Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
www.im.dk
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato: 6. juni 2011
Enhed: Koncernstyring
Sagsbeh.: SUMRDP
Sags nr.: 1003508
Dok. nr.: 537606
Statsrevisorernes beretning nr. 3/2010 om betaling til medlemmer af
statslige kollegiale organer
I brev af 4. februar 2011 har Statsrevisorerne anmodet mig om at redegøre for
de foranstaltninger og overvejelser, som ovennævnte beretning giver anled-
ning til.
Beretningen handler om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer,
dvs. medlemmer af statslige råd, nævn, kommissioner, udvalg mv. Regelsæt-
tet for betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer er beskrevet i Fi-
nansministeriets cirkulære om særskilt vederlag mv., og beretningen undersø-
ger, hvordan seks ministerier, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
administrerer disse regler.
Statsrevisionerne har bemærket, at betaling til medlemmer af kollegiale orga-
ner ikke altid afspejler tidsforbruget, og at betaling til statsansatte medlemmer i
stort omfang sker som særskilt vederlag, selvom det ifølge Finansministeriets
nuværende regelsæt burde være undtagelsen.
Statsrevisorerne finder endvidere, at Finansministeriet i sin egenskab af sta-
tens overordnede arbejdsgiver ikke har fulgt op på, om ministerierne admini-
strerer i overensstemmelse med reglerne om særskilt vederlag.
Jeg har læst beretningen, der udførligt beskriver ministeriernes anvendelse af
reglerne om særskilt vederlag, samt hvor der i administrationen af reglerne er
behov for, at ministerierne ændrer procedurerne.
Af beretningen fremgår blandt andet, at der er væsentlige forskelle mellem de
seks ministeriers vurdering af, om statsansatte kan ydes særskilt vederlag, og
jeg har med tilfredshed noteret mig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke
yder særskilt vederlag til statsansatte.
Det fremgår videre af beretningen, at Rigsrevisionen finder det hensigtsmæs-
sigt, at ministerierne fremover ændrer praksis vedr. betaling af tillæg til stats-
ansatte ved højere læreranstalter og forskningsinstitutioner, således at det ik-
ke er hvervsministeriet men hovedarbejdsgiverne, der vurderer omfanget af
eventuel betaling og forestår udbetaling. Ministerierne bør i endnu større om-
fang sikre en systematisk og løbende opfølgning på, om betaling i form af et
årligt vederlag afspejles i tidsforbruget.