Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

Sundhedsudvalget 2013-14
SB 11 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om DRG-systemet

Marts

2014

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010)

4. marts 2014

RN 404/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om DRG-systemet, som blev indledt med

en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Opfølgningen på sagen om DRG-systemet (Diagnose Relaterede Grupper) viser, at

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget visse initiativer til at forbedre kva-

liteten af de data og registreringer, som DRG-systemet anvender. Rigsrevisionen fin-

der det dog utilfredsstillende, at der ikke har været en større fremdrift på de områder,

der var fokus på i beretningen. Sygehusene har et omfattende brug af DRG-systemet

til bl.a. at planlægge, budgettere, afregne og benchmarke aktiviteter. Rigsrevisionen

finder det derfor afgørende, at ministeriet i højere grad øger fremdriften i de initiativer,

der skal sikre, at data og registreringer har en tilfredsstillende kvalitet.

Rigsrevisionen baserer sin konklusion på følgende:



Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Statens Serum Institut endnu

ikke har udarbejdet en fælles skabelon, der kan skabe et grundlag for fremdrif-

ten i udviklingen af, at specialespecifik registrering sker på basis af nationale ret-

ningslinjer.

Statens Serum Institut har ikke gennemført den planlagte undervisning af det per-

sonale, som har ansvaret for registreringsopgaven på sygehusene. Undervisnin-

gen skal medvirke til at forbedre kvaliteten i registreringen af patienters sygdom-

me og behandlinger.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ikke på tilfredsstillende vis gennem-

ført initiativer, som skal sikre, at der er en mere tidsvarende, retvisende og ens-

artet registrering af det ambulante område. Rigsrevisionen finder det dog positivt,

at ministeriet vil forbedre den ambulante registrering gennem en fornyelse af

Landspatientregisteret og ved at indføre flere ”sammedagspakker”, som betyder,

at sygehusene opnår én samlet afregning ved at samle sammenhængende ydel-

ser i ét ambulant forløb på samme dag.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner har fra 2013 taget

initiativ til, at sygehusene indberetter deres fordelingsregnskaber på et tidligere

tidspunkt til Statens Serum Institut, idet det skal give ministeriet mulighed for at

fastsætte retvisende takster på et så tidstro grundlag som muligt. Rigsrevisionen

finder det ikke tilfredsstillende, at ministeriet og Danske Regioner ikke har evalu-

eret konsekvenserne af fremrykningen af fordelingsregnskaberne, hvilket ellers

skulle være gennemført, jf. økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og regio-

nerne. Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at der – på trods af fremryknin-

gen af fordelingsregnskaberne – stadig er fejl i datagrundlaget, hvilket betyder, at

taksterne fortsat er fejlbehæftede.

Statens Serum Institut har iværksat flere tiltag for at sikre, at udgifter til lægeløn,

implantater og medicin indgår retvisende i fordelingsregnskaberne. Det er efter

Rigsrevisionens opfattelse for tidligt at vurdere, om disse tiltag får den ønskede

virkning.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses initiativer og regionernes behov for un-

derstøttelse af den specialespecifikke registrering, herunder om Statens Serum

Institut får udarbejdet en fælles skabelon til udvikling af specialespecifik registre-

ring.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes initiativer, som skal

forbedre kvaliteten af registreringen af patienternes sygdomme og behandlinger,

samt ministeriets initiativer til sikring af bedre beskrivelse af patientbehandlin-

gen i ambulatorierne. Rigsrevisionen vil i den forbindelse have særligt fokus på,

om Statens Serum Institut gennemfører undervisning af det personale, som har

ansvaret for registreringsopgaven på sygehusene. Endvidere vil Rigsrevisionen

have fokus på, om der sker en forbedring af den ambulante registrering, dels

gennem udvikling i antallet af sammedagspakker, dels gennem kravsspecifikatio-

nen til udbuddet af en ny datamodel for Landspatientregisteret. En ny datamodel

for Landspatientregisteret skal desuden mindske dobbeltregistreringer og give

øget fokus på kvaliteten i registreringerne.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes initiativer og fortsatte

arbejde med at få sygehusenes fordelingsregnskaber indberettet til tiden med

den rette kvalitet. Rigsrevisionen vil herunder følge, om ministeriet og Danske

Regioner i 2014 gennemfører evalueringen af konsekvenserne af fremrykningen

af fordelingsregnskaberne samt resultaterne af Statens Serum Instituts tiltag for

at forbedre fordelingen af omkostninger til lægeløn, implantater og medicin i syge-

husenes fordelingsregnskaber.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2011 en beretning til Statsrevisorerne om DRG-systemet.

Beretningen handlede om DRG-systemet og det datagrundlag, som bruges til at udregne de

takster, der anvendes i den økonomiske styring af de offentlige sygehuse. Taksterne er et

landsgennemsnit af udgifterne til behandling og pleje af patienter på offentlige sygehuse.

Datagrundlaget udgøres primært af oplysninger om patientens sygdom og behandling, og

hvilke udgifter der er knyttet dertil. Sygehusene indberetter data til DRG-systemet, bl.a. gen-

nem Landspatientregisteret og sygehusenes fordelingsregnskaber, som er den enkelte re-

gions og sygehusenes udgifter fordelt på de afdelinger, hvor patienterne modtager behand-

ling.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

Beretningen viste, at sygehusene havde et meget omfattende brug af DRG-systemet, og at

der var et betydeligt behov for at forbedre kvaliteten af de data, som systemet anvender.

BOKS 1. DRG- SYSTEMET OG DETS ANVENDELSE

DRG (Diagnose Relaterede Grupper) henviser til en opdeling af patienter i grupper, som DRG-sy-

stemet bruger. I DRG-systemet bliver oplysninger om, hvilke sygdomme patienten bliver behandlet

for, og hvilke ydelser patienten modtager, koblet sammen med sygehusafdelingens udgifter. Centralt

bruger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse DRG-systemet til at fastlægge de overordnede fi-

nansieringsmæssige rammer for sygehusene, og på det lokale niveau bruger regionerne og syge-

hus- og afdelingsledelserne systemet til at lægge budget for aktiviteten samt styre og afregne aktivi-

teten. Endelig benyttes DRG-systemet også til en række øvrige formål, fx planlægning, statistikker,

overvågning og klinisk forskning, som skal bidrage til at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at der var behov for at for-

bedre kvaliteten af de data og registreringer, som DRG-systemet anvender. Statsrevisorer-

ne fremhævede herunder, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles retningslinjer for regi-

strering inden for de enkelte lægevidenskabelige specialer og for definitionen af ambulante

besøg. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

sammen med regionerne burde tage initiativ til at reducere det høje fejlniveau i sygehuse-

nes registreringer af sygdomme og behandlinger. Endvidere fandt Statsrevisorerne det ik-

ke tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i DRG-systemet medførte, at beregnin-

gen af takster og styring af sygehusenes økonomi mv. hvilede på et usikkert grundlag – selv

efter en længere årrække med kendskab til et højt fejlniveau. I den forbindelse fandt Stats-

revisorerne, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde indberettes til tiden og med den ret-

te kvalitet.

4. Som svar på beretningen afgav ministeren for sundhed og forebyggelse en redegørelse

til Statsrevisorerne i december 2011. Heraf fremgik det, at DRG-systemet anvendes ved al-

lokering af betydelige summer penge i det danske sygehusvæsen, og at det derfor er vigtigt,

at systemet hviler på et solidt fundament. Ministeren var i den forbindelse enig i, at sygehu-

senes registrering af aktiviteten burde forbedres, samt at fordelingsregnskaberne i højere

grad skulle ensrettes og kvalitetssikres.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i februar 2012 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2010.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



ministeriets initiativer til og regionernes behov for understøttelse af den specialespeci-

fikke registrering

ministeriets og regionernes initiativer, som skal forbedre kvaliteten af registreringen af

patienternes sygdomme og behandlinger, samt ministeriets initiativer til sikring af bedre

beskrivelse af patientbehandlingen i ambulatorierne

ministeriets og regionernes initiativer og fortsatte arbejde med at få sygehusenes forde-

lingsregnskaber indberettet til tiden med den rette kvalitet.



6. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

II.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses initiativer

7. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende de initiativer, som Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse har taget i forhold til de udestående områder. Gennemgangen er baseret på

brevveksling og møde med ministeriet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at siden beretningen om DRG-systemet

har hele området for sundhedsdokumentation hos de centrale sundhedsmyndigheder gen-

nemgået en større omorganisering. Før var sundhedsdokumentation delt mellem Ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Se-

rum Institut. Efter omorganiseringen er hele området blevet samlet på Statens Serum Insti-

tut. Ligeledes er patientregistrering fra National Sundheds IT flyttet til sundhedsdokumenta-

tion på Statens Serum Institut. Ministeriet forventer, at samlingen af de områder, som beret-

ningen omhandlede, fremadrettet vil give gode muligheder for at sikre fremdrift i opgaverne.

Specialespecifik registrering

8. Beretningen viste, at Sundhedsstyrelsen af resursemæssige årsager ikke havde taget ini-

tiativ til at udarbejde fælles retningslinjer for patientregistreringen inden for de enkelte læge-

videnskabelige specialer. Konsekvensen af den manglende nationale koordinering var, at re-

gioner og sygehuse hver især var begyndt på dette arbejde, hvilket udgjorde en risiko for

uensartet registrering af patienter og behandling på tværs af regionerne.

Statsrevisorerne konstaterede i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen burde sikre fælles

retningslinjer for registrering inden for de enkelte lægevidenskabelige specialer.

9. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der i forbindelse med, at Statens

Serum Institut overtog ansvaret for patientregistreringen i oktober 2012, blev udarbejdet en

strategi, som skulle understøtte regionernes behov for specialespecifikke registreringsvej-

ledninger. Strategien omfattede en løbende dialog med de lægevidenskabelige selskaber

og udvikling af en fælles skabelon til brug for specialespecifikke registreringsvejledninger.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at Statens Serum Institut som led i stra-

tegien løbende har drøftelser med de lægevidenskabelige selskaber, men at dette foreløbigt

ikke har ført til, at Statens Serum Institut har udarbejdet en fælles skabelon til specialespeci-

fikke registreringsvejledninger, som var målet i 2013.

10. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Statens Serum Institut endnu ikke har

udarbejdet en fælles skabelon, der kan skabe et grundlag for fremdriften i udviklingen af, at

specialespecifik registrering sker på basis af nationale retningslinjer.

Rigsrevisionen vil følge, om Statens Serum Institut udarbejder en skabelon, der understøt-

ter regionernes behov for fælles retningslinjer inden for udviklingen af specialespecifik regi-

strering.

Initiativer til forbedring af kvaliteten i patientregistreringen på sygehusene

11. Beretningen viste, at registreringerne i bl.a. sygehusenes patientadministrative systemer

om patienternes sygdomme og behandlinger ikke havde en tilfredsstillende kvalitet. Mang-

lende kvalitet medførte, at såvel takster som oplysninger i fx Landspatientregisteret blev fejl-

behæftede. Endelig viste beretningen, at Sundhedsstyrelsen ikke havde foretaget en defi-

nition af ambulante besøg og kun i begrænset omfang havde indført en samlet afregning for

flere sammenhængende ydelser i ét ambulant forløb, som benævnes sammedagspakker.

Statsrevisorerne bemærkede, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og ledelserne i re-

gioner og på sygehuse burde tage initiativ til at reducere det høje fejlniveau i registreringer af

sygdomme og behandlinger. Endelig bemærkede Statsrevisorerne, at ministeriet burde sikre

fælles retningslinjer for definitionen af ambulante besøg.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

12. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at det er regionernes ansvar, at re-

gistreringen i Landspatientregisteret mv. er dækkende og korrekte. Opfølgningen på kvalite-

ten i patientregistreringerne foregår således i regionerne og på sygehusene. Ministeriet har

valgt at benytte

Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering

som ankersted

for de centrale sundhedsmyndigheders sikring af, at opfølgningen på kvaliteten finder sted.

Der er i Koordinationsgruppen indført et fast årligt møde, hvor regionerne gennemgår deres

seneste initiativer til forbedring af kvalitet i registreringerne. Endvidere er

Referencegruppen

for Datakvalitet

blevet genetableret for at afdække problemområder i registreringspraksis og

sikre, at praksis forbedres. Emnerne, som referencegruppen arbejder med, skal indgå i bå-

de udarbejdelsen af vejledningsmateriale og undervisningsforløb, som begge er væsentlige

redskaber til at opnå ensartet registreringspraksis og data af høj kvalitet.

13. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der i 2013 blev gennemført flere

initiativer for at forbedre vejledningsmaterialet til patientregistreringen på sygehusene. Det

supplerende vejledningsmateriale på internettet er blevet opdateret, og vejledningen ”Fælles-

indholdet for basisregistreringer af sygehuspatienter”

er blevet til en ren webudgivelse, hvor-

ved Statens Serum Institut har mulighed for at opdatere vejledningen 4 gange om året. En-

delig er en række nye vejledninger, herunder fx til de private sygehuse, blevet lagt på Sta-

tens Serum Instituts hjemmeside.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har videre oplyst, at der ud over forbedret vejled-

ningsmateriale også er behov for undervisning af det personale, som har ansvaret for regi-

streringsopgaven på sygehusene. Undervisningen planlægges sammen med regionerne,

da Statens Serum Institut ikke alene kan udfylde det fulde undervisningsbehov. Statens Se-

rum Institut fik ikke gennemført den planlagte undervisning i 2013, som derfor er udsat til

foråret 2014.

14. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget

initiativer, som skal medvirke til at sikre, at der sker opfølgning på kvaliteten af patientregi-

streringen. Rigsrevisionen konstaterer dog, at Statens Serum Institut mangler at gennemfø-

re den planlagte undervisning af det personale, som har ansvaret for registreringsopgaven

i regionerne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge, om Statens Serum Institut gennemfører den planlagte under-

visning, der skal medvirke til at forbedre kvaliteten i registreringen af patienters sygdomme

og behandling.

Det ambulante område

15. Beretningen viste, at de ambulante besøg ikke var klart nok defineret. Det betød, at sy-

gehusafdelinger kunne tilrettelægge og indberette flere ambulante besøg for den samme pa-

tient – fx et besøg hos en læge med henblik på samtale og et ambulant besøg for en blod-

tryksmåling – over flere dage og dermed opnå en højere afregning. Ud over at denne orga-

nisering var til gene for patienterne, så var der også en risiko for, at taksten og afregningen

for patientbehandlingen blev kunstig høj.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der er 2 væsentlige udfordringer med

den måde, som de ambulante patienter indberettes på til Landspatientregisteret i dag. For

det første indberettes varigheden af besøget ikke, og for det andet kan man ikke entydigt

henføre procedurekoder til de enkelte ambulante besøg, hvis der er flere besøg på en dag

for en patient. Ministeriet har oplyst, at kontrakten med leverandøren af driften på Landspa-

tientregisteret udløber i 2016, og at opgaven derfor skal i udbud i 2015. Ministeriet forventer

i det kommende år at få udarbejdet en kravsspecifikation til udbud af en fornyet model for

Landspatientregisteret, der bl.a. skal fremme en mere tidssvarende, retvisende og ensartet

registrering af det ambulante område. Ministeriet har videre oplyst, at et fornyet landspatient-

ger. I dag registrerer sygehusafdelingerne ofte både i patientadministrative systemer, som

er fødekilde til Landspatientregisteret, og til de kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsaspek-

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

tet er derfor også et tema i udviklingen af en datamodel for et fornyet landspatientregister,

hvor kvalitetsdatabaser i langt højere grad end i dag skal fødes fra Landspatientregisteret,

så dobbeltregistreringer kan mindskes og give øget fokus på kvaliteten af registreringerne.

Ministeriet forventer, at en fornyet datamodel i Landspatientregisteret tidligst kan implemen-

teres i 2017.

16. Beretningen viste videre, at der kun i begrænset omfang var indført sammedagspakker

på det ambulante område.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der i 2013 blev indført 34 samme-

dagspakker på det ambulante område. Tallet forventes næsten fordoblet i 2015. Oprettel-

sen af nye sammedagspakker sker i takt med, at nye behandlings- og udredningsforløb bli-

ver samlet i sammedagsforløb. Ministeriet har oplyst, at det ikke på forhånd er muligt at vur-

dere, hvor mange sammedagspakker der i alt kan udvikles og indføres på det ambulante

område.

17. Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat er udfordringer med den måde, som de am-

bulante patienter indberettes på til Landspatientregisteret. For det første indberettes varig-

heden af besøget ikke, og for det andet kan man ikke entydigt henføre procedurekoder til

de enkelte ambulante besøg, hvis der er flere besøg på en dag for en patient. Rigsrevisio-

nen finder det positivt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har planlagt at indføre

flere sammedagspakker på det ambulante område, der bl.a. skal sikre et mere hensigts-

mæssigt patientforløb, hvor patienten ikke unødigt skal indkaldes til behandling over flere

dage.

Rigsrevisionen vil følge udviklingen i antallet af sammedagspakker og Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelses kravsspecifikation til udbuddet af en ny datamodel for Landspatient-

registeret, som fremover skal sikre en bedre registrering af den ambulante aktivitet og mind-

ske dobbeltregistreringer samt give et øget fokus på kvaliteten i registreringerne.

Sygehusenes fordelingsregnskaber

18. Beretningen viste, at der var behov for, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sam-

men med regionerne sikrede, at fordelingsregnskaberne – der fordeler regionens og syge-

husenes udgifter ud på de behandlende afdelinger – generelt fik en højere kvalitet og blev

afleveret til ministeriet på et tidligere tidspunkt. Dette ville gøre de endelige takster mere ret-

visende og give ministeriet mulighed for at melde taksterne hurtigere ud til regionerne. Beret-

ningen viste videre, at ministeriet og regionerne de seneste år i fællesskab havde arbejdet

på at ensrette rammerne og kravene til fordelingsregnskaberne, men at der fortsat var en

række udfordringer, hvor udgifter til fx implantater, lægeløn og medicin ikke var direkte kob-

let til den enkelte patient.

Statsrevisorerne bemærkede, at sygehusenes fordelingsregnskaber burde indberettes til ti-

den og med den rette kvalitet. Statsrevisorerne fandt det således ikke tilfredsstillende, at u-

korrekte og forsinkede data i DRG-systemet medførte, at beregningen af takster og styring

af sygehusenes økonomi mv. hvilede på et usikkert grundlag – selv efter en længere årræk-

ke med kendskab til et for højt fejlniveau.

19. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at det fra 2013 blev besluttet at frem-

rykke indberetning af regionernes seneste års fordelingsregnskaber til 1. april. Fremrykning

af fordelingsregnskaberne indgik i regionernes økonomiaftale for 2013, hvoraf det fremgik, at

fremrykningen af indberetningen skal sikre, at der kan fastsættes retvisende takster på et så

tidstro grundlag som muligt, og at taksterne dermed kan udmeldes endeligt for det efterføl-

gende år ultimo juni. Det fremgik videre af økonomiaftalen, at konsekvenserne af den nye

proces for indberetningen af fordelingsregnskaberne skulle evalueres i 2013 mellem ministe-

riet og Danske Regioner.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at alle offentlige sygehuse på nær 2 afle-

verede fordelingsregnskaberne den 1. april 2013. Den planlagte evaluering, jf. økonomiaf-

talen for 2013, blev dog ikke gennemført. Det skyldtes, at processen omkring taksterne for

2014 ikke forløb optimalt. Der blev bl.a. fundet en række fejl i datagrundlaget mv., hvoraf

nogle fejl ikke blev rettet og derfor indgår i grundlaget for taksterne i 2014. Statens Serum

Institut har efterfølgende udarbejdet en strategi, som har fokus på et bedre samarbejde mel-

lem sygehusene, regionerne og Statens Serum Institut for derigennem at forbedre kvalite-

ten i de data, der ligger til grund for takstberegningerne, herunder for beregningen af takster

for 2015.

20. Rigsrevisionen finder det positivt, at sygehusenes fordelingsregnskaber nu bliver afleve-

ret på et tidligere tidspunkt. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at der i takstberegningen i

2013 blev fundet fejl i datagrundlaget, som betyder, at taksterne for 2014 er fejlbehæftede.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at evalueringen af konsekvenserne af frem-

rykningen af fordelingsregnskaberne ikke blev gennemført, hvilket ellers var forudsat i øko-

nomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner.

21. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at evalueringen af konsekvenserne

af fremrykningen af fordelingsregnskaberne vil blive tilstræbt gennemført i efteråret 2014.

Rigsrevisionen vil følge, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner

evaluerer konsekvenserne af fremrykningen af tidspunktet for afleveringen af sygehusenes

fordelingsregnskaber i 2014. Rigsrevisionen vil videre følge ministeriets arbejde sammen

med regionerne for at forbedre kvalitet og reducere antallet af fejl i fordelingsregnskaber-

nes datagrundlag.

Lægeløn, implantater og dyr medicin

22. Beretningen viste, at det især var en udfordring at fordele lægernes løn på endeligt om-

kostningssted i fordelingsregnskabet.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der for at sikre en bedre fordeling af

lægeløn er blevet indført, at sygehusene allerede 1. februar hvert år skal oplyse, hvilken for-

delingsnøgle de vil anvende til fordeling af lægeløn. Fordelingsnøglen over lægeløn forven-

tes fremover at blive kvalificeret med oplysninger, der er baseret på fx lægernes tidsregistre-

ring eller vagtplaner.

23. Beretningen viste videre, at udgifterne til implantater og dyr medicin ikke direkte medreg-

nes i patientens behandlingsforløb. Herved opstår der en risiko for, at særligt dyre implanta-

ter og særligt dyr medicin belaster den gennemsnitlige pris for alle behandlinger. For at und-

gå dette er det væsentligt at kunne isolere udgiften til de patienter, som reelt har fået implan-

tatet eller medicinen.

24. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at Statens Serum Institut løbende

har fokus på at forbedre omkostningsdatabasen, så det afspejler det reelle resursetræk for-

bundet med specifikke behandlinger på sygehusene. Statens Serum Institut har – på bag-

grund af erfaringer fra Region Nordjylland – udviklet et foreløbigt pointsystem til vægtning af

omkostninger for implantater og lægelige artikler på det ortopædkirurgiske område. Hvis det

foreløbige pointsystem viser sig anvendeligt på landsplan, vil Statens Serum Institut forsø-

ge at få det udbygget til at dække flere specialer. Derudover har Statens Serum Institut med

udgangspunkt i sygehusenes oplysninger om priser på implantater og medicin udsendt 2 in-

spirationslister til alle sygehuse. Inspirationslisterne indeholder en oversigt over, hvilke syge-

huse der har hvilke implantater og hvilken medicin, hvordan disse er kodet, samt hvad en-

hedsprisen er. Statens Serum Institut vil bl.a. bruge andelen af sygehusenes udskilte implan-

tater og/eller medicin til at sammenligne sygehusenes indsats på området fra år til år.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. marts 2014

25. Rigsrevisionen kan konstatere, at Statens Serum Institut ved brug af fordelingsnøgler,

pointsystemer og inspirationslister har fokus på at få sygehusene til at fordele lægeløn, im-

plantater og medicin, så udgifterne til behandlingerne afspejles af det reelle resursetræk. Det

er efter Rigsrevisionens opfattelse for tidligt at vurdere, om Statens Serum Instituts tiltag får

den ønskede effekt.

Rigsrevisionen vil følge resultaterne af Statens Serum Instituts tiltag for at forbedre fordeling-

en af omkostninger til lægeløn, implantater og medicin i sygehusenes fordelingsregnskaber.

III.

Næste skridt i sagen

26. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses initiativer og regionernes behov for understøt-

telse af den specialespecifikke registrering, herunder om Statens Serum Institut får ud-

arbejdet en fælles skabelon til udvikling af specialespecifik registrering.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes initiativer, som skal forbedre

kvaliteten af registreringen af patienternes sygdomme og behandlinger, samt ministe-

riets initiativer til sikring af bedre beskrivelse af patientbehandlingen i ambulatorierne.

Rigsrevisionen vil i den forbindelse have særligt fokus på, om Statens Serum Institut

gennemfører undervisning af det personale, som har ansvaret for registreringsopgaven

på sygehusene. Endvidere vil Rigsrevisionen have fokus på, om der sker en forbedring

af den ambulante registrering, dels gennem udvikling i antallet af sammedagspakker,

dels gennem kravsspecifikationen til udbuddet af en ny datamodel for Landspatientre-

gisteret. En ny datamodel for Landspatientregisteret skal desuden mindske dobbeltre-

gistreringer og give øget fokus på kvaliteten i registreringerne.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes initiativer og fortsatte arbejde

med at få sygehusenes fordelingsregnskaber indberettet til tiden med den rette kvalitet.

Rigsrevisionen vil herunder følge, om ministeriet og Danske Regioner i 2014 gennemfø-

rer evalueringen af konsekvenserne af fremrykningen af fordelingsregnskaberne samt

resultaterne af Statens Serum Instituts tiltag for at forbedre fordelingen af omkostninger

til lægeløn, implantater og medicin i sygehusenes fordelingsregnskaber.



Lone Strøm