Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

Sundhedsudvalget 2015-16
SB 11 6
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

DRG-systemet

Oktober 2016

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010)

3. oktober 2016

RN 408/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om DRG-systemet, som blev indledt med

en beretning i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 20. ja-

nuar 2012 og 4. marts 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet med udrulning af

det nye nationale sundhedsdataprogram – Sundhedsdataprogrammet – er ved at til-

vejebringe et godt grundlag for at kunne forbedre kvaliteten af de data og registrerin-

ger, som ligger til grund for DRG-systemet og Landspatientregisteret. Ministeriet har

som led heri bl.a. taget initiativ til at forbedre regionernes og sygehusenes registrering

af patienternes sygdomme og behandling og at sikre en større standardisering af re-

gionernes indberetninger af økonomi- og aktivitetsdata i fordelingsregnskaberne. Rigs-

revisionen har noteret sig, at ministeriet har taget en række initiativer, og vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med de lægevidenskabelige sel-

skaber og regionerne udarbejdet specialespecifikke retningslinjer, som skal styr-

ke den specialespecifikke registrering af patienternes sygdomme og behandlinger.

Sundheds- og Ældreministeriet er som led i Sundhedsdataprogrammet ved at ind-

føre et nyt Landspatientregister (LPR3) og forbedre definitioner af begreber, som

skal medføre en mere præcis og entydig registrering af den ambulante behandling

og dermed en bedre beskrivelse af patientbehandlingen på det ambulante område.

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne er ved at udfolde en ny strategi for

registrering af aktivitet på sygehusene, som skal resultere i mere præcise retnings-

linjer for registreringen af aktiviteten, styrke undervisningsindsatsen samt valide-

rings- og kvalitetssikringen af data. Initiativerne skal tilsammen forbedre kvaliteten

af registreringen af patienternes sygdomme og behandlinger.

Sundheds- og Ældreministeriet har øget antallet af sammedagspakker for i høje-

re grad at skabe sammenhængende ambulante patientforløb på sygehusene og

en hensigtsmæssig afregning.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Sundhedsdataprogrammet

understøtter regeringens sund-

hedsstrategi ”Jo før – jo bedre”

med fokus på synlighed om da-

ta som redskab til at løfte kvali-

teten i behandlingen. Formålet

med programmet er at sikre sta-

bil levering af relevante natio-

nale sundhedsdata om kvalitet,

aktivitet og økonomi til sund-

hedspersonale på tværs af sek-

torer og til beslutningstagere i

sundhedsvæsenet.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016



Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at ensarte regio-

nernes indberetninger af økonomi- og aktivitetsdata i fordelingsregnskaberne. Ini-

tiativerne skal tilsammen øge kvaliteten i fordelingsregnskaberne og hermed for-

bedre grundlaget for beregningen af DRG-taksterne.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2011 en beretning til Statsrevisorerne om DRG-systemet.

Beretningen handlede om DRG-systemet og det datagrundlag, som bruges til at udregne de

takster, der anvendes i den økonomiske styring af de offentlige sygehuse. Taksterne er et

landsgennemsnit af udgifterne til behandling og pleje af patienter på offentlige sygehuse. Da-

tagrundlaget udgøres primært af oplysninger om patienternes sygdom og behandling og de

udgifter, der er knyttet dertil. Sygehusene indberetter data til DRG-systemet, bl.a. gennem

Landspatientregisteret og sygehusenes fordelingsregnskaber, som er den enkelte regions

og sygehusenes udgifter fordelt på de afdelinger, hvor patienterne modtager behandling. Be-

retningen viste, at sygehusene havde et meget omfattende brug af DRG-systemet, og at der

var et betydeligt behov for at forbedre kvaliteten af de data, som systemet anvender.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at der var behov for at for-

bedre kvaliteten af de data og registreringer, som DRG-systemet anvender. Statsrevisorer-

ne fremhævede, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles retningslinjer for registreringen in-

den for de enkelte lægevidenskabelige specialer og for definitionen af ambulante besøg.

Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu

Sundheds- og Ældreministeriet) sammen med regionerne burde tage initiativ til at reducere

det høje fejlniveau i sygehusenes registreringer af sygdomme og behandlinger. Endvidere

fandt Statsrevisorerne det ikke tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-sy-

stemet medførte, at beregningen af takster og styringen af sygehusenes økonomi mv. hvi-

lede på et usikkert grundlag – selv efter en længere årrække med kendskab til et højt fejlni-

veau. I den forbindelse fandt Statsrevisorerne, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde

indberettes til tiden og i den rette kvalitet.

4. På baggrund af beretningen, Rigsrevisionens tidligere notater og Statsrevisorernes be-

mærkninger har vi fulgt op på følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Opfølgningspunkt

Sundhed- og Ældreministeriets initiativer til at un-

derstøtte den specialespecifikke registrering på

sygehusene.

Sundhed- og Ældreministeriets og regionernes ini-

tiativer, som skal forbedre kvaliteten af registrerin-

gen af patienternes sygdomme og behandlinger,

samt ministeriets initiativer for at sikre en bedre be-

skrivelse af patientbehandlingen i ambulatorierne.

Sundhed- og Ældreministeriets og regionernes ini-

tiativer og fortsatte arbejde med at få sygehusenes

fordelingsregnskaber indberettet med den rette kva-

litet.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

II.

Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initiativer i

forhold til de udestående opfølgningspunkter.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2014 fulgt om-

rådet gennem møder med Sundheds- og Ældreministeriet og skriftlige redegørelser fra mi-

nisteriet.

Initiativer, som understøtter den specialespecifikke registrering

8. Statsrevisorerne konstaterede, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles retningslinjer for

sygehusenes registrering inden for de enkelte lægefaglige specialer.

9. Det fremgik af beretningen, at Sundhedsstyrelsen af resursemæssige årsager ikke havde

taget initiativ til at udarbejde fælles retningslinjer for sygehusenes registrering af patienter

inden for de enkelte lægefaglige specialer (specialespecifikke retningslinjer). Retningslinjer-

ne, der skulle understøtte sygehusenes basisregistrering af patienterne, skulle sikre en mere

ensartet registrering inden for de enkelte lægefaglige specialer på tværs af regioner og sy-

gehuse. Konsekvensen af den manglende nationale koordinering var, at regioner og syge-

huse hver især var begyndt på dette arbejde, hvilket udgjorde en risiko for uensartet regi-

strering af patienter og behandling på tværs af regionerne.

10. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der i dag er udarbejdet specialespecifikke

retningslinjer inden for 10 lægefaglige specialer, som understøtter retningslinjerne for ba-

sisregistreringen af patienternes sygdomme og behandling. Sundhedsdatastyrelsen er i lø-

bende dialog med de lægefaglige selskaber for at vurdere behovet for at ajourføre de spe-

cialespecifikke retningslinjer og for nye specialespecifikke retningslinjer. Behovet for specia-

lespecifikke retningslinjer er p.t. dækket med de eksisterende retningslinjer.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet i samar-

bejde med de lægevidenskabelige selskaber og regionerne har udarbejdet specialespeci-

fikke retningslinjer for at understøtte de generelle retningslinjer for registreringen, og at

Sundhedsdatastyrelsen sammen med de lægevidenskabelige selskaber løbende vurderer

behovet for nye retningslinjer. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan

afsluttes.

Initiativer, som generelt forbedrer kvaliteten af registreringen af patienternes syg-

domme og behandlinger

12. Statsrevisorerne bemærkede, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Sund-

heds- og Ældreministeriet) og ledelserne i regionerne og på sygehusene burde tage initia-

tiv til at reducere det høje fejlniveau i registreringer af sygdomme og behandlinger. Desu-

den bemærkede Statsrevisorerne, at ministeriet burde sikre fælles retningslinjer for definitio-

nen af ambulante besøg.

13. Det fremgik af beretningen, at registreringen på sygehusene af patienternes sygdom-

me og behandlinger ikke havde en tilfredsstillende kvalitet. Den manglende kvalitet med-

førte bl.a., at DRG-takster blev fejlbehæftede. Desuden viste beretningen, at Sundhedssty-

relsen ikke havde foretaget en definition af ambulante besøg og kun i begrænset omfang

havde indført en samlet afregning for flere sammenhængende ydelser i et ambulant forløb

(sammedagspakker). Dette betød, at sygehusene kunne opnå en kunstig høj afregning for

de enkelte ambulante ydelser ved at indkalde patienterne flere gange i et ambulant forløb i

stedet for at samle besøgene på samme dag.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

Landspatientregistret (LPR)

er et nationalt register over pa-

tienters kontakt med det danske

sygehusvæsen. LPR indeholder

bl.a. data om patienternes syg-

domme og behandling. LPR an-

vendes i den generelle sund-

hedsplanlægning og styring på

sundhedsområdet, i sundheds-

forskningen og til information

over for borgere om bl.a. ven-

tetider. Endvidere bruges data

i LPR som grundlag for den

kommunale medfinansiering af

sygehusdriften og til økonomisk

afregning med sygehusene.

Bedre mulighed for registrering af ambulante besøg med det nye Landspatientregister

(LPR3)

14. Det fremgik af beretningen, at det eksisterende Landspatientregister (LPR) rummer ud-

fordringer i forhold til den måde, de ambulante patienter registreres. Bl.a. kan man ikke i det

nuværende LPR entydigt skelne mellem, hvilke koder der knytter sig til de enkelte ambulante

besøg, når en patient har flere besøg samme dag.

15. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der i løbet af 2018 vil blive indført et nyt

LPR (LPR3), hvor alle patienters kontakt med sygehusvæsenet vil blive indberettet som

selvstændige kontakter med oplysninger om patienternes diagnoser og behandling. Det nye

LPR indføres som led i Sundhedsdataprogrammet, som er ministeriets nye nationale pro-

gram for udvikling af en ny it-infrastruktur på sundhedsområdet og samarbejde omkring

brug og deling af sundhedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner.

16. Det nye LPR medfører bl.a., at det vil blive muligt at bevare sammenhængen mellem pa-

tienternes diagnose og behandling. Derudover forbedres datakvaliteten ved at sikre bedre

definition af begreber, hvormed indrapporteringen af data bliver mere entydig. Sundheds-

og Ældreministeriet har oplyst, at det nye LPR vil give nye muligheder for på længere sigt

at optimere behandlingsforløbene.

Ny strategi til at forbedre registreringen på sygehusene

17. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet sideløbende med indførelsen

af det nye LPR har udarbejdet en ny strategi, der skal forbedre registreringen på sygehu-

sene og dermed kvaliteten af de data, der leveres fra sygehusene til LPR. Strategien er ud-

arbejdet som led i ministeriets sundhedsdataprogram. Som grundlag for strategien har Sund-

hedsdatastyrelsen kortlagt den nuværende registreringspraksis på sygehusene. Kortlæg-

ningen viste bl.a., at der blandt sundhedspersonalet på sygehusene har været en udbredt

opfattelse af, at de generelle retningslinjer for registrering ”Fællesindhold for basisregistre-

ring af sygehuspatienter” (herefter Fællesindholdet) gav et betydeligt rum for fortolkning, hvil-

ket har ført til, at der mange steder er udarbejdet lokale vejledninger til hele eller dele af Fæl-

lesindholdet. Dette har ført til en uens praksis for registrering.

Strategien resulterede i anbefalinger rettet mod at revidere retningslinjerne for registrering,

herunder Fællesindholdet, arbejdsgangene for registrering på sygehusene samt kvalitets-

sikring og validering af indberettede data, som er gennemgået nedenfor.

18. Sundheds- og Ældreministeriet har om

revision af retningslinjerne

oplyst, at Sundheds-

datastyrelsen sammen med regionerne er ved at revidere Fællesindholdet for registreringen,

herunder identificere de områder, der medfører forskelle i den lokale fortolkning af retnings-

linjerne. Dette er grundlaget for at foretage en præcisering af retningslinjerne på disse om-

råder. Herudover har Sundhedsdatastyrelsen igangsat formidling af information om Fælles-

indholdet i form af yderligere vejledningsmateriale og undervisningsaktiviteter.

19. Sundheds- og Ældreministeriet har om

ændring af arbejdsgangene

oplyst, at et centralt

element i strategien er, at indberetningerne fremover primært skal baseres på de oplysnin-

ger, som klinikkerne lægger ind i journalen som dokumentation for behandlingen. Hermed

baseres registreringen i mindre omfang på efterregistrering foretaget af andre personale-

grupper, og risikoen for fejl reduceres dermed. Samtidig kommer indberetningerne til at lig-

ge tættere på patientens behandlingsforløb og den kliniske praksis, bl.a. som følge af ind-

førelsen af det nye LPR.

Fællesindhold for basisregi-

strering af sygehuspatienter

indeholder basiskrav til registre-

ringen af patienternes kontak-

ter med sygehusene på tværs

af alle lægefaglige specialer.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

Desuden er målet at få skabt et generelt større ledelsesfokus på registreringsopgaven. Hertil

skal bl.a. opstilles en række nøgleindikatorer for registreringspraksis og datakvalitet, som

kan indgå i regionernes og sygehusenes styringsgrundlag. Ministeriets og regionernes for-

ventning er, at dette vil kunne skærpe ledelsens fokus på, at data i højere grad bliver kor-

rekte, tidstro og relevante.

20. Sundheds- og Ældreministeriet har videre oplyst, at ministeriets overvågning af data til

LPR vil blive styrket. Formålet er at forbedre

kvalitetssikring og validering

af indberettede

data. Overvågningen vil have fokus på variationen i de indberettede data, hvilket skal gøre

det muligt at kontrollere data, som ikke er klinisk eller fagligt begrundet. Samtidig vil de de-

centrale validerings- og kvalitetssikringsprocesser på sygehusene blive forbedret. Dette skal

bl.a. ske ved, at ledelse og registreringsansvarlige på sygehusene hurtigere får adgang til

data i en overskuelig form med henblik på en løbende kontrol af data. Kontrollen skal bl.a.

have fokus på udsving i data som grundlag for at vurdere, om disse er udtryk for aktuelle

ændringer i aktiviteterne på afdelingerne eller fejl i registreringen.

Flere sammedagspakker er indført

21. Det fremgik af beretningen, at de ambulante besøg ikke var klart nok defineret i Fælles-

indholdet. Det betød, at sygehusafdelinger kunne tilrettelægge og indberette flere ambu-

lante besøg for den samme patient – fx et besøg hos en læge med henblik på samtale og

et ambulant besøg for en blodtryksmåling – over flere dage og dermed opnå en højere af-

regning. Ud over at dette kunne være til gene for patienterne, var der også en risiko for, at

takstafregningen blev kunstig høj, fordi sygehusene kunne opnå afregning for hvert besøg.

Det lykkedes ikke at præcisere definitionen af ambulante besøg, men i stedet havde Sund-

hedsstyrelsen indført sammedagspakker, som betød, at sygehusene opnåede én samlet af-

regning for et ambulant forløb. Dette skulle give sygehusene incitament til at samle sam-

menhængende ydelser på samme dag og herved sikre mere sammenhængende patient-

forløb. Sammedagspakkerne var dog på det tidspunkt kun blevet indført på få områder.

22. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der i dag er indført 49 sammedagspakker

på det ambulante område. Dette afspejler, at Sundhedsstyrelsen gennem de seneste år har

haft stort fokus på at etablere det nødvendige antal sammedagspakker, som kan muliggøre

sammenhængende patientforløb. Indførelsen af sammedagspakkerne er sket løbende i

samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber og regionerne. Det er ministeriets vur-

dering, at der i dag er det antal pakker, som afspejler behovet, men at antallet af pakker

samtidig vil stige, i takt med at den kliniske praksis ændrer sig til mere ambulant behand-

ling.

Opsamling

23. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundheds- og Ældreministeriet på flere områder har

taget initiativ til at forbedre registreringen af patienternes sygdomme og behandling. Forud-

sætningen for at opnå den ønskede effekt er dog, at initiativerne implementeres korrekt. Dels

indføres et nyt LPR-system, som giver mulighed for en mere præcis og entydig registrering,

der i højere grad afspejler den kliniske praksis, dels vil ministeriet sammen med regionerne

arbejde ud fra en klart defineret strategi for bedre registrering. Strategien omfatter bedre ret-

ningslinjer for registreringen, ændrede arbejdsgange samt en ny og bedre validering og kvali-

tetssikring af data. Endelig har ministeriet med indførelsen af sammedagspakker taget initi-

ativ til i højere grad at skabe sammenhængende patientforløb og en hensigtsmæssig afreg-

ning for ambulante forløb. Rigsrevisionen vurderer med disse initiativer, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

Fordelingsregnskaberne

for-

deler sygehusenes og regioner-

nes udgifter til behandling og

pleje ud på de kliniske afdelin-

ger og tværgående kliniske af-

delinger. Fordelingsregnskaber-

ne viser, hvad en aktivitet koster

på en afdeling. Fordelingsregn-

skaberne indgår som et vigtigt

grundlag for beregning af tak-

sterne i DRG-systemet.

Initiativer til at få sygehusenes fordelingsregnskaber indberettet med den rette kvalitet

24. Statsrevisorerne bemærkede, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde indberettes til

tiden og med den rette kvalitet. Statsrevisorerne fandt det således ikke tilfredsstillende, at

ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medførte, at beregningen af takster og styring

af sygehusenes økonomi mv. hvilede på et usikkert grundlag – selv efter en længere årræk-

ke med kendskab til et for højt fejlniveau.

25. Det fremgik af beretningen, at der var behov for, at Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse (nu Sundheds- og Ældreministeriet) sammen med regionerne sikrede, at fordelings-

regnskaberne, som indgår som grundlag for beregningen af DRG-taksterne, generelt fik en

højere kvalitet. Dette ville gøre de endelige takster mere retvisende. Beretningen viste vide-

re, at ministeriet og regionerne de seneste år i fællesskab havde arbejdet på at ensrette

rammerne og kravene til fordelingsregnskaberne, men at der fortsat var en række udfor-

dringer, hvor udgifter til fx implantater, lægeløn og medicin ikke var direkte koblet til den

enkelte patient.

De generelle indberetningskrav til fordelingsregnskaberne er skærpet

26. Som led i ministeriets sundhedsdataprogram kortlagde Statens Serum Institut i 2015

processerne omkring dannelsen af de årlige DRG-takster. Formålet med kortlægningen

var at opstille en række anbefalinger, som kunne sikre mere retvisende takster, herunder

reducere risikoen for fejl i forbindelse med beregning af taksterne. Kortlægningen havde

bl.a. fokus på en forbedring af sygehusenes og regionernes fordelingsregnskaber, herun-

der at samarbejdet mellem regionerne og Statens Serum Institut i forbindelse med indbe-

retningen af data blev styrket.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at kortlægningen skal resultere i en større stan-

dardisering af indberetning af økonomi- og aktivitetsdata i fordelingsregnskaberne, hvor

omfanget af særregler og forsøg på at tilgodese lokale forhold vil blive begrænset. Dette

gælder bl.a. i forhold til opgørelse af forskellige typer omkostninger og valg af nøgler til for-

deling af omkostninger på aktiviteter. En større ensretning af krav til indberetning af økono-

midata vil sammen med en mere ensartet registreringspraksis på sygehusene betyde, at

væsentlige fejlkilder i grundlaget for beregningen af DRG-taksterne elimineres, og takster-

ne vil blive mere retvisende.

Endvidere vil ministeriet i samarbejde med regionerne udarbejde et nyt it-værktøj til indbe-

retning af fordelingsregnskaberne, som skal afløse de nuværende Excel-løsninger. Dette

vil også kunne bidrage til en større standardisering i udarbejdelsen af fordelingsregnska-

berne, og redskabet vil kunne reducere personafhængigheden for så vidt angår indberet-

ningen.

Fordeling af lægeløn, implantater og dyr medicin

27. Det fremgik af beretningen, at ministeriet og regionerne de seneste år i fællesskab havde

arbejdet på at ensrette rammerne og kravene til fordelingsregnskaberne, men at der fortsat

var en række udfordringer, hvor udgifter til fx lægeløn, implantater, og medicin ikke var direk-

te koblet til den enkelte patient.

28. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at standardiseringen af økonomidata i forde-

lingsregnskaberne bl.a. omfatter fordelingen af lægeløn, implantater og medicin. Således

bliver fordelingen af lægeløn allerede i dag baseret på lægernes vagtskemaer. For forde-

lingen af implantater og medicin overvejes forskellige muligheder, herunder om opgørelse

og fordeling kan tage afsæt i standardpriser for specifikke medicinske præparater og implan-

tater. Derved kan sygehusene alene fokusere på at identificere, hvilke patienter der har fået

en bestemt medicinsk behandling eller implantat, og derefter tilknytte standardomkostningen

for det pågældende præparat eller implantat. Derved undgås det, at implantat- og medicin-

omkostninger fordeles jævnt på alle patienter på en given afdeling, hvilket påvirker taksterne

uhensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. oktober 2016

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har endvidere taget initiativ til at etablere et

nyt register for implantater, Formålet er i første omgang sporing af implantater ud fra et pa-

tientsikkerhedssynspunkt, men i den udstrækning oplysningerne fra registret kan anvendes

til at præcisere udgifter til implantater, og hvilke patienter der har fået indopereret implanta-

ter, vil disse oplysninger også indgå til standardisering af økonomidata i fordelingsregnska-

berne.

29. Derudover er det med indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne

for 2017 blevet aftalt, at der skal etableres et nyt nationalt register for sygehusmedicin. Re-

gistret, som skal være etableret senest med udgangen af 2017, vil bl.a. give bedre mulig-

heder for at følge og styre forbruget af sygehusmedicin. Sundheds- og Ældreministeriet har

oplyst, at registret på sigt vil kunne udgøre grundlaget for at koble medicinudgifter til de rig-

tige patienter og dermed forbedre grundlaget for at kunne beregne mere retvisende takster.

Opsamling

30. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har på en række områder taget initiativ til

at ensarte regionernes indberetninger af økonomi- og aktivitetsdata i fordelingsregnskaber-

ne. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet har taget en række initiativer, og vurde-

rer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm