Undervisningsministeriet
Den 26. maj 2010
Statsrevisorerne
Christiansborg
Jeg har ved brev af 28. januar 2010 fra Statsrevisorernes Sekretariat fået
tilsendt beretning nr. 5/2009 om udviklingen af de nationale test med henblik
på mine bemærkninger til beretningen og statsrevisorernes bemærkninger.
Først og fremmest glæder jeg mig over, at Statsrevisorerne på baggrund af
beretningen finder, at Undervisningsministeriet i vid udstrækning har styret
projektet tilfredsstillende. Herunder at Statsrevisorerne finder det positivt:
at Undervisningsministeriet har defineret og fastholdt klare mål for,
hvad de nationale test skulle kunne, og at man undervejs har hævet
kravene til testopgaverne,
at ministeriet løbende har vurderet og handlet på de risici, der blev
identificeret i projektet, hvad angår tid, indhold og økonomi,
at Statsrevisorerne konstaterer, at undervisningsministerens oplys-
ninger til Folketinget har givet et korrekt billede af projektets status.
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Jeg konstaterer samtidig, at beretningen og Statsrevisorernes bemærknin-
ger indeholder kritikpunkter, der navnlig er knyttet til forberedelsesfasen, og
som jeg tager til efterretning. Jeg er således opmærksom på, at projektet fra
starten var underlagt en stram tidsplan, og at der kunne være udarbejdet
mere omfattende økonomiske analyser som grundlag for beslutningen om
projektets gennemførelse. For så vidt angår andet udbud, vil jeg dog gerne
fremføre nogle bemærkninger om baggrunden for Undervisningsministeriets
dispositioner.
I det følgende redegøres for konkrete forhold under projektforløbet, den ak-
tuelle status for udviklingen og ibrugtagningen af de nationale test og for de
fremadrettede initiativer, der er iværksat med henblik på at forbedre styrin-
gen af ministeriets it-projekter.
Projektforløbet
I Undervisningsministeriets risikoanalyser har der gennem hele forløbet væ-
ret stor bevågenhed om tidsplanen. Det var ministeriets vurdering, at tids-
planen for andet udbud var realistisk, da såvel ministeriet som leverandører-
ne gennem erfaringerne fra første udbud var bedre rustet til opgaven. Sam-
tidig blev andet udbud ændret i forhold til første udbud, således at en del af
opgaven med testdesignet blev flyttet til tilbudsfasen, hvilket efter ministeri-
ets opfattelse har sparet tid i udviklingsfasen ved andet udbud.
Ligeledes var der efter ministeriets opfattelse med den først udbudsrunde
sket en afdækning af de muligheder, markedet faktisk kunne levere
–
her-
under af de økonomiske, faglige og tekniske forhold. Ministeriet fandt på
denne baggrund ikke, at der var grundlag for at antage, at mere detaljerede
analyser, herunder økonomiske, forud for fastsættelsen af rammen for andet
udbud ville kunne kvalificere de oplysninger, som ministeriet allerede besad
efter afslutningen af første udbud.
Ministeriets egne risikoanalyser viste, at der var et begrænset antal egnede
leverandører til rådighed
–
især inden for det testfaglige felt. Ministeriet fandt
imidlertid ud fra en samlet vurdering af de interne ressourcer, der på det
tidspunkt var til rådighed, og opgavens kompleksitet, at det var mere fordel-
agtigt at udbyde opgaven på én gang som en tjenesteydelse, frem for flere
selvstændig udbudsfaser, hvor en konsortieleder med samlet ansvar skulle
samle de relevante leverandører og forestå koordineringen.