Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SB 4 6
Offentligt
887109_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om handicapindsatsen
på uddannelses- og beskæftigelses-
området
Maj
2010
Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 6: Rigsrevisors notat af 5. maj 2010
887109_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 4/2009 om handicapindsatsen på uddannelses- og
beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. februar 2010
Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings redegørelse af 9. marts 2010
Socialministerens redegørelse af 30. marts 2010
Undervisningsministerens redegørelse af 6. april 2010
5. maj 2010
RN A101/10
I.
Indledning
1. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Undervisningsministeriets og Mini-
steriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings (Videnskabsministeriet) indsats for at sikre,
at personer med handicap har mulighed for at få en uddannelse og et arbejde på lige fod
med andre borgere. Derudover handlede beretningen om rammerne for den samlede dan-
ske handicapindsats samt Socialministeriets (tidligere Indenrigs- og Socialministeriet) og
Økonomi- og Erhvervsministeriets rolle som handicapkoordinerende ministerier.
Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet, Undervisnings-
ministeriet og Videnskabsministeriet arbejdede målrettet med at sikre ligebehandlingen af
personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Rigsrevisionen har i
undersøgelsen set på følgende 3 forhold:
rammerne for den samlede handicapindsats
de 3 ministeriers styring af initiativer rettet mod personer med handicap
de 3 ministeriers arbejde med at tage hensyn til personer med handicap i deres gene-
relle opgavevaretagelse.
2. Socialministeriet overtog i slutningen af 2007 rollen som handicapkoordinerende ministe-
rium fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der havde haft denne opgave siden 2002. Øko-
nomi- og erhvervsministeren har ingen kommentarer til beretningen og har derfor ikke ud-
arbejdet en redegørelse.
II.
Rammerne for den samlede handicapindsats
3. Statsrevisorerne fandt i deres bemærkninger til beretningen, at den samlede handicapind-
sats på statsligt niveau kunne styrkes ved en mere koordineret og prioriteret overvejelse af
behov, mål og handlingsplaner, ligesom resultaterne af indsatsen burde overvåges. Stats-
revisorerne fandt det fx ikke helt tilfredsstillende, at der siden 2004 ikke har været foretaget
en evaluering af, om de langsigtede målsætninger i regeringens handlingsplan for handicap-
området fra 2003 er blevet indfriet.
Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 6: Rigsrevisors notat af 5. maj 2010
887109_0003.png
2
4. Socialministeren anfører indledningsvist i sin redegørelse, at Statsrevisorernes beretning
er et vigtigt bidrag til ministeriernes løbende arbejde i forbindelse med håndteringen af sek-
toransvaret på handicapområdet, og at beretningen kan medvirke til, at der sker en yderlige-
re styrkelse af koordineringen af indsatsen.
5. Socialministeren oplyser i redegørelsen, at Danmarks ratifikation af FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap i 2009 fremover sætter rammerne for målsætninger
og konkrete initiativer på handicapområdet. Det betyder ifølge ministeren, at kommende
initiativer og prioriteringer vil tage udgangspunkt i de målsætninger og principper, der frem-
går af FN’s handicapkonvention. Endvidere oplyser ministeren, at et tværministerielt em-
bedsmandsudvalg arbejder på at placere den overvågningsopgave, der fremgår af artikel
33, stk. 2, i konventionen, og at regeringen snarest får forelagt et beslutningsgrundlag om
denne placering. Ministeren oplyser desuden, at der som følge af artikel 35, stk. 1, i konven-
tionen senest i sommeren 2011 skal afgives en omfattende beretning til komitéen for rettig-
heder for personer med handicap om de foranstaltninger, Danmark har truffet med henblik
på at gennemføre de forpligtelser, der følger af konventionen og de fremskridt, der er gjort.
Socialministeren oplyser også i sin redegørelse, at hun som handicapkoordinerende mini-
ster samler bidrag fra de enkelte ministerier til brug for den årlige redegørelse, som Folke-
tingets Ombudsmand udarbejder om ministeriernes arbejde med ligebehandling af perso-
ner med handicap. Formidling af initiativerne til Folketingets Ombudsmand vil ifølge social-
ministeren tage udgangspunkt i strukturen i FN’s handicapkonvention, så der i fremtiden
løbende følges op på målsætningerne i konventionen.
For så vidt angår Statsrevisorernes kritik af, at der ikke siden 2004 har været foretaget en
evaluering af, om de langsigtede målsætninger i regeringens handlingsplan for handicap-
området er blevet indfriet, anfører socialministeren i sin redegørelse, at den daværende
økonomi- og erhvervsminister i december 2004 sendte en redegørelse for udviklingen i re-
geringens handicappolitiske initiativer til Boligudvalget og Socialudvalget.
6. Beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren og videnskabsministeren har ikke be-
mærkninger til rammerne for den samlede handicapindsats, men henviser i deres redegø-
relser til, at det er socialministeren, der er handicapkoordinerende minister.
7. Jeg konstaterer, at regeringens handlingsplan for handicapområdet fra 2003 er afløst af
Danmarks ratifikation af FN’s handicapkonvention om rettigheder for personer med handi-
cap i 2009. Det indebærer efter min vurdering, at behovet for en samlet evaluering af de
langsigtede målsætninger i regeringens handlingsplan for handicapområdet fra 2003 i dag
er begrænset.
Jeg vil følge socialministerens arbejde med at koordinere målsætningerne og kommende
initiativer på handicapområdet med afsæt i FN’s handicapkonvention. Endvidere vil jeg føl-
ge arbejdet med at placere den overvågningsopgave, der følger af konventionens artikel 33,
stk. 2, og regeringens afgivelse af den beretning, der følger af artikel 35, stk. 1, i konventio-
nen. Jeg konstaterer, at socialministeren løbende vil sikre, at der følges op på målsætninger-
ne i FN’s handicapkonvention som led i sin indsamling af bidrag til den årlige redegørelse
om ministeriernes arbejde med ligebehandling af personer med handicap fra Folketingets
Ombudsmand.
III.
Initiativer rettet mod personer med handicap
8. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at ministeriernes
arbejde med at sikre ligebehandling kunne styrkes ved en mere målrettet og prioriteret ind-
sats inden for og på tværs af ministerierne.
Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 6: Rigsrevisors notat af 5. maj 2010
887109_0004.png
3
9. Beskæftigelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at Beskæftigelsesministeriet netop
har fået foretaget en stor evaluering af ministeriets handicapindsats, der viser, at tilrettelæg-
gelsen af indsatsen er på rette vej. Ifølge ministeren vil resultaterne af evalueringen blive
brugt i ministeriets fremtidige arbejde, bl.a. til at kunne foretage en samlet prioritering af de
initiativer, der sættes i gang.
10. Undervisningsministeren tager i sin redegørelse til efterretning, at Undervisningsmini-
steriet ikke har opstillet mål for, hvor meget adgangen til uddannelse for personer med han-
dicap skal fremmes, eller udarbejdet nogen samlet strategi eller handlingsplan for ministe-
riets indsats over for personer med handicap. Ministeren oplyser, at der i Undervisnings-
ministeriet påbegyndes et arbejde med at opstille mål og formulere en overordnet strategi
for ministeriets handicapindsats, som også vil omfatte tilrettelæggelse af opfølgningen på
og vurderingen af initiativerne, herunder effektvurderinger. Ministeren oplyser videre, at mi-
nisteriets strategiarbejde koordineres med det arbejde i de andre ministerier, som indgår i
det tværministerielle embedsmandsudvalg.
11. Videnskabsministeren oplyser i sin redegørelse, at Universitets- og Bygningsstyrelsen
har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der skal styrke koordineringen inden for styrel-
sens område. Endvidere oplyser ministeren, at hun inden for sit ressort har videregivet Stats-
revisorernes bemærkninger til styrelsernes videre foranstaltning.
12. Jeg finder ministrenes initiativer tilfredsstillende og vurderer, at initiativerne vil kunne bi-
drage til at målrette og prioritere ministeriernes indsats for at fremme ligebehandlingen af
personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Jeg finder det særligt
positivt, at undervisningsministeren igangsætter et visionært arbejde, som både skal resul-
tere i mål og en strategi for Undervisningsministeriets handicapindsats samt en plan for,
hvordan ministeriet skal følge op på de initiativer, der følger af strategien.
IV.
Hensynet til personer med handicap i den generelle opgavevaretagelse
13. Beretningen viste, at ministerierne i de fleste tilfælde har arbejdet med at tage hensyn til
personer med handicap i de lovforslag, strategier og projekter, som Rigsrevisionen har gen-
nemgået. Da ministerierne imidlertid ikke har præciseret, hvordan de vil prioritere arbejdet
med at tage hensyn til personer med handicap i deres generelle opgavevaretagelse, er det
ikke muligt at afgøre, om indsatsen er tilstrækkelig.
14. Beskæftigelsesministeren har i sin redegørelse oplyst, at det er ministerens overbevis-
ning, at Beskæftigelsesministeriet medtænker handicaphensyn i varetagelsen af ministeriets
kerneopgaver. Ministeren anfører, at bl.a. etableringen af specialfunktionen for job og handi-
cap har medvirket til at udvikle og styrke beskæftigelsesindsatsen for personer med handi-
cap. Endvidere fremhæver ministeren, at arbejdet med at fremme adgangen til beskæftigel-
se for personer med handicap er forankret i den almindelige beskæftigelsesrettede indsats.
15. I sin redegørelse noterer undervisningsministeren sig Rigsrevisionens vurdering. Under-
visningsministeren oplyser, at vurderingen vil indgå i det arbejde, som ministeren igangsæt-
ter med at opstille mål og udarbejde en strategi for Undervisningsministeriets handicapind-
sats.
16. Videnskabsministeren oplyser, som allerede nævnt i sin redegørelse, at Universitets- og
Bygningsstyrelsen har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der skal styrke koordineringen
inden for styrelsens område.
17. Jeg finder de 3 ministers tilkendegivelser tilfredsstillende. Det er min vurdering, at under-
visningsministerens initiativ er et godt eksempel på, hvordan ministerierne vil kunne synlig-
gøre og præcisere deres prioritering af arbejdet med at tage hensyn til personer med han-
dicap i deres generelle opgavevaretagelse.
Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 6: Rigsrevisors notat af 5. maj 2010
887109_0005.png
4
V.
Sammenfatning
18. Jeg finder samlet set redegørelserne fra ministrene tilfredsstillende. Jeg finder det til-
fredsstillende, at beskæftigelsesministeren, undervisningsministeren og videnskabsministe-
ren har taget initiativer, som skal styrke ligebehandlingen af personer med handicap på ud-
dannelses- og beskæftigelsesområdet.
19. Jeg har endvidere noteret mig, at Danmarks ratifikation af FN’s konvention om rettighe-
der for personer med handicap i 2009 fremover udgør rammen for de statslige målsætnin-
ger og initiativer på handicapområdet. Socialministeriet er handicapkoordinerende ministe-
rium og har dermed en central rolle i forhold til at understøtte den fremadrettede statslige
implementering og institutionalisering af FN’s handicapkonvention.
20. Jeg vil derfor følge udviklingen på følgende områder:
socialministerens arbejde med at koordinere målsætningerne og kommende initiativer
på handicapområdet med afsæt i FN’s handicapkonvention
arbejdet med at placere den overvågningsopgave, der følger af artikel 33, stk. 2, i FN’s
handicapkonvention
regeringens afgivelse af den beretning, der følger af artikel 35, stk. 1, i FN’s handicap-
konvention.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo