Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)
SB 7 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om satsningen på

ph.d.-uddannelse

Oktober

2012

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010)

2. oktober 2012

RN A110/12

1. I dette notat følger jeg op på sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse, som blev ind-

ledt med en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Beretningen viste, at datagrundlaget vedrørende ph.d.-uddannelsen ikke var tilstræk-

keligt. Derfor stillede jeg Statsrevisorerne i udsigt, at jeg ville følge op på Ministeriet

for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers (herefter Uddannelsesmi-

nisteriet) arbejde med at tilvejebringe fyldestgørende og sammenlignelige data om

ph.d.-uddannelsen. Det er imidlertid for tidligt at afslutte dette punkt.

Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:



Uddannelsesministeriet har truffet aftale med Danmarks Statistik om at forbedre

ph.d.-registret, så det fremadrettet vil indeholde bedre og mere sammenlignelige

data om ph.d.-området. Dette arbejde er endnu ikke færdiggjort.

Sagen afsluttes

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Det er min vurdering, at Uddannelsesministeriet på tilfredsstillende vis har gennem-

ført en række analyser af konsekvenserne af ph.d.-satsningen. Jeg finder derfor, at

sagen kan afsluttes for så vidt gælder disse punkter.

Uddannelsesministeriet har undersøgt ph.d.ers betydning for virksomhedernes pro-

duktivitet, de samfundsmæssige behov for ph.d.er, rekrutteringen af udenlandske

studerende og erfaringerne med at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse.

Endelig har ministeriet undersøgt, om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigts-

mæssig i forhold til målet om at øge forskningsaktiviteten i det offentlige.

Uddannelsesministeriet bør også fremover følge med i, om effekten af ph.d.-satsnin-

gen står mål med indsatsen, særligt fordi en ph.d.-uddannelse er en meget dyr over-

bygning på en kandidatuddannelse. Jeg finder det derfor fornuftigt, at ministeriet og-

så fremover vil følge med i, om ph.d.erne bruger deres ph.d.-kompetencer, når de fin-

der beskæftigelse, og at ministeriet vil arbejde med at finde den opgørelsesmetode,

der giver den mest retvisende sammenligning af ph.d.ers og kandidaters løn. Ministe-

riets viden om effekten af ph.d.-satsningen bør sammen med ministeriets viden om

effekterne af de øvrige forskningsaktiviteter i det offentlige indgå i ministeriets anbe-

falinger til Folketingets prioritering af midlerne til offentlig forskning.

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

Jeg anbefaler, at Uddannelsesministeriet i sit arbejde med at tilvejebringe fyldestgø-

rende og sammenlignelige data om ph.d.-uddannelsen sikrer, at alle ph.d.-studeren-

de har et gyldigt cpr-nr. Jeg vil i forbindelse med min opfølgning vedrørende forbed-

ring af ph.d.-registret følge arbejdet med at sikre gyldige cpr-nr.

Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:



Uddannelsesministeriets undersøgelse af ph.d.ers betydning for virksomhedernes

produktivitet viser, at både produktiviteten i virksomheder, der beskæftiger ph.d.er,

sammenlignet med virksomheder uden ph.d.er og lønnen for ph.d.er sammenlig-

net med kandidater er højere. Jeg bemærker hertil, at opgørelsesmetoden har stor

betydning for vurderingen af, om ph.d.er tjener mere end kandidater.

Uddannelsesministeriets undersøgelse af de samfundsmæssige behov for ph.d.er

viser, at der med en fortsættelse af det nuværende ph.d.-optag i de kommende år

på ca. 2.400 ph.d.-studerende om året samlet set vil være en balance mellem ud-

bud og efterspørgsel efter ph.d.er. Undersøgelsen viser imidlertid også, at mere

end hver 3. ph.d., der i dag er i beskæftigelse, kun i ringe grad eller slet ikke bru-

ger sine ph.d.-kompetencer.

Uddannelsesministeriets analyse af rekrutteringen af udenlandske studerende og

erfaringerne med at fastholde udenlandske ph.d.er i Danmark efter endt uddannel-

se viser, at universiteterne arbejder for at fastholde de udenlandske ph.d.er efter

endt uddannelse, og at ministeriet vil understøtte dette arbejde. Det er imidlertid

vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser den markante stigning i såvel andelen

som antallet af udenlandske ph.d.-studerende har for effekten af ph.d.-satsningen.

Det skyldes, at datagrundlaget vedrørende udenlandske ph.d.er i ph.d.-registret

er mangelfuldt, idet ikke alle ph.d.-studerende i registret har et gyldigt cpr-nr. Jeg

vil følge arbejdet med at sikre gyldige cpr-nr. i min opfølgning vedrørende forbed-

ring af ph.d.-registret.

Uddannelsesministeriet ser ph.d.-satsningen som et element i den samlede ind-

sats i forhold til at opfylde målsætningen om, at 1 % af BNP anvendes på offent-

lig forskning. I ministeriets vurdering af effekterne af det øgede ph.d.-optag indgår

både de ph.d.-studerendes forskningsproduktion i løbet af deres uddannelse og de

effekter, det øgede udbud af ph.d.er skaber i både den offentlige og private sektor

som følge af et styrket vidensniveau.



Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Uddannelsesministeriets arbejde med – i samarbejde med Danmarks Statistik og

universiteterne – at tilvejebringe data om de ph.d.-studerende, der fyldestgøren-

de kan belyse gennemførelsestid og frafald, og at data kan sammenlignes mellem

ph.d.-skolerne.

Uddannelsesministeriets arbejde med – i samarbejde med Danmarks Statistik og

universiteterne – at sikre, at der er et gyldigt cpr-nr. på alle personer i ph.d.-regi-

stret, der gør det muligt at foretage tilfredsstillende statistiske sammenligninger

af vandringer ind og ud af Danmark og arbejdsmarkedsplacering for henholdsvis

danske og udenlandske ph.d.er.



Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

Baggrund

2. Jeg afgav i maj 2011 en beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Beretningen hand-

ler om satsningen på ph.d.-uddannelse i form af en fordobling af optaget af ph.d.-studeren-

de og etablering af ph.d.-skoler. Beretningen viste, at en ph.d.-uddannelse var en dyr uddan-

nelse, der kostede mellem 2,2 mio. kr. og 2,4 mio. kr. Til sammenligning kostede en kandi-

datuddannelse mellem 0,6 mio. kr. og 0,9 mio. kr. Beretningen viste også, at ph.d.-skolerne

havde medført en klarere fordeling af ansvaret og en større ensartethed i ph.d.-uddannelser-

ne. Der var dog behov for bedre og mere sammenlignelige data på ph.d.-området. I forhold

til fordoblingen af optaget af ph.d.-studerende viste beretningen, at universiteterne havde nå-

et disse mål. Uddannelsesministeriets hidtidige opfølgning på ph.d.-satsningen havde dog

ikke været tilstrækkelig. Beretningen viste også, at det øgede optag havde ført til en stor og

stigende andel af udenlandske ph.d.-studerende. Endelig viste beretningen, at ministeriet i

sin opfølgning kunne have undersøgt efterspørgslen efter ph.d.er grundigere.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var positivt, at univer-

siteterne havde nået Folketingets mål om at optage flere ph.d.-studerende og oprette ph.d.-

skoler. Statsrevisorerne bemærkede dog også, at ph.d.-satsningen er en stor økonomisk og

uddannelsesmæssig satsning, og at det derfor er vigtigt, at Folketinget får mulighed for at

vurdere, om der er behov for justeringer eller ændrede prioriteringer. Statsrevisorerne pege-

de derfor på behovet for, at Uddannelsesministeriet i højere grad følger, om resultaterne står

mål med indsatsen. Statsrevisorerne fandt, at beretningen og uddannelsesministerens op-

følgning herpå ville være et væsentligt bidrag til den beslutning, som Folketinget i 2012 skal

træffe om, hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.

4. Som svar på beretningen afgav uddannelsesministeren en redegørelse til Statsrevisorer-

ne i juni 2011. Heri oplyste ministeren, at ministeren var glad for Statsrevisorernes bemærk-

ninger til området, og at Uddannelsesministeriet fortsat ville arbejde med at kvalitetssikre og

videreudvikle datagrundlaget på ph.d.-området. Ministeren oplyste desuden, at ministeriet i

2011 og 2012 ville gennemføre en række analyser, der omfatter rekrutteringen og fastholdel-

sen af internationale studerende, de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres

muligheder for at få job, og spørgsmålet om, hvordan ph.d.er påvirker virksomhedernes pro-

duktivitet.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i juli 2011 et notat i henhold til rigsrevisor-

lovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på beretningen.

Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2010. I notatet lovede jeg, at

jeg ville følge udviklingen på følgende områder:



Uddannelsesministeriets arbejde med at tilvejebringe fyldestgørende og sammenligne-

lige data om ph.d.-uddannelserne

Uddannelsesministeriets analyse af, hvordan ph.d.er påvirker virksomhedernes produk-

tivitet

Uddannelsesministeriets analyse af de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder

deres muligheder for at få job

Uddannelsesministeriets analyse af rekrutteringen af udenlandske studerende og erfarin-

gerne med at fastholde udenlandske ph.d.er i Danmark efter endt uddannelse

Uddannelsesministeriets analyse af, om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigts-

mæssig i forhold til målet om at øge forskningsaktiviteten i det offentlige.

6. I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

II.

Uddannelsesministeriets initiativer

7. Jeg gennemgår i det følgende Uddannelsesministeriets initiativer i forhold til de udeståen-

de punkter. Gennemgangen er baseret på et møde med ministeriet og en skriftlig redegørel-

se fra ministeriet med tilhørende bilag.

Fyldestgørende og sammenlignelige data om ph.d.-uddannelserne

8. Beretningen viste, at der var behov for bedre og mere sammenlignelige data på ph.d.-om-

rådet. Oplysningerne i ph.d.-registret, der indeholder data om ph.d.-området, kunne ikke fyl-

destgørende belyse gennemførelsestid og frafald, og det var ikke muligt at sammenligne

data mellem ph.d.-skolerne.

9. Uddannelsesministeriet har oplyst, at ministeriet har truffet aftale med Danmarks Statistik

om at forbedre ph.d.-registret, bl.a. vedrørende gennemførelsestid og fuldførelsesprocen-

ter. Formålet er, at data om de ph.d.-studerende i Danmark bliver fyldestgørende og sam-

menligneligt på tværs af universiteter, så ministeriet og andre interessenter på et forsvarligt

grundlag bliver i stand til at følge op på en række punkter om de senere års udbygning af

ph.d.-uddannelsen.

Danmarks Statistik vil for det første forbedre eksisterende data i ph.d.-registret i 2012. For

det andet vil Danmarks Statistik fra 2013 forbedre proceduren for indsamling af nye data.

Ministeriet forventer, at dette vil løfte datakvaliteten i ph.d.-registret fra omkring udgangen

af 2013.

10. Jeg noterer mig med tilfredshed, at Uddannelsesministeriet har truffet aftale med Dan-

marks Statistik om at forbedre ph.d.-registret, så det fremadrettet vil indeholde bedre og me-

re sammenlignelige data om ph.d.-området. Jeg vil følge arbejdet med at tilvejebringe data

om de ph.d.-studerende, der fyldestgørende kan belyse gennemførelsestid og frafald, og

som kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne.

Ph.d.ers betydning for virksomhedernes produktivitet

11. Beretningen viste, at Uddannelsesministeriet i 2009 og 2010 havde fulgt op på det øge-

de ph.d.-optag. Uddannelsesministeriet konkluderede, at ph.d.er havde en indkomst, der i

gennemsnit var godt 20 % højere end sammenlignelige kandidaters indkomst. Rigsrevisio-

nen bemærkede hertil, at ph.d.ers og kandidaters indkomst kunne sammenlignes på en bed-

re måde. Når man anvendte en anden opgørelsesmetode, tjente ph.d.er ikke entydigt mere

end kandidater. Beretningen viste også, at ministeriet i sin undersøgelse af erhvervsph.d.-

ordningen fra 2011 anvender en 3. metode til at sammenligne indkomsten. Denne sammen-

ligning viser, at erhvervsph.d.er tjener mest, herefter kommer kandidater, og til sidst almin-

delige ph.d.er, som tjener mindst.

I beretningen omtalte Rigsrevisionen også en rapport fra 2010, der konkluderede, at virksom-

heder, der beskæftiger medarbejdere med lange videregående uddannelser, har en højere

produktivitet. Rapporten opgjorde dog ikke, hvilken effekt ph.d.er som selvstændig gruppe

havde, fx i forhold til sammenlignelige øvrige kandidater. Ministeriet bestilte i 2011 en opføl-

gende rapport, der specifikt skulle analysere, om virksomheder, der ansætter ph.d.er, har en

højere produktivitet end andre virksomheder.

12. Den planlagte rapport blev offentliggjort den 9. februar 2012. Rapporten viser, at ph.d.er

med hovedbeskæftigelse i private virksomheder i gennemsnit tjener 10 % mere end de be-

skæftigede med en lang videregående uddannelse i private virksomheder. Rapporten viser

desuden, at virksomheder med mindst én ph.d.er ansat i gennemsnit har 30 % højere ar-

bejdsproduktivitet, dog kun 11 % højere i de små virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

Det er Uddannelsesministeriets vurdering, at analysens resultater må betragtes med en vis

forsigtighed, idet analysemodellen ikke identificerer årsagssammenhængen mellem ansæt-

telsen af en ph.d. og virksomhedernes produktivitet. Analysen viser dog entydigt, at der er

en sammenhæng mellem virksomheder, der har ph.d.er ansat, og virksomhedernes produk-

tivitet. Ministeriet bemærker desuden, at opgørelsesmetoden har betydning for konklusionen

om, hvorvidt ph.d.er tjener mere end kandidater. Det er derfor vigtigt at angive kilder og defi-

nitioner, så den valgte metode klart fremgår. Ministeriet finder også, at der er behov for yder-

ligere metodearbejde på området for at fastlægge den mest retvisende metode til at opgøre

lønforskelle mellem ph.d.er og kandidater.

13. Jeg finder det tilfredsstillende, at Uddannelsesministeriet har offentliggjort den bebudede

rapport af ph.d.ers betydning for virksomhedernes produktivitet. Jeg konstaterer, at analysen

viser, at både produktiviteten i virksomheder, der beskæftiger ph.d.er, sammenlignet med

virksomheder uden ph.d.er og lønnen for ph.d.er sammenlignet med kandidater er højere.

Jeg bemærker hertil, at konklusionen om højere løn for ph.d.er ikke er entydig. Rigsrevisio-

nens beretning viste, at opgørelsesmetoden havde stor betydning for vurderingen af, om

ph.d.er tjener mere end kandidater. Jeg finder det derfor fornuftigt, at ministeriet fremover

vil arbejde med at finde den opgørelsesmetode, der giver den mest retvisende sammenlig-

ning af ph.d.ers og kandidaters løn.

De samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job

14. Beretningen viste, at Uddannelsesministeriets forventninger til de samfundsmæssige be-

hov for ph.d.er i ministeriets midtvejsstatus i 2009-2010 ikke var baseret på en analyse. Rigs-

revisionen fandt på den baggrund, at ministeriet i fremtiden burde følge udviklingen i den pri-

vate sektors efterspørgsel efter ph.d.er nøjere. Rigsrevisionen bemærkede ligeledes, at der

er risiko for, at de ph.d.er, der er i beskæftigelse, ikke bruger deres kompetencer fra ph.d.-

uddannelsen i det daglige arbejde. Derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for efterspørgsel

efter ph.d.er, når de er i beskæftigelse.

15. Uddannelsesministeriet igangsatte i 2011 og 2012 undersøgelser af de samfundsmæssi-

ge behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet med bidrag fra et eksternt konsulentfirma har fået udar-

bejdet en analyse af efterspørgslen efter ph.d.-uddannede i de kommende år. Desuden har

ministeriet på baggrund af branchefremskrivninger fra Danmarks Statistik undersøgt den nu-

værende fordeling af ph.d.er på arbejdsmarkedet fordelt på brancher og virksomhedsstør-

relse. Ministeriet har ligeledes orienteret sig i eksisterende undersøgelser af ph.d.ernes kar-

rierevalg. Endelig har ministeriet indhentet informationer fra møder med bl.a. universiteter

og virksomheder. Ministeriet har sammenfattet de gennemførte undersøgelser i et notat om

ph.d.ernes arbejdsmarked i den offentlige sektor og i den private sektor.

16. Rigsrevisionen har gennemgået ministeriets notat og det eksterne konsulentfirmas rap-

port. Konsulentfirmaets analyse omfatter forskellige scenarier for efterspørgslen, der bygger

på makroøkonomiske fremskrivninger for branchebeskæftigelsen suppleret med en spørge-

skemaanalyse blandt virksomheder. Det scenarium, som konsulentfirmaet vurderer er det

mest realistiske, viser, at der generelt vil være balance i udbuddet og efterspørgslen frem

mod 2030, også når man ser på de enkelte hovedområder. Ministeriet er enig i denne vurde-

ring.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

17. Uddannelsesministeriet bemærker dog i sit notat, at i en situation, hvor arbejdsmarkedet

for ph.d.er vokser i den private sektor, vil ph.d.er ofte blive ansat i stillinger, der tidligere har

været besat at personer med en uddannelse på kandidatniveau. Det er derfor relevant at

overveje, i hvor høj grad dette er udtryk for en ”gøgeungeeffekt”, dvs. hvor ph.d.er udfører

opgaver, der tidligere blev udført af kandidater. Ministeriet hæfter sig bl.a. ved, at konsulent-

firmaets rapport viser, at 52 % af de adspurgte virksomheder, der beskæftiger ph.d.er, i høj

eller nogen grad vurderer, at ph.d.erne ”bestrider stillinger, der kræver kompetencer på ph.d.-

niveau”. Det fremgår imidlertid også af rapporten, at 35 % af de adspurgte virksomheder, der

beskæftiger ph.d.er, i ringe grad eller slet ikke vurderer, at ph.d.erne ”bestrider stillinger, der

kræver kompetencer på ph.d.-niveau”.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil følge ph.d.ernes lønudvikling og beskæftigelsesfre-

kvens samt andelen af ph.d.er, der arbejder med ledelse eller på højeste kompetenceniveau,

idet disse er gode indikatorer for, om ph.d.ernes kompetencer matcher efterspørgslen på ar-

bejdsmarkedet. Desuden kan de (ph.d.)-dimittendundersøgelser, som flere af universiteter-

ne gennemfører, belyse, om ph.d.erne anvender deres ph.d.-kompetencer.

18. Jeg finder det tilfredsstillende, at Uddannelsesministeriet har gennemført de bebudede

analyser af de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job.

Det er fornuftigt, at virksomhedernes forventninger til behovet for ph.d.er inddrages i de gen-

nemførte analyser, sådan som Rigsrevisionen også anbefalede i beretningen. Jeg konstate-

rer imidlertid også, at de gennemførte analyser viser, at mere end hver 3. ph.d., der i dag er i

beskæftigelse, kun i ringe grad eller slet ikke bruger sine ph.d.-kompetencer. Hertil skal læg-

ges, at udbuddet af ph.d.er vil stige kraftigt i de kommende år som følge af det øgede ph.d.-

optag. På den baggrund finder jeg det fornuftigt, at ministeriet også fremover følger med i,

om ph.d.erne bruger deres ph.d.-kompetencer, når de finder beskæftigelse.

Rekrutteringen af udenlandske studerende og erfaringerne med at fastholde uden-

landske ph.d.er i Danmark efter endt uddannelse

19. Beretningen viste, at det øgede ph.d.-optag havde ført til en meget stor og stigende an-

del af udenlandske studerende på de naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige ph.d.-

uddannelser. Knap hver 3. af de ph.d.-studerende, som universiteterne optog på disse om-

råder, var udlænding. Rigsrevisionen anbefalede på den baggrund, at Uddannelsesministe-

riet burde skaffe sig mere viden om, hvilke konsekvenser det har for effekten af ph.d.-sats-

ningen.

20. Uddannelsesministeriet har gennemført et analysearbejde, der bl.a. handler om rekrut-

teringen af udenlandske ph.d.er og dens betydning for internationaliseringen af forsknings-

miljøerne i Danmark, herunder sammenligning med udviklingen i andre lande, samt erfarin-

gerne med og mulighederne for at fastholde udenlandske ph.d.er i Danmark.

Det fremgår af ministeriets analyse, at ca. 10 % af de ph.d.-studerende med udenlandsk

statsborgerskab, der de seneste år er startet på en ph.d.-uddannelse i Danmark, ikke har

et gyldigt cpr-nr. Det kan skyldes en række praktiske/tidsmæssige forhold i forhold til, hvor-

når et gyldigt cpr-nr. er tilgængeligt. Endvidere fremgår det, at det opgjorte antal udvandre-

de internationale ph.d.er formodentligt er underestimeret, da vandringer kun kan opgøres

for personer med et gyldigt cpr-nr. Ministeriet har oplyst, at forbedringen af det føromtalte

ph.d.-register også indbefatter et stærkere fokus på at få et gyldigt cpr-nr. på alle personer.

Det vil skabe bedre muligheder for statistisk sammenligning af fx vandringer ind og ud af

Danmark og arbejdsmarkedsplacering for henholdsvis danske og udenlandske ph.d.er.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

21. Uddannelsesministeriet har oplyst, at andelen af udenlandske studerende, der blev op-

taget på ph.d.-uddannelsen i Danmark i 2010, udgjorde 24 %. Dette niveau svarer ifølge mi-

nisteriet til anbefalingen fra evalueringspanelet i forbindelse med rapporten ”A Public Good

– PhD Education in Denmark” fra 2006. Andelen af udenlandske studerende, der optages på

ph.d.-uddannelsen i Danmark, er steget markant de seneste år fra et niveau på 12-14 % i

perioden 2002-2006 til de 24 % i 2010.

22. Det fremgår af Uddannelsesministeriets analyse, at 25 udenlandske ph.d.er udvandrede i

2010. Sat i forhold til den årlige produktion af udenlandske ph.d.er, der i 2010 var 189, svarer

det til 13,2 %. Til sammenligning var der 107 danske ph.d.er, der udvandrede i 2010. Sat i

forhold til den samlede produktion af danske ph.d.er i 2010 på ca. 1.240, svarer det til 8,6 %.

Det fremgår også af notatet, at ca. halvdelen af de ph.d.er, der i perioden 2002-2006 udvan-

drede, vendte tilbage til Danmark efter maks. 4 år. Tallene viser ikke, om de tilbagevendte

var danske eller udenlandske ph.d.er.

Det fremgår desuden af ministeriets analyse, at universiteterne generelt bidrager til fasthol-

delsen af udenlandske ph.d.er i Danmark efter endt uddannelse. Fx har et universitet opret-

tet et internationalt center, hvor alle aktiviteter i forhold til internationale ph.d.-studerende og

forskere er samlet. Flere universiteter lægger generelt vægt på familiernes trivsel. Nogle uni-

versiteter har bidraget til at oprette international børnehave, skole, gymnasium mv. og hjæl-

per ægtefæller med at finde arbejde i samarbejde med kommuner og virksomheder. Nogle

universiteter tilbyder danskkurser og har fremført, at de i højere grad ønsker at integrere de

udenlandske ph.d.-studerende i det generelle arbejdsmiljø.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af de gennemførte analyser vurderer, at en

stor andel af de udenlandske ph.d.er fastholdes efter endt uddannelse, samt at universite-

terne med mange forskellige tilgange arbejder for at fastholde de udenlandske ph.d.er efter

endt uddannelse. Ministeriet vil arbejde for, at rammerne for at fastholde udenlandske ph.d.er

i Danmark efter endt uddannelse bliver optimale. Det kan fx være ved at tilbyde danskunder-

visning til alle udenlandske ph.d.-studerende, øge de udenlandske ph.d.-studerendes kontakt

til dansk erhvervsliv og i dialog med Beskæftigelsesministeriet sikre mulighed for forlængel-

se af de ph.d.-studerendes opholdstilladelse.

23. Jeg finder det positivt, at Uddannelsesministeriet har gennemført de bebudede analyser

af rekrutteringen af udenlandske studerende og erfaringerne med at fastholde udenlandske

ph.d.er i Danmark efter endt uddannelse. Jeg finder det også positivt, at universiteterne ar-

bejder for at fastholde de udenlandske ph.d.er efter endt uddannelse, og at ministeriet vil un-

derstøtte arbejdet.

Jeg mener imidlertid, at det er for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser den markante stig-

ning i såvel andelen som antallet af udenlandske ph.d.-studerende har for effekten af ph.d.-

satsningen. For det første er de store årgange af udenlandske ph.d.er først lige begyndt at

komme ud på arbejdsmarkedet, og antallet af udenlandske ph.d.er vil være kraftigt stigende

i de kommende år. For det andet er data om udenlandske ph.d.er i ph.d.-registret mangel-

fuldt.

24. Jeg afslutter punktet for så vidt angår Uddannelsesministeriets bebudede analyser. I for-

bindelse med min opfølgning på ministeriets arbejde med at tilvejebringe fyldestgørende og

sammenlignelige data om ph.d.-uddannelserne vil jeg dog også følge op på, om ministeriet

i samarbejde med Danmarks Statistik og universiteterne får et gyldigt cpr-nr. på alle perso-

ner i ph.d.-registret, der gør det muligt at foretage tilfredsstillende statistiske sammenlignin-

ger af vandringer ind og ud af Danmark og arbejdsmarkedsplacering for henholdsvis danske

og udenlandske ph.d.er.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 2. oktober 2012

Er satsningen på ph.d.-uddannelse hensigtsmæssig i forhold til målet om at øge

forskningsaktiviteten i det offentlige?

25. Statsrevisorerne bemærkede, at der var behov for, at Uddannelsesministeriet i højere

grad følger, om resultaterne står mål med indsatsen. Statsrevisorerne pegede derfor på be-

hovet for, at ministeriet grundigt belyser, om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigts-

mæssig i forhold til målet om at øge forskningsaktiviteten i det offentlige.

26. Uddannelsesministeriet har oplyst, at uddannelsen af ph.d.er bidrager til, at Danmark

fortsat kan opfylde Barcelona-målsætningen om, at 1 % af BNP skal gå til offentlig forskning

og 2 % til privat forskning. Danmark opfyldte denne målsætning første gang i 2009. Hensig-

ten med at øge ph.d.-optaget var at understøtte en kapacitetsopbygning på universiteterne

og at styrke vidensniveauet i såvel den offentlige sektor som i den private sektor.

Ministeriet vurderer, at det øgede ph.d.-optag bidrager til at øge forskningskapaciteten på

universiteterne. Ph.d.erne bidrager under deres ph.d.-uddannelse til forskningsproduktionen

på universiteterne i form af videnskabelige artikler og/eller ph.d.-afhandlinger. Ministeriet

forventer desuden, at den øgede ph.d.-produktion vil bidrage til at styrke vidensniveauet og

forskningsaktiviteten ikke blot i den offentlige sektor, men i høj grad også i den private sektor.

Antallet af nyuddannede ph.d.er vil stige frem mod ligevægtsniveauet i 2014, hvor stigningen

i ph.d.-optaget er slået igennem i antallet af nyuddannede ph.d.er. Det forventes derfor spe-

cielt fra 2014 og frem, at et øget antal ph.d.er vil finde ansættelse i den private sektor.

27. Jeg finder Uddannelsesministeriets redegørelse tilfredsstillende. Det er fornuftigt, at mi-

nisteriet ser ph.d.-satsningen som et element i den samlede indsats i forhold til at opfylde

Barcelona-målsætningen om, at 1 % af BNP anvendes på offentlig forskning. Jeg er enig i,

at en vurdering af, om det øgede ph.d.-optag er en hensigtsmæssig måde at øge forsknings-

aktiviteten i det offentlige på, både skal inddrage den forskningsproduktion, som de ph.d.-

studerende bidrager med i løbet af deres uddannelse, og de effekter, det øgede udbud af

ph.d.er skaber i både den offentlige og private sektor som følge af et styrket vidensniveau.

Jeg forventer, at ministeriet også fremover følger med i effekten af det øgede udbud af ph.d.-

er. Som bidrag til dette kan ministeriet bl.a. undersøge, hvor mange ph.d.er der bliver i Dan-

mark efter endt uddannelse, om de ph.d.er, der bliver i Danmark, kommer i beskæftigelse,

hvor meget ph.d.er tjener sammenholdt med kandidater, og i hvor høj grad ph.d.erne bruger

deres ph.d.-kompetencer.

Ministeriets vurderinger af effekten af det øgede udbud af ph.d.er bør sammen med ministe-

riets viden om effekterne af de øvrige forskningsaktiviteter i det offentlige indgå i ministeriets

fremtidige anbefalinger til Folketingets prioritering af midlerne til offentlig forskning.

III.

Næste skridt i sagen

28. Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:



Uddannelsesministeriets arbejde med – i samarbejde med Danmarks Statistik og univer-

siteterne – at tilvejebringe data om de ph.d.-studerende, der fyldestgørende kan belyse

gennemførelsestid og frafald, og at data kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne.

Uddannelsesministeriets arbejde med – i samarbejde med Danmarks Statistik og univer-

siteterne – at sikre, at der er et gyldigt cpr-nr. på alle personer i ph.d.-registret, der gør

det muligt at foretage tilfredsstillende statistiske sammenligninger af vandringer ind og ud

af Danmark og arbejdsmarkedsplacering for henholdsvis danske og udenlandske ph.d.er.



Lone Strøm