen,

barn, cykel og hund). Når den fulde version af rejsekortsystemet indføres ultimo 2013, vil

det være muligt at medtage op til 28 medrejsende.

108. Den ændrede pris- og rabatstruktur betyder, at nogle passagerer vil opleve højere pri-

ser, mens andre rejser billigere.

Desuden kan passageren kun få oplyst rejsens faktiske pris, før rejsen påbegyndes, ved at

indtaste oplysninger om rejsen og det aktuelle rabatniveau på Rejsekort A/S’ hjemmeside.

En rejses maksimale normalpris (uden rabatter) kan findes ved at kende antallet af zoner i

luftlinje.

Efter rejsen oplyses prisen ved tjek ud. Alle rejser registreres på det enkelte kort og kan ef-

ter rejsen ses i en rejsekortautomat eller efterfølgende på www.selvbetjening.rejsekort.dk.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

TRANSPORTMINISTERIETS TILSYN MED REJSEKORTPROJEKTET

VI. Transportministeriets tilsyn med rejsekort-

projektet

Transportministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med rejsekortprojektet. Ministe-

riet tilrettelagde fra begyndelsen et tættere tilsyn end normalt og intensiverede sit til-

syn, i takt med at projektet blev mere problematisk.

109. Rigsrevisionens undersøgelse af Transportministeriets tilsyn med rejsekortprojektet

har vist følgende:

•

Transportministeriet fastlagde et tættere tilsyn med rejsekortprojektet, end hvad der er

normalt i forhold til aktieselskaber med statslig deltagelse. Rejsekortprojektet har siden

2005 været et fast punkt på dagsordenen på transportministerens kvartalsmøder med

henholdsvis DSB og Metroselskabet I/S. Oplysningerne fra disse møder pegede først fra

midten af 2008 på, at der var store problemer med projektet.

Transportministeriets tilsyn blev fra 2006 til begyndelsen af 2008 understøttet af Trafik-

styrelsen, som forsøgte at tilvejebringe mere detaljerede oplysninger om rejsekortpro-

jektet. Trafikstyrelsen havde dog vanskeligheder med at få de nødvendige oplysninger

fra Rejsekort A/S.

Transportministeriet har fra midten af 2008 holdt selvstændige møder med Rejsekort

A/S og har i 2010 fået udarbejdet 3 konsulentrapporter om rejsekortprojektet.

•

110. Ifølge principperne i ”Staten som aktionær” fra 2004 har ministeren pligt til at føre et

overordnet tilsyn med og overvåge udviklingen i et aktieselskab med statslig deltagelse. Mi-

nisteren skal derfor sikre, at lovformål mv. følges, og reagere, hvis statens midler trues.

111. I forbindelse med regeringens beslutning i 2005 om at staten kunne engagere sig i den

videre udvikling og implementering af det elektroniske rejsekort, blev der lagt vægt på, at

transportministeren skulle følge fremdriften nøje.

Transportministeren fandt det hensigtsmæssigt, at statens engagement i rejsekortprojektet

skete gennem DSB og Metroselskabet I/S, da de er medejere af Rejsekort A/S. Derfor har

rejsekortprojektet siden 2005 været et fast punkt på dagsordenen på kvartalsmøderne med

henholdsvis DSB og Metroselskabet I/S.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

TRANSPORTMINISTERIETS TILSYN MED REJSEKORTPROJEKTET

Transportministeriet valgte i 2005 – som supplement til kvartalsmøderne – at lade Trafik-

styrelsen bidrage til ministeriets tilsyn med Rejsekort A/S. Udvidelsen af tilsynet blev eta-

bleret, fordi rejsekortprojektet blev vurderet at være risikofyldt. Det overordnede ansvar for

tilsynet lå dog fortsat i Transportministeriet. Ministeriet varetog ejerrelationen og lovgivnings-

arbejdet, og Trafikstyrelsen skulle føre et tættere tilsyn med udviklingen og implementerin-

gen af rejsekortsystemet.

På baggrund af drøftelser mellem Transportministeriet, Trafikstyrelsen, DSB, Metroselska-

bet I/S og Rejsekort A/S kom Trafikstyrelsens tilsyn til at bestå af følgende 4 fokusområder:

•

fremdrift i forhold til tidsplanen

kundeperspektivet

kollektiv trafik-perspektivet

udbredelse af rejsekortet.

Trafikstyrelsen skulle udarbejde kvartalvise statusrapporter til Transportministeriet, hvor der i

forhold til de 4 fokusområder også skulle identificeres og beskrives de risici, der var i projek-

tet. Desuden skulle rapporterne indeholde en kvartalvis status på rejsekortprojektets sam-

lede økonomi. Trafikstyrelsen skulle indstille til ministeriet, hvis der var behov for særskilte

orienteringer til Folketinget, igangsættelse af eventuelle undersøgelser eller nyregulering.

Trafikstyrelsen udarbejdede 4 kvartalsvise statusrapporter til ministeriet i perioden 2007-

2008.

112. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Trafikstyrelsen i december 2005 foreslog Rej-

sekort A/S, at styrelsens tilsyn blev baseret på, at selskabet skulle udlevere materiale til sty-

relsen.

Bestyrelsen i Rejsekort A/S foreslog i stedet, at selskabet selv udarbejdede kvartalsvise sta-

tusrapporter, som efter behandling i bestyrelsen skulle fremsendes til selskabets ejerkreds

og Trafikstyrelsen. Formålet med statusrapporterne var for det første at give informationer

til ejerkredsen om udviklingen i rejsekortprojektet og for det andet at bidrage til Trafikstyrel-

sens tilsyn med projektet.

113. Rejsekort A/S sendte 7 statusrapporter til Trafikstyrelsen og ejerkredsen i perioden maj

2006 – oktober 2007.

114. Trafikstyrelsen påpegede i hele den periode, hvor styrelsen fulgte projektet, adskillige

gange over for Rejsekort A/S og Transportministeriet, at styrelsen ikke kunne varetage opga-

ven på tilfredsstillende vis, da styrelsen ikke fik de dokumenter, som indholdet af Rejsekort

A/S’ statusrapporter skulle sættes i forhold til.

Transportministeren opfordrede på en række kvartalsmøder DSB til aktivt at bidrage til, at

Trafikstyrelsen fik stillet de oplysninger til rådighed, som styrelsen fandt relevante for tilsynet

med rejsekortprojektet. Uanset at DSB var enig i, at Trafikstyrelsen skulle have oplysninger-

ne, og ville bidrage aktivt hertil, fik styrelsen ikke oplysningerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

TRANSPORTMINISTERIETS TILSYN MED REJSEKORTPROJEKTET

115. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Trafikstyrelsen i maj 2006 første gang påpe-

gede over for Rejsekort A/S, at styrelsen havde vanskeligheder med at få den fornødne

dokumentation til at kunne løfte tilsynsopgaven. Der blev efterfølgende holdt 3 møder i maj

2006 med Rejsekort A/S, som udleverede yderligere dokumentation. Styrelsen havde dog

fortsat vanskeligheder med at få indblik i:

•

organiseringen omkring styregrupper og arbejdsgrupper

ansvarsfordelingen mellem grupperne og leverandøren

hvordan Rejsekort A/S inddrog tidsplanen i risikostyringen

karakteren og indholdet af de korrigerende handlinger, som blev iværksat på baggrund

af risikostyringen.

116. Trafikstyrelsen sendte en rapport til brug for kvartalsmødet med DSB i juni 2006, der

bar præg af, at styrelsen ikke havde fået et tilstrækkeligt materiale, hvilket transportministe-

ren påpegede på kvartalsmødet. I juli 2006 modtog Trafikstyrelsen Rejsekort A/S’ statusrap-

port, men styrelsen vurderede, at rapporten ikke i sig selv tilvejebragte den information om

fremdrift, tidsplan og økonomi- og risikostyring, som styrelsen havde ønsket indsigt i.

Transportministeriet besluttede derfor, at DSB fremover skulle udarbejde en rapport til brug

for ministerens kvartalsmøder med DSB. I rapporteringen skulle DSB redegøre for fremdrif-

ten i projektet i forhold til tidsplan og budget, risikovurdering og hensynet til kunderne. DSB

ville i første omgang ikke udarbejde en rapport under henvisning til ”corporate governance-

princippet” (god selskabsledelse), hvorved statens ejerskab må udøves under respekt for

bestyrelsens og direktionens beslutningskompetence. Det fandt ministeriet problematisk, da

DSB er forpligtet til at orientere transportministeren om de forhold, som ministeren finder re-

levante. Derudover fandt ministeriet, at det var vanskeligt at føre et opmærksomt tilsyn, når

DSB ikke ville afrapportere til ministeriet. Ministeriet og DSB blev efterfølgende enige om en

hensigtsmæssig afrapporteringsform.

I oktober 2006 vurderede Trafikstyrelsen på baggrund af den modtagne kvartalsrapport fra

Rejsekort A/S, at risikostyringen blev håndteret relativt lemfældigt, og at der fortsat mangle-

de en objektiv og gennemskuelig dokumentation for den realiserede fremdrift i projektet.

Trafikstyrelsen arbejdede derfor i slutningen af 2006 på en model, hvor tilsynet med rejse-

kortprojektet skulle udføres af en ekstern rådgiver. DSB oplyste hertil, at Rejsekort A/S alle-

rede arbejdede på at få en ekstern rådgiver ind i arbejdet. I december 2006 holdt Trafiksty-

relsen og Rejsekort A/S et møde om modellen, som begge parter besluttede at gennemføre.

117. Transportministeriet vurderede i september 2007, at det eksterne rådgivningsfirma bi-

drog til, at rapporteringen om projektets risikostyring blev udbygget, men at der fortsat var

en række udeståender. DSB bekræftede i øvrigt, at DSB var trygge ved selskabskonstruk-

tionen i Rejsekort A/S.

118. Fra begyndelsen af 2008 var der drøftelser mellem Trafikstyrelsen og Transportmini-

steriet om, hvorvidt styrelsen skulle fortsætte sit tilsyn med rejsekortprojektet, og ministeri-

et overtog i maj 2008 hele tilsynsopgaven.

Transportministeriet har oplyst, at det var en følge af, at problemerne begyndte at vise sig i

projektet, bl.a. med udsættelsen af pilotdriften i starten af 2007 og Trafikstyrelsens problemer

med at få de nødvendige oplysninger. Ministeriet ønskede derfor at søge endnu mere indblik

i projektet.

119. Rigsrevisionens gennemgang af sagsmaterialet fra 2008 og frem viste, at Transportmi-

nisteriet var tilfreds med de løbende afrapporteringer fra DSB, og at ministeriet har stillet re-

levante spørgsmål til bl.a. Rejsekort A/S’ økonomi, fremdriften i rejsekortprojektet og den le-

delsesmæssige kompetence i Rejsekort A/S.

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

TRANSPORTMINISTERIETS TILSYN MED REJSEKORTPROJEKTET

120. Transportministeriet har derudover holdt en række bilaterale møder med Rejsekort A/S.

Herudover foranstaltede ministeriet i efteråret 2010, at der blev udarbejdet 3 konsulentrap-

porter, bl.a. for at skaffe sig et beslutningsgrundlag for udarbejdelse af Akt 105 5/5 2011.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Transportministeriets tilsyn fortsat er baseret på

DSB’s og Metroselskabet I/S’ medejerskab af Rejsekort A/S, og at ministeriets tilsyn er ble-

vet tættere, i takt med at projektet er blevet mere problemfyldt.

Rigsrevisionen, den 8. juni 2011

Henrik Otbo

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Aktionæroverenskomst

Back office

Aftale, der regulerer forholdet mellem aktionærerne i et selskab – her Rejsekort A/S.

Administrative støttefunktioner. I rejsekortsystemet er det bl.a. de programmer, der:

•

gør, at passagererne kan købe rejsekort, tanke det op og se status

støtter trafikselskabernes salg af rejsekort, overvågning af misbrug mv.

støtter bogføring og regnskab

kan ændre takster og regler.

Brugere af rejsekortsystemet

Brugergrænseflade

Omfatter både passagerer, salgspersonale, bus- og togpersonale og administrativt

personale i Rejsekort A/S og hos trafikselskaberne.

Den dialog, som brugerne har med rejsekortsystemet, hvor brugerne via skærmbilleder

kan indtaste oplysninger og få oplysninger. Skærmdialogen foregår på bl.a. automater,

skannere, Rejsekort A/S’ hjemmeside, i salgssystemet og i økonomisystemet. Bruger-

ne er bl.a. kunder, salgspersonale og administrativt personale.

Test af systemet, hvor brugere skal prøve at bruge skærmbillederne i tænkte, men rea-

listiske situationer.

Omfatter de parter, der står for driften af den kollektive trafik. Parterne samarbejder

om at tilbyde fælles billetter til bus og tog og om at informere om det fælles produkt:

kollektiv trafik.

Et selskabs vurdering af de økonomiske gevinster og risici ved at deltage i et projekt

eller foretage en investering. Businesscasen danner grundlag for beslutningen om at

deltage i projektet.

Er det samme som back office.

Er alle de decentrale enheder, fx skannere til at tjekke ind og ud, automater, betjenings-

terminaler i mobile enheder (chaufførkonsol) og bærbare kontrolenheder.

For det elektroniske rejsekort omfatter forretningsområdet både billetsystemer, takster,

den danske lovgivning på området, arbejdsgange og arbejdsprocesser i Rejsekort A/S

og trafikselskaberne.

Dokument, der oplister alle de krav, som køberen ønsker, at den bestilte it-løsning

skal kunne leve op til.

Leverandørens beskrivelse i tilbuddet af den it-løsning, som leverandøren vil levere

på baggrund af kravspecifikationen fra udbudsmaterialet.

Samarbejdsaftale mellem 2 eller flere parter, som indeholder en fælles forståelses-

ramme.

Viser værdien af en række fremtidige indtægter og udgifter, der er tilbagediskonteret

til den værdi, de ville have i dag. Nutidsværdien viser, om en investering kan betale sig.

En bestemt vare, som Rejsekort A/S og trafikselskaberne har ret, men ikke pligt, til at

købe inden for en aftalt tidshorisont til en på forhånd aftalt pris. Eksempler på optioner

fra kontrakten er månedskortet, valg af printere i busserne til at printe billetter ud, hvor

trafikselskaberne kan vælge den type printer og placering, der passer dem, samt mulig-

heden for at gøre rejsekortet personligt med de funktioner, der hører til det.

Matrix, der viser, hvor i systembeskrivelsen de enkelte krav i kravspecifikationen er

opfyldt. Skal ifølge kontrakten udarbejdes af leverandøren og leveres samtidig med

systembeskrivelsen.

Brugervenlighedstest

Bus & Tog samarbejdet

Businesscase

Central del af rejsekortsystemet

Decentral del af rejsekort-

systemet/decentralt udstyr

Forretningsområde

Kravspecifikation

Løsningsforslag

Memorandum of Understanding

Nutidsværdi

Optioner

Overensstemmelsesmatrix

Statsrevisorerne beretning SB9/2010 - Bilag 1: Beretning om rejsekortprojektet

ORDLISTE

Pilotsystem og pilotdrift

Pilotsystemet er et system med færre funktioner og med begrænset passagerkapacitet,

som skulle sættes i drift i et begrænset geografisk område, før det endelige system

skulle udrulles over hele landet. Formålet var at indhente erfaringer, som skulle bruges

til at fange fejl og optimere systemet, inden det blev sat i drift hos samtlige tilsluttede

trafikselskaber.

Viser, hvor mange ekstra passagerer der vil komme til, som følge af at rejsekortet bliver

indført.

Beskrivelse af systemets forskellige funktioner.

Forskellige systemkomponenter og deres samspil.

Dokumenter, hvor leverandøren detaljeret beskriver, hvordan leverandøren vil udforme

it-systemet, så det lever op til kravene i kravspecifikationen.

Opdeling af det samlede system i en række versioner, som leveres successivt. Syste-

mets funktioner bliver gradvist udbygget for hver version, sådan at den sidste version

(version 5) indeholder alle de bestilte funktioner.

Årlig fastsættelse af et loft for de gennemsnitlige stigninger i trafikselskabernes takster.

Aftale, som trafikselskaberne indgår med Rejsekort A/S for at blive tilsluttet rejsekortet.

Det er med denne aftale, at trafikselskaberne køber det decentrale udstyr.

Når systemet tages i brug i et bestemt geografisk område.

Ren passagereffekt

Specifikationer

Systemarkitektur

Systembeskrivelse/system-

specifikation

Systemversion

Takstloft

Tilslutningsaftale

Udrulning