Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Statsrevisorerne 2016-17
SB 4 7
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

elektroniske patientjournaler

på sygehusene

Februar 2017

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene (beretning nr.

4/2010)

13. februar 2017

RN 402/17

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om elektroniske patientjournaler (epj) på

sygehusene, som blev indledt med en beretning i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i

notat til Statsrevisorerne af 28. juli 2011, af 8. maj 2013 og af 4. november 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen har fulgt målet om ét epj-system i hver region og regionernes anven-

delse af epj. Der er fra 2015 ét konsolideret epj-system i alle regioner. Det finder

Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Der er en tydelig positiv udvikling i anvendelsen af epj, ligesom der har været ind-

satser for at forbedre både anvendelse af epj og det indikatorsæt, der skal sikre en

retvisende måling. Den nationale bestyrelse for sundheds-it, hvor Sundheds- og Æl-

dreministeriet og regionerne deltager, adresserer de udfordringer, der er med epj.

Rigsrevisionen finder arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Region Syddanmark har i november 2015 konsolideret ét fælles epj-system for

hele regionen.

Der er samlet set en positiv udvikling i regionernes opfyldelse af de 5 indikatorer

for anvendelse af epj i forhold til sidste opfølgning. Rigsrevisionen følger særskilt

problemerne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort og har se-

nest i notat af 1. november 2016 (RN 1507/16) orienteret Statsrevisorerne

herom.

Regionerne har taget initiativer til at forbedre målopfyldelsen på de enkelte indi-

katorer, og Sundheds- og Ældreministeriet følger gennem den nationale besty-

relse for sundheds-it udviklingen i regionernes brug af epj og beder løbende regi-

onerne redegøre for eventuelle udfordringer.

Den nationale bestyrelse for sundheds-it har revideret indikatorsættet for at få

digitaliseringen af de kliniske arbejdsgange bedre belyst.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2011 en beretning om elektroniske patientjournaler på sy-

gehusene. Beretningen handlede om indførelsen og anvendelsen af epj på de danske sy-

gehuse. Formålet med beretningen var at give en status på, hvor langt regionerne var kom-

met med at indføre epj på sygehusene, og at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet

(det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) bidrog til at fremme udviklingen

og udbredelsen af epj.

Beretningen viste, at regionerne var langt fra at have indført epj, da det kun var på få syge-

huse, at den papirbaserede patientjournal var erstattet med epj. Desuden viste beretnin-

gen, at der var behov for en stærkere national styring på området. Rigsrevisionen anbefa-

lede, at ministeriet bidrog til en koordineret og omkostningseffektiv udvikling på det regio-

nale område.

BOKS 1. ELEKTRONISK PATIENTJOURNAL (EPJ)

PAS

er patientadministrative

systemer, der understøtter det

kliniske arbejde med status for

patientens aktuelle tilknytning

til sygehuset og information om

tidligere indlæggelser mv.

Begrebet epj spænder fra at sætte ”strøm” til den traditionelle papirjournal til mere avancerede ud-

gaver, hvor epj også skal understøtte kvalitetsudvikling, klinisk forskning, ledelse og planlægning.

Et epj-system består typisk af 5 moduler:

•

PAS-modul (stamoplysninger)

notatmodul

medicinmodul

bookingmodul

rekvisitions-/svarmodul.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen bemærkede de, at alle sygehuse havde

epj i en vis udstrækning, men at kun 2 ud af i alt 31 sygehuse havde erstattet papirjourna-

len med epj. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne fortsat havde væsentlige teknolo-

giske og organisatoriske udfordringer i forhold til at indføre epj, og at der var behov for me-

re ambitiøse mål for overgangen til papirløse arbejdsgange.

Statsrevisorerne beklagede, at den enestående mulighed for et forpligtende samarbejde

om epj på tværs af regioner ikke var blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. Sammenhængen-

de Digital Sundhed i Danmark blev etableret i 2007 med bl.a. det formål at fremme udvik-

lingen og udbredelsen af epj på landsplan med udgangspunkt i omkostningseffektivitet og i

fælles standarder og principper.

Statsrevisorerne kritiserede, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive epj-

løsninger – som var nationalt koordinerede – ikke var omsat til konkrete initiativer, da man

nedlagde Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark i 2010. Statsrevisorerne fandt, at

der var behov for en stærkere og mere forpligtende styring, koordination og prioritering på

sundheds-it-området. Statsrevisorerne pegede i den forbindelse på etableringen af den

nye styrelse for National Sundheds-it under det daværende Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet og på Regionernes Sundheds-it Organisation som initiativer, der burde prioriteres

højt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Opfølgningspunkt

Den nationale styring på sundheds-it-området,

herunder om initiativer fra Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og National Sundheds-it sikrer

fremdrift. Den nationale styring omhandler koordi-

nering og en fælles offentlig strategi for it-under-

støttelsen af sundhedsområdet, varetagelse af ef-

fektiv drift og udvikling af sundheds it-systemer

under ministeriet samt fastsættelse af nationale

standarder og initiativer til at fremme en sammen-

hængende arkitektur for it-anvendelsen i sund-

hedsvæsnet.

Målet om ét epj-system i hver region.

Den regionale styring på området, herunder regio-

nernes initiativer til at sikre, at de digitale løsninger

anvendes i det daglige arbejde på sygehusene.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 4. november 2014.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Regionernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende regionernes initiativer i forhold til de udestående opfølg-

ningspunkter.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 4. november 2014

fulgt området gennem brevveksling med regionerne. Vi har afventet Region Syddanmarks

endelige konsolidering af ét samlet epj-system og fulgt udviklingen i regionernes anvendel-

se af epj.

Målet om ét epj-system i regionerne

8. Rigsrevisionens opfølgning på beretningen viste i november 2014, at 4 ud af 5 regioner

havde ét samlet epj-system i hver region, men at Region Syddanmark først forventede at

have konsolideret ét epj-system i november 2015.

9. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger fra Region Syddanmark om status på indførel-

se af ét epj-system.

Region Syddanmark oplyser, at regionen har gennemført konsolideringen fra udgangen af

november 2015 og nu har ét konsolideret epj-system for alle brugere i Region Syddanmark.

10. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle regioner nu har konsolideret ét samlet

epj-system for hele regionen. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Regionalt følger regionerne

brugen af epj i regi af Regio-

nernes Sundheds-it.

Nationalt foregår der en op-

følgning i

den nationale be-

styrelse for sundheds-it,

der

har ligget i regi af NSI (Natio-

nal Sundheds-it). Fremadrettet

kommer det til at ligge under

Sundhedsdatastyrelsen. Både

regionerne og Sundheds- og

Ældreministeriet er repræsen-

teret i den Nationale Bestyrel-

se for Sundheds-it, der også

består af medlemmer fra Digi-

taliseringsstyrelsen og kommu-

nerne

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Anvendelse af epj

Den nationale it-strategi

den fællesoffentlige strategi for

digitalisering af sundhedsvæse-

net og er vedtaget via økonomi-

forhandlinger mellem regerin-

gen, regionerne og kommuner-

ne. Opfølgningen på strategien

foregår i den nationale besty-

relse for sundheds-it.

11. Rigsrevisionens opfølgning på beretningen viste i november 2014, at regionerne som

et initiativ i den nationale it-strategi fra 2013 ”Fuld anvendelse af den kliniske it-arbejds-

plads” havde fastsat mål for anvendelsen af it-løsninger i det daglige arbejde, men at opfyl-

delsen af disse mål var mangelfuld.

12. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger fra regionerne om status for anvendelse af

epj i form af opfyldelse af indikatorer og mål for den kliniske arbejdsplads.

Den kliniske it-arbejdsplads er personalets adgang til at se og arbejde med patientoplys-

ninger, bestille undersøgelser og ordinere behandling, dokumentere indsatsen, dele infor-

mationer mv. Regionerne har udarbejdet 9 indikatorer for anvendelsen af den kliniske it-

arbejdsplads.

5 indikatorer skal belyse de kliniske arbejdsgange knyttet til epj og består af forskellige in-

formationer om patientens behandling, medicinering og rekvisitioner. 4 indikatorer er knyt-

tet til den rettidige elektroniske kommunikation mellem sygehuse, kommuner og praksis-

sektoren om den enkelte patient.

8 ud af de 9 indikatorer afspejler mål, der skulle være implementeret ved udgangen af 2014,

mens en enkelt – afstemning af det Fælles Medicinkort – havde målopfyldelse ved udgan-

gen af 2013.

Tabel 1 viser, hvordan de 5 indikatorer for anvendelse af epj knytter sig til modulerne i et

epj-system.

Gennemførelsen af initiativet

”Fuld anvendelse af den kli-

niske it-arbejdsplads”

er for-

ankret og styres i regi af -di-

rektørkredsen for regionernes

sundheds-it, som rapporterer

status til den nationale bestyrel-

se for sundheds-it. Direktør-

kredsens opgave er at sætte

de overordnede rammer for

regionernes samarbejde om

sundheds-it.

Tabel 4. De 5 typiske moduler i et epj-system

Indikator 1 – PAS

Indikator 2 – Medicin

Indikator 3 – Rekvisition/svar

Indikator 4 – Booking

Indikator 5 – Notat

Patient Administrativt System. Understøtter det kliniske arbejde med status for patien-

tens aktuelle tilknytning til sygehuset og med information om tidligere indlæggelser mv.

Anvendes til ordination, klargøring og dokumentation for, at patienten tager medicinen.

Understøtter bestilling af undersøgelser mv. og formidling af resultater fra undersøgel-

ser.

Anvendes til planlægning af patientens tilstedeværelse af hensyn til den fysiske kapaci-

tet.

Anvendes i den kliniske proces til fx beskrivelse af lægens undersøgelse af patienten,

hvad lægen overvejer og bestemmer samt plejeoplysninger.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Danske Regioner har oplyst, at der skal ske afrapportering på indikatorerne halvårligt.

Dette notat bygger på oplysninger fra den seneste måling på indikatorerne, som omfatter

2. kvartal 2016, på nær indikator 2 (medicin), der er opgjort for juni 2016. Regionernes re-

sultater for de 5 indikatorer, der handler om brugen af epj, bliver gennemgået i det efterføl-

gende.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Indikator 1 – PAS

13. Indikatoren viser omfanget af elektronisk overført information ved overflytning af pati-

enter mellem enheder. Der måles i indikatoren på:

•

overflytning af patient til anden afdeling på samme sygehus

overflytning af patient til andet sygehus i samme region

overflytning af patient til anden region eller privathospital.

Formålet med at overføre relevante henvisningsoplysninger elektronisk om en given pati-

ent er dels at videregive disse informationer om patienten, dels at overdrage behandlings-

ansvaret for patienten til modtageren. Derved får modtageren hjemmel til at tilgå patien-

tens journal og dermed øvrige relevante journaloplysninger. Samtidig udnyttes resurserne

bedre, fordi en unødvendig arbejdsgang med dobbeltregistrering undgås. Det er endvidere

formålet at øge patientsikkerheden, ved at relevante henvisningsoplysninger direkte over-

føres elektronisk og tidstro. Konsekvensen af, at ikke al information om patienten sendes

elektronisk, vil være, at patientens henvisningsoplysninger manuelt overføres i papirformat

mellem afdelinger og sygehuse, eventuelt med unødig eller uhensigtsmæssig forsinkelse.

Figur 1 viser andelen af overflytninger, som er sendt elektronisk i de 5 regioner. Målet var

95 % opfyldelse inden udgangen af 2014.

Figur 1. Andel information, der er oversendt ved overflytning

Region Hovedstaden

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Til andre

regioner

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Til andre

regioner

Til andre

regioner

Til andre

regioner

Mellem

afdelinger

Mellem

afdelinger

Mellem

afdelinger

Mellem

afdelinger

Mellem

afdelinger

Mellem

hospitaler

Mellem

hospitaler

Mellem

hospitaler

2014

2016

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra den nationale bestyrelse for sundheds-it.

Mellem

hospitaler

Mellem

hospitaler

Til andre

regioner

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Det fremgår af figur 1, at Region Sjælland og Region Syddanmark i både 2014 og 2016

opfylder målet om 95 % opfyldelse i forhold til at sikre overførslen af elektronisk informa-

tion ved overflytning af patientbehandlinger mellem de forskellige enheder. Region Nordjyl-

land opfylder målet i forhold til at sikre overførslen af elektronisk information ved overflyt-

ning af patientbehandlinger mellem de forskellige enheder i 2016, mens regionen i 2014

opfyldte målet i forhold til at dele information mellem afdelinger på hospitalet og mellem

hospitaler i regionen. Region Nordjylland kunne ikke i 2014 opgøre, hvor stor en andel in-

formation der overføres elektronisk ved overflytning fra hospitaler i regionen.

Det fremgår videre, at Region Hovedstaden sendte information elektronisk til andre afdelin-

ger på samme hospital i 68 % i 2016 af tilfældene mod 39 % i 2014. Der blev overført infor-

mation elektronisk mellem hospitaler i regionen i 70 % af tilfældene i 2016 mod 36 % i 2014.

Fra hospitaler i regionen til hospitaler i andre regioner og privathospitaler blev der overført

information elektronisk i 37 % af tilfældene i 2016 mod 21 % i 2014.

Endelig fremgår det, at Region Midtjylland både i 2014 og 2016 opfylder målet i forhold til

at dele information mellem afdelinger på hospitalet og mellem hospitaler i regionen. I 2016

blev der i Region Midtjylland overført 57 % information elektronisk ved overflytning fra hos-

pitaler i regionen til andre regioner og privathospitaler mod 41 % i 2014.

14. Region Hovedstaden oplyser, at der er sket en positiv udvikling i opfyldelsen af indika-

toren over tid, men at der fortsat er fokus på forbedringstiltag. Samtidig afventer regionen

fuld implementering af den nye epj – Sundhedsplatformen. Danske Regioner oplyser, at

Region Midtjyllands manglende opfyldelse primært skyldes, at privathospitaler ikke kan

modtage oplysninger elektronisk. Region Midtjylland oplyser derudover, at regionen arbej-

der på at få etableret en løsning i forhold til at dele patientoplysninger med andre regioner.

Udvekslingen er ikke endnu fuldt digitaliseret, og i de tilfælde hvor patientoplysninger ikke

kan sendes fyldestgørende digitalt, sendes det hele på papir, så der ikke er en risiko for, at

digitale oplysninger og oplysninger på papir ikke bliver sammenkoblet korrekt hos modta-

geren af informationen.

Indikator 2 – Medicin

15. Formålet med det Fælles Medicinkort er at mindske medicineringsfejlene og dermed

øge patientsikkerheden, fordi det af et afstemt medicinkort fremgår, hvilken medicin patien-

ten får. Uoverensstemmelser i patienters medicinlister opstår ofte ved overgang fra den

ene sektor til den anden, fx fra hospital til hjemmeplejen. Manglende afstemning af medi-

cinkort er dermed medvirkende til at øge risikoen for medicineringsfejl, hvilket kan have

store konsekvenser for patienten.

Figur 2 viser, om det Fælles Medicinkort er afstemt ved udskrivelse, dvs. om kortet er op-

dateret med den medicin, patienten får. Målet var 90 % opfyldelse i 2013.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Figur 2. Afstemte medicinkort ved udskrivelse

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Region

Hovedstaden

2014

2016

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra den nationale bestyrelse for sundheds-it.

Det fremgår af figur 2, at ingen regioner opfylder målet om, at 90 % af medicinkortene er

afstemt ved udskrivelsen, men at der i alle regioner skete en positiv udvikling fra 2014 til

2016.

Region Hovedstaden havde 62 % afstemte medicinkort i juni 2016 mod 50 % i 2014. Re-

gion Sjælland havde 83 % afstemte medicinkort i juni 2016 mod 74 % i 2014. Region Syd-

danmark kunne ikke opgøre andel afstemte medicinkort i 2014, men havde 64 % afstemte

medicinkort i juni 2016. Region Midtjylland havde 80 % afstemte medicinkort i juni 2016

mod 32 % i 2014. Endelig fremgår det af figuren, at Region Nordjylland havde 88 % af-

stemte medicinkort i juni 2016 mod 63 % i 2014.

16. Region Hovedstaden oplyser, at regionen er i gang med at opgradere det Fælles Medi-

cinkort til en nyere version og derfor ikke har så stor en andel afstemte medicinkort som

forventet. Regionen har nedsat en fokusgruppe til at sikre det ledelsesmæssige fokus på

korrekt brug af medicinkortet. Region Sjælland oplyser, at der i regionens målstyring er fo-

kus på arbejdet med medicinafstemninger. Region Syddanmark oplyser, at regionen ople-

ver en stigning i andelen af afstemte medicinkort grundet en fokuseret indsats på sygehu-

sene. Region Nordjylland oplyser, at der fortsat er fokus på undervisning og ledelsesmæs-

sig opfølgning.

Indikator 3 – Rekvisition/svar

17. De enkelte hospitalsafdelinger rekvirerer en række undersøgelser fra andre afdelinger

vedrørende den enkelte patient. Prøvesvar skal bl.a. sendes elektronisk for at sikre, at læ-

ger, plejepersonale og patienter undgår ventetid i forhold til at få videresendt vigtige oplys-

ninger. Indikator 3 måler, i hvor høj grad afdelingerne på hospitalerne rekvirerer og modta-

ger svar elektronisk på diagnostik og prøver.

Figur 3 viser regionernes nuværende målopfyldelse på rekvisition og svar på henholdsvis

klinisk biokemi, billeddiagnostik og patologi, der er de afdelinger, der oftest udfører under-

søgelser på patienter, som er indlagt på andre afdelinger. Målet var, at 95 % af alle rekvisi-

tioner og svar på prøver er elektroniske ved udgangen af 2014.

biokemi

tager man fx blod-

prøver.

billeddiagnostik

tager man

fx røntgen og laver skannin-

ger.

patologi

undersøger man for

sygelige forandringer i væv og

celler.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Figur 3. Rekvisition/svar

Region Hovedstaden

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Billed-

diagnostik

Billed-

diagnostik

Patologi

Billed-

diagnostik

Billed-

diagnostik

Billed-

diagnostik

Patologi

Biokemi

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2014

2015/2016

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra den nationale bestyrelse for sundheds-it.

Det fremgår af figur 3, at Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland op-

fylder målet om at modtage og sende prøvesvar elektronisk i både 2014 og 2016.

Det fremgår videre, at Region Hovedstaden i både 2014 og 2015 opfylder målet med hen-

syn til svar fra biokemisk afdeling, mens regionens afdelinger i 2015 modtog og sendte

84 % prøvesvar elektronisk fra billeddiagnostik, hvilket er et fald i forhold til de 89 %, som

de modtog og sendte elektronisk i 2014. I 2015 modtog og sendte Region Hovedstadens

afdelinger 94 % prøvesvar elektronisk fra patologi mod 89 % i 2014. Region Hovedstaden

har ikke tal for indikatoren for 2016, da der er implementeret en ny løsning i foråret 2016.

Region Hovedstaden oplyser, at implementeringen af Sundhedsplatformen skal give et løft

i samlingen af it-funktionaliteter og dermed en forbedring af patientjournalløsningen.

Figur 3 viser endeligt, at Region Midtjylland i både 2014 og 2016 opfylder målet med hen-

syn til de biokemiske afdelinger, mens regionens afdelinger i 2016 modtog og sendte 53 %

prøvesvar elektronisk fra billediagnostik mod 45 % i 2014. I 2016 modtog og sendte regio-

nens afdelinger prøvesvar elektronisk fra patologi i 92 % af tilfældene mod 55 % i 2014.

18. Region Hovedstaden oplyser, at der fortsat arbejdes på at etablere de nødvendige og

hensigtsmæssige snitflader og konsolideringer imellem systemerne, med henblik på at si-

kre at prøvesvar modtages og sendes elektronisk. Region Midtjylland oplyser, at udfordrin-

gen ved kommunikation af røntgen er løst, da regionen er ved at tage en ny integration

mellem epj og røntgeninformationssystemet i brug.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Indikator 4 – Booking

19. Det blev aftalt i økonomiaftalen om regionernes økonomi for 2011, at 80 % af al kom-

munikation fra den offentlige sektor til borgerne skulle foregå digitalt i 2015. En væsentlig

del af regionernes kommunikation til borgerne er indkaldelsesbreve til ambulante undersø-

gelser og til indlæggelser.

Figur 4 viser regionernes målopfyldelse på elektroniske indkaldelsesbreve. Målet er, at

80 % af alle indkaldelsesbreve sendes elektronisk.

Figur 4. Booking – elektroniske indkaldelsesbreve

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Region

Hovedstaden

2015

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra den nationale bestyrelse for sundheds-it.

Det fremgår af figur 4, at Region Syddanmark når målet om, at 80 % af indkaldelsesbreve-

ne sendes digitalt. I Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region

Nordjylland sendes henholdsvis 77 %, 72 %, 79 % og 72 % af indkaldelserne digitalt. Indi-

katoren blev ikke opgjort i 2014, da Digital Post først trådte i kraft i november 2014. Re-

gionerne har ikke tal for indikatoren for 2016, da det er aftalt, at indikatoren skal udgå.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at indikatoren booking udgår, fordi den ikke vurde-

res at være strategisk relevant i dens nuværende udformning. I stedet skal der udarbejdes

en ny indikator, der måler patienternes brug af digitale selvbetjeningsløsninger til booking

af aftaler på de områder, det er muligt, fx ultralydsundersøgelser og blodprøvetagning.

20. Region Hovedstaden oplyser, at andelen af indkaldelsesbreve, der sendes digitalt, ind-

går i en samlet vurdering af forbedringstiltag for digitalisering af borgerhenvendelser. Region

Nordjylland oplyser, at breve sendes digitalt, medmindre der er tale om patienter, der er

undtaget Digital Post.

Indikator 5 - Notat

21. En tidstro registrering er vigtig, for at behandlingen på optimal vis kan fortsætte i andre

sektorer. Indikator 5 måler, om de behandlinger mv., som patienten har fået under indlæg-

gelse, er færdigregistreret samme dag eller dagen efter, at patienten udskrives. Indikatoren

afspejler derved, i hvor høj grad personalet registrerer patienternes procedurer løbende, og

dermed om registreringen er tidstro.

Figur 5 viser andelen af patienter, der er tidstro registreret ved udskrivelsen. Målet var 95 %

opfyldelse inden udgangen af 2014.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

Figur 5. Patienter, der er tidstro registreret

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Region

Hovedstaden

2014

Region

Sjælland

2015/2016

Region

Syddanmark

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra den nationale bestyrelse for sundheds-it.

Det fremgår af figur 5, at Region Sjælland som den eneste region i 2014 og 2016 når målet

om, at 95 % af patienterne skal være tidstro registreret ved udskrivelsen.

Det fremgår videre, at 74 % af patienterne i Region Hovedstaden var tidstro registreret ved

udskrivelsen i 2015 mod 66 % i 2014. Region Hovedstaden har ikke data for indikatoren for

2016. Region Hovedstaden oplyser, at implementeringen af Sundhedsplatformen skal give

et løft i samlingen af it-funktionaliteter og dermed en forbedring af patientjournalløsningen.

I Region Syddanmark var 83 % af patienterne tidstro registreret ved udskrivelsen i 2016

mod 65 % i 2014. I Region Midtjylland var 90 % af patienterne registreret tidstro i 2014 og

2016. Endelig fremgår det af figuren, at 75 % af patienterne i Region Nordjylland var regi-

streret tidstro i 2014 og 2016.

Danske Regioner oplyser, at regionerne i den nationale bestyrelse for sundheds-it flere

gange har påpeget, at indikatoren ikke i tilstrækkelig grad viser, om registreringen er tids-

tro. Det har dog ikke været muligt at finde et alternativ.

Opsamling

22. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 5 indikatorer, der måler regionernes brug af epj,

viser, at der samlet set er en tydelig positiv udvikling. Regionerne har stadig et vist potenti-

ale for forbedring særligt i forhold til tidstro registrering ved udskrivelsen (figur 5) og i forhold

til at afstemme medicinkort ved udskrivelse (figur 2). Rigsrevisionen følger særskilt proble-

merne med at udvikle og implementere det Fælles Medicinkort og har senest i notat af 1.

november 2016 (RN 1507/16) orienteret Statsrevisorerne herom.

23. Det kan have store konsekvenser for patienten, hvis oplysninger om behandling og hel-

bredstilstand ikke er registreret og videregivet elektronisk, fordi det øger risikoen for fejlbe-

handling. Der er derfor behov for, at Sundheds- og Ældreministeriet fortsat har stort fokus

på implementeringen og anvendelse af sundheds-it i regionerne.

Sundheds- og Ældreministeriet følger regionernes anvendelse af epj i den nationale besty-

relse for sundheds-it. Ministeriet har oplyst, at den nationale bestyrelse for sundheds-it i

oktober 2014 anmodede regionerne om en redegørelse for de tiltag, som regionerne ville

igangsætte for at sikre, at de aftalte målsætninger om anvendelsen af epj kunne indfris.

Regionerne igangsatte på baggrund af redegørelsen en proces for undersøgelse af årsa-

gerne til den manglende målopfyldelse i de enkelte regioner med det formål at kortlægge

mulighederne for korrigerende handlinger.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 13. februar 2017

24. Det fremgår af den regionale økonomiaftale for 2016, at der skal ske en tilpasning af indi-

katorsættet for udbredelse, anvendelse og effekt af sundheds-it, så det samlet set giver et

strategisk relevant og retvisende billede af it-understøttelsen af centrale arbejdsgange og

opgaver i sundhedsvæsenet. Det blev aftalt i den nationale bestyrelse for sundheds-it, at

yderligere korrigerende handlinger i forhold til opfyldelsen af målsætninger om anvendelse

af epj skulle afvente tilpasningen af indikatorsættet.

Et revideret indikatorsæt blev godkendt af den nationale bestyrelse for sundheds-it i juni

2016. I det nye indikatorsæt udgår indikatoren rekvisition/svar for biokemi, da denne har

haft fuld målopfyldelse længe, og indikatoren booking. Der er desuden vedtaget en ny sam-

arbejdsmodel for det fremadrettede arbejde med indikatorer, der bl.a. præciserer roller og

arbejdsdeling.

25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at den nationale bestyrelse for sundheds-it,

hvor Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes deltager, adresserer de udfordringer,

der er med epj, og iværksætter korrigerende handlinger. Rigsrevisionen vurderer derfor, at

denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm