Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2009 nr. 2: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forvaltning og revision af EU-midler i Danmark og Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2007

Statsrevisorerne 2009
2
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

forvaltning og revision af EU-midler

i Danmark og Den Europæiske

Revisionsrets årsberetning for 2007

Januar

2009

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2009 nr. 2: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om forvaltning og revision af EU-midler i Danmark og Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2007

RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Forvaltning og revision af EU-midler i Danmark og Den Europæiske Revisionsrets

årsberetning for 2007

19. januar 2009

RN SEKR01/09

Indledning

1. I de seneste år er der sket en væsentlig udvikling i revisionen af EU-midlerne i Danmark

og EU. Rigsrevisionen har siden 2005 afgivet en revisionserklæring om EU-midlerne, der

forvaltes i Danmark. I de øvrige EU-medlemsstater har flere andre rigsrevisioner også på-

taget sig en større rolle i revisionen af EU-midler, ligesom samarbejdet mellem rigsrevisio-

nerne og Den Europæiske Revisionsret (Retten) har udviklet sig.

Jeg vil derfor med dette notat give Statsrevisorerne et overblik over de væsentligste problem-

stillinger og udviklingstendenser i forvaltningen og revisionen af EU-midler på henholdsvis

europæisk og dansk niveau. Herudover vil jeg orientere Statsrevisorerne om de væsentlig-

ste konklusioner i Rettens årsberetning for 2007 og mine bemærkninger hertil. Jeg har an-

lagt et bredere perspektiv i dette notat, så Statsrevisorerne også kan bruge notatet til forbe-

redelsen af besigtigelsesrejsen til Storbritannien i juni 2009.

2. Notatet indledes med en kort oversigt over EU’s indtægter og udgifter i 2007 samt Dan-

marks andel heri som baggrund for min efterfølgende orientering om tilrettelæggelsen af for-

valtning og revision af EU-midler i Danmark samt Rettens årsberetning for 2007. Notatet

indeholder således følgende kapitler:

II. Baggrund – EU’s indtægter og udgifter i 2007 og Danmarks andel

III. Forvaltning og revision af EU-midler under delt forvaltning i Danmark

IV. Rettens årsberetning og revisionserklæring for 2007

V. Udvikling i samarbejdet om revision af EU-midler

VI. Sammenfatning

II.

Baggrund – EU’s indtægter og udgifter i 2007 og Danmarks andel

EU’s indtægter i 2007

3. EU havde i 2007 indtægter på i alt ca. 117,6 mia. euro, svarende til ca. 880 mia. kr. For-

delingen af indtægterne på forskellige indtægtskilder fremgår af figur 1.

Figur 1. EU’s indtægter i 2007

13 %

2% 5%

BNI-indtægter

Momsindtægter

Told

Landbrugsafgifter og sukkerafgifter

Overskud

Andet

16 %

63 %

Det fremgår af figur 1, at hovedparten (63 %) af EU’s indtægter udgøres af bidrag fra med-

lemsstaterne, der beregnes som en fast procentdel af bruttonationalindkomsten (BNI). Der-

næst er de 2 væsentligste indtægtskilder moms (16 %) og told (13 %).

EU’s udgifter i 2007

4. EU havde i 2007 udgifter for i alt ca. 114 mia. euro, svarende til ca. 850 mia. kr.

Europa-Kommissionens (Kommissionen) indførelse af aktivitetsbaseret budgetlægning

(ABB) og forvaltning har ført til en ændret fordeling af udgifterne på politikområder. Således

er 2 nye områder opført i budgettet: ”Uddannelse og medborgerskab” og ”Økonomiske og

finansielle anliggender”. Desuden er områderne ”Førtiltrædelsesstrategi” og ”Foranstaltnin-

ger udadtil” blevet slået sammen under overskriften ”Bistand til tredjelande, udvikling og ud-

videlse”. Endelig benævnes området ”Strukturpolitikker” nu ”Samhørighed”.

Fordelingen af EU’s udgifter på forskellige udgiftsområder fremgår af figur 2.

Figur 2. EU’s udgifter i 2007

Landbrug og naturresurser

Samhørighed

Forskning, energi og transport

45 %

Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse

Uddannelse og medborgerskab

Økonomiske og finansielle anliggender

Administrationsudgifter og andre udgifter

37 %

Det fremgår af figur 2, at langt de fleste EU-midler går til områderne ”Landbrug og naturre-

surser” (45 %) og ”Samhørighed” (37 %). Udgiftsområdet ”Landbrug og naturresurser” ud-

gøres hovedsageligt af EU’s landbrugsstøtte samt støtte til udvikling af landdistrikter. Ud-

giftsområdet ”Samhørighed” består af EU’s strukturpolitikker (Regionalfonden, Socialfon-

den mfl.).

”Landbrug og naturresurser” og ”Samhørighed” udgør således over 80 % af EU’s udgifter

og forvaltes ved delt forvaltning i samarbejde mellem Kommissionen og de enkelte med-

lemsstater. Dvs. at Kommissionen har det overordnede ansvar for, at budgettet gennemfø-

res korrekt, mens det er medlemsstaterne, der udvælger og kontrollerer støtteberettigede

projekter og udbetaler pengene til de endelige støttemodtagere.

Danmarks bidrag til EU og modtaget støtte fra EU

5. Udtræk fra statens centrale regnskabssystem viser, at Danmark i 2007 bidrog til EU’s bud-

get med ca. 17,9 mia. kr., svarende til ca. 2,4 mia. euro. Danmark modtog til gengæld ca.

10,8 mia. kr., svarende til ca. 1,5 mia. euro. Disse midler er blevet videreformidlet af danske

myndigheder til de endelige støttemodtagere i Danmark.

Langt størsteparten af udbetalingerne til Danmark faldt inden for udgiftsområdet ”Landbrug

og naturresurser” (landbrugsstøtte og støtte til udvikling af landdistrikter), hvor udbetalinger-

ne udgjorde ca. 8,3 mia. kr. Udbetalingerne inden for området ”Samhørighed” (hovedsage-

ligt fra Socialfonden) udgjorde den næststørste post med ca. 2,3 mia. kr. Samlet stod ”Land-

brug og naturresurser” og ”Samhørighed” for ca. 97 % af udbetalingerne til Danmark.

Derudover modtog Danmark støtte til bl.a. forskning og udvikling, uddannelse og transport-

infrastruktur.

Herudover har støttemodtagere i Danmark modtaget EU-midler direkte fra Kommissionen.

Disse direkte tilskud vedrører primært projekttilskud til forskning og teknologisk udvikling

under de såkaldte rammeprogrammer, men der gives også EU-tilskud til projekter under

en række andre ordninger.

Rigsrevisionen har i forbindelse med beretning til Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2007, som jeg afgav til statsrevisormødet i november 2008, kortlagt omfan-

get af EU-tilskud til danske statslige virksomheder i perioden 2004-2007. I 2007 modtog

statslige virksomheder 585,1 mio. kr. i direkte støtte fra Kommissionen.

III.

Forvaltning og revision af EU-midler under delt forvaltning i Danmark

6. I forvaltningen af EU-midler skelnes der mellem intern kontrol og ekstern revision. Intern

kontrol omfatter de kontrolforanstaltninger, der er integreret i forvaltningen, og udføres af

de nationale myndigheder samt Kommissionen. Ekstern revision varetages af uafhængige

revisionsorganer, som rapporterer direkte til de lovgivende myndigheder. I EU varetages

den eksterne revision i medlemsstaterne af rigsrevisionerne samt af Retten på europæisk

niveau.

Intern kontrol og ekstern revision i EU

7. Kommissionens handlingsplan for forbedret forvaltning fra 2001 har bl.a. medført opret-

telse af revisionsenheder under de forskellige generaldirektorater samt en tværgående in-

tern revisionstjeneste. De decentrale revisionsenheder udfører revision på alle niveauer i

forvaltningen, inkl. kontrol på stedet hos de endelige støttemodtagere i medlemsstaterne.

Den tværgående interne revisionstjeneste refererer til kommissæren for administrative an-

liggender, revision og bekæmpelse af svig og reviderer selvstændigt generaldirektorater-

nes forvaltning og revisionsindsats. Retten reviderer som ekstern revisor den samlede ef-

fektivitet af Kommissionens kontrolsystemer og foretager substansrevision i form af kon-

trolbesøg hos de endelige støttemodtagere.

En integreret kontrolstruktur for delt forvaltning

8. Kommissionen har gennem de seneste år arbejdet med en integreret intern kontrolstruk-

tur for EU-midler under delt forvaltning. Strukturen består af en kæde af kontroller, hvor for-

målet er, at kontrollerne på de forskellige niveauer kan bygge på de forrige niveauers kon-

klusioner. Medlemsstaterne tilrettelægger selv forvaltningen på nationalt niveau, så forvalt-

ningsorganernes indbyrdes kompetencer lever op til de gældende bestemmelser.

Figur 3 viser de overordnede myndigheder og deres funktioner i Kommissionens integre-

rede kontrolstruktur.

Figur 3. Integreret kontrolstruktur for delt forvaltning

Medlemsstat

Kommissionen

Generaldirektorater

Kommissionens

interne revision

Kompetent myndighed

Overordnet kontrol

Administrerende

myndighed

Sekundær kontrol

Intern revision

Udbetalende myndighed

Primær kontrol

Attesterende organ

Endelige støttemodtagere

Figur 3 viser, at Kommissionen er overordnet ansvarlig for forvaltningen på EU-niveau. De

øvrige funktioner i den integrerede kontrolstruktur er fordelt mellem myndigheder på natio-

nalt niveau. Hensigten er at opnå kontrol på 3 niveauer i hver medlemsstat. For det første

skal der udføres kontrol af de endelige støttemodtagere, bl.a. i form af besøg på stedet. Det

kaldes primær kontrol og udføres af de udbetalende myndigheder. For det andet skal der

udføres systemkontrol af den primære kontrols effektivitet. Denne kontrol udføres på høje-

re administrativt niveau og kaldes sekundær kontrol. For det tredje skal der føres overord-

net kontrol med det samlede forvaltningssystem på ministerielt niveau. Endelig stiller Kom-

missionen krav om intern revision, der varetages af henholdsvis intern revision i forvaltnin-

gen samt det attesterende organ som vist i figuren.

Intern kontrol i Danmark

9. Tabel 1 viser, hvilke myndigheder der varetager de forskellige funktioner i den integrere-

de kontrolstruktur for henholdsvis EU’s landbrugspolitik og samhørighedspolitikken i Dan-

mark.

Tabel 1. Forvaltning og intern kontrol af EU-midler i Danmark

Kontrolniveau/myndighed

1. Kompetent myndighed

Landbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

FødevareErhverv

Privat revisionsfirma

Den interne revision i FødevareErhverv

Samhørighed

Økonomi- og Erhvervsministeriet

2. Administrerende myndighed

3. Udbetalende myndighed

4. Attesterende organ

5. Intern revision/controlling

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Controllerenheden i Erhvervs- og

Byggestyrelsen, København

I Danmark er det henholdsvis FødevareErhverv og Erhvervs- og Byggestyrelsen, der er an-

svarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne, herunder i form af besøg på stedet.

De kan vælge at bemyndige andre myndigheder, fx kommuner, til at udføre visse dele af

denne kontrol. Den sekundære kontrol varetages af andre fagkontorer i de 2 styrelser. Kon-

trollernes nøjagtige form og omfang er fastlagt i de relevante EU-forordninger.

Ekstern revision i Danmark

10. Rigsrevisionen er ansvarlig for den eksterne revision af forvaltningen af EU-midlerne på

statsregnskabet i Danmark. Revisionen tilrettelægges efter det såkaldte enstrengede revi-

sionsprincip. Ifølge en § 9-aftale med Rigsrevisionen udføres en væsentlig del af revisionen

vedrørende landbrugspolitikken af den interne revision i FødevareErhverv, jf. rigsrevisorlo-

ven. Det betyder, at Rigsrevisionen i stort omfang lægger den interne revisions arbejde til

grund. For samhørighedspolitikken inddrager Rigsrevisionen også controllerenhedens ar-

bejde i planlægningen af revisionen. Som grundlag for revisionserklæringen vedrørende

EU-midler, som jeg har afgivet i forbindelse med revisionen af statsregnskabet siden 2005,

udfører Rigsrevisionen også egen revision. Rigsrevisionen prioriterer EU-området højt og

har afsat en del særlige resurser til denne revision, der derfor er mere omfattende end for

tilsvarende områder af den statslige forvaltning. Revisionen planlægges i øvrigt ud fra sam-

me overvejelser om væsentlighed og risiko, som gælder for Rigsrevisionens revision på an-

dre områder, og består både af systemrevision og substansrevision.

11. Retten skal erklære sig om den overordnede forvaltning af EU’s politikområder. Dermed

er Retten bemyndiget til at udføre egen revision på alle niveauer af forvaltningen i Kommis-

sionen og i medlemsstaterne. En væsentlig del af Rettens arbejde består af stikprøver i form

af stedlige kontroller hos de endelige støttemodtagere. Rigsrevisionen deltager i samtlige

af Rettens besøg i Danmark og følger sagerne fra begyndelse til afslutning.

12. Som det fremgår af gennemgangen, er forvaltningen af EU-midler underlagt betydelig

kontrol. Kontrolstrukturen er ganske kompleks, og der anvendes betydelige resurser til så-

vel interne kontroller som ekstern revision. Rådet og Europa-Parlamentet (Parlamentet) har

opfordret Retten og rigsrevisionerne til at arbejde hen imod et stadig tættere samarbejde,

så institutionerne i større omfang kan bygge på hinandens konklusioner. Det er også min

opfattelse, at et styrket samarbejde mellem rigsrevisionerne og Retten både ville øge kvali-

teten af den udførte revision samt optimere anvendelsen af resurser.

IV.

Rettens årsberetning og revisionserklæring for 2007

Rettens revisionsmetode

13. Den 10. november 2008 afgav Retten sin årsberetning og revisionserklæring for regn-

skabsåret 2007 til Parlamentet og Rådet. Rettens årsberetning for 2007 indeholder resulta-

terne af Rettens finansielle revision, mens Rettens forvaltningsrevision afrapporteres i se-

parate beretninger, der afgives løbende. Siden sidste årsberetning har Retten afgivet føl-

gende 13 beretninger om resultaterne af forvaltningsrevisionen, jf. tabel 2.

Tabel 2. Rettens særberetninger siden årsberetningen for 2006

Nr.

11/2008

10/2008

9/2008

8/2008

7/2008

6/2008

5/2008

4/2008

3/2008

2/2008

1/2008

9/2007

8/2007

Titel

Forvaltningen af Den Europæiske Unions støtte til operationer vedrørende offentlig oplagring af korn

EF’s udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara

Effektiviteten af EU’s støtte til Belarus, Moldova og Ukraine vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed

Er krydsoverensstemmelsesordningen effektiv?

Intelligent Energi (2003-2006)

Europa-Kommissionens rehabiliteringsbistand efter tsunamien og orkanen Mitch

Den Europæiske Unions organer: resultatopnåelse

Iværksættelse af mælkekvoteordningen i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Hvor hurtig, effektiv og smidig er den?

Bindende tariferingsoplysninger (BTO)

Procedurerne for forundersøgelse og evaluering af store investeringsprojekter i programmeringsperioderne

1994-1999 og 2000-2006

Evaluering af EU’s rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling – kan Kommissionens tilgang

forbedres?

Det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift

14. Rettens årsberetning indgår i Parlamentets dechargeprocedure, som er en politisk vur-

dering og godkendelse af Kommissionens og de øvrige EU-institutioners forvaltning af EU-

budgettet. Det er i år 31. gang, at Retten afgiver sin årsberetning, som siden 1994 har om-

fattet en revisionserklæring (Déclaration d’Assurance, som forkortes DAS). Revisionserklæ-

ringen indeholder Rettens overordnede vurdering af, om EU’s indtægter og udgifter er:

•

opført nøjagtigt i Kommissionens regnskaber (regnskabernes rigtighed)

indgået i eller udbetalt fra Kommissionens regnskaber på lovlig og formelt rigtig vis (de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed).

15. Retten anvender den såkaldte DAS-metode ved sin revision. Kernen i metoden er en

sikkerhedsmodel, der angiver graden af sikkerhed, som kan opnås fra 2 hovedkilder. De 2

hovedkilder er:

•

Systemrevision

af overvågnings- og kontrolsystemerne i Kommissionen, medlemssta-

terne og tredjelande. Formålet er at undersøge, om systemerne virker efter hensigten

og forebygger, påviser og korrigerer fejl ved opkrævning og udbetaling af EU-midler.

Substansrevision

af betalinger til og fra Kommissionen, som Retten kontrollerer helt ned

til den endelige støttemodtager.

•

For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden af betalingerne af EU’s indtægter og udgif-

ter kan Retten anvende 2 supplerende kilder. Den ene af kilderne er de årlige aktivitetsrap-

porter og erklæringer, som udarbejdes af Kommissionens generaldirektører i forbindelse

med Kommissionens interne kontrol. Den anden supplerende kilde er en undersøgelse af

andre revisorers arbejde, fx rigsrevisionernes revision af anvendelsen af EU-midlerne.

16. Det er min vurdering, at Rettens metode er velegnet til at identificere generelle proble-

mer og vurdere forvaltningen af EU-midler på tværs af medlemsstater. Kommissionens di-

rekte forvaltning er således også forbedret væsentligt gennem årene som følge af Rettens

anbefalinger. Rettens metode er imidlertid ikke optimal til at pege på konkrete problemer og

løsninger i forbindelse med delt forvaltning i de enkelte medlemsstater. Rigsrevisionerne har

et indgående kendskab til den nationale forvaltning og har den daglige kontakt til de udøven-

de myndigheder. Nationalt er rigsrevisionerne således centrale i arbejdet med at forbedre

forvaltningen og kontrollen. Der er derfor min opfattelse, at såvel Retten som rigsrevisioner-

ne kan opnå en mere effektiv anvendelse af resurserne ved i højere grad at samarbejde om

revisionen.

Jeg har noteret mig, at Retten heller ikke i år har inddraget resultater af rigsrevisionernes

arbejde. Retten fremhæver imidlertid i årsberetningen, at man vil søge at drage nytte af det

arbejde, rigsrevisionerne udfører, ligesom det er et mål at forbedre samarbejdet generelt.

Dette finder jeg positivt, og jeg vil opfordre Retten til at forfølge denne målsætning.

Rettens revisionserklæring for 2007

17. På baggrund af revisionen af EU’s budget for 2007 har Retten følgende hovedbudska-

ber i sin revisionserklæring:

Regnskabernes rigtighed:

•

EU’s regnskaber for 2007 er i alt væsentligt retvisende, og de forbehold, Retten havde

vedrørende 2006-regnskabet, er ikke nødvendige for 2007-regnskabet.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed:

•

Der er ikke konstateret væsentlige fejl på områderne ”Indtægter”, ”Økonomiske og finan-

sielle anliggender” samt ”Administrationsudgifter”. Desuden viser Rettens revision, at

fejlforekomsten for udgifterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

ligeledes ligger under den acceptable fejlprocent. Samlet set udgør disse udgiftsområ-

der ca. 46 % af betalingerne afholdt i 2007.

For ca. 54 % af EU’s udgifter har Retten konstateret væsentlige fejl, og Rettens erklæ-

ring er således negativ for store dele af udgiftsområderne ”Samhørighed”, ”Forskning,

energi og transport”, ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse” samt ”Uddannelse

og medborgerskab”. For udgiftsområdet ”Landbrug og naturresurser” som helhed er er-

klæringen negativ, men det skyldes, at støtten til udvikling af landdistrikter udgør en

uforholdsmæssig stor del af den samlede fejlforekomst. Udgifterne under EGFL, som

udgør ca. 85 % af udgifterne til landbrugspolitikken, er således uden væsentlige fejl.

Retten noterer sig desuden en række forbedringer i kontrolsystemerne, især i Kommis-

sionen og på samhørighedsområdet. De årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra

Kommissionens generaldirektører er desuden igen blevet forbedret.

•

Jeg har noteret mig, at Retten for første gang siden 1994 har afgivet en blank erklæring

uden forbehold om regnskabernes rigtighed. Dog har Retten konstateret væsentlige fejl i

de underliggende transaktioner for over halvdelen af udgifterne, og Retten har således for

14. år i træk godkendt EU’s samlede regnskaber med en negativ påtegning på flere områ-

der.

Tabel 3 viser fordelingen af hovedparten af EU’s udgifter for 2007 samt indtægterne og

Rettens vurdering af sikkerheden for forvaltningen af midlerne.

Tabel 3. Rettens vurdering af sikkerheden for forvaltningen af hovedparten af EU’s udgifter og indtægter for 2007

Fordelingen af EU’s udgifter og indtægter i

2007

Landbrug og naturresurser

Samhørighed (struktur- og socialfonden mv.)

Forskning, energi og transport

Bistand til tredjeland, udvikling og udvidelse

Uddannelse og medborgerskab

Økonomiske og finansielle anliggender

Administrationsudgifter og andre udgifter

Indtægter

Kilde: Rettens årsberetning for 2007.

Mia. euro

51,0

42,0

4,5

6,2

1,5

0,5

8,2

117,6

Overvågnings- og kontrol-

systemernes funktionsmåde

Delvist effektive

Effektive

Fejlforekomst

Mellem 2 % og 5 %

Over 5 %

Mellem 2 % og 5 %

Under 2 %

18. Den negative del af Rettens erklæring omfatter både områder med delt forvaltning

(”Landbrug og naturresurser” og ”Samhørighed”) og områder med direkte forvaltning

(”Forskning, energi og transport”, ”Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse” samt

”Uddannelse og medborgerskab”), og Rettens kritiske bemærkninger retter sig således

mod både Kommissionen og medlemsstaterne.

Retten gør imidlertid opmærksom på, at komplicerede og uklare tildelingskriterier eller kom-

plekse lovgivningsmæssige krav har en betydelig indflydelse på antallet af fejl, særligt ved-

rørende ”Landbrug og naturresurser”, ”Samhørighed”, ”Forskning, energi og transport” samt

”Uddannelse og medborgerskab”. Retten anbefaler derfor generelt forenkling af reglerne

for administration af EU-midler.

19. For udgiftsområderne ”Forskning, energi og transport”, ”Bistand til tredjelande, udvikling

og udvidelse” samt ”Uddannelse og medborgerskab” har Rettens revision vist, at der var

væsentlige fejlforekomster i de underliggende betalinger, og at Kommissionens overvåg-

nings- og kontrolsystemer trods forbedringer kun er delvist effektive. Disse udgiftsområder

tegner sig i alt for ca. 12,2 mia. euro, svarende til ca. 10 % af EU’s samlede udgifter.

Rettens bemærkninger til administrationen af udgifterne til ”Samhørighed” og ”Land-

brug og naturresurser”

Samhørighed

20. Det mest fejlbehæftede udgiftsområde er ”Samhørighed”, der er den næststørste post

på EU’s udgiftsbudget (ca. 37 %).

I Rettens stikprøve var der fejl i 54 % af de undersøgte projekter under samhørighedspoli-

tikkerne. Dette er trods alt et fald fra en fejlforekomst på 69 % i 2006, men andelen af udgif-

ter, som var berørt af fejlene, er stort set uændret. Retten vurderer således, at mindst 11 %

af udgifterne i 2007, i alt ca. 4,6 mia. euro, ikke skulle have været udbetalt. I 2006 udgjorde

andelen 12 %.

Retten konstaterer dog, at Kommissionens og medlemsstaternes systemer til overvågning

og kontrol af udbetalingerne, som tidligere er blevet betegnet ”ikke effektive”, nu er blevet

forbedret, så de kan betegnes ”delvist effektive”.

21. Retten anbefaler bl.a. ligesom sidste år, at forebyggelsen af fejl i de tidlige faser af pro-

jekterne styrkes gennem samarbejde med projektlederne og ved at sikre, at de primære kon-

troller hos støttemodtagerne fungerer effektivt. Retten anbefaler videre, at Kommissionen i

videst muligt omfang gør brug af den revision, der foretages i medlemsstaterne, men også

overvåger dette arbejde, så det sikres, at det er af den fornødne standard. Opsummerende

anbefaler Retten, at der udføres betydeligt mere arbejde i marken i medlemsstaterne, hvil-

ket vil kræve yderligere resurser.

Jeg er enig med Retten i, at der overordnet sker alt for mange fejl i forvaltningen af samhø-

righedspolitikkerne. Rettens bedømmelse af området er derfor rimelig. Det er imidlertid min

opfattelse, at Rettens generelle anbefaling af mere kontrol ikke er hensigtsmæssig. I stedet

bør indsatsen målrettes mod medlemsstater eller programmer med særligt store risici.

Landbrug og naturresurser

22. ”Landbrug og naturresurser” er den største post på EU’s udgiftsbudget (ca. 45 %), og

her konstaterer Retten, at der for området som helhed er en væsentlig fejlforekomst, og at

overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvist effektive.

Retten konstaterer, at de udgifter, der er omfattet af det integrerede forvaltnings- og kon-

trolsystem (IFKS), er vokset betydeligt i 2007 og nu omfatter ca. 85 % af udgifterne under

EGFL. Rettens revision har vist, at IFKS er et effektivt middel til at begrænse risikoen for

urigtige betalinger. Fejlforekomsten for udgifterne under EGFL ligger således på lidt under

2 %. Derimod er overvågnings- og kontrolsystemerne for de udgifter, der ikke er omfattet

af IFKS, kun delvist effektive.

23. Området ”Udvikling af landdistrikter” tegner sig ifølge Retten for en uforholdsmæssig

stor del af den samlede fejlforekomst for ”Landbrug og naturresurser” (over 5 %). Retten

konstaterer, at kontrollen med landbrugernes overholdelse af de relevante krav (krydsover-

ensstemmelse) er mangelfuld. Den høje fejlforekomst kan imidlertid også tilskrives upræcist

formulerede støttebetingelser i de nationale lovgivninger og komplekse regler, navnlig i for-

bindelse med landbrugsmiljøforanstaltninger. Retten anbefaler i den forbindelse, at indsat-

sen for at sikre, at støttemodtagerne overholder deres forpligtelser, styrkes.

Rettens bemærkninger til Kommissionens interne kontrol

24. Retten konkluderer, at Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer er blevet yder-

ligere forbedret i 2007. Særligt fremhæves de årlige aktivitetsrapporter med erklæringer fra

generaldirektoraterne. Her vurderer Retten, at generaldirektørernes forbehold generelt stem-

mer bedre overens med Rettens egne konklusioner, og at kriterierne for forbehold i erklæ-

ringerne er blevet mere konsistente på tværs af tjenestegrenene.

Retten konkluderer med hensyn til handlingsplanen for en integreret kontrolstruktur, at Kom-

missionen fortsat holder et højt gennemførelsesniveau. Samtidig bemærker Retten dog, at

den endnu ikke har kunnet finde bevis for den virkning, Kommissionen hævder, aktionerne

har haft.

Retten anbefaler, at Kommissionen fortsætter arbejdet med opfølgning og effektmåling og

sammen med de politiske myndigheder forenkler regelgrundlaget for fremtidige udgiftspro-

grammer.

Acceptabelt fejlniveau

25. Retten har løbende opfordret Rådet og Parlamentet til at tage stilling til det acceptable

fejlniveau, dvs. hvor mange fejl der højst kan accepteres i forvaltningen af EU-midlerne. Ret-

tens udgangspunkt er, at 2 % er det fejlniveau, der tolereres for DAS’en. Kommissionen an-

fører, at denne grænse for nogle politikområder er uhensigtsmæssig, da omkostningerne

ved at kontrollere op til dette niveau overstiger det rimelige i forhold til udbyttet, og anbefa-

ler, at niveauet hæves til 5 % bl.a. for ”Samhørighed”. Spørgsmålet besværliggøres af, at

der ofte hersker tvivl om definitionen af fejl på grund af uklarheder i lovgrundlaget.

Jeg er enig med Retten i, at en forudsætning for at mindske antallet af fejl i forvaltningen,

er forenkling af reglerne. Jeg mener dog også, at det er nødvendigt fra Rettens side at ar-

bejde med definitionen af fejl i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne, så

der i højere grad skelnes mellem tilfældige og hændelige fejl på den ene side og systema-

tiske og tilsigtede fejl på den anden side.

Årlige oversigter

26. Som omtalt i mit notat til Statsrevisorerne om Parlamentets dechargeprocedure (juni

2008) skulle medlemsstaterne som led i Kommissionens handlingsplan i 2008 indsende en

årlig oversigt over udført revision i regnskabsåret 2007 til Kommissionen. De årlige oversig-

ter giver et overblik over de udførte revisioner på nationalt niveau i årets løb samt resulta-

terne heraf for de forskellige politikprogrammer.

Retten konkluderer, at oversigterne varierer betydeligt i form og indhold, og at oversigterne

derfor endnu ikke giver en pålidelig vurdering af, hvordan overvågnings- og kontrolsyste-

merne i medlemsstaterne fungerer, og hvor effektive de er. Retten bemærker, at Kommis-

sionen har fulgt processen tæt, og opfordrer Kommissionen til at gøre processen endnu

mere nyttig. Dette kan ske ved at identificere fælles problemer og bedste praksis. Kommis-

sionen vil for 2008 fremlægge en revideret vejledning til medlemsstaterne med en række

anbefalinger til forbedring af oversigterne.

Kommissionens budgetforvaltning

27. Vedrørende Kommissionens forvaltning af budgettet vurderer Retten, at forpligtelses-

bevillinger nu bliver udnyttet væsentligt bedre. Det betyder, at budgettet stemmer bedre

overens med de beløb, som rent faktisk anvendes i de pågældende regnskabsår, og at

udbetalingerne fra fællesskabets budgetter sker hurtigere. Retten anbefaler imidlertid, at

Kommissionen forbedrer arbejdet med at udvikle effektive korrektionsmekanismer og sikrer

dokumentation for effekten heraf.

Rettens omtale af Danmark i årsberetningen

28. Tabel 4 viser Rettens 7 besøg i Danmark i 2007 i forbindelse med 6 revisioner.

Tabel 4. Rettens besøg i Danmark i 2007

Revision

Revision af enkeltbetalingsordningen og IFKS-kontroller

og inspektioner

Revision af Socialfonden (DAS 2007)

DAS 2007

Syddansk Universitet – projektrevision

CIRIUS – projektrevision

Revision af traditionelle egne indtægter 2007

Dato for besøg

3.-9. marts 2007

18.-29. juni 2007

3.-7. september 2007

27.-30. august 2007

29.-30. august 2007

13.-14. november 2007

10.-14. december 2007

Rettens besøg gav i ét tilfælde anledning til bemærkninger i årsberetningen, nemlig vedrø-

rende revisionen af traditionelle egne indtægter, dvs. told, landbrugstold og sukkerafgifter.

Jeg har ligeledes omtalt sagen i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2007 og vil i den forbindelse følge sagen.

EU’s traditionelle egne indtægter opkræves af medlemsstaterne, som herefter stiller dem til

rådighed for Kommissionen. Ved udtagelse af en stikprøve i forbindelse med besøget i de-

cember 2007 konkluderede Retten, at virksomhedernes datainput til det elektroniske afreg-

ningssystem i mange tilfælde ikke afspejlede de faktiske forhold bag importen og derfor ik-

ke var troværdige. I årsberetningen konkluderer Retten, at dette havde ført til en nettounder-

betaling til Kommissionen. Retten finder derfor, at de danske myndigheder bør gøre en stør-

re indsats for at reducere antallet af fejl i virksomhedernes indtastning af data.

SKAT har hertil oplyst, at indsatsstrategien for kontrollen er tilrettelagt ud fra en risiko- og

væsentlighedsvurdering, som skal sikre fokus på den nødvendige konsekvens over for virk-

somheder, der ikke får rettet op på sine fejl.

29. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Rettens bemærkning i væsentligt omfang vedrører

formelle forhold vedrørende grundlaget for toldangivelsen, og at der er tale om mindre be-

løbsmæssige fejl.

Udvikling i samarbejdet om revision af EU-midler

30. Rigsrevisionerne i EU opfordres løbende af Parlamentet og Kommissionen til at spille

en mere aktiv rolle i at fremme en effektiv og redelig forvaltning på nationalt niveau.

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af EU-midlerne

31. Siden 2005 har Rigsrevisionen afgivet revisionserklæring om revisionen af EU-midlerne

i forbindelse med den årlige beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet.

Rigsrevisionens erklæring om revisionen af EU-midlerne omfatter regnskabets rigtighed og

de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

I beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2007 konkluderede jeg

for EU-områderne Regionalfonden, Socialfonden, landbrugs- og fiskeristøtte, momsbidraget

og BNI-bidraget mv. for 2007, at regnskaberne var udarbejdet i overensstemmelse med de

nationale regnskabsregler, og at regnskaberne gav et retvisende billede af tilskud og bidrag

samt den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb. Rigsrevisionen tog imidlertid forbe-

hold for, at afregningen af told og landbrugsafgifter mv. ikke var retvisende, da der var fun-

det fejl med beløbsmæssig betydning.

Nationale erklæringer og revisionserklæringer

32. Siden mit notat til Statsrevisorerne om Parlamentets decharge (juni 2008) har også rigs-

revisionen i Storbritannien, National Audit Office, udarbejdet en revisionserklæring om EU-

midler. Som i Holland er det i Storbritannien finansministeren, der som overordnet ansvar-

lig har erklæret sig om EU-regnskabet på baggrund af ansvarserklæringer fra de udøvende

ministerier. National Audit Office har herefter revideret erklæringen. Finansministeriet i Sve-

rige ventes at udgive sin første erklæring i april 2009, der revideres af den svenske rigsre-

vision.

33. I Danmark er det Rigsrevisionen, der på baggrund af egen revision erklærer sig om regn-

skabet vedrørende EU-midler. Rigsrevisionen er imidlertid i positiv dialog med Finansmini-

steriet om mulige skabeloner for opstillingen af EU-poster inden for statsregnskabet.

34. Retten opfatter fortsat erklæringerne som et bidrag til den interne kontrol af EU-midler-

ne, jf. Rettens udtalelse nr. 6/2007, men lægger i øjeblikket op til at samarbejde med rigs-

revisionerne om, hvorledes erklæringerne vil kunne anvendes i arbejdet med DAS’en. I

Danmarks tilfælde og i relation til flere andre lande har Retten taget initiativ til en bilateral

drøftelse af arbejdsmetoder og revisionsresultater vedrørende EU-midler. Jeg forventer

positive resultater af disse drøftelser.

35. I kredsen af rigsrevisioner i EU er der tillige stigende interesse for arbejdet med frivillige

nationale erklæringer. I samarbejde med hollandske og britiske kolleger var Rigsrevisionen

således vært for et seminar om emnet den 12. september 2008. Formålet var primært erfa-

ringsudveksling, og i alt deltog 24 rigsrevisioner samt Retten. Diskussionen omfattede både

de overordnede formål med nationale erklæringer og revisionserklæringer, konkrete revi-

sionsmetoder samt udfordringer i samarbejdet med øvrige myndigheder på nationalt niveau

og EU-niveau. Konkret medførte seminaret en invitation til Rigsrevisionen om at præsente-

re sit arbejde med erklæringen på et internt seminar i Retten i november 2008, hvor flere

medlemmer og mere end 100 ansatte deltog. Reaktionerne i Luxembourg var meget posi-

tive.

Andre rigsrevisioners rapportering til deres parlamenter om revision af EU-midler

36. En række rigsrevisioner reviderer forvaltningen af EU-midler og rapporterer særskilt

herom. National Audit Office udgiver årligt en beretning om udviklingen i forvaltningen af

EU-midler i Storbritannien og EU. Den hollandske rigsrevision, Algemene Rekenkamer, ud-

giver ligeledes en årlig beretning, der bl.a. vurderer, hvordan Kommissionen på EU-niveau

har søgt at styrke og effektivisere forvaltningen af EU-midler. Rigsrevisionerne i både Tjek-

kiet, Ungarn og Litauen har også senest offentliggjort beretninger om deres revision af EU-

midler. I alle tilfælde formulerer rigsrevisionerne en række anbefalinger til styrkelse af de

nationale forvaltninger. I 2007 afgav den østrigske rigsrevision desuden en beretning om de

økonomiske relationer mellem Østrig og EU. I en række andre medlemsstater indgår afrap-

porteringen af revisionen af EU-midler i den generelle afrapportering for det pågældende

regnskabsår.

Jeg finder det tilfredsstillende, at flere rigsrevisioner har øget fokus på revisionen af EU-

midler.

Samarbejdet i EU’s Kontaktkomité

37. Samarbejdet mellem rigsrevisionerne i EU og Retten er formaliseret i Kontaktkomitéen,

hvor rigsrevisorer og retspræsidenter mødes én gang årligt. Under Kontaktkomitéen eksi-

sterer en række arbejdsgrupper om mere specifikke emner, bl.a. revision af EU’s struktur-

fonde, revision af offentlige indkøb, netværk for eksperter i EU’s landbrugspolitik mfl. Rigs-

revisionen deltager i alle de arbejdsgrupper og netværk, der er relevante for vores revision.

Bl.a. bidrager Rigsrevisionen til arbejdsgruppen om rapportering af revisionsresultater ved-

rørende EU, der giver et godt indblik i, hvilke emner der særligt interesserer lovgivere og

offentligheden i de øvrige EU-lande.

38. Siden 2006 har en arbejdsgruppe under ledelse af Retten arbejdet med spørgsmålet

om fælles standarder eller retningslinjer for revision af EU-midler. Gruppen er senest nået

til enighed om, at de almene internationalt anerkendte revisionsstandarder fra henholdsvis

International Organisation of Supreme Audit Institutions (INTOSAI) og de private revisorers

globale organisation, IFAC, er tilstrækkelige som grundlag for at opnå bedre konvergens og

synergi mellem revisionen på de forskellige niveauer i EU. Det er således ikke nødvendigt

at formulere særskilte EU-revisionsstandarder, hvilket ville medføre et væsentligt dobbelt-

arbejde.

Peer review af Retten

39. I lighed med Rigsrevisionen og en række andre rigsrevisioner har Retten netop gennem-

ført et peer review. Et peer review betyder, at kolleger gennemgår organisationen og ana-

lyserer arbejdsgange og metoder. Rigsrevisionerne i Østrig, Canada, Norge og Portugal

har medvirket i udarbejdelsen af peer reviewet i Retten. Teamet har fokuseret på 3 områ-

der: planlægning og udførelse af revisionen, afrapportering af revisionsresultaterne samt

tilrettelæggelsen af Rettens støttefunktioner.

40. Evaluatorerne konkluderer, at Rettens organisation og udførelse af revisionen lever op

til internationale standarder. Derudover fremhæves Rettens høje troværdighed, faglighed

og objektivitet. Teamet giver desuden en række anbefalinger. Retten bør således i højere

grad stræbe mod at fremstå som en samlet revisionsvirksomhed ved at gøre information til-

gængelig på tværs og styrke den strategiske ledelse. Desuden bør Retten udvikle en risiko-

baseret strategi for planlægning og udførelse af revisionen for at sikre en mere optimal ud-

nyttelse af resurserne.

Jeg vil fortsat følge Rettens udvikling af revisionsstrategier og metoder.

VI.

Sammenfatning

41. Jeg har i dette notat orienteret Statsrevisorerne om fordelingen af EU’s indtægter og ud-

gifter, tilrettelæggelsen af forvaltningen og revisionen af EU-midler i Danmark samt Rettens

årsberetning for 2007. Endelig har jeg kort beskrevet udviklingen vedrørende nationale er-

klæringer og revisionserklæringer samt samarbejdet i Kontaktkomitéen.

I Rettens årsberetning er de vigtigste konklusioner, at Retten for 2007 for første gang kun-

ne afgive en blank erklæring for regnskabernes rigtighed. Imidlertid giver Retten fortsat en

negativ erklæring vedrørende de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtig-

hed på de væsentligste områder.

Det er min vurdering, at Rettens metode er velegnet til at identificere generelle problemer

og vurdere forvaltningen af EU-midler på tværs af medlemsstater. Rettens metode er imid-

lertid ikke optimal til at pege på konkrete problemer og løsninger i forbindelse med delt for-

valtning i de enkelte medlemsstater. Rettens anbefaling vedrørende ”Samhørighed” inde-

holder således et generelt krav om yderligere kontrol i medlemsstaterne, hvilket efter min

opfattelse ikke er hensigtsmæssigt. I stedet burde indsatsen målrettes mod de medlems-

stater eller specifikke programmer med størst risiko.

Forvaltningen af EU-midler i Danmark er i forvejen kendetegnet ved et stort omfang af kon-

trol, og øget kontrol vil derfor ikke i sig selv være effektivt. Jeg tilslutter mig derfor Rettens

anbefaling om forenkling af regelgrundlaget som et vigtigt element i at effektivisere forvalt-

ningen. Jeg mener dog også, at det er nødvendigt fra Rettens side at arbejde med defini-

tionen af fejl i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne, så der i højere grad

skelnes mellem tilfældige og hændelige fejl på den ene side og systematiske og tilsigtede

fejl på den anden side.

Rigsrevisionerne har et indgående kendskab til forvaltningen i deres lande, og det er min

opfattelse, at såvel Retten som rigsrevisionerne ville kunne opnå en mere effektiv anven-

delse af resurserne ved at arbejde tættere sammen.

Jeg finder det tilfredsstillende, at flere rigsrevisioner har øget fokus på revisionen af EU-mid-

ler og aktivt tager del i arbejdet med at forbedre forvaltningen og kontrollen på nationalt ni-

veau. Flere lande arbejder på forskellig vis med afgivelse af erklæringer, ligesom flere rigs-

revisioner rapporterer særskilt til deres parlamenter om revisionen af EU-midler.

Jeg vil fortsat prioritere revisionen af EU-midler højt og følge udviklingen på europæisk ni-

veau tæt gennem samarbejde med Retten og de øvrige rigsrevisioner i EU.

Henrik Otbo