Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)
SB 4 2
Offentligt
1016336_0001.png
Udtalelse til sundhedsministeren vedr. rigsrevisionens
beretning om elektroniske patientjournaler
I henhold til henvendelse af 18. marts 2011, hvor sundhedsministeren udbeder
sig kommentarer til beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på
sygehusene, fremsender Region Nordjylland hermed Regionsrådets udtalelse.
Region Nordjyllands udtalelse
Generelt er det Region Nordjyllands opfattelse, at beretningen tegner et rime-
ligt retvisende billede af status på epj og de tilhørende moduler.
Beretningen belyser regionernes indsats i forhold til elektroniske patientjourna-
ler (epj) for perioden 1. januar 2007 til 1. juli 2010. I denne periode foregår en
meget væsentlig konsolidering af regionens sundheds-it af såvel applikationer,
som infrastruktur og organisering. Det grundlæggende formål med sundheds-it
er at understøtte patientbehandlingen og det kliniske personales arbejdsgan-
ge, hvorfor fokus i perioden har været på at samle de væsentligste funktioner,
organisere og ensrette såvel systemer som infrastruktur. Dette er sket i lyset
af, at regionsdannelsen i sig selv har givet anledning til en række andre væ-
sentlige omlægninger i patientbehandlingerne og arbejdsgange, hvorfor æn-
dringer i it-understøttelsen er blevet gennemført så skånsomt som muligt i
forhold til de daglige aktiviteter.
På baggrund af beretningen fra Rigsrevisorerne er nedenstående struktureret i
henhold til beretningens overskrifter.
Ét sammenhængende epj-system
Rigsrevisionens undersøgelse er afsluttet medio 2010 og tegner et øjebliksbil-
lede. Der er siden gennemført en række aktiviteter, som ikke fremgår af un-
dersøgelsen, og som er skridt på vejen mod ét sammenhængende epj-system.
Eksempelvis afsluttede regionen i januar 2011 projektet omkring digital dikte-
ring således, at alle sygehuse anvender ét fælles system til diktering. Sygehus
Thy-Mors har skiftet laboratoriesystem, således at alle sygehuse i regionen i
dag anvender det samme laboratoriesystem. I efteråret 2011 vil regionens epj
”Clinical Suite” (den såkaldte ”viewer” del) blive udbredt til alle sygehuse i Re-
gion Nordjylland. Ligeledes skifter Psykiatrien sit patientadministrative system
ud med det patientadministrative system, som anvendes i somatikken.
Ved udgangen af 2011 vil der kun være ét system i regionen til henholdsvis
klinisk biokemi og medicinregistrering, og der er i forvejen kun ét fælles system
til henholdsvis mikrobiologi og blodbank. Man kan også overføre røntgenbille-
der fra Sygehus Thy-Mors til de øvrige sygehuse, så der er allerede i dag mu-
lighed for at udveksle data på tværs af sygehusene i et vist omfang. Med ud-
bredelsen af Clinical Suite i hele regionen vil klinikerne på Sygehus Thy-Mors
desuden have direkte adgang til alle patientoplysninger i den øvrige del af
regionen, og den øvrige del af regionen vil kunne tilgå patientoplysninger fra
Sygehus Thy-Mors via e-journalen. I Region Nordjylland vil man således ved
årets udgang it-mæssigt kunne tilgå alle relevante patientoplysninger på tværs
af regionen, primært fordi stort set alle fagsystemer er fælles og sekundært,
fordi de øvrige it-systemer kan udveksle data.
E-journalen benyttes, som beskrevet ovenfor, til udveksling af data internt i
regionen i perioden frem til den kliniske it-arbejdsplads er færdig-
Regionsrådet
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Tlf. 96 35 10 00
E-mail
[email protected]
www.rn.dk
Ref.:
Dorte Stigaard
Direktør
Dato
18. maj 2011
Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 28. juni 2011
implementeret. Region Nordjylland leverer data til e-journalen således, at vo-
res data kan læses af de øvrige regioner, og e-journal benyttes derudover til
opslag af data fra de øvrige regioner.
I Region Nordjylland har vi udvidet begrebet ”epj-system”, og det er vores am-
bition at skabe en ”klinisk it-arbejdsplads”, som både samler alle relevante
kliniske data samtidig med, at den giver nem adgang til de væsentligste fag-
systemer via muligheden for kun at skulle logge sig på én gang (såkaldt ”sing-
le-sign-on”).
Der er en løbende og hastig udvikling i retning af nye og mere effektive syste-
met og i retning af én samlet epj i regionen. De beskrevne tiltag vil sikre, at
Region Nordjylland ved udgangen af 2011 har implementeret ét sammenhæn-
gende epj system, dog begrænset til opslag af data. Med indførelse af journal-
føring samt lukning af de sidste sygehus-specifikke systemer er der indført ét
fælles epj system i regionen i 2013.
Erstatning af papirjournal med epj
Det fremgår af beretningen, at størstedelen af de nordjyske sygehuse i dag
har papirjournalen som den juridisk bindende journal, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med Statsrevisionens målsætning. Kun på Sygehus Thy-Mors er
journalen digital. Det er imidlertid Region Nordjyllands målsætning, at afskaffe
papirjournalen i hele regionen i 2013 i forbindelse med at alle sygehuse i regi-
onen overgår til at anvende den fælles regionale EPJ løsning: Clinical Suite til
journalføring. Det er regionens vurdering, at dette mål ikke kan realiseres før
2013, og vi betragter målet som ambitiøst, men realistisk.
Omkostningseffektive epj-løsninger
Region Nordjylland har en politisk godkendt business case for epj, som omfat-
ter effekter / nytteværdier ved indførelse af epj, samt planer for hvilke aktivite-
ter, der skal igangsættes for at realisere de forventede effekter. Business ca-
sen, der blev udarbejdet i 2007, har siden sin godkendelse været grundlaget
for planlægningen af aktiviteter i arbejdet med implementering af epj, og med
det udgangspunkt, at implementerings skal være afsluttet i 2013.
Clinical Suite skaber overbliksbilleder med data hentet fra en række øvrige it-
systemer. Når Rigsrevisionen konkluderer, at Region Nordjylland ikke har et
overbliksbillede, så er det fordi regionen kun har udbredt Clinical Suite på en-
kelte pilotafdelinger for nuværende. Jf. ovenstående har regionen planlagt at
udbrede Clinical Suite på alle afdelinger på alle sygehuse i 2011.
Beretningen fremhæver, at kun mellem 20 % og 30 % af de nordjyske læger
og sygeplejersker logger på medicinmodulet dagligt. I de øvrige regioner er de
tilsvarende tal mellem 40 % og 50 %, og vi kan ikke umiddelbart forklare den-
ne forskel. Vi har på baggrund af dette iværksat en nærmere undersøgelse,
der skal vise, hvorfor der kun er mellem 20 - 30 %, der logger på medicinmo-
dulet dagligt i Region Nordjylland.
I forhold til sygeplejerskenotater så har Region Nordjylland valgt, at epj skal
være en tværfaglig journal, som anvendes af alle faggrupper inkl. sygeplejer-
skerne. Der bliver derfor ikke skelnet mellem et notatmodul til lægens doku-
mentation af behandling og sygeplejerskens dokumentation af plejen. I forbin-
delse med udbredelse af journalføringsdelen af Clinical Suite, vil sygeplejeno-
taterne således indgå i den generelle journal, og denne del er planlagt til at
blive udrullet i 2012.
Det fremgår af beretningen, at udgangspunktet for at sikre omkostningseffekti-
ve elektroniske patientjournaler er, at læger selv skal journalføre, og at dette er
et væsentligt udgangspunkt i forhold til at høste gevinsterne med indførelse af
epj. Det er Region Nordjyllands holdning, at en beslutning vedr. dette bør bero
Side 2 af 3
Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 2: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 28. juni 2011
på en nærmere analyse af arbejdsgangen, som så skal afgøre, om det er mest
effektivt, at lægen selv registrerer behandlingsoplysninger, eller om dette bør
gøres af en anden medarbejder. Afgørelsen af, hvem der skal skrive i journa-
len, bør være op til den enkelte region, og Region Nordjylland vil igangsætte
en diskussion omkring dette, så punktet bliver afklaret i år.
Region Nordjylland udbreder i 2011 ”Effektiv System Adgang”, der skal redu-
cere klinikernes tidsforbrug til login i en række forskellige systemer. ”Effektiv
System Adgang” giver klinikerne single-sign-on til over 50 it-systemer for nu-
værende, og brugerne kan bevare deres ”session” (skærmbillede), når de
bevæger sig rundt mellem forskellige pc´ere. Dette vil spare klinikerne tid til at
tilgå it-systemerne, samtidig med at det bliver mere attraktivt at anvende sy-
stemerne i større udstrækning.
Mere forpligtende styring, koordination og prioritering
Region Nordjylland mener, at etableringen af Regionernes Sundheds-It (RSI) i
høj grad bidrager positivt til regionernes samarbejde inden for it-området.
RSI´s fælles pejlemærker for sundheds-it er et konkret eksempel på, at regio-
nerne både kan og vil indgå i mere forpligtende samarbejder, der styrker sty-
ring, koordination og prioritering på tværs af de 5 regioner.
De 24 pejlemærker, der er aftalt mellem regionerne, er ambitiøse og havde
allerede sat fokus på indenfor en meget kort tidshorisont at sikre indfrielse af
de punkter, som statsrevisorerne har påpeget. Region Nordjylland prioriterer
RSI-samarbejdet højt, ligesom pejlemærkerne og øvrige samarbejdsprojekter
generelt er højt prioriteret og styrende for vores arbejde med sundheds-it. Re-
gion Nordjylland har blandt andet via arbejdet med indfrielse af RSI-
pejlemærkerne igangsat konkrete planer, der skal sikre, at de aftaler, der er
indgået i økonomiaftalen med regeringen, indfries.
Side 3 af 3