Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 1 5
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om effekten af aktivering

af ikke-arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere

Oktober

2013

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere (beretning nr. 1/2010)

20. september 2013

RN 307/13

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om effekten af aktivering af ikke-arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere, som blev indledt med en beretning i 2010.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Beskæftigelsesministeriet har taget en række initiativer til at forbedre dokumentatio-

nen af effekten og opbygningen af viden om aktivering af ikke-arbejdsmarkedspara-

te kontanthjælpsmodtagere, og ministeriet har taget initiativ til at fremme koordinerin-

gen af beskæftigelsesindsatsen med de sociale myndigheder og sundhedsmyndig-

hederne. Endelig har ministeriet arbejdet med at opstille progressionsmål for aktive-

ringsindsatsen. Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sa-

gen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:



Generelt er der begrænset viden og forskning om aktiveringseffekter af ikke-ar-

bejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsesministeriet frem-

mer gennem en videns- og evidensstrategi en mere systematisk opsamling af

den eksisterende viden på området, ligesom Arbejdsmarkedsstyrelsen gennem-

fører reviews af konkrete forsøg i forhold til ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere. Ministeriet har nedsat en kommission, som bl.a. skal under-

søge området for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kommis-

sionens rapport forventes afgivet i 2014.

Borgerens ret til en koordinerende sagsbehandler er indsat som mål i lovgivning

om førtidspension og i den kommende lovændring om kontanthjælp. Ministeriet

har igangsat projekter og forsøg med fokus på koordinerede tiltag.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og kommunerne arbejder med at udvikle progressions-

målinger af borgerens skridt på vejen mod et job.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2010 en beretning om effekten af aktivering af ikke-ar-

bejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Beretningen vedrørte Beskæftigelsesmini-

steriet og handlede om, hvorvidt aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtagere havde en positiv beskæftigelseseffekt. At være ikke-arbejdsmarkedsparat bety-

der, at man ud over at være ledig fx har sociale og/eller helbredsmæssige problemer.

3. Beretningen viste, at aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtage-

re i 2006 ikke havde en positiv beskæftigelseseffekt. Beretningen viste også, at Beskæftigel-

sesministeriet havde arbejdet på at tilvejebringe viden om, hvilke aktiveringsindsatser der

virker, og at ministeriet havde fået foretaget en lang række både kvalitative og kvantitative

undersøgelser på kontanthjælpsområdet.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at Beskæftigelsesministe-

riet ikke kan dokumentere, at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate virker efter hensig-

ten, herunder at:



Beskæftigelsesministeriet ikke har fastsat konkrete mål for, hvor mange ikke-arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere der skal komme i beskæftigelse som følge af

aktivering.

Beskæftigelsesministeriet alene anvender de såkaldte strukturelle mål for beskæftigel-

seseffekten. De strukturelle mål er skøn, som ikke kan efterprøves.

Beskæftigelsesministeriet flere gange har intensiveret aktiveringsindsatsen uden tilstræk-

kelig viden om, hvilke indsatser der virker.



Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at beskæftigelsesministeren på et område, der er

så væsentligt både samfundsøkonomisk og for den enkelte ledige, får sikker viden om, hvil-

ken aktivering der virker – herunder hvordan indsatsen bør koordineres i forhold til de so-

ciale myndigheder og sundhedsmyndighederne.

5. Beskæftigelsesministeren afgav som svar på beretningen en redegørelse til Statsreviso-

rerne i februar 2011. Det fremgik heraf, at ministeren var enig i, at der burde være et stærkt

fokus på at dokumentere effekterne af beskæftigelsesindsatsen, og at viden om effekt i vi-

dest muligt omfang skulle danne grundlag for at træffe politiske beslutninger. Beskæftigel-

sesministeriet ville arbejde på at skaffe ny viden om metoder og effekter og stille denne vi-

den til rådighed for kommunerne, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borger-

ne.

Beskæftigelsesministeren oplyste videre, at ministeriet i efteråret 2010 havde igangsat et

nyt stort forsøg med fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen burde koordineres i forhold

til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne. Endelig oplyste ministeren, at det

ville være hensigtsmæssigt at opstille konkrete mål for indsatsen, hvis det var muligt, men

at opstilling og efterprøvning var vanskeliggjort af en række forhold, fx hvordan den aktuel-

le konjunktursituation spiller ind på resultatet. Ministeren oplyste også, at der ikke fandtes

metoder til at adskille, hvad der skyldes den aktive indsats, og hvad der skyldes konjunktu-

rer.

6. Rigsrevisionen afgav på baggrund af ministerredegørelsen et notat april 2011 i henhold til

rigsrevisorlovens § 18, stk. 4. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen

på følgende områder:



dokumentation af effekt og opbygning af viden om aktivering af ikke-arbejdsmarkedspa-

rate kontanthjælpsmodtagere

koordinering af beskæftigelsesindsatsen med de sociale myndigheder og sundhedsmyn-

dighederne

opstilling og efterprøvelse af mål for aktiveringsindsatser.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

7. Statsrevisorerne fandt på baggrund af notatet anledning til at knytte en bemærkning til sa-

gen, jf. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning i Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2010, s. 7-8. Statsrevisorerne fremhævede, at:

Beretning 1/2010 om effekten af aktivering af ikke-markedsparate kontanthjælpsmodtagere

adskilte sig fra tidligere effektberetninger, fordi Rigsrevisionen havde samarbejdet med en

uafhængig forskningsinstitution (AKF) om undersøgelsen. Statsrevisorerne fandt, at der var

tale om en meget interessant undersøgelse, hvis konklusioner var beklagelige, men velun-

derbyggede. Beskæftigelsesministeriet blev derfor kritiseret for ikke at have dokumenteret,

at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate virkede efter hensigten. Beskæftigelsesministe-

rens svar til Endelig betænkning anfægtede undersøgelsens klare indikation af manglende

effekt og satte spørgsmålstegn ved undersøgelsen – til trods for, at Beskæftigelsesministe-

riet tidligere havde vurderet, at metoden var solid.

Statsrevisorerne fandt, at der ikke var grundlag for at betvivle beretningens meget klare kon-

klusion om, at der ikke har været effekt af aktiveringsindsatsen i det tidsrum og for den grup-

pe af kontanthjælpsmodtagere, som effektundersøgelsen omfatter. Statsrevisorerne anbe-

falede derfor beskæftigelsesministeren, at beretningens konklusion blev anvendt fremadret-

tet i arbejdet med at gøre aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodta-

gere mere målrettet og med større effekt.

8. Rigsrevisionen fik ved udarbejdelsen af beretningen i 2010 foretaget en registerbaseret

effektundersøgelse af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der i 1. kvartal

2006 sammen med deres sagsbehandler traf beslutning om at deltage i aktivering. Effekten

af aktiveringen blev undersøgt for perioden 2006-2009, dog blev aktiveringseffekten på be-

skæftigelsesgraden alene undersøgt for 2006, da der ikke forelå data for perioden 2007-

2009. Undersøgelsen af effekten på selvforsørgelsesgrad blev gentaget for 1. kvartal 2007.

Rigsrevisionen har ikke som led i denne opfølgning i 2013 gentaget effektundersøgelsen fra

2010. Baggrunden er bl.a., at der er ændret i matchgruppeinddelingen. Som omtalt i beret-

ningen, jf. pkt. 5, skulle de kommunale sagsbehandlere i perioden oktober 2005-2010 ind-

placere kontanthjælpsmodtagere i 5 forskellige matchgrupper efter deres beskæftigelses-

potentiale, dvs. i forhold til faglige og sociale kompetencer og det lokale arbejdsmarked. Si-

den da er antallet af kategorier reduceret til 3. Endvidere har konjunkturerne fra 2008 æn-

dret sig fra en højkonjunktur til en lavkonjunktur. Det Økonomiske Råd har i 2012 gennem-

ført en analyse af beskæftigelseseffekt i henholdsvis en højkonjunktur og en lavkonjunktur.

Heri indgår en analyse af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate, jf. Det

Økonomiske Råds rapport ”Konjunkturvurdering Arbejdsmarkedspolitik i høj og lavkonjunk-

tur” fra efteråret 2012. Konklusionerne er, at indsatserne virker relativt bedre i en højkon-

junktur end i en lavkonjunktur, jf. pkt. 14.

9. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen. Hele sagen og dens

dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Beskæftigelsesministeriets initiativer

10. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets initiativer i forhold til

de udestående punkter. Gennemgangen er baseret på Rigsrevisionens brevveksling med

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen samt møde om sagen.

Dokumentation af effekt og opbygning af viden

11. Beretningen viste, at Beskæftigelsesministeriet havde foretaget en lang række undersø-

gelser om aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og havde haft

fokus på at øge kvaliteten af undersøgelserne. Beretningen viste også, at det var en væsent-

lig udfordring for ministeriet at få afklaret, hvilke indsatser der virkede, fordi de ikke-arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere har betydelige og meget forskelligartede problemer

ud over ledighed.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

12. Beskæftigelsesministeren anførte i sin redegørelse til Statsrevisorerne i februar 2011, at

ministeriet ville arbejde på at fremskaffe ny viden om metoder og effekter og stille denne vi-

den til rådighed for kommunerne, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borger-

ne.

13. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere fortsat er blandt ministeriets fokusområder i det strategiske arbejde

med at opsamle og udvikle viden på beskæftigelsesområdet. Arbejdsmarkedsstyrelsen som

varetager opgaven for ministeriet har fra 2012 en videns- og evidensstrategi på beskæfti-

gelsesområdet. Målet er at systematisere viden fra forskningen ud fra undersøgelseskvali-

tet og viden om, hvilken effekt en given indsats har.

Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører desuden løbende undersøgelser, som skal tilveje-

bringe ny viden om effekterne af de beskæftigelsespolitiske indsatser. Ministeriet har kon-

kret henvist til 4 aktiviteter fra 2012, som helt eller delvist omfatter vurdering af effekter af

indsatser for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere:

Beskæftigelseseffekt

Hermed forstås, om den enkelte

person kommer i job som følge

af en given aktiveringsindsats.



Effekter af arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med affektive sindslidelser el-

ler angstsygdomme, Lene Eplov og Lisa Korsbek, (2012)

Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige, SFI (2012)

Effekter af den aktive beskæftigelsesindsats for udsatte unge, KORA (2012)

Effekter af virksomhedsaktivering for udsatte ledige, SFI (2012).

14. Beskæftigelsesministeriet har henvist til, at viden om effekt af indsatsen for ikke-arbejds-

markedsparate er omtalt i Det Økonomiske Råds rapport ”Konjunkturvurdering Arbejdsmar-

kedspolitik i høj og lavkonjunktur” fra efterår 2012. Rapporten viste bl.a., at der er forskel på

effekten, afhængigt af om der er tale om høj- eller lavkonjunktur.

Opkvalificeringseffekt

refere-

rer til effekten af en aktiverings-

indsats, der følger af lov om ak-

tiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 415 af

24. april 2013.

Loven indeholder følgende 3

typer aktiveringstilbud, som

jobcentrene kan bruge, når de

skal give tilbud til ledige:



vejledning og opkvalificering



virksomhedspraktik



ansættelse med løntilskud.



I højkonjunktur forkorter indsatserne ledighedsperioden. Løntilskud virker relativt bedst,

efterfulgt af virksomhedspraktik, mens vejledning og opkvalificering relativt set har min-

dre effekt end de virksomhedsrettede tilbud.

I lavkonjunktur har virksomhedspraktik i forhold til de øvrige redskaber den største be-

skæftigelseseffekt. Løntilskud har kun en positiv beskæftigelseseffekt under selve akti-

veringen.

15. Beskæftigelsesministeriet har videre fremhævet, at der som led i Arbejdsmarkedssty-

relsens videns- og evidensstrategi er igangsat 11 undersøgelser, der vil bidrage til viden

om indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Resultater af nogle af disse undersø-

gelser vil dog først være færdige i perioden 2014-2017.

16. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni 2013 har offent-

liggjort en vidensdatabank, som indeholder den eksisterende forskningsbaserede viden om

effekterne af beskæftigelsesindsatsen i forhold til de arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtagere. Vidensbanken indeholder endnu ikke oplysninger om ikke-arbejdsmarkedsparate

og sygemeldte ledige. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder på at udbygge vidensbanken, så

denne gruppe også kommer til at indgå. Ministeriet har ikke oplyst, hvornår denne gruppe vil

blive omfattet af vidensbanken.

17. Beskæftigelsesministeriet har desuden oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen siden 2007

løbende via jobindsats.dk har offentliggjort centrale tal om den lokale, regionale og nationale

udvikling på arbejdsmarkedet – herunder også de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Rigs-

revisionen skal fremhæve, at anvendelsen af disse oplysninger forudsætter god datakvalitet

og aktuelle data, så de kan bruges til måling af indsatsen.

18. Beskæftigelsesministeriet gennemfører via Arbejdsmarkedsstyrelsen en række initiativer,

som har til formål systematisk at opsamle viden, der måler på effekt. Videns- og evidensstra-

tegien, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har fastlagt, udgør en systematisk ramme for opsam-

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

ling på analyser og studier om indsatser og effekt. Værdien af initiativet forudsætter, at der

bliver udført mere forskning på området. Ministeriet har tilføjet, at Arbejdsmarkedsstyrelsen

løbende opsamler ny viden gennem reviews – bl.a. om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

Derudover igangsætter Arbejdsmarkedsstyrelsen også egne forsøg og effektstudier med

henblik på at udvikle ny viden.

19. Forskningen har hidtil fokuseret på de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere,

mens viden om gruppen af de ikke-arbejdsparate kontakthjælpsmodtagere, som Rigsrevi-

sionens beretning vedrører, er begrænset. Beskæftigelsesministeriet har fremhævet, at der

er indikation for, at virksomhedsrettede tilbud (både løntilskud og praktik) og vejledning og

opkvalificering har en positiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse, jf. Det Økono-

miske Råds rapport, efterår 2012.

20. Beskæftigelsesministeriet nedsatte i februar 2013 en kommission, som skal gennemføre

en udredning af hele indsatsen for ledige med henblik på en reform af beskæftigelsesindsat-

sen. Arbejdet ledes af den tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch, og opdeles i

2 faser, hvoraf 2. del omfatter de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder personer på kontant-

hjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering. Arbejdet skal efter planen være

færdigt i efteråret 2014.

21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har iværksat et

initiativ til en nærmere afdækning af området, hvor der er begrænset viden om effekten af

indsatser.

Rigsrevisionen har også noteret sig vidensbanken om Jobeffekter som redskab i forhold til

beskæftigelsesindsatsen. Dette redskab er nyttigt, men retter sig endnu ikke mod gruppen

af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet fortsat har en udfordring med at få afdækket, hvilke

initiativer der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevisionen

konstaterer, at der kun i meget begrænset omfang er offentliggjort forskningsmæssig viden

om, hvilke indsatser der virker i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere. Ministeriet har peget på, at der er gennemført en række effektstudier, og at der er

tale om en meget heterogen/sammensat gruppe, hvilket forudsætter et stort forskningsgrund-

lag. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet har igangsat initiativer som grund for en mere

systematisk tilgang til området end tidligere.

Det er på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at der løbende vil kunne høstes erfa-

ringer fra den mere systematiske vidensopsamling, som kan anvendes i arbejdet med grup-

pen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Koordinering af beskæftigelsesindsatsen

22. Beretningen viste, at Beskæftigelsesministeriet fortsat burde undersøge, hvilke aktive-

ringsindsatser der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder

hvordan aktiveringsindsatser bedst virker i kombination med andre indsatser, fx social- og

sundhedsindsatser. Statsrevisorerne havde i forhold til beretningen bemærket, at det var

nødvendigt, at beskæftigelsesministeren også får sikker viden om, hvordan beskæftigelses-

indsatsen koordineres i forhold til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne.

23. Beskæftigelsesministeren anførte i § 18, stk. 4-notatet til beretningen, at ministeriet i ef-

teråret 2010 havde igangsat et forsøg med, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan koordi-

neres i forhold til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne, og at der i 1. halv-

del af 2011 ville blive givet støtte til en række forsøg med tidlig afklaring og koordinering af

indsatsen i de 3 spor: beskæftigelse, sundhed og socialområdet. Projekterne og forsøgene

retter sig mod enkeltgrupper af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Re-

sultaterne er endnu ikke offentliggjort.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

24. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet fortsat arbejder på at sikre en mere

sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for de udsatte borgere, der typisk har

komplekse problemer, og derfor ofte har kontakt med flere forskellige offentlige myndighe-

der. Fx har borgerne ofte flere planer og sagsbehandlere, ligesom indsatserne sjældent er

tilstrækkeligt koordinerede. Ministeriet har videre oplyst, at Arbejdsmarkedsstyrelsen som

led i førtidspensions- og fleksjobreformen har fået hjemmel til at indsamle data på tværs af

myndighederne. Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et arbejde med det nye datagrund-

lag med henblik på offentliggørelse på jobindsats.dk.

I reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 skal alle kommuner etablere rehabiliterings-

teams bestående af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, social-

området og undervisningsområdet. Formålet er at sikre, at der sker en tværfaglig afklaring

af den enkelte borgers resurser og udfordringer. Loven indebærer også, at der er indført re-

surseforløb for personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig indsats

vil ende på førtidspension. Borgere i resurseforløb skal have en koordinerende sagsbehand-

ler og en tværfaglig indsats i op til 5 år, der kan hjælpe borgerne videre i livet, så de på sigt

kan komme i arbejde eller uddannelse. Ministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at eva-

luere brugen af resurseforløb og rehabiliteringsteams senest i 2017.

25. Med kontanthjælpsreformen, som træder i kraft den 1. januar 2014, er det målet, at ud-

satte kontanthjælpsmodtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at

indsatsen er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre relevante myndig-

heder. Kommunen skal senest efter 6 måneder sikre, at personer med komplekse problemer

får en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov.

26. Beskæftigelsesministeriet har herudover oplyst, at der forud for – og parallelt med – de

2 reformer er igangsat 5 projekter og forsøg, der skal bidrage med viden og metoder, der kan

styrke den koordinerede indsats for udsatte grupper. Projekterne og forsøgene retter sig mod

enkeltgrupper af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 4 ud af 5 projekter

evalueres i 2013, mens 1 projekt først afsluttes i 2017.

27. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet har taget initiativ til at arbejde med

koordinerede tiltag både i forhold til ny lovgivning, og mere fremadrettede projekter. Rigsrevi-

sionen finder det tilfredsstillende, at ministeriet vil tage initiativ til at evaluere, om koordinerin-

gen fungerer efter hensigten.

Opstilling og efterprøvelse af mål for aktiveringsindsatser

28. Beretningen viste, at Beskæftigelsesministeriet ikke havde fastsat konkrete mål for an-

tal ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kommer i beskæftigelse som

følge af aktivering.

29. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at der ikke blev op-

stillet konkrete mål for indsatsen, men at der alene blev anvendt strukturelle mål, som ikke

kan efterprøves. Beskæftigelsesministeren anførte i sit svar, at det ville være hensigtsmæs-

sigt at opstille konkrete mål for indsatsen. Ministeren oplyste da også, at der ikke findes me-

toder til at adskille, hvad der skyldes den aktive indsats, og hvad der skyldes konjunkturer.

Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet forsøgsvis opstillede og efterprø-

vede mål for beskæftigelsesindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 20. september 2013

30. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at beskæftigelsesindsatsen generelt bliver målt på,

om borgere kommer i job/selvforsørgelse eller uddannelse. Ministeriet henviser til, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen og kommunerne arbejder på at udvikle målinger af borgeres skridt

på vejen mod job (progressionsmålinger). Målinger bliver foretaget både nationalt og lokalt.

Formålet er at understøtte beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ved at

udvikle målinger, der kan bruges til at afgøre, om en borger er kommet nærmere et job. Mi-

nisteriet anfører videre, at udfordringen er at udvikle ændringer i kompetencer, adfærd og

holdninger. Initiativerne skal endvidere kunne bruges som målestok for, om jobcentrenes

indsats fører den ledige tættere på arbejdsmarkedet, selv om de endnu ikke har fået job el-

ler er påbegyndt en uddannelse.

31. Endelig har Beskæftigelsesministeriet fremhævet, at det i forlængelse af kontanthjælps-

reformen (april 2013) er aftalt, at der skal udvikles et værktøj, som kan understøtte kommu-

nernes opfølgning på den enkelte borger, herunder om den enkelte udvikler sig i retning

hen imod et job. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en færdig plan for projektet.

32. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har introduceret

progressionsmålinger, som har til formål at understøtte kommunernes indsats. Rigsrevisio-

nen vurderer, at der kan være tale om relativt komplicerede procesmål, og at ministeriet der-

for bør foretage et grundigt forarbejde for at sikre, at progressionsmål også bidrager til en

bedre indsats.

III.

Afslutning

33. De ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er ikke en homogen gruppe.

Effekten af indsatsen er vanskelig at måle, fordi de ledige kan have sammensatte udfordrin-

ger af social, sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter. Sammenfattende finder

Rigsrevisionen, at Beskæftigelsesministeriet har igangsat en række væsentlige initiativer

til at tilvejebringe viden om de forskellige indsatser. Ministeriet har samtidig fokus på at øge

den tværgående koordinering, hvilket er tilfredsstillende. Endelig arbejder Arbejdsmarkeds-

styrelsen og kommunerne med at udvikle progressionsmålinger af borgernes skridt på ve-

jen mod et job.

34. Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat vil gå nogle år, før der foreligger mere dokumen-

teret viden om de mange forskellige indsatser, der vil kunne sættes ind over for gruppen af

ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Oplysninger om Beskæftigelsesmini-

steriets arbejde med at opnå effekter af beskæftigelsesindsatser, tværgående koordinering

og sociale indsatser i forhold til de forskellige målgrupper vil derfor fremover indgå i Rigsre-

visionens overvejelser om planlægning af kommende beretninger.

35. Rigsrevisionen finder Beskæftigelsesministeriets initiativer som følge af beretningen

tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm