Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 3 7
Offentligt
1008921_0001.png
Statsrevisorerne
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1000 København K
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
Statsrevisoratet har den 26. januar 2011 fremsendt Statsrevisorernes be-
mærkninger til Rigsrevisionens beretning nr. 3/2010 om betaling til med-
lemmer af statslige kollegiale organer.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionens samlede vurdering er, at ministe-
riernes betaling til medlemmer i kollegiale organer ikke er helt tilfredsstil-
lende, da betalingen til statsansatte i stort omfang sker som særskilt ve-
derlag, selv om dette ifølge Finansministeriets nuværende regelsæt burde
være undtagelsen, ligesom betalingen til medlemmerne ikke altid afspejler
tidsforbruget. Jeg har desuden noteret mig, at Rigsrevisionen vurderer, at
Finansministeriet i sin egenskab af statens overordnede arbejdsgiver ikke
har fulgt op på, om ministerierne administrerer i overensstemmelse med
reglerne om særskilt vederlag.
Rigsrevisionen kritiserer specifikt Undervisningsministeriet for at have
afgjort, at 6 ud af 7 af de statsansatte i de undersøgte kollegiale organer
kan modtage særskilt vederlag, når det ifølge reglerne kun må ske i ”me-
get sjældne undtagelsestilfælde”. Rigsrevisionen finder ikke, at ministeriet
har dokumenteret, at disse statsansatte ikke blot varetager deres hverv
som led i medlemmets almindelige tjenstlige arbejde.
Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet i anledning af Rigsrevisio-
nens forundersøgelse i vinteren 2009/2010 besluttede at kortlægge mini-
steriets praksis og baggrund for honorering af medlemmer af råd, nævn
m.v. under Undervisningsministeriet med henblik på at få fastlagt en ens-
artet, fremadrettet praksis inden for gældende regler.
Denne gennemgang er nu afsluttet, og ministeriet vil på baggrund heraf
og på baggrund af Finansministeriets kommende cirkulære udarbejde
retningslinjer for ministeriets afdelinger og styrelser, der skal sikre, at de
gældende regler på området bliver iagttaget og anvendt på en ensartet
måde inden for koncernen. Under forudsætning af færdiggørelsen af
cirkulæret forventes ministeriets retningslinjer færdiggjort i august 2011.
Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 7: Undervisningsministerens redegørelse af 7. maj 2011
2
Rigsrevisionen vil blive orienteret om retningslinjerne, når disse forelig-
ger.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen