Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
www.sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato: 6. september 2010
Enhed: Primær Sundhed
Sags nr.: 0903623
Dok. nr.: 289508
Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 9/2009
om voksnes adgang til psykiatrisk behandling
Statsrevisorerne har ved brev af 4. maj 2010 fremsendt Rigsrevisionens be-
retning nr. 9/2009 om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet redegør hermed for de foranstaltninger og overvejelser,
som beretningen giver anledning til.
I den anledning skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet indledningsvis under-
strege, at ministeriet er enig i, at det er vigtigt og væsentlig opgave at sikre
overensstemmelse mellem behandlingskapacitet og behandlingsbehov på det
psykiatriske område, såvel som det er det i det øvrige sundhedsvæsen. Det er
også derfor, at der fra centralt hold er iværksat en række initiativer, som netop
har til formål at sikre tilstrækkelig behandlingskapacitet og adgang til hurtig
undersøgelse og behandling.
Nedenfor følger ministeriets redegørelse vedrørende delelementerne i Stats-
revisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Kapaciteten i psykiatrien
Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne løbende søger at tilpasse plan-
lægning og kapacitet i psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behand-
lingsbehovet. I perioden 1998-2008 er antallet af sengepladser således faldet
(22 %), antallet af ambulante behandlinger er steget (20 %), mens antallet af
behandlinger hos privatpraktiserende psykologer og psykiatere er steget mar-
kant (94 %).
Det er et grundlæggende princip i psykiatrien at tilbyde den behandling, der er
effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i patientens tilværelse og integritet.
Der er på den baggrund sket en udvikling i retning af kortere indlæggelser og
længere behandlingsforløb. Det er en positiv udvikling, fordi patienter i psyki-
atrien dermed bevarer tilknytningen til de nære omgivelser. Som det også ses
af Rigsrevisionens beretning, har udviklingen betydet en markant udbygning af
den ambulante kapacitet og opbygning af en lokal forankret distriktspsykiatri,
der i væsentligt omfang har øget tilgængeligheden til psykiatrisk behandling.
Denne udbygning er sket i takt med en reduktion i antallet af sengepladser.
Udbygning og forbedring af tilbuddene til mennesker med psykiske lidelser har
i en årrække været et politisk prioriteret indsatsområde og været forankret i
flerårige politiske aftaler, som har været fulgt op med statslige midler til realise-
ring af aftalernes målsætninger. I den forbindelse har det også været overve-
jet, hvornår den nedre grænse for sengekapacitet i psykiatrien er nået.