Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)
SB 7 1
Offentligt

7/2010

Beretning om

satsningen på ph.d.-uddannelse

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

7/2010

Beretning om

satsningen på ph.d.-uddannelse

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Videnskabsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i oktober 2011.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-354-7

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 18. maj 2011

BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.-UDDANNELSE

Satsningen på ph.d.-uddannelse bidrager til at gøre Danmark til et højteknologisk

videnssamfund og bidrager til målet om, at forskningsaktiviteten i det offentlige skal

udgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet. Der er således afsat i alt ca. 4,8 mia.

kr. i perioden 2005-2012 til at øge ph.d.-optaget. En ph.d.-uddannelse er normalt en

3-årig forskeruddannelse, som bygger oven på en kandidatuddannelse fra universi-

tetet. En ph.d.-uddannelse kvalificerer til at forske, udvikle og undervise på interna-

tionalt niveau.

Statsrevisorerne finder det positivt, at universiteterne har nået Folketingets mål om

at optage flere ph.d.-studerende og oprette ph.d.-skoler. Optaget af ph.d.-studeren-

de er således fordoblet, og optaget er sket på de prioriterede områder inden for na-

turvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Ph.d.-skolerne har bidraget

til større ensartethed og kvalitet i ph.d.-uddannelserne og til, at de studerende bliver

bedre til at gennemføre uddannelsen.

Statsrevisorerne vurderer, at beretningen og videnskabsministerens opfølgning her-

på er et væsentligt bidrag til den beslutning, som Folketinget skal træffe i 2012 om,

hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.

Ph.d.-satsningen er en stor økonomisk og uddannelsesmæssig satsning, og det er

vigtigt, at Folketinget får mulighed for at vurdere, om der er behov for justeringer el-

ler ændrede prioriteringer. Statsrevisorerne skal derfor pege på behovet for, at Viden-

skabsministeriet i højere grad følger, om resultaterne står mål med indsatsen, så det

bl.a. bliver grundigt belyst:

•

om antallet af ph.d.er svarer til efterspørgslen fra offentlig forskning og det pri-

vate arbejdsmarked

hvilken betydning udenlandske ph.d.-studerende har for målsætningen om vækst

og velstand i Danmark

om satsningen på ph.d.-uddannelse er hensigtsmæssig i forhold til målet om at

øge forskningsaktiviteten i det offentlige

hvordan satsningen på ph.d.-uddannelse påvirker virksomhedernes produktivitet

og væksten i samfundet.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

Beretning til Statsrevisorerne om

satsningen på ph.d.-uddannelse

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

A. Baggrund .............................................................................................................. 7

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9

Gennemførelse af ph.d.-satsningen........................................................................... 11

A. Øget ph.d.-optag ................................................................................................. 11

B. Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler ............................................................... 14

C. Gennemførelse og frafald ................................................................................... 17

Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedre kvalitet og gennemførelse ........................ 21

A. Ph.d.-skolernes initiativer .................................................................................... 21

Videnskabsministeriets forberedelse og opfølgning på ph.d.-satsningen .................. 29

A. Forberedelse af det øgede ph.d.-optag .............................................................. 29

B. Opfølgning på det øgede ph.d.-optag ................................................................. 34

III.

IV.

Bilag 1. Oversigt over ph.d.-skoler i Danmark .................................................................... 42

Bilag 2. Ph.d.-skoler i stikprøven ........................................................................................ 44

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................... 45

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Helge Sander: november 2001 – februar 2010

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 –

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om satsningen på ph.d.-uddannelse i form af en fordobling af

optaget af ph.d.-studerende og etablering af ph.d.-skoler.

2. Folketinget har afsat i alt ca. 4,8 mia. kr. ekstra til gradvist at øge ph.d.-optaget i perioden

2005-2012. Formålet er at øge forskningsindsatsen og dermed danne grundlag for fortsat

vækst og velstand i Danmark. Ph.d.-satsningen indgår i Folketingets mål om, at offentlig

forskning bør udgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet. Folketinget besluttede i 2007,

bl.a. med afsæt i en international evaluering fra 2006, at al ph.d.-uddannelse skal foregå

ved ph.d.-skoler frem for de tidligere forskerskoler. Det skal ske for at forbedre kvaliteten og

gennemførelsen af ph.d.-uddannelserne.

3. Da der er tale om en stor uddannelsesmæssig og økonomisk satsning med krav om store

organisatoriske forandringer på universiteterne, har Rigsrevisionen selv valgt at gøre status

over satsningen.

Det er endnu for tidligt at måle effekten af det øgede ph.d.-optag og etableringen af ph.d.-

skolerne, fordi de nye, store årgange af ph.d.er først i de kommende år bliver færdige på uni-

versiteterne. Men beretningen vil give et billede af, om ph.d.-satsningen er på sporet, og kan

dermed være med til yderligere at kvalificere grundlaget, som Folketinget skal beslutte sig

ud fra, når det gælder om at videreføre satsningen. Derudover vil beretningen pege på, hvad

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) og universiteterne

bør have ekstra fokus på i de kommende år.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at føre ph.d.-satsnin-

gen ud i livet, både i forhold til det øgede ph.d.-optag og de ændrede rammer for ph.d.-ud-

dannelsen. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Har universiteterne og Videnskabsministeriet gennemført ph.d.-satsningen?

Har ph.d.-skolerne fokus på at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddan-

nelserne?

Har Videnskabsministeriet forberedt og fulgt op på ph.d.-satsningen?

Ph.d.-uddannelsen

normalt en 3-årig for-

skeruddannelse, som

bygger oven på kandi-

datuddannelsen og

kvalificerer den stude-

rende til at forske, ud-

vikle og undervise på

internationalt niveau.

Frem til 2004 var det

årlige optag af ph.d.-

studerende på ca.

1.200. Med ph.d.-sats-

ningen var målet at nå

et årligt ph.d.-optag på

2.400 i 2010.

Antallet af tildelte

ph.d.-grader er steget

fra 883 i 2004 til 1.219

i 2009.

ph.d.-skole

er en

organisatorisk enhed

med en leder, som har

det overordnede an-

svar for ph.d.-uddan-

nelse inden for et fag-

ligt afgrænset og sam-

menhængende områ-

de.

Undersøgelsen omfatter Videnskabsministeriet og landets 8 universiteter og er tidsmæs-

sigt afgrænset fra beslutningen om at øge ph.d.-optaget i 2004 og frem til primo 2011.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Ph.d.-satsningen består af etablering af ph.d.-skoler og en fordobling af opta-

get af ph.d.-studerende.

I forhold til ph.d.-skolerne har universiteterne oprettet ph.d.-skoler og strømli-

net ph.d.-uddannelsen. Dermed har de taget et vigtigt skridt i retning af at for-

bedre kvaliteten og gennemførelsen af uddannelsen. Rigsrevisionen finder det

væsentligt, at universiteterne fortsat har stort fokus på at sikre, at de ph.d.-stu-

derende kommer godt igennem deres uddannelse, og anbefaler, at Videnskabs-

ministeriet i de kommende år følger op på, hvilken effekt ph.d.-skolerne har for

gennemførelsen af uddannelsen.

I forhold til optaget har universiteterne i overensstemmelse med Folketingets

beslutning fordoblet optaget af ph.d.-studerende i perioden 2003-2010. Langt

den største del af de ph.d.-studerende er optaget på de prioriterede områder

naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Videnskabsmini-

steriet har understøttet, at universiteterne har nået målene.

Det øgede optag har ført til en meget stor og stigende andel af udenlandske

studerende på de naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige ph.d.-uddan-

nelser. Knap hver tredje af de ph.d.-studerende, som universiteterne i dag op-

tager på disse områder, er udlænding. Ved at rekruttere udenlandske ph.d.-stu-

derende kan universiteterne tiltrække de største forskningstalenter, og virksom-

hedernes muligheder for at rekruttere de bedste forskere bliver større. Men sta-

dig flere af de udenlandske studerende forlader landet efter endt uddannelse.

Der er derfor risiko for, at Danmark i stigende grad leverer højtuddannede for-

skere til udlandet og dermed bliver nettoeksportør af ph.d.er. Det kan få den

konsekvens, at fordoblingen af ph.d.-optaget ikke i tilstrækkeligt omfang vil bi-

drage til vækst og velstand i Danmark.

I 2012 skal Folketinget beslutte, hvordan ph.d.-satsningen skal videreføres.

Da der er tale om en stor økonomisk og uddannelsesmæssig satsning, finder

Rigsrevisionen, at der er behov for, at Videnskabsministeriet skaber et solidt

grundlag for Folketingets beslutning. Ministeriet bør fx øge deres viden om, i

hvilket omfang og inden for hvilke områder de private virksomheder efterspør-

ger ph.d.er, da de skal ansætte langt den største del af de nyuddannede ph.d.er.

Ministeriet bør også undersøge effekten på samfundsøkonomien af, at univer-

siteterne uddanner flere ph.d.er, og vurdere udviklingen i ind- og udvandring

af ph.d.er. Ministeriet har oplyst, at de vil tilvejebringe denne viden.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

Gennemførelse af ph.d.-satsningen

Universiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.-studerende og opret-

te ph.d.-skoler. Ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret og

en større ensartethed i ph.d.-uddannelserne.

Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyl-

destgørende og sammenlignelige data på ph.d.-området. Sådanne data er en

forudsætning for, at universiteterne og ministeriet kan følge op på, om de stu-

derende bliver bedre til at gennemføre ph.d.-uddannelsen.

Ph.d.-optaget

•

Universiteterne har øget optaget af ph.d.-studerende fra 1.445 i 2005 til 2.592 i

2010 i overensstemmelse med det samlede mål. De har også øget andelen af

ph.d.-optaget inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige uddan-

nelser. 85 % af den samlede vækst i perioden 2006-2010 er sket på disse hoved-

områder.

Videnskabsministeriet har understøttet, at universiteterne har nået målene for op-

taget via dialog om og opfølgning på udviklingskontrakterne. Ministeriet har også

drøftet rekrutteringsgrundlaget med universiteterne.

•

Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler

•

Universiteterne har etableret ph.d.-skoler, der dækker alle ph.d.-uddannelser. Eta-

blering af ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret for ph.d.-for-

løbene og en større ensartethed i uddannelserne sammenlignet med de tidligere

forskerskoler. Ph.d.-skolerne er meget forskellige med hensyn til størrelse og or-

ganisering.

Nogle ph.d.-skoler er nødt til at samarbejde med andre skoler om at udbyde ph.d.-

kurser, da de ikke har nok studerende og forskere inden for de enkelte fagområ-

der til at skabe kursusudbud af tilstrækkelig bredde og dybde. Universiteterne har

skabt rammerne for et formaliseret samarbejde, men ikke alle relevante ph.d.-sko-

ler har endnu indgået konkrete, forpligtende samarbejder.

•

Gennemførelse og frafald

•

Statistikken på ph.d.-området viser, at det i gennemsnit tager godt 4 år at gen-

nemføre en ph.d.-uddannelse. 6 år efter, at de ph.d.-studerende er begyndt, er

kun 72 % færdige med uddannelsen, mens 10 % er faldet fra, og 18 % stadig er

i gang. Disse tal har ikke udviklet sig nævneværdigt i perioden 2000-2009, men

varierer meget mellem hovedområderne.

Statistikken lider dog under, at tallene ikke fyldestgørende belyser gennemførel-

sestid og frafald, og at data ikke kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne. Siden

2008 har Videnskabsministeriet sammen med Danmarks Statistik arbejdet på at

forbedre datagrundlaget. Rigsrevisionen finder dette fornuftigt og nødvendigt, men

kan endnu ikke vurdere effekten af det.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedre kvalitet og gennemførelse

Ph.d.-skolerne har taget relevante initiativer til at forbedre kvaliteten og gen-

nemførelsen af ph.d.-uddannelserne. Universiteterne bør dog forbedre koor-

dinationen af ph.d.-forløbene mellem ph.d.-skolerne og institutterne.

Ph.d.-skolernes initiativer

•

Ph.d.-skolerne har taget en række initiativer, der skal gøre dem i stand til at styre

de individuelle ph.d.-forløb bedre. Mange af skolerne bør dog stramme deres prak-

sis for godkendelse af planerne for ph.d.-forløbene op, fordi planerne kan hjælpe

de studerende igennem uddannelsen. Arbejdet med planerne kan sikre en tidlig

forventningsafstemning og danne grundlag for løbende opfølgning på forløbet.

Skolerne kan også med fordel sikre, at de studerende tager en samtale med så-

vel vejleder som ph.d.-skole, når de evaluerer forløbet.

Ph.d.-skolerne er i gang med at opkvalificere vejlederne. Flere skoler bør dog ty-

deliggøre vejledningsopgaven og sikre den studerende et minimum af vejledning.

Skolerne bør også undersøge kvaliteten af vejledningen.

Ph.d.-skolerne har fokus på at forbedre forskningsmiljøet, selv om det er svært for

skolerne at påvirke direkte, da ansvaret for forskningsmiljøet hovedsageligt ligger

hos institutterne. Universiteterne bør fortsat arbejde med at forbedre ph.d.ernes

forskningsmiljø.

Samlet set er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem ph.d.-skolernes stør-

relse og organisering og på, hvor stort fokus de har på at forbedre uddannelser-

ne. Det afgørende er, at ph.d.-skolerne følger de ph.d.-studerende tæt og koor-

dinerer ph.d.-forløbene med institutter og eventuelt fakulteter.

•

Videnskabsministeriets forberedelse af og opfølgning på ph.d.-satsningen

Videnskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er

forud for beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i de-

res midtvejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionen

anerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder,

at ministeriet kunne have undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør i

fremtiden følge udviklingen i den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nø-

jere.

Ministeriet analyserede i 2004, hvilken betydning et øget optag på 500 ph.d.-stu-

derende ville få for rekrutteringen af ph.d.-studerende. I 2006 analyserede mini-

steriet dog ikke, hvilken betydning det ekstra optag på 700 ph.d.-studerende vil-

le få, selv om der fx var indikationer på, at universiteterne ville blive afhængige

af flere ph.d.-studerende fra udlandet. Ministeriet har heller ikke i deres midt-

vejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til, at andelen af udenlandske ph.d.-stude-

rende er høj og fortsat stiger. Ministeriet bør skaffe sig mere viden om dette og

om konsekvenserne for effekten af ph.d.-satsningen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Forberedelse af det øgede optag

•

Folketingets beslutning i 2004 om at øge optaget hvilede på Videnskabsministe-

riets analyse af, at der ville være tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til

at øge optaget med 500 ph.d.-studerende om året, og at der var udsigt til, at både

universiteterne og den private sektor ville efterspørge flere ph.d.er. Ministeriets

analyser giver dog et uklart billede af den fremtidige efterspørgsel i den private

sektor. Rigsrevisionen anerkender, at det kan være vanskeligt at forudsige den

fremtidige efterspørgsel, men finder, at ministeriet kunne have undersøgt områ-

det grundigere.

Ministeriet foretog ikke yderligere analyser forud for globaliseringsaftalen i 2006.

Ministeriet har oplyst, at analysearbejdet fra 2004 efter deres opfattelse var til-

strækkeligt til også at begrunde det yderligere optag på 700 ph.d.-studerende. Mi-

nisteriet forholdt sig ikke til, hvordan rekrutteringssituationen ville se ud med det

yderligere ph.d.-optag, og i hvilket omfang universiteterne eventuelt ville blive af-

hængige af at rekruttere flere udenlandske ph.d.-studerende.

•

Opfølgning på det øgede optag

•

Videnskabsministeriet har i deres midtvejsstatus for ph.d.-satsningen i 2009-2010

redegjort for status for målene for optag af ph.d.-studerende og vurderet, hvor

mange ph.d.er universiteterne vil efterspørge frem til 2016.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende,

som bliver optaget på natur- og teknisk videnskabelige uddannelser, er steget fra

ca. 15 % i 2000 til ca. 30 % i 2009. Konsekvenserne af de mange udenlandske

ph.d.-studerende som følge af ph.d.-satsningen kan endnu ikke aflæses i statistik-

ken, men antallet af udenlandske ph.d.er, der forlader landet efter endt uddannel-

se, har været stadigt stigende de seneste år. Ministeriet har i deres midtvejssta-

tus ikke forholdt sig til spørgsmålet om de udenlandske studerende, og hvilken

betydning udviklingen har for målsætningen med ph.d.-satsningen om vækst og

velstand i Danmark.

Forholdet mellem antallet af kandidater og antallet af ph.d.-studerende i det sam-

me år kan sige noget om, hvor stor en andel af kandidaterne der fortsætter med

en ph.d.-uddannelse. På de prioriterede områder er dette forhold steget fra 2003

til 2009. Fx udgjorde ph.d.-optaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser 25 %

af antallet af færdiguddannede sundhedsvidenskabelige kandidater i 2003, mens

det udgjorde ca. 40 % i 2009. Ministeriet bør følge op på, hvilken betydning dette

har for gennemførelsen af ph.d.-uddannelserne og for det øvrige arbejdsmarkeds

mulighed for at rekruttere nyuddannede kandidater.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter

de ekstra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. Ministeriet har i deres

midtvejsstatus alene antaget, at den private sektor vil aftage 3 gange så mange

færdiguddannede ph.d.er i 2015 som i 2011, hvilket svarer til 1.500 ph.d.er om

året.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INTRODUKTION OG KONKLUSION

•

Ministeriet har i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virk-

somhedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i lø-

bet af 2011. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet nu mere systematisk

forsøger at undersøge ph.d.ers effekt på produktivitet og vækst i samfundet.

Ministeriet har oplyst, at de i 2011-2012 bl.a. vil analysere rekrutteringen af uden-

landske ph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem, ligesom de vil un-

dersøge de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for

at få job. Formålet med analyserne er at skabe grundlag for Folketingets beslut-

ning om, hvordan der skal satses på ph.d.er efter 2012.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Rigsrevisionen har selv valgt at undersøge ph.d.-satsningen, fordi den er en stor økono-

misk investering, og fordi den ændrer de organisatoriske rammer for ph.d.-uddannelsen be-

tydeligt. Målet med undersøgelsen er at gøre status for satsningen og bidrage til at kvalifi-

cere grundlaget, som Folketinget skal beslutte ud fra i forhold til at videreføre satsningen.

Det øgede optag

6. Hensigten med at øge ph.d.-optaget var dels at dække et behov for at erstatte videnska-

beligt personale, der går på pension fra universiteterne, dels at modsvare fremtidens efter-

spørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Globaliseringsaftalen fra 2006 fremhæver, at op-

bygning af forskningskapacitet vil styrke forskning og udvikling, som er en af nøglerne til for-

nyelse, vidensopbygning og erhvervsudvikling og dermed grundlag for vækst og velstand.

Desuden er det et politisk mål, at Danmark skal bruge, hvad der svarer til 1 % af bruttona-

tionalproduktet på offentligt finansieret forskning. Herunder hører bl.a. ph.d.-uddannelsen.

Globaliseringsaftalen

Folketinget besluttede

i 2006 med aftalen om

udmøntning af globali-

seringspuljen, at Dan-

mark i 2010 skulle bru-

ge 1 % af bruttonatio-

nalproduktet på offent-

ligt finansieret forsk-

ning. Midlerne i globa-

liseringspuljen er afsat

i perioden 2007-2012.

Partierne skal i 2012

drøfte det videre løft

efter globaliseringsind-

satsen. En væsentlig

del af globaliserings-

puljen er afsat til, at

universiteterne opta-

ger flere ph.d.-stude-

rende.

BOKS 1. HVAD ER EN PH.D.-UDDANNELSE?

En ph.d.-uddannelse er en forskeruddannelse, som bygger oven på kandidatuddannelsen, og den

kvalificerer den ph.d.-studerende til at forske, udvikle og undervise på internationalt niveau. Uddan-

nelsen er normalt 3-årig, men kan fx også afvikles som et 4-årigt forløb oven på en 4-årig kandidat-

uddannelse (4+4).

I modsætning til i mange andre lande er der i ph.d.-uddannelsen i Danmark som regel tale om et re-

gulært ansættelsesforhold, hvor universitetet eller en privat virksomhed (fx som erhvervsph.d.) an-

sætter og aflønner den ph.d.-studerende.

Der findes forskellige kilder til og modeller for finansieringen af ph.d.-uddannelsesforløb. Et ph.d.-sti-

pendium kan således være:

•

Fuldt finansieret via universiteternes egne basisbevillinger.

•

Fuldt finansieret via konkurrencebaserede midler (dvs. primært via forskningsrådssystemet).

•

Samfinansieret, dvs. hvor Forsknings- og Innovationsstyrelsen finansierer

⅓,

mens universiteter-

ne – enten alene eller sammen med en ekstern finansieringskilde – står for de resterende

⅔

finansieringen. En ekstern finansieringskilde kan være private midler, andre offentlige midler (fx

fra regionerne) eller EU-midler.

•

Finansieret gennem erhvervsph.d.-ordningen, hvor private virksomheder kan få tilskud til at an-

sætte en erhvervsph.d.

Erhvervsph.d.-ordningen

•

Adskiller sig fra den generelle ph.d.-uddannelse ved, at den studerende gennemfører forløbet i

samarbejde med en virksomhed og med universitetet.

•

Forskningsprojektet er rettet direkte mod virksomheden, og den studerende er halv tid på virk-

somheden og halv tid på universitetet.

•

Forsknings- og Innovationsstyrelsen skal godkende en erhvervsph.d.-ansøgning.

•

Ph.d.-studerende på erhvervsph.d.-ordningen udgør ca. 5 % af det samlede antal ph.d.-stude-

rende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INDLEDNING

Den økonomiske

satsning på ph.d.-

området

I aftalen om finanslo-

ven for 2005 afsatte

Folketinget i alt 1.088

mio. kr. til at øge ph.d.-

optaget, mens Folke-

tinget med globalise-

ringsaftalen fra 2006

afsatte yderligere

3.751 mio. kr. I alt har

Folketinget for perio-

den 2005-2012 afsat

4.839 mio. kr. til at øge

ph.d.-optaget. (Alle be-

løb er omregnet til

prisniveau 2011).

7. Folketingets beslutning om at fordoble optaget af ph.d.-studerende på landets universi-

teter skete henholdsvis i 2004 i aftalen om finansloven for 2005 og i globaliseringsaftalen

fra 2006. Sammenlagt afsatte Folketinget ca. 4,8 mia. kr. til satsningen. I 2004 aftalte Fol-

ketinget gradvist at øge optaget med ca. 500 ph.d.-studerende årligt, mens det i 2006 blev

aftalt at øge optaget med yderligere ca. 700 ph.d.-studerende årligt. Dermed ville det sam-

lede årlige ph.d.-optag nå op på ca. 2.400 i 2010, hvilket rundt regnet svarer til en fordob-

ling i forhold til niveauet i 2003. Til sammenligning optog universiteterne ca. 20.000 stude-

rende på kandidatuddannelserne i 2009 – dvs. ca. én nystartet ph.d.-studerende for hver

ottende nystartede kandidatstuderende.

Det fremgik af aftalerne, at universiteterne især skulle optage flere ph.d.-studerende in-

den for det natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige område. Universiteterne optog ca.

1.750 ph.d.-studerende inden for disse hovedområder i 2009. Til sammenligning optog de

ca. 6.500 kandidatstuderende inden for det natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige

område i 2009 – dvs. ca. én nystartet ph.d.-studerende for hver fjerde nystartede kandidat-

studerende på disse hovedområder.

8. Videnskabsministeriet har oplyst, at de ikke nøjagtigt kan opgøre, hvor mange penge

staten i alt bruger på ph.d.-uddannelse, og at de ikke kender den præcise enhedspris for et

ph.d.-forløb. Det skyldes bl.a., at der – som vist i boks 1 – findes mange forskellige kilder til

finansiering af ph.d.-uddannelsen. Derfor er det ikke muligt at udregne, præcist hvor man-

ge ph.d.er de ekstra midler til ph.d.-satsningen faktisk kan finansiere.

BOKS 2. PRISEKSEMPEL: ENHEDSPRISEN FOR EKSTERNT FINANSIEREDE PH.D.-FORLØB

I finansloven for 2010 er enhedsprisen for et 3-årigt ph.d.-forløb estimeret til 2,2 mio. kr. for samfunds-

videnskabelige og humanistiske ph.d.-uddannelser og 2,4 mio. kr. for natur-, sundheds- og teknisk

videnskabelige ph.d.-uddannelser. Videnskabsministeriet har oplyst, at de enhedspriser, som frem-

går af finansloven for 2010, kun gælder for eksternt finansierede ph.d.-forløb.

Som det fremgår af priseksemplet i boks 2, er et eksternt finansieret 3-årigt ph.d.-forløb esti-

meret til at koste mellem 2,2 mio. kr. og 2,4 mio. kr. afhængigt af det faglige hovedområde.

Til sammenligning koster en 5-årig uddannelse af en kandidat inden for fx økonomi og bio-

logi henholdsvis ca. 0,6 mio. kr. og 0,9 mio. kr., når både taxametertakst, SU og færdiggø-

relsesbonus indregnes.

Nye rammer for ph.d.-uddannelsen

9. En international evaluering af ph.d.-uddannelsen fra 2006 viste, at universiteterne kunne

forbedre uddannelsen på en række områder, fx i forhold til, hvordan de organiserer uddan-

nelsen, og i forhold til at nedbringe omfanget af ph.d.-studerende, der falder fra.

10. Med udgangspunkt i konklusionerne i den internationale evaluering ændrede Folketin-

get universitetsloven i 2007. Med ændringen blev ph.d.-uddannelsen på universiteterne or-

ganiseret i ph.d.-skoler. Ph.d.-skolerne skulle have fastere rammer og en mere entydig for-

deling af ansvar og opgaver end på de tidligere forskerskoler, hvor ansvaret for ph.d.-uddan-

nelsen kunne være fordelt mellem flere aktører på tværs af universiteterne. Hver ph.d.-sko-

le skulle således have tilknyttet en ph.d.-skoleleder og et ph.d.-udvalg. Hensigten var at fast-

holde og øge kvaliteten af uddannelsen, herunder øge andelen af studerende, der gennem-

fører uddannelsen, reducere studietiden og sikre en mere ensartet kvalitet af ph.d.-uddan-

nelsen i Danmark – ikke mindst i lyset af det øgede optag af ph.d.-studerende.

Forskerskoler

Inden beslutningen om

at oprette ph.d.-skoler

var ph.d.-uddannelser-

ne organiseret ved så-

kaldte forskerskoler.

De første forskerskoler

blev etableret i 1996. I

2005 var der i alt ca.

140 forskerskoler på

landsplan.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INDLEDNING

BOKS 3. UDDRAG AF BEMÆRKNINGERNE TIL UNIVERSITETSLOVEN FRA 2007 (L140)

”I foråret 2006 afgav et internationalt forskerpanel sin evaluering af den danske forskeruddannelse i

rapporten ’A Public Good – PhD Education in Denmark’, Videnskabsministeriet, 2006. Heri konklude-

rede panelet bl.a., at de danske forskerskoler er for forskellige, både hvad angår indhold og kvalitet.

Panelet anbefalede, at forskerskoler organiseres af universiteter og etableres på et tværfagligt grund-

lag. Panelet anbefalede, at kursusdelen styrkes, og at der bliver lagt vægt på vejledning. Panelet

fremhævede, at forskerskoler har behov for kritisk masse og faglig bredde.

Det er baggrunden for, at der nu foreslås indført regler om ph.d.-skoler for alle ph.d.-studerende, her-

under også ErhvervsPhD. Formålet er at sikre forskeruddannelse af høj kvalitet gennem en klar og

entydig opgave- og ansvarsfordeling.”

Bemærkninger til § 16b, stk. 2

”En ph.d.-skole oprettes for et fagligt afgrænset og sammenhængende område enten inden for sam-

me universitet eller i samarbejde mellem flere universiteter.

Ved oprettelse af ph.d.-skoler skal universitetet sikre, at det er muligt at etablere et kursusudbud, der

både i henseende til kvalitet og kvantitet lever op til krav om højeste internationale niveau og skaber

et attraktivt studiemiljø for ph.d.-studerende fra ind- og udland…”

Kilde: Bemærkninger til forslag til lov om ændring af universitetsloven, L140, fremsat den 31. januar

2007.

11. Evalueringen viste også, at universiteterne og Videnskabsministeriet kunne blive bedre

til at overvåge og følge op på gennemførelsestider og frafald på ph.d.-uddannelserne. De

seneste tal fra 2009 viser, at det i gennemsnit tager 4,1 år at gennemføre en ph.d.-uddan-

nelse. Gennemførelsestiden har været nogenlunde konstant i perioden 2000-2009.

Formål, afgrænsning og metode

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan det går med at føre ph.d.-satsnin-

gen ud i livet, både i forhold til det øgede ph.d.-optag og de ændrede rammer for ph.d.-ud-

dannelsen.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Har universiteterne og Videnskabsministeriet gennemført ph.d.-satsningen?

Har ph.d.-skolerne fokus på at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddan-

nelserne?

Har Videnskabsministeriet forberedt og fulgt op på ph.d.-satsningen?

Afgrænsning og metode

13. Vi har afgrænset undersøgelsen tidsmæssigt fra 2004, hvor Folketinget tog den første

beslutning om at øge optaget af ph.d.-studerende, til primo 2011, hvor vi afsluttede vores

undersøgelse. Vi inddrager dog også baggrundsmateriale for 2004-beslutningen og relevan-

te analyserapporter, som er udarbejdet i perioden 2002-2004.

14. Det er endnu ikke muligt at sige noget om selve effekten af ph.d.-satsningen, fordi de

ph.d.-studerende, som er blevet optaget under de nye organisatoriske rammer, ikke har

færdiggjort deres uddannelse. Der er altså ikke tale om en effektundersøgelse, men om en

midtvejsstatus for, hvordan det går med at gennemføre ph.d.-satsningen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

INDLEDNING

Kriterier for valg af

stikprøve

Vi har i udvælgelsen af

de 10 ph.d.-skoler til

stikprøven hovedsage-

ligt lagt vægt på, at al-

le universiteter og alle

større faglige hoved-

områder er repræsen-

teret.

For henholdsvis Aar-

hus Universitet og Kø-

benhavns Universitet

er der valgt 2 ph.d.-

skoler, fordi de er de

2 største universiteter

i landet.

Derudover er der lagt

vægt på, at både små

og store ph.d.-skoler og

skoler med varierende

fagspredning er repræ-

senteret.

15. Undersøgelsen afdækker ikke, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket universiteternes

økonomi, eller hvilken betydning satsningen eventuelt måtte have for universiteternes øvri-

ge uddannelsesproduktion og aktiviteter inden for forskning. Undersøgelsen ser heller ikke

på kvaliteten af de individuelle ph.d.-afhandlinger.

16. Vi har baseret undersøgelsen på følgende:

•

Gennemgang af materiale udleveret og/eller udarbejdet af Videnskabsministeriet samt

interviews og løbende drøftelser med ministeriet.

Spørgeskema om organiseringen af ph.d.-uddannelsen besvaret af 98 % af lederne fra

de i alt 53 ph.d.-skoler i Danmark (se bilag 1).

Interviews og gennemgang af dokumenter fra stikprøve på 10 udvalgte ph.d.-skoler (se

bilag 2). Dokumenterne består bl.a. af referater fra ph.d.-udvalgsmøder, interne retnings-

linjer, ph.d.-statistik og ph.d.-planer for 90 ph.d.-studerende. Derudover har vi besøgt

7 af ph.d.-skolerne i stikprøven og interviewet ph.d.-skoleledere, dekaner/områdelede-

re, vejledere og ph.d.-studerende.

Interviews med Universitets- og Bygningsstyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

Danmarks Statistik og Danske Universiteter.

Gennemgang af relevant lovgivning, inkl. forarbejder, bekendtgørelser og vejledninger,

og diverse rapporter, undersøgelser mv.

•

17. Beretningen har i udkast været forelagt Videnskabsministeriet, hvis bemærkninger i vi-

dest muligt omfang er indarbejdet.

18. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

III. Gennemførelse af ph.d.-satsningen

Universiteterne har nået målene om at optage flere ph.d.-studerende og oprette ph.d.-

skoler. Ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret og en større ens-

artethed i ph.d.-uddannelserne.

Videnskabsministeriet bør i samarbejde med universiteterne tilvejebringe fyldestgø-

rende og sammenlignelige data på ph.d.-området. Sådanne data er en forudsætning

for, at universiteterne og ministeriet kan følge op på, om de studerende bliver bedre

til at gennemføre ph.d.-uddannelsen.

19. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om universiteterne og Videnskabsministeriet

har gennemført ph.d.-satsningen. For at vurdere det har vi undersøgt, om universiteterne

har optaget flere ph.d.-studerende og etableret bæredygtige ph.d.-skoler, og om ministeriet

har understøttet det øgede optag. Rigsrevisionen vurderer også, om universiteterne og mi-

nisteriet er i stand til at følge op på gennemførelsen og frafaldet for de ph.d.-studerende.

Øget ph.d.-optag

20. Rigsrevisionens undersøgelse af ph.d.-optaget har vist følgende:

•

Universiteterne har øget optaget af ph.d.-studerende fra 1.445 i 2005 til 2.592 i 2010 i

overensstemmelse med det samlede mål. De har også øget andelen af ph.d.-optaget

inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabelige uddannelser. 85 % af den sam-

lede vækst i perioden 2006-2010 er sket på disse hovedområder.

Videnskabsministeriet har understøttet, at universiteterne har nået målene for optaget

via dialog om og opfølgning på udviklingskontrakterne. Ministeriet har også drøftet re-

krutteringsgrundlaget med universiteterne.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Udviklingen i ph.d.-optaget

21. Udviklingen i ph.d.-optaget fordelt på universiteter fremgår af figur 1.

Figur 1. Tilgangen af ph.d.-studerende i perioden 2004-2010 fordelt på universiteter

(Antal)

2.800

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Roskilde Universitet

IT-Universitetet

Syddansk Universitet

Copenhagen Business School

Aalborg Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen

(data fra ph.d.-registret).

Figur 1 viser, at alle 8 universiteter siden 2004 gradvist har øget det årlige ph.d.-optag, så

universiteterne i 2010 tilsammen optog i alt 2.592 ph.d.-studerende. Universiteterne har alt-

så været i stand til at optage flere ph.d.-studerende end de mål for ph.d.-optaget i 2010, som

fremgår af universiteternes udviklingskontrakter.

22. Ifølge de politiske aftaler om at øge ph.d.-optaget skulle universiteterne særligt optage

flere inden for hovedområderne natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Det fremgår af ta-

bel 1, hvordan tilgangen af ph.d.-studerende har været fordelt på hovedområder.

Tabel 1. Tilgangen af ph.d.-studerende i perioden 2004-2010 fordelt på hovedområder

(Antal)

Andel af

væksten

(2006-2010)

34 %

18 %

33 %

100 %

2004

Humaniora

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

I alt

171

164

334

390

308

1.367

2005

173

185

373

433

281

1.445

2006

141

219

391

475

314

1.540

2007

206

229

501

463

448

1.847

2008

200

230

545

546

536

2.057

2009

179

261

630

585

555

2.210

2010

229

285

753

663

662

2.592

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen (data fra ph.d.-registret).

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Tabel 1 viser, at det øgede ph.d.-optag særligt er sket inden for de natur-, sundheds- og

teknisk videnskabelige hovedområder, hvis andel af væksten siden 2006 har været hen-

holdsvis 34 %, 18 % og 33 %. De 3 hovedområder udgør tilsammen 85 % af væksten i

ph.d.-optaget i perioden 2006-2010.

BOKS 4. OPTAG OG ANTAL PH.D.-STUDERENDE PÅ 3 HOVEDOMRÅDER INDEN FOR SATS-

NINGEN

Naturvidenskab på Aarhus Universitet

Det naturvidenskabelige hovedområde på Aarhus Universitet har i perioden 2004-2009 øget optaget

med 2�½ gang. Antallet af indskrevne ph.d.-studerende er fordoblet til ca. 700 studerende i samme

periode. I perioden 2007-2009 er andelen af udenlandske studerende på hovedområdet steget fra

10 % til 19 %.

Teknisk videnskab på Syddansk Universitet

I perioden 2004-2009 er både optaget og antallet af indskrevne ph.d.-studerende på det teknisk vi-

denskabelige hovedområde tredoblet. I 2009 var der indskrevet ca. 90 ph.d.-studerende. I perioden

2007-2009 er andelen af udenlandske studerende steget fra 25 % til 35 %.

Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet

I perioden 2004-2009 er optaget af ph.d.-studerende øget med mere end 30 %, og antallet af ind-

skrevne ph.d.-studerende er øget med godt 60 %. I perioden 2007-2009 er andelen af udenlandske

studerende steget fra 5 % til 7 %.

Note: Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem hovedområderne og de områder, som

ph.d.-skolerne dækker.

Kilde: Videnskabsministeriet på baggrund af ph.d.-registret.

Udenlandske stude-

rende

dækker i denne

beretning Videnskabs-

ministeriets definition

af internationale stude-

rende, som kun er en

delmængde af antallet

af studerende med ik-

ke-dansk statsborger-

skab.

Se eventuelt ordlisten

for nærmere definition.

Videnskabsministeriets understøttelse af det øgede optag

23. Videnskabsministeriets væsentligste redskab til at sikre, at ph.d.-optaget øges, er uni-

versiteternes udviklingskontrakter.

24. I perioden 2004-2010 har ministeriet indgået aftaler om udviklingskontrakter og tillægs-

aftaler til eksisterende udviklingskontrakter, i takt med at politikerne aftalte at øge optaget i

2004 og 2006. Måltallene vedrørende ph.d.-optag er gradvist øget og afspejler politikernes

ønsker om såvel antal som fordeling mellem hovedområder – dvs. at universiteterne især

skulle optage flere ph.d.-studerende inden for de natur-, sundheds- og teknisk videnskabe-

lige hovedområder. Ifølge ministeriet var måltallene ambitiøse, og derfor havde ministeriet

i forbindelse med forhandling af udviklingskontrakterne spurgt universiteterne, om optaget

var realistisk, fx i forhold til tilgængelige vejledere og grundlaget for at rekruttere ph.d.-stude-

rende. Ifølge ministeriet tilkendegav universiteterne, at de var i stand til at øge ph.d.-opta-

get som aftalt.

Universiteterne afrapporterer i deres årsrapporter på, om målene i udviklingskontrakterne er

opfyldt. Årsrapporterne viser, at flere universiteter undervejs har haft problemer med at op-

fylde kontrakternes mål om optag af ph.d.-studerende i de enkelte år.

I de tilfælde, hvor universiteterne har haft problemer med at nå målene for ph.d.-optag, har

ministeriet årligt fulgt op og bedt universiteterne om at allokere flere resurser til området. I

nogle tilfælde har ministeriet også bedt universiteterne om at redegøre for, hvilke konkrete

initiativer de vil tage for at sikre, at de fremover indfrier målene. Ministeriet og universiteter-

ne har desuden på deres årlige dialogmøder drøftet, hvordan de skulle følge op på udvik-

lingskontrakternes mål om optag af ph.d.-studerende.

Udviklingskontrakter

indgås mellem Viden-

skabsministeriet og

universiteternes besty-

relser, og rektor sætter

arbejdet i gang. Besty-

relsen og rektor er an-

svarlige for at opfylde

målene i udviklings-

kontrakterne. Udvik-

lingskontrakterne skal

indeholde kvalitative

og kvantitative mål-

sætninger, som Viden-

skabsministeriet skal

bruge til systematisk at

sammenligne med an-

dre relevante danske

og udenlandske uni-

versiteter som led i

den løbende udvikling.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Etablering af bæredygtige ph.d.-skoler

25. Rigsrevisionens undersøgelse af, om universiteterne har etableret bæredygtige ph.d.-

skoler, har vist følgende:

•

Universiteterne har etableret ph.d.-skoler, der dækker alle ph.d.-uddannelser. Etablering

af ph.d.-skolerne har medført en klarere fordeling af ansvaret for ph.d.-forløbene og en

større ensartethed i uddannelserne sammenlignet med de tidligere forskerskoler. Ph.d.-

skolerne er meget forskellige med hensyn til størrelse og organisering.

Nogle ph.d.-skoler er nødt til at samarbejde med andre skoler om at udbyde ph.d.-kur-

ser, da de ikke har nok studerende og forskere inden for de enkelte fagområder til at ska-

be kursusudbud af tilstrækkelig bredde og dybde. Universiteterne har skabt rammerne

for et formaliseret samarbejde, men ikke alle relevante ph.d.-skoler har endnu indgået

konkrete, forpligtende samarbejder.

•

26. I dette afsnit undersøger vi, om universiteterne har oprettet ph.d.-skoler, der dækker al-

le ph.d.-uddannelser, placerer opgaver og ansvar klart og entydigt og er bæredygtige i den

forstand, at de har tilstrækkelig faglig sammenhæng og kritisk masse til at sikre et kursusud-

bud af høj kvalitet.

Etableringen af ph.d.-skoler skal ses i sammenhæng med, at de tidligere forskerskoler ikke

var klart defineret i forhold til organisation, ansvar for uddannelsen, kvalitetssikring m.m., og

at ph.d.-uddannelserne var forskellige i indhold og kvalitet. Universiteterne oprettede ph.d.-

skolerne i 2007-2008. Formålet var ifølge universitetsloven at sikre forskeruddannelse af høj

kvalitet, hvor ansvaret var klart og entydigt fordelt (se boks 3).

Ph.d.-skolernes organisering

27. I dag tilknyttes alle ph.d.-studerende én af landets 53 ph.d.-skoler.

Indholdet i en ph.d.-

uddannelse

Ifølge ph.d.-bekendt-

gørelsen skal ph.d.-ud-

dannelsen indeholde:

•

forskning og udar-

bejdelse af ph.d.-

projekt under vej-

ledning

•

kurser svarende til

30 ECTS-point, dvs.

�½ års studiebelast-

ning

•

formidling, herunder

eventuelt undervis-

ning

•

pligtarbejde for de

ph.d.-studerende,

der er ansat på uni-

versitetet, svarende

til maks. 720 timer,

dvs. ca. �½ års stu-

diebelastning i ph.d.-

forløbet (afvikles ty-

pisk som undervis-

ning).

BOKS 5. HVAD ER EN PH.D.-SKOLE?

En ph.d.-skole er en organisatorisk ramme for et antal individuelle ph.d.-forløb inden for det område,

som skolen dækker. I langt de fleste tilfælde er der tale om en administrativ overbygning på de forsk-

nings- og uddannelsesaktiviteter, der foregår ved universiteternes institutter og/eller inden for rammer-

ne af forskellige forskernetværk og forskeruddannelsesprogrammer. En ph.d.-skole er altså ikke en

skole i den forstand, at de studerende almindeligvis deler lokaler og hverdag. Fx er universitetsan-

satte ph.d.-studerende ansat på et institut og har en institutleder som personaleansvarlig, mens an-

dre typer af ph.d.-studerende kan være ansat og/eller fysisk placeret uden for universitetet – begge

typer ofte på afstand af ph.d.-skolen.

28. Forud for ændringen af universitetsloven var der 4 gange så mange forskerskoler, som

der er ph.d.-skoler i dag, og næsten 60 % af dem omfattede flere institutioner. Ingen af uni-

versiteterne har valgt at oprette ph.d.-skoler på tværs af universiteterne, selv om der er hjem-

mel til det i universitetsloven. Universiteterne forklarer det med, at det i praksis ikke er muligt

at etablere tværgående ph.d.-skoler, der lever op til universitetslovens krav om, at ansvaret

for ph.d.-uddannelsen entydigt skal placeres på et enkelt universitet.

29. Alle ph.d.-skoler er i dag organiseret med en ph.d.-skoleleder, som er hovedansvarlig

for ph.d.-uddannelsen på det område, skolen dækker, og et ph.d.-udvalg, hvor de stude-

rende er repræsenteret, som universitetsloven og ph.d.-bekendtgørelsen foreskriver. Lov-

grundlaget beskriver detaljeret ph.d.-skolernes opgaver og fordeling af ansvar, og beskri-

velsen genfindes i universiteternes og ph.d.-skolernes vedtægter, forretningsordener, ret-

ningslinjer mv. Ph.d.-skolerne er således regelstyrede, og alle ph.d.-skoler har retningslin-

jer for deres ph.d.-uddannelser, som indeholder og supplerer ph.d.-bekendtgørelsens krav.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Sammenlignet med de tidligere forskerskoler er ansvarsfordelingen for ph.d.-skolerne der-

for i dag klart defineret, og retningslinjerne for de forskellige ph.d.-uddannelser er entydige

og meget ens skolerne imellem.

For de ph.d.-studerende, der er ansat på universitetet, er ansvaret for den ph.d.-studeren-

de normalt delt mellem ph.d.-skolelederen og institutlederen, hvor førstnævnte har det fag-

lige ansvar for ph.d.-uddannelsen, og institutlederen har personaleansvar, instruktionsbe-

føjelse og det overordnede forskningsansvar for de ph.d.-studerende. Institutlederen har og-

så personaleansvar for de vejledere, der hører til det pågældende institut. Dette gælder dog

ikke for Danmarks Tekniske Universitet, der har samlet hele ansvaret for de ph.d.-studeren-

de hos samme aktør – institutlederen – der her samtidig er ph.d.-skoleleder.

Modeller for organisering af ph.d.-skolerne

30. På 5 af landets 8 universiteter dækker ph.d.-skolerne et fakultet eller hovedområde.

Hovedområdeskolerne består som regel af forskellige forskeruddannelsesprogrammer. På

disse skoler er dele af ph.d.-skolelederens opgaver typisk uddelegeret til lederne af forsker-

uddannelsesprogrammerne (FP-lederne). Det gælder fx ansvaret for at udpege vejledere

og godkende løbende opfølgning på de individuelle ph.d.-projekter. På nogle hovedområde-

skoler dækker forskeruddannelsesprogrammerne hvert af de institutter, der findes på hoved-

området, mens de på andre skoler er etableret på tværs af institutterne. En FP-leder er dog

normalt ikke institutleder, men en anden forsker.

Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitet har oprettet deres ph.d.-skoler på

institutniveau, da ingen af de 2 universiteter har fakulteter eller faglige hovedområder. IT-

Universitetet har så få ph.d.-studerende, at universitetet kun har en enkelt ph.d.-skole.

Ph.d.-skolernes størrelse

31. Bl.a. som følge af den forskellige organisering er ph.d.-skolerne meget forskellige i stør-

relse – fra 10 studerende på den mindste skole til 955 på den største, jf. bilag 1. Der er 6

meget store ph.d.-skoler, som alle har over 500 studerende, og som tilsammen rummer halv-

delen af alle ph.d.-studerende i Danmark. I den anden ende er der 9 meget små ph.d.-sko-

ler, som alle har maks. 30 studerende. Ca. halvdelen af ph.d.-skolerne har 50-100 studeren-

de.

Som følge af institutorganiseringen er det særligt Danmarks Tekniske Universitet og Roskil-

de Universitet, som har nogle meget små ph.d.-skoler. Flere af Danmarks Tekniske Univer-

sitets og Roskilde Universitets ph.d.-skoler har således maks. 35 studerende. Men også

Københavns Universitet og Aarhus Universitet har enkelte meget små ph.d.-skoler.

Organisering af ph.d.-kurser

32. At etablere og kvalitetssikre ph.d.-kurser er en hovedopgave for ph.d.-skolerne. Alle

ph.d.-studerende skal i løbet af de 3 års uddannelse deltage i ph.d.-kurser svarende til i alt

30 ECTS-point (�½ års studiebelastning).

33. Da universiteterne etablerede ph.d.-skolerne, overtog de formelt opgaverne og finan-

sieringen af ph.d.-uddannelserne fra de tidligere forskerskoler. Frem til udgangen af 2010

har tværgående, nationale og andre forskeruddannelsesprogrammer dog fortsat kunnet få

finansieret ph.d.-kurser i forskningsrådssystemet via Koordinationsudvalget for Forskning.

Dertil kommer, at universiteterne frem til 2010 havde en aftale om et åbent marked for ph.d.-

kurser, som medførte, at ph.d.-studerende kunne deltage i kurser på andre institutioner end

deres egen, uden at de skulle betale for det. Indtil 2011 har nogle ph.d.-skoler derfor helt el-

ler delvist kunnet læne sig op ad forskerskolernes organisering af ph.d.-kurser og det åbne

marked for ph.d.-kurser.

Eksempel på et for-

skeruddannelses-

program

Robotteknologi er et

tværfagligt forskerud-

dannelsesprogram,

som dækker en række

ph.d.-projekter om ro-

botteknologi, hvor de

studerende er tilknyttet

4 forskellige institutter

på det tekniske fakul-

tet på Syddansk Uni-

versitet.

Ph.d.-kurser

er ikke

nogen entydig størrel-

se. I nogle tilfælde be-

står de af undervisning

og diskussioner om

højt specialiserede em-

ner – fx med deltagelse

af førende forskere på

fagområdet fra ind- og

udland. I andre tilfælde

består de af egentlige

kursusrækker, som-

merskoler e.l.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Fagspecifikke kurser

er højt specialiserede

kurser inden for de en-

kelte forskningsområ-

der.

Generelle kurser

kurser i fx metode, vi-

denskabsteori, artikel-

skrivning og projekt-

ledelse.

34. Fra 2011 skal alle ph.d.-skoler selv sikre et tilstrækkeligt udbud af både fagspecifikke

og generelle ph.d.-kurser.

35. De fagspecifikke ph.d.-kurser skal normalt være højt specialiserede for at være relevan-

te for ph.d.-studerende. Da mange forskningsmiljøer i Danmark er små, er det en udfordring

for skolerne at skabe tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt specialiserede kurser, især hvis

de skal organisere kurserne inden for rammerne af de enkelte universiteter. Derfor vil det på

nogle områder være nødvendigt for universiteterne at samarbejde om at udbyde fagspeci-

fikke ph.d.-kurser.

Mange ph.d.-skoler har et velfungerende program af fagspecifikke kurser, men det gælder

ikke alle. 2 ph.d.-skoler i stikprøven har endnu ikke ved undersøgelsens afslutning primo

2011 afgjort, hvordan de skal organisere fagspecifikke kurser i fremtiden, og hvem skolen

eventuelt skal samarbejde med om at udbyde kurserne. I forbindelse med vores interviews

har studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske ph.d.-uddannelser givet ud-

tryk for, at de er bekymrede for, om der også i fremtiden vil være relevante, fagspecifikke

kursustilbud, når opgaven fuldt og helt overgår til ph.d.-skolerne.

Universiteterne er dog opmærksomme på problemet. På det humanistiske område har de

søgt at løse det via en aftale mellem dekanerne om et forpligtende samarbejde om udbud

af ph.d.-kurser på landsplan. Aftalen består bl.a. i et nationalt humanistisk netværk af ph.d.-

skoleledere og et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem skolerne om udbud af

fagspecifikke ph.d.-kurser.

Universiteternes sammenslutning – Danske Universiteter – har endvidere i oktober 2010

indgået en rammeaftale om et nationalt kursusmarked for fagspecifikke kurser. Rammeaf-

talen skal gøre det lettere for ph.d.-skolerne at etablere forpligtende samarbejder på tværs

af universiteterne om at udbyde ph.d.-kurser, så der også i fremtiden bliver udbudt et til-

strækkeligt antal fagspecifikke kurser. Det kræver dog, at universiteterne integrerer ph.d.-

kurserne i den samlede planlægning af undervisningen på lige fod med de øvrige univer-

sitetsuddannelser.

36. Hvor det kan være en udfordring for universitetsopdelte ph.d.-skoler at skulle organi-

sere fagspecifikke ph.d.-kurser, har de store hovedområdeopdelte skoler til gengæld givet

god mulighed for at etablere generelle kurser. Da emnerne er tværgående og generelle,

kan skolerne udforme dem, så de passer til studerende på forskellige forskningsområder.

De fleste skoler i stikprøven tilbyder sådanne kurser alene eller i samarbejde med andre

skoler på universitetet.

Flere ph.d.-skoleledere har givet udtryk for, at de generelle kurser er blevet mere nødven-

dige, efter at universiteterne optager flere ph.d.-studerende. Universiteterne uddanner ikke

længere hovedsageligt ph.d.er til egne forskerstillinger, og ph.d.er, der uddannes til det øv-

rige arbejdsmarked, har behov for bredere kompetencer end de forskningsfaglige. Det kan

fx være kompetencer inden for formidling og projektledelse. Vores undersøgelse viser dog

også, at ikke alle studerende efterspørger generelle kurser. Fx har nogle studerende ikke

fokus på at udvikle deres generelle kompetencer, fordi de ikke forestiller sig en fremtid uden

for universitetet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Gennemførelse og frafald

37. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets og universiteternes opfølgning

på data om gennemførelse og frafald har vist følgende:

•

Statistikken på ph.d.-området viser, at det i gennemsnit tager godt 4 år at gennemføre

en ph.d.-uddannelse. 6 år efter, at de ph.d.-studerende er begyndt, er kun 72 % færdige

med uddannelsen, mens 10 % er faldet fra, og 18 % stadig er i gang. Disse tal har ikke

udviklet sig nævneværdigt i perioden 2000-2009, men varierer meget mellem hovedom-

råderne.

Statistikken lider dog under, at tallene ikke fyldestgørende belyser gennemførelsestid

og frafald, og at data ikke kan sammenlignes mellem ph.d.-skolerne. Siden 2008 har

Videnskabsministeriet sammen med Danmarks Statistik arbejdet på at forbedre data-

grundlaget. Rigsrevisionen finder dette fornuftigt og nødvendigt, men kan endnu ikke

vurdere effekten af det.

•

Tal for gennemførelse og frafald

38. De ph.d.er, der blev færdige med deres uddannelse i 2009, havde i gennemsnit været

4,1 år om at gennemføre den normalt 3-årige uddannelse. Den gennemsnitlige gennemfø-

relsestid har været nogenlunde konstant i perioden 2000-2009.

Gennemførelsestiden varierer dog mellem universiteternes hovedområder. Fuldførte ph.d.-

forløb på humaniora og samfundsvidenskab har længere gennemførelsestider end på de 3

øvrige hovedområder, natur-, sundheds- og teknisk videnskab. I 2009 var de gennemsnitli-

ge gennemførelsestider fx 3,7 år på teknisk videnskab og 4,5 år på humaniora og samfunds-

videnskab. Inden for de enkelte hovedområder har den gennemsnitlige gennemførelsestid

været forholdsvis konstant de seneste 9 år.

39. Der er flere problemer med at bruge opgørelserne over de gennemsnitlige gennemfø-

relsestider til at sige noget om de reelle studietider, dvs. hvor længe de studerende er i gang

med uddannelsen, uanset om de bliver færdige eller ej:

•

Opgørelserne er ikke korrigeret for orlov, og eventuelle orlovsperioder i ph.d.-forløbet,

fx barselsorlov, er derfor ikke trukket fra i opgørelserne. Derfor viser opgørelserne en

længere gennemførelsestid end de reelle gennemførelsestider. I 2009 udgjorde omfan-

get af orlov i gennemsnit ca. 3 måneder for hvert fuldført ph.d.-forløb. Det er ikke muligt

at sige, hvordan omfanget af orlov fordeler sig på de forskellige hovedområder.

Opgørelserne skelner ikke mellem, om der er tale om et 3-årigt eller et 4-årigt ph.d.-for-

løb. Hovedparten af ph.d.-forløbene er normeret til 3 år, men flere ph.d.-skoler eksperi-

menterer med at udvide andelen af 4-årige ph.d.-forløb i disse år. Det får betydning for

gennemførelsestiden – særligt i de kommende år.

Kun dem, der faktisk gennemfører en ph.d.-uddannelse, indgår i opgørelserne. Ph.d.-

studerende, der falder fra – fx efter mere end 6 års studietid – kommer derfor ikke til at

fremgå af opgørelserne.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

40. En anden måde at vurdere gennemførelsen på er ved at se på, hvor stor en del af de

ph.d.-studerende der har opnået ph.d.-graden 6 år efter, at de blev indskrevet på ph.d.-stu-

diet. Figur 2 viser dette for ph.d.-studerende, der blev indskrevet i perioden 1998-2003.

Figur 2. Tildelte ph.d.-grader 6 år efter indskrivning på ph.d.-studiet i perioden 1998-2003

fordelt på hovedområder

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indskrivningsperiode:

1998-2004

1999-2005

2000-2006

2001-2007

2002-2008

2003-2009

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen

(data fra ph.d.-registret).

Som det fremgår af figur 2, havde 72 % af de ph.d.-studerende, der blev indskrevet i 2003

færdiggjort deres uddannelse i 2009, dvs. 6 år efter indskrivning. Andelen af ph.d.-stude-

rende, der har færdiggjort deres uddannelse efter 6 år, har ligget nogenlunde konstant på

ca. 70-75 % i perioden 2004-2009 (opgørelsesår).

Men de gennemsnitlige tal dækker over forholdsvis store forskelle mellem hovedområder-

ne. Således havde under 60 % af de samfundsvidenskabelige ph.d.-studerende, der blev

indskrevet i 2003, færdiggjort deres uddannelse i 2009, mens tilsvarende gjorde sig gæl-

dende for ca. 75 % af de naturvidenskabelige ph.d.-studerende og ca. 80 % af de sundheds-

videnskabelige ph.d.-studerende. Opgørelsen for det seneste opgørelsesår – 2009 – viser,

at andelen af ph.d.-studerende, der har færdiggjort deres uddannelse, er steget på huma-

niora (til 65 %), mens andelen er faldet lidt for de øvrige hovedområder.

41. De resterende ca. 25-30 % ph.d.-studerende i hver indskrivningsperiode, som ikke hav-

de færdiggjort deres ph.d.-uddannelse efter 6 år, var ved opgørelsestidspunktet enten regi-

streret som frafaldet eller som værende i gang med uddannelsen. Figur 3 viser, hvor stor en

andel af de ph.d.-studerende som stadig var i gang med uddannelsen, og hvor stor en an-

del der var faldet fra 6 år efter, at de var blevet indskrevet i perioden 1998-2003.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

Figur 3. Ikke-færdiggjorte ph.d.-forløb 6 år efter indskrivning i perioden 1998-2003

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1998-2004

1999-2005

2000-2006

2001-2007

2002-2008

2003-2009

Igangværende ph.d.-forløb

Afbrudte ph.d.-forløb uden grad

Ikke-færdiggjorte ph.d.-forløb i alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen

(data fra ph.d.-registret).

Som det fremgår af figur 3, har andelen af ph.d.-studerende, som har afbrudt deres uddan-

nelse uden grad 6 år efter indskrivning, ligget mellem 9 % og 13 % i de 6 indskrivningspe-

rioder og har haft en faldende tendens over årene. Andelen af igangværende ph.d.-forløb

har ligget mellem 12 % og 18 % og er steget over årene. I den seneste måling i 2009 var

10 % af ph.d.-forløbene afbrudt uden grad, mens 18 % af ph.d.-forløbene stadig var i gang

6 år efter indskrivning.

42. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt de ph.d.-studerende, der stadig er i gang

med uddannelsen efter 6 år, vil falde fra eller færdiggøre uddannelsen. Reelt er der dog ri-

siko for, at de falder fra. Frafald er særligt problematisk sent i ph.d.-uddannelsen, fordi hver-

ken den ph.d.-studerende, universitetet eller samfundet opnår det optimale udbytte af den

tid og de penge, der er blevet investeret i ph.d.-forløbet.

Datagrundlaget

43. For at kunne følge udviklingen i gennemførelse og frafald er det væsentligt, at Viden-

skabsministeriet tilvejebringer et troværdigt og sammenligneligt datagrundlag.

Allerede i 2006 anbefalede det internationale evalueringspanel, at der blev stillet større krav

til datagrundlaget vedrørende ph.d.-uddannelsen, og at ministeriet overvejede mere effekti-

ve måder til at måle de reelle studietider og udregne frafaldet på. Evalueringspanelet anbe-

falede også, at universiteterne overvåger frafald og gennemførelse mere omhyggeligt.

44. Ministeriet offentliggør årligt statistik om ph.d.-uddannelserne, primært med udgangs-

punkt i data fra ph.d.-registret. Ph.d.-registret indeholder information om alle ph.d.-stude-

rende i Danmark og bygger på data, som indberettes fra universiteterne. Universiteterne

indberetter således én gang om året, hvor mange ph.d.-studerende der i det forgangne år

er blevet indskrevet, og hvor mange der er blevet færdige eller faldet fra. Ph.d.-registret in-

deholder data om studieretning, ind- og udskrivningstidspunkt, faglig profil, finansierings-

kilder mv. for de ph.d.-studerende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

GENNEMFØRELSE AF PH.D.-SATSNINGEN

BOKS 6. PH.D.-REGISTRETS HISTORIE

Ph.d.-registret har været placeret under Danmarks Statistik siden januar 2008. Videnskabsministe-

riet har oplyst, at indholdet af ph.d.-registret og dokumentationen heraf lider under, at der er mange

instanser, der i løbet af registrets levetid har haft ansvaret for det. Først overdrog ministeriet i 2004

arbejdet med ph.d.-registret til Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, og der-

næst blev ansvaret overdraget til Danmarks Statistik i 2008.

Som tidligere nævnt er der en række problemer med at måle de reelle studietider ved hjælp

af data fra ph.d.-registret.

Dertil kommer, at ph.d.-registret endnu ikke indeholder data om den studerendes tilknytning

til en ph.d.-skole, men kun data på universitets- og hovedområdeniveau. Derfor kan der ikke

udarbejdes statistik på ph.d.-skoleniveau. Ministeriet har oplyst, at data i ph.d.-registret ikke

skelner mellem ph.d.-skoler, da ph.d.-skolernes korte levetid betyder, at ingen færdiguddan-

nede ph.d.-studerende endnu har været tilknyttet en ph.d.-skole i hele uddannelsesforløbet.

45. Universiteterne udarbejder selv statistik om deres ph.d.-forløb til eget brug. Vores spør-

geskemaundersøgelse viser, at 85 % af ph.d.-skolelederne opgør og forholder sig til gen-

nemførelsestiden mindst én gang om året. De øvrige tager alene stilling til den individuelle

gennemførelsestid, fx når en ph.d.-studerende beder om udsættelse eller orlov. Undersøgel-

sen viser også, at ph.d.-skolelederne alle forholder sig til hvert enkelt eksempel på frafald,

og en stor del opgør desuden frafaldet systematisk.

Et flertal af ph.d.-skolerne opgør tal for gennemførelsestid, der er renset for diverse former

for orlov, og som i den forstand er mere retvisende end ph.d.-registrets tal. Der er dog så

store forskelle mellem ministeriets og ph.d.-skolernes definitioner og opgørelsesmetoder,

ligesom der også er forskel ph.d.-skolerne imellem, at tallene ikke kan sammenlignes. De

enkelte ph.d.-skoler har derfor ikke mulighed for at sammenligne egne data om gennemfø-

relsestid og frafald med andre ph.d.-skoler.

46. For at forbedre ph.d.-skolernes muligheder for at følge med i og sammenligne gennem-

førelsestider og frafald vil det være hensigtsmæssigt, hvis ministeriet og universiteterne bli-

ver enige om fælles opgørelsesmetoder, og at ph.d.-registret fremover indeholder data på

ph.d.-skoleniveau.

Ministeriet har oplyst, at de har været i dialog med Danmarks Statistik om at forbedre data-

grundlaget siden overdragelsen af ph.d.-registret. Det er ministeriets opfattelse, at den igang-

værende proces omkring ph.d.-registret vil løse alle væsentlige datakvalitetsproblemer. Mi-

nisteriet forventer således fremadrettet bl.a. at kunne opgøre ph.d.ernes reelle gennemfø-

relsestid, hvor orlov er modregnet, på ph.d.-skoleniveau.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

IV. Ph.d.-skolernes arbejde med at forbedre

kvalitet og gennemførelse

Ph.d.-skolerne har taget relevante initiativer til at forbedre kvaliteten og gennemførel-

sen af ph.d.-uddannelserne. Universiteterne bør dog forbedre koordinationen af ph.d.-

forløbene mellem ph.d.-skolerne og institutterne.

47. Rigsrevisionen vurderer i dette kapitel, om ph.d.-skolerne har taget relevante initiativer

til at forbedre kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddannelsen.

Videnskabsministeriet offentliggjorde i 2007 en analyse af årsagerne til frafald på ph.d.-ud-

dannelsen. Analysen udpegede 3 områder – manglende eller dårlig styring af ph.d.-forløbet,

vejledning og tilknytning til forskningsmiljø – som hovedårsager til de ph.d.-studerendes fra-

fald. Derfor tager vi udgangspunkt i ph.d.-skolernes aktiviteter i relation til disse problemstil-

linger.

Frafaldsanalysen

Med afsæt i den inter-

nationale evaluering fra

2006 fik Videnskabs-

ministeriet i 2007 ana-

lyseret årsagerne til, at

ph.d.-studerende faldt

fra deres uddannelse.

Analysen viste, at ho-

vedårsagerne til frafald

var manglende eller

dårlig:

•

vejledning

•

styring af ph.d.-for-

løbet

•

tilknytning til forsk-

ningsmiljø.

Ph.d.-skolernes initiativer

48. Rigsrevisionens undersøgelse af ph.d.-skolernes initiativer på udvalgte områder har vist

følgende:

•

Ph.d.-skolerne har taget en række initiativer, der skal gøre dem i stand til at styre de in-

dividuelle ph.d.-forløb bedre. Mange af skolerne bør dog stramme deres praksis for god-

kendelse af planerne for ph.d.-forløbene op, fordi planerne kan hjælpe de studerende

igennem uddannelsen. Arbejdet med planerne kan sikre en tidlig forventningsafstem-

ning og danne grundlag for løbende opfølgning på forløbet. Skolerne kan også med for-

del sikre, at de studerende tager en samtale med såvel vejleder som ph.d.-skole, når de

evaluerer forløbet.

Ph.d.-skolerne er i gang med at opkvalificere vejlederne. Flere skoler bør dog tydeliggø-

re vejledningsopgaven og sikre den studerende et minimum af vejledning. Skolerne bør

også undersøge kvaliteten af vejledningen.

Ph.d.-skolerne har fokus på at forbedre forskningsmiljøet, selv om det er svært for sko-

lerne at påvirke direkte, da ansvaret for forskningsmiljøet hovedsageligt ligger hos insti-

tutterne. Universiteterne bør fortsat arbejde med at forbedre ph.d.ernes forskningsmiljø.

Samlet set er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem ph.d.-skolernes størrelse og

organisering og på, hvor stort fokus de har på at forbedre uddannelserne. Det afgørende

er, at ph.d.-skolerne følger de ph.d.-studerende tæt og koordinerer ph.d.-forløbene med

institutter og eventuelt fakulteter.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Gennemførelse og kvalitet af ph.d.-uddannelserne

49. Det er vigtigt, at universiteterne arbejder med at forbedre gennemførelsen af ph.d.-ud-

dannelserne, da frafald er omkostningsfuldt for samfundet og for den enkelte ph.d.-stude-

rende.

50. Enkelte universiteter arbejder fra centralt hold målrettet og over en bred kam med at gø-

re ph.d.-uddannelserne bedre og sikre, at de studerende bliver hurtigt færdige med deres

uddannelse. Det gælder fx Aarhus Universitet, som har en samlet strategi for ph.d.-området,

og som fx eksperimenterer offensivt med studiestrukturen. På andre universiteter er forbed-

ring af ph.d.-uddannelserne primært et anliggende for ph.d.-skolerne.

51. Da universiteterne først etablerede ph.d.-skolerne i 2007-2008, er det kun få af de fær-

diguddannede ph.d.er, der fra studiestart er blevet tilknyttet en ph.d.-skole og dermed ind-

går i opgørelser over gennemførelsestid og frafald. Dertil kommer, at vi ikke har sammenlig-

nelige data for gennemførelse og frafald på ph.d.-skoleniveau, jf. kap. III.

BOKS 7. GENNEMFØRELSESTID OG FRAFALD PÅ 4 PH.D.-SKOLER (HOVEDOMRÅDER)

Ph.d.-registret indeholder, som nævnt i kap. III, data på hovedområde og universitetsniveau. Da nog-

le af ph.d.-skolerne tilnærmelsesvist dækker et hovedområde eller et universitet, kan data fra ph.d.-

registret give en indikation af gennemførelsestiden og andelen, der ikke havde færdiggjort uddannel-

sen efter 6 år på disse skoler.

Københavns

Universitet

Sundheds-

videnskab

Gennemsnitlig gennem-

førelsestid i 2009

Andel ikke-færdiggjorte

ph.d.-forløb 6 år efter

optag (optaget 2003 –

målt i 2009):

•

Heraf registreret

som igangværende

•

Heraf registreret

som afbrudt uden

ph.d.-grad

Kilde: Videnskabsministeriet.

4,2 år

Aarhus

Universitet

Natur-

videnskab

4,2 år

Aarhus

Universitet

Humaniora

IT-

Universitetet

4,5 år

4,2 år

24 %

16 %

13 %

27 %

10 %

28 %

17 %

21 %

Vi kan med denne undersøgelse derfor ikke sige noget om, hvilken effekt etableringen af

ph.d.-skoler har haft på gennemførelsestid og frafald, eller om sammenhængen mellem

ph.d.-skolernes aktivitetsniveau, og hvor store problemer de enkelte skoler har med gennem-

førelse og frafald. Vi ser derfor alene på, hvordan universiteterne arbejder med at forbedre

kvaliteten og gennemførelsen af ph.d.-uddannelserne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Ph.d.-skolernes styring af de individuelle ph.d.-forløb

52. Det fremgår af ph.d.-bekendtgørelsen, at alle ph.d.-studerende i samråd eller samarbej-

de med deres vejleder skal udarbejde en plan over ph.d.-forløbet (ph.d.-plan). Desuden skal

universiteterne regelmæssigt vurdere, om den ph.d.-studerende følger planen og i fornødent

omfang justere den. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at der mellem frafaldne ph.d.-studeren-

de og færdiguddannede ph.d.er var markante forskelle på, om de havde arbejdet på bag-

grund af en ph.d.-plan eller ej. Langt størstedelen af de færdiguddannede ph.d.er havde så-

ledes en individuel ph.d.-plan, mens det kun var tilfældet for under halvdelen af de frafaldne

ph.d.-studerende.

Ph.d.-planer

53. En ph.d.-plan skal sikre, at den ph.d.-studerende sammen med sin vejleder overvejer

og formulerer studiets sigte, indhold, tidsplan og resurseforbrug.

54. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at der med en enkelt undtagelse udarbejdes

ph.d.-planer på alle landets ph.d.-skoler. Vores gennemgang af skolernes retningslinjer i

forbindelse med stikprøven viser desuden, at alle skolerne i stikprøven har retningslinjer for

ph.d.-planer, og alle ph.d.-skolerne kvalitetssikrer og godkender ph.d.-planerne. Retnings-

linjerne indeholder krav om, at alle studerende skal udarbejde en ph.d.-plan, og kravene til

indholdet i planerne afspejler alle steder bekendtgørelsens krav. Det gælder fx kravet om,

at planerne skal være godkendt af skolen senest 3 måneder efter studiestart.

Vores interviews viser, at den ph.d.-studerende stort set altid må revidere planen undervejs

i forløbet. Men da planen er skolens kontrakt med den studerende, forlanger skolerne som

oftest, at den ph.d.-studerende forelægger skolen ændringer i ph.d.-planen.

55. For at vurdere, om ph.d.-planerne også i praksis er brugbare som styringsredskaber og

lever op til bekendtgørelsens krav, har vi gennemgået 9 ph.d.-planer fra hver af de 10 skoler

i stikprøven. Gennemgangen viser, at skolerne først har godkendt

⅓

af planerne mere end

4�½ måned efter studiestart og dermed væsentlig senere, end reglerne i bekendtgørelsen fo-

reskriver. Problemerne er især udbredte på halvdelen af skolerne i stikprøven. Forsinket god-

kendelse af ph.d.-planerne kan udgøre et problem, fordi ph.d.-studiet er tidsmæssigt presset.

Hvis ph.d.-planen ikke kommer på plads relativt tidligt i forløbet, risikerer den ph.d.-studeren-

de fx at komme for sent i gang med nogle af aktiviteterne i uddannelsen.

Gennemgangen af ph.d.-planerne viser også, at 97 % af planerne indeholder en tidsplan,

men at kun halvdelen af planerne indeholder milepæle for de væsentligste dele af uddan-

nelsen, dvs. ph.d.-projektet, kurser, deltagelse i aktive forskningsmiljøer og undervisning/for-

midling. Kun en enkelt skole har tidsplaner med milepæle for disse 4 dele af uddannelsen i

alle planerne. Det kan være vanskeligt løbende at vurdere fremdriften, hvis der ikke er mile-

pæle. Samtidig kan arbejdet med at udforme tidsplaner og milepæle gøre det forventede

tidsforbrug synligt og dermed bidrage til, at den studerende får afsat tid nok til at gennem-

føre ph.d.-planens enkelte dele.

56. De fleste ph.d.-skoler har ikke et it-system, der kan hjælpe de ph.d.-studerende, vejle-

derne og skolerne med at styre forløbene. Enkelte universiteter er i gang med at implemen-

tere et it-system, som bl.a. kan holde styr på deadlines, kontrolprocedurer og historik. God

it-understøttelse er især nødvendig på ph.d.-skoler med mange studerende.

Udvælgelse af ph.d.-

planer

De 9 reviderede ph.d.-

planer fra hver af de

10 skoler i stikprøven

er tilfældigt udvalgt.

Ved alene at udvælge

sammenlagt 90 ph.d.-

planer fra 10 forskelli-

ge ph.d.-skoler sikrer

vi ikke optimal repræ-

sentativitet – hverken i

forhold til den enkelte

ph.d.-skole eller sam-

let for alle ph.d.-skoler

– men får ikke desto

mindre et nuanceret

billede af, hvordan

ph.d.-planerne over-

ordnet ser ud.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Opfølgning på ph.d.-planer

57. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at stort set alle ph.d.-skoler følger op på de stu-

derendes fremdrift i forhold til ph.d.-planen. Det gælder også alle ph.d.-skolerne i stikprøven,

som alle har faste procedurer for, hvordan de følger op på de studerendes fremdrift i form af

evalueringer hvert halve år. Halvårsevalueringerne er generelt skriftlige, udarbejdet af den

ph.d.-studerende og godkendt af hovedvejlederen. Ph.d.-skolerne tillægger evalueringerne

stor værdi som redskab til at holde styr på de individuelle projekter, og alle ph.d.-skolerne

stiller krav om, at den ph.d.-studerende skal indsende evalueringen til skolen. Nogle ph.d.-

skoler engagerer sig meget i evalueringerne, gennemgår dem grundigt og giver de ph.d.-stu-

derende feedback, mens det andre steder foregår mere automatisk. Flere af ph.d.-skolerne

lægger derudover vægt på, at den ph.d.-studerende og hovedvejlederen mødes og drøfter

evalueringen, inden den studerende indsender den.

Ved interviewene har især de studerende lagt vægt på, at planer og evalueringer ikke må

blive for standardiserede, hvis de skal have værdi, og at evalueringerne giver større værdi,

hvis den studerende indgår i dialog – som minimum med hovedvejlederen – når de evalue-

rer fremdriften.

9 af de 10 ph.d.-skoler i stikprøven gennemfører undervejs andre former for opfølgninger,

der supplerer de skriftlige halvårsevalueringer.

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ ANDRE FORMER FOR OPFØLGNINGSAKTIVITETER

En ph.d.-skole afholder introsamtaler samt seminarer med fremlæggelse 2 gange i forløbet. Ved se-

minarerne præsenterer den ph.d.-studerende sit projekt for forskere og andre studerende.

En anden ph.d.-skole afholder 2 samtaler mellem studerende og ph.d.-skoleleder i forløbet.

En tredje ph.d.-skole afholder midtvejsevaluering, hvor den studerende fremlægger sit projekt for

relevante forskere og ph.d.-skolelederen, der giver en formel bedømmelse.

Fokus på vejledningen

58. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at det er vigtigt at forbedre vejledningen, hvis universi-

teterne skal nedbringe antallet af studerende, der falder fra ph.d.-uddannelserne. Det er

derfor vigtigt, at ph.d.-skolerne har klare rammer for vejledningen og generelt har fokus på

at forbedre vejledningen.

Retningslinjer for og aftaler om vejledning

59. Klare rammer for vejledningen kan bidrage til, at studerende og vejleder tidligt afstem-

mer deres forventninger, og sikre, at alle ph.d.-studerende får et minimum af vejledning. Så-

danne klare rammer kan skabes via forpligtende retningslinjer, minimumsnormer for vejled-

ning og skriftlige aftaler om vejledning i de enkelte ph.d.-projekter.

60. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at 90 % af ph.d.-skolerne har interne retnings-

linjer for vejledning. Tilsvarende gælder for alle stikprøveskoler. Skolerne har udformet ret-

ningslinjerne meget forskelligt – fra meget overordnede retningslinjer til retningslinjer, der i

flere detaljer beskriver vejlederens og eventuelt den studerendes ansvar. Ca. halvdelen af

ph.d.-skolerne i stikprøven normerer enten et bestemt antal eller et minimum af vejlednings-

timer pr. studerende. Dette gælder også de øvrige ph.d.-skoler i Danmark, jf. spørgeskema-

undersøgelsen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Knap 60 % af de ph.d.-planer, som vi har gennemgået, indeholder overvejelser om formen

for vejledningen. Indholdet af disse aftaler varierer, men generelt gør skolerne med aftalerne

det klart, hvilken rolle de forventer af vejlederen, hvor hyppigt de forventer vejledning, og/el-

ler hvordan rollefordelingen skal være, hvis der er tilknyttet mere end én vejleder. 4 ph.d.-

skoler i stikprøven har ikke aftaler om vejledningens form i ph.d.-planerne. Da 2 af disse 4

skoler heller ikke har detaljerede retningslinjer for vejledning, som eventuelt kan træde i ste-

det for en individuel aftale, er der ikke særligt klare rammer for vejledningen.

Opkvalificering af vejledere

61. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 90 % af ph.d.-skolerne i Danmark tilbyder at op-

kvalificere ph.d.-vejlederne pædagogisk. Tilsvarende gælder for alle skolerne i stikprøven.

Ingen af stikprøveskolerne har valgt, at pædagogisk opkvalificering skal være obligatorisk

for alle ph.d.-vejledere, men halvdelen af skolerne kræver, at enten nye vejledere, nye ho-

vedvejledere eller alle hovedvejledere skal deltage i kurserne.

Flere ph.d.-skoleledere har i forbindelse med vores interviews fortalt, at det kan være

svært at motivere vejlederne – særligt de mere erfarne – til at deltage i vejlederkurser mv.,

og at de stiller store krav til indholdet i kurserne. Det kan derfor være en udfordring at ska-

be gode, målrettede tilbud om pædagogisk opkvalificering, som vejlederne også selv sy-

nes, at de får noget ud af.

BOKS 9. EKSEMPLER PÅ VEJLEDERKURSER

En ph.d.-skole tilbyder vejlederne et kursus i vejledning, som er udarbejdet i samarbejde med Dacapo

Teatret. Et centralt element i kurset er rollespil, hvor vejlederne træner i at takle vanskelige situatio-

ner, fx dialog med ph.d.-studerende, som er ved at droppe ud af studiet.

En anden ph.d.-skole bruger et vejlederkursus, der retter sig mod både vejleder og ph.d.-studerende,

som tilmelder sig parvis.

Evaluering af vejledning

62. Ifølge universitetsloven er ph.d.-skolelederen ansvarlig for at følge op på dårlig eller man-

gelfuld vejledning og eventuelt udpege nye vejledere. Ph.d.-skolelederen må derfor skaffe

sig viden om kvaliteten af vejledningen.

63. Ph.d.-skolerne i stikprøven bruger forskellige redskaber til at evaluere vejledningen. Halv-

delen af ph.d.-skolerne evaluerer vejledningen individuelt og løbende – typisk via halvårseva-

lueringer og/eller medarbejderudviklingssamtaler. Halvårsevalueringer og medarbejderud-

viklingssamtaler afholdes ofte mellem den ph.d.-studerende og vejlederen. Denne form for

evaluering kan derfor bidrage til at forbedre relationen mellem vejlederen og den studeren-

de via direkte dialog mellem de implicerede parter, men giver ikke nødvendigvis feedback

til ph.d.-skolen. Enkelte af skolerne sikrer sig denne feedback ved at tale med de studeren-

de én eller flere gange i løbet af ph.d.-studiet.

4 ph.d.-skoler i stikprøven har gennemført mere systematiske undersøgelser af vejlednin-

gen, fx spørgeskemaundersøgelser, mens 3 skoler har planer om at gøre det i 2011.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Initiativer til at forbedre forsknings- og studiemiljøet

64. Frafaldsanalysen fra 2007 viste, at tilværelsen som ph.d.-studerende ofte er ensom og

isoleret. De studerende mangler fagfæller at sparre med og sociale netværk med andre

ph.d.-studerende. Det er derfor vigtigt, at skolerne forbedrer forskningsmiljøet og det sociale

miljø omkring de ph.d.-studerende, hvis de skal forbedre gennemførelsen af ph.d.-uddan-

nelserne.

65. 7 af ph.d.-skolerne i stikprøven har aktiviteter, der kan forbedre forskningsmiljøet for de

ph.d.-studerende. 4 af skolerne har aktiviteter i form af seminarer, mentorordninger mv., der

bidrager til at integrere de studerende i forskningsmiljøerne. På de øvrige skoler foregår det-

te mere indirekte ved, at skolerne stiller krav til forskeruddannelsesprogrammer eller institut-

ter om at have fokus på forskningsmiljøet.

Det faglige miljø for de ph.d.-studerende hænger tæt sammen med det faglige miljø i øvrigt

på institutter og i forskningsgrupperne. Derfor er det især svært for hovedområdeskolerne

at påvirke dette direkte. Institutterne kan være meget forskellige på dette område, og det er

normalt institutternes eget ansvar at sikre et godt fagligt miljø.

66. Tilsvarende gælder det sociale miljø. Men alle stikprøveskolerne har (omend i forskelligt

omfang) fokus på at skabe sociale netværk mellem de ph.d.-studerende. På flere af ph.d.-

skolerne har de studerende organiseret sig i en ph.d.-forening, som alene eller i samarbej-

de med ph.d.-skolen står for forskellige typer af sociale og faglige arrangementer for ph.d.-

studerende på tværs af fagområderne. Flere af skolerne bruger ph.d.-udvalget, hvor også

de studerende er repræsenteret, til at drøfte og koordinere sociale arrangementer.

BOKS 10. EKSEMPLER PÅ INITIATIVER OG AKTIVITETER FOR AT FORBEDRE DET SOCIALE

MILJØ

Et universitet samler i løbet af 2011 alle ph.d.-studerende i en fælles ph.d.-forening for hele universi-

tetet. Universitetet har etableret et ph.d.-hus, hvor foreningen vil få kontor, og som skal være hjem-

sted for fremtidige ph.d.-kurser og ph.d.-foreningsarrangementer.

En ph.d.-skole iværksætter og bakker op om forskellige sociale arrangementer, fx ph.d.-frokoster,

ph.d.-middage og introkurser.

En anden ph.d.-skole tilbyder de studerende gruppecoaching, som giver mulighed for, at de ph.d.-

studerende i grupper reflekterer over og hjælper hinanden med at bearbejde de problemstillinger,

som tilværelsen som ph.d.-studerende giver.

Evalueringer af forsknings- og studiemiljøet

67. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap 80 % af ph.d.-skolerne evaluerer de ph.d.-

studerendes studiemiljø, og yderligere 8 % har planer om at gøre det i 2011. Skolerne eva-

luerer typisk studiemiljøet enten via medarbejderudviklingssamtaler eller i forbindelse med

de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.

Stikprøven bekræfter dette billede. 7 af stikprøveskolerne har således gennemført én eller

flere systematiske undersøgelser med spørgsmål om miljø og trivsel. Nogle af disse under-

søgelser er gennemført som en arbejdspladsvurdering, mens andre er gennemført i en an-

den ramme. De øvrige 3 skoler evaluerer forsknings- og studiemiljøet individuelt via forskel-

lige samtaler i ph.d.-skoleregi.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

Det samlede billede af ph.d.-skolernes aktiviteter mv.

68. I tabel 2 har vi samlet stikprøveskolernes aktiviteter mv. for de 3 fokusområder. Vi har

testet ph.d.-skolernes aktiviteter på i alt 18 kriterier.

Tabel 2. Regler og aktiviteter på fokusområderne på 10 udvalgte ph.d.-skoler (A-J)

Individuel projektstyring

Retningslinjer for ph.d.-planer

Ph.d.-skolen kvalitetssikrer planer

Ph.d.-planer er godkendt rettidigt

Ph.d.-planer har tidsplan og milepæle

Procedurer for opfølgning på fremdrift

Andre faste opfølgningsaktiviteter

Vejledning

Retningslinjer for vejledning

– heraf detaljerede

Retningslinjer for omfang af vejledning

Ph.d.-planer har aftaler om vejledning

Fokus på opkvalificering af vejledere

Individuel evaluering af vejledning

– heraf med deltagelse af ph.d.-skolen

Systematiske undersøgelser

Forsknings- og studiemiljø

Aktiviteter i forhold til forskningsmiljø

Aktiviteter i forhold til socialt miljø

Løbende evaluering, fx medarbejdsudviklingssamtaler

Systematisk evaluering, fx arbejdspladsvurderinger



betyder, at skolen opfylder kriteriet.



betyder, at skolen delvist opfylder kriteriet.



betyder, at skolen ikke opfylder kriteriet.

































































































































































































Som det fremgår af tabel 2, skiller en enkelt ph.d.-skole (A) sig ud ved at leve op til stort

set alle de kriterier, vi har testet stikprøveskolerne i forhold til. Denne ph.d.-skole ser vi

nærmere på i boks 11.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLERNES ARBEJDE MED AT FORBEDRE KVALITET OG GENNEMFØRELSE

BOKS 11. KARAKTERISTIK AF DEN PH.D.-SKOLE, DER KOMMER BEDST UD AF VORES

UNDERSØGELSE

Ph.d.-skolen har knap 100 ph.d.-studerende og dækker 4 institutter. Ph.d.-skolen ledes af en ph.d.-

skoleleder i samarbejde med 4 FP-ledere – én fra hvert institut. Der er en tæt koordination mellem

ph.d.-skolen, den ph.d.-studerende og det institut, den ph.d.-studerende er tilknyttet.

Fx holder FP-lederen møde med den studerende om ph.d.-planen, som FP-lederen og institutlede-

ren derefter godkender. Halvårsevalueringer foregår ved, at vejlederen og den studerende drøfter

evalueringen, hvorefter både vejlederen og FP-lederen kommenterer og godkender evalueringen.

FP-lederne følger løbende med i vejledersituationen. Det sker bl.a. via halvårsevalueringerne, hvor

de studerende skal oplyse, hvor mange vejledertimer de har fået i løbet af semestret, via henvendel-

ser fra de studerende og via medarbejderudviklingssamtaler, hvor både institutlederen, den ph.d.-

studerende og FP-lederen deltager. Hvis der er problemer med en vejleder, drøftes dette med ph.d.-

skolelederen.

Derudover skal den ph.d.-studerende 2 gange i forløbet skriftligt og mundtligt præsentere sit projekt

for forskere og andre studerende, som giver feedback.

Ph.d.-skolen har mange forskningsfaglige tilbud til ph.d.-studerende, fx faglige arrangementer, men-

torordninger, klynger, læsegrupper og en del sociale arrangementer, som de studerende hovedsage-

ligt selv tager initiativ til.

Den ph.d.-skole, som kommer bedst ud af undersøgelsen (A), har generelt et højt aktivi-

tetsniveau på ph.d.-området og en tæt koordination mellem ph.d.-skolen og institutterne

om ph.d.-uddannelserne. Institutternes ledere har stor opmærksomhed omkring ph.d.-ud-

dannelserne, og ph.d.-skolen følger grundigt op på fremdriften af projekterne og på vejled-

ningen.

69. Tabel 2 viser, at der er 2 ph.d.-skoler (I og J), som kun lever helt op til ca. halvdelen af

kriterierne. Disse skoler samarbejder ikke i samme omfang med institutter om ph.d.-stude-

rende og ph.d.-uddannelserne. Ph.d.-planerne på disse skoler har heller ikke den kvalitet

som planerne fra ph.d.-skolen i boks 11.

70. Sammenligner vi oversigten i tabel 2 med vores oplysninger om ph.d.-skolernes størrel-

se, er billedet ikke entydigt. Generelt ser det dog ud til, at især de mellemstore ph.d.-skoler

klarer sig bedst på de 3 indsatsområder, mens de mindste og de største skoler klarer sig

mindre godt. Det skyldes bl.a., at især de store skoler har udfordringer med ph.d.-planerne

og ikke har lige så tæt kontakt med den enkelte ph.d.-studerende som de mellemstore sko-

ler. Til gengæld er de store skoler gode til at undersøge fx vejledning og studiemiljø mere

systematisk.

Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem skolernes organiseringsform, og

hvordan skolerne kommer ud af undersøgelsen. Men de skoler, der klarer sig bedst, har en

tæt koordination af aktiviteterne mellem institutter og ph.d.-skolen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

V. Videnskabsministeriets forberedelse og

opfølgning på ph.d.-satsningen

Videnskabsministeriet analyserede den fremtidige efterspørgsel efter ph.d.er forud

for beslutningerne i 2004 og 2006 om at fordoble optaget og har også i deres midt-

vejsstatus i 2009-2010 forholdt sig til efterspørgslen. Rigsrevisionen anerkender, at

det kan være vanskeligt at forudsige efterspørgslen, men finder, at ministeriet kunne

have undersøgt området mere grundigt. Ministeriet bør i fremtiden følge udviklingen

i den private sektors efterspørgsel efter ph.d.er nøjere.

Ministeriet analyserede i 2004, hvilken betydning et øget optag på 500 ph.d.-studeren-

de ville få for rekrutteringen af ph.d.-studerende. I 2006 analyserede ministeriet dog

ikke, hvilken betydning det ekstra optag på 700 ph.d.-studerende ville få, selv om der

fx var indikationer på, at universiteterne ville blive afhængige af flere ph.d.-studeren-

de fra udlandet. Ministeriet har heller ikke i deres midtvejsstatus i 2009-2010 forholdt

sig til, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende er høj og fortsat stiger. Ministeriet

bør skaffe sig mere viden om dette og om konsekvenserne for effekten af ph.d.-sats-

ningen.

Forberedelse af det øgede ph.d.-optag

71. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets forberedelse af det øgede

ph.d.-optag har vist følgende:

•

Folketingets beslutning i 2004 om at øge optaget hvilede på Videnskabsministeriets ana-

lyse af, at der ville være tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til at øge optaget

med 500 ph.d.-studerende om året, og at der var udsigt til, at både universiteterne og den

private sektor ville efterspørge flere ph.d.er. Ministeriets analyser giver dog et uklart bil-

lede af den fremtidige efterspørgsel i den private sektor. Rigsrevisionen anerkender, at

det kan være vanskeligt at forudsige den fremtidige efterspørgsel, men finder, at ministe-

riet kunne have undersøgt området grundigere.

Ministeriet foretog ikke yderligere analyser forud for globaliseringsaftalen i 2006. Ministe-

riet har oplyst, at analysearbejdet fra 2004 efter deres opfattelse var tilstrækkeligt til og-

så at begrunde det yderligere optag på 700 ph.d.-studerende. Ministeriet forholdt sig ik-

ke til, hvordan rekrutteringssituationen ville se ud med det yderligere ph.d.-optag, og i

hvilket omfang universiteterne eventuelt ville blive afhængige af at rekruttere flere uden-

landske ph.d.-studerende.

•

72. I dette afsnit analyserer vi, om ministeriet havde udarbejdet analyser, som kunne sand-

synliggøre behovet for at fordoble ph.d.-optaget, og om ministeriet havde vurderet, hvad for-

doblingen vil betyde for universiteternes rekruttering af ph.d.-studerende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

Videnskabsministeriets analyser af efterspørgslen efter ph.d.er

73. Videnskabsministeriet udarbejdede i samarbejde med Finansministeriet i 2004 en bud-

getanalyse om behovet for øgede investeringer i ph.d.-uddannelser. Analysen var ministe-

riets bidrag til Folketingets beslutningsgrundlag vedrørende ph.d.-uddannelser i forbindelse

med finanslovsaftalen for 2005.

74. Tabel 3 viser ministeriets vurdering af det forventede underskud af ph.d.er fordelt på

hovedområder.

Tabel 3. Videnskabsministeriets skøn over underskud på ph.d.er i 2010 fordelt på

hovedområder

(Antal)

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

I alt

800

600

1.400

2.800

Kilde: ”Øgede investeringer til forskeruddannelse” (Videnskabsministeriet og Finansmini-

steriet, 2004).

Som det fremgår af tabel 3, forventede ministeriet, at der i 2010 ville mangle 2.800 ph.d.er

inden for natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Det var ministeriets vurdering, at der ville

være balance mellem udbud og efterspørgsel inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Ministeriet anbefalede derfor en gradvis stigning i ph.d.-optaget til knap 500 flere ph.d.-stu-

derende om året i 2008 i forhold til optaget i 2004.

75. I budgetanalysen oplistede ministeriet 4 argumenter for at øge ph.d.-optaget:

Barcelona-målsæt-

ningen

er fastsat af

Det Europæiske Råd i

2002 og indeholder et

strategisk mål om, at

EU-medlemslandene

skal øge de samlede

investeringer i forsk-

ning og udvikling sva-

rende til 3 % af brutto-

nationalproduktet se-

nest i 2010.

•

Universiteterne står i de kommende år over for et større generationsskifte.

Den private sektor vil i stigende omfang efterspørge højt kvalificeret arbejdskraft inden

for en række brancher (it, bioteknologi mv.).

Regeringens mål er at gøre Danmark til et højteknologisk videnssamfund og bidrage til,

at vi når Barcelona-målsætningen for EU. Det indebærer, at forskningsaktiviteten i det

offentlige bør udgøre mindst 1 % af bruttonationalproduktet.

Det er en forudsætning for at nå målet om det højteknologiske samfund, at Danmark

har en lige så stor andel ph.d.er i forhold til befolkningsstørrelsen som Sverige og Fin-

land. Disse lande tildelte i slutningen af 1990’erne ca. dobbelt så mange ph.d.-grader

pr. mio. indbyggere som Danmark.

76. Af budgetanalysen fremgår det ikke klart, hvordan ministeriet når frem til niveauet på

2.800 ph.d.er. Men det fremgår, at der ville være behov for et stigende antal ph.d.er i perio-

den 2003-2010 til at erstatte videnskabeligt personale på universiteterne, som er gået på

pension. Denne beregning var et skøn på baggrund af en undersøgelse fra 2003 om for-

skerpersonale og rekruttering af forskere ved danske universiteter.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

77. Det var ministeriets forventning, at hovedparten af de ekstra ph.d.er skulle ansættes i

den private sektor. Ministeriet bemærker, at det er vanskeligt at forudse efterspørgslen i den

private sektor, men konkluderer dog, at efterspørgslen efter ph.d.er vil overstige udbuddet.

Konklusionerne byggede bl.a. på ministeriets egne beregninger fra 2003, som var baseret

på 2 antagelser:

•

Andelen af ph.d.er blandt de beskæftigede i Danmark steg i perioden 1996-2001. Der-

for vil behovet for ph.d.er fortsætte med at stige.

Man kan fastslå efterspørgslen efter ph.d.er ved at se på, hvor mange ph.d.er der er i

beskæftigelse.

Rigsrevisionen anerkender, at det kan være svært at forudsige den fremtidige efterspørg-

sel i den private sektor. Men efter vores vurdering giver antagelserne et for uklart billede af

efterspørgslen. For det første kan man ikke uden videre slutte, at behovet vil fortsætte med

at stige i samme takt, som det gjorde i perioden 1996-2001. For det andet er der en risiko

for, at de ph.d.er, der er i beskæftigelse, ikke bruger deres kompetencer fra ph.d.-uddan-

nelsen i det daglige arbejde. Derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for efterspørgsel efter

ph.d.er, når de er i beskæftigelse. Ministeriet kunne fx have suppleret analysen ved at ind-

drage virksomhedernes forventninger til behovet for ph.d.er, som det var tilfældet i analysen

af delområdet bio-sundhed fra 2002, jf. boks 12.

Bio-sundhed

En samlet betegnelse

for en række fremstil-

lings- og servicebran-

cher som fx medicinal-

varefabrikker, hospita-

ler, tandlæger og apo-

teker.

BOKS 12. ANALYSER OM BEHOVET FOR PH.D.ER FORUD FOR PH.D.-SATSNINGEN

Bio-sundhedsarbejdskraft og -uddannelser: Udbud og efterspørgsel, 2002, Videnskabsministeriet,

Undervisningsministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen

Undersøgelsen fremskriver den hidtidige udvikling på området og indeholder en spørgeskemaunder-

søgelse, hvor en række virksomheder bl.a. blev spurgt, om de forventede at ansætte ph.d.er inden

for de kommende 2 år. På bio-sundhedsområdet er de væsentligste brancher det offentlige sund-

hedsvæsen og medicinalvarefabrikker.

Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002: Vejen til Barcelona – fremtidig velfærd forudsætter en

styrket forskningsindsats, juni 2003

Rapporten beregner bl.a., hvor mange ph.d.er der er behov for, hvis Danmark skal leve op til Barce-

lona-målsætningen i 2010.

Ph.d. – En analyse af udbud og efterspørgsel,

2003,

Videnskabsministeriet

Analysen beregner bl.a. behovet for at rekruttere ph.d.er inden for offentlig forskning, og den frem-

skriver behovet for ph.d.er på det private arbejdsmarked baseret på stigningen i beskæftigelsen af

ph.d.er fra 1996 til 2001.

78. Som nævnt pegede budgetanalysen på opfyldelse af Barcelona-målsætningen som et

argument for det øgede ph.d.-optag. Ministeriet forholdt sig ikke direkte til målsætningen,

men henviste til Danmarks Forskningsråds analyser fra 2002. I disse analyser beregnede

Danmarks Forskningsråd behovet for ph.d.er, hvis Danmark skulle leve op til Barcelona-

målsætningen, og konkluderede, at det ville kræve et årligt optag på mellem 1.550 og 2.700

ph.d.-studerende for at bruge, hvad der svarer til 3 % af bruttonationalproduktet på offentlig

og privat forskning. Antagelsen bagved disse beregninger var, at der skal bruges flere for-

skere, i takt med at investeringerne i forskning stiger.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

79. Budgetanalysen pegede også på, at den danske ph.d.-produktion var lavere end pro-

duktionen i Sverige og Finland i forhold til indbyggertallet, jf. tabel 4.

Tabel 4. Årlig tildeling af ph.d.-grader fordelt på lande (1999 eller senest tilgænge-

lige år)

(Antal)

Ph.d.-grader

i alt

Danmark

Finland

Sverige

Norge

Irland

899

1.708

2.725

695

449

Ph.d.-grader

pr. 1.000 indbyggere

0,17

0,33

0,31

0,16

0,13

Kilde: ”Udmøntning af reserver til forskning 2005-08” (Videnskabsministeriet og Finans-

ministeriet, 2004).

Det fremgår af analysen, at Danmark for at realisere ambitionen om det højteknologiske

samfund skal op på samme høje niveau som Sverige og Finland, når det gælder uddannel-

se af unge forskere. Ministeriet har dog ikke nærmere analyseret årsagerne til og effekterne

af, at der i disse lande optages flere ph.d.er.

2006-beslutningen

80. I 2006 besluttede Folketinget med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen at øge

ph.d.-optaget med yderligere 700 ph.d.-studerende om året. Med aftalen skulle det samlede

årlige optag gradvist stige til 2.400 i 2010. Ministeriet analyserede eller vurderede ikke efter-

spørgslen efter ph.d.er nærmere i forbindelse med det yderligere øgede optag.

Ministeriet har oplyst, at analyserne fra 2004 udgjorde et godt grundlag for beslutningen i

2006 om at øge optaget yderligere, men at det var et spørgsmål om, at det finansielle grund-

lag blev tilvejebragt ad 2 omgange. Ministeriet anfører, at regeringens mål om at opfylde Bar-

celona-målsætningen førte til væsentlige øgede investeringer i forskning og udvikling både

i den offentlige og i den private sektor. Der var derfor behov for at uddanne flere kvalificere-

de forskere til både den offentlige og private sektor. For Rigsrevisionen er det imidlertid ikke

klart, hvorfor netop 700 yderligere ph.d.-studerende var et passende niveau i forhold til at

indfri Barcelona-målsætningen.

Ministeriet har desuden oplyst, at efterspørgslen efter ph.d.er på det private arbejdsmarked

efter deres opfattelse var sandsynliggjort, da vækst i offentlige forskningsbevillinger ofte og-

så medfører vækst i den private sektors forsknings- og udviklingsaktiviteter og dermed en

forventet efterspørgsel efter ph.d.er. Rigsrevisionen er dog ikke blevet præsenteret for no-

gen analyser, som viser, i hvilket omfang denne tendens gør sig gældende.

Videnskabsministeriets analyse af rekrutteringsmulighederne

81. I budgetanalysen fra 2004 vurderede Videnskabsministeriet, at rekrutteringsgrundlaget

var tilstrækkeligt til at øge det årlige ph.d.-optag med knap 500 ph.d.-studerende. Det frem-

går, at det øgede optag skulle ske under hensyntagen til, at der var det fornødne antal kva-

lificerede kandidater, så kvaliteten af ph.d.-uddannelsen kunne holdes på samme høje ni-

veau som tidligere.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

82. Tabel 5 viser, hvordan ministeriet forventede, at de såkaldte overgangsfrekvenser –

defineret som forholdet mellem antallet af afsluttede kandidatgrader og optaget af ph.d.-

studerende i det samme år – ville blive påvirket ved et øget optag på knap 500 ph.d.-stu-

derende.

Overgangsfrekvens

Rigerevisionen defi-

nerer begrebet over-

gangsfrekvens som

forholdet mellem an-

tallet af afsluttede kan-

didatgrader og ph.d.-

optaget inden for det

samme år.

Denne definition be-

skriver ikke det præci-

se tal for, hvor mange

nyuddannede kandida-

ter der efterfølgende

fortsætter på en ph.d.-

uddannelse, fordi ikke

alle ph.d.-studerende

starter umiddelbart ef-

ter kandidatgraden. Ik-

ke desto mindre kan

overgangsfrekvensen

give en indikation af

andelen af kandidater,

der gør det.

Definitionen er den

samme, som Viden-

skabsministeriet brug-

te i budgetanalysen fra

2004, og som Dan-

marks Forskningspoli-

tiske Råd anvendte i

sin årsrapport for 2009.

Tabel 5. Forventet udvikling i overgangsfrekvenser som følge af et øget optag på

knap 500 ph.d.-studerende

(%)

2004

Humaniora

Samfundsvidenskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Jordbrugs- og veterinærvidenskab

Teknisk videnskab

2005

2006

2007

2008

Note: Overgangsfrekvenserne er baseret på antagelsen om, at alle nyoptagne ph.d.-stu-

derende har en dansk kandidatgrad. Reelt vil tallene blive lavere, da der også op-

tages ph.d.-studerende uden dansk kandidatgrad.

Kilde: ”Øgede investeringer til forskeruddannelse” (Videnskabsministeriet og Finansmini-

steriet, 2004).

Det fremgår af tabel 5, at ministerierne forventede, at overgangsfrekvenserne for naturvi-

denskab og teknisk videnskab ville stige fra 18 % i 2004 til 28 % i 2008, og at overgangs-

frekvensen for teknisk videnskab ville stige til henholdsvis 36 % og 37 % i 2006 og 2007.

For sundhedsvidenskab ville overgangsfrekvensen stige fra 28 % til 37 %. Det fremgår dog,

at overgangsfrekvenserne reelt ville blive lavere, da beregningen ikke tog højde for, at uni-

versiteterne også rekrutterer ph.d.-studerende med udenlandsk kandidatgrad.

83. Det fremgår endvidere af budgetanalysen, at universiteterne i årene før analysen rekrut-

terede stadig flere udenlandske ph.d.-studerende, og ministeriet forventede, at denne ten-

dens ville fortsætte og dermed bringe overgangsfrekvenserne ned. Ministeriet skønnede

samtidig, at Danmark formentlig var en lille nettoeksportør af ph.d.er. Altså, at der var flere

med en dansk ph.d.-grad, der rejste ud af Danmark, end udlændinge med en ph.d.-grad,

der rejste ind i Danmark.

84. Af ”Danmarks Forskningsråds årsrapport 2002” fremgår det, at det ville være muligt at

hæve ph.d.-optaget, da der var et uudnyttet potentiale for rekruttering. En kortlægning af an-

søgninger til og tildelinger af ph.d.-stipendier ved 3 danske universiteter viste, at der var fle-

re kvalificerede ansøgere, end der var stipendiemuligheder.

2006-beslutningen

85. Med globaliseringsaftalen i 2006 besluttede Folketinget som nævnt at øge optaget med

yderligere 700 ph.d.-studerende om året, særligt på hovedområderne natur-, sundheds- og

teknisk videnskab – dvs. de hovedområder, hvor ministeriet tidligere havde konstateret, at

overgangsfrekvenserne ville blive høje allerede med den forøgelse på knap 500 ph.d.-stu-

derende, som Folketinget vedtog med finansloven for 2005. Med det øgede optag var der

derfor en risiko for, at overgangsfrekvenserne ville blive væsentligt højere, eller at antallet

af udenlandske studerende ville stige markant. Ministeriet har oplyst, at de ikke analysere-

de, hvordan et øget optag på 700 ph.d.-studerende ville påvirke rekrutteringen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

Opfølgning på det øgede ph.d.-optag

86. Rigsrevisionens undersøgelse af Videnskabsministeriets indsats for at understøtte det

øgede ph.d.-optag har vist følgende:

•

Videnskabsministeriet har i deres midtvejsstatus for ph.d.-satsningen i 2009-2010 rede-

gjort for status for målene for optag af ph.d.-studerende og vurderet, hvor mange ph.d.er

universiteterne vil efterspørge frem til 2016.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at andelen af udenlandske ph.d.-studerende, som

bliver optaget på natur- og teknisk videnskabelige uddannelser, er steget fra ca. 15 % i

2000 til ca. 30 % i 2009. Konsekvenserne af de mange udenlandske ph.d.-studerende

som følge af ph.d.-satsningen kan endnu ikke aflæses i statistikken, men antallet af uden-

landske ph.d.er, der forlader landet efter endt uddannelse, har været stadigt stigende de

seneste år. Ministeriet har i deres midtvejsstatus ikke forholdt sig til spørgsmålet om de

udenlandske studerende, og hvilken betydning udviklingen har for målsætningen med

ph.d.-satsningen om vækst og velstand i Danmark.

Forholdet mellem antallet af kandidater og antallet af ph.d.-studerende i det samme år

kan sige noget om, hvor stor en andel af kandidaterne der fortsætter med en ph.d.-ud-

dannelse. På de prioriterede områder er dette forhold steget fra 2003 til 2009. Fx udgjor-

de ph.d.-optaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser 25 % af antallet af færdigud-

dannede sundhedsvidenskabelige kandidater i 2003, mens det udgjorde ca. 40 % i 2009.

Ministeriet bør følge op på, hvilken betydning dette har for gennemførelsen af ph.d.-ud-

dannelserne og for det øvrige arbejdsmarkeds mulighed for at rekruttere nyuddannede

kandidater.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om der vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter de ek-

stra ph.d.er i den private sektor i de kommende år. Ministeriet har i deres midtvejssta-

tus alene antaget, at den private sektor vil aftage 3 gange så mange færdiguddannede

ph.d.er i 2015 som i 2011, hvilket svarer til 1.500 ph.d.er om året.

Ministeriet har i 2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan ph.d.er påvirker virksom-

hedernes produktivitet. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne i løbet af 2011.

Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet nu mere systematisk forsøger at under-

søge ph.d.ers effekt på produktivitet og vækst i samfundet.

Ministeriet har oplyst, at de i 2011-2012 bl.a. vil analysere rekrutteringen af udenlandske

ph.d.-studerende og muligheden for at fastholde dem, ligesom de vil undersøge de sam-

fundsmæssige behov for ph.d.er, herunder deres muligheder for at få job. Formålet med

analyserne er at skabe grundlag for Folketingets beslutning om, hvordan der skal satses

på ph.d.er efter 2012.

•

Aftale om opfølgning

på globaliserings-

aftalen

”Aftalepartierne er eni-

ge om, at alle nye ini-

tiativer som hovedre-

gel evalueres i 2009

med henblik på at vur-

dere, om initiativerne

skal fortsætte, justeres

eller omprioriteres til

andet. Evalueringerne

skal sikre, at der sker

en vurdering af det

enkelte initiativs effek-

tivitet, bl.a. i forhold til

de opstillede succes-

kriterier og mål. Kon-

kret foretages evalue-

ringen i 1. halvdel af

det sidste år, initiativet

er aftalt til at løbe, så-

ledes at evalueringen

vil danne grundlag for

de politiske drøftelser

af initiativet i det føl-

gende efterår.”

Kilde: Citat fra globali-

seringsaftalen fra 2006.

•

87. Det fremgår af globaliseringsaftalen, at de aftalte initiativer skulle evalueres i 2009 for at

vurdere, om de skulle fortsætte, justeres eller omprioriteres til andet i 2010. På ph.d.-områ-

det har forligskredsen bag globaliseringsaftalen dog kun opstillet succeskriterier og mål for

så vidt angår optaget af ph.d.-studerende – ikke effekten af satsningen. Globaliseringsafta-

len har dog i sin helhed som mål at skabe vækst og velstand i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

Opfølgning på rekruttering af ph.d.-studerende

88. Medmindre kandidatproduktionen vokser tilsvarende, kan universiteterne øge ph.d.-op-

taget på 2 måder: De kan øge andelen af danske kandidater fra en given årgang, som efter-

følgende starter på en ph.d.-uddannelse (overgangsfrekvensen), eller også kan de øge an-

delen af udenlandske kandidater. Derfor ser vi i det følgende på Videnskabsministeriets op-

følgning på henholdsvis overgangsfrekvenser og udenlandske studerende.

Overgangsfrekvenser for danske kandidater

89. Ministeriet har udarbejdet 2 redegørelser til forligskredsen bag globaliseringsaftalen om

ph.d.-satsningen i henholdsvis 2009 og 2010. Ministeriet har i redegørelserne ikke oplyst,

hvordan overgangsfrekvenserne har udviklet sig.

90. Rigsrevisionen har på baggrund af ministeriets data beregnet et estimat for udviklingen

i overgangsfrekvensen for perioden 2003-2009, jf. figur 4. Vi har brugt den samme bereg-

ningsmetode, som ministeriet brugte i budgetanalysen fra 2004, og som fremgår af Dan-

marks Forskningspolitiske Råds årsrapport for 2009. Vi har dog valgt at trække de uden-

landske studerende fra ph.d.-optaget, da de fleste af dem ikke har en dansk kandidatgrad.

Figur 4. Overgang fra kandidatgrad til påbegyndt ph.d.-studium i perioden 2003-2009

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

I alt

Note: Andelene er beregnet som forholdet mellem det årlige antal studerende, der optages på

ph.d.-uddannelsen, og antallet af fuldførte kandidater i samme år. Vi har dog valgt at træk-

ke de udenlandske studerende fra i datamaterialet. Da nogle udenlandske studerende iføl-

ge Videnskabsministeriets oplysninger godt kan have en dansk kandidatgrad, korrigerer vi

i denne opgørelse lidt for meget for udenlandske studerende, dvs. at der er tale om et kon-

servativt estimat.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af Universitets- og Bygningsstyrelsens universi-

tetsstatistik.

Det fremgår af figur 4, at overgangsfrekvensen – særligt inden for natur-, sundheds- og tek-

nisk videnskab – er steget fra 2003 og frem. Overgangsfrekvensen er særligt høj for sund-

hedsvidenskab, hvor den i 2009 er steget til knap 40 %. Det skal hertil bemærkes, at nogle

kandidater skifter hovedområde, når de starter på ph.d.-uddannelsen – fx fra naturvidenskab

til sundhedsvidenskab. Det påvirker de reelle overgangfrekvenser og kan fx betyde, at over-

gangsfrekvensen på sundhedsvidenskab bliver lavere, end det fremgår af figur 4.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

91. Højere overgangsfrekvenser er et udtryk for, at universiteterne må gøre et dybere ind-

hug i den eksisterende talentmasse, når de rekrutterer ph.d.-studerende. Dermed kan hø-

jere overgangsfrekvenser medføre en risiko for, at flere ph.d.-studerende får svært ved at

gennemføre uddannelsen og enten må bruge længere tid på at gennemføre uddannelsen

eller helt falder fra.

Oprettelsen af ph.d.-skoler har dog som tidligere nævnt til formål at understøtte, at flere gen-

nemfører ph.d.-uddannelsen, og skal dermed modsvare denne risiko. Dertil kommer, at uni-

versiteternes ansættelsesprocedurer medfører, at alle ansøgere bliver bedømt af enten et

bedømmelsesudvalg eller en række sagkyndige personer, som er udpeget af rektor.

At andelen af nyuddannede kandidater, som efterfølgende fortsætter med en ph.d.-uddan-

nelse, stiger, har imidlertid også den overordnede samfundsmæssige konsekvens, at færre

kandidater står til rådighed for det øvrige arbejdsmarked.

BOKS 13. BEREGNING AF OVERGANGSFREKVENSER

Videnskabsministeriet mener, at overgangsfrekvenser mere præcist kan belyses ved at følge kandi-

daterne 5 år efter opnået kandidatgrad, fordi det giver et mere nøjagtigt billede af, hvor mange kan-

didater fra en given årgang der starter på en ph.d.-uddannelse. Samtidig tager denne metode højde

for, at nogle kandidater starter en ph.d.-uddannelse inden for et andet hovedområde end det, de har

taget deres kandidatgrad inden for, fx naturvidenskabelige kandidater, der starter deres ph.d.-uddan-

nelse inden for det sundhedsvidenskabelige område. Rigsrevisionen er enig i dette. Men metoden

indebærer en tidsmæssig forsinkelse, som betyder, at det ikke er muligt at sige noget kvalificeret om

overgangsfrekvenser senere end for kandidatårgang 2005. Med andre ord er det med denne metode

ikke muligt at sige, hvordan ph.d.-satsningen har påvirket overgangsfrekvenserne.

Udenlandske ph.d.-studerende

92. Ministeriet har i de 2 redegørelser til forligskredsen bag globaliseringsaftalen ikke rede-

gjort for udviklingen i antal udenlandske ph.d.-studerende.

93. Antallet af udenlandske ph.d.-studerende i Danmark er vokset kraftigt i de senere år.

Det fremgår af et notat, som ministeriet har offentliggjort på deres hjemmeside i december

2010, dvs. efter de 2 redegørelser til forligskredsen. I perioden 2000-2009 er antallet af uden-

landske studerende, der var i gang med en ph.d.-uddannelse i Danmark, steget fra 498 til

1.462. Tilsvarende er optaget af udenlandske kandidater på ph.d.-uddannelsen steget fra

133 personer i 2000 til 462 personer i 2009. Væksten i antallet af udenlandske ph.d.-stude-

rende er hovedsageligt sket inden for hovedområderne naturvidenskab og teknisk videnskab.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

94. Figur 5 viser andelen af udenlandske kandidater, der er optaget på ph.d.-uddannelsen,

i forhold til det samlede optag af kandidater.

Figur 5. Andelen af udenlandske kandidater ud af det årlige ph.d.-optag i perioden 2000-2009

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

I alt

Kilde: Danmarks Statistik via Universitets- og Bygningsstyrelsen og beregninger udført af Rigs-

revisionen.

Det fremgår af figur 5, at andelen af udenlandske kandidater, optaget på ph.d.-uddannel-

sen inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, er steget betydeligt siden 2006. For na-

turvidenskab er andelen steget fra 13 % i 2006 til 28 % i 2009. For teknisk videnskab er an-

delen steget fra 25 % i 2006 til 33 % i 2009, mens andelen i 2008 var oppe på hele 43 %.

For samfundsvidenskab har der ligeledes været en stigende tendens, men niveauet er la-

vere og var i 2009 på 17 %. For humaniora og sundhedsvidenskab varierer niveauet mel-

lem ca. 5 % og 10 % i perioden 2000-2009.

95. Der kan være en række gode grunde til at rekruttere udenlandske ph.d.-studerende.

Udenlandske ph.d.-studerende kan bidrage til et højt niveau i ph.d.-uddannelserne og en

høj kvalitet af de færdige ph.d.er, da rekrutteringsgrundlaget er større. Derudover løser de

udenlandske ph.d.-studerende en forskningsopgave i løbet af uddannelsen, og de kan des-

uden bidrage til værdiskabelsen i samfundet ved efterfølgende at blive ansat på universite-

ter og i virksomheder i Danmark. Ministeriet har oplyst, at de udenlandske ph.d.-studeren-

de også kan være med til at styrke universiteternes internationale netværk, og at det både

for regeringen og universiteterne har været en målsætning at øge den internationale rekrut-

tering til universiteterne, herunder udenlandske talenter til ph.d.-uddannelserne.

96. Imidlertid er der også en risiko for, at de udenlandske ph.d.-studerende ikke bliver i lan-

det efter endt uddannelse og dermed ikke bidrager til øget vækst og velstand i Danmark, ud

over den tid, ph.d.-forløbet har varet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

97. Det fremgår af ministeriets notat, hvor mange uddannede ph.d.er der er udvandret,

fordelt på danske og udenlandske ph.d.er i perioden 2001-2009. I 2001 udvandrede 119

ph.d.er, heraf 6 udenlandske. I 2009 udvandrede 159 ph.d.er, heraf 20 udenlandske. Ten-

densen i perioden 2001-2009 har samlet set været, at flere udenlandske ph.d.er er udvan-

dret. Tallene er imidlertid forbundet med usikkerhed. Ministeriet antager, at der reelt er flere,

som udvandrer, men kan ikke på baggrund af de eksisterende data opgøre tallet præcist,

fordi ikke alle udenlandske ph.d.er har et gyldigt cpr-nr. Ministeriets opgørelse viser ikke,

hvor stor en andel af de udenlandske ph.d.-studerende, der udvandrer efter at have fået

deres ph.d.-grad.

Det skal desuden bemærkes, at det endnu ikke er muligt at opgøre, hvor meget det øgede

ph.d.-optag vil påvirke udvandringen, idet de store ph.d.-årgange endnu ikke er færdige. Fx

bliver de 462 udenlandske ph.d.-studerende, som startede i 2009, tidligst færdige i 2012.

Det fremgår endvidere af notatet, at ud af de danske ph.d.er, der i perioden 2002-2006 ud-

vandrede, var ca. halvdelen kommet tilbage til Danmark efter 4 år. Derimod var ingen af de

udenlandske ph.d.er, der udvandrede i samme periode, kommet tilbage efter 4 år.

BOKS 14. ANDELEN AF SVENSKE OG UDENLANDSKE PH.D.ER, SOM UDVANDRER FRA

SVERIGE EFTER ENDT UDDANNELSE

En svensk undersøgelse (Utländska doktorander i svensk forskarutbilding) fra 2009 om udenland-

ske ph.d.-studerende i Sverige viser, at en stor del af de udenlandske ph.d.er udvandrer efter endt

uddannelse.

Kun 44 % af de 1.517 udenlandske ph.d.er, som fik deres ph.d.-grad i Sverige i perioden 1997-2001,

befandt sig i Sverige 5 år efter endt uddannelse. 43 % var udvandret, ca. 1 % pendlede, og de reste-

rende 12 % kunne ikke opgøres på grund af ufuldstændige personnumre.

Til sammenligning befandt 91 % af de i alt 8.899 svenske ph.d.er, som fik deres ph.d.-grad i Sverige

i perioden 1997-2001, sig i Sverige 5 år efter endt uddannelse.

Undersøgelsen er udarbejdet af Högskoleverket, som er en offentlig institution, der bl.a. beskæftiger

sig med evalueringer af længere videregående uddannelser i Sverige. Den primære forskel mellem

den svenske undersøgelse og Videnskabsministeriets opgørelse af udvandrede ph.d.er er, at den

svenske undersøgelse følger ph.d.erne, som er uddannet i en bestemt periode, 5 år efter endt uddan-

nelse, mens Videnskabsministeriet opgør, hvor mange ph.d.er der årligt udvandrer, uanset hvornår

de er uddannet. Desuden anvender den svenske undersøgelse en lidt bredere definition af uden-

landske studerende end den, Videnskabsministeriet benytter.

98. I 2004 vurderede Videnskabsministeriet og Finansministeriet på baggrund af tidligere

forsigtige skøn, at Danmark var en lille nettoeksportør af ph.d.er. Med de påviste øgede an-

dele af udenlandske studerende, jf. figur 5, og de svenske erfaringer, jf. boks 14, taget i be-

tragtning er der risiko for, at den danske nettoeksport vil stige yderligere i de kommende år.

Det skyldes på den ene side, at udenlandske ph.d.er, der rejser ud af Danmark efter endt

uddannelse, ikke vender tilbage igen. På den anden side må behovet for at importere ph.d.er

alt andet lige forventes at falde, i takt med at vi selv uddanner flere.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

Opfølgning på efterspørgsel efter ph.d.er

99. Videnskabsministeriet redegjorde i henholdsvis 2009 og 2010 til forligskredsen bag glo-

baliseringsaftalen for, i hvilket omfang universiteterne forventede at efterspørge ph.d.er frem

til 2016. Ministeriet fastsatte den forventede efterspørgsel efter en prognose for, hvor man-

ge nyuddannede ph.d.er universiteterne har behov for at ansætte frem til 2016.

Ministeriet konkluderede, at ph.d.-satsningen er tilstrækkelig til at sikre, at universiteterne

kan besætte de forventede antal stillinger på adjunktniveau i perioden 2010-2016. Ministe-

riet vurderede endvidere, at den forventede stigning i det årlige antal nyuddannede ph.d.er

vil medføre, at den private sektor – særligt efter 2014 – kan ansætte et betydeligt større

antal ph.d.er.

100. Figur 6 viser, hvordan Universitets- og Bygningsstyrelsen forventer, at nyuddannede

ph.d.er vil fordele sig på universiteterne og i den private sektor.

Figur 6. Forventet fordeling af nyuddannede ph.d.er (universiteter/privat sektor) i perioden

2009-2016

(Antal)

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Adjunktstillinger på universiteterne

Ph.d.er til den private sektor

Note: Figuren viser en prognose for, hvor mange ph.d.er der årligt forventes at blive færdige, hvor

mange af dem der årligt forventes at blive ansat i den offentlige sektor i adjunktstillinger på

universiteterne, og hvor stor en rest af ph.d.er der er til rådighed til ansættelse i den private

sektor.

Kilde: ”Status på ph.d.-området”, s. 19, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010.

Det fremgår af figur 6, at ministeriet forventer, at udbuddet af nyuddannede ph.d.er som kon-

sekvens af det øgede ph.d.-optag vil stige markant frem til 2015, hvorefter der forventes ca.

2.100 nyuddannede ph.d.er årligt. Sideløbende vurderer ministeriet, at behovet for ansæt-

telser i adjunktstillinger på universiteterne vil falde fra 2014 og frem som følge af, at udmønt-

ningen af globaliseringspuljens forskningsreserve antages at være fuldt gennemført i 2016.

Det betyder, at der særligt fra 2014 og frem vil stå et betydeligt større antal ph.d.er til rådig-

hed for ansættelse i den private sektor. Antallet forventes at stige fra ca. 500 i 2011 til ca.

1.500 i 2015.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

101. Ministeriet har som tidligere nævnt ikke nærmere analyseret, i hvilket omfang den pri-

vate sektor forventer at efterspørge ph.d.er. Ministeriet antager udelukkende, at den priva-

te sektor vil kunne ansætte det øgede antal nyuddannede ph.d.er.

102. I redegørelsen fra 2010 konkluderer ministeriet desuden, at beskæftigelsesfrekvensen

for alle hovedområder er højere for ph.d.er end for kandidater. Endelig konkluderer ministe-

riet, at ph.d.er fra alle hovedområder har en højere indkomst end sammenlignelige kandida-

ter – i gennemsnit er indkomsten godt 20 % højere. Det indikerer ifølge ministeriet, at ph.d.er

skaber betydelig værdi for deres arbejdsgivere og er en attraktiv arbejdskraft.

103. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kandidaters og ph.d.ers indkomst og beskæftigel-

sesfrekvens kan sammenlignes på en bedre måde. Ministeriet har derfor på vores foranled-

ning foretaget nogle nye sammenlignende beregninger. Disse beregninger viser fortsat, at

beskæftigelsesfrekvensen for ph.d.er er lidt højere end for kandidater. Til gengæld varierer

lønforskellen mellem ph.d.er og kandidater betydeligt mellem de enkelte hovedområder.

Ph.d.er fra sundhedsvidenskab har entydigt en lavere indkomst end sammenlignelige kan-

didater. På de øvrige hovedområder er der fortsat en tendens til, at ph.d.er tjener mere end

kandidater. Men tendensen er ikke entydig, og lønforskellene er væsentligt mindre end de i

gennemsnit godt 20 %, som ministeriets redegørelse fra 2010 viser.

Ministeriet har i øvrigt offentliggjort en rapport om erhvervsph.d.-ordningen i 2011, hvor der

anvendes en tredje metode til at sammenligne indkomsten. Denne sammenligning viser, at

erhvervsph.d.er tjener mest, herefter kommer kandidater og til sidst almindelige ph.d.er, som

tjener mindst.

BOKS 15. OPGØRELSESMETODER TIL SAMMENLIGNING AF KANDIDATERS OG PH.D.ERS

INDKOMST OG BESKÆFTIGELSESFREKVENS

I Videnskabsministeriets redegørelse fra 2010 sammenlignes kandidater 5 år efter kandidateksamen

med ph.d.er 5 år efter ph.d.-grad. Rigsrevisionen finder, at problemet ved denne metode er, at den

ikke tager højde for, at ph.d.erne kan have været på arbejdsmarkedet, inden de blev optaget på ph.d.-

uddannelsen, og at de også opnår højere lønanciennitet under ph.d.-uddannelsen. Når de ph.d.-stu-

derende opnår deres ph.d.-grad, er de med andre ord et andet sted i deres erhvervskarriere end de

nyuddannede kandidater.

Ministeriet har derfor på vores foranledning foretaget nogle nye beregninger, der sammenligner

ph.d.ers og kandidaters årlige indkomst og beskæftigelsesfrekvens efter kandidateksamen for hen-

holdsvis ph.d.er og kandidater. Med denne metode sammenlignes personer henholdsvis med og

uden en ph.d.-grad, men med samme optjente lønanciennitet.

Ministeriet finder, at indkomsten og beskæftigelsesfrekvensen bør sammenlignes efter en ensartet

periode på arbejdsmarkedet med de 2 typer af uddannelse (kandidat og ph.d.). Ministeriet har be-

mærket, at Rigsrevisionens metode ikke tager højde for dette. Ses fx på kandidaternes og ph.d.er-

nes løn 10 år efter kandidatgraden, vil ph.d.-gruppen indeholde både ph.d.er, der har været på ar-

bejdsmarkedet i kort tid med deres ph.d.-grad, og ph.d.er, der har været på arbejdsmarkedet med

deres ph.d.-grad i op til 7 år, alt efter hvornår ph.d.-graden er fuldført. Dermed bliver forskellene mel-

lem kandidater og ph.d.er efter ministeriets opfattelse svære at tolke.

Hertil kan det bemærkes, at ministeriet i deres rapport om erhvervsph.d.-ordningen fra 2011 bruger

en tredje metode til at sammenligne indkomsten. Her sammenlignes indkomsten for personer med

samme alder, der er henholdsvis erhvervsph.d.er, kandidater og almindelige ph.d.er. Med denne

metode sammenlignes altså personer, som ikke nødvendigvis har en ensartet periode på arbejds-

markedet.

(Kilde: Analysis of the Industrial PhD Programme, Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

2011).

104. Rigsrevisionen finder, at ministeriet også fremover bør sammenligne kandidaters og

ph.d.ers indkomst og beskæftigelsesfrekvens, og at ministeriet bør inddrage flere forskelli-

ge metoder i disse sammenligninger.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

VIDENSKABSMINISTERIETS FORBEREDELSE OG OPFØLGNING PÅ PH.D.-SATSNINGEN

Effekten af flere ph.d.er

105. Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) udgav i 2010 rapporten ”Produktivitet

og videregående uddannelse”, udarbejdet af Centre for Economic and Business Research

(CEBR) på Copenhagen Business School. Rapporten er et eksempel på, hvordan man kvan-

titativt kan opgøre effekten af videregående uddannelser målt i forhold til den gennemsnitli-

ge produktivitet for forskellige uddannelsesgrupper. Rapporten konkluderer, at medarbejde-

re med lange videregående uddannelser (defineret som bachelor, kandidat og ph.d.) i hø-

jere grad end de øvrige medarbejdere bidrager til at øge virksomheders produktivitet og der-

med væksten. Rapporten opgør dog ikke, hvilken effekt ph.d.er som selvstændig gruppe har,

fx i forhold til sammenlignelige øvrige kandidater.

106. Videnskabsministeriet har imidlertid oplyst, at de med afsæt i DEA-rapporten har be-

stilt en opfølgende rapport hos CEBR. Ministeriet forventer at offentliggøre resultaterne her-

fra i løbet af 2011. CEBR skal specifikt analysere, om virksomheder, der ansætter personer

med en ph.d.-uddannelse, har højere produktivitet end andre virksomheder. Ministeriet vil

bruge rapportens konklusioner som bidrag til at belyse, hvilke effekter offentligt finansieret

forskning medfører.

107. Ministeriets undersøgelse af erhvervsph.d.erne fra primo 2011 beskæftiger sig også

med effekten af en særlig gruppe af ph.d.er. Her konkluderer undersøgelsen fx, at virksom-

heder med erhvervsph.d.er gennemsnitligt opnår flere patenter end før ansættelsen af er-

hvervsph.d.er.

Videnskabsministeriets fremtidige analyser

108. Videnskabsministeriet har ultimo marts 2011 oplyst, at ministeriet vil gennemføre et

analysearbejde. Det sker for at kunne forberede Folketinget på at drøfte ph.d.-satsningen

efter 2012. Analysen vil bl.a. omhandle følgende:

•

rekrutteringen af udenlandske ph.d.er og dens betydning for internationaliseringen af

forskningsmiljøerne i Danmark, herunder sammenligning med udviklingen i andre lande

erfaringer med og muligheder for at fastholde udenlandske ph.d.er i Danmark

de samfundsmæssige behov for ph.d.er, herunder mulighederne for beskæftigelse, vægt-

ningen af ph.d.-uddannelsen inden for de forskellige hovedområder, forholdet mellem

ph.d.-satsningen og udviklingen af eliteforskningsmiljøer samt det nationale rekrutterings-

grundlag for ph.d.-uddannelsen

den enkelte ph.d.ers personlige afkast af og motivation for ph.d.-uddannelse.

•

Rigsrevisionen, den 11. maj 2011

Henrik Otbo

/Inge Laustsen

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLER I DANMARK

Bilag 1. Oversigt over ph.d.-skoler i Danmark

Ph.d.-studerende

pr. 1. august 2010

(Antal)

Aarhus Universitet

Sundhedsvidenskab

Naturvidenskab

Humaniora

Jordbrug

Samfundsvidenskab

DPU

Handelshøjskolen

Teologi og Religionsvidenskab

Copenhagen Business School

PhD School in Organisation and Management Studies

PhD School in Economics and Management

Language, Law, Informatics, Operations Management

Danmarks Tekniske Universitet

Risø

Kemiteknik

Informatik

Fotonik

Mekanik

Systembiologi

Nanotech

Elektro

Byg

Management

Miljø

Kemi

Fysik

Fødevareinstituttet

Aqua

Veterinærinstituttet

Matematik

Space

Transport

IT-Universitetet

115

556

507

181

162

120

100

Ph.d.-grader

i 2009

(Antal)

125

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

OVERSIGT OVER PH.D.-SKOLER I DANMARK

Ph.d.-studerende

pr. 1. august 2010

(Antal)

Københavns Universitet

Sundhedsvidenskab

Biovidenskab

Naturvidenskab

Humaniora

Samfundsvidenskab

Farmaceut

Jura

Teologi

Roskilde Universitet

Livslang Læring

Miljø og Samfundsvidenskab (institut: ENSPAC)

Natur, Systemer og Modeller (institut: NSM)

Samfund og Globalisering (institut: ISG)

Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier

Kultur, Sprog og Filosofi (institut: CUID)

Syddansk Universitet

Sundhedsvidenskab

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Teknik

Humaniora

Aalborg Universitet

Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

I alt

523

112

7.565

377

151

955

630

503

176

164

153

Ph.d.-grader

i 2009

(Antal)

198

100

101

1.252

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af ph.d.-skolernes indberetninger via spørgeskemaundersøgelse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

PH.D.-SKOLER I STIKPRØVEN

Bilag 2. Ph.d.-skoler i stikprøven

PhD School in Organisation and Management Studies, Copenhagen Business School

Ph.d.-skolen ved DTU Byg

Ph.d.-skolen ved IT-Universitetet

Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Ph.d.-skolen for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet

Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Ph.d.-skolen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet

Ph.d.-skolen ved Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Ph.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Adjunkt

Adjunktniveau

Arbejdspladsvurdering

Adjunktstillingen er en videreuddannelsesstilling på universiteterne, som kræver viden-

skabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau, dvs. typisk en færdiggjort ph.d.-uddannelse.

På samme niveau som adjunkturet findes også stillingerne post.doc og forsker.

En lovpligtig skriftlig evaluering/vurdering af en virksomheds arbejdsmiljø, som alle virk-

somheder med ansatte skal udarbejde mindst hvert 3. år. Arbejdspladsvurderingen skal

udarbejdes i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne.

Målsætningen er fastsat af Det Europæiske Råd i 2002 og indeholder et strategisk mål

om, at EU-medlemslandene skal øge de samlede investeringer i forskning og udvikling

svarende til 3 % af bruttonationalproduktet senest i 2010.

En samlet betegnelse for en række fremstillings- og servicebrancher som fx medicinal-

varefabrikker, hospitaler, tandlæger og apoteker.

En politisk uafhængig tænketank, som har til formål at fremme viden om sammenhæn-

gen mellem samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og de dan-

ske virksomheders konkurrenceevne.

Et råd under Videnskabsministeriet, som har ansvaret for at give videnskabsministeren

uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning på overordnet niveau, herunder om

kommende forskningsbehov, og at sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationa-

le og internationale erfaringer og tendenser. Folketinget og enhver minister kan indhen-

te rådgivning fra rådet. Rådets rådgivning sker efter anmodning eller på rådets eget ini-

tiativ. Rådet afløste i 2003 Danmarks Forskningsråd.

Forgængeren for Danmarks Forskningspolitiske Råd. Rådet rådgav i perioden 1996-

2003 videnskabsministeren om de overordnede linjer i dansk forskningspolitik.

Årlige møder, som Videnskabsministeriet afholder med hvert universitet som led i sit

tilsyn med universitetsområdet.

En talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et

givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. ECTS-point måler ikke fagligt ni-

veau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning. Pointsystemet angiver,

hvor stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til for at gennemføre et givet

kursus. 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i ét semester, og 60 ECTS-point

svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i ét år. Ifølge Undervisningsministeriet og Vi-

denskabsministeriet svarer det til ca. 1.650 arbejdstimer, jf. Styrelsen for International

Uddannelse.

Et ph.d.-forløb, hvor den studerende gennemfører forløbet i samarbejde med en virk-

somhed og med universitetet. Forskningsprojektet er rettet direkte mod virksomheden,

og den studerende er halv tid på virksomheden og halv tid på universitetet.

Et fag eller et fagområde er i denne beretning et sammenhængende fagligt område,

fx økonomi eller sociologi, som begge hører ind under det samfundsvidenskabelige

hovedområde. Et forskningsområde er typisk mindre end et fagområde og kan være

en delmængde af ét eller flere fagområder.

Specialiserede kurser for ph.d.-studerende inden for de enkelte fag-/forskningsområ-

der.

Inden beslutningen om at oprette ph.d.-skoler var ph.d.-uddannelserne organiseret ved

såkaldte forskerskoler. De første forskerskoler blev etableret i 1996. Forskerskolerne

var organiseret forskelligt, og en del af dem var etableret på tværs af universiteterne.

Barcelona-målsætningen

Bio-sundhed

Danmarks Erhvervsforsknings

Akademi (DEA)

Danmarks Forskningspolitiske

Råd

Danmarks Forskningsråd

Dialogmøder

ECTS-point

Erhvervs-ph.d.

Fag/fagområde

Forskningsområde

Fagspecifikke ph.d.-kurser

Forskerskole

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

ORDLISTE

Forskeruddannelsesprogrammer

Nogle ph.d.-skoler har oprettet forskeruddannelsesprogrammer, som er rammen for en

række af ph.d.-skolens aktiviteter på et fag- eller forskningsområde. Forskeruddannel-

sesprogrammerne har typisk ansvar for det rent faglige indhold i ph.d.-skolens ph.d.-

uddannelser, fx indholdet i de fagspecifikke ph.d.-kurser.

Leder af et forskeruddannelsesprogram. Indgår typisk i ledelsen af ph.d.-skolen sam-

men med ph.d.-skolelederen og de øvrige FP-ledere.

Undersøgelse af årsager til frafald blandt ph.d.-studerende udarbejdet af Epinion-Capa-

cent for Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2007.

Kurser for ph.d.-studerende i almene emner frem for fagspecifikke emner, fx metode,

videnskabsteori, artikelskrivning og projektledelse.

Folketinget besluttede i 2006 med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen, at

Danmark i 2010 skulle bruge 1 % af bruttonationalproduktet på offentligt finansieret

forskning. Midlerne i globaliseringspuljen er afsat i perioden 2007-2012. En væsentlig

del af globaliseringspuljen er afsat til, at universiteterne optager flere ph.d.-studerende.

Et hovedområde er en større samling af beslægtede fagområder, fx humaniora, sund-

hedsvidenskab og naturvidenskab.

Ph.d.-skole, der dækker et hovedområde på et universitet, fx naturvidenskab.

Universitetet udpeger en hovedvejleder for hver ph.d.-studerende. Hovedvejlederen

har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen skal være aner-

kendt forsker inden for det relevante fagområde, være ansat ved universitetet og til-

knyttet ph.d.-skolen, jf. § 8 i ph.d.-bekendtgørelsen.

Den øverste leder af et universitetsinstitut. Institutlederen varetager instituttets daglige

ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver – også for ph.d.-stude-

rende, der er ansat på instituttet. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal

have undervisningserfaring. Institutlederen skal sikre kvalitet og sammenhæng i insti-

tuttets forskning og undervisning mv.

Udvalget havde til opgave at fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem Det

Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond

og det øvrige forskningssystem og sammenhængen mellem fondsfunktionen og de

øvrige statslige forskningsbevillinger. Udvalget blev nedlagt pr. 31. december 2010,

og rådets opgaver er overført til Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forsk-

ningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

En samtale mellem medarbejderen og nærmeste leder. Ved medarbejderudviklings-

samtalen lægger lederen og medarbejderen en plan for den enkelte medarbejders ud-

vikling, jf. www.personalestyrelsen.dk.

Forholdet mellem antallet af afsluttede kandidatgrader og ph.d.-optaget inden for det

samme år.

En større skriftlig afhandling, som den ph.d.-studerende udarbejder som afslutning på

sin ph.d.-uddannelse, og som indeholder de forskningsresultater, den studerende har

opnået som led i uddannelsen.

Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne

(ph.d.-bekendtgørelsen).

Indgår som en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen svarende til 30 ECTS-point (�½ års

studiebelastning). Men kurserne er ikke nogen entydig størrelse. I nogle tilfælde består

de af undervisning og diskussioner om højt specialiserede emner – fx med deltagelse

af førende forskere på fagområdet fra ind- og udland. I andre tilfælde består de af egent-

lige kursusrækker, sommerskoler e.l.

FP-leder

Frafaldsanalysen

Generelle ph.d.-kurser

Globaliseringsaftalen

Hovedområde

Hovedområdeskole

Hovedvejleder

Institutleder

Koordinationsudvalget for

Forskning

Medarbejderudviklingssamtaler

Overgangsfrekvens

Ph.d.-afhandling

Ph.d.-bekendtgørelsen

Ph.d.-kurser

Statsrevisorerne beretning SB7/2010 - Bilag 1: Beretning om satsningen på ph.d.uddannelse

ORDLISTE

Ph.d.-plan

En plan over ph.d.-forløbet, som alle ph.d.-studerende skal udarbejde i samråd eller

samarbejde med deres vejleder. Planen skal godkendes af ph.d.-skolen senest efter

3 måneder, jf. ph.d.-bekendtgørelsen.

En organisatorisk enhed med en leder, som har det overordnede ansvar for ph.d.-ud-

dannelse inden for et fagligt afgrænset og sammenhængende område.

Er normalt en 3-årig forskeruddannelse, som bygger oven på kandidatuddannelsen og

kvalificerer den studerende til at forske, udvikle og undervise på internationalt niveau.

Består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende,

som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-stude-

rende.

Dækker i denne beretning Videnskabsministeriets definition af internationale studeren-

de, dvs.:

•

Kun studerende, der ikke har dansk statsborgerskab, medtælles.

•

Den studerende må ikke have en ungdomsuddannelse fra Danmark.

•

Den studerende skal være kommet til Danmark tidligst 1 år inden, uddannelsen er

påbegyndt.

•

Hvis den studerende er kommet til Danmark tidligst 1 år inden påbegyndelse af

bacheloruddannelsen og i øvrigt lever op til kravene om at være international, jf.

ovenstående, følger statussen som international studerende personen helt op til

en eventuel ph.d. uddannelse, medmindre personen har en pause i studierne på

mere end 1 år.

Udenlandske studerende er en delmængde af studerende med ikke-dansk statsborger-

skab.

Indgås mellem Videnskabsministeriet og universiteternes bestyrelser, og rektor sætter

arbejdet i gang. Bestyrelsen og rektor er ansvarlige for at opfylde målene i udviklings-

kontrakterne. Udviklingskontrakterne skal indeholde kvalitative og kvantitative målsæt-

ninger, som Videnskabsministeriet skal bruge til systematisk at sammenligne med an-

dre relevante danske og udenlandske universiteter som led i den løbende udvikling.

Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 af lov om universiteter (universitetsloven).

Ph.d.-skole

Ph.d.-uddannelse

Ph.d.-udvalg

Udenlandske studerende

Udviklingskontrakter

Universitetsloven