Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 13 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Februar

2012

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

31. januar 2012

RN A401/12

1. Dette notat følger op på beretningen om SKATs indsatsstrategi (II), som blev afgivet i

2011. Notatet behandler skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012 om de overvejel-

ser og initiativer, som såvel Statsrevisorernes bemærkninger som beretningens indhold og

konklusioner har givet anledning til. Notatet handler om Skatteministeriets arbejde med at

forbedre borgeres og virksomheders regelefterlevelse, at udvikle målstyringen og at for-

bedre indsatsprojekterne.

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg finder samlet set skatteministerens redegørelse tilfredsstillende, da redegørelsen

har forholdt sig til såvel Statsrevisorernes bemærkninger som beretningens indhold

og konklusioner.

Effekten af Skatteministeriets initiativer til at forbedre regelefterlevelsen – særligt på

virksomhedsområdet – kan ikke opgøres før tidligst i 2013 i forbindelse med den kom-

mende compliancemåling. SKAT har endnu ikke færdigudviklet skattegabsmålet og

nedbrydningen af skattegabsmålet i delmål, ligesom SKAT bør forbedre sit arbejde

med at anvende de rette virkemidler over for målgrupperne i indsatsprojekterne.

Jeg vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



udviklingen i regelefterlevelsen på borger- og virksomhedsområdet i forbindelse

med offentliggørelsen af den næste compliancemåling i 2013

SKATs videre arbejde med at udvikle skattegabsmålet og nedbrydningen i mere

dækkende og styringsrelevante mål

SKATs erfaringer med at sikre den rette balance mellem vejledning og kontrol i

indsatsprojekterne og resultaterne af de landsdækkende projekter.



Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Baggrund

2. Jeg afgav i 2011 en beretning om Skatteministeriets indsatsstrategi (II). Beretningen hand-

ler om SKATs strategi for at øge skatteydernes regelefterlevelse – kaldet indsatsstrategien.

Formålet med beretningen var at undersøge, om SKATs indsatsstrategi levede op til formå-

let om at øge skatteydernes regelefterlevelse, herunder om SKATs nye indsatsstrategi sam-

let set havde givet de forventede resultater, og om SKAT havde udmøntet indsatsstrategi-

en i indsatsprojekter, der havde ført til øget regelefterlevelse.

3. Statsrevisorerne tilkendegav i deres bemærkninger til beretningen, at de med tilfredshed

konstaterede, at indsatsstrategien havde haft positiv effekt på borgernes efterlevelse af reg-

lerne, men samtidig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at andelen af virksomhe-

der, der begik fejl, var høj og stigende fra 42 % i 2006 til 52 % i 2008.

Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det van-

skeligere for de virksomheder, der bevidst ønskede at snyde.

Endvidere fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at SKAT på nogle områder havde fejl-

vurderet sammensætningen af medspillere og modspillere og havde anvendt de forkerte vir-

kemidler over for målgrupperne, og at SKAT 4 år efter strategiskiftet endnu ikke havde fær-

digudviklet det overordnede mål for skattegabet.

Endelig konstaterede Statsrevisorerne, at SKAT fortsat har en væsentlig opgave med stra-

tegiskiftet, idet SKAT har anerkendt behovet for at forbedre indsatsstrategien, målstyringen

og styringsværdien af skattegabsmålet. Herved kan der frigøres resurser, så SKAT kan styr-

ke indsatsen over for det bevidste skattesnyd.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.

II.

Udviklingen i regelefterlevelsen

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

4. Statsrevisorerne udtrykte som nævnt tilfredshed med indsatsstrategiens effekt på borger-

nes regelefterlevelse, men fandt det utilfredsstillende, at andelen af virksomheder, der be-

gik fejl, var høj og stigende.

5. Skatteministeren glæder sig i sin redegørelse indledningsvist over udviklingen på borger-

området og beklager den negative udvikling på virksomhedsområdet. Ministeren oplyser,

at der som konsekvens af sidstnævnte er udarbejdet en handleplan, som tager udgangs-

punkt i Rigsrevisionens anbefalinger, og som beskriver de aktiviteter, der er eller vil blive

iværksat. Handleplanen omfatter en bred vifte af indsatser, som skal bidrage til at rette op

på den manglende efterrettelighed på virksomhedsområdet – både i form af bedre lovgiv-

ning og systemunderstøttelse, bedre forebyggelse gennem vejlednings- og afregningspro-

cesserne og effektiv og konsekvent indsats og inddrivelse.

6. Handleplanen udmøntes gennem SKATs virksomhedsplan for 2012 og de følgende år.

Det fremgår af ministerredegørelsen, at initiativerne er rettet mod virksomhedsområdet, hvor

udviklingen i regelefterlevelsen ikke har været tilfredsstillende, men også på borgerområdet

vil der blive iværksat konkrete initiativer, der sigter mod at forbedre regelefterlevelsen yder-

ligere. Således fortsætter det etablerede samarbejde med en række andre myndigheder om

”særlig indsats over for sort arbejde”, ”socialt bedrageri” og ”sort økonomi” i projekt Fair Play

2012. Dette omfatter bl.a. en øget kontrolindsats og holdningsbearbejdende kampagner.

Derudover styrkes indsatsen, der skal understøtte en række skattepolitiske initiativer om ny

og skærpet lovgivning vedrørende sort arbejde. Indsatsen styrkes via stikprøvekontroller og

kontrol af påbud om digital betaling.

SKAT vil endvidere arbejde på at forbedre den samlede kvalitet af indsatsprojekterne gene-

relt med særligt fokus på styring og effektmålinger.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

7. I forlængelse af ovennævnte oplyser ministeren tillige i redegørelsen, at regeringen med fi-

nanslovsaftalen for 2012 har taget en række initiativer på virksomheds- og selskabsområdet.

SKAT bliver bl.a. tilført 100 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i de følgende år til en markant styr-

kelse af indsatsen over for virksomheder og selskaber, der ikke efterlever skatte- og moms-

reglerne.

8. Indsatsen over for social dumping styrkes i 2012 gennem øget kontrol og tilsyn samt ko-

ordinering på tværs af relevante myndigheder, som tilføres resurser til at løse opgaven. Ind-

satsen er rettet mod udenlandske virksomheder, der unddrager sig betaling af skat og moms,

ligesom sikkerhedskrav og hensyn til arbejdsmiljø ignoreres. Derudover er der udenlandsk

arbejdskraft, som udnyttes og misbruges. For SKATs vedkommende tilføres 20 mio. kr. i

2012 og 2013 til indsatsen over for social dumping.

9. Jeg finder det tilfredsstillende, at SKAT har iværksat en række initiativer, der skal rette op

på den negative udvikling i regelefterlevelsen på virksomhedsområdet og gøre det vanske-

ligere for de virksomheder, der ønsker at snyde. Jeg finder det tillige tilfredsstillende, at SKAT

også på borgerområdet fortsat vil iværksætte konkrete initiativer, der sigter mod at forbedre

regelefterlevelsen yderligere, da borgerområdet stadig har økonomisk betydning for skatte-

gabet, uanset den høje regelefterlevelse. Jeg vil fortsat følge udviklingen i regelefterlevelsen

på borger- og virksomhedsområdet, når den næste compliancemåling er gennemført i 2013.

III.

SKATs målstyring

10. Statsrevisorerne fandt det som nævnt utilfredsstillende, at SKAT 4 år efter strategiskiftet

endnu ikke havde færdigudviklet det overordnede mål for skattegabet. Skattegabsmålet er

mindre styringsrelevant, når det for det første ikke dækker alle skatter og for det andet ikke

er nedbrudt i delmål.

Det fremgår af beretningen, at opgørelsen af skattegabet primært var egnet til at vise SKATs

resultater i et længere perspektiv, og at SKAT endnu ikke havde supplerende mål, der på

kort sigt viste, i hvilket omfang SKAT havde lykkedes med at få skatteyderne til at overhol-

de reglerne og nedbringe skattegabet.

11. Det fremgår af skatteministerens redegørelse, at Skatteministeriet på overordnet niveau

har udviklet et justeret skattegabsmål til erstatning for det nuværende måltal for at skabe et

bedre styringsgrundlag for ledelsen, både set i forhold til dækning af skattearterne og sty-

ringsrelevans. Det justerede skattegabsmål er indarbejdet på finansloven for 2012 og omfat-

ter ud over skat på indkomster fra borgere og selvstændigt erhvervsdrivende nu også moms,

selskabsskatter for selskaber med under 250 ansatte.

Det justerede skattegabsmål er ifølge SKAT udviklet med det formål dels at dække så man-

ge skatter og afgifter som teknisk muligt, dels at være meningsfuldt ud fra et styringsmæs-

sigt aspekt. Der er dog fortsat områder, som ikke dækkes, fx selskaber med over 250 an-

satte. SKAT har derfor indledt foranalyser af disse områder med henblik på en beslutning

om enten at indarbejde områderne i skattegabsmålet eller at udvikle/anvende alternative

løsninger i målstyringen.

I forhold til det skattegab, der stammer fra sort arbejde, har SKAT anvendt tal fra Rockwool-

fondens Forskningsenhed som grundlag for vurdering af omfang, udvikling og behov for ind-

sats mv. SKAT vurderer det ikke som hensigtsmæssigt at indregne denne del af skattegabet

direkte i det nye skattegabsmål. Dertil er opgørelsen og især omregning til provenuvirkning

ifølge SKAT for usikker.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

12. Det justerede skattegabsmål dækker i højere grad end tidligere de samlede resultater

og effekter af aktiviteterne i SKAT. Ifølge SKAT er styrken ved målet – ud over en højere

dækningsgrad – også at det kan nedbrydes i delmål, kobles til hovedprocesserne i SKAT

og danne grundlag for målstyringen i forhold til indsatsprojekterne. Arbejdet med at nedbry-

de det justerede skattegabsmål forventes tidligst afsluttet ultimo 2012, hvorefter mål og må-

linger skal implementeres teknisk.

13. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at SKAT – som et supplement til SKATs langsigte-

de effektmål – bør foretage systematiske opgørelser af, hvor stor en andel af de samlede

skatteindtægter der stammer fra SKATs indsatsaktiviteter.

SKAT vurderer, at det kan være vanskeligt præcist at opgøre de provenumæssige resulta-

ter, som de enkelte projekter fører til. Ifølge SKAT skyldes det, at der både er tale om effek-

ter fra forebyggende aktiviteter og indtægter fra gennemførte kontroller. SKAT arbejder vi-

dere med Rigsrevisionens anbefaling, bl.a. gennem arbejdet med at opnå høj effekt af de

igangsatte projekter og målingen heraf, ligesom SKAT har nedsat målerteams, der kan un-

derstøtte de enkelte projekter i fastlæggelsen af relevante målinger. Det er SKATs opfattel-

se, at man ikke kan måle SKATs succes ved at opgøre reguleringsmål i forbindelse med

gennemførte kontroller.

Jeg er enig i, at man ikke kan måle SKATs succes alene ved at opgøre reguleringsmål i for-

bindelse med gennemførte kontroller, men det er min generelle opfattelse, at SKAT bør kun-

ne måle resultaterne af alle sine indsatser ved såvel vejledning som kontrol. En opgørelse

af de samlede skatteindtægter kunne i den forbindelse udgøre et vigtigt delmål i SKATs mål-

styring.

14. Jeg kan konstatere, at SKAT nu er i gang med at forbedre målstyringen ved at nedbry-

de skattegabsmålet i delmål. Jeg finder det positivt, at SKAT vil vurdere, om de manglende

skatteområder fremover skal indgå i skattegabsmålet, eller vil udvikle/anvende alternative

løsninger i målstyringen.

Jeg vil fortsat følge SKATs arbejde med at udvikle mere dækkende og styringsrelevante mål.

IV.

Gennemførelse af indsatsprojekter

15. Statsrevisorerne fandt det som nævnt utilfredsstillende, at SKAT på nogle områder hav-

de fejlvurderet sammensætningen af medspillere og modspillere og havde anvendt de for-

kerte virkemidler over for målgrupperne.

Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne

til, at der begås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både medspillere og

modspillere.

16. Skatteministeren anfører i redegørelsen, at ministeriet er enig heri, og derfor er det et

område, der løbende arbejdes med. De samlede krav, der stilles til planlægning, forberedel-

se mv. af de enkelte projekter, er ifølge SKAT væsentligt udbygget gennem de seneste år,

og udvikling sker fortsat i takt med indhentede erfaringer og opnået viden.

17. Skatteministeren har i redegørelsen endvidere oplyst, at ministeriet i 2010 har besluttet,

at SKAT skal arbejde mere med en projektportefølje, hvor projekterne er af længerevaren-

de karakter, er bredere, er større og har en bredere vifte af kompetencer i bemandingen –

alt sammen for at sikre den rette balance. I forlængelse af dette vil SKAT fokusere på at

igangsætte pilotprojekter med henblik på dybere analyser, før der igangsættes store, lands-

dækkende projekter, ligesom andelen af landsdækkende indsatsprojekter i fremtiden vil bli-

ve øget på bekostning af regionale projekter. Skatteministeriet bemærker i den sammen-

hæng, at der ved gennemførelsen af compliancemålingerne er givet et vidensgrundlag, som

anvendes i planlægningen af indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 31. januar 2012

18. Det fremgår af beretningen, at SKAT særligt har opnået gode resultater, hvor SKAT har

begrænset muligheden for at begå fejl, fx ved hjælp af øget brug af indberetning fra tredje-

part og fastlåsning af felter i TastSelv (dvs. at visse oplysninger fra indberetningspligtige

til SKAT om indkomster og fradrag ikke kan ændres af borgerne, men kun af den indberet-

ningspligtige eller SKAT). Skatteministeren fremhæver i redegørelsen, at SKAT har haft

succes med at begrænse skatteydernes mulighed for at lave fejl gennem udvikling af nye

systemløsninger. Tilgangen er ifølge SKAT meget effektiv og mere omkostningseffektiv end

både vejledning og kontrol. SKAT har i forbindelse med årsopgørelsen for 2010 gennem-

ført yderligere feltlåsninger på borgerområdet for at sikre regelefterlevelsen. Skatteministe-

riet vil arbejde videre med denne tilgang.

Skatteministeren bemærker, at effekten af de feltlåsninger, som er implementeret for ind-

komståret 2010, først er tilgængelig i complianceresultaterne for 2012. Det er ministeriets

vurdering, at det er mere simpelt at lave systemløsninger på området for personlige selv-

angivelser, end det er på virksomhedsområdet, hvor kompleksiteten er langt større.

19. Jeg finder det tilfredsstillende, at SKAT før igangsættelsen af store, landsdækkende

projekter bl.a. har besluttet at gennemføre pilotprojekter med dybere analyser for at sikre

den rette balance mellem vejledning og kontrol i projekterne. Jeg vil fortsat følge SKATs

erfaringer hermed, herunder resultaterne af de landsdækkende projekter.

Næste skridt i sagen

20. Jeg vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med:



udviklingen i regelefterlevelsen på borger- og virksomhedsområdet i forbindelse med

offentliggørelsen af den næste compliancemåling i 2013

SKATs videre arbejde med at udvikle skattegabsmålet og nedbrydningen i mere dæk-

kende og styringsrelevante mål

SKATs erfaringer med at sikre den rette balance mellem vejledning og kontrol i indsats-

projekterne og resultaterne af de landsdækkende projekter.

Henrik Otbo