Statsrevisorerne 2009
7
Offentligt
896879_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
tilrettelæggelsen af en større
undersøgelse af de nationale test
Marts
2009
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2009 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af de nationale test
896879_0002.png
RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af de nationale test
18. marts 2009
RN A103/09
I.
Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres møde den 18. februar 2009 om at udarbejde
et notat om Undervisningsministeriets styring af projektforløbet vedrørende de nationale
test til folkeskolen.
2. Jeg har besluttet at gennemføre en større undersøgelse af forløbet vedrørende de natio-
nale test. Beslutningen har jeg truffet på baggrund af, at projektet stadig må vurderes som
et højrisikoprojekt – særligt hvad angår tid, bevilling og kvaliteten af testene. Jeg finder der-
for, at det er væsentligt, at Rigsrevisionen undersøger projektet for derved bl.a. at kunne
vurdere, om Undervisningsministeriet varetager dets opgaver i forbindelse med projektet
tilfredsstillende.
3. Jeg vil derfor benytte dette notat til at redegøre for, hvordan en sådan undersøgelse vil
blive tilrettelagt samt tidsrammen herfor.
II.
De nationale test
4. Folketinget vedtog ved en ændring af folkeskoleloven i 2006 (lov nr. 313 af 19. april
2006) at indføre i alt 10 nationale obligatoriske test. Ved indførelsen af nationale obligato-
riske test udmøntedes en aftale herom mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra efteråret 2005.
Formålet med testene er at tilvejebringe et pædagogisk værktøj, der fremadrettet skal an-
vendes sammen med resultaterne af evalueringen i øvrigt og bruges i den videre planlæg-
ning af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev og i underretningen af forældre-
ne.
Dette formål suppleres af bestemmelser om offentliggørelse af de samlede landsresultater
af test i form af en national præstationsprofil og om, at kommunalbestyrelsen og skolelede-
ren får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat,
herunder med korrektion for social baggrund, jf. lovændring fra 2006 (lov nr. 572 af 9. juni
2006).
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2009 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af de nationale test
896879_0003.png
2
Af nedenstående tabel fremgår de fag, som folkeskolens elever skal testes i, samt hvilke
klassetrin der skal testes:
Obligatoriske test
Dansk/læsning
Matematik
Engelsk
Fysik/kemi
Biologi
Geografi
Klassetrin
2., 4., 6. og 8. klasse
3. og 6. klasse
7. klasse
8. klasse
8. klasse
8. klasse
De nationale obligatoriske test kan i korte træk beskrives således:
De afprøver elevens kundskaber og færdigheder set i forhold til udvalgte trinmål inden
for faget.
De er it-baserede – dvs. at eleverne besvarer testene på en computer.
De er selvscorende – dvs. at lærerne ikke selv skal rette testene, men får leveret resul-
taterne.
De er adaptive – dvs. at testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i test-
forløbet.
Testene indgår som et element i en række initiativer for at styrke evalueringskulturen og det
faglige niveau. Initiativerne indeholder bl.a. en evalueringsportal og vejledningsmateriale,
elevplaner, kvalitetsrapporter og obligatoriske prøver.
5. De nationale test skulle have været iværksat for de første 3 tests vedkommende i skole-
året 2006/2007, hvorimod resten af testene skulle have været implementeret i skoleåret
2007/2008. De første 3 test blev da også iværksat efter planen i foråret 2007, men grundet
mange problemer med kvaliteten af opgaverne blev lanceringen af samtlige 10 test udskudt
1 år. Siden er testene blevet rykket yderligere ud i tid, idet det er blevet besluttet at lancere
testene i en pilotfase. Sammenlagt er tidspunktet for iværksættelsen af de 3 første test som
obligatoriske test overskredet med 3 år, og for resten af testene er overskridelsen på 2 år.
6. Derudover påpeger Undervisningsministeriet i de seneste 2 aktstykker til Folketingets
Finansudvalg, at der er risiko for yderligere forsinkelser – primært på grund af at den fagli-
ge kvalitet af testene ikke lever op til forventningerne. Indtil videre har projektet kunnet hol-
de sig inden for budgettet på 110,8 mio. kr., men i det seneste aktstykke oplyser Undervis-
ningsministeriet, at det kan være nødvendigt at tilkøbe forskellige ydelser, hvis en planlagt
pilottest i 2009 peger på yderligere justeringer af testene. Dette gælder ifølge Undervis-
ningsministeriets oplysninger til Rigsrevisionen kun, hvis justeringerne ligger uden for kra-
vene i den ordinære kontrakt. Her nævnes kvaliteten af testopgaverne igen som det sprin-
gende punkt.
III.
Statsrevisorernes anmodning samt yderligere perspektiver
7. Statsrevisorerne har i deres notatønske beskrevet flere punkter vedrørende de nationale
test, som de gerne ser belyst:
Afholdte og forventede udgifter til udvikling og idriftsættelse af nationale test i folkesko-
len, herunder en vurdering af, om projektet kan færdiggøres inden for den afsatte bevil-
ling.
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2009 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af de nationale test
896879_0004.png
3
Undervisningsministeriets styring af projektet, herunder styring af projektets fremdrift,
økonomi og risici.
Realismen i projektet og i tidsplanen for projektet.
Undervisningsministerens oplysninger til Folketinget i aktstykker mv. har givet et korrekt
billede af projektets status. Det bedes fremgå af notatet, såfremt Rigsrevisionen skulle
blive opmærksom på, at væsentlige oplysninger ikke er tilgået Folketinget.
8. En større undersøgelse af de nationale test vil på en relevant måde kunne inkludere de
konkrete spørgsmål, som Statsrevisorerne ønsker belyst. Jeg vil derudover føje yderligere
ét spørgsmål til undersøgelsen, der retter sig mod Folketingets overordnede beslutning om
at iværksætte et projekt vedrørende nationale test. Undersøgelsesspørgsmålet drejer sig
mere konkret om:
hvorvidt det nuværende projekt opfylder de formål, som Folketinget har haft med de
nationale test, jf. loven.
Tilrettelæggelsen af Rigsrevisionens større undersøgelse af de nationale test
IV.
9. På baggrund af de undersøgelsesemner, der er skitseret ovenfor, vil selve undersøgel-
sen forventeligt bestå af 4 hoveddele:
For det første vil undersøgelsen belyse formålet med de nationale it-baserede test, som
det er projektets hovedopgave at udvikle og sætte i drift, og om det nuværende projekt
opfylder dette formål. For det andet vil styring af projektet blive belyst, og som et tredje ele-
ment i undersøgelsen vil projektets økonomi blive gennemgået. Endelig vil det blive under-
søgt, om den information vedrørende projektet om nationale test, der er tilgået Folketinget,
har været korrekt.
10. Gennemgående for Rigsrevisionens undersøgelse af de 4 hovedpunkter er, at vægten
vil blive lagt på at belyse og vurdere Undervisningsministeriets rolle i gennemførelsen af
projektet vedrørende de nationale test.
11. Gennemgangen af de 4 hovedpunkter vil bl.a. resultere i en status på projektet. Herud-
over vil undersøgelsen også indeholde Rigsrevisionens vurdering af opfyldelsen af projek-
tets mål vedrørende tid, økonomi og formålet med de nationale test. Rigsrevisionen vil i un-
dersøgelsen eventuelt også søge belyst, hvilke konsekvenser forsinkelsen af de nationale
test har haft for udviklingen af evalueringskulturen i folkeskolen.
V.
Afslutning
12. Hvis Statsrevisorerne er indforstået hermed, vil jeg iværksætte undersøgelsen i over-
ensstemmelse med det ovenfor skitserede. Med denne undersøgelse vil Rigsrevisionen
efter min opfattelse kunne foretage en dækkende gennemgang af projektet vedrørende de
nationale test. Undersøgelsen vil i givet fald søges gennemført, så en beretning kan afgives
til Statsrevisorerne i slutningen af 2009.
13. Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske ændringer
i tilrettelæggelsen og afgrænsningen af undersøgelsen i forhold til det skitserede oplæg i det-
te notat. Skulle der ske væsentlige ændringer, vil jeg orientere Statsrevisorerne særskilt
om dette.
Henrik Otbo