NOTAT
Beretning 11/2010 om DRG-systemet
Sagen optages i
Endelig betænkning 2012
som fortsat sag med følgende
statsrevisorbemærkning:
Statsrevisorerne bemærker, at der tre år efter, at beretningen blev afgivet,
fortsat er et stort behov for at forbedre kvaliteten af de data og registreringer,
som DRG-systemet anvender. Retvisende og ensartede data er afgørende,
bl.a. fordi sygehusene anvender DRG-systemet til planlægning, budgettering
og afregning af deres aktiviteter.
Selv om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Statens Serum Institut og
regionerne har iværksat visse initiativer til at kvalitetssikre og ensarte registre-
ringerne, finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at der ikke har været
større fremdrift i arbejdet.
Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at ministeriet og Dan-
ske Regioner ikke har gennemført den konsekvensvurdering af fremrykningen
af fordelingsregnskaberne, som var forudsat i økonomiaftalen for 2013 mel-
lem regeringen og regionerne. Formålet med fremrykningen var at give Mini-
steriet for Sundhed og Forebyggelse et bedre grundlag for at fastsætte retvi-
sende DRG-takster. Statsrevisorerne konstaterer, at DRG-taksterne desværre
fortsat er fejlbehæftede på grund af fejl i datagrundlaget.
Statsrevisorerne, 19. marts 2014
*) Statsrevisor Henrik Thorup har
erklæret sig for inhabil i denne sag
1/1