Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 3 1
Offentligt

3/2010

Beretning om

betaling til medlemmer af statslige

kollegiale organer

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

3/2010

Beretning om

betaling til medlemmer af statslige

kollegiale organer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finans-, økonomi- og erhvervs-, indenrigs- og sundheds-, videnskabs-, undervisnings- samt kulturministeren afgiver en rede-

gørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo august 2011.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-348-6

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 26. januar 2011

BERETNING OM BETALING TIL MEDLEMMER AF STATSLIGE KOLLEGIALE

ORGANER

Beretningen handler om betaling til ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af

de ca. 460 kollegiale organer, som findes i staten. Kollegiale organer kan være stats-

lige råd, nævn, udvalg mv. Der er undersøgt 18 udvalgte kollegiale organer på 6 mi-

nisterområder.

Beretninger viser:

•

at betaling til medlemmer af kollegiale organer ikke altid afspejler tidsforbruget

at betaling til statsansatte medlemmer i stort omfang sker som særskilt vederlag,

selv om dette ifølge Finansministeriets nuværende regelsæt burde være en und-

tagelse

at Finansministeriet i sin egenskab af statens overordnede arbejdsgiver ikke har

fulgt op på, om ministerierne administrerer i overensstemmelse med reglerne om

særskilt vederlag.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Peter Christensen

•

Statsrevisorerne bemærker, at der er behov for, at Finansministeriet analyserer og

overvejer, om reglerne for betaling af arbejdet i statslige kollegiale organer fortsat er

hensigtsmæssige.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Beretning til Statsrevisorerne om

betaling til medlemmer af statslige

kollegiale organer

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finans-

ministeriet, § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet,

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu

Indenrigs- og Sundhedsministeriet), § 19. Ministe-

riet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, § 20.

Undervisningsministeriet og § 21. Kulturministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

A. Baggrund .............................................................................................................. 5

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Betaling til statsansatte medlemmer af kollegiale organer........................................... 9

A. Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte ............................. 9

B. Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag ................................... 12

Sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i kollegiale organer ....................... 15

Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendelse ......................................... 18

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 20

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 8. Økonomi- og

Erhvervsministeriet, § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet), § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling, § 20. Undervisningsministeriet og § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet:

Lars Løkke Rasmussen: november 2007 - april 2009

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Økonomi- og

Erhvervsministeriet:

Lene Espersen: september 2008 - februar 2010

Brian Mikkelsen: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet):

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling:

Helge Sander: november 2001 - februar 2010

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Undervisnings-

ministeriet:

Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010

Tina Nedergaard: februar 2010 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Kulturministeriet:

Carina Christensen: september 2008 - februar 2010

Per Stig Møller: februar 2010 -

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Kolle-

giale organer omfatter statslige råd, nævn, kommissioner, udvalg mv. Rigsrevisionen påbe-

gyndte undersøgelsen af egen drift i april 2010, og undersøgelsen vedrører udbetalinger i

2009.

2. Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til medlem-

mer af kollegiale organer. Finansministeriet har fastlagt reglerne for betaling i cirkulære om

særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. november 1998), som suppleres i Personale-

styrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV), kap. 10.13.

Reglerne for betaling af ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af de kollegiale orga-

ner er forskellige. Ikke-statsansatte kan som udgangspunkt modtage særskilt vederlag, som

er en betalingsform for varetagelse af denne type hverv i staten. Statsansatte skal derimod

ydes den betaling, der følger af overenskomster og aftaler mv. i hovedansættelsen, fx i form

af tillæg eller merarbejdsbetaling.

Forskellen skyldes, at statsansattes hvervsvaretagelse i kollegiale organer antages at være

omfattet af deres normale tjeneste og dermed dækket af deres almindelige løn. Statsansat-

te kan derfor ifølge cirkulæret kun i ”meget sjældne undtagelsestilfælde” modtage særskilt

vederlag som betaling for varetagelsen af hverv i kollegiale organer. Der kan i henhold til

cirkulæret maksimalt udbetales 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau). Dette svarer til ca.

650 kr. i aktuelt niveau. Maksimumgrænsen gælder for såvel særskilt vederlag som tillæg

til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvor der er ind-

gået særlige aftaler i overensstemmelse med cirkulæret.

3. Staten anvendte ca. 138 mio. kr. på særskilt vederlag i 2009. Dertil kommer udgifterne

til betaling til statsansatte i form af fx tillæg eller merarbejdsbetaling, der udbetales af hoved-

arbejdsgivere som en del af den almindelige løn.

4. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse og vurdere betalingen til med-

lemmer af statslige kollegiale organer. Formålet undersøges ved at besvare følgende 3

spørgsmål:

•

Betales statsansatte medlemmer af kollegiale organer efter gældende cirkulære og vej-

ledning?

Er det sikret, at der er sammenhæng mellem tidsforbrug og betaling til alle medlemmer

af kollegiale organer?

Har Finansministeriet fulgt op på cirkulærets anvendelse?

Regelsættet for beta-

ling til medlemmer af

statslige kollegiale or-

ganer er beskrevet i

Finansministeriets cir-

kulære om særskilt ve-

derlag mv. (cirkulære

nr. 186 af 2. november

1998).

Cirkulæret suppleres

af Personalestyrelsens

Personaleadministra-

tive Vejledning (PAV),

kap. 10.13.

Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes administration af dette område er baseret

på en gennemgang af praksis i 6 ministerier: Finansministeriet, Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervis-

ningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at ca. 460 kollegiale organer er omfattet af Finansmi-

nisteriets cirkulære fra 1998 om særskilt vederlag. Undersøgelsen af betaling

til medlemmer af statslige kollegiale organer er baseret på en gennemgang af

praksis i 6 ministerier, der tilsammen har 262 kollegiale organer med i alt 2.949

medlemmer.

Finansministeriet varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver og skal

følge op på udviklingen på det statslige løn- og ansættelsesretslige område. Mi-

nisteriet har som led i denne opgavevaretagelse fastlagt reglerne for betaling

til medlemmer af de kollegiale organer. Reglerne fremgår af cirkulæret om sær-

skilt vederlag.

Finansministeriet er som regeludsteder på området forpligtet til at rådgive mini-

sterierne og til at være opmærksom på, om reglerne fungerer efter hensigten.

Kompetencen til at træffe afgørelser om betaling til medlemmer af kollegiale

organer er decentraliseret, hvilket giver mulighed for, at ministerierne kan ad-

ministrere forskelligt inden for cirkulærets rammer, så administrationen kan

tilpasses de enkelte ministeriers særlige behov.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriernes betaling til medlemmer af

kollegiale organer ikke er helt tilfredsstillende, da betalingen til statsansatte i

de fleste tilfælde ikke sker i henhold til cirkulæret og den tilhørende vejledning.

Hertil kommer, at sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i mange til-

fælde ikke kan godtgøres.

Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at Finansministeriet – trods indikationer

på, at reglerne er vanskelige at administrere – ikke har undersøgt, hvordan mi-

nisterierne anvender cirkulæret. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bur-

de have fulgt op på disse indikationer og vurderet, om reglerne fungerer efter

hensigten.

Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil foretage

en evaluering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette

tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen baseres på følgende:

Betaling til statsansatte medlemmer af kollegiale organer

Statsansatte medlemmer af kollegiale organer skal efter gældende cirkulære

som hovedregel ydes betaling efter overenskomster og aftaler i hovedansæt-

telsen. Statsansatte kan kun i ”meget sjældne undtagelsestilfælde” modtage

særskilt vederlag.

De statsansatte medlemmer, bortset fra dommere, betales imidlertid ikke for

deres hvervsvaretagelse i kollegiale organer efter gældende cirkulære og vej-

ledning, da ministerierne har vurderet, at der i udstrakt grad kan ydes særskilt

vederlag, selv om cirkulæret lægger op til, at dette skal være en sjælden und-

tagelse.

Når statsansatte betales med andet end særskilt vederlag, sker betalingen di-

rekte fra hvervsministerierne. Dermed kan det ikke sikres, at de ansættelses-

retslige krav overholdes, og at hovedarbejdsgiveren har mulighed for at vurde-

re betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. Rigsrevi-

sionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af

en eventuel betaling og forestår udbetalingen.

Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte

•

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har

afgjort, at langt flere statsansatte kan ydes særskilt vederlag, end cirkulæret læg-

ger op til. Der er ikke tale om ”meget sjældne undtagelsestilfælde”, når de 2 mini-

sterier har afgjort, at henholdsvis 48 ud af 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlem-

mer af de undersøgte kollegiale organer kan ydes særskilt vederlag. Rigsrevisio-

nens undersøgelse har vist, at hvervsministerierne har truffet afgørelse om ydel-

se af særskilt vederlag til statsansatte medlemmer uden at have drøftet sammen-

hængen mellem hvervet og hovedstillingen med de statsansattes hovedarbejds-

givere. Kulturministeriet har oplyst, at de generelt ikke drøfter sammenhængen

mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmernes hovedarbejds-

givere, da ministeriet som altovervejende udgangspunkt finder, at der ikke er sam-

menhæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og hvervet. Rigsrevisionen

finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulæret.

Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøf-

te denne sammenhæng med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes særskilt

vederlag eller anden form for betaling for hvervet.

hvervsindehaver

er et medlem af et

statsligt kollegialt or-

gan.

Hovedarbejdsgiver

er den statsansatte

hvervsindehavers

normale ansættelses-

sted i staten.

Hvervsministerium

er det ministerium,

som det kollegiale or-

gan hører under.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag

•

Dommere betales i henhold til de særlige aftaler, der er indgået i overensstemmel-

se med cirkulærets regler. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har i henhold til cirkulærets regler indgået aftale med den forhandlingsberettigede

organisation om betaling med tillæg til ansatte ved højere læreanstalter og forsk-

ningsinstitutioner. Kulturministeriet har herudover, ligeledes i henhold til reglerne,

indgået aftale med hovedarbejdsgiveren om at yde statsansatte ved andre stats-

lige virksomheder et tillæg. De 2 ministerier udbetaler som hvervsministerier alle

tillæggene, hvilket medfører, at det ikke kan sikres, at de ansættelsesretslige krav

overholdes. Derudover har hovedarbejdsgiveren ikke mulighed for at vurdere be-

talingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. De 2 ministerier har

oplyst, at ministerierne fremover vil være mere opmærksomme på problemstillin-

gen og eventuelt ændre praksis. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedar-

bejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbeta-

lingen.

Sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i kollegiale organer

De undersøgte hvervsministerier har i mange tilfælde ikke sikret, at der er sam-

menhæng mellem betalingen til medlemmer af kollegiale organer og deres tids-

forbrug.

•

Der er en betydelig uigennemsigtighed i takstfastsættelsen, når de undersøgte

ministerier yder medlemmer et fast årligt beløb. Ministerierne ved ikke, om de får

de hvervstimer, de betaler for, og kan ikke godtgøre, om timesatsen ved bereg-

ning af de årlige beløb ligger under maksimumsgrænsen for betalingen.

Betaling fra hvervsmi-

nisteriet til medlemmer

af kollegiale organer

skal ske med en time-

sats på maks. 500 kr.

(oktober 1997-niveau).

Dette svarer til ca. 650

kr. i aktuelt niveau.

Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendelse

Finansministeriet har som regeludsteder på det løn- og ansættelsesretslige om-

råde rådgivet ministerierne om reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale

organer. Det er ministeriernes ansvar, at cirkulærets bestemmelser overholdes,

men Finansministeriet burde – som følge af indikationer på, at reglerne er van-

skelige at administrere – have undersøgt, hvordan ministerierne anvendte cir-

kulæret efter decentraliseringen i 1998. Rigsrevisionen finder, at Finansministe-

riet burde have fulgt op på indikationerne og vurderet, om reglerne fungerer ef-

ter hensigten.

Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil foretage

en evaluering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette

tilfredsstillende.

•

Finansministeriet har rådgivet ministerierne om fortolkning af reglerne siden de-

centraliseringen i 1998. Finansministeriet har ikke undersøgt, om ministerierne har

administreret cirkulæret efter intentionen, eller vurderet, om der var behov for en

tydeliggørelse og forenkling af reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Denne beretning handler om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Kolle-

giale organer omfatter statslige råd, nævn, kommissioner, udvalg mv. Rigsrevisionen påbe-

gyndte undersøgelsen af egen drift i april 2010, og undersøgelsen vedrører udbetalinger i

2009.

6. Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til medlem-

mer af kollegiale organer. Finansministeriet har fastlagt reglerne for betaling i cirkulære om

særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. november 1998), som suppleres i Personale-

styrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV), kap. 10.13.

Reglerne for betaling af ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af de kollegiale orga-

ner er forskellige. Ikke-statsansatte kan som udgangspunkt modtage særskilt vederlag, som

er en betalingsform for varetagelse af denne type hverv i staten. Statsansatte skal derimod

ydes den betaling, der følger af overenskomst og aftaler mv. i hovedansættelsen, fx i form af

tillæg eller merarbejdsbetaling.

Forskellen skyldes, at statsansattes hvervsvaretagelse i kollegiale organer antages at være

omfattet af deres normale tjeneste og dermed dækket af deres almindelige løn. Statsansat-

te kan derfor ifølge cirkulæret kun i ”meget sjældne undtagelsestilfælde” modtage særskilt

vederlag som betaling for varetagelsen af hverv i kollegiale organer. Der kan i henhold til

cirkulæret maksimalt udbetales 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau). Dette svarer til ca.

650 kr. i aktuelt niveau. Maksimumgrænsen gælder for såvel særskilt vederlag som tillæg

til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvor der er ind-

gået særlige aftaler i overensstemmelse med cirkulæret. Rigsrevisionen har i undersøgel-

sen lagt til grund, at når hvervsministeriet udbetaler tillæg til statsansatte ved andre statsli-

ge virksomheder, gælder der ligeledes en maksimumgrænse på 500 kr. pr. time (oktober

1997-niveau).

Hvis statsansatte skal have betaling for den ekstra arbejdsindsats, de yder i et kollegialt or-

gan, skal det ske på baggrund af ansættelsesvilkår hos hovedarbejdsgiveren, timeopgørel-

ser og lønoplysninger. De særlige regler for betaling til statsansatte skyldes, at staten som

arbejdsgiver både betaler den almindelige løn og en eventuel betaling for hvervsvaretagel-

se. Reglerne skal sikre, at staten ikke betaler flere gange for den samme arbejdstid.

7. Det fremgår af statsregnskabet, at staten i 2009 samlet anvendte ca. 138 mio. kr. på sær-

skilt vederlag. Herudover kommer udgifterne til betaling til statsansatte i form af fx tillæg el-

ler merarbejdsbetaling, der udbetales af hovedarbejdsgivere som en del af den almindelige

løn. De samlede udgifter til betaling til statsansatte fremgår derfor ikke direkte af statsregn-

skabet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INDLEDNING

8. Undersøgelsen har vist, at der ikke er en fuldstændig opgørelse af det samlede antal kol-

legiale organer i staten. Rigsrevisionen vurderer imidlertid på baggrund af oplysninger fra

Finansministeriet, at ca. 460 kollegiale organer er omfattet af reglerne i cirkulæret.

9. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange personer der modtog særskilt vederlag i 2009

og deres gennemsnitlige betaling. Oplysningerne er baseret på de udbetalinger, der er fore-

taget i Statens Lønsystem. Da lønsystemet også anvendes af statslige institutioner, der ikke

indgår direkte i statsregnskabet, fx tilskudsfinansierede og selvejende institutioner, viser den-

ne opgørelse et højere forbrug af særskilt vederlag end statsregnskabet. Oplysningerne fra

lønsystemet viser, at der i 2009 blev udbetalt 155 mio. kr. i særskilt vederlag, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forbruget af særskilt vederlag i 2009

Antal personer,

der betales

3.388

Kilde: Statens Lønsystem.

Samlet

forbrug

155 mio. kr.

Gennemsnitlig

betaling

45.700 kr.

25 % får

mere end

54.200 kr.

25 % får

mindre end

6.900 kr.

Det fremgår af tabel 1, at ca. 3.400 personer modtog særskilt vederlag i 2009, og at de i

gennemsnit modtog 45.700 kr. Der er imidlertid en betydelig variation i de beløb, der udbe-

tales. Således fik de 25 %, der fik de laveste betalinger i 2009, mindre end 6.900 kr., mens

de 25 % højst betalte fik udbetalt mere end 54.200 kr.

10. Rigsrevisionen har undersøgt betalingen for de personer, der i 2009 samlet modtog de

største beløb i særskilt vederlag, jf. tabel 2.

Tabel 2. Antal personer, der hver modtog over 300.000 kr. i særskilt vederlag i 2009

Samlet betaling i særskilt vederlag

500.000-733.000 kr.

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

I alt

Kilde: Statens Lønsystem.

Antal personer

Heraf statsansatte

En fuldtidsstilling i

staten er normeret til

1.924 timer årligt.

Hvis ferie og helligdage

fratrækkes, er der ca.

1.680 arbejdstimer på

et år.

Det fremgår af tabel 2, at 34 personer i 2009 hver modtog mere end 300.000 kr. i særskilt

vederlag, og at 21 personer heraf, svarende til 62 %, var statsansatte.

11. En gennemgang af de højst betalte statsansatte medlemmers tidsforbrug på hvervs-

varetagelsen viser, at nogle medlemmer af kollegiale organer lægger ganske mange timer

i hvervene. Gældende cirkulære og vejledning sætter ikke begrænsninger for, hvor mange

timer en hvervsindehaver kan lægge i et givent hverv. Rigsrevisionen konstaterer, at der i

enkelte tilfælde er tale om, at hvervsvaretagelsen er tæt på at svare til en fuldtidsstilling ved

siden af den statsansættelse, som hvervsindehaveren allerede har.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INDLEDNING

12. Reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale organer er komplicerede, især for de

statsansatte medlemmer. Rigsrevisionens løbende lønrevisioner har vist, at der er en bety-

delig risiko for fejl på området. Lønrevisionerne har desuden vist, at der i visse tilfælde mang-

ler gennemsigtighed i ministeriernes fastsættelse af betalingen, så ministerierne ikke er vi-

dende om, hvorvidt medlemmerne lægger de hvervstimer, de betales for.

Rigsrevisionen har på baggrund af erfaringerne fra lønrevisionerne af egen drift valgt at un-

dersøge, hvordan statsansatte medlemmer af de kollegiale organer betales. Rigsrevisionen

har videre valgt at undersøge ministeriernes administrative praksis for fastsættelse af beta-

lingen for arbejdet i det kollegiale organ.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

13. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse og vurdere betalingen til med-

lemmer af statslige kollegiale organer. Formålet undersøges ved at besvare følgende 3

spørgsmål:

•

Betales statsansatte medlemmer af kollegiale organer efter gældende cirkulære og vej-

ledning?

Er det sikret, at der er sammenhæng mellem tidsforbrug og betaling til alle medlemmer

af kollegiale organer?

Har Finansministeriet fulgt op på cirkulærets anvendelse?

Afgrænsning

14. Undersøgelsen omfatter betaling til medlemmer af kollegiale organer i 2009. Rigsrevisio-

nen finder, at der er kontinuitet i administrationen af området, og at en udvidelse af under-

søgelsesperioden derfor ikke vil ændre undersøgelsens konklusioner.

Undersøgelsen fokuserer på statslige kollegiale organer. Rigsrevisionen finder, at det ikke

vil være hensigtsmæssigt at inddrage selvejende institutioner, fx universiteter og erhvervs-

skoler, i undersøgelsen, da der er påbegyndt udarbejdelse af et nyt regelgrundlag for disse

institutioner, som forventes færdigt i 2011.

Undersøgelsen omfatter imidlertid ansatte ved universiteterne, når de optræder som med-

lemmer af statslige kollegiale organer uden for universiteterne. Ifølge universitetsloven (lov-

bekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, § 29, stk. 1) er de ansatte ved universiteterne om-

fattet af Finansministeriets regler om løn- og ansættelsesforhold, herunder reglerne om sær-

skilt vederlag, og de er direkte nævnt i § 7, stk. 1, i cirkulæret om særskilt vederlag.

Metode

15. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale or-

ganer og deres styring af disse udgifter er baseret på en gennemgang af praksis i 6 ministe-

rier: Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsmi-

nisteriet. Ministerierne er udvalgt, da de tilsammen har 262 kollegiale organer, svarende til

over halvdelen af det samlede antal kollegiale organer i staten. Herudover har de også en

økonomisk væsentlighed, idet ca. 40 % af det samlede beløb, der ifølge statsregnskabet

blev anvendt til særskilt vederlag i 2009, blev udbetalt af disse 6 ministerier. Endelig har

de udvalgte ministerier en lang række kollegiale organer med forskellige beslutningskom-

petencer og mangeartede opgaver.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

INDLEDNING

Tabel 3 viser antallet af kollegiale organer, antal medlemmer og udgifter til særskilt veder-

lag i de 6 ministerier.

Tabel 3. De udvalgte ministeriers kollegiale organer, antallet af medlemmer heri og udgifter til særskilt vederlag i 2009

Antal kollegiale

organer

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

I alt

Antal medlemmer

i de kollegiale organer

150

815

558

338

321

767

2.949

Udgifter til særskilt

vederlag i mio. kr.

0,3

17,0

15,6

3,2

7,0

8,1

51,2

262

Udgiften til særskilt vederlag vedrører det daværende Sundheds- og Forebyggelsesministerium, som ved ressortomlæg-

ningen i 2010 blev ændret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at de 6 ministerier har 262 kollegiale organer med i alt 2.949 med-

lemmer. De samlede udgifter til særskilt vederlag i de 6 udvalgte ministerier var 51,2 mio. kr.

i 2009. Den store variation mellem ministeriernes udgifter til særskilt vederlag skyldes store

forskelle, dels i betalingsniveau, dels i hvor mange af medlemmerne der betales med sær-

skilt vederlag.

16. Rigsrevisionens undersøgelse er foretaget dels på baggrund af oplysninger om alle kol-

legiale organer i de 6 ministerier, dels på baggrund af en gennemgang af 18 udvalgte kolle-

giale organer fordelt med 3 fra hvert ministerium. De 18 kollegiale organer er udvalgt på bag-

grund af organets beslutningskompetence, den anvendte betalingsform, udpegningsproce-

duren og medlemmernes erhvervsmæssige stilling.

Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet interviews med medarbejdere fra departemen-

terne i de 6 ministerier og besøg ved de 18 udvalgte kollegiale organers sekretariater. Rigs-

revisionen har gennemgået dokumentation for ministeriernes generelle håndtering af sager

om særskilt vederlag og dokumentation for den konkrete sagsbehandling i de 18 kollegiale

organer. Rigsrevisionens gennemgang har fx omfattet interne vejledninger, kommissorier

for de kollegiale organer, medlemslister, beskikkelsesbreve, timeopgørelser og beslutnings-

grundlag for udpegning og fastsættelse af betaling.

17. Rigsrevisionens undersøgelse af Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendel-

se er foretaget ved interviews med medarbejdere fra Personalestyrelsen og Finansministe-

riets departement.

18. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisnings-

ministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ministeriernes bemærkninger er i videst mu-

ligt omfang indarbejdet i beretningen.

19. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

III. Betaling til statsansatte medlemmer af

kollegiale organer

Statsansatte medlemmer af kollegiale organer skal efter gældende cirkulære som

hovedregel ydes betaling efter overenskomster og aftaler i hovedansættelsen. Stats-

ansatte kan kun i ”meget sjældne undtagelsestilfælde” modtage særskilt vederlag.

De statsansatte medlemmer, bortset fra dommere, betales imidlertid ikke for deres

hvervsvaretagelse i kollegiale organer efter gældende cirkulære og vejledning, da mi-

nisterierne har vurderet, at der i udstrakt grad kan ydes særskilt vederlag, selv om cir-

kulæret lægger op til, at dette skal være en sjælden undtagelse.

Når statsansatte betales med andet end særskilt vederlag, sker betalingen direkte fra

hvervsministerierne. Dermed kan det ikke sikres, at de ansættelsesretslige krav over-

holdes, og at hovedarbejdsgiveren har mulighed for at vurdere betalingens størrelse

i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. Rigsrevisionen finder, at det bør være

hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår ud-

betalingen.

Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte

20. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til stats-

ansatte har vist følgende:

•

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har afgjort,

at langt flere statsansatte kan ydes særskilt vederlag, end cirkulæret lægger op til. Der

er ikke tale om ”meget sjældne undtagelsestilfælde”, når de 2 ministerier har afgjort, at

henholdsvis 48 ud af 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlemmer af de undersøgte kollegia-

le organer kan ydes særskilt vederlag. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hvervs-

ministerierne har truffet afgørelse om ydelse af særskilt vederlag til statsansatte medlem-

mer uden at have drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med de

statsansattes hovedarbejdsgivere. Kulturministeriet har oplyst, at de generelt ikke drøf-

ter sammenhængen mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmernes

hovedarbejdsgivere, da ministeriet som altovervejende udgangspunkt finder, at der ikke

er sammenhæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og hvervet. Rigsrevisionen

finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulæret. Rigsrevi-

sionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøfte denne sam-

menhæng med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes særskilt vederlag eller anden

form for betaling for hvervet.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

Afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte

21. Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til med-

lemmerne af de kollegiale organer, herunder betaling til de statsansatte medlemmer.

Figur 1 viser de beslutninger, ministerierne skal træffe i forhold til betaling af statsansatte

for deres varetagelse af hverv i kollegiale organer.

Figur 1. Afgørelse om betaling til statsansatte

Afgørelse om betaling

til statsansatte

Særskilt vederlag

Ikke særskilt vederlag

3 grupper statsansatte med

særlige betalingsregler:

•

dommere

•

ansatte ved højere lære-

anstalter og forsknings-

institutioner

•

statsansatte ved andre

statslige virksomheder.

Der er alene tale om ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved

universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner.

Af figur 1 fremgår det, at ministerierne indledningsvist skal vurdere, om den statsansatte

kan ydes særskilt vederlag eller ej.

22. Statsansatte kan kun i ”meget sjældne undtagelsestilfælde” ydes særskilt vederlag, jf.

§ 5 i cirkulæret. Det skyldes, at statsansattes varetagelse af hverv i kollegiale organer an-

tages at ske som led i deres tjenstlige arbejde. Statsansatte kan kun modtage særskilt ve-

derlag, hvis der ikke er nogen forbindelse mellem deres normale statslige ansættelse og

hvervsvaretagelsen.

Personalestyrelsen finder, at dette skal tolkes meget snævert. Der kan således ikke ydes

særskilt vederlag, hvis de kompetencer, der efterspørges i hvervet, udspringer af medlem-

mets daglige arbejde. Hvervsministeriet kan træffe afgørelse om at betale statsansatte med

særskilt vederlag efter i fornødent omfang at have drøftet sammenhængen mellem hvervet

og hovedstillingen med hovedarbejdsgiveren.

De statsansatte medlemmer kan således kun undtagelsesvist modtage særskilt vederlag,

men kan eventuelt betales for arbejdet i det kollegiale organ på 3 andre måder, afhængigt

af deres hovedansættelse, jf. figur 1.

23. Dommere kan i givet fald betales i henhold til en såkaldt dommeraftale. Ansatte ved hø-

jere læreanstalter og forskningsinstitutioner kan ydes betaling på baggrund af en aftale om

tillæg, jf. § 7 i cirkulæret. Statsansatte ved andre statslige virksomheder kan betales inden

for overenskomsten i deres hovedstilling og kan fx ydes tillæg eller merarbejdsbetaling.

Personalestyrelsen er

statens arbejdsgiver-

organisation og vare-

tager de overordnede

arbejdsgiveropgaver

på bl.a. lønområdet.

Personalestyrelsen

fastsætter og fortolker

regler på det statslige

ansættelsesområde,

herunder regler for

brugen af særskilt

vederlag.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

24. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang de 6 ministerier har vurderet, at statsan-

satte kan ydes særskilt vederlag, og om vurderingen er foretaget på baggrund af en drøf-

telse med hovedarbejdsgiveren. Tabel 4 viser antallet af statsansatte medlemmer af de 18

kollegiale organer fordelt på ministerier.

Tabel 4. Statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer fordelt på ministerier

(Antal)

Samlet antal

medlemmer

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

I alt

210

373

Heraf

statsansatte

Statsansatte, hvor ministeriet

har afgjort, at der kan ydes

særskilt vederlag

Det fremgår af tabel 4, at der i de 18 undersøgte kollegiale organer i alt er 373 medlemmer,

hvoraf 86 er statsansatte. Det fremgår desuden af tabellen, at de 6 ministerier har afgjort,

at i alt 55 statsansatte kan ydes særskilt vederlag, svarende til 64 % af de statsansatte.

25. Der er væsentlige forskelle på de 6 ministeriers vurdering af, om statsansatte kan ydes

særskilt vederlag. Således har Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet vurderet, at ingen af de 22 statsansatte medlemmer af deres

kollegiale organer kan ydes særskilt vederlag. Kulturministeriet har vurderet, at 1 ud af 9

statsansatte medlemmer kan ydes særskilt vederlag.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har derimod

vurderet, at henholdsvis alle 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlemmer kan ydes særskilt ve-

derlag. Ministerierne har oplyst, at der skelnes mellem, om medlemmet er udpeget på grund

af sin statslige stilling eller grundet personlig faglig ekspertise, særlige kompetencer eller er

udpeget som sagkyndig. Ét af ministerierne har desuden oplyst, at det er nødvendigt at yde

særskilt vederlag, hvis ministeriet skal kunne bemande de kollegiale organer med kvalifice-

rede personer.

26. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst, at ministeriet i en række kol-

legiale organer under Forsknings- og Innovationsstyrelsen yder kompensation til statsansat-

te medlemmers arbejdsgiver. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har besluttet, at alle stats-

ansatte fremover vil blive betalt gennem arbejdsgiverkompensation. Rigsrevisionen finder

dette hensigtsmæssigt, idet betaling via arbejdsgiverkompensation vil give hovedarbejdsgi-

veren mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelast-

ning ved hvervsvaretagelsen.

27. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Undervisningsministeriet, Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling og Kulturministeriet har truffet afgørelse om ydelse af særskilt

vederlag til statsansatte medlemmer uden kontakt til de statsansattes hovedarbejdsgiver.

Ministerierne har således ikke drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen

med hovedarbejdsgiveren.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

Kulturministeriet har bemærket, at der som altovervejende udgangspunkt ikke er sammen-

hæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og de kvalifikationer, de besidder i relation

til varetagelsen af et hverv i et kollegialt organ. Det skyldes, at medlemmerne beskikkes på

baggrund af deres personlige kvalifikationer og ikke med afsæt i deres ansættelse i staten.

Kulturministeriet har oplyst, at dette er årsagen til, at de generelt ikke drøfter sammenhæn-

gen mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmets hovedarbejdsgiver.

Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulæ-

rets bestemmelse om, at statsansattes varetagelse af hverv som udgangspunkt antages at

ske som led i deres tjenstlige arbejde, og at statsansatte derfor kun i ”meget sjældne undta-

gelsestilfælde” kan ydes særskilt vederlag.

Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøfte sammen-

hængen mellem hvervet og hovedstillingen med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes

særskilt vederlag eller anden form for betaling for hvervet.

Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag

28. Rigsrevisionens undersøgelse af betalingen til statsansatte med andet end særskilt ve-

derlag har vist følgende:

•

Dommere betales i henhold til de særlige aftaler, der er indgået i overensstemmelse med

cirkulærets regler. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i henhold

til cirkulærets regler indgået aftale med den forhandlingsberettigede organisation om be-

taling med tillæg til ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Kulturmi-

nisteriet har herudover, ligeledes i henhold til reglerne, indgået aftale med hovedarbejds-

giveren om at yde statsansatte ved andre statslige virksomheder et tillæg. De 2 ministe-

rier udbetaler som hvervsministerier alle tillæggene, hvilket medfører, at det ikke kan si-

kres, at de ansættelsesretslige krav overholdes. Derudover har hovedarbejdsgiveren ik-

ke mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelast-

ning. De 2 ministerier har oplyst, at ministerierne fremover vil være mere opmærksom-

me på problemstillingen og eventuelt ændre praksis. Rigsrevisionen finder, at det bør

være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår

udbetalingen.

Betaling til statsansatte, der ikke ydes særskilt vederlag

29. Når ministeriet har truffet afgørelse om, at et statsansat medlem af et kollegialt organ skal

betales for arbejdet i det kollegiale organ, kan det ske på 3 måder, afhængigt af deres hoved-

ansættelse.

Tabel 5 viser fordelingen på ministerområder af henholdsvis dommere, ansatte ved højere

læreanstalter og forskningsinstitutioner og ansatte ved andre statslige virksomheder i de 18

kollegiale organer.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

Tabel 5. Fordeling af 3 grupper statsansatte medlemmer af 18 kollegiale organer ved 6 ministerier

(Antal)

Dommere

Ansatte ved højere

læreanstalter og

forskningsinstitutioner

Ansatte ved

andre statslige

virksomheder

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

I alt

Tabel 5 viser, at de 86 statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer fordeler sig med

5 dommere, 56 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og 25 ansatte ved

andre statslige virksomheder.

30. Dommere betales i henhold til en såkaldt dommeraftale. Ansatte ved højere læreanstal-

ter og forskningsinstitutioner ydes betaling på baggrund af en aftale om tillæg, jf. § 7 i cirku-

læret. Statsansatte ved andre statslige virksomheder betales inden for overenskomsten i

deres hovedstilling og kan fx ydes tillæg eller merarbejdsbetaling.

31. Rigsrevisionen har i pkt. 25-27 redegjort for betalingen til 55 af de 86 statsansatte, hvor

ministerierne har vurderet, at der kan ydes betaling i form af særskilt vederlag. Rigsrevisio-

nen har herudover undersøgt, om de 6 ministerier efterlever gældende cirkulære og vejled-

ning for betaling til de 31 statsansatte, der kan ydes betaling efter særlige aftaler. Fordelin-

gen på ministerområder af henholdsvis dommere, ansatte ved højere læreanstalter og forsk-

ningsinstitutioner og ansatte ved andre statslige virksomheder, der kan ydes betaling efter

særlige aftaler, er vist i tabel 6.

Tabel 6. Fordeling af 3 grupper statsansatte medlemmer af 18 kollegiale organer ved 6 ministerier, der kan ydes

betaling efter særlige aftaler

(Antal)

Dommere

Ansatte ved højere

læreanstalter og

forskningsinstitutioner

Ansatte ved

andre statslige

virksomheder

Finansministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Undervisningsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

I alt

Det fremgår af tabel 6, at de 31 statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer, der

kan ydes betaling efter særlige aftaler, fordeler sig med 5 dommere, 14 ansatte ved højere

læreanstalter og forskningsinstitutioner og 12 ansatte ved andre statslige virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

BETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER

32. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi-

og Erhvervsministeriet og Undervisningsministeriet yder betaling til de 5 dommere i henhold

til cirkulæret efter en dommeraftale mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommerfore-

ning.

33. De 14 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner ydes alle betaling med

tillæg. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indgået aftale med den for-

handlingsberettigede organisation om tillæg for i alt 9 medlemmer. Tillæggene er indgået i

henhold til cirkulærets § 7. Økonomi- og Erhvervsministeriet betaler – på baggrund af afta-

ler indgået før cirkulærets ikrafttræden – tillæg til 5 medlemmer.

34. Der er 12 statsansatte ved andre statslige virksomheder. Kulturministeriet har indgået

aftale med hovedarbejdsgiveren om at yde 4 statsansatte medlemmer et tillæg. Økonomi-

og Erhvervsministeriet betaler ét medlem med vederlag pr. afholdt møde på baggrund af en

aftale indgået før 1998. Tillæggene er indgået i henhold til cirkulærets regler. Finansministe-

riet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet betaler ikke deres 7 statsansatte medlemmer af

denne gruppe for hvervet.

35. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler som hvervsministerier

tillæggene til de 9 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Kulturministe-

riet udbetaler ligeledes tillæg til de 4 statsansatte ved andre statslige virksomheder. De ud-

betalte beløb til disse 13 statsansatte er af samme størrelse som de særskilte vederlag, der

udbetales til ikke-statsansatte medlemmer af de pågældende kollegiale organer.

Personalestyrelsen har oplyst, at det normalt vil være den statsansattes hovedarbejdsgiver,

der yder betalingen som en del af hvervsindehaverens almindelige løn, men at reglerne i

cirkulæret ikke er til hinder for, at hvervsministeriet udbetaler dele af lønnen efter aftale med

hovedarbejdsgiveren.

Udbetalinger direkte fra hvervsministeriet kan imidlertid medføre en række problemer, da be-

talingen til statsansatte som udgangspunkt skal ske på baggrund af ansættelsesvilkår hos

hovedarbejdsgiveren, timeopgørelser og lønoplysninger. Hvis der fx skal ske udbetaling af

merarbejde, kræver det en stillingtagen til, om de timer, der bruges på hvervsvaretagelsen,

ligger ud over den almindelige tjenestetid, da der ellers kan forekomme dobbeltbetaling for

de lagte timer.

Ligeledes kan der opstå en række ansættelsesretslige problemer vedrørende fx løn under

barsel og sygdom, når udbetalingen foregår direkte fra hvervsministeriet. Det skyldes, at

statsansattes betaling er en del af deres løn hos hovedarbejdsgiveren. Fx skal tillæg og i

nogle tilfælde merarbejde udbetales, selv om pågældende er syg.

36. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet principielt er enig i, at der kan opstå ansættel-

sesretlige problemer, og derfor vil overveje at ændre praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at tillæg til statsansatte ved højere læreanstal-

ter og forskningsinstitutioner sker på baggrund af dialog mellem ministeriet og hovedarbejds-

giveren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremadrettet være mere opmærksom på oven-

stående problemstillinger. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der

vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen.

37. Rigsrevisionen finder videre, at de ansættelsesretslige krav i forbindelse med fx syg-

dom, barsel, orlov mv. alene kan sikres overholdt for de 13 statsansatte, der honoreres af

Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis det er hovedarbejdsgiveren,

der udbetaler tillæggene. Hovedarbejdsgiveren vil desuden have mulighed for at vurdere

betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

SAMMENHÆNGEN MELLEM BETALING OG TIDSFORBRUG I KOLLEGIALE ORGANER

IV. Sammenhængen mellem betaling og

tidsforbrug i kollegiale organer

De undersøgte hvervsministerier har i mange tilfælde ikke sikret, at der er sammen-

hæng mellem betalingen til medlemmer af kollegiale organer og deres tidsforbrug.

38. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale or-

ganer har vist følgende:

•

Der er en betydelig uigennemsigtighed i takstfastsættelsen, når de undersøgte ministeri-

er yder medlemmer et fast årligt beløb. Ministerierne ved ikke, om de får de hvervstimer,

de betaler for, og kan ikke godtgøre, om timesatsen ved beregning af de årlige beløb lig-

ger under maksimumsgrænsen for betalingen.

Ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale organer

39. Rigsrevisionen har undersøgt, om de 6 ministerier sikrer, at der er sammenhæng mel-

lem betalingen og tidsforbruget i de kollegiale organer. Undersøgelsen omfatter både sær-

skilt vederlag og andre typer af betalinger, der udbetales direkte af hvervsministerierne til

medlemmerne af de kollegiale organer. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, hvordan mi-

nisterierne fastsætter taksterne og følger op på medlemmernes tidsforbrug i de 18 kollegia-

le organer. Undersøgelsen dækker både statsansatte og ikke-statsansatte medlemmer.

40. I henhold til cirkulæret fastsættes betalingen for hvervsvaretagelsen normalt pr. arbejds-

time, pr. sag eller pr. møde. Hvis dette ikke er muligt, kan betalingen fastsættes på grundlag

af det timeforbrug, der skønnes at medgå til hvervsvaretagelsen. Der må maksimalt betales

500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau) for hvervsvaretagelsen. Maksimumgrænsen gælder

for såvel særskilt vederlag som tillæg til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og

forskningsinstitutioner. Finansministeriet anbefaler, at betalingens størrelse ligger på niveau

med den løn, en statsansat vil få i en stilling, der stiller samme krav til arbejdets kvalitative

karakter. Meget få stillinger i staten aflønnes med en timeløn over 500 kr. (oktober 1997-ni-

veau). På baggrund heraf har Rigsrevisionen i undersøgelsen lagt til grund, at når hvervs-

ministeriet udbetaler tillæg til statsansatte ved andre statslige virksomheder, gælder der lige-

ledes en maksimumgrænse på 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau).

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

SAMMENHÆNGEN MELLEM BETALING OG TIDSFORBRUG I KOLLEGIALE ORGANER

41. Tabel 7 viser betalingsformen i de 18 kollegiale organer. De kollegiale organers takst-

fastsættelse og kontrol af tidsforbrug varierer, også inden for det enkelte ministerium. Nogle

medlemmer betales pr. time, pr. sag eller pr. møde, og andre ydes et fast årligt beløb.

Tabel 7. Betalingsform i de 18 kollegiale organer

(Antal)

Ingen betaling

Betaling pr. time,

pr. sag eller

pr. møde

Fast årligt beløb

Betaling både

pr. møde og med

et fast årligt beløb

Kollegiale organer

Det fremgår af tabel 7, at medlemmerne af 2 kollegiale organer ikke ydes betaling for de-

res hvervsvaretagelse. I 7 kollegiale organer betales medlemmerne pr. time, pr. sag eller

pr. møde, mens medlemmerne af 8 kollegiale organer ydes et fast årligt beløb. I et enkelt

af de 18 undersøgte kollegiale organer anvendes såvel betaling pr. møde som et fast årligt

beløb, afhængigt af de opgaver medlemmerne varetager.

42. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan ministerierne registrerer medlemmernes tids-

forbrug. I de kollegiale organer, hvor ministerierne betaler medlemmerne pr. time, pr. sag

eller pr. møde, fandt Rigsrevisionen, at ministerierne registrerede medlemmernes deltagel-

se, så der alene skete betaling til medlemmer for de timer, sager eller møder, hvor de del-

tog i hvervsarbejdet.

I de kollegiale organer, hvor ministerierne betaler medlemmerne med et fast årligt beløb,

konstaterede Rigsrevisionen, at hovedparten af ministerierne ikke kunne redegøre for sam-

menhængen mellem det årlige beløb og tidsforbruget på hvervsvaretagelsen. Det skyldes

bl.a., at ministerierne ofte træffer afgørelse om, hvad medlemmernes samlede betaling på

årsbasis skal være, og først herefter skønner timeforbruget.

Ét ministerium har således i forbindelse med takstfastsættelsen af arbejdet i et konkret kol-

legialt organ oplyst, at fastsættelsen af betalingen ikke har indeholdt forsøg på at give præ-

cise vurderinger af timeforbrug eller timesatser. Betalingen er fastsat ud fra en overordnet

betragtning af den leverede arbejdsindsats. Der har derfor ikke været udmeldt eller drøftet

specifikke timesatser i relation til betalingen.

43. Samtidig har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at hovedparten af ministerierne ikke

systematisk og løbende følger op på medlemmernes tidsforbrug i de tilfælde, hvor der ydes

et fast årligt beløb. Dette medfører, at det i flere tilfælde er usikkert, om cirkulærets grænser

for den maksimale betaling efterleves. Rigsrevisionen har konstateret, at ministerierne i fle-

re tilfælde ikke kan godtgøre, at timesatsen ved beregningen af det årlige beløb er på maks.

500 kr. (oktober 1997-niveau).

44. Rigsrevisionens gennemgang af alle 262 kollegiale organer i de 6 ministerier har vist, at

der er store forskelle på, i hvor høj grad der ydes betaling med et fast årligt beløb. Kulturmi-

nisteriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling yder faste årlige beløb i mere

end 90 % af ministeriernes kollegiale organer, hvor der sker betaling. I de 4 andre ministe-

rier gælder dette for 34-50 % af ministeriernes kollegiale organer, hvor der sker betaling.

45. Kulturministeriet har oplyst, at de årlige vederlag fastsættes ud fra et skøn over det årli-

ge timeforbrug, og at ministeriet naturligvis efterfølgende skal følge op herpå. Kulturministe-

riet vil fremadrettet styrke opfølgningsindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

SAMMENHÆNGEN MELLEM BETALING OG TIDSFORBRUG I KOLLEGIALE ORGANER

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst, at de fremadrettet vil følge op

på deres takstfastsættelse hvert 2. år. I den forbindelse vil de bl.a. tage stilling til faktorer

som antallet af møder i det kollegiale organ, omfanget af forberedelse, antal af ansøgninger

og bevillinger, kompleksiteten i opgaveporteføljen og omfanget af rådgivning. Vurderingen

vil både ske via kvantitativ dataindsamling og via interviews med sekretariater.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at de vil revidere procedurerne for honorerin-

gen, så der er en større gennemsigtighed i takstfastsættelsen og mere opfølgning på med-

lemmernes reelle tidsforbrug.

Rigsrevisionen finder, at de nævnte initiativer kan medvirke til at sikre sammenhæng mellem

betalingen og tidsforbruget i de kollegiale organer.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

FINANSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ CIRKULÆRETS ANVENDELSE

V. Finansministeriets opfølgning på cirkulærets

anvendelse

Finansministeriet har som regeludsteder på det løn- og ansættelsesretslige område

rådgivet ministerierne om reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale organer.

Det er ministeriernes ansvar, at cirkulærets bestemmelser overholdes, men Finans-

ministeriet burde – som følge af indikationer på, at reglerne er vanskelige at admini-

strere – have undersøgt, hvordan ministerierne anvendte cirkulæret efter decentrali-

seringen i 1998. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet burde have fulgt op på in-

dikationerne og vurderet, om reglerne fungerer efter hensigten.

Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil foretage en eva-

luering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillen-

de.

46. Rigsrevisionens undersøgelse af Finansministeriets opfølgning på cirkulæret har vist

følgende:

•

Finansministeriet har rådgivet ministerierne om fortolkning af reglerne siden decentrali-

seringen i 1998. Finansministeriet har ikke undersøgt, om ministerierne har administre-

ret cirkulæret efter intentionen, eller vurderet, om der var behov for en tydeliggørelse og

forenkling af reglerne.

Finansministeriets opfølgning på cirkulæret

47. Finansministeriet varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver og skal følge op

på udviklingen på det statslige løn- og ansættelsesretslige område. Rigsrevisionen har som

en del af undersøgelsen af betaling til medlemmer af kollegiale organer undersøgt, hvordan

Finansministeriet varetager rådgivning og opfølgning på cirkulærets anvendelse.

48. Siden 1998 har de enkelte ministerier været bemyndiget til at afgøre sager om betaling

til medlemmer af kollegiale organer. Tidligere lå kompetencen til at træffe afgørelser om be-

taling til medlemmer af kollegiale organer hos Finansministeriet. Finansministeriet har fast-

lagt reglerne for betaling i cirkulære om særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. novem-

ber 1998), som suppleres i Personalestyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV),

kap. 10.13. Finansministeriet er som regeludsteder på området forpligtet til at rådgive mini-

sterierne og til at være opmærksom på, om reglerne fungerer efter hensigten.

49. Ifølge Finansministeriet er intentionen med cirkulæret at regulere og begrænse statsan-

sattes mulighed for at modtage særskilt vederlag for at varetage hverv i kollegiale organer.

Statsansattes varetagelse af hverv i kollegiale organer antages at ske som led i deres tjenst-

lige arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

FINANSMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ CIRKULÆRETS ANVENDELSE

50. Decentraliseringen af kompetencen til at træffe afgørelser om betaling til medlemmer

af kollegiale organer giver mulighed for, at ministerierne kan administrere forskelligt inden

for cirkulærets rammer, så administrationen kan tilpasses de enkelte ministeriers særlige

behov.

51. Ved decentraliseringen af kompetencen opstod der et behov for fortolkningsbidrag og

rådgivning fra Finansministeriet, og ministeriet har oplyst, at der flere gange ugentligt er fore-

spørgsler fra ministerierne omkring fortolkningen af cirkulæret. Forespørgslerne vedrører

primært betalingen til medlemmer af kollegiale organer og særligt, om statsansatte kan ydes

særskilt vederlag.

Finansministeriet har i forbindelse med henvendelserne alene ydet rådgivning til ministerier-

ne, da det er ministerierne, der er bemyndiget til at afgøre sager om betaling. Det er derfor

ministerierne, der har ansvaret for, at der administreres i overensstemmelse med cirkulærets

bestemmelser, og at den enkelte udbetaling følger reglerne.

52. Flere ministerier i undersøgelsen har tilkendegivet, at de finder, at reglerne for betaling

af arbejdet i kollegiale organer er komplicerede. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

særligt hvad angår statsansatte, er procedurerne komplekse og administrativt tunge. Cirku-

læret har desuden givet anledning til usikkerhed, bl.a. i forhold til betaling i forbindelse med

barsel, sygdom og orlov. Finansministeriet har ikke, ud over PAV, udarbejdet supplerende

retningslinjer for anvendelse af særskilt vederlag.

53. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at cirkulærets regler ikke følges, og at betaling til

statsansatte i stort omfang sker ved særskilt vederlag, selv om dette burde være en undta-

gelse. Det fremgår tillige af undersøgelsen, at det i mange tilfælde ikke er sikret, at der er

sammenhæng mellem betalingen til medlemmer af kollegiale organer og deres tidsforbrug.

54. Undersøgelsen har vist, at Finansministeriet ikke efter 1998, hvor cirkulæret trådte i kraft,

har undersøgt, om ministerierne har efterlevet cirkulærets intentioner, eller hvor stort omfan-

get af betaling til statsansatte i form af særskilt vederlag har været i de kollegiale organer.

55. Rigsrevisionen finder, at selv om det er ministeriernes ansvar, at cirkulærets bestemmel-

ser overholdes, burde Finansministeriet – som følge af indikationer på, at reglerne er vanske-

lige at administrere – have undersøgt, hvordan ministerierne anvendte cirkulæret efter de-

centraliseringen i 1998. Finansministeriet burde have fulgt op på disse indikationer og vurde-

ret, om der var behov for en tydeliggørelse og forenkling af reglerne.

56. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet – som regeludsteder på det løn- og ansættel-

sesretslige område i staten – bør følge op på, om reglerne fungerer efter hensigten.

57. Finansministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at ministeriet er forpligtet til at være op-

mærksom på, om reglerne fungerer efter hensigten, og at evaluere de gældende regler, hvis

det viser sig relevant. Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil

foretage en evaluering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette til-

fredsstillende.

Rigsrevisionen, den 19. januar 2011

Henrik Otbo

/Hans Andersen

Statsrevisorerne beretning SB3/2010 - Bilag 1: Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

§ 7-aftaler

§ 7 i cirkulæret fastsætter, at ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller

forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virk-

somhed må sidestilles med universitetsvirksomhed og læreanstaltsinstitutters virksom-

hed, skal ydes betaling på baggrund af en særlig aftale. Det fremgår heraf, hvilket til-

læg den pågældende statsansatte skal modtage for den tjenstlige varetagelse af hver-

vet. Aftalen om tillægget skal indgås mellem den statsansattes hovedarbejdsgiver og

den forhandlingsberettigede organisation efter anmodning fra hvervsministeriet.

Aftaler om betaling til dommere i henhold til § 6 i Finansministeriets cirkulære om sær-

skilt vederlag mv. Aftalen indgås mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommer-

forening efter anmodning fra hvervsministeriet.

En fuldtidsstilling i staten er normeret til 1.924 timer årligt. Hvis ferie og helligdage fra-

trækkes, er der ca. 1.680 arbejdstimer på et år.

Den statsansatte hvervsindehavers normale ansættelsessted i staten.

Et medlem af et statsligt kollegialt organ.

Det ministerium, som det kollegiale organ hører under. Ministeriets opgave er at træffe

afgørelse om, hvem der skal sidde i organerne, om de skal honoreres og med hvilket

beløb.

Statsligt råd, nævn, kommission, udvalg mv.

En styrelse under Finansministeriet. Personalestyrelsen er statens arbejdsgiverorgani-

sation og varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver på bl.a. lønområdet. Persona-

lestyrelsen fastsætter og fortolker regler på det statslige ansættelsesområde, herunder

regler for brugen af særskilt vederlag.

Det lønsystem, der anvendes af hovedparten af de statslige institutioner.

Dommeraftaler

Fuldtidsstilling

Hovedarbejdsgiver

Hvervsindehaver

Hvervsministerium

Kollegialt organ

Personalestyrelsen

Statens Lønsystem