Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 13 2
Offentligt

Skatteministeren

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

Telefon 3392 3392

Telefax 3392 4258

www.skat.dk

[email protected]

CVR-nr 19552101

EAN.NR. 5798000033788

Dato : 02.01.2012

J. nr. 2010-038-0061

Skatteministerens redegørelse om Statsrevisorernes be-

retning nr. 13/2010 om SKATs Indsatsstrategi (II)

Statsrevisorerne har ved brev af 29. september 2011 fremsendt beretning nr.

13/2010 om SKATs Indsatsstrategi (II) og anmodet mig om at redegøre for de

overvejelser og initiativer, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen

forholder sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som statsrevisorer-

nes bemærkninger. Redegørelsen er sendt i kopi til Rigsrevisor.

Indledende bemærkninger

Statsrevisorerne konstaterer med tilfredshed, at indsatsstrategien har haft positiv

effekt på borgernes efterlevelse af reglerne, hvorimod Statsrevisorerne konstate-

rer en negativ udvikling i forhold til virksomhedernes efterlevelse af reglerne.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad har gjort

det vanskeligere for de virksomheder, der bevidst ønsker at snyde.

Som ny skatteminister må jeg indledningsvis glæde mig over udviklingen på

borgerområdet, ligesom jeg må beklage den negative udvikling i skattegabet på

virksomhedsområdet. I konsekvens af sidstnævnte er der udarbejdet en handle-

plan, som tager udgangspunkt i Rigsrevisionens anbefalinger og beskriver de

aktiviteter, som er eller vil blive iværksat. Handleplanen omfatter en bred vifte af

indsatser, som skal bidrage til at rette op på den manglende efterrettelighed på

virksomhedsområdet

–

både i form af bedre lovgivning og systemunderstøttelse,

bedre forebyggelse gennem vejlednings- og afregningsprocesserne, samt effektiv

og konsekvent indsats og inddrivelse.

I forlængelse af ovennævnte kan jeg tillige oplyse, at regeringen med Finans-

lovsaftalen for 2012 har taget en række initiativer på virksomheds- og selskabs-

området. Der gennemføres målrettede stramninger indenfor selskabsbeskatnin-

gen på nogle af de områder, hvor der udvises kreativitet. Det gælder begræns-

ning af fremførsel af underskud, stramning af retebegrænsningsreglerne og ny

model for lempelsesberegning.

Side 1 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

Der skal endvidere være mere åbenhed om selskabers faktiske betaling af sel-

skabsskat i Danmark. SKAT tilføres 100 mio. kr. i 2012 og 80 mio. kr. i de føl-

gende år til en markant styrkelse af indsatsen overfor virksomheder og selskaber,

der ikke efterlever skatte- og momsreglerne.

Indsatsen overfor social dumping styrkes gennem øget kontrol og tilsyn og koor-

dinering på tværs af relevante myndigheder, som tilføres ressourcer til at løse

opgaven. For SKATs vedkommende tilføres 20 mio. kr. i 2012 og 2013. Ordnin-

gen evalueres i 2013.

Rigsrevisionen har tidligere behandlet SKATs indsatsstrategi i beretning nr.

3/2008 fra december 2008. Hertil bemærkede Statsrevisorerne, at strategiskiftet

ville få stor betydning for SKAT som virksomhed og for statens skatteopkræv-

ning. Jeg kan derfor med glæde konstatere, at Rigsrevisionens undersøgelse kon-

kluderer, at indsatsstrategien udgør en god ramme for SKATs indsats over for

såvel borgere som virksomheder.

Statsrevisorerne konstaterer dog, at SKAT fortsat har en vanskelig opgave med

strategiskiftet, idet SKAT har anerkendt behovet for at forbedre indsatsstrategi-

en, målstyringen og styringsværdien af skattegabsmålet. Skatteministeriet aner-

kender behovet for fortsat at arbejde med implementeringen af strategien, men

rammen for strategien ligger fast, jf. igen Rigsrevisionens bemærkning om, at

den differentierede tilgang udgør en god ramme for SKATs indsats over for så-

vel borgere som virksomheder.

SKAT har siden 2005 arbejdet efter indsatsstrategien, som sætter fokus på at

sikre, at der vælges den løsning, der giver størst mulig regelefterlevelse. Tilgan-

gen er vidensbaseret, og der sker en betydelig konsekvent analyse og kortlæg-

ning af de forhold, der spiller ind på en omkostningseffektiv indsats. Forudsæt-

ningen for at kunne vælge den mest effektive løsning er, at det sikres, at SKAT

til enhver tid er i besiddelse af den nødvendige og tilstrækkelige viden. Det

handler om systematisk at sikre læring og opsamling af viden gennem de indsat-

ser, der gennemføres. Det handler endvidere om at indhente viden om skatte-

ydernes adfærd og at analysere på denne viden. Desuden drejer det sig om at

opnå kendskab til effekten af de værktøjer og indsatser, der anvendes. Den kon-

sekvente opsamling af data og viden er således grundlaget for, at SKAT nu i

langt højere grad end tidligere kan arbejde evidensbaseret. Dermed sikres højere

effektivitet af indsatsen og en mere optimal anvendelse af ressourcerne.

Det er min forventning, at et justeret skattegabsmål, der indgår i FL-2012, samt

andre igangsatte initiativer vil imødekomme de punkter, som Rigsrevisionen og

Statsrevisorerne peger på, og samlet bidrage til en bedre målstyring, som er både

dækkende og styringsrelevant i forhold til de krav, SKAT skal honorere.

Som ovenfor anført er der udarbejdet en handleplan, som indeholder en række

initiativer, der samlet er tiltænkt at skulle styrke indsatsen væsentligt. Handle-

planen udmøntes gennem SKATs Virksomhedsplan for 2012 og de følgende år.

Initiativerne er naturligvis rettet mod virksomhedsområdet, hvor udviklingen i

regelefterlevelsen ikke har været tilfredsstillende, men også på borgerområdet vil

Side 2 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

der blive iværksat konkrete initiativer, der sigter mod at forbedre regelefterlevel-

sen yderligere. SKAT vil arbejde på at forbedre den samlede kvalitet af indsats-

projekterne generelt. Dette med særlig fokus på styring og effektmålinger. Hand-

leplanen er koncentreret om følgende:

Styrket indsats og øget synlighed

Styrket indsats på virksomhedsområdet og øget tilstedeværelse i virksomheder-

ne. Videreudvikling af de værktøjer SKAT allerede har inden for vejledning,

kontrol, inddrivelse og sanktion for at opnå større effekt

Påvirk lov- og systemrammer

Lukke eller begrænse muligheder for fejl og snyd gennem lovændringer eller

systemmæssige forbedringer

Tilskynd til partnerskab

Samarbejde med centrale, eksterne interessenter, der kan præge et stort antal

skatteydere til en øget regelefterlevelse

–

fx brancheorganisationer, revisorer og

rådgivervirksomheder samt ledere af store virksomheder

Indsamle og udnytte viden om skatteyderadfærd

Gennem en fortsat måling af skatteyderadfærden kan SKAT arbejde vidensbase-

ret og sikre, at der hele tiden træffes beslutninger på et korrekt grundlag

Forbedring af SKATs interne processer og styring

SKAT udbreder

best practices

og gennemfører en professionalisering af arbejdet

med indsatsprojekter

Implementering af et samlet målehierarki

SKAT vil nedbryde det justerede skattegabsmål og fastlægge mål og indikatorer

på ydelsesniveau, samt videreudvikle segmenteringsmodellen fra den nuværende

forretningsregelsmodel til en ny statistisk model baseret på data fra compliance-

undersøgelserne.

Nedenfor gennemgås beretningens konklusioner og bemærkninger.

Indsatsens resultater

SKATs målstyring

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at SKAT opprioriterer udviklingen af mål-

styringen.

Skatteministeriet udarbejdede i 2006 effektbaserede mål, herunder et skatte-

gabsmål, som kom på Finansloven i 2007. Ved etableringen af skattegabsmålet

var Skatteministeriet bevidst om, at målet ikke kunne operationaliseres, hvorfor

der blev igangsat compliancemålinger (som er unikke i international sammen-

hæng) for indkomståret 2006 med henblik på at sikre viden til konkret anvendel-

se og kvalificeret prioritering af konkrete indsatser.

Skatteministeriet har siden 2008 arbejdet med udvikling af målstyringen bl.a.

ved at opstille mål og indikatorer i de årlige produktions- og virksomhedsplaner.

Side 3 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

SKAT anvender pt.

–

i det væsentligste

–

målepunkter i virksomhedsplanen ved-

rørende holdningen til SKAT, velvidende at de ikke kan stå alene i vurderingen

af den faktiske regelefterlevelse. Derfor bliver succeskriterierne også suppleret af

forskellige indikatorer samt complianceresultater for at tegne et samlet billede af

regelefterlevelsen.

Ministeriet er således enigt i, at der endnu ikke er etableret en fuldstændig sam-

menhængende målstyring for den faktiske regelefterlevelse, hvor der er sam-

menhæng mellem effektmål, der dækker organisationens mission og delmål til

styring af aktiviteterne, og hvor effekter og resultater løbende kan opgøres på

kort sigt til brug for aktivitetsstyringen.

Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT har et overordnet effektmål

–

skatte-

gabet

–

som sikrer fokus på, at skatteyderne overholder skatte- og afgiftsregler-

ne. Såvel Rigsrevisionen som Statsrevisorerne peger dog på, at det nuværende

overordnede effektmål (skattegabsmålet) ikke er tilstrækkeligt dækkende og sty-

ringsrelevant set i forhold til indsatsområdet. Derudover peger de på, at det juste-

rede skattegabsmål ligeledes ikke vil indeholde alle skattearter.

Skatteministeriet har på overordnet niveau udviklet et justeret skattegabsmål til

erstatning for det nuværende måltal for at skabe et bedre styringsgrundlag for

ledelsen både set i forhold til dækning af skattearterne og styringsrelevans. Det

justerede skattegabsmål dækker i højere grad end tidligere de samlede resultater

og effekter af aktiviteterne i SKAT. Styrken ved målet er udover en højere dæk-

ningsgrad også, at det kan: Nedbrydes i delmål, kobles til hovedprocesserne i

SKAT og danne grundlag for målstyringen i forhold til indsatsprojekterne. Med

det justerede skattegabsmål i hånden forbedres grundlaget for en sammenhæn-

gende målstyring. Det justerede skattegabsmål er indarbejdet på finanslovsfor-

slaget for 2012.

Det justerede skattegabsmål er udviklet med det formål dels at dække så mange

skatter og afgifter som teknisk muligt, og samtidig være meningsfuldt ud fra et

styringsmæssigt aspekt. Der er dog fortsat områder, som ikke dækkes. SKAT har

derfor indledt foranalyser af disse områder med henblik på en beslutning om,

enten at indarbejde områderne i skattegabsmålet eller at udvikle/anvende alterna-

tive løsninger i målstyringen..

Skattegabsmålet er udviklet til at kunne nedbrydes i delmål eller understøttende

effektindikatorer. Derved øges styringsrelevansen væsentligt, da der således pe-

riodisk kan leveres indikationer på, om indsatsen har den forventede effekt på

borgere og virksomheders regelefterlevelse. Arbejdet med at nedbryde det juste-

rede skattegabsmål forventes tidligst afsluttet ultimo 2012, hvorefter mål og må-

linger skal implementeres teknisk.

I forhold til det skattegab, der stammer fra det sorte arbejde, så har SKAT an-

vendt tal fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, som grundlag for vurdering af

omfang, udvikling og behov for indsats mv. SKAT vurderer det ikke som hen-

sigtsmæssigt, at indregne denne del af skattegabet direkte i det nye skattegabs-

mål. Dertil er opgørelsen og især omregning til provenuvirkning for usikker.

Side 4 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

Indsatsprojekternes andel af de samlede skatteindtægter

Rigsrevisionen finder, at SKAT

–

som et supplement til SKATs langsigtede ef-

fektmål

–

bør foretage systematiske opgørelser af, hvor stor en andel af de sam-

lede skatteindtægter, der stammer fra SKATs indsatsaktiviteter.

Skatteministeriet vurderer, at det kan være vanskeligt præcist at opgøre de pro-

venumæssige resultater, som de enkelte projekter fører til. Det skyldes, at der

både er tale om effekter fra forebyggende aktiviteter og indtægter fra gennemfør-

te kontroller. Der arbejdes med ovennævnte anbefaling fra Rigsrevisionen, bl.a.

gennem arbejdet med at opnå høj effekt af de igangsatte projekter og målingen

heraf, ligesom der er nedsat målerteams, der kan understøtte de enkelte projekter

i fastlæggelsen af relevante målinger. Det vil endvidere indgå i det ovenfor

nævnte arbejde om at få nedbrudt skattegabsmålet. Det skal understreges, at man

ikke kan måle SKATs succes ved at opgøre reguleringsmål i forbindelse med

gennemførte kontroller.

Udviklingen i skattegab

SKATs overordnede mål på indsatsområdet er, at skattegabet skal fastholdes på

niveauet fra 2006. Det skal bemærkes, at der her er tale om det skattegabsmål,

som i perioden 2007 - 2011har stået på Finansloven. Rigsrevisionen bemærker,

at SKAT ikke har levet op til dette overordnede mål, siden det blev indført i

2006. Rigsrevisionen bemærker dog også, at skattegabet vedrørende 2010 og

2011 udviser en positiv tendens.

Skatteministeriet er enigt i denne fremstilling, og derfor har SKAT løbende ori-

enteret Skatteudvalget om den manglende opfyldelse af skattegabsmålet. Det

skal dog bemærkes, at den positive udvikling i skattegabet er fremkommet efter

implementeringen af indsatsstrategien. Det er skatteministeriets opfattelse, at den

positive tendens i 2010 og 2011 afspejler, at den nye strategi virker

–

dette på

trods af, at der samtidig har været en negativ effekt af finanskrisen.

Udviklingen i regelefterlevelse

Rigsrevisionens undersøgelse af udviklingen i regelefterlevelsen viser overord-

net, at SKAT har opnået gode resultater på borgerområdet, mens SKATs resulta-

ter på virksomhedsområdet ikke har været tilfredsstillende. Ministeriet er enig i

denne vurdering, som også Statsrevisorerne kommenterer.

Rigsrevisionen finder, at der fortsat er muligheder for at mindske skattegabet på

borgerområdet. Skatteministeriet er enig og vil fortsat arbejde for yderligere for-

bedringer af regelefterlevelsen på borgerområdet

–

naturligvis under hensyntagen

til at ressourcerne fortsat anvendes effektivt på tværs af borger- og virksomheds-

områderne. Det skal i øvrigt bemærkes, at Danmark har et af verdens laveste

skattegab på borgerområdet. Opgjort i tabt provenu er det kun 0,4 pct. af den

samlede slutskat, der ikke blev angivet for indkomståret 2008. Ingen anden skat-

teadministration i verden har dokumenteret en så høj grad af regelefterlevelse på

borgerområdet.

Side 5 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

SKAT vil i 2012 iværksætte initiativer, der direkte har til hensigt at forbedre re-

gelefterlevelsen på borgerområdet.

Det etablerede samarbejde med en række andre myndigheder om særlig indsats

overfor sort arbejde, socialt bedrageri og sort økonomi fortsætter i projekt Fair

Play 2012. Dette omfatter blandt andet en øget kontrolindsats og holdningsbear-

bejdende kampagner. Derudover styrkes indsatsen, der skal understøtte en række

skattepolitiske initiativer vedrørende ny og skærpet lovgivning vedr. sort arbejde.

Dette gennem stikprøvekontroller og kontrol af påbud om digital betaling.

Derudover gennemføres der i 2012 et særligt projekt, benævnt ”Social Dum-

ping”. Det er rettet mod udenlandske virksomheder der unddrager betaling af

skat og moms, ligesom sikkerhedskrav og hensyn til arbejdsmiljø ignoreres.

Derudover er der udenlandsk arbejdskraft, der udnyttes og misbruges.

Indsatsen gennemføres som en vejledningsindsats, der intenst følges op med

kontrol. Dette i koordineret samarbejde med Politi og Arbejdstilsyn.

Valg og gennemførelse af indsatsprojekter

SKATs valg af indsatsprojekter

Rigsrevisionen konstaterer, at planlægningen af SKATs indsatser er bygget op

med den risikobaserede indsatsmodel som fundament, og at planlægningsproces-

sen således i lighed med tidligere er gennemført efter en systematisk og ensartet

metode til identifikation af risici. I forlængelse heraf er det væsentligt at bemær-

ke, at de udvalgte projekter, som er behandlet i Rigsrevisionens undersøgelse, er

startet op i 2009, hvor projekterfaringen generelt var beskeden i organisationen.

SKAT har gennem de seneste 3 år udviklet og forbedret det samlede koncept for

gennemførelse af indsatsprojekter, og konceptet fremstår nu væsentligt forbedret

og nuanceret, ligesom medarbejderne har opnået en større erfaring og fortrolig-

hed med projektarbejdsformen.

SKAT udvælger sine indsatsprojekter ud fra viden (empiri) om, at langt største-

delen af kunderne er medspillere. SKAT har belæg for, at medspillere er langt i

overtal på både borger- og virksomhedsområdet. I 2008 var 99,6 pct. af borgerne

og ca. 90 pct. af virksomhederne medspillere.

Rigsrevisionen bemærker, at SKATs indsatsprojekter ikke i alle tilfælde har op-

nået de ønskede resultater i form af øget regelefterlevelse.

Rigsrevisionen har gennemgået 8 indsatsprojekter med henblik på at vurdere,

hvordan SKAT i praksis arbejder på indsatsområdet. Rigsrevisionen har under-

søgt, om SKAT gennemfører målrettede og ambitiøse projekter, og om SKAT

opnår gode resultater med projekterne i form af øget regelefterlevelse. Der er tale

om 4 landsdækkende og 4 regionale projekter, som alle er gennemført i regio-

nerne. Der er ikke gennemgået projekter vedrørende de store selskaber, økono-

misk kriminalitet og sort arbejde.

Side 6 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

Rigsrevisionen og statsrevisorerne finder, at medspillertilgangen har ført til at

SKAT i nogle tilfælde har anvendt vejledning som redskab, uden at dette har

været funderet i analyser af målgruppen.

En væsentlig årsag til, at SKAT overhovedet gennemfører indsatsaktiviteter over

for medspillere er, at det samlede skattegab for denne gruppe er større end for

modspillere. En del af det er mindre beløb fordelt på mange virksomheder. På

medspillerområdet er der i øvrigt en del, som snyder sig selv. SKATs indsats

skal sikre at flest mulige betaler den rigtige skat, hverken mere eller mindre, uan-

set om man er med- eller modspiller.

De gennemgåede projekter er karakteriseret ved at indeholde såvel med- som

modspillere. Det er derfor yderst fornuftigt, at starte de 8 udvalgte projekter med

vejledningsaktiviteter, da det er den mest omkostningseffektive vej til at påvirke

en stor kreds. Vejledningsindsatsen skal tilrettelægges i forhold til at opnå effekt

over for den samlede målgruppe. Når effekten af den gennemførte vejledning er

afdækket, gennemføres der efterfølgende kontrol i alle disse projekter. Kombina-

tionen af vejledning og kontrol er i øvrigt typisk i forhold til indsatsen over for

den brede kreds af virksomheder. SKAT gennemfører også en række projekter

alene rettet mod modspillerne.

Generelt forudsætter SKATs indsatsstrategi en differentieret tilgang i valg af

indsatsværktøj rettet mod borgere og virksomheder, når det samtidig skal sikres,

at målet om øget regelefterlevelse nås på både en effektiv og omkostningseffek-

tiv måde. Dette betyder, at der skal gennemføres initiativer, der forebygger re-

gelbrud, for eksempel gennem holdningspåvirkende kampagner og vejledning,

ligesom der skal gennemføres deciderede kontrolindsatser.

I forhold til Rigsrevisionens vurdering af, at SKAT har anvendt vejledning som

redskab, uden at dette har været funderet i analyser af målgrupper, skal det be-

mærkes, at en opgørelse af SKATs ressourceforbrug for 2010 viser, at der blev

anvendt mindre end 100 årsværk på ydelsen ”vejledning på SKATs initiativ”,

mens der blev anvendt ca. 18 gange så mange årsværk på ydelser vedrørende

kontrol. Det kan således konstateres, at den nye strategi ikke har ændret ved, at

langt størstedelen af ressourceforbruget går til kontrolindsats. Et af målene med

strategien er at en mere omkostningseffektiv tilgang til medspillerne

–

baseret på

en kombination af indsats og lov- og systemændringer

–

skal frigøre ressourcer

til en skærpet indsats i forhold til modspillerne. Som eksempel på denne skærpe-

de indsats kan nævnes projekter omhandlende ”money transfer” og ”credit card”.

SKATs gennemførelse af indsatsprojekter

Rigsrevisionen anbefaler, at SKAT generelt nøje bør analysere årsagerne til, at

der begås fejl, så SKAT kan benytte de rette redskaber over for både med- og

modspillere. Skatteministeriet er enige, og derfor er det også noget, der løbende

arbejdes med. De samlede krav, der stilles til planlægning, forberedelse mv. af

de enkelte projekter, er væsentligt udbygget gennem de seneste år, og udvikling

sker fortsat i takt med indhentede erfaringer og opnået viden.

Side 7 / 8

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 2: Skatteministerens redegørelse af 2. januar 2012

Skatteministeriet har i 2010 besluttet, at SKATs projekter skal arbejde mere med

en projektportefølje, hvor projekterne er af længerevarende karakter, er bredere,

er større og har en bredere vifte af kompetencer i bemandingen

–

alt sammen for

at sikre den rette balance. I forlængelse af dette vil SKAT fokusere på at igang-

sætte pilotprojekter med henblik på dybere analyser, før der igangsættes store

landsdækkende projekter, ligesom andelen af landsdækkende indsatsprojekter i

fremtiden vil blive øget på bekostning af regionale projekter. Det skal i den sam-

menhæng bemærkes, at der ved gennemførelse af compliancemålingerne er givet

et vidensgrundlag, som anvendes i planlægningen af indsatsen. I direkte forlæn-

gelse heraf kan det oplyses, at SKAT i forbindelse med årsopgørelsen 2010 har

gennemført yderligere feltlåsninger på borgerområdet for at sikre regelefterlevel-

sen.

Rigsrevisionen bemærker, at SKAT har opnået gode resultater ved at forebygge

fejl. Dette er dog særligt sket, hvor SKAT har begrænset

muligheden

for at begå

fejl, fx ved hjælp af øget brug af indberetning fra tredjepart og fastlåsning af fel-

ter i TastSelv (dvs. visse oplysninger fra indberetningspligtige til SKAT om ind-

komster og fradrag kan ikke ændres af borgerne, men kun af den indberetnings-

pligtige eller SKAT). Skatteministeriet glæder sig over den store succes, SKAT

har haft med at begrænse skatteydernes mulighed for at lave fejl gennem udvik-

ling af nye systemløsninger. Tilgangen er meget effektiv og mere omkostnings-

effektiv end både vejledning og kontrol. Skatteministeriet vil arbejde videre med

denne tilgang.

Det skal bemærkes, at effekten af de feltlåsninger, som er implementeret for ind-

komståret for 2010, først er tilgængelige i complianceresultaterne for 2012. Det

er ministeriets vurdering, at det er mere simpelt at lave systemløsninger på om-

rådet for personlige selvangivelser, end det er for virksomhedsområdet, hvor

kompleksiteten er langt højere.

Afsluttende bemærkninger

Ovenstående udgør min redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som

beretningen giver anledning til.

Med venlig hilsen

Thor Möger Pedersen

Side 8 / 8