Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Sundhedsudvalget 2019-20
SB 11 8
Offentligt

Februar 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

DRG-systemet

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning

nr. 11/2010)

5. februar 2020

RN 403/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om DRG-systemet, som blev indledt

med en beretning i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne

af 20. januar 2012, 4. marts 2014 og 3. oktober 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Sundheds- og Ældreministeriet har iværksat en række tiltag, der har sigte på at forbed-

re kvaliteten af de data og registreringer, som DRG-systemet anvender. Ministeriet har

således sikret, at den specialespecifikke registrering også er understøttet i det nye lands-

patientregister (LPR3). Da der ikke længere skelnes mellem stationære og ambulante

patienter, er det tidligere behov for at beskrive patientbehandlingen i ambulatorierne

ikke længere relevant. Endelig har ministeriet taget initiativer til at sikre, at sygehuse-

nes fordelingsregnskaber kan blive indberettet med den rette kvalitet.

Rigsrevisionen finder de iværksætte initiativer tilfredsstillende og vurderer, at denne

del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Overgangen til LPR3 har betydet, at det ikke længere er relevant at udarbejde spe-

cialespecifikke vejledninger. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds-

og Ældreministeriet fortsat vil sikre, at der er relevante og aktuelle SKS-koder, som

regionerne kan anvende i deres registrering af sundhedsfaglige aktiviteter.

Det tidligere behov for at kunne skelne mellem, hvilke koder der knyttede sig til de

enkelte ambulante besøg, er ikke længere relevant, da der ikke længere skelnes mel-

lem stationære og ambulante patienter.

Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet et nyt indberetningsværktøj til brug

for sygehusenes indberetning af fordelingsregnskaber. Ministeriet opdaterer hvert

år en national retningslinje til brug for regionernes indberetning, der kan være med

til sikre kvalitet og mere ensretning i regionernes indberetning.

Der er fortsat udfordringer med at fordele udgifter til lægeløn, implantater og medi-

cin. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at yderligere arbejde i forhold hertil

ikke vil stå mål med det nødvendige resurseforbrug.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

SKS-koder

•

SKS-koder bruges i forbindel-

se med registrering af sund-

hedsfaglige ydelser i de pa-

tientadministrative systemer

og efterfølgende indberetning

til Landspatientregisteret.

SKS-koder er dermed med til

at sikre en entydig brug og

fortolkning af information.

•

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Sundheds- og Ældreministeriets kvartalsvise datakvalitetsrapporter for at afdække,

om datakvaliteten udvikler sig tilfredsstillende

hvorvidt udfordringerne med datakvaliteten som følge af overgangen til LPR3 bliver

løst.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2011 en beretning til Statsrevisorerne om DRG-syste-

met. Beretningen handlede om DRG-systemet og det datagrundlag, som bruges til at

udregne de takster, der anvendes i den økonomiske styring af de offentlige sygehuse.

Taksterne er et landsgennemsnit af udgifterne til behandling og pleje af patienter på

offentlige sygehuse. Datagrundlaget udgøres primært af oplysninger om patienter-

nes sygdom og behandling og de udgifter, der er knyttet dertil. Sygehusene indberet-

ter data til DRG-systemet bl.a. gennem Landspatientregisteret og sygehusenes forde-

lingsregnskaber, som er den enkelte regions og sygehusenes udgifter fordelt på de af-

delinger, hvor patienterne modtager behandling. Beretningen viste, at sygehusene

havde et meget omfattende brug af DRG-systemet, og at der var et betydeligt behov

for at forbedre kvaliteten af de data, som systemet anvender.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at der var behov for

at forbedre kvaliteten af de data og registreringer, som DRG-systemet anvender.

Statsrevisorerne fremhævede, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles retningslinjer

for registreringen inden for de enkelte lægevidenskabelige specialer og for definitio-

nen af ambulante besøg. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse (nu Sundheds- og Ældreministeriet) sammen med regio-

nerne burde tage initiativ til at reducere det høje fejlniveau i sygehusenes registrerin-

ger af sygdomme og behandlinger. Endvidere fandt Statsrevisorerne det ikke tilfreds-

stillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medførte, at beregningen

af takster og styringen af sygehusenes økonomi mv. hvilede på et usikkert grundlag –

selv efter en længere årrække med kendskab til et højt fejlniveau. I den forbindelse

fandt Statsrevisorerne, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde indberettes til

tiden og i den rette kvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen og

Rigsrevisionens opfølgende notat fra oktober 2016 har vi fulgt op på følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Sundheds- og Ældreministeriets initiativer til at

understøtte den specialespecifikke registrering på

sygehusene.

2. Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes

initiativer, som skal forbedre kvaliteten af registre-

ringen af patienternes sygdomme og behandlinger,

samt ministeriets initiativer for at sikre en bedre be-

skrivelse af patientbehandlingen i ambulatorierne.

3. Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes

initiativer og fortsatte arbejde med at få sygehuse-

nes fordelingsregnskaber indberettet med den ret-

te kvalitet.

Status

Behandles i dette notat .

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Sundheds- og Ældreministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initia-

tiver i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på en

skriftlig redegørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Initiativer, som understøtter den specialespecifikke registrering

7. Statsrevisorerne konstaterede, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles retnings-

linjer for sygehusenes registrering inden for de enkelte lægefaglige specialer.

8. Det fremgik af beretningen, at Sundhedsstyrelsen af resursemæssige årsager ikke

havde taget initiativ til at udarbejde fælles retningslinjer for sygehusenes registrering

af patienter inden for de enkelte lægefaglige specialer (specialespecifikke retningslin-

jer). Retningslinjerne, der skulle understøtte sygehusenes basisregistrering af patien-

terne, skulle sikre en mere ensartet registrering inden for de enkelte lægefaglige spe-

cialer på tværs af regioner og sygehuse. Konsekvensen af den manglende nationale

koordinering var, at regioner og sygehuse hver især var begyndt på dette arbejde, hvil-

ket udgjorde en risiko for uensartet registrering af patienter og behandling på tværs af

regionerne.

9. Sundheds- og Ældreministeriet oplyste i forbindelse med Rigsrevisionens opfølg-

ning i 2016, at der var udarbejdet specialespecifikke vejledninger inden for 10 lægefag-

lige specialer, som understøtter retningslinjerne for basisregistreringen af patienter-

nes sygdomme og behandling. Ministeriet har efterfølgende udarbejdet yderligere en

specialevejledning.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

Forskellig overgang til

LPR3

I februar 2019 overgik Region

Hovedstaden, Region Sjæl-

land og Region Syddanmark

til LPR3. Region Nordjylland

og Region Syddanmark over-

gik til LPR3 i marts 2019.

Patientadministrative

systemer

10. Sundheds- og Ældreministeriet indførte i februar/marts 2019 et nyt landspatient-

hedsdataprogrammet, som er ministeriets nye nationale program for udvikling af en

ny it-infrastruktur på sundhedsområdet og et samarbejde om brug og deling af sund-

hedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at implementeringen af LPR3 har betydet,

at specialespecifikke retningslinjer ikke længere er aktuelle. Årsagen er, at indberet-

ning til LPR3 så vidt muligt skal tage udgangspunkt i allerede registrerede sundheds-

data i de kliniske og patientadministrative systemer i regionerne. Ansvaret for speci-

alespecifikke vejledninger er derfor flyttet ud i den enkelte region. Sundhedsdatasty-

relsen vil fortsat i dialog med de lægevidenskabelige selskaber sikre, at der er relevan-

te og aktuelle SKS-koder til at beskrive de sundhedsfaglige aktiviteter.

11. Rigsrevisionen kan konstatere, at overgangen til LPR3 har betydet, at det ikke læn-

gere er relevant at udarbejde specialespecifikke vejledninger. Rigsrevisionen finder

det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet fortsat vil sikre, at der er rele-

vante og aktuelle SKS-koder, som regionerne kan anvende i deres registrering af

sundhedsfaglige aktiviteter. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del

af sagen kan afsluttes.

Initiativer til forbedring af kvaliteten i patientregistreringen på syge-

husene

Indeholder oplysninger om

den enkelte patients indlæg-

gelses- og udskrivningsdato,

sygehusafdeling, diagnoser,

operationer mv.

Kliniske systemer

Indeholder oplysninger om

de ydelser, som sygehuset

har udført.

Organisationen af læge-

videnskabelige selskaber

En interesseorganisation for

læger og andre sundheds-

professionelle, der bl.a. arbej-

der med sundhedsforskning,

kvalitetsudvikling og forbed-

ring af behandlingerne i det

danske sundhedsvæsen.

12. Statsrevisorerne bemærkede, at Sundheds- og Ældreministeriet og ledelserne i

regionerne og på sygehusene burde tage initiativ til at reducere det høje fejlniveau i

registreringer af sygdomme og behandlinger. Desuden bemærkede Statsrevisorerne,

at ministeriet burde sikre fælles retningslinjer for definitionen af ambulante besøg.

13. Det fremgik af beretningen, at registreringen på sygehusene af patienternes syg-

domme og behandlinger ikke havde en tilfredsstillende kvalitet. Den manglende kva-

litet medførte bl.a., at DRG-takster blev fejlbehæftet. Desuden viste beretningen, at

Sundhedsstyrelsen ikke havde foretaget en definition af ambulante besøg og kun i be-

grænset omfang havde indført en samlet afregning for flere sammenhængende ydel-

ser i et ambulant forløb (sammedagspakker). Det betød, at sygehusene kunne opnå

en kunstig høj afregning for de enkelte ambulante ydelser ved at indkalde patienter-

ne flere gange i et ambulant forløb i stedet for at samle besøgene på samme dag.

Registreringen på sygehusene

14. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det har været centralt, at indberet-

ning til LPR3 så vidt muligt skulle tage udgangspunkt i allerede registrerede sund-

hedsdata i de kliniske og patientadministrative systemer i regionerne. Dette skulle

være med til at sikre god datakvalitet og potentielt reducere dobbeltregistreringer.

Implementeringen af de kliniske epj’er og patientrettede brugersystemer er forskellig

i de enkelte regioner, og ansvaret ligger derfor hos regionerne. Ministeriet har oplyst,

at der stadig vil være plads til lokal fortolkning i overensstemmelse med variatio-

nerne i den lokale arbejdspraksis.

Epj

Epj står for elektronisk pati-

entjournal. Formålet med jour-

nalen er bl.a. at øge tilgænge-

ligheden af data og sikkerhe-

den omkring de oplysninger,

som sundhedspersonalet (læ-

ger mfl.) gemmer om hver en-

kelt patient.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

15. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet med overgangen til LPR3

løbende har fokus på datakvaliteten. Ministeriet har således foretaget en gennemgå-

ende oprydning i utidssvarende begreber. Derudover har der været fokus på at sikre,

at der kun indberettes data, som bliver anvendt til monitorering og forskning m.m., og

at data gerne skal kunne anvendes til flere formål. Ministeriet har desuden siden over-

gangen til indberetning til Landspatientregisteret efter LPR3-modellen udarbejdet 5

datakvalitetsrapporter. Ministeriet forventer, at rapporterne i 2020 vil fortsætte som

kvartalsvise udgivelser.

Rapporterne indeholder resultaterne af de datakvalitetsanalyser, som Sundhedsda-

tastyrelsen udarbejder på LPR3. Rapporterne indeholder afsnit, hvor resultaterne fra

henholdsvis private og regionale indberettere bliver gennemgået. For regionerne er

resultaterne inddelt, så det er muligt at se, hvordan datakvaliteten er i forhold til hen-

holdsvis forløbselementer og kontakter for hver enkelt region. Den seneste rapport

fra september 2019 viste, at der fortsat udestår væsentlige udfordringer med data-

kvaliteten fra regionerne efter overgangen til LPR3. Efter Sundheds- og Ældremini-

steriets vurdering er det dog forventeligt. Ministeriet forventer imidlertid, at de væ-

sentligste udfordringer er løst i 1. kvartal 2020.

Resultaterne afrapporteres til henholdsvis den midlertidige styregruppe for LPR3-

implementering og de blivende fora: Udvalg for Datakvalitet og Indberetning og Refe-

rencegruppen for LPR3-uddataleverancer. Foraene har ansvaret for dels at følge op

på resultaterne af de datakvalitetsanalyser, som fremgår af rapporterne, dels at sæt-

te en udvikling og retning for det fremtidige kvalitetsarbejde. Sundheds- og Ældremi-

nisteriet og regionerne deltager i disse fora og får således gennem disse viden om ud-

viklingen i datakvaliteten.

16. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet udarbejder

datakvalitetsrapporter, som sætter fokus på datakvaliteten i de enkelte regioner.

Rigsrevisionen vil fortsat følge datakvalitetsrapporterne for at afdække, om datakva-

liteten udvikler sig tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil desuden følge op på, om udfor-

dringerne med datakvaliteten som følge af overgangen til LPR3 bliver løst.

Registrering af ambulante besøg

17. Det fremgik af beretningen, at det tidligere landspatientregister rummede udfor-

dringer i forhold til den måde, de ambulante patienter blev registreret på. Bl.a. kunne

man ikke entydigt skelne mellem, hvilke koder der knyttede sig til de enkelte ambu-

lante besøg, når en patient havde flere besøg samme dag.

18. Sundheds- og Ældreministeriet har ved overgangen til LPR3 udarbejdet en ny ind-

beretningsvejledning, som erstatter vejledningen ”Fællesindhold for basisregistrering

af sygehuspatienter”. Ministeriet har i indberetningsvejledningen til LPR3 foretaget

væsentlige ændringer, der afspejler muligheden for at sammenkoble patientkontak-

ter til forløb.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

19. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at alle patienters kontakt med sygehus-

væsenet bliver indberettet i LPR3 som selvstændige kontakter med oplysninger om

patienternes diagnoser og behandling. Det fremgår således af ”DRG2018 – en kort in-

troduktion” fra december 2017, at udviklingen i de senere år har været, at DRG-syste-

met ikke har understøttet den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af patientbe-

handlingen. Der har derfor været et generelt behov for at sikre, at systemet afspejler

gældende klinisk praksis og organisering på landets sygehuse. Det har betydet, at sta-

tionære og ambulante kontakter samles, og i stedet dannes der forløb ud fra en tids-

mæssig sammenhæng baseret på tidstro start- og sluttidspunkter for patientkontak-

ter. Med samlingen er der således ikke længere et behov for at beskrive, hvilke koder

der knytter sig til patientbehandlingen i ambulatorierne, så det er muligt at skelne mel-

lem stationære og ambulante patienter.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at LPR3 fortsat er en patientkontaktmo-

del, men den indeholder nu også en forløbsoverbygning og tidstro data. LPR3 under-

støtter dermed bedre samarbejdet mellem flere parter og afspejler de faktiske sund-

hedsfaglige aktiviteter fra de deltagende enheder. Det er ministeriets vurdering, at

kontaktdelen er blevet væsentligt forbedret i forhold til ikke at stå i vejen for den pati-

entorienterede logistik og aktivitetsstyring, herunder fx flere besøg på samme dag.

20. Rigsrevisionen kan konstatere, at overgangen til LPR3 har betydet, at indberet-

ningen til LPR3 så vidt muligt skal tage udgangspunkt i allerede registrerede sund-

hedsdata i de kliniske og patientadministrative systemer i regionerne. Rigsrevisionen

kan konstatere, at der ikke længere skelnes mellem stationære og ambulante patien-

ter, og at det tidligere behov for at kunne skelne mellem, hvilke koder der knyttede

sig til de enkelte ambulante besøg, ikke længere er relevant. I stedet anvendes der

tidsmæssige forløb baseret på tidstro start- og sluttidspunkter for patientkontakter.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Initiativer til at få sygehusenes fordelingsregnskaber indberettet i den

rette kvalitet

21. Statsrevisorerne bemærkede, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde ind-

berettes til tiden og med den rette kvalitet. Statsrevisorerne fandt det således ikke

tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medførte, at bereg-

ningen af takster og styringen af sygehusenes økonomi mv. hvilede på et usikkert

grundlag – selv efter en længere årrække med kendskab til et for højt fejlniveau.

22. Det fremgik af beretningen, at der var behov for, at Sundheds- og Ældreministe-

riet sammen med regionerne sikrede, at fordelingsregnskaberne, der indgår som

grundlag for beregningen af DRG-taksterne, generelt fik en højere kvalitet. Dette ville

gøre de endelige takster mere retvisende. Beretningen viste videre, at ministeriet og

regionerne de seneste år i fællesskab havde arbejdet på at ensrette rammerne og

kravene til fordelingsregnskaberne, men at der fortsat var en række udfordringer,

hvor udgifter til fx implantater, lægeløn og medicin ikke var direkte koblet til den en-

kelte patient.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

23. Sundheds- og Ældreministeriet oplyste i forbindelse med Rigsrevisionens notat til

Statsrevisorerne fra 2016, at ministeriet arbejdede på et nyt indberetningsværktøj til

indberetning af fordelingsregnskaberne, som skulle afløse de tidligere Excel-skabelo-

ner. Derudover arbejdede ministeriet på at standardisere økonomi- og aktivitetsdata

i fordelingsregnskaberne. Begge tiltag ville efter ministeriets opfattelse bidrage til, at

væsentlige fejlkilder i grundlaget for beregningen af DRG-takster elimineres, og at

taksterne vil blive mere retvisende.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsdatastyrelsen efterfølgende

har implementeret det nye indberetningsværktøj i slutningen af 2016, hvilket har be-

tydet, at fordelingsregnskaberne generelt bliver indberettet til tiden. Derudover er sy-

gehusenes indberetninger gjort tilgængelige på en fælles indberetningsportal. Porta-

len og værktøjet er med til at sikre en mere standardiseret indberetningsform.

Sundhedsdatastyrelsen arbejder løbende på at sikre en ensretning af data i forhold

til takstberegningen. Sundhedsdatastyrelsen har gennem flere år udarbejdet en natio-

nal retningslinje, der bliver revideret hvert år, hvor nye områder bliver uddybet. Dette

har bidraget til, at kvaliteten i indberetningen og ensretningen af data er blevet bedre

over tid. Ministeriet har dog oplyst, at indberetning af fordelingsregnskaber er frivillig,

og at Sundhedsdatastyrelsen kun kan henstille til dels, at fælles retningslinjer følges,

og dels hvilket detaljeringsniveau fordelingsregnskaberne bør have.

24. Det fremgik af beretningen, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne de

seneste år i fællesskab havde arbejdet på at ensrette rammerne og kravene til forde-

lingsregnskaberne, men at der fortsat var en række udfordringer, hvor udgifter til læ-

geløn, implantater og medicin ikke var direkte koblet til den enkelte patient.

25. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det i forhold til fordeling af lægeløn

ikke er muligt på basis af data i de nuværende systemer at skabe sammenhængen

fra lønudbetaling til tidsforbrug for den enkelte patient. Derfor anvendes fordelings-

nøgler og gennemsnitsbetragtninger, hvor lægernes vagtplaner ligger til grund for for-

delingerne på de enkelte sygehuse. Ministeriet har i den nationale retningslinje angi-

vet, at sygehusene enten kan vælge at bruge Sundhedsdatastyrelsens anbefalede

fordelingsnøgler eller egne fordelingsnøgler til de lønudgifter, som ikke i udgangs-

punktet er fordelt ud på de enkelte afsnit på sygehusene.

26. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at det i forhold til fordeling af udgifter

til implantater og medicin fortsat ikke er muligt at koble disse til den enkelte patient i

DRG-systemet. For at understøtte fordelingen udarbejder Sundhedsdatastyrelsen

hvert år en inspirationsliste vedrørende implantater og medicin, som sygehusene kan

anvende i deres arbejde med fordelingsregnskaberne. Inspirationslisterne er også be-

skrevet i den nationale retningslinje. Ministeriet har derudover oplyst, at ministeriet ik-

ke har iværksat et yderligere arbejde med at definere implantatpakker, registrering

og priser inden for DRG, og at der heller ikke er iværksat et yderligere arbejde med at

få ensrettet og få flere data for medicin, da det er ministeriets vurdering, at arbejdet

ikke vil stå mål med det nødvendige resurseforbrug.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 5. februar 2020

27. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har

udarbejdet et nyt indberetningsværktøj til sygehusenes indberetninger af fordelings-

regnskaber. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet hvert år revide-

rer den nationale retningslinje, da det kan være med til at sikre kvalitet og mere ens-

retning i regionernes indberetning til brug for takstberegningen. Der er fortsat en ræk-

ke udfordringer med at fordele udgifter til lægeløn, implantater og medicin. Ministeriet

har som en del af den nationale retningslinje udarbejdet inspirationslister til fordeling

af implantater og medicin og har i den nationale vejledning angivet, hvordan sygehu-

sene kan fordele lægeløn. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er ministeriets vurde-

ring, at yderligere arbejde i forhold hertil ikke vil stå mål med det nødvendige resurse-

forbrug. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm