Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 18. marts 2011

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 1 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om effekten af aktivering

af ikke-arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere

April

2011

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 18. marts 2011

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 1/2010 om effekten af aktivering af ikke-arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 21. februar 2011

18. marts 2011

RN A603/11

Indledning

1. Beretningen handler om, hvorvidt aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtagere har en positiv beskæftigelseseffekt. At være ikke-arbejdsmarkedsparat betyder,

at man ud over at være ledig har fx sociale eller helbredsmæssige problemer.

Formålet med aktivering er, at alle kommer i arbejde. Den førte beskæftigelsespolitik i perio-

den 2002-2010 har i forhold til aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere haft et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 11.000 personer.

I 2009 var

⅔

af alle kontanthjælpsmodtagere – eller ca. 69.000 personer – ikke arbejdsmar-

kedsparate, og de offentlige udgifter til aktivering af disse udgjorde ca. 2,3 mia. kr.

II.

Beskæftigelsesministeriets initiativer

Dokumentation af effekt og opbygning af viden

2. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at Beskæftigelsesmini-

steriet ikke kan dokumentere, at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere virker efter hensigten. Statsrevisorerne kritiserede yderligere, at ministeriet flere gan-

ge intensiverede aktiveringsindsatsen uden tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser der vir-

kede.

Beskæftigelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren er enig i, at der bør være

et stærkt fokus på at dokumentere effekterne af beskæftigelsesindsatsen, og at viden om

effekt i videst muligt omfang skal danne grundlag for de politiske beslutninger, der træffes.

Ministeriet arbejder på at fremskaffe ny viden om metoder og effekter og stille denne viden

til rådighed for kommunerne, som varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 18. marts 2011

3. Beskæftigelsesministeren oplyser, at der er iværksat en række initiativer, som har til for-

mål at opbygge viden om, hvilke beskæftigelsesindsatser der virker for de ikke-arbejdsmar-

kedsparate og langvarige kontanthjælpsmodtagere. Det drejer sig om følgende initiativer:

•

en åben datapolitik, hvor der stilles data om indsats af resultater til rådighed for alle in-

teresserede

støtte til lokal metodeudvikling og idéskabelse gennem puljemidler

opbygning af bedre dokumentation af effekter ved:

•

kontrollerede forsøg, hvor der er tilfældig udvælgelse til deltager- og kontrolgruppe,

og hvor deltagergruppen får forsøgsindsatsen, mens kontrolgruppen får normalind-

satsen

•

opbygning af en vidensbank med national og international forskning om effekter af

beskæftigelsesindsatsen, som også vil indeholde viden om, hvad der virker for ledi-

ge med problemer ud over ledighed

•

systematisk evaluering og opfølgning på beskæftigelsespolitiske initiativer, hvor op-

følgningen både er kvantitativ og kvalitativ og fx sker i form af brugerundersøgelser

og statistiske undersøgelser

•

medfinansiering af forskningscentret ”Center for Arbejdsmarkedsforskning og Effekt-

måling” ved Aarhus Universitet.

4. Beskæftigelsesministeren oplyser, at den gradvise, fremadrettede vidensopbygning be-

tyder, at der vil blive tilvejebragt et endnu bedre vidensgrundlag fra forskning og evaluerin-

ger, som kan inddrages i det lovforberedende arbejde. Senest er det sket med den netop

gennemførte ændring af refusionsreglerne, så kommunerne får en økonomisk tilskyndelse

til at anvende den mest effektive form for aktivering.

Jeg vil følge ministeriets nye initiativer, der skal bidrage til at udbygge den eksisterende vi-

den om, hvad der virker for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Koordinering af beskæftigelsesindsatsen

5. Statsrevisorerne fandt i deres bemærkninger til beretningen, at det var nødvendigt, at be-

skæftigelsesministeren – på et område, der er så væsentligt både samfundsøkonomisk og

for den enkelte ledige – får sikker viden om, hvilken aktivering der virker – herunder hvordan

indsatsen bør koordineres i forhold til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeriet i efteråret 2010 igangsatte et nyt stort for-

søg med fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen bør koordineres i forhold til de sociale

myndigheder og sundhedsmyndighederne. Forsøget gennemføres i samarbejde med 18

jobcentre. Der vil i 1. halvdel af 2011 blive givet støtte til en række forsøg med tidlig afkla-

ring og koordinering af indsatsen i de 3 spor: beskæftigelse, sundhed og socialområdet. I

forsøgene afprøves forskellige metoder/modeller for indsatsen for kontanthjælpsmodtage-

re, der har andre problemer end ledighed.

Jeg vil følge ministeriets forsøg med fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen koordine-

res i forhold til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne.

Mål for aktiveringsindsatsen

6. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at der ikke opstilles

konkrete mål for indsatsen, men at der alene anvendes strukturelle mål, som ikke kan ef-

terprøves.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren er enig i, at det ville være hensigtsmæssigt

at opstille konkrete mål for indsatsen, hvis det var muligt. Opstilling og efterprøvning van-

skeliggøres imidlertid af en række forhold som fx, hvordan den aktuelle konjunktursituation

spiller ind på resultatet. Der findes ikke metoder til at adskille, hvad der skyldes den aktive

indsats, og hvad der skyldes konjunkturer.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 18. marts 2011

Jeg er enig i, at der er vanskeligheder forbundet med at opstille og efterprøve mål for aktive-

ringsindsatser. Det er efter min opfattelse dog ikke umuligt, da den lange række af evalue-

ringer, som Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført, også omfatter vurderinger af ind-

satsernes effekt. Endvidere betød metoden i beretningens effektundersøgelse, at konjunktu-

ren ikke var afgørende for at måle effekten, fordi den aktiverede gruppe og kontrolgruppen

var udsat for den samme konjunktur.

7. Beskæftigelsesministeren oplyser, at et andet forhold, der må tages i betragtning, er, at

aktiveringen har forskellige former for effekt, der varierer over ledighedsforløbet. Rigsrevi-

sionen opererer fx med 4 former for effekter: sorterings-, motivations-, fastholdelses- og op-

kvalificeringseffekt. Der findes imidlertid ikke nogen metode, som kan måle alle effekter af

en aktiv indsats på samme tid.

Jeg må konstatere, at ministeren tilsyneladende er af den opfattelse, at Rigsrevisionen i be-

retningen skulle have givet udtryk for, at der findes en metode, som kan måle alle effekter

af en aktiv indsats på samme tid. Rigsrevisionen har i beretningen ikke givet udtryk for dette

synspunkt. Det fremgik derimod klart af beretningen, at effektundersøgelsen alene omfatte-

de opkvalificerings- og fastholdelseseffekterne for dem, som rent faktisk deltog i aktivering.

8. Beskæftigelsesministeren oplyser, at kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer

end ledighed, kan være ganske langt fra at komme i arbejde. Det relativt lange tidsperspek-

tiv vanskeliggør yderligere opstilling og efterprøvning af konkrete mål for denne gruppe.

Det er min opfattelse, at det længere tidsperspektiv kan indarbejdes ved at opstille konkre-

te mål for en længere periode.

9. Jeg anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet i lighed med ministeriets øvrige initiativer for-

søgsvist opstiller og efterprøver mål for aktiveringsindsatserne.

Generelle forhold

10. Beskæftigelsesministeren oplyser, at beretningens effektanalyse ikke kan anvendes til

at vurdere effekten af at have en aktiv indsats mod slet ikke at have en aktiv indsats. Ministe-

ren oplyser videre, at ministeren finder det ærgerligt, at Rigsrevisionens beretning af nogle

bliver læst som om, at det er spild af offentlige resurser at give aktive tilbud til ikke-arbejds-

markedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er der ifølge ministeren ikke belæg for at kon-

kludere på baggrund af Rigsrevisionens beretning.

Jeg kan bekræfte, at der ikke i beretningen indgår en vurdering af effekten af at have en ak-

tiv indsats mod slet ikke at have en aktiv indsats. Analysen i beretningen viser til gengæld

meget klart, at der ikke er effekt af aktiveringsindsatsen for den gruppe af ikke-arbejdsmar-

kedsparate kontanthjælpsmodtagere, som effektundersøgelsen omfatter.

Jeg er ikke vidende om, hvilke effekter ministeren sigter til, fx motivationseffekt for andre

grupper, men for gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere viser

Rigsrevisionens undersøgelse med brug af ministerens ord, at det med den hidtidige ind-

sats har været et spild af offentlige resurser at aktivere ikke-arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Det er min opfattelse, at ministeren – på et område, der er så væsentligt både samfunds-

økonomisk og for den enkelte ledige – tilsyneladende ikke anerkender, at undersøgelsen af

effekten af aktiveringsindsatsen på ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gi-

ver en så klar indikation af manglende effekt. Dette finder jeg ikke tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB1/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 18. marts 2011

III.

Afslutning

11. Jeg finder, at beskæftigelsesministeren i redegørelsen sætter spørgsmålstegn ved, om

undersøgelsen af effekten af aktiveringsindsatsen på ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere giver en så klar indikation af manglende effekt. Dette finder jeg ikke til-

fredsstillende.

12. Jeg vil følge udviklingen i Beskæftigelsesministeriets fortsatte arbejde på følgende om-

råder:

•

dokumentation af effekt og opbygning af viden om aktivering af ikke-arbejdsmarkeds-

parate kontanthjælpsmodtagere

koordinering af beskæftigelsesindsatsen med de sociale myndigheder og sundhedsmyn-

dighederne

opstilling og efterprøvelse af mål for aktiveringsindsatser.

13. Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.

Henrik Otbo