Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

Forsvarsudvalget 2013-14
SB 8 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Forsvarets

økonomistyring

April

2014

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Forsvarets økonomistyring (beretning nr. 8/2010)

10. april 2014

RN 1301/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarets økonomistyring, som blev

indledt med en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Forsvarskommandoen har i perioden 2011-2013 udviklet og implementeret en øko-

nomistyringsstrategi. Forsvarskommandoen har hermed sikret en sammenhægende

økonomistyring, som efter totalomkostningsprincippet kan fordele omkostninger til

slutprodukter og støtteprodukter.

Forsvarskommandoen har ligeledes videreudviklet virksomhedsstyringssystemet De-

Mars, så det kan håndtere et nyt flerårigt budget- og planlægningsværktøj og en ny

model til beregning af omkostninger ved ændrede opgaver og aktiviteter, og et nyt

fælles ledelsesinformationssystem er taget i anvendelse. Endvidere har Forsvarskom-

mandoen styrket undervisningsforløbet i økonomistyring for chefer og medarbejdere

i Forsvaret.

Forsvarsministeriet har samtidigt styrket sit tilsyn og grundlaget for mål- og resultat-

styringen med Forsvarskommandoen. Dermed har Forsvaret bedre mulighed for at

prioritere opgaver, aktiviteter og resurser.

Rigsrevisionen finder generelt Forsvarskommandoens og Forsvarsministeriets initia-

tiver tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen vil som en del

af den løbende revision følge den fortsatte udvikling i Forsvarets økonomistyring, an-

vendelsen af DeMars og Forsvarsministeriets tilsyn.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

Forsvarets økonomistyring



Forsvarskommandoen har i perioden 2011-2013 udviklet og implementeret den

planlagte økonomistyringsstrategi, som består af 10 udviklingsopgaver, hvis for-

mål har været at skabe en praktisk og effektiv økonomistyring.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014



Forsvarskommandoen har i 2013 styrket kompetenceudviklingen hos de økono-

miansvarlige chefer og controlleransvarlige medarbejdere. Forsvarets økonomi-

styring indeholder nu et styringsgrundlag med koncept for mål- og resultatstyring,

et flerårigt budget- og planlægningsværktøj, et ledelsesinformationssystem, en

budgetmodel samt en omkostningsmodel og forenkling af den interne handel som

samlet betyder, at Forsvaret nu mere pålideligt kan planlægge og prioritere.

Forsvarskommandoen kan nu fordele totalomkostninger til slutprodukter og støt-

teprodukter og har udviklet en omkostningsmodel, som kan beregne mer- og min-

dreudgifter ved tilpasning af Forsvarets opgaveløsninger, og som giver mulighed

for, at Forsvaret kan foretage prioriteringer på et mere kvalificeret grundlag end

tidligere. Forsvarskommandoen har endvidere udviklet en forenklet ny model for

intern afregning af ydelser fra de funktionelle tjenester.



Forsvarets brug af DeMars



Forsvarskommandoen har sikret, at DeMars anvendes som et integreret virksom-

hedsstyringssystem til styring af bl.a. logistik, økonomi, regnskab, personale og

organisation, at der via DeMars udtrækkes standardiserede data til ledelsesinfor-

mation for disse områder, og at der gennemføres uddannelsesforløb for relevan-

te chefer og medarbejdere.

Forsvarskommandoen er ved at integrere omkostningsmodellen i DeMars og har

planlagt en række udviklingsopgaver, herunder en overgang til en mere standar-

diseret SAP-løsning.



Forsvarsministeriets tilsyn med Forsvaret



Forsvarsministeriet har udviklet et nyt tilsynskoncept, der omfatter en strategisk

vurdering af risiko- og fokusområder i Forsvaret, og et tværgående styringskon-

cept, der koordinerer departementets forskellige indsatser.

Forsvarsministeriet har forbedret samarbejdet med Forsvarskommandoen om re-

sultatkontrakten og følger nu løbende op på resultatkontrakten.

Forsvarsministeriets arbejde med sammenkædning af opgaver, aktiviteter og re-

surser er blevet styrket, og departementet modtager Forsvarskommandoens må-

nedlige budgetopfølgning, som indeholder udvalgte Key Performens Indikators

(KPI’ere) og en sammenstilling af udviklingen i økonomi og aktiviteter på udvalg-

te områder.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2011 en beretning om Forsvarets økonomistyring. Beretningen

handlede om Forsvarets økonomistyring, herunder organisatoriske rammer og styringsred-

skaber. Beretningen viste, at Forsvarets virksomhedsmodel ikke blev anvendt i sin helhed

og ikke havde den forventede styringsmæssige effekt. Den manglende implementering af

sammenhængende styringsredskaber og -processer betød, at økonomistyringen var man-

gelfuld, fragmenteret og usammenhængende. Endvidere havde Forsvarskommandoen end-

nu ikke implementeret totalomkostningsprincippet og kunne dermed ikke i tilstrækkelig grad

fordele omkostninger til slutprodukter og støtteprodukter på en styringsrelevant måde.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at den nødvendige økono-

mistyring ikke var til stede, at mulighederne i DeMars ikke var udnyttet, og at manglen på

sammenhæng i styringen af opgaver, aktiviteter og resurser vanskeliggjorde Forsvarets mu-

ligheder for en rettidig og pålidelig planlægning og prioritering. Endvidere fandt Statsreviso-

rerne, at departementet ikke havde ført et tilfredsstillende tilsyn med Forsvarets økonomi-

styring. Statsrevisorerne så med stor alvor på manglerne i Forsvarets økonomistyring og på-

talte, at Forsvarsministeriets departement ikke havde udfyldt sin rolle som overordnet an-

svarlig for kvalitetssikring og kontrol i forhold til den økonomiske styring i Forsvaret.

4. Som svar på beretningen afgav forsvarsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i ok-

tober 2011. Heri oplyste forsvarsministeren, at ministeren var enig med beretningens kon-

klusion om, at Forsvarets økonomistyring fortsat ikke havde nået et tilfredsstillende niveau,

og at Forsvaret skulle have yderligere styr på sammenhængen mellem opgaver, aktiviteter

og resurser. Ministeren oplyste endvidere, at Forsvarskommandoen havde iværksat en øko-

nomistyringsstrategi med 10 udviklingsopgaver med henblik på at skabe en effektiv økono-

mistyring. Endvidere oplyste ministeren, at Forsvarsministeriet arbejdede med et nyt koncept

for departementets tilsyn, som ville være færdiggjort inden udgangen af 2011.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav rigsrevisor i december 2011 et notat i henhold

til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning på

beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2010, s. 8.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



Forsvarskommandoens arbejde med udvikling og implementering af økonomistyrings-

strategien, herunder de 10 udviklingsopgaver, hvis formål er at skabe en praktisk og ef-

fektiv økonomistyring

Forsvarskommandoens udarbejdelse af rammer for forsvarets økonomistyring, herunder

arbejdet med at styrke vidensdelingen på tværs af forsvaret

etablering af et nyt flerårigt drifts- og investeringsprojekt, som skal afløse årsprogrammet

og periodeplanen

sikring af sammenhæng mellem de enkelte styringsredskaber og dermed sammenhæng

i økonomistyringen

Forsvarskommandoens forenkling af den interne afregning

Forsvarets videre arbejde med at opnå den styrkelse af økonomistyringen, som var for-

udsat ved anskaffelsen af DeMars

Forsvarskommandoens videreudvikling af DeMars og brugen heraf

Forsvarsministeriets departements arbejde med udvikling af et nyt koncept for departe-

mentets samlede tilsyn

Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens videre arbejde med resultatkontrakten

Forsvarsministeriets arbejde med at skabe sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og

resurser.



6. Rigsrevisionen har bedt Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen redegøre for de ini-

tiativer, der er igangsat.

7. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen ud fra følgende over-

skrifter:



Forsvarets økonomistyring

Forsvarets brug af DeMars

Forsvarsministeriets tilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

I afsnittet om Forsvarets økonomistyring beskrives Forsvarskommandoens implementering

af økonomistyringsstrategien, styringsgrundlaget og det nye koncept for mål- og resultatsty-

ring samt et nyt ledelsesinformationssystem, et nyt flerårigt budget- og planlægningsværk-

tøj, en justeret budgetmodel, en ny omkostningsmodel og forenkling af den interne handel.

I afsnittet om Forsvarets brug af DeMars beskrives, hvordan Forsvarskommandoen har im-

plementeret økonomistyringsstrategien i DeMars samt Forsvarskommandoens planlagte ud-

vikling af DeMars. Endelig beskrives Forsvarsministeriets implementering af et nyt tilsyns-

koncept, arbejdet med resultatkontrakten og arbejdet med at skabe sammenhæng mellem

opgaver, aktiviteter og resurser i afsnittet om Forsvarsministeriets tilsyn.

8. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens

initiativer i forhold til de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på Rigsrevisionens

løbende revisioner, møder og brevveksling med Forsvarsministeriet og Forsvarskomman-

doen samt Forsvarskommandoens status på de 10 udviklingsopgaver fra foråret 2013 og

den afsluttende redegørelse herfor fra januar 2014. Rigsrevisionen har endvidere som en del

i den løbende revision undersøgt Forsvarsministeriets tilsyn med Forsvaret.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Forsvarets økonomistyring

9. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvarskommandoen over

3 år ville gennemføre 10 udviklingsopgaver som samlet adresserede Rigsrevisionens kritik

og anbefalinger i beretningen.

Forsvarskommandoens arbejde med økonomistyringsstrategien

10. Forsvarets økonomistyringsstrategi, der består af 10 udviklingsopgaver, blev som plan-

lagt afsluttet med udgangen af 2013. Strategien består af følgende opgaver:



styrkelse af mål- og resultatstyring

økonomisk styring af kapaciteter, aktiviteter og opgaver

forbedret budgetmodel og budgetproces 2013

udvikling af et flerårigt budget- og planlægningsværktøj

forbedring af intern handel

standardisering af økonomistyringen, herunder forbedret og ensartet ledelsesinformation

styrket controlling og bedre økonomiske konsekvensberegninger

bedre datakvalitet og regnskabsprocesser

fokuseret effektiviseringsprogram

kompetenceudvikling.

11. Forsvarskommandoen har gennemført økonomistyringsstrategiens 10 udviklingsopga-

ver som forudsat over 3 år. Enkelte af de planlagte milepæle i økonomistyringsstrategien

vil fortsætte ind i 2014 på grund af SAP-tekniske problemer. Forsvarskommandoen har op-

lyst, at økonomistyringen er blevet væsentligt forbedret med den nye økonomistyringsstra-

tegi set i forhold til det grundlag, hvorpå Rigsrevisionen afgav sin beretning i 2011. Forsvars-

kommandoen har videre oplyst, at det samlede formål med Forsvarets økonomistyringsstra-

tegi om at skabe en praktisk og effektiv økonomistyring til at understøtte løsningen af For-

svarets kerneopgaver med et større ledelsesmæssigt fokus er blevet indfriet.

12. Rigsrevisionen har fulgt Forsvarets økonomistyringsstrategi i 2012 og 2013. Rigsrevisio-

nen har som en del af den løbende revision særligt undersøgt Forsvarets brug af omkost-

ningsfordelinger, Forsvarets håndtering af regnskabsprocesser og Forsvarets mål- og resul-

tatstyring.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

Det er Rigsrevisionens vurdering, at fremdriften i udmøntningen af økonomistyringsstrate-

gien er forløbet altovervejende som planlagt, og at den er blevet implementeret tilfredsstil-

lende. Ligeledes vurderer Rigsrevisionen på baggrund af den løbende årsrevision og For-

svarskommandoens statusredegørelse for økonomistyringen, at Forsvarets økonomistyring

samlet set er blevet betydeligt mere anvendelig og effektiv.

Forsvarskommandoens styringsgrundlag, nye koncept for mål- og resultatstyring og nye le-

delsesinformationssystem

13. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvarskommandoen vil-

le vurdere behovet for at justere Forsvarets virksomhedsmodel og sikre, at Forsvarets øko-

nomimodel og rammerne for Forsvarets økonomistyring var klart defineret i underliggende

styringsdokumenter. Forsvarskommandoen ville udvikle koncept for god økonomistyring og

vejledninger samt øge videndelingen herom på tværs af Forsvaret.

14. Forsvarskommandoen har valgt at fastholde og videreudvikle Forsvarets virksomheds-

model og har udarbejdet et koncept for mål- og resultatstyring, der danner ramme for For-

svarets økonomistyring og de underliggende styringsdokumenter.

15. Konceptet for mål- og resultatstyring sammenkæder mål- og resultatstyringen med øko-

nomisk styring, produktionsstyring, organisationsstyring og udviklingsstyring og fastlægger

dermed det samlede grundlag for Forsvarets virksomhed.

16. Rigsrevisionen har gennemgået Forsvarets koncept for mål- og resultatstyring og under-

liggende styringsdokumenter samt den nye ledelsesinformation. Gennemgangen viser, at

der er sammenhæng mellem konceptet for mål- og resultatstyring og de underliggende sty-

ringsdokumenter. De underliggende styringsdokumenter beskriver bl.a., dels hvordan For-

svarskommandoen beregner den interne afregning ved brug af et marginalomkostningsprin-

cip, dels den ”eksterne” afregning på Forsvarets hovedaktiviteter efter totalomkostningsprin-

cippet. I de underliggende styringsdokumenter er koncept for omkostningsmodellen og kon-

cept for Forsvarets flerårige budget og planlægning ligeledes beskrevet. Forsvarskomman-

doen har endvidere udviklet et internt ”site” med de relevante styringsdokumenter for For-

svarets økonomistyring til brug for chefer og medarbejdere. Gennemgangen af den nye stan-

dardiserede ledelsesinformation viser, at den samme ledelsesinformation forelægges direk-

tionerne i niveau II-myndighederne og Forsvarets ledelse.

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarskommandoen har udarbejdet en

ramme for Forsvarets økonomistyring, som samler de relevante styringselementer, og at For-

svarskommandoen har sikret, at disse er overskuelige og tilgængelige for alle chefer og

medarbejdere i Forsvaret.

18. Forsvarskommandoen har nedsat en økonomifaglig gruppe under ledelse af Forsvars-

kommandoens økonomistab med deltagelse af økonomichefer fra alle underliggende myn-

digheder. Hensigten med gruppen er at sikre videndeling bredt i Forsvaret vedrørende øko-

nomistyring og udviklingen heraf. Forsvarskommandoen har oplyst, at gruppen har holdt mø-

de hvert kvartal og har drøftet økonomifaglige emner af strategisk og operationel betydning,

fx Forsvarets nye budgetmodel, det nye koncept for det flerårige budget og planlægnings-

værktøj og standardiseringen af ledelsesinformation.

19. Forsvarskommandoen har i 2013 endvidere gennemført en generel kompetenceudvik-

ling for både Forsvarets økonomimedarbejdere og de budgetansvarlige chefer og medar-

bejdere.

20. Rigsrevisionen har gennemgået de interne evalueringer og anbefalinger til forbedringer

af undervisningsforløb vedrørende kompetenceudvikling. Rigsrevisionen finder forløbet til-

fredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

Nyt flerårigt budget- og planlægningsværktøj

21. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvarskommandoen

havde tilpasset tidsplanen for udarbejdelse af årsprogrammet til finanslovsprocessen, og at

Forsvarskommandoen ville udvikle og integrere et flerårigt budget- og planlægningsværktøj.

22. Forsvarskommandoen har siden 2013 anvendt et flerårigt budget- og planlægningsværk-

tøj til at følge og styre forligsimplementeringen. Med budget- og planlægningsværktøjet kan

Forsvarskommandoen planlægge Forsvarets økonomiske prioriteringer over en periode på

5 år inden for rammerne af forsvarsforliget og finanslovsbevillingen. Endvidere kan Forsvars-

kommandoen planlægge Forsvarets flerårige budgetter for driftsinvesteringer samt etablis-

sementer og informatik. Endelig kan Forsvaret også planlægge personalestrukturplanen og

niveauet for investeringer og driftsudgifter inden for kapacitetsområderne materiel, etablisse-

ment og informatik i et 15-årigt perspektiv. Rigsrevisionen finder, dette er tilfredsstillende.

Forsvarskommandoens justerede budgetmodel

23. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvarskommandoen

ville se på, om der var behov for, at den nye budgetmodel skulle justeres for at sikre den for-

nødne fleksibilitet i forhold til de underliggende myndigheder og sikre, at tidsplanen for ud-

arbejdelse af årsprogrammet var tilpasset udarbejdelse af finansloven.

24. Forsvarskommandoen har udarbejdet en justeret budgetmodel, der sikrer, at det fler-

årige budget afstemmer de budgetrammer, der er udmeldt til de underliggende myndighe-

der, med finansloven.

Forsvarskommandoen følger et fast årshjul, som sikrer, at budgetterne nu udmeldes retti-

digt. Første udkast til årsprogram bliver sendt til niveau II-myndigheder i juni måned. Heref-

ter følger der en række afstemninger af forventninger til forbrug og controlling af satser i det

omkostningsbaserede årsbudget. Efterfølgende udarbejdes der inden for årsprogrammets

rammer periodiserede budgetter for driftsanskaffelser, materielanskaffelser, bygge- og an-

lægsanskaffelser samt it-projekter. I ledelsesinformationssystemet følges der op på budget-

tet samt på udvalgte opgaver og aktiviteter.

25. Rigsrevisionen har i den løbende årsrevision og på møder gennemgået Forsvarskom-

mandoens tiltag til styrkelse af Forsvarets økonomistyring og finder disse tilfredsstillende.

Forsvarskommandoens nye omkostningsmodel og forenkling af den interne handel

26. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at afregningen efter et total-

omkostningsprincip havde vist sig at være for kompliceret i praksis, ligesom styringsbeho-

vet havde ændret sig hen over årene, og at der skulle skabes et bedre grundlag for priorite-

ring af Forsvarets samlede resurseanvendelse på opgaver og aktiviteter.

27. Forsvarskommandoen har oplyst, at Forsvaret tog en ny omkostningsmodel i brug i 2013,

der sammen med budgetmodellen vil skabe den ønskede sammenhæng mellem Forsvarets

opgaver, produktionsmål og økonomi. Endvidere giver omkostningsmodellen mulighed for

at opstille og vurdere forskellige scenarier i forbindelse med Forsvarets samlede prioritering.

I årsprogrammet for 2014 er de operative kapaciteter udmeldt pr. delopgave og der er fore-

taget en afstemning over til Forsvarets opgaveplan/produktkontoplan. Dermed har Forsvars-

kommandoen sikret sammenhæng mellem opgaver og økonomi i forbindelse med både bud-

gettering, resultatopfølgning og controlling. Forsvarskommandoen har således skabt forud-

sætningen for en kvalificeret omkostningsstyring.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

28. Forsvarskommandoen har også implementeret en ny forenklet model for afregning af in-

terne ydelser. Afregningssatserne beregnes således nu i forhold til påvirkelige udgifter, fx

løn, anvendelse af reservedele og indkøb af drivmidler. Tidligere indeholdt de interne afreg-

ningssatser alle omkostninger, fx afskrivninger, hvorved den interne afregning ikke kunne på-

virkes af de operative myndigheder. Det betød, at de interne afregningssatser ikke var sty-

ringsrelevante for de operative myndigheder, idet de ikke kunne påvirke forbruget i løbet af

året.

De resterende ikke-anvendte ydelser og tilhørende omkostninger bliver registreret ved den

udbydende enhed, fx Forsvarets Materieltjeneste, og synliggøres her som en over- eller un-

derproduktion. Omkostningerne forbundet hermed overføres til hovedopgaverne på regn-

skabstidspunktet.

29. Den hidtidige beregningsmodel for ydelser fra Forsvarets Koncernfælles Informatiktjene-

ste blev fastholdt.

30. Rigsrevisionen har i den løbende revision i 2013 gennemgået Forsvarets omkostnings-

model og den nye model for afregning af interne ydelser. Endvidere har Rigsrevisionen gen-

nemgået dokumentationen for forankringen af omkostningsmodellen i Forsvaret, som viser,

at de enkelte værn aktivt har forholdt sig til modellen og medvirket med forslag til justeringer.

31. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarets omkostningsmodel og det forenklede sty-

ringskoncept for afregning af interne ydelser er tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil i den lø-

bende revision følge Forsvarets videre arbejde med omkostningsmodellen og styringskon-

ceptet for afregning af interne ydelser.

III.

Forsvarets brug af DeMars

32. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvaret anvendte De-

Mars til budgetstyring og regnskabsaflæggelse, men ikke anvendte DeMars til totalomkost-

ningsfordeling og fuldt ud til ledelsesinformation. DeMars havde kun i mindre grad medført

en styrkelse af økonomistyringen, som det var forudsat ved anskaffelsen.

Forsvarskommandoens implementering af økonomistyringsstrategien i DeMars

33. Forsvarskommandoen har oplyst, at Forsvaret nu anvender DeMars i forhold til styring

af den logistiske virksomhed, økonomi, regnskab, personale, organisation, materielanskaf-

felser, etablissementer og informatik, ligesom der via DeMars udtrækkes standardiserede

data til ledelsesinformation for disse områder. Systemunderstøttelsen i DeMars integrerer

følgende økonomistyringsmodeller i et samlet ramme- og budgetsystem:



omkostningsmodellen

budgetmodellen

et flerårigt budget- og planlægningsværktøj

Kapacitetsplan Informatik.

Forsvarskommandoen har videre oplyst, at det på grund af SAP-tekniske fejl endnu ikke er

muligt at overføre Kapacitetsplan Materiel og Kapacitetsplan Etablissement til budget- og

planlægningsværktøjet, men at SAP arbejder med at finde systemfejlen.

Forsvarskommandoen har i forbindelse med høringen af nærværende notat oplyst, at der er

fundet en tilfredsstillende løsning på den tekniske fejl, og at Kapacitetsplan Materiel og Ka-

pacitetsplan Etablissement nu er idriftsat.

34. Forsvarskommandoen har også oplyst, at Forsvaret ved udgangen af 2013 anvender en

ny standardiseret ledelsesinformation i Forsvaret ved niveau I-, niveau II- og ved flere niveau

III-myndigheder. Den nye standardiserede ledelsesinformation baseres på autoriserede da-

ta fra DeMars og afløser den hidtidige BAM-ledelsesinformation.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

35. Det er Forsvarskommandoens samlede opfattelse, at DeMars i dag anvendes som et in-

tegreret virksomhedsstyringssystem, som giver mulighed for en sammenhængende styring

med udgangspunkt i ét og samme system.

36. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forsvarskommandoen har styrket økonomistyringen

med systemunderstøttelse i DeMars af omkostningsmodellen, ledelsesinformationen og det

flerårige budget- og planlægningsværktøj og har forbedret uddannelsen for de relevante che-

fer og medarbejdere i brugen af DeMars. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Forsvarskommandoens udvikling af DeMars

37. Det fremgik af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at Forsvaret ikke anvendte

DeMars til at fordele totalomkostninger på slutprodukter og støtteprodukter, og at Forsvaret

i økonomistyringen anvendte andre systemer end DeMars. Endvidere havde Forsvaret ik-

ke sikret, at der var de nødvendige kompetencer til at udnytte mulighederne og en tilstrække-

lig uddannelse på chef- og sagsbehandlerniveau i DeMars.

38. Forsvarskommandoen oplyste i 2011, at Forsvarskommandoen, i takt med at styrings-

grundlaget blev justeret og operationaliseret, ville tage flere dele af DeMars i brug og sikre,

at DeMars i højere grad blev baseret på SAP-standard.

39. Systemunderstøttelsen af omkostningsmodellen i DeMars (SAP IP) blev færdigudviklet

i 2013 og ibrugtaget primo 2014. Forsvarskommandoen har endvidere evalueret, hvilke tek-

niske udeståender og uddannelseskrav der endnu udestår, før systemunderstøttelsen af om-

kostningsmodellen i DeMars fuldt ud kan tages i brug i 2014.

40. Rigsrevisionen har fået forelagt dokumentation for systemunderstøttelsen i DeMars af

omkostningsmodellen samt evalueringer af udeståender.

41. Forsvarskommandoen har ligeledes oplyst, at DeMars i perioden 2011-2013 er blevet

udviklet for at sikre, at DeMars understøtter koncernens forretningsprocesser.

42. Rigsrevisionen har fået forelagt Forsvarets udviklingsplan for DeMars, der indeholder en

overgang til SAP-standard og en række andre udviklingsprojekter. Rigsrevisionen finder det-

te tilfredsstillende.

IV.

Forsvarsministeriets tilsyn med Forsvaret

43. Af notat til Statsrevisorerne fra december 2011 fremgik det, at Statsrevisorerne påtalte

at Forsvarsministeriets departement ikke havde udfyldt sin rolle som overordnet ansvarlig

for kvalitetssikring og kontrol med den økonomiske styring i Forsvaret. Det fremgik videre af

notatet, at Forsvarsministeriets departement ikke i tilstrækkelig grad havde koordineret og

sammentænkt tilsynet med Forsvarskommandoen.

Forsvarsministeriets departements nye tilsynskoncept

44. Forsvarsministeriet har oplyst, at departementets tilsynskoncept er justeret i 2013, så ud-

arbejdelsen af årets tilsynsprocedurer sker på baggrund af en strategisk drøftelse af, hvilke

temaer og områder der ud fra en væsentligheds- og risikovurdering bør være de særlige fo-

kusområder for departementets tilsyn. Forsvarsministeriet har endvidere oplyst, at der ud-

arbejdes dokumentation for det udførte tilsyn.

45. Rigsrevisionen har i den løbende revision undersøgt Forsvarsministeriets departements

tilsynskoncept. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at departementets nye tilsynsprocedure

har medvirket til at skabe øget gennemsigtighed omkring de planlagte og udførte tilsyns-

handlinger i departementet. Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at tilsynsprocedu-

rerne har medvirket til en øget opmærksomhed på at sikre tværgående koordinering og sam-

arbejde i sager, hvor dette er nødvendigt og relevant. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstil-

lende.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

Forsvarsministeriets og Forsvarskommandoens arbejde med resultatkontrakten

46. Det fremgår af notat til Statsrevisorerne fra december 2011, at hverken departementet

eller Forsvarskommandoen i tilstrækkelig grad havde fulgt løbende op på målene i resultat-

kontrakten.

47. Forsvarsministeriet oplyste, at departementet og Forsvarskommandoen havde styrket

den ledelsesmæssige involvering i udarbejdelsen af resultatkontrakten på afdelingschef- og

økonomidirektørniveau for bedre at adressere de politiske målsætninger i forsvarsforlig og

Forsvarets operative kerneopgaver samt sammenhængen mellem opgaver og resurser.

Udarbejdelse af resultatkontrakten foregår ved, at departementet udmelder fokusområder,

som dernæst indgår som grundlag for de indledende og rammesættende drøftelser forud for

Forsvarskommandoens udarbejdelse af udkast til resultatkontrakt.

48. Rigsrevisionen har i den løbende årsrevision gennemgået Forsvarskommandoens re-

sultatkontrakt og dokumentation, som er tilgået departementet fra Forsvarskommandoen i

forbindelse med udarbejdelse af resultatkontrakten for 2014. Det er Rigsrevisionens opfat-

telse, at departementet løbende foretager opfølgning på mål i resultatkontrakten. Rigsrevi-

sionen finder, dette er tilfredsstillende.

Forsvarsministeriets arbejde med at skabe sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og re-

surser

49. Af notat til Statsrevisorerne fra december 2011 fremgik det, at Statsrevisorerne bemær-

kede, at der var så væsentlige problemer i Forsvarets økonomistyring, at det kunne svæk-

ke grundlaget for Folketingets prioriteringer og beslutninger om opgaver, aktiviteter og resur-

ser i Forsvaret.

50. Forsvarsministeriet har oplyst, at departement siden beretningen har udarbejdet et nyt

koncept for ledelsesinformation til departementets ledelse med månedlige opdateringer af

økonomital og udvidet kvartalsinformation samt en udvidet kvartalsledelsesinformation med

oplysninger om økonomi, hvor også udvalgte aktiviteter og resultatkrav samt lønstatistik og

HR-nøgletal bliver medtaget. Endvidere fremsender Forsvarskommandoen månedlige bud-

getopfølgninger til departementet, og der afholdes almindeligvis hver måned møde mellem

chefen for resurseafdelingen i departementet og Forsvarskommandoens økonomidirektør

mfl. Hertil kommer, at der udarbejdes grundbudgetnotater, udgiftsopfølgninger og kvartals-

vise materielstatusrapporteringer mv., der alle bidrager til at øge departementets viden om

Forsvarets økonomi, investeringer og sammenhænge mellem økonomi og aktiviteter.

Departementets ledelse har dermed en større indsigt i forudsætninger bag budgetteringen

af de enkelte hovedkonti og et forbedret udgangspunkt for departementets udgiftsopfølgnin-

ger. Forsvarsministeriets udgiftsopfølgning indeholder således i dag en langt højere grad af

forklaring på afvigelser mellem udgifter/indtægter og aktiviteter.

51. Forsvarsministeriets arbejde med sammenkædning af opgaver, aktiviteter og resurser

er endvidere blevet styrket siden 2013, ved at Forsvarskommandoen har videreudviklet sin

månedlige budgetopfølgning, så der bl.a. medtages udvalgte KPI’ere og foretages en sam-

menstilling af udvikling i økonomi og aktiviteter på udvalgte områder. Forsvarsministeriet har

indarbejdet dette i sin kvartalsmæssige budgetopfølgning, som har givet ledelsen et bedre

billede af sammenhængen mellem opgaver, aktiviteter og resurser og som planlægges ud-

bredt til ministeriets øvrige institutioner. Såfremt departementet bliver opmærksom på væ-

sentlige, risikofyldte områder, sker der en separat orientering af ledelsen.

52. Det er Forsvarsministeriets samlede opfattelse, at departementet i samarbejde med For-

svarskommandoen har skabt en bedre sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og resur-

ser. Samarbejdet planlægges fortsat i forhold til bl.a. en planlagt udmøntning af Forsvars-

kommandoens kommende års økonomistyringsstrategi.

Statsrevisorerne beretning SB8/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 10. april 2014

53. Rigsrevisionen har i den løbende revision gennemgået Forsvarsministeriets og Forsvars-

kommandoens tiltag i forhold til sammenkædning af opgaver, aktiviteter og resurser. Det er

Rigsrevisionens opfattelse, at Forsvarskommandoens og departementets sammenkædning

af opgaver, aktiviteter og resurser er blevet væsentligt forbedret siden 2012. Rigsrevisionen

finder dette tilfredsstillende.

Afslutning

54. Forsvarskommandoen har i perioden 2011-2013 udviklet og implementeret en økonomi-

styringsstrategi, der har forbedret Forsvarets økonomistyring på en række områder. Endvi-

dere har Forsvarskommandoen styrket grundlaget og principperne for Forsvarets økonomi-

styring og justeret konceptet for mål- og resultatstyringen. Det er dermed muligt for Forsvars-

kommandoen at prioritere omfang af opgaver, aktiviteter og resurser. Forsvarskommando-

en har ligeledes styrket økonomistyringen ved bedre udnyttelse af mulighederne i DeMars

og udbygget undervisningsforløbene for chefer og medarbejdere. Forsvarsministeriet har si-

den 2011 forbedret departementets koncept for tilsynet og kontrol med Forsvarets økonomi-

styring.

55. Rigsrevisionen finder Forsvarskommandoens og Forsvarsministeriets initiativer tilfreds-

stillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm