Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 12 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Kystbanen

Marts

2012

Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om Kystbanen

Transportministerens redegørelser af 19. januar 2012 og 22. februar 2012

9. marts 2012

RN A605/12

1. Dette notat handler om de initiativer, som transportministeren har sat i værk som følge af

Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg finder transportministerens redegørelse tilfredsstillende.

Transportministeren oplyser, at ministeren tager beretningens konklusioner og anbe-

falinger samt Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning. Det fremgår videre, at

DSB’s bestyrelse har taget Rigsrevisionens beretning til efterretning.

DSB og DSBFirst ydede hinanden leverandørkredit i forbindelse med samhandel, og

kreditten blev forrentet med DSB’s faktiske lånerente. Transportministeren oplyser i

redegørelsen, at DSB har ændret vedtægterne i relation til lånerenter. Jeg finder ini-

tiativet tilfredsstillende og vil derfor ikke følge op på denne del af sagen.

Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:

Sagen afsluttes

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat(te) notat(er)



DSB’s vedtægter i relation til DSB’s udlån til datterselskaber er ændret, så det nu

er præciseret, at gældende konkurrenceret og statsstøtteret altid finder anvendel-

se ved udlån. Dette indebærer, at udlånsrenten til de konkurrenceudsatte aktivi-

teter nu fastsættes på markedsvilkår.

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Der udestår en endelig afklaring af en række forhold, som indgår i beretningen. Jeg vil

derfor følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



DSB’s samhandelsprojekt og arbejde med at forankre retningslinjer og instrukser

for samhandel i organisationen

det økonomiske resultat for DSB og DSBFirst for 2011

Europa-Kommissionens fortsatte behandling af en mulig statsstøttesag

Transportministeriets tilsyn med DSB’s økonomi og overvejelser om at lægge drif-

ten af Kystbanen ind i den forhandlede kontrakt med DSB

udviklingen i rettidigheden på Kystbanen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

Baggrund

2. Jeg afgav i september 2011 beretningen om Kystbanen. Beretningen handler om DSB-

Firsts økonomi og udbuddet af togtrafikken på Kystbanen. Trafikstyrelsen forestod udbud-

det af togtrafikken på Kystbanen og valget af DSBFirst som operatør. DSBFirst overtog tog-

driften på Kystbanen i januar 2009.

Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen af Kystbanen på baggrund af en anmodning fra

Statsrevisorerne. Formålet med undersøgelsen var at give et overblik over DSBFirsts øko-

nomi og udbuddet af Kystbanen og besvare Statsrevisorernes 8 spørgsmål herom.

3. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at formålet med ud-

buddet af togtrafikken på Kystbanen langt fra var indfriet. De økonomiske resultater var så

negative, at DSBFirst havde fundet det nødvendigt at trække sig som operatør i Sverige al-

lerede i december 2011. Endvidere var togenes rettidighed på Kystbanen fortsat utilfreds-

stillende lav.

4. Rigsrevisionen udarbejdede i forlængelse af beretningen i oktober 2011 et faktuelt notat

til Statsrevisorerne om DSB. Notatet uddybede en række regnskabstekniske forhold, som ik-

ke ændrede på grundlaget for eller konklusionerne i beretningen om Kystbanen.

5. Dette notat indeholder min vurdering af transportministerens redegørelse.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.

II.

Transportministerens generelle bemærkninger

6. Transportministeren oplyser, at ministeren tager beretningens konklusioner og anbefalin-

ger samt Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning. Det fremgår videre, at DSB’s be-

styrelse har taget Rigsrevisionens beretning til efterretning.

7. Jeg gennemgår i det følgende redegørelsen i forhold til beretningens undersøgelse af

samhandlen mellem DSB og DSBFirst, Transportministeriets tilsyn med DSB og udviklingen

i rettidigheden på Kystbanen.

III.

Samhandel mellem DSB og DSBFirst

8. Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionen og DSB’s øvrige eksterne revisorer i

marts 2011 tog forbehold i erklæringen vedrørende den udførte forvaltningsrevision på DSB’s

koncern- og årsregnskab for 2010, fordi DSB’s samhandel begunstigede DSBFirst og der-

for ikke opfyldte de særlige krav til DSB’s konkurrenceudsatte aktiviteter.

Jeg gennemgår i det følgende 4 forhold fra beretningen, som hver især havde relation til

samhandlen mellem DSB og DSBFirst.

DSB’s samhandelsprojekt

9. Det fremgik af beretningen, at DSB primo april 2011 iværksatte et samhandelsprojekt for

at følge op på, udrede og fjerne årsagerne til, at DSB’s eksterne revisorer i marts 2011 tog

forbehold i erklæringen vedrørende den udførte forvaltningsrevision. DSB nedsatte en task-

force, som skulle sikre fremdriften i samhandelsprojektet. Taskforcens arbejde ville stræk-

ke sig frem til ultimo december 2011, hvorefter der ville ske en forankring af gældende ret-

ningslinjer og instrukser for samhandel i organisationen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

10. Transportministeren har indhentet bemærkninger fra DSB’s bestyrelse til beretningen

om Kystbanen. Det fremgår heraf, at DSB’s bestyrelse ved offentliggørelsen tog beretnin-

gen til efterretning og konstaterede, at DSB havde handlet på flere af de punkter, der blev

behandlet i beretningen. Bl.a. har DSB ifølge ministeren indført nye skærpede regler for

samhandel mellem DSB og DSB’s datterselskaber.

Ministeren noterer sig i redegørelsen, at DSB’s bestyrelse har draget en række konsekven-

ser af de økonomiske problemer i DSBFirst – herunder i forhold til samhandel mellem DSB

og DSB’s datterselskaber. Ministeren finder det rigtigt, at DSB’s bestyrelse har taget initiativ

til nye skærpede regler for samhandlen.

Rigsrevisionen har konstateret, at taskforcen endnu ikke har afsluttet sit arbejde, men DSB

har indført nye forretningsgange for håndteringen af samhandlen, så håndteringen svarer

til DSB’s øvrige eksterne debitorhåndtering, hvor betalingsbetingelsen er løbende måned +

15 dage.

11. Jeg finder dette tilfredsstillende. Jeg vil følge resultatet af taskforcens arbejde og det vi-

dere arbejde med at afslutte samhandelsprojektet og forankre de nye regler i organisationen.

Gennemførelse af DSB’s vedtægtsændringer i relation til lånerenter

12. Det fremgik af beretningen, at transportministeren i maj 2011 oplyste Folketinget om, at

ministeren ville gennemføre en ændring af DSB’s vedtægter snarest, da punktet om låneren-

ter ifølge Kammeradvokaten kunne give anledning til misforståelser.

Ministeren oplyser i redegørelsen, at DSB’s vedtægter i relation til DSB’s udlån til dattersel-

skaber, fx DSBFirst, er ændret, så det nu er præciseret, at gældende konkurrenceret og

statsstøtteret altid finder anvendelse ved udlån.

Jeg har konstateret, at det efter vedtægtsændringen den 15. december 2011 nu fremgår af

vedtægtens § 5, at når DSB optager lån til brug for videre udlån til et datterselskab e.l., skal

den rente, der skal betales af datterselskabet, mindst svare til DSB SOV’s faktiske låneren-

te og i øvrigt overholde gældende ret, herunder gældende konkurrenceret og statsstøttereg-

lerne.

13. Jeg finder dette tilfredsstillende og finder derfor ikke anledning til at følge yderligere op

på denne del af sagen.

Økonomisk resultat for DSB

14. Statsrevisorerne konstaterede, at de økonomiske resultater var så negative, at DSB-

First havde fundet det nødvendigt at trække sig som operatør i Sverige allerede i decem-

ber 2011.

DSB valgte i 2011 at hensætte 725 mio. kr. til tab og nedskrivninger vedrørende DSBFirst

Øresund i DSB’s koncern- og årsregnskab for 2010. Transportministeren har noteret sig, at

økonomistyringen i DSBFirst har været utilstrækkelig, og oplyser, at de betydelige hensæt-

telser medvirkede til at forværre DSB’s i forvejen kriseramte økonomi væsentligt. DSB’s re-

sultat før skat udgjorde således i 2010 et underskud på 551 mio. kr. Det negative resultat

skyldes i høj grad problemerne i DSBFirst. Tabet på DSBFirst er imidlertid en – om end be-

tydelig – engangsudgift, som ifølge ministeren ikke direkte har betydning for DSB’s dårlige

løbende driftsøkonomi. Tabet på DSBFirst har dog haft betydning i forhold til at forværre

DSB’s likviditetssituation.

Ministeren noterer sig dog, at DSB’s ledelse har meddelt, at DSB skal forbedre resultatet før

afskrivninger med 500 mio. kr. i 2012, 750 mio. kr. i 2013 og 1.000 mio. kr. i 2014, og at DSB

som et led i opfyldelsen af denne nødvendige målsætning har indgået en række aftaler med

flere af de faglige organisationer, som indebærer betydelige personalereduktioner i DSB.

DSB’s ledelse har derved ifølge ministeren taget skridt til at bringe DSB’s økonomi i balance.

Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

DSB har i forlængelse af de store økonomiske problemer i DSBFirst besluttet ikke at indgå

i yderligere engagementer i udlandet. Ministeren tager til efterretning, at DSB er ved at gen-

nemgå sine nuværende udenlandske engagementer, hvorefter DSB’s ledelse kan træffe af-

gørelse om, hvordan disse forretningsmæssigt bedst håndteres.

15. Jeg vil følge det videre forløb og orientere Statsrevisorerne om det økonomiske resul-

tat for 2011 for DSB og DSBFirst i løbet af 2012.

Europa-Kommissionens behandling af en mulig statsstøttesag

16. Det fremgik af beretningen, at Transportministeriet i marts 2011 orienterede Europa-

Kommissionen om en mulig statsstøttesag i forhold til de konkurrenceudsatte aktiviteter i

DSB. Europa-Kommissionen tog i første omgang orienteringen til efterretning.

Transportministeren oplyser, at ministeriet har haft en løbende dialog med Europa-Kom-

missionen, som senest har bedt ministeriet om endnu en redegørelse vedrørende sagen.

Sagen er derfor endnu ikke afsluttet.

17. Jeg vil følge det videre forløb i sagen.

IV.

Transportministeriets tilsyn med DSB

18. Det fremgik af beretningen, at DSB ikke havde givet Transportministeriet dækkende op-

lysninger om DSBFirsts økonomi, selv om ministeriet siden april 2010 gentagne gange an-

modede DSB om at forbedre det materiale, som ministeriet anvender for at følge lønsomhe-

den i DSB.

Statsrevisorerne tilkendegav, at ministeriet har reageret aktivt og vedholdende i sit tilsyn for

at få korrekte oplysninger om DSBFirsts økonomi.

19. Transportministeren bemærker afslutningsvist i redegørelsen, at de samlede erfaringer

fra udbuddet af Kystbanen og Øresundstrafikken samt afviklingen af DSB’s engagement i

den svenske del af Øresundstrafikken giver anledning til at overveje, om den danske del af

Øresundstrafikken fortsat bør drives af DSBFirst, eller om den med fordel kunne lægges ind

i den forhandlede kontrakt med DSB. Dette vil skulle undersøges nærmere i forhold til juri-

diske og økonomiske konsekvenser.

20. Jeg vil følge, om Transportministeriet modtager dækkende oplysninger til brug for tilsy-

net med DSB’s økonomi. Jeg vil videre følge overvejelserne om at lægge driften af Kystba-

nen ind i den forhandlede kontrakt med DSB.

Udvikling i rettidigheden på Kystbanen

21. Statsrevisorerne konstaterede, at togenes rettidighed på Kystbanen fortsat var utilfreds-

stillende lav.

22. Det fremgik af beretningen, at de politiske forligspartier bag udbuddet af Kystbanen hav-

de en forventning om, at rettidigheden ville blive forbedret efter udbuddet. Dette skete ikke,

og i 2010 blev der indgået en politisk aftale om, at rettidigheden på Kystbanen skulle forbed-

res til mindst 90 % inden udgangen af 2010.

23. Transportministeren bemærker i redegørelsen, at den kundeoplevede regularitet i Kyst-

banen og i Øresundstrafikken generelt ikke har været tilstrækkelig god. Endvidere var der

– særligt i begyndelsen af DSBFirsts kontraktperiode – problemer med utilstrækkelig opera-

tørrettidighed fra DSBFirst. Dette førte til en række tilpasninger af køreplanen, som betød

en forbedring i den kundeoplevede regularitet. På trods af disse forbedringer er der dog sta-

dig behov for forbedringer, før den kundeoplevede regularitet er tilstrækkelig god – også over

længere perioder.

Statsrevisorerne beretning SB12/2010 - Bilag 5: Rigsrevisors notat af 9. marts 2012

Ministeren noterer sig, at trafikken på dansk og svensk side er væsentlig forskellig, og at der

har været store problemer med forsinkede tog fra Sverige. På dansk side er der høj frekvens

med kort afstand mellem stationerne (nærbanetrafik), mens der på svensk side er lavere fre-

kvens med længere afstand mellem stationerne (intercity- eller regionaltrafik).

Ministeren noterer sig videre, at der generelt de senere år er kommet et forøget fokus på re-

gularitet på banen generelt – herunder på Kystbanen og i Øresundstrafikken. Ministeren be-

mærker, at en af de erfaringer, der kom ud af det arbejde, Task Force Øresund gennemfør-

te vedrørende mulige regularitetsforbedrende tiltag for Kystbanen i foråret 2010, var, at be-

lastningen af infrastrukturen omkring særligt de centrale baneafsnit i København er forøget

væsentligt de senere år. Denne afvejning mellem regularitet og mængden af togafgange vil

i højere grad indgå, når der i fremtiden træffes beslutninger om trafikeringsomfanget på ba-

nen.

24. Transportministeren oplyser ikke i redegørelsen, om rettidigheden i 2011 er forbedret

som forudsat.

25. Jeg vil følge udviklingen i Kystbanens rettidighed.

VI.

Næste skridt i sagen

26. Jeg vil følge udviklingen på følgende punkter:



DSB’s samhandelsprojekt og arbejde med at forankre retningslinjer og instrukser for sam-

handel i organisationen

Det økonomiske resultat for DSB og DSBFirst for 2011

Europa-Kommissionens fortsatte behandling af en mulig statsstøttesag

Transportministeriets tilsyn med DSB’s økonomi og overvejelser om at lægge driften af

Kystbanen ind i den forhandlede kontrakt med DSB

udviklingen i rettidigheden på Kystbanen.

Annie Nørskov