Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Retsudvalget 2015-16
SB 10 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om Kriminalforsorgens

initiativer til forebyggelse af

dømtes tilbagefald til kriminalitet

November

2015

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet (beretning nr. 10/2010)

2. november 2015

RN 1105/15

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Kriminalforsorgens initiativer til fore-

byggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet, som blev indledt med en beretning i 2011. Vi

har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 22. december 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen har indgået samar-

bejdsaftaler med alle kommuner, og at Kriminalforsorgen løbende vurderer, om sam-

arbejdsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af

sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



Kriminalforsorgen har indgået samarbejdsaftaler med alle landets kommuner.

Den sidste samarbejdsaftale blev indgået medio 2015.

Kriminalforsorgen og kommunerne mødes 1 gang om året og drøfter samarbej-

det i forhold til løsladte. På møderne drøfter Kriminalforsorgen og kommunerne

også, om samarbejdsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat



Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Direktoratet for Kriminalforsorgen har gennemført 2 undersøgelser af institutioner-

nes arbejde med handleplaner. En kvantitativ undersøgelse, der viser i hvilket om-

fang de forskellige dele af handleplanerne bliver udfyldt, og en kvalitativ undersø-

gelse, hvor kvaliteten af indholdet i handleplanerne vurderes. Begge undersøgelser

viser, at handleplanerne ikke virker efter hensigten, og at der fortsat er et udviklings-

potentiale i Kriminalforsorgens arbejde med handleplanerne. Begge undersøgelser

baserer sig på handleplaner, der er udarbejdet i 2011, inden Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen iværksatte forskellige initiativer. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge

området og afvente en ny evaluering for at se, om disse initiativer har fået effekt.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Direktoratet for Kriminalforsorgen forventer i samarbejde med KL at nedsætte en ar-

bejdsgruppe i 2015, der skal undersøge mulighederne for at it-understøtte arbejdet

med handleplaner. Hensigten med it-understøttelsen er at reducere omfanget af dob-

beltarbejde og minimere fejlindtastninger. Det er på nuværende tidspunkt ikke af-

klaret, om arbejdet med handleplaner vil være et særligt fokusområde i den kom-

mende offentlige digitaliseringsstrategi for perioden 2016-2020.

Rigsrevisionen finder, at Kriminalforsorgen med udredningsarbejdet har tilvejebragt

et udgangspunkt, der skal gøre Kriminalforsorgen bedre i stand til at forebygge tilba-

gefald til kriminalitet og forbedre Kriminalforsorgens arbejde med at resocialisere ind-

satte. Kriminalforsorgen har endvidere indført en kriminalpræventiv model med evi-

dens for effekt på tilbagefaldet til kriminalitet og forventer at have etableret en data-

base i 2017, der kan anvendes til at analysere effekten af forskellige indsatser. Det-

te finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, men vil dog fortsat følge Kriminalforsorgens

arbejde med at undersøge effekten af de forskellige indsatser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



effekten af Kriminalforsorgens initiativer til at forbedre arbejdet med handlepla-

nerne, herunder resultatet af Kriminalforsorgens kommende undersøgelse af ar-

bejdet med handleplaner

Direktoratet for Kriminalforsorgens arbejde med at etablere en tilstrækkelig it-un-

derstøttelse af arbejdet med handleplaner mellem Kriminalforsorgen og kommu-

nerne

Kriminalforsorgens undersøgelser af effekten af de forskellige indsatser på tilba-

gefaldet til kriminalitet, herunder Kriminalforsorgens arbejde med at etablere en

database.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2011 en beretning om Kriminalforsorgens initiativer til fo-

rebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretningen handlede om, hvordan samar-

bejdet fungerede mellem Kriminalforsorgens institutioner internt og mellem Kriminalforsor-

gens institutioner og kommunerne, og om Direktoratet for Kriminalforsorgen undersøgte,

om iværksatte initiativer har effekt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at samarbejdet mellem

Kriminalforsorgens institutioner ikke fungerede helt tilfredsstillende, og at samarbejdet mel-

lem Kriminalforsorgen og kommunerne ikke i alle tilfælde fungerede tilfredsstillende. Stats-

revisorerne bemærkede desuden, at Kriminalforsorgen også burde evaluere, hvilken effekt

indsatsen har på de dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Opfølgningspunkt

Kvalitetsudviklingsforløbet mellem Direktoratet for

Kriminalforsorgen og institutionerne med fokus på

handleplaner.

Processen med at indgå samarbejdsaftaler med

kommunerne og arbejdet med at styrke samarbej-

det.

Udredningsarbejdet på Kriminalforsorgens område

med at tilvejebringe grundlag for bedre forebyg-

gelse og resocialisering.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Justitsministeriets initiativer

Betegnelsen ”Direktoratet for

Kriminalforsorgen” anvendes,

når der alene er tale om det

centrale direktorat.

Betegnelsen ”Kriminalforsor-

gens institutioner” anvendes,

når der er tale om direktoratets

underliggende institutioner

(fængsler, pensioner og afde-

linger under Kriminalforsorgen

i Frihed).

Betegnelsen ”Kriminalforsor-

gen” anvendes, når der er tale

om hele Kriminalforsorgen,

dvs. både direktoratet og de

underliggende institutioner.

6. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Justitsministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående punkter. Gennemgangen er baseret på møder med Direktoratet for Kriminalforsor-

gen og gennemgang af relevant dokumentation.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 22. december 2011

fulgt området gennem brevveksling og møder med Kriminalforsorgen. Vi har afventet, at

Kriminalforsorgens kvalitative undersøgelse af handleplanerne blev færdig i 2015. Under-

søgelsen supplerer den kvantitative undersøgelse af handleplanerne fra 2013.

Kvalitetsudviklingsforløbet med fokus på handleplaner

8. Statsrevisorerne bemærkede, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner

ikke fungerede helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritiserede i den forbindelse, at den

lovbestemte handleplan, som skal udarbejdes for den enkelte dømte, ikke i alle tilfælde var

opdateret og i flere tilfælde var mangelfuld.

9. Det fremgik af beretningen, at handleplanerne i nogle tilfælde ikke var opdaterede og

komplette ved overdragelsen af en dømt fra én institution til en anden.

Handleplaner

10. Vi har undersøgt, om Direktoratet for Kriminalforsorgen har sikret, at handleplanerne er

opdaterede og komplette.

11. Handleplanerne udgør det centrale redskab i arbejdet med at sikre de dømtes mulig-

hed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen. Som nævnt i beretningen fin-

der Rigsrevisionen, at det især er vigtigt, at der i handleplanerne er taget aktivt stilling til

punkterne: vurdering og indsatser. Handleplanen er desuden et gennemgående element i

forhold til den dømte, som der bør samarbejdes om både internt i Kriminalforsorgens insti-

tutioner og mellem Kriminalforsorgens institutioner og kommunerne, for at handleplanen

kan få virkning.

12. Direktoratet for Kriminalforsorgen offentliggjorde i marts 2013 rapporten ”Hvordan og

hvor meget? – En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen”.

Undersøgelsen viste bl.a., at feltet ”vurdering” i handleplanerne blev udfyldt i 88 % af tilfæl-

dene, at feltet ”indsatser” blev udfyldt i 72 % af tilfældene, mens feltet koordinering blev ud-

fyldt i 69 % af tilfældene. På den baggrund var det Direktoratet for Kriminalforsorgens op-

fattelse, at der fortsat var et udviklingspotentiale i institutionernes arbejde med handlepla-

nerne.

Kriminalforsorgens institu-

tioner

Fængsler



åbne og lukkede fængsler.

Arresthuse



især varetægtsfængslede



afsoning af kortere straffe.

Kriminalforsorgen i Frihed



tilsyn med dømte efter løsla-

delse



tilsyn med dømte i fodlæn-

keordningen eller i sam-

fundstjeneste.

Pensioner



klienter under tilsyn



benyttes ofte inden udslus-

ning til samfundet.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Direktoratet for Kriminalforsorgen har videreført undersøgelsen med en kvalitativ del, som

fokuserer på kvaliteten af indholdet i de forskellige dele af handleplanen. I den kvalitative

undersøgelse har Direktoratet for Kriminalforsorgen gennemgået 250 handleplaner, som

også er fra 2011. Undersøgelsen blev offentliggjort i januar 2015 og viser, at det er kende-

tegnende for de fleste handleplaner:



At de ikke lever op til kravene om at give overblik over klientens situation og under-

støtte videndelingen i Kriminalforsorgen.

At det er svært at se, hvordan handleplanerne kan bruges i det resocialiserende ar-

bejde. Handleplanerne ser ud til at blive udarbejdet mere af pligt end gavn.

At der kun er få handlinger i form af konkrete indsatser i handleplanerne.

Både den kvantitative og kvalitative undersøgelse af handleplanerne er baseret på handle-

planer fra 2011. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at direktoratet siden 2011 har

igangsat en række initiativer til at udvikle kvaliteten af arbejdet med handleplanerne. Såle-

des indskærpede Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2013, at koordineringstiltag i forhold

til kommunerne skulle dokumenteres i handleplanerne. Kriminalforsorgen har desuden i

2014 undervist relevante medarbejdere i arbejdet med handleplaner og gjort det muligt for

institutionerne at ansøge om økonomiske midler til kompetenceløft af medarbejdere i gene-

rel sagsbehandling, herunder arbejdet med handleplaner.

13. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at direktoratet planlægger at igangsætte en

ny undersøgelse af arbejdet med handleplaner. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil i løbet

af 2016 planlægge, hvilken undersøgelse der skal igangsættes.

14. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at det er målet, at medarbejderne i højere

grad skal arbejde i overensstemmelse med formålet med handleplanerne, og at resulta-

terne af den kvantitative og kvalitative undersøgelse vil indgå i dialogen mellem Direktora-

tet for Kriminalforsorgen og de respektive områdeledelser i Kriminalforsorgen. Kriminalfor-

sorgen har desuden i juni 2015 afholdt en temadag for alle institutionerne, hvor resultater-

ne af den kvalitative undersøgelse blev fremlagt, og hvor redskaber til at højne kvaliteten

af arbejdet med handleplanerne blev gennemgået. Det er planen, at der skal gennemføres

en ny temadag i november 2015.

15. Som en del af flerårsaftalen for 2013-2016 fik Kriminalforsorgen til opgave at etablere

modtageafsnit i fængslerne, hvor de indsatte tidligt kan få afdækket deres behov for bl.a.

undervisning, arbejde og misbrugsbehandling. Modtageafsnittene skal udarbejde en afso-

ningsplan senest 7 dage efter indsættelsen. Hensigten med afsoningsplanen er at identifi-

cere og prioritere de behov, der er vigtigst at arbejde med hos klienten, og handleplanen

skal efterfølgende være det redskab, hvor der arbejdes videre med de konkrete indsatser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at modtageafdelingerne blev etableret den 1. ja-

nuar 2015. Direktoratet oplyser, at det er deres erfaring, at afsoningsplanerne, der udarbej-

des i forbindelse med modtagelsen, giver nyttig viden om klienternes behov for indsats, som

er anvendelig i planlægningen af klientens samlede afsoningsforløb. Direktoratet oplyser

desuden, at det er forventningen, at de nye modtagelsesafdelinger og anvendelsen af ri-

siko- og behovsvurderingsredskabet, LS/RNR (der behandles senere i dette notat), vil in-

debære en tidligere og markant bedring af behovsafdækningen, som der skal arbejdes vi-

dere med i handleplanerne.

16. Kriminalforsorgen igangsatte desuden den 1. oktober 2014 en reorganisering, der bl.a.

har til formål at sikre mere sammenhængende klientforløb og dermed også understøtte ar-

bejdet med handleplaner på tværs i Kriminalforsorgen. Dette forventes opnået gennem e-

tablering af én samlet ledelse, styrket samarbejde og kendskab på tværs, bæredygtige en-

heder, fælles faglige standarder og en klar rollefordeling.

Organiseringen af Kriminal-

forsorgen

Kriminalforsorgen blev den 1.

oktober 2014 organiseret i 4

områder under Direktoratet for

Kriminalforsorgen:



Kriminalforsorgen Hoved-

staden



Kriminalforsorgen Sjælland



Kriminalforsorgen Syddan-

mark



Kriminalforsorgen Midt- og

Nordjylland.

Hvert område administrerer

fængsler, arresthuse, pensio-

ner og afdelinger for Kriminal-

forsorgen i Frihed.

Tidligere var Kriminalforsorgen

opdelt i et centralt direktorat

med underliggende institutio-

ner.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at det løbende skal vurderes, om Kriminalforsor-

gen opnår de ønskede gevinster ved reorganiseringen, herunder om der bliver skabt mere

sammenhængende klientforløb. Direktoratet forventer at kunne begynde at måle effekterne

af reorganiseringen i slutningen af 2015. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser endvi-

dere, at de arbejder på at udvikle en ny styringsmodel for Kriminalforsorgen, der skal un-

derstøtte målsætningerne med reorganiseringen. Den nye styringsmodel forventes at træ-

de i kraft fra budgetåret 2016. Kriminalforsorgen har etableret en overgangsmodel, der kun

skal gælde for 2015.

17. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at der under Partnerskabet for Resocialise-

ring mellem direktoratet og kriminalforsorgsområderne er nedsat en arbejdsgruppe, der ar-

bejder med at udvikle metoder til at højne kvaliteten af handleplanerne, og hvor der på nu-

værende tidspunkt arbejdes med at udvikle et monitoreringssystem, der i højere grad end

hidtil løbende dokumenterer kvaliteten af handleplanerne.

18. Rigsrevisionen konstaterer, at den kvantitative og kvalitative undersøgelse, der er ba-

seret på handleplaner fra 2011, begge viser, at Kriminalforsorgens arbejde med handlepla-

ner ikke fungerer tilfredsstillende. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at Direktoratet for

Kriminalforsorgen siden 2011 har iværksat en række initiativer, som skal være med til at

forbedre dette. Rigsrevisionen vil fortsat følge området, herunder resultatet af Kriminalfor-

sorgens kommende undersøgelse af handleplanerne, der forventes planlagt i 2016.

Kriminalforsorgens samarbejdsaftaler med kommunerne og arbejdet med at styrke

samarbejdet

19. Statsrevisorerne bemærkede, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommuner-

ne ikke i alle tilfælde fungerede tilfredsstillende. Statsrevisorerne bemærkede i den forbin-

delse, at der ikke var fulgt ordentligt op på et kendt behov for at styrke samarbejdet både

omkring handleplanen, løsladelsen og det videre forløb.

20. Det fremgik af beretningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen burde overveje, hvor-

dan processen med at indgå samarbejdsaftaler med kommunerne kunne forenkles og frem-

skyndes, og om skabelonen for samarbejdsaftalerne var hensigtsmæssig. Direktoratet bur-

de desuden overveje, hvordan kommunikationen med kommunerne kunne it-understøttes,

så det sikres, at handleplanerne fremsendes i en form, som kommunerne kan arbejde vi-

dere med elektronisk.

Samarbejdsaftaler med kommunerne

21. Vi har undersøgt, hvor langt Kriminalforsorgen er kommet med at indgå samarbejdsaf-

taler med landets kommuner.

22. Formålet med samarbejdsaftalerne er at koordinere arbejdet i Kriminalforsorgen og

kommunerne og skabe en sammenhængende indsats, så der forud for løsladelsen er ind-

gået aftaler og foreligger planer om den dømtes tilbagevenden til samfundet. Det er desu-

den formålet at tydeliggøre, hvilke sagsbehandlere der er kontaktpersoner i kommunerne.

23. Det fremgår af resultatkontrakten for 2014, at alle afdelinger i Kriminalforsorgen i Fri-

hed ved årets udgang skulle have indgået samarbejdsaftaler med alle de kommuner, der

ønsker det med Kriminalforsorgen. Det bemærkes, at samarbejdsaftalerne er frivillige for

kommunerne.

24. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen har indgået samarbejdsaftaler med alle lan-

dets 98 kommuner, og at den seneste samarbejdsaftale blev indgået medio 2015.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Hensigtsmæssige samarbejdsaftaler

25. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen har vurderet, om samarbejdsaftalerne er hen-

sigtsmæssige.

26. Undersøgelsen viser, at Kriminalforsorgen siden 2011 løbende har justeret skabelonen

for samarbejdsaftalerne. Den nuværende skabelon er således den 4. version i rækken. Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at samarbejdsaftalerne drøftes årligt på møder mel-

lem Kriminalforsorgen og kommunerne, og at skabelonen for samarbejdsaftalerne løbende

er blevet justeret, senest i 2014.

Vores gennemgang af en række mødereferater viser, at Kriminalforsorgen og kommuner-

ne på de årlige møder drøfter samarbejdsaftalerne, herunder behovet for ændringer i eksi-

sterende aftaler.

27. Kriminalforsorgen og kommunerne drøfter således løbende, om samarbejdsaftalerne

fungerer hensigtsmæssigt.

It-understøttelse

28. Statsrevisorerne bemærkede, at kommunikationen med kommunerne fremover burde

ske på en sådan måde, at de umiddelbart kan arbejde videre med handleplanerne elektro-

nisk, så fejl og dobbeltarbejde i videst muligt omfang undgås.

29. Vi har undersøgt, om Kriminalforsorgen har etableret en tilstrækkelig it-understøttelse,

så kommunerne kan arbejde videre med handleplanerne elektronisk.

30. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at direktoratet i september 2015 har taget

kontakt til KL med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighe-

derne for at it-understøtte handleplansarbejdet. Arbejdsgruppen forventes nedsat i efter-

året 2015. Direktoratet oplyser i den forbindelse, at kommunikationen mellem Kriminalfor-

sorgen og kommunerne er kompleks, da kommunerne bruger forskellige handleplankon-

cepter og journalsystemer. Desuden vil der være udfordringer i forhold til at udveksle per-

sonfølsomme oplysninger mellem myndighederne. Direktoratet gør endvidere opmærksom

på, at it-understøttelsen også handler om, at Kriminalforsorgen skal kunne arbejde videre

med det handleplansarbejde, der sker i kommunerne, så der sikres kontinuitet og vidende-

ling på tværs af de 2 offentlige myndigheder.

31. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at Direktoratet i foråret 2015 deltog i Moder-

niseringsstyrelsens foranalyse som led i arbejdet med en ny offentlig digitaliseringsstrategi

for 2016-2020. Foranalysen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale, bl.a. ved at forbedre

det digitale samarbejde mellem myndighederne. Denne konklusion var bl.a. baseret på ek-

semplet fra Kriminalforsorgen, hvor Kriminalforsorgen samarbejder med kommunerne om

løsladelse af fanger. På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret, om den kommende digi-

taliseringsstrategi vil fokusere særligt på digitaliseringen af samarbejdet mellem Kriminal-

forsorgen og kommunerne om løsladelse af fanger.

32. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen har indgået samarbejds-

aftaler med alle landets kommuner, og at Kriminalforsorgen og kommunerne årligt drøfter,

om samarbejdsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen vil fortsat følge Direkto-

ratet for Kriminalforsorgens arbejde med at etablere it-understøtte af arbejdet med handle-

planer mellem Kriminalforsorgen og kommunerne.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

Udredningsarbejdet i forhold til at tilvejebringe grundlag for bedre forebyggelse og

resocialisering

33. Statsrevisorerne bemærkede, at Kriminalforsorgen burde evaluere, hvilken effekt ind-

satsen vedrørende behandling, beskæftigelse, uddannelse samt sikkerhed og kontrol har

på de dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Som svar på beretningen oplyste ministeren bl.a., at Kriminalforsorgen i videst muligt om-

fang skulle undersøge effekten af de mange kriminalpræventive indsatser, der iværksæt-

tes, og at ministeren ville igangsætte et udredningsarbejde for at undersøge, hvordan der

kan tilvejebringes grundlag for at skabe en bedre forebyggelse og resocialisering.

34. Regeringens Økonomiudvalg besluttede i forlængelse af aftalen om Kriminalforsorgens

økonomi i 2012 at igangsætte et analysearbejde, der kunne ligge til grund for Kriminalfor-

sorgens arbejde med at basere indsatserne i forhold til tilbagefaldet til kriminalitet på viden

om effekter. Analysearbejdet blev afsluttet i 2012 og resulterede i 3 rapporter: en kortlæg-

ning af eksisterende indsatser for forebyggelse og resocialisering, en forskningsmæssig

udredning af eksisterende viden, og en konsulentrapport, der behandler mulighederne for

bedre forebyggelse og resocialisering.

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er igangsat

initiativer på baggrund af Kriminalforsorgens rapport om kortlægningen af allerede eksiste-

rende indsatser og rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor om den eksisterende

viden på området, men at begge rapporter indgår i Kriminalforsorgens overvejelser, når der

på et evidensbaseret grundlag skal træffes beslutning om, hvilke initiativer der skal imple-

menteres for at øge indsatsen for forebyggelse og resocialisering. Direktoratet oplyser des-

uden, at en stor del af de 23 anbefalinger, der var i konsulentrapporten om bedre forebyg-

gelse og resocialisering, enten er gennemført eller er under udvikling som led i flerårsafta-

len om Kriminalforsorgens økonomi i perioden 2013-2016.

35. En af anbefalingerne i rapporten var at styrke Kriminalforsorgens fokus på effekt af ind-

satsen mod tilbagefald til kriminalitet. I flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi i

2013-16 fremgår det, at der skal opstilles konkrete effektmål. Kriminalforsorgen har på

denne baggrund igangsat et udviklingsarbejde, der har til hensigt at gøre kriminalforsor-

gens indsatser mere evidensbaseret. I første omgang arbejder Kriminalforsorgen med at

etablere en database, da der i dag mangler tilstrækkelig data på området. Databasen skal

bl.a. danne grundlag for at udtrække rapporter og foretage forskellige (effekt)analyser af de

resocialiserende beskæftigelsesaktiviteter i Kriminalforsorgens institutioner. Projektet blev i

marts 2015 risikovurderet og godkendt af Statens IT-projektråd. It-løsningen er på nuvæ-

rende tidspunkt i udbud, hvorefter anskaffelsesfasen og dernæst gennemførelsesfasen bli-

ver igangsat. Kriminalforsorgen forventer, at den landsdækkende udrulning af databasen

er gennemført i 2017.

36. Det fremgår desuden af flerårsaftalen, at der skal være færre gengangere i fængslerne

ved, at den resocialiserende indsats målrettes tiltag, der har en effekt på tilbagefaldet til

kriminalitet. Ifølge aftalen skulle dette bl.a. opnås ved bedre tilsyns- og resocialiseringsind-

satser med fokus på effekt, og indsatsen skulle målrettes personer med størst risiko for tilba-

gefald til kriminalitet. I flerårsaftalen er der afsat 17,6 mio. kr. til afprøvning, implementering

og evaluering af en kriminalpræventiv model baseret på såkaldte RNR-principper (Risk,

Need og Responsivity). Modellen er baseret på kriminologisk forskning, og der er evidens

for, at jo mere en kriminalpræventiv indsats lever op til RNR-principperne, jo større er ef-

fekten.

Eksempler på anbefalinger i

konsulentrapporten, som

Kriminalforsorgen har gen-

nemført



NemId, så indsatte har ad-

gang til det offentlige under

afsoning



information til den løsladte

om, hvor i kommunen den

løsladte kan henvende sig



prøveløsladelse kan ske om

torsdagen, så den indsatte

kan nå at komme på kom-

munen inden weekenden



handleplaner for varetægts-

fængslede



etablering af database til

analyser, herunder effekt-

målinger



styrkelse af beskæftigelses-

indsatsen under og efter af-

soning



bedre prioritering og match-

ning af indsatte (sket med

RNR-principperne)



øge ensartetheden mellem

institutionerne (sket med re-

organiseringen)



sikre den faglige sammen-

hæng og standardisering af

opgaveløsningen (sker med

reorganiseringen).

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. november 2015

RNR-principperne består af et risiko- og behovsvurderingsredskab, der vurderer klientens

risiko for tilbagefald til kriminalitet og behov for indsats. Risiko- og behovsvurderingsred-

skabet blev i perioden 2013 til 1. halvår 2015 implementeret i afdelingerne i Kriminalforsor-

gen i Frihed, og den 1. januar 2015 blev redskabet indført i modtagelsesafsnittene i fængs-

lerne. Risiko- og behovsvurderingsredskabet bliver anvendt i forbindelse med afdækningen

af risiko og behov for indsats i afsoningsplaner og efterfølgende i handleplanerne. Derud-

over indeholder modellen en tilsynsindsats, der skal anvendes i afdelingerne i Kriminalfor-

sorgen i Frihed, og som forventes at være fuldt udrullet i 2. halvår 2016.

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at der i perioden 2016-2018 gennemføres en ef-

fektvurdering af tilsynsindsatsen og en forskningsevaluering af de nye modtagelsesindsat-

ser i fængslerne. Forskningsevalueringen indeholder desuden en procesevaluering af mod-

tagelsesindsatsen.

37. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen har iværksat et udred-

ningsarbejde for at undersøge, hvordan der kan tilvejebringes grundlag for at skabe en

bedre forebyggelse og resocialisering. Kriminalforsorgen har endvidere indført en kriminal-

præventiv model med evidens for effekt på tilbagefaldet til kriminalitet. Modellen anvendes,

når Kriminalforsorgen udarbejder afsoningsplaner og handleplaner. Rigsrevisionen finder

det desuden tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen i 2016 forventer at etablere en database,

der kan give Kriminalforsorgen en bedre indsigt i, hvordan forskellige indsatser har effekt

på tilbagefaldet til kriminalitet. Kriminalforsorgen er dog ikke i mål i forhold til at undersøge

effekten af de forskellige indsatser, der iværksættes. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge

Justitsministeriets arbejde med at undersøge effekten af indsatserne.

Lone Strøm