Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SB 4 1
Offentligt

4/2009

Beretning om

handicapindsatsen på uddannelses-

og beskæftigelsesområdet

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

4/2009

Beretning om

handicapindsatsen på uddannelses-

og beskæftigelsesområdet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2010

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Økonomi- og erhvervs-, indenrigs- og social-, beskæftigelses-, videnskabs- samt undervisningsministeren afgiver en rede-

gørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i maj 2010.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2009, som afgives i april 2011.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-329-5

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. januar 2010

BERETNING OM HANDICAPINDSATSEN PÅ UDDANNELSES- OG BESKÆFTI-

GELSESOMRÅDET

Beretningen handler om Beskæftigelses-, Videnskabs- og Undervisningsministeriets

indsats for at sikre, at personer med handicap har mulighed for at få en uddannelse

og et arbejde på lige fod med andre borgere.

Rammerne for handicapindsatsen er Folketingets beslutning fra 1993 om ligebehand-

ling af personer med handicap og regeringens overordnede målsætninger fra 2003 i

en handlingsplan for handicapområdet. Folketingsbeslutningen bygger på FN’s stan-

dardregler om lige muligheder for handicappede.

Beretningen viser, at ministerierne har igangsat en række forskellige initiativer for at

kompensere personer med handicap og for at fremme deres adgang til uddannelse

og beskæftigelse – og at ministeriernes styring af de konkrete initiativer generelt er

tilfredsstillende.

Ministeriernes indsats udføres i et samarbejde med forskellige handicaporganisatio-

ner. Ministeriernes arbejde for at sikre ligebehandling kunne imidlertid styrkes ved en

mere målrettet og prioriteret indsats inden for og på tværs af ministerierne.

Statsrevisorerne finder det fx ikke helt tilfredsstillende, at der siden 2004 ikke har væ-

ret foretaget en evaluering af, om de langsigtede målsætninger i regeringens hand-

lingsplan er blevet indfriet.

Statsrevisorerne finder, at den samlede handicapindsats på statsligt niveau kan styr-

kes ved en mere koordineret og prioriteret overvejelse af behov, mål og handlings-

planer – ligesom resultaterne af indsatsen bør overvåges. Samlet set vil en sådan

institutionalisering være i overensstemmelse med den FN-konvention om rettigheder

for personer med handicap, som Folketinget ratificerede i 2009.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Beretning til Statsrevisorerne om

handicapindsatsen på uddannelses-

og beskæftigelsesområdet

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Økonomi-

og Erhvervsministeriet, § 15. Velfærdsministeriet

og senere Indenrigs- og Socialministeriet, § 17.

Beskæftigelsesministeriet, § 19. Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling og § 20. Under-

visningsministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 6

A. Baggrund .............................................................................................................. 6

B. Formål, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

Rammerne for den samlede handicapindsats ........................................................... 10

A. De politiske målsætninger for handicapområdet................................................. 10

B. Det handicapkoordinerende ministerium og embedsmandsudvalg .................... 11

C. Krav til overvågning og opfølgning...................................................................... 13

Ministeriernes styring af de konkrete initiativer rettet mod personer med

handicap .................................................................................................................... 15

A. Ministeriernes tilrettelæggelse af deres initiativer rettet mod personer

med handicap ..................................................................................................... 16

B. Ministeriernes opfølgning på deres initiativer rettet mod personer med

handicap ............................................................................................................. 21

Ministeriernes arbejde med at tage hensyn til personer med handicap i deres

generelle opgavevaretagelse ..................................................................................... 24

A. Ministeriernes strategier og retningslinjer for at tage hensyn til personer

med handicap ..................................................................................................... 25

B. Ministeriernes praksis ved forberedelse af lovforslag ......................................... 26

C. Ministeriernes praksis ved forberedelse af strategier og projekter ..................... 27

III.

IV.

Bilag 1. Ministeriernes konkrete initiativer rettet mod personer med handicap

i perioden 2003-2008 .......................................................................................................... 30

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, § 15. Vel-

færdsministeriet og senere Indenrigs- og Socialministeriet, § 17. Beskæftigelsesmi-

nisteriet, § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og § 20. Undervis-

ningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende minister for Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet:

Bendt Bendtsen: november 2001 - september 2008

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Indenrigs- og Social-

ministeriet:

Karen Jespersen: september 2007 - april 2009

Karen Ellemann: april 2009 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Beskæftigelsesmini-

steriet:

Claus Hjort-Frederiksen: november 2001 - april 2009

Inger Støjberg: april 2009 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende minister for Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling:

Helge Sander: november 2001 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Undervisningsministe-

riet:

Ulla Tørnæs: november 2001 - februar 2005

Bertel Haarder: februar 2005 -

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om ministeriernes indsats for at sikre, at personer med handi-

cap har mulighed for at få en uddannelse og et arbejde på lige fod med andre borgere. De

undersøgte ministerier er Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling (Videnskabsministeriet) samt Beskæftigelsesministeriet. Indsatsen består for det

første af ministeriernes konkrete initiativer rettet direkte mod personer med handicap. For

det andet består den af ministeriernes arbejde med at tage hensyn til personer med handi-

cap i deres generelle opgavevaretagelse, dvs. at ministerierne i arbejdet med de lovforslag,

strategier og projekter, der retter sig mod borgere i almindelighed, inddrager handicaphen-

syn. Derudover handler beretningen om rammerne for den samlede danske handicapind-

sats. I den forbindelse inddrages henholdsvis Indenrigs- og Socialministeriet og Økonomi-

og Erhvervsministeriet i kraft af deres rolle som handicapkoordinerende ministerium.

2. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen af egen drift i oktober 2008.

3. I 1993 tiltrådte Danmark FN’s ”Standardregler om lige muligheder for handicappede”, og

Folketinget vedtog et beslutningsforslag (B43) om ligebehandling af personer med handicap.

Dette understregede, at målet for den danske handicappolitik er at skabe muligheder for per-

soner med handicap for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Dansk

handicappolitik er kendetegnet ved, at den langsigtede målsætning om ligebehandling skal

realiseres gennem kompensation og sektoransvar. Kompensation betyder, at samfundet

skal tilbyde ydelser og hjælpeforanstaltninger for at minimere konsekvenserne af givne han-

dicap, mens sektoransvar indebærer, at alle sektorer har ansvar for at tage hensyn til be-

hovene hos personer med handicap inden for deres sektorområde.

4. 2003 var europæisk handicapår. Det blev markeret med regeringens ”Handlingsplan for

handicapområdet” og et langsigtet mål om at gøre Danmark til et fuldt tilgængeligt samfund.

Med handlingsplanen blev der igangsat en række initiativer fordelt på 5 indsatsområder, her-

under uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Selv om der ikke foreligger nogen samle-

de opgørelser over, hvor langt man er nået i Danmark, findes der indikationer på, at der i

hvert fald inden for indsatsområdet

beskæftigelse og uddannelse

er barrierer for personer

med handicap i forhold til at få adgang til uddannelse og beskæftigelse. Således viste en

undersøgelse fra 2005, at uddannelsesgraden for personer med handicap lå ca. 10-15 %

under uddannelsesgraden for personer uden handicap, mens en anden undersøgelse vi-

ste, at kun 50 % af den del af befolkningen, som har et handicap, var i arbejde i 2007 mod

79 % af den øvrige befolkning.

5. Formålet med undersøgelsen er at undersøge og vurdere, om Undervisningsministeriet,

Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet arbejder målrettet med at sikre ligebe-

handlingen af personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Under-

søgelsen vedrører perioden 2003-2009.

Folketingsbeslutning

B43 fra 1993

”Folketinget henstiller

til alle statslige og kom-

munale myndigheder

samt private virksom-

heder med eller uden

offentlig støtte: At ef-

terleve princippet om

ligestilling og ligebe-

handling af handicap-

pede med andre bor-

gere og at tage hen-

syn til og skabe mulig-

heder for hensigts-

mæssige løsninger

under hensyntagen til

handicappedes behov

i forbindelse med for-

beredelse af beslutnin-

ger, hvor hensyntagen

overhovedet kan kom-

me på tale”.

Handlingsplanen fra

2003 indeholder føl-

gende 5 indsatområ-

der: boliger, beskæf-

tigelse og uddannelse,

tilgængelighed til de

fysiske omgivelser, of-

fentlig forvaltning samt

fritid og livskvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INTRODUKTION OG RESULTATER

6. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Hvilke rammer er der for den samlede handicapindsats?

Har de 3 ministeriers styring af deres konkrete initiativer rettet mod personer med han-

dicap været tilfredsstillende?

Har de 3 ministerier arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap i deres ge-

nerelle opgavevaretagelse, herunder i lovforslag, strategier og projekter?

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet sæt-

ter mange initiativer i gang for at kompensere personer med handicap for de barrie-

rer, de møder, når de tager en uddannelse eller skal i beskæftigelse. Desuden arbej-

der ministerierne med at sikre, at der tages hensyn til personer med handicap i de-

res generelle opgavevaretagelse. Rigsrevisionen finder dog, at ministerierne bør ar-

bejde mere målrettet med at sikre ligebehandling. Ministerierne bør således styrke

deres indsats for at få overblik over behovene hos personer med handicap og på bag-

grund heraf udarbejde mål og handlingsplaner til brug for prioriteringen af deres ini-

tiativer.

Rigsrevisionen anbefaler desuden, at Indenrigs- og Socialministeriet benytter lejlig-

heden i forbindelse med arbejdet med ratificeringen af FN’s handicapkonvention til

at styrke opmærksomheden om den samlede handicapindsats, herunder overvejer,

om der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for handicapområdet. Indenrigs- og

Socialministeriet er enig i, at rammerne for den samlede handicapindsats på stats-

ligt niveau med fordel kan styrkes, og overvejer, hvordan overvågningen af handi-

capkonventionen skal finde sted.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Rammerne for den samlede handicapindsats består af en folketingsbeslutning

fra 1993 (B43) om ligebehandling af personer med handicap, der bygger på mål-

sætningerne fra FN’s standardregler. Derudover bygger handicapindsatsen på

en række overordnede målsætninger i regeringens handlingsplan fra 2003. Til

at koordinere ministeriernes handicapindsats er der udpeget et handicapkoor-

dinerende ministerium, ligesom der er fastlagt en række krav til overvågning

og opfølgning.

•

Målsætningerne for handicapindsatsen bygger på FN’s ”Standardregler om lige

muligheder for handicappede” og er beskrevet i folketingsbeslutning B43 fra 1993

om ligebehandling af personer med handicap. Handicapindsatsen hviler på et sek-

toransvar, hvor både ministerier og kommuner har ansvar for at ligebehandle per-

soner med handicap.

I 2003 blev der udarbejdet en handlingsplan for handicapområdet med det lang-

sigtede mål at gøre Danmark til et fuldt tilgængeligt samfund. Handlingsplanen

indeholdt en række overordnede og langsigtede målsætninger for ligebehandling

og for indsatsen på 5 udvalgte områder. Handlingsplanens initiativer er gennem-

ført, men der er endnu ikke foretaget en samlet evaluering af, om målsætninger-

ne er indfriet.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

I 1999 blev der udpeget et handicapkoordinerende ministerium og nedsat et tvær-

gående ministerudvalg, der i 2002 blev afløst af et embedsmandsudvalg. Ifølge

det nuværende handicapkoordinerende ministerium, Indenrigs- og Socialministe-

riet, består koordineringsopgaven i at sikre, at problematikker vedrørende snitfla-

der og gråzoner tages op politisk, og at de enkelte ministerier fastholdes på deres

sektoransvar. Det nuværende tværministerielle embedsmandsudvalg om handi-

capspørgsmål har til opgave at skabe sammenhæng mellem de initiativer, rege-

ringen iværksætter, herunder identificere og håndtere gråzoner, samt dele viden

mellem ministerierne.

Ifølge folketingsbeslutning B43 skal Det Centrale Handicapråd i samarbejde med

Center for Ligebehandling af Handicappede overvåge vilkårene for personer med

handicap og være opmærksom på tilfælde, hvor der foregår diskrimination, mens

Folketingets Ombudsmand skal følge området og eventuelt meddele påtale.

Danmark har i sommeren 2009 tiltrådt FN’s ”Konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap” fra 2006 og har dermed forpligtet sig til at etablere institutio-

nelle rammer, hvori overholdelsen af konventionens principper skal overvåges,

fremmes og beskyttes. Som et led i etableringen af de nye rammer har Indenrigs-

og Socialministeriet gennemført en række undersøgelser med henblik på at fast-

lægge, hvordan overvågningen af overholdelsen skal finde sted.

•

Ministerierne igangsætter mange forskellige initiativer for at kompensere per-

soner med handicap og fremme deres adgang til uddannelse og beskæftigelse.

Gennemgangen af initiativerne har vist, at ministeriernes styring af de konkrete

initiativer generelt er tilfredsstillende. Ministerierne bør dog i højere grad sikre,

at de iværksatte initiativer tager udgangspunkt i et samlet overblik over proble-

merne på området og en prioritering af, hvilke initiativer der er vigtigst for at

opnå ligebehandling.

•

Ministerierne har i perioden 2003-2008 løbende sat initiativer i gang med det for-

mål at mindske barriererne for, at personer med handicap kan få adgang til ud-

dannelse og beskæftigelse. Det drejer sig om både større og mindre initiativer

vurderet ud fra udgifterne til dem samt deres betydning for personer med handi-

cap.

Ministerierne har i varierende grad omsat de overordnede målsætninger i rege-

ringens handlingsplan til operationelle mål eller handlingsplaner for handicapind-

satsen på deres respektive ministerområder. Beskæftigelsesministeriet har op-

stillet operationelle mål for beskæftigelsesindsatsen over for personer med han-

dicap. Desuden har ministeriet, ligesom IT- og Telestyrelsen under Videnskabs-

ministeriet, udarbejdet handlingsplaner, der dækker dele af deres handicapind-

sats. Undervisningsministeriet og Universitets- og Bygningsstyrelsen under Vi-

denskabsministeriet har derimod ikke konkretiseret de overordnede målsætnin-

ger vedrørende tilgængelighed til uddannelse i mål eller handlingsplaner for de-

res samlede indsats.

Til brug for deres indsats samarbejder de 3 ministerier løbende med handicap-

organisationer, Det Centrale Handicapråd og andre med handicapfaglig viden.

Derudover følger de på forskellige måder udviklingen for personer med handicap

på deres ministerområder via forskningsinstitutioner, rådgivningsenheder o.l.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Ministeriernes initiativer tager generelt udgangspunkt i dokumenterede behov el-

ler problemer, og ministerierne har udarbejdet mål for deres initiativer. Der er end-

videre enkelte eksempler på effektmål.

For så vidt angår de 7 handicappuljer på beskæftigelsesområdet er disse resul-

tater af satspuljeaftaler og velfærdsaftalen. Puljerne består dels af projekter, der

følger direkte af satspuljeaftaler, dels af projekter, der er et resultat af Beskæfti-

gelsesministeriets ansøgningsrunder. Puljerne er i perioden 2003-2008 blevet

udmøntet i ca. 150 projekter, hvoraf den største pulje omfatter over 50 projekter

med forholdsvis forskelligartede bevillingsmodtagere (bl.a. forskellige handicap-

organisationer, jobcentre og kommuner), mens den mindste, der blev oprettet i

2008, kun omfatter 2 projekter. Desuden har nogle puljer brede formål og mål-

grupper, mens andre puljer har mere snævert definerede formål og målgrupper.

Rigsrevisionen vurderer, at det har begrænset gennemsigtigheden af handicap-

indsatsen på beskæftigelsesområdet, at indsatsen har været spredt over så man-

ge forskelligartede puljer med delvist overlappende formål, målgrupper og bevil-

lingsmodtagere.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet de seneste år har

forsøgt at fokusere indsatsen ved øget brug af temaer og målgrupper, og at mini-

steriet planlægger at anvende resultaterne af en evaluering af handicapindsatsen

på beskæftigelsesområdet til at foretage en samlet prioritering af de initiativer, der

sættes i gang.

Ministeriernes opfølgning på de enkelte initiativer fokuserer i de fleste tilfælde på,

om de konstaterede problemer er løst. I mange tilfælde følger ministerierne des-

uden udviklingen på de områder, hvor de har konstateret problemer, dog uden

direkte at forsøge at måle eller vurdere effekten af initiativerne. Endelig er der

ganske få eksempler på, at de forsøger at vurdere effekten af initiativerne.

•

Ministerierne har i de fleste tilfælde arbejdet med at tage hensyn til personer

med handicap i de lovforslag, strategier og projekter, som Rigsrevisionen har

gennemgået. Da ministerierne imidlertid ikke har præciseret, hvordan de vil

prioritere arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap i deres gene-

relle opgavevaretagelse, er det ikke muligt at afgøre, om indsatsen er tilstræk-

kelig.

•

Ingen af de 3 ministerier har udarbejdet strategier for, hvordan de i deres generel-

le opgavevaretagelse vil tilrettelægge arbejdet med at tage hensyn til personer

med handicap. Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet

har dog oplyst, at de vil nedsætte en arbejdsgruppe for at styrke indsatsen for at

medtænke handicaphensyn bredt i styrelsens arbejde.

Der er få eksempler på, at ministerierne har taget konkrete initiativer for at frem-

me, at der tages hensyn til personer med handicap i deres generelle opgavevare-

tagelse. Det gælder især IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, der

dels har oprettet en særlig enhed, som har til formål at sikre tilgængelig informa-

tion og it-tilgængelige offentlige arbejdspladser, dels har udarbejdet en it-tilgæn-

gelighedspolitik, som sætter fokus på tilgængelighed i alle faser af it-projektering.

Derudover har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet retningslinjer for handicap-

vurderinger af lovforslag.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Ministerierne bør ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet sende lovfor-

slag i høring hos de organisationer mv., der vil blive berørt af en lovregulering.

Undervisningsministeriet vurderede i 2008, at over halvdelen af lovforslagene var

relevante at sende i høring hos Det Centrale Handicapråd, mens Beskæftigelses-

ministeriet fandt det relevant at høre rådet i forbindelse med hvert 10. lovforslag.

Rådets bemærkninger førte ikke umiddelbart til ændringer i lovforslagene, men

Undervisningsministeriet har efterfølgende taget en række initiativer for at imøde-

komme de bemærkninger, de fandt relevante.

Selv om strategier og projekter kan have lige så vidtrækkende konsekvenser som

lovforslag for personer med handicap, findes der ikke vejledninger, som fastslår,

at ministerier i udarbejdelsen af strategier og projekter bør høre handicaporgani-

sationer. De 3 ministerier har i varierende grad arbejdet med at tage hensyn til

personer med handicap i de strategier og større projekter fra 2008, som Rigsre-

visionen har gennemgået. Fx har Universitets- og Bygningsstyrelsen inddraget

handicapbrugere i byggeprocessen og sikret, at deres tilgængelighedsstandard

blev overholdt i byggeprojektet ”KU LIFE – Skov og Landskab”, og IT- og Telesty-

relsen har i deres ”Rammeaftale om e-læring” bl.a. indsat krav om, at deres han-

dicapfaglige enhed inddrages i første del af et e-læringsprojekt, så tilgængelighed

tænkes ind fra starten.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

7. Denne beretning handler om ministeriernes indsats for at sikre, at personer med handi-

cap har mulighed for at få en uddannelse og et arbejde på lige fod med andre borgere. De

undersøgte ministerier er Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling (Videnskabsministeriet) samt Beskæftigelsesministeriet. Derudover handler beret-

ningen om rammerne for den samlede handicapindsats. I den forbindelse inddrages hen-

holdsvis Indenrigs- og Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i kraft af deres

rolle som handicapkoordinerende ministerium.

8. I 1993 tiltrådte Danmark FN’s ”Standardregler om lige muligheder for handicappede”, og

Folketinget vedtog et beslutningsforslag (B43) om ligebehandling af personer med handicap.

Hermed blev målet for den danske handicappolitik at skabe muligheder for personer med

handicap for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

9. 2003 var europæisk handicapår. Det blev markeret med regeringens ”Handlingsplan for

handicapområdet” og et langsigtet mål om at gøre Danmark til et fuldt tilgængeligt samfund.

Med handlingsplanen blev der igangsat en række initiativer fordelt på 5 indsatsområder, som

skulle styrke ligebehandlingen for personer med handicap. Der findes ingen samlede opgø-

relser, der viser, hvor langt Danmark er nået i forhold til at sikre personer med handicap lige

muligheder for at deltage i samfundslivet. Der findes imidlertid indikationer på, at der i hvert

fald inden for handlingsplanens ene indsatsområde, beskæftigelse og uddannelse, stadig

er barrierer for personer med handicap, som det fremgår af boks 1.

BOKS 1. ADGANG TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE FOR PERSONER MED HANDICAP

•

Uddannelsesgraden for personer med handicap lå ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens undersø-

gelse fra 2005 10-15 % under uddannelsesgraden for den øvrige del af befolkningen, afhængigt

af handicapdefinitionen.

•

Kun 50,4 % af den del af befolkningen, som har et handicap, var ultimo 2007, ifølge Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd (SFI), i arbejde mod 79 % af den øvrige befolkning.

•

Ca. 19.000 personer med handicap uden arbejde vurderede i 2006, ifølge SFI, at de kunne fun-

gere på det ordinære arbejdsmarked, hvis de i varierende omfang blev kompenseret.

10. Rigsrevisionen vil med denne beretning undersøge, hvordan ministerierne på uddannel-

ses- og beskæftigelsesområdet har arbejdet med at fremme adgangen for personer med

handicap til uddannelse og beskæftigelse i perioden 2003-2008. Derudover undersøges

det, hvilke rammer der er etableret for den samlede danske handicapindsats.

11. Rigsrevisionens beslutning om at iværksætte denne undersøgelse er bl.a. inspireret af

en kongres i 2008 for europæiske rigsrevisioner. Her blev rigsrevisionerne opfordret til at

undersøge handicapområdet med den begrundelse, at området er udgiftstungt, og at der

ofte sættes urealistiske mål for indsatserne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INDLEDNING

Handicapindsatsen

12. Der findes ingen opgørelser over de samlede udgifter for handicapindsatsen, men der

er tale om betragtelige beløb. En af årsagerne til, at det ikke er muligt at opgøre de samle-

de udgifter til handicapindsatsen, er, at indsatsen ikke er entydig og afgrænset. Handicap-

indsatsen består for det første af en række initiativer, der er snævert rettet mod personer

med handicap med det formål at kompensere for deres ulige udgangspunkt. Et eksempel

herpå er Undervisningsministeriets specialpædagogiske støtteordninger for elever og stu-

derende med handicap. For det andet består den af initiativer, hvor personer med handicap

blot udgør en del af målgruppen. Som eksempel herpå kan nævnes Beskæftigelsesministe-

riets aktive beskæftigelsesindsats, der retter sig mod flere målgrupper, herunder personer

med handicap. Et andet eksempel er Videnskabsministeriets indsats vedrørende digitalise-

ring af den offentlige sektor, der retter sig mod samtlige borgere, men hvor it-tilgængelighed

indgår som en del af projektet for at sikre, at også personer med handicap kan anvende den

digitale forvaltning.

13. En anden udfordring ved at få overblik over handicapindsatsen er selve handicapbegre-

bet. Med afsæt i FN’s ”Standardregler om lige muligheder for handicappede” bruger man i

Danmark et samfundsrelateret handicapbegreb. Begrebet understreger, at et handicap ikke

knytter sig isoleret til den enkelte person, men opstår i mødet mellem en person med en

funktionsnedsættelse og omgivelserne. Formålet med dette begreb er at sætte fokus på, at

det er omgivelserne, der skal ændres. Brugen af dette handicapbegreb betyder, at gruppen

af personer med handicap ændrer sig med udviklingen i samfundet, og at gruppen derfor

er svær at afgrænse. Der findes således ingen eksakte opgørelser over, hvor mange per-

soner med handicap der findes i Danmark.

14. SFI har forsøgt at opgøre antallet af personer med handicap i relation til arbejdsmarke-

det. Ifølge deres rapport fra 2009 oplyste ca. 18,6 % af den danske befolkning i alderen

16-64 år i 2008, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem som fx ned-

slidning. Erhvervs- og Byggestyrelsen opgjorde i 2005 antallet til at være 7-20 %, afhængigt

af handicapdefinitionen.

Den danske handicappolitik

15. Den danske handicapindsats er karakteriseret ved at være tværsektoriel og decentralt

styret. Udgangspunktet er folketingsbeslutning B43 om ligebehandling af personer med han-

dicap, der bygger på FN’s standardregler fra 1993. Dansk handicappolitik er desuden, iføl-

ge regeringens handlingsplan for handicapområdet fra 2003, kendetegnet ved 3 bærende

principper, der er skitseret i boks 2.

Personer med handi-

cap dækker over en

bred gruppe menne-

sker med meget for-

skellige funktionsned-

sættelser som fx mobi-

litetsnedsættelse,

synsnedsættelse, ord-

blindhed, sindslidelse

(fx angst og spisefor-

styrrelse), udviklings-

forstyrrelser (fx ADHD

og autisme), udvik-

lingshæmning og hjer-

neskade.

BOKS 2. HANDICAPPOLITISKE PRINCIPPER

Ligebehandling:

Personer med handicap skal have mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

fod med ikke-handicappede borgere. Personer med handicap skal have samme rettigheder og plig-

ter som andre.

Kompensation:

Samfundet skal hjælpe personer med handicap ved at tilbyde hjælp for at minimere

konsekvenserne af handicappet.

Sektoransvar:

Alle sektorer skal involveres i handicapindsatsen. Derfor har den sektor, herunder

myndighed, der normalt beskæftiger sig med et område, også ansvaret for, at der tages hånd om

vilkårene på det område for personer med et handicap.

16. Ligebehandling illustrerer den langsigtede målsætning med handicappolitikken, mens

de øvrige 2 principper er midler til at opnå ligebehandling.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INDLEDNING

Formål, metode og afgrænsning

Formål

17. Formålet med undersøgelsen er at undersøge og vurdere, om Undervisningsministe-

riet, Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet arbejder målrettet med at sikre lige-

behandling af personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, samt

hvilke rammer der er etableret for den samlede handicapindsats.

18. Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer for det første på rammerne for handicapind-

satsen. Formålet er her at undersøge, hvilke rammer der er for at sikre personer med han-

dicap lige muligheder for at deltage i samfundet.

19. Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer for det andet på de initiativer, der er rettet

mod at kompensere personer med handicap for deres funktionsnedsættelse på uddannel-

ses- og beskæftigelsesområdet. Formålet er her at vurdere, om Undervisningsministeriet,

Videnskabsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har styret deres initiativer tilfredsstil-

lende, dvs. om ministerierne har mål og en samlet plan for deres indsats på handicapområ-

det, om de har sikret, at deres initiativer tager udgangspunkt i dokumenterede behov, om

de har formuleret mål for initiativerne, og om de har fulgt op på, om målene er indfriet.

20. For det tredje fokuserer Rigsrevisionens undersøgelse på ministeriernes generelle op-

gavevaretagelse på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Formålet er her at undersø-

ge, om og hvordan ministerierne i arbejdet med de opgaver, der omhandler borgere i almin-

delighed, har taget hensyn til behovene hos personer med handicap, hvor det er relevant.

21. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Hvilke rammer er der for den samlede handicapindsats? (kap. III).

Har de 3 ministeriers styring af deres konkrete initiativer rettet mod personer med handi-

cap været tilfredsstillende? (kap. IV).

Har de 3 ministerier arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap i deres ge-

nerelle opgavevaretagelse, herunder i lovforslag, strategier og projekter? (kap. V).

Afgrænsning og metode

22. Beretningen vedrører primært Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, herun-

der IT- og Telestyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen, samt Beskæftigelsesmini-

steriet. Sekundært vedrører beretningen Indenrigs- og Socialministeriet og Økonomi- og

Erhvervsministeriet i kraft af deres rolle som handicapkoordinerende ministerium.

23. Rigsrevisionen undersøger ministeriernes arbejde for at fremme ligebehandlingen af

personer med handicap. Kommunerne yder også en væsentlig indsats for personer med

handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, men kommunernes indsats indgår

ikke i undersøgelsen.

24. Undersøgelsen af ministeriernes konkrete initiativer omfatter initiativer, der er igangsat

i perioden 2003-2008, mens undersøgelsen af, om ministerierne tager hensyn til personer

med handicap i den generelle opgavevaretagelse, alene omfatter initiativer fra 2008. Under-

søgelsen af rammerne for den samlede handicapindsats vedrører desuden 2009.

25. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen holdt møder og brevvekslet med

Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og

Socialministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet samt gennemgået dokumenter fra

dem alle.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

INDLEDNING

26. I forbindelse med kap. III har Rigsrevisionen gennemgået dokumenter vedrørende

FN’s standardregler og FN’s konvention, Økonomi- og Erhvervsministeriets og Indenrigs-

og Socialministeriets rolle som handicapkoordinerende ministerium samt referater fra det

tværministerielle embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål.

27. I forbindelse med kap. IV har Rigsrevisionen gennemgået dokumenter vedrørende 28

konkrete initiativer rettet specifikt mod at kompensere personer med handicap for deres

funktionsnedsættelse, som de 3 ministerier har igangsat i perioden 2003-2008. Dokumen-

terne omfatter bl.a. rapporter, opgavebeskrivelser, projektansøgninger, høringssvar og eva-

lueringer. En oversigt over initiativerne findes i bilag 1.

28. I forbindelse med kap. V har Rigsrevisionen bedt ministerierne redegøre for, hvordan

de sikrer, at der tages hensyn til personer med handicap i deres arbejde rettet mod borgere

i almindelighed. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået dokumenter fra de 3 ministe-

rier vedrørende samtlige lovforslag fremsat i 2008, der efterfølgende er blevet vedtaget,

samtlige strategier samt de 5 største projekter, som ministerierne har arbejdet med i 2008.

Blandt disse strategier og projekter har Rigsrevisionen udvalgt de 2 strategier og/eller pro-

jekter fra hvert ministerium eller styrelse, der vurderes at kunne have konsekvenser for per-

soner med handicap og dermed påvirke ligebehandlingen. Rigsrevisionen har efterfølgen-

de bedt ministerierne om at redegøre for, om de har taget hensyn til personer med handi-

cap i strategierne og/eller projekterne.

29. Rigsrevisionen har endvidere holdt møder med Det Centrale Handicapråd, Center for

Ligebehandling af Handicappede, Danske Handicaporganisationer, Folketingets Ombuds-

mand og SFI. Rigsrevisionen har endelig brevvekslet med de nordiske rigsrevisioner om,

hvorledes sektoransvaret er reguleret og forvaltes i de respektive lande.

30. Beretningen har i udkast været forelagt Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet samt Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet. Alle ministeriernes bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

RAMMERNE FOR DEN SAMLEDE HANDICAPINDSATS

III. Rammerne for den samlede handicap-

indsats

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Rammerne for den samlede handicapindsats består af en folketingsbeslutning fra

1993 (B43) om ligebehandling af personer med handicap, der bygger på målsæt-

ningerne fra FN’s standardregler. Derudover bygger handicapindsatsen på en ræk-

ke overordnede målsætninger i regeringens handlingsplan fra 2003. Til at koordine-

re ministeriernes handicapindsats er der udpeget et handicapkoordinerende mini-

sterium, ligesom der er fastlagt en række krav til overvågning og opfølgning.

31. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke rammer der er for den samlede handicapindsats

i Danmark. Undersøgelsen omfatter en redegørelse for:

•

de politiske målsætninger for handicapområdet

det handicapkoordinerende ministerium og embedsmandsudvalg

krav til overvågning og opfølgning.

De politiske målsætninger for handicapområdet

Indsatsområderne i

FN’s standardregler

omfatter fysisk tilgæn-

gelighed, adgang til

oplysning og kommu-

nikation, uddannelse,

beskæftigelse, ind-

komst og social sikring,

familieliv og personlig

integritet, fritid og sport

samt religion.

32. Den danske handicappolitik bygger på de målsætninger om ligebehandling af personer

med handicap, der er formuleret i FN’s ”Standardregler om lige muligheder for handicappe-

de” fra 1993. FN’s standardregler har til formål at formulere normer, der i lighed med de in-

ternationalt anerkendte menneskerettigheder skal sikre rettigheder og ligestilling for perso-

ner med handicap. Derudover har standardreglerne været medvirkende til at identificere de

indsatsområder, medlemslandene bør være opmærksomme på, når de skal fremme lige-

behandling.

33. Det overordnede politiske formål for den danske handicapindsats kommer til udtryk i

folketingsbeslutning B43 fra 1993. I denne folketingsbeslutning, fremsat af regeringen, hen-

stiller Folketinget til staten, kommuner og private aktører ”at efterleve princippet om ligestil-

ling og ligebehandling af handicappede og at tage hensyn til og skabe muligheder for hen-

sigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med for-

beredelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale”. Folketings-

beslutningen er ikke efterfølgende blevet fulgt op ved at stadfæste målsætningen i lov e.l.

34. Folketingsbeslutning B43 understreger endvidere, at dansk handicappolitik hviler på et

sektoransvar. Sektoransvarlighedsprincippet bunder i tanken om, at ligebehandling kun kan

opnås, hvis hver sektor tager ansvar for at efterleve de handicappolitiske principper på de-

res respektive områder. Således har bl.a. alle ministerier et ansvar for at tage hensyn til vil-

kårene for personer med handicap inden for netop deres område, fx ved at tilbyde kompen-

sation. Der findes ikke en lov, som definerer og fastlægger rammerne for sektoransvarlig-

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

RAMMERNE FOR DEN SAMLEDE HANDICAPINDSATS

hedsprincippet, men der er flere eksempler på, at princippet er blevet integreret i forskellige

sektorlovgivninger.

35. Ud over det overordnede politiske formål i folketingsbeslutning B43 udarbejdede rege-

ringen i 2003 en handlingsplan for handicapområdet. Handlingsplanen fastslog, at det en-

delige mål for handicapindsatsen er et fuldt tilgængeligt samfund, hvor personer med han-

dicap har mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Derudover inde-

holdt handlingsplanen en række overordnede målsætninger på 5 indsatsområder og i alt

26 initiativer fordelt på 7 ministerområder. Alle initiativerne, bortset fra ét, blev igangsat i lø-

bet af 2004. For indsatsområdet beskæftigelse og uddannelse var målsætningerne, at per-

soner, der har evne og vilje til at arbejde, skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet, at der skal

være plads til alle på arbejdsmarkedet, og at personer med handicap skal have samme ad-

gang til uddannelse som andre.

36. Det fremgik af handlingsplanen, at den skulle evalueres i 2004-2005. Økonomi- og Er-

hvervsministeriet udarbejdede i 2004 en redegørelse for de aktiviteter, der var sat i gang i

forbindelse med de enkelte initiativer, hvilke udgifter der var forbundet hermed, og hvordan

de blev finansieret. Mange af regeringens initiativer var flerårige og markerede starten på

en mere langsigtet indsats. Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst, at der ikke siden

2004 er foretaget en evaluering af, om handlingsplanens langsigtede målsætninger er ble-

vet indfriet.

37. I 2006 samlede FN rettighederne for personer med handicap i FN’s ”Konvention om

rettigheder for personer med handicap”. Konventionen pålægger deltagerstaterne at sikre

personer med handicap alle de beskrevne rettigheder ved lovgivning og andre foranstalt-

ninger og fastslår et generelt forbud imod enhver form for diskrimination af personer med

handicap.

38. Danmark underskrev konventionen i 2007, og Folketinget vedtog i maj 2009 en folke-

tingsbeslutning om ratificering af konventionen, hvorefter den trådte formelt i kraft for Dan-

mark i august 2009. Ratificeringen af konventionen indebærer, at Danmark skal oprette in-

stitutionelle rammer, hvori overholdelsen af konventionens principper skal overvåges, frem-

mes og beskyttes, samt redegøre løbende for overholdelsen af konventionen over for den

internationale komité for rettigheder for personer med handicap.

Opsummering

39. Målsætningerne for handicapindsatsen bygger på FN’s ”Standardregler om lige mulighe-

der for handicappede” og er beskrevet i folketingsbeslutning B43 fra 1993 om ligebehand-

ling af personer med handicap. Handicapindsatsen hviler på et sektoransvar, hvor både

ministerier og kommuner har ansvar for at ligebehandle personer med handicap.

40. I 2003 blev der udarbejdet en handlingsplan for handicapområdet med det langsigtede

mål at gøre Danmark til et fuldt tilgængeligt samfund. Handlingsplanen indeholdt en række

overordnede og langsigtede målsætninger for ligebehandling og for indsatsen på 5 udvalg-

te områder. Handlingsplanens initiativer er gennemført, men der er endnu ikke foretaget en

samlet evaluering af, om målsætningerne er indfriet.

Sektoransvar i folke-

skoleloven

Undervisningsministe-

riet har ansvaret for

folkeskoleloven, som

retter sig mod alle børn

i den skolepligtige al-

der. Ministeriet har in-

tegreret hensynet til

børn med handicap i

folkeskoleloven ved at

fastslå, at børn, hvis

udvikling kræver en

særlig hensyntagen

eller støtte, skal have

specialundervisning

og anden specialpæ-

dagogisk bistand.

Det handicapkoordinerende ministerium og embedsmandsudvalg

41. I 1999 blev der udpeget en handicapkoordinerende minister og et tilsvarende ministe-

rium. Desuden blev der nedsat et tværgående ministerielt udvalg om handicapspørgsmål,

som det koordinerende ministerium blev formand for. Med udgangspunkt i FN’s ”Standard-

regler om lige muligheder for handicappede” fik udvalget til opgave at samordne og koordi-

nere regeringens politik på handicapområdet samt at følge op på de initiativer og tiltag, der

blev iværksat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

RAMMERNE FOR DEN SAMLEDE HANDICAPINDSATS

Figur 1 viser, hvilke ministerier der har fungeret som handicapkoordinerende ministerium i

perioden 1999-2009, samt hvilke tværgående koordineringsudvalg der har været nedsat i

perioden.

Figur 1. Organiseringen af den ministerielle koordinering af handicapindsatsen i perioden 1999-2009

Tværgående

ministerudvalg

Tværgående

embedsmandsudvalg

Tværgående

embedsmandsudvalg

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Koordinerende ministerium:

By- og Boligministeriet

Koordinerende ministerium:

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Koordinerende ministerium:

Velfærdsministeriet/

Indenrigs- og Socialministeriet

42. Figur 1 viser, at der under By- og Boligministeriet var udpeget et tværgående minister-

udvalg, som blev afløst af et tværgående embedsmandsudvalg i 2002, da Økonomi- og

Erhvervsministeriet overtog rollen som handicapkoordinerende ministerium. Det tværmini-

sterielle udvalg fungerede indtil ultimo 2007, hvor Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og

Socialministeriet) overtog rollen som handicapkoordinerende ministerium. Ultimo 2008

blev mødeaktiviteten i det tværministerielle embedsmandsudvalg genoptaget. Indenrigs-

og Socialministeriet har oplyst, at ministerierne også koordinerer via forskellige arbejds-

grupper, fx arbejdsgruppen om en fælles tolkeløsning.

43. Den handicapkoordinerende ministers ansvar og opgaver varetages inden for rammer-

ne af sektoransvaret og er ikke præciseret i lov e.l. Ifølge Indenrigs- og Socialministeriet

kan den koordinerende minister i det daglige være med til at sikre, at problematikker, der

skyldes snitflader og gråzoner, tages op politisk, og at de enkelte ministre fastholdes på

deres sektoransvar. Ministeriet har desuden oplyst, at Folketinget ikke har truffet beslutnin-

ger, der tilsidesætter sektoransvaret, ligesom Folketinget ikke har vedtaget lovgivning, der

giver indenrigs- og socialministeren mulighed for at gribe ind i andre ministeriers lovgivning.

44. I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens handlingsplan på handicapområdet blev

der nedsat et tværgående embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål. Ifølge det seneste

kommissorium for udvalgets arbejde er det udvalgets opgave at understøtte og koordinere

en handicappolitik, der afspejler regeringens prioriteringer og bygger på et tydeligt sektor-

ansvar. Konkret indebærer det, at udvalget skal skabe sammenhæng mellem de initiativer,

regeringen iværksætter, herunder identificere og håndtere gråzoner, samt dele viden mel-

lem ministerierne.

Opsummering

45. I 1999 blev der udpeget et handicapkoordinerende ministerium og nedsat et tværgåen-

de ministerudvalg, der i 2002 blev afløst af et embedsmandsudvalg. Ifølge det nuværende

handicapkoordinerende ministerium, Indenrigs- og Socialministeriet, består koordinerings-

opgaven i at sikre, at problematikker vedrørende snitflader og gråzoner tages op politisk,

og at de enkelte ministerier fastholdes på deres sektoransvar. Det nuværende tværministe-

rielle embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål har til opgave at skabe sammenhæng

mellem de initiativer, regeringen iværksætter, herunder identificere og håndtere gråzoner,

samt dele viden mellem ministerierne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

RAMMERNE FOR DEN SAMLEDE HANDICAPINDSATS

Krav til overvågning og opfølgning

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede

46. Ifølge retssikkerhedslovens § 87 har Det Centrale Handicapråd til opgave at følge og

vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap samt rådgive offentlige myndig-

heder. Rådet kan endvidere selv tage initiativ og fremsætte forslag til ændringer i alle anlig-

gender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med

handicap.

47. I folketingsbeslutning B43 henstiller Folketinget til regeringen, at der under rådet opret-

tes en enhed for ligebehandling og formidling, Center for Ligebehandling af Handicappede,

der har til opgave at indsamle og formidle nødvendig information og ekspertise om vilkåre-

ne for personer med handicap og virkningerne af givne handicap. Centret skal desuden

være opmærksom på tilfælde, hvor der foregår diskrimination af personer med handicap,

så rådet kan tage sagen op med den relevante myndighed.

48. Center for Ligebehandling af Handicappede afgiver hvert år ”Status over udviklingen i

ligebehandlingen af handicappede”, hvori centret peger på konkrete områder, hvor perso-

ner med handicap, efter centrets opfattelse, ikke ligebehandles. Som eksempel kan næv-

nes, at centret for perioden 2003-2007 bl.a. har fremhævet tilgængelighed til pengeinstitut-

ter, handicapkompensation i forbindelse med udlandsophold, overgang fra folkeskole til

ungdomsuddannelse og ligebehandling i sygehusenes transplantationspraksis som konkre-

te problemer på handicapområdet. Centret sender årlige statusberetninger til bl.a. Folke-

tinget.

Folketingets Ombudsmand

49. Ifølge folketingsbeslutning B43 skal Ombudsmanden følge udviklingen i ligebehandlin-

gen, ligesom Ombudsmanden kan meddele påtale, hvor det er muligt inden for embedets

kompetence.

50. Ombudsmanden har gennemført inspektioner af den fysiske tilgængelighed for perso-

ner med handicap, behandlet konkrete klagesager vedrørende ligebehandling og rejst sa-

ger ved egen drift, bl.a. om individuelle kørselsordninger og adgangen til DSB’s stationer.

Ombudsmanden har desuden siden regeringens handlingsplan fra 2003 indhentet redegø-

relser fra ministerierne om de initiativer, som ministerierne har sat i gang i forlængelse af

handlingsplanen.

51. For 2007 og 2008 har Ombudsmanden udarbejdet en samlet redegørelse for deres ar-

bejde med ligebehandling af personer med handicap. Redegørelsen sendes bl.a. til ministe-

rierne og Folketingets Retsudvalg.

Overvågning af overholdelsen af FN’s handicapkonvention

52. Med tiltrædelsen af FN’s ”Konvention om rettigheder for personer med handicap” fra

2006 har Danmark forpligtet sig til at etablere institutionelle rammer, hvori overholdelsen af

konventionens principper skal overvåges, fremmes og beskyttes. Som et led i etableringen

af disse rammer har Indenrigs- og Socialministeriet i efteråret 2009 taget følgende 3 initiati-

ver.

53. For det første er Indenrigs- og Socialministeriet i samarbejde med Finansministeriet i

gang med at undersøge, hvordan de eksisterende strukturer på området kan udvikles med

henblik på en beslutning om, hvordan overvågningen af FN’s handicapkonvention skal fin-

de sted. For det andet har Indenrigs- og Socialministeriet bedt et konsulentfirma om at gen-

nemføre en analyse af Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handi-

cappede. For det tredje har Indenrigs- og Socialministeriet tilføjet FN’s handicapkonvention

til det tværministerielle embedsmandsudvalgs arbejdsgrundlag, så udvalget nu også har til

opgave at koordinere centraladministrationens tværgående indsatser vedrørende overvåg-

ningen af FN’s handicapkonvention.

Medlemmerne af Det

Centrale Handicapråd

udpeges af indenrigs-

og socialministeren ef-

ter indstilling fra Dan-

ske Handicaporgani-

sationer, Kommuner-

nes Landsforening,

Danske Regioner, Un-

dervisningsministeriet,

Beskæftigelsesmini-

steriet, Indenrigs- og

Socialministeriet,

Transportministeriet

samt Ministeriet for

Sundhed og Forebyg-

gelse. Derudover er

der sagkyndige fra IT-

og Telestyrelsen, Er-

hvervs- og Byggesty-

relsen samt Kulturmi-

nisteriet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

RAMMERNE FOR DEN SAMLEDE HANDICAPINDSATS

54. Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder på, at regeringen i fe-

bruar 2010 får forelagt et beslutningsgrundlag om, hvordan overvågningen af FN’s handi-

capkonvention skal finde sted. Beslutningsgrundlaget vil i den forbindelse indeholde et for-

slag til ændringer af de eksisterende strukturer på området, bl.a. på baggrund af resulta-

terne af undersøgelsen af Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Han-

dicappede.

Opsummering

55. Ifølge folketingsbeslutning B43 skal Det Centrale Handicapråd i samarbejde med Cen-

ter for Ligebehandling af Handicappede overvåge vilkårene for personer med handicap og

være opmærksom på tilfælde, hvor der foregår diskrimination, mens Folketingets Ombuds-

mand skal følge området og eventuelt meddele påtale.

56. Danmark har i sommeren 2009 tiltrådt FN’s ”Konvention om rettigheder for personer

med handicap” fra 2006 og har dermed forpligtet sig til at etablere institutionelle rammer,

hvori overholdelsen af konventionens principper skal overvåges, fremmes og beskyttes.

Som et led i etableringen af de nye rammer har Indenrigs- og Socialministeriet gennemført

en række undersøgelser med henblik på at fastlægge, hvordan overvågningen af overhol-

delsen skal finde sted.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

IV. Ministeriernes styring af de konkrete

initiativer rettet mod personer med handicap

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Ministerierne igangsætter mange forskellige initiativer for at kompensere personer

med handicap og fremme deres adgang til uddannelse og beskæftigelse. Gennem-

gangen af initiativerne har vist, at ministeriernes styring af de konkrete initiativer ge-

nerelt er tilfredsstillende. Ministerierne bør dog i højere grad sikre, at de iværksatte

initiativer tager udgangspunkt i et samlet overblik over problemerne på området og

en prioritering af, hvilke initiativer der er vigtigst for at opnå ligebehandling.

57. Rigsrevisionen har undersøgt, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet har styret de konkrete initiativer rettet mod personer med handi-

cap tilfredsstillende. For at kunne vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om ministe-

rierne:

•

har målrettet deres initiativer mod at løse de dokumenterede problemer og behov for

personer med handicap i forhold til at få adgang til uddannelse og beskæftigelse

følger op på, om initiativerne har indfriet målene i forhold til at løse de dokumenterede

problemer og behov.

58. Rigsrevisionen har undersøgt i alt 28 konkrete initiativer rettet specifikt mod personer

med handicap, som de 3 ministerier har igangsat i perioden 2003-2008. Tabel 1 viser, hvor-

dan initiativerne fordeler sig på ministerier og typer af initiativer.

Tabel 1. Ministeriernes initiativer i perioden 2003-2008 rettet mod personer med handicap

(Antal)

Initiativer

Love og standarder

Handlingsplaner/strategier

Projekter/puljer

Undervisnings-

ministeriet

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Beskæftigelses-

ministeriet

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

Siden regeringens

handlingsplan i 2003

har ministerierne årligt

skullet redegøre skrift-

ligt til Folketingets Om-

budsmand for de initia-

tiver, som ministerier-

ne har gennemført un-

der handlingsplanens

5 indsatsområder –

herunder uddannelse

og beskæftigelse.

59. Rigsrevisionen har udvalgt initiativerne ved først at gennemgå ministeriernes redegø-

relser til Folketingets Ombudsmand fra perioden 2003-2008, hvori de årligt gør rede for de

initiativer, de har gennemført på handicapområdet. Dernæst har Rigsrevisionen fravalgt

lovforslag, der er en konsekvens af ændringer i andre lovforslag, og initiativer, som enten

har en bredere målgruppe end personer med handicap eller har karakter af vidensopsam-

ling. Efterfølgende har ministerierne godkendt listerne og tilføjet enkelte initiativer, der ikke

fremgik af de oprindelige redegørelser til Ombudsmanden.

60. De 28 projekter beløber sig sammenlagt til ca. 925 mio. kr. Initiativerne omfatter lovfor-

slag med varierende økonomiske konsekvenser, handlingsplaner og strategier med eller

uden tilknyttede bevillinger samt større og mindre puljer og projekter. Bilag 1 viser en over-

sigt over initiativerne, herunder hvornår de er iværksat og afsluttet, samt bevillingerne til de

enkelte initiativer, i det omfang det har været muligt for ministerierne at opgøre disse.

A. Ministeriernes tilrettelæggelse af deres initiativer rettet mod personer med

handicap

61. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne har målrettet initiativerne mod at løse

de dokumenterede problemer og behov for personer med handicap i forhold til at få adgang

til uddannelse og beskæftigelse. Rigsrevisionen har lagt vægt på, at ministerierne har mål

og en samlet plan for ministeriets indsats på handicapområdet, at de enkelte initiativer tager

udgangspunkt i et konkret dokumenteret problem eller kompensationsbehov, samt at initia-

tiverne indeholder mål for, hvordan det dokumenterede behov eller problem skal imødekom-

mes.

Undervisningsministeriets tilrettelæggelse

62. Undervisningsministeriet har ikke operationaliseret den overordnede målsætning i rege-

ringens handlingsplan om, at personer med handicap skal have samme adgang til uddan-

nelse som andre. Ministeriet har således ikke opstillet mål for, hvor meget adgangen til ud-

dannelse for personer med handicap skal fremmes, eller udarbejdet nogen samlet strategi

eller handlingsplan for deres indsats over for personer med handicap.

63. Til brug for deres indsats samarbejder Undervisningsministeriet løbende med interesse-

organisationer på handicapområdet, bl.a. ved at arrangere en årlig handicapkonference i

samarbejde med Danske Handicaporganisationer og gennem medlemskabet af Det Cen-

trale Handicapråd. Derudover rådfører ministeriet sig med forskellige parter, der har en

særlig viden eller bestemte opgaver på handicapområdet, såsom Center for Ligebehand-

ling af Handicappede, VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) un-

der Indenrigs- og Socialministeriet og samrådet for ledere af pædagogiske psykologiske

rådgivninger, som bl.a. rådgiver om elever med særlige behov.

64. Undervisningsministeriet indhenter også oplysninger om udviklingen på handicapom-

rådet gennem Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Danmarks Evalueringsin-

stitut og Danmarks Pædagogiske Universitet, som bl.a. har foretaget 2 undersøgelser om

effekten af specialundervisningsindsatsen. Ministeriet har i efteråret 2009 færdiggjort en

undersøgelse af uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap, som

bl.a. afdækker, hvad der fremmer og hæmmer et vellykket uddannelsesforløb hos børn og

unge med handicap. Undersøgelsen skal ifølge Undervisningsministeriet bl.a. bruges til at

kvalificere undervisning og vejledning af børn og unge med handicap.

65. Undervisningsministeriet har i perioden 2003-2008 fået vedtaget 4 love rettet specifikt

mod personer med handicap. Lovene drejer sig om supplerende SU til studerende med

handicap, om specialpædagogisk bistand i forbindelse med praktikophold og studierejser i

udlandet på de videregående uddannelser, om en ny ungdomsuddannelse til unge med

særlige behov og om specialpædagogisk rådgivning til forældre, der ønsker at træne deres

barn med handicap i hjemmet. Udgifterne til lovene spænder fra nogle få mio. kr. til knap

300 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

66. Derudover har Undervisningsministeriet igangsat 6 projekter og én pulje i perioden

2003-2008. Projekterne er alle finansieret af satspuljemidler, og 4 af dem har til formål at

starte et uddannelsestilbud i henhold til loven om en ungdomsuddannelse til unge med sær-

lige behov. Det 5. projekt er et forsøgsprojekt med opstart og gennemførelse af 3 3-årige

gymnasieforløb for gymnasieelever med Aspergers syndrom, mens det sidste projekt hand-

ler om at digitalisere lydbøger. Puljen retter sig bredt mod forsøgs- og udviklingsprojekter

relateret til uddannelse og handicap, herunder specialundervisning. Undervisningsministe-

riet har bevilget mellem 1 mio. kr. og 4,5 mio. kr. til projekterne i perioden 2003-2008.

67. Undersøgelsen viser, at alle

love

tager udgangspunkt i dokumenterede problemer eller

kompensationsbehov. Alle 4 love indeholder desuden mål for, hvordan det dokumenterede

behov skal imødekommes. Et eksempel herpå er ”Lov om ændring af lov om statens uddan-

nelsesstøtte (L 1225)”, der beskrives i boks 3.

BOKS 3. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (L 1225)

Loven medfører, at studerende med handicap kan få supplerende SU på videregående uddannelser,

så de kompenseres for deres manglende mulighed for at påtage sig et erhvervsarbejde ved siden af

studiet. Tidligere skulle de uddannelsessøgende med handicap søge om supplerende forsørgelse

hos kommunen, som ikke kun vurderede deres studieegnethed, men også deres muligheder for ef-

terfølgende at få arbejde, når de skulle give tilskud. Dermed var der strengere adgangskrav for stu-

derende med handicap end for andre studerende, da de både skulle findes ”egnede” af uddannel-

sesstedet og af kommunen. Undervisningsministeriets mål med loven var at sikre ligebehandling af

de uddannelsessøgende med handicap.

68. Undersøgelsen af Undervisningsministeriets

projekter

viser, at 5 ud af 6 projekter er

startet op på baggrund af dokumenterede behov og indeholder mål for, hvordan initiativet

skal bidrage til at imødekomme de konstaterede behov. For projektet ”Karise Efterskole”,

som er et satspuljeprojekt, gælder imidlertid, at der mangler dokumentation for, at der er

efterspørgsel efter det pågældende uddannelsestilbud. Målene med projektet bunder der-

for ikke i et egentligt behov.

69. ”Forsøgs- og udviklingspuljen på grundskoleområdet” er ikke baseret på konkrete og

dokumenterede behov. Puljen har et overordnet og bredt formål om at støtte forsknings-

og udviklingsaktiviteter inden for specialundervisning af børn, unge og voksne samt uddan-

nelse og handicap, og der er siden 2005 årligt afsat ca. 2 mio. kr. til puljen. Derudover har

Undervisningsministeriet årligt udvalgt et eller flere specifikke formål og målgrupper, som

ministeriet prioriterer. Undervisningsministeriet har ikke formuleret nogen egentlige mål for

puljen.

70. Undervisningsministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at de specifikke formål udpeges

efter en drøftelse i ministeriet af relevante temaer, og at tildelingen af midler er styret af ef-

terspørgslen. Ministeriet giver derfor i første omgang midler til de projekter, der relaterer

sig til de specifikt formulerede formål og derefter til andre projekter, som ministeriet finder

relevante. Rigsrevisionen vurderer, at Undervisningsministeriets fremgangsmåde er hen-

sigtsmæssig i betragtning af, at midlerne til puljen er begrænsede, og at puljens formål er

at være udforskende.

Videnskabsministeriets tilrettelæggelse

71. I regeringens handlingsplan fra 2003 var den overordnede målsætning på it- og teleom-

rådet, at den offentlige forvaltning skal være kendetegnet ved, at handicapegnethed og til-

gængelighed er med i alle overvejelser. På Universitets- og Bygningsstyrelsens område var

målsætningen, at personer med handicap i størst muligt omfang skal have fysisk adgang til

bygninger og anlæg. Disse overordnede målsætninger fra regeringens handlingsplan er ik-

ke operationaliseret i konkrete mål. IT- og Telestyrelsen har dog udarbejdet en handlings-

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

plan for initiativerne på deres område, hvilket ikke er tilfældet for Universitets- og Bygnings-

styrelsen.

72. Til brug for deres indsats er IT- og Telestyrelsen løbende i kontakt med Danske Handi-

caporganisationer i forbindelse med konkrete initiativer. IT- og Telestyrelsen samarbejder

desuden med Danske Handicaporganisationer, Center for Ligebehandling af Handicappe-

de og Hjælpemiddelinstituttet i en følgegruppe om tilgængelighed, ligesom de trækker på

viden fra internationale samarbejdsparter på it-tilgængelighedsområdet. Universitets- og

Bygningsstyrelsen indhenter primært viden om handicapområdet gennem sit samarbejde

med Statens Byggeforskningsinstitut, som har angivet at have kontakt til flere handicapor-

ganisationer.

73. Videnskabsministeriet har i perioden 2003-2008 lanceret 2 standarder, hvoraf den ene

er en tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri, og den anden er en standard for

it-tilgængelighed (”Tilgængelighed som obligatorisk standard”). Derudover har Videnskabs-

ministeriet lanceret en handlingsplan rettet mod at styrke it- og teleindsatsen på handicap-

området (”Handicap ingen hindring”) og en strategi for øget opmærksomhed om tilgænge-

ligheden af it-baserede arbejdsværktøjer i det offentlige. Til handlingsplanen er knyttet en

bevilling på 12 mio. kr.

74. Endelig har Videnskabsministeriet igangsat 4 projekter. Bevillingerne til projekterne lig-

ger mellem 0,1 mio. kr. og 6 mio. kr. Det drejer sig om prissætning af, hvad det koster at

opdatere Universitets- og Bygningsstyrelsens bygninger til den gældende tilgængeligheds-

standard, en kortlægning af tilgængeligheden på offentlige hjemmesider, udvikling af et pro-

gram til talegengivelse samt oplæsningstjenesten ”Adgang for alle”.

75. Undersøgelsen viser, at Videnskabsministeriets

standarder

tager udgangspunkt i et

dokumenteret behov. Begge standarder indeholder desuden mål for, hvordan de skal imø-

dekomme det dokumenterede behov. Derudover viser undersøgelsen, at Videnskabsmini-

steriets

handlingsplan

strategi

tager udgangspunkt i nogle dokumenterede behov og in-

deholder mål for, hvordan behovene skal imødekommes.

76. Undersøgelsen viser videre, at alle

projekterne

tager afsæt i dokumenterede behov og

indeholder mål for, hvad initiativerne skal bidrage med for at imødekomme disse. Boks 4 vi-

ser et initiativ, ”Kortlægning af it-tilgængeligheden i Danmark” fra 2008, der imødekommer

et identificeret kompensationsbehov.

BOKS 4. KORTLÆGNING AF IT-TILGÆNGELIGHEDEN I DANMARK

En undersøgelse i 2006 viste problemer med it-tilgængeligheden for personer med handicap på of-

fentlige hjemmesider. IT- og Telestyrelsen igangsatte derfor en kortlægning i 2008 med det formål

at undersøge, om de offentlige hjemmesider efterlevede de kriterier, der er opstillet i standarden om

it-tilgængelighed. Desuden blev de offentlige institutioner tilskyndet til at forbedre deres it-tilgænge-

lighed, bl.a. ved krav om offentliggørelse af resultaterne på www.webtjek.itst.dk. Det er planen, at

der skal foretages kortlægninger hvert 2. år.

Beskæftigelsesministeriets tilrettelæggelse

77. Beskæftigelsesministeriet har operationaliseret regeringens overordnede målsætnin-

ger om, at personer med handicap skal hjælpes ind og fastholdes på arbejdsmarkedet, i

en handlingsplan fra 2004, ”Handicap & Job”, der også indeholder effektmål for stigningen

i beskæftigelsen for personer med handicap. Handlingsplanen indeholder endvidere en

række konkrete initiativer. Herudover har ministeriet igangsat en række initiativer i perio-

den 2003-2008, som ikke indgår i handlingsplanen. Handlingsplanen er nærmere beskre-

vet i boks 5.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

78. Beskæftigelsesministeriet følger handicapområdet gennem et tæt samarbejde med Dan-

ske Handicaporganisationer og medlemskabet af Det Centrale Handicapråd. Ministeriet har

desuden oprettet specialfunktionen for job og handicap, der skal informere og rådgive job-

centre mfl. med det formål at styrke beskæftigelsesindsatsen over for personer med handi-

cap. Derudover udfører SFI løbende undersøgelser for Beskæftigelsesministeriet om han-

dicap og beskæftigelse, bl.a. rapporterne ”Handicap og beskæftigelse – udviklingen mel-

lem 2002-2005” (2006), ”Handicap og beskæftigelse – regionale forskelle” (2007) og ”Han-

dicap og beskæftigelse – udviklingen mellem 2002 og 2008” (2009). Endelig har ministeriet

netop foretaget en evaluering af ministeriets handicapindsats, som afdækker, hvilke barrie-

rer personer med handicap oplever i forhold til arbejdsmarkedet, samt hvordan organiserin-

gen, reglerne om kompensation og den aktive beskæftigelsesindsats understøtter beskæf-

tigelsen blandt personer med handicap.

79. Beskæftigelsesministeriet har i perioden 2003-2008 fået vedtaget én lov rettet specifikt

mod personer med handicap. Loven har til formål at give personer med psykiske handicap

mulighed for at få en personlig assistent på arbejdspladsen. Derudover har ministeriet lan-

ceret en handlingsplan, der sigter mod at få flere personer med handicap i arbejde. Endelig

forvalter ministeriet 7 puljer, som har til formål at få personer med handicap i arbejde og at

fastholde dem på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at give støtte til udvikling af nye metoder og

redskaber. Bevillingen til lovforslaget udgjorde ca. 30 mio. kr. for perioden 2007-2008, mens

bevillingen til handicappuljerne udgjorde ca. 315 mio. kr. for perioden 2003-2008.

80. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets ”Lov om ændring af lov om kompensation

til handicappede i erhverv mv. (L 495)” viser, at

loven

tager udgangspunkt i et dokumente-

ret kompensationsbehov. Beskæftigelsesministeriet har desuden opstillet mål for, hvordan

de dokumenterede behov skal imødekommes.

81. Undersøgelsen viser endvidere, at

handlingsplanen

”Handicap & Job” er iværksat på

baggrund af dokumenterede behov, og at den indeholder konkrete målsætninger om en

øget beskæftigelse blandt personer med handicap, som vist i boks 5.

BOKS 5. HANDLINGSPLANEN ”HANDICAP & JOB”

Handlingsplanen tager udgangspunkt i en undersøgelse fra SFI, der viser, at langt flere personer

med handicap kan komme i arbejde, og at virksomheder og jobcentre ikke i tilstrækkelig grad ken-

der til de muligheder, lovgivningen rummer for at hjælpe personer med handicap på arbejdspladsen.

Handlingsplanen indeholder konkrete effektmål, herunder:

•

Antallet af personer med handicap i job skal stige med 2.000 pr. år.

•

Andelen af virksomheder, som har personer med handicap ansat, skal stige med 1 % pr. år.

•

Virksomheder og personer med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til mulighederne

for at få støtte eller hjælpemidler på arbejdspladsen.

82. Med hensyn til Beskæftigelsesministeriets

puljer

rettet mod personer med handicap vi-

ser undersøgelsen, at 6 ud af 7 puljer er et resultat af de årlige satspuljeaftaler. Derudover

er puljen ”Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne” en del af velfærds-

aftalen. De 7 puljer er i perioden 2003-2008 udmøntet i ca. 150 projekter, der enten følger

direkte af satspuljeaftaler eller, for 4 puljers vedkommende, er et resultat af ministeriets an-

søgningsrunder.

83. Den største pulje blev i perioden 2003-2008 udmøntet i over 50 projekter med forholds-

vis forskelligartede bevillingsmodtagere (bl.a. forskellige handicaporganisationer, jobcentre

og kommuner), mens den mindste, der blev oprettet i 2008, kun omfatter 2 projekter.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

84. Nogle puljer, fx ”Støtte til handicappede” og ”Styrket indsats for personer med handicap”,

har brede formål (at yde en særlig indsats for personer med handicap med henblik på ind-

slusning på det ordinære arbejdsmarked eller at fremme, at personer med handicap opnår

eller bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet) og en bred målgruppe (personer med handi-

cap). Andre puljer, fx ”Førtidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet”, ”Initiativer for per-

soner med psykiske lidelser” og ”Et markant løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voks-

ne”, indeholder mere snævre mål (fx markant løft i læse-, skrive-, og regneindsatsen) og

en mere snæver målgruppe (fx førtidspensionister eller personer med psykiske lidelser).

85. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet i de seneste år har forsøgt at fokuse-

re indsatsen ved øget brug af temaer og målgrupper, og at styrelsen i de kommende år vil

prioritere en mere samlet og målrettet udmøntning af puljerne. Ministeriet har endvidere op-

lyst, at det planlægger at anvende resultaterne af evalueringen af ministeriets handicapind-

sats til at foretage en samlet prioritering af de initiativer, der sættes i gang.

Vurdering

86. Ministerierne har i perioden 2003-2008 løbende sat initiativer i gang med det formål at

mindske barriererne for, at personer med handicap kan få adgang til uddannelse og beskæf-

tigelse. Det drejer sig om både større og mindre initiativer vurderet ud fra udgifterne til dem

samt deres betydning for personer med handicap.

87. Ministerierne har i varierende grad omsat de overordnede målsætninger i regeringens

handlingsplan til operationelle mål eller handlingsplaner for handicapindsatsen på deres re-

spektive ministerområder. Beskæftigelsesministeriet har opstillet operationelle mål for be-

skæftigelsesindsatsen over for personer med handicap. Desuden har ministeriet, ligesom

IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, udarbejdet handlingsplaner, der dækker

dele af deres handicapindsats. Undervisningsministeriet og Universitets- og Bygningsstyrel-

sen under Videnskabsministeriet har derimod ikke konkretiseret de overordnede målsæt-

ninger vedrørende tilgængelighed til uddannelse i mål eller handlingsplaner for deres sam-

lede indsats.

88. Til brug for deres indsats samarbejder de 3 ministerier løbende med handicaporganisa-

tioner, Det Centrale Handicapråd og andre med handicapfaglig viden. Derudover følger de

på forskellige måder udviklingen for personer med handicap på deres ministerområder via

forskningsinstitutioner, rådgivningsenheder o.l.

89. Ministeriernes initiativer tager generelt udgangspunkt i dokumenterede behov eller pro-

blemer, og ministerierne har udarbejdet mål for deres initiativer. Der er endvidere enkelte

eksempler på effektmål.

90. For så vidt angår de 7 handicappuljer på beskæftigelsesområdet er disse resultater af

satspuljeaftaler og velfærdsaftalen. Puljerne består dels af projekter, der følger direkte af

satspuljeaftaler, dels af projekter, der er et resultat af Beskæftigelsesministeriets ansøg-

ningsrunder. Puljerne er i perioden 2003-2008 blevet udmøntet i ca. 150 projekter, hvoraf

den største pulje omfatter over 50 projekter med forholdsvis forskelligartede bevillingsmod-

tagere (bl.a. forskellige handicaporganisationer, jobcentre og kommuner), mens den mind-

ste, der blev oprettet i 2008, kun omfatter 2 projekter. Desuden har nogle puljer brede for-

mål og målgrupper, mens andre puljer har mere snævert definerede formål og målgrupper.

91. Rigsrevisionen vurderer, at det har begrænset gennemsigtigheden af handicapindsat-

sen på beskæftigelsesområdet, at indsatsen har været spredt over så mange forskelligar-

tede puljer med delvist overlappende formål, målgrupper og bevillingsmodtagere.

92. Rigsrevisionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet de seneste år har for-

søgt at fokusere indsatsen ved øget brug af temaer og målgrupper, og at ministeriet plan-

lægger at anvende resultaterne af en evaluering af handicapindsatsen på beskæftigelses-

området til at foretage en samlet prioritering af de initiativer, der sættes i gang.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

B. Ministeriernes opfølgning på deres initiativer rettet mod personer med

handicap

93. Rigsrevisionen har undersøgt, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet har fulgt op på, om initiativerne har indfriet målsætningerne om

at løse de dokumenterede problemer og behov for personer med handicap i forhold til de-

res adgang til uddannelse og beskæftigelse. Rigsrevisionen har lagt vægt på, at ministeri-

erne har fulgt initiativet og indsamlet data og viden om resultaterne af initiativet, og at mini-

sterierne har opgjort, om de afsluttede initiativer har løst de dokumenterede problemer og

behov. I den vurdering har Rigsrevisionen taget højde for, at det ikke er meningsfuldt at fo-

retage en evaluering i forbindelse med alle initiativer.

Undervisningsministeriets opfølgning

94. Undersøgelsen viser, at Undervisningsministeriet følger

lovene

”Lov om ændring af lov

om statens uddannelsesstøtte (L 1225)” og ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov (L 564)” ved hjælp af statistikker og evalueringsrapporter. Derudover plan-

lægger ministeriet at følge ”Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler mv.

(L 549)” (hjemmetræning af børn med handicap) fra 2008.

95. I bemærkningerne til loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og lo-

ven om hjemmetræning af børn med handicap fremgår det desuden, at de skal tages op til

revision. Undervisningsministeriet planlægger således at følge op på, om lovene har løst

de dokumenterede problemer og behov ved hjælp af en forældretilfredshedsundersøgelse

og evalueringer. Boks 6 viser, hvordan Undervisningsministeriet planlægger at følge ”Lov

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov”.

BOKS 6. LOV OM UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (L 564)

Loven om ungdomsuddannelsen skal tages op til revision i folketingsåret 2011/12, og Undervisnings-

ministeriet har fastlagt, at loven skal evalueres løbende indtil da. Første del af evalueringen lå klar i

2008 og havde primært fokus på, hvordan kommunerne har implementeret uddannelsen, fx hvor

mange unge der var blevet optaget på uddannelsen, om kommunerne havde udarbejdet en uddan-

nelsesplan for eleverne, hvilken type undervisning eleverne var blevet tilbudt, og hvilke omkostnin-

ger kommunerne havde haft. I den fortsatte evaluering vil der være fokus på, hvor mange unge der

deltager i uddannelsen og indholdet af den uddannelse, de modtager.

96. Loven om supplerende SU til studerende med handicap følger ministeriet gennem sta-

tistikker om antallet af modtagere af forsørgelse og antallet af afslag.

97. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke følger loven om specialpædago-

gisk støtte i forbindelse med praktikophold og studierejser i udlandet. Undervisningsministe-

riets begrundelse er, at ministeriet ikke bliver involveret i uddannelsesstedernes tilrettelæg-

gelse af ophold i udlandet, og at de studerende, der modtager denne støtte, ikke bliver re-

gistreret. Undervisningsministeriet følger imidlertid området mere generelt, i og med at mi-

nisteriet registrerer, hvor mange studerende der i det hele taget modtager specialpædago-

gisk støtte, og hvilke typer af handicap de fordeler sig på. Da lovens formål vedrører en min-

dre del af et område, som Undervisningsministeriet i øvrigt følger, vurderer Rigsrevisionen,

at det er rimeligt, at ministeriet ikke isoleret følger udviklingen i antallet af studerende, der

benytter sig af at tage deres specialpædagogiske støtte med til udlandet.

98. Derudover viser undersøgelsen, at Undervisningsministeriet har lagt op til, at de 6

pro-

jekter

skal følges. Således fremgår det af projektansøgningerne eller bevillingsbrevene til

5 af projekterne, at bevillingsmodtagerne efter hvert projektår skal offentliggøre en rapport,

som opsummerer projektets formål, forløb og erfaringer. Undervisningsministeriet følger det

6. projekt, ”Digitalisering af lydbøger”, ved, at foreningen, der gennemfører projektet, årligt

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

skal informere ministeriet om processen med at overgå fra kassettebånd til digital indlæs-

ning af lydbøger. Derudover vil projektet vedrørende et forsøg med ”Gymnasieforløb til ele-

ver med Aspergers syndrom” som det eneste projekt blive evalueret.

99. Endelig bliver ”Forsøgs- og udviklingspuljen på grundskoleområdet” ikke fulgt som en

samlet pulje, men Undervisningsministeriet stiller krav om, at der for de enkelte projekter

udarbejdes en evaluering eller rapport, som efterfølgende offentliggøres, hvilket Rigsrevi-

sionen vurderer er tilstrækkeligt i betragtning af projekternes og puljens størrelse.

Videnskabsministeriets opfølgning

100. Undersøgelsen viser, at Videnskabsministeriet følger de 2

standarder

løbende. Stan-

darden for it-tilgængelighed bliver fulgt gennem kortlægningerne af tilgængeligheden på de

offentlige hjemmesider. IT- og Telestyrelsen har oplyst, at styrelsen på baggrund af kortlæg-

ningen fra 2008, som viste, at der stadig er problemer med tilgængeligheden, har igangsat

en større informationsindsats i 2009 i stat, regioner og kommuner. Standarden for undervis-

ningsbyggeri bliver også fulgt, hvilket illustreres i boks 7.

BOKS 7. STANDARD FOR TILGÆNGELIGHED TIL UNDERVISNINGSBYGGERIER

Universitets- og Bygningsstyrelsen følger løbende indholdet af standarden for undervisningsbyggeri

ved at modtage bemærkninger fra byggesager og brugere, herunder de studerendes handicaporga-

nisationer. Universitets- og Bygningsstyrelsen videregiver bemærkningerne til Statens Byggeforsk-

ningsinstitut, som Universitets- og Bygningsstyrelsen samarbejder med. Statens Byggeforsknings-

institut har kontakt til både rådgivere, leverandører og udførende i byggebranchen samt til interesse-

grupper som bl.a. handicaporganisationerne. Statens Byggeforskningsinstitut bearbejder bemærk-

ningerne, som eventuelt fører til ændringer i standarden.

101. Undersøgelsen viser desuden, at Videnskabsministeriet har evalueret sin

handlings-

plan

”Handicap ingen hindring” og vurderet resultaterne af den, mens

strategien

om it-base-

rede arbejdsværktøjer fra 2008 endnu ikke bliver fulgt.

102. Videnskabsministeriet har fulgt

projekterne

”Udvikling af talegengivelse på dansk” og

”Adgang for alle” ved at se på anvendelsen af dem. 2 af projekterne, ”Kortlægning af it-til-

gængelighed” og ”Prissætning”, følges ikke. Rigsrevisionen vurderer, at det er tilstrække-

ligt, at Videnskabsministeriet har fulgt 2 af de 4 projekter, da de øvrige 2 projekter udgør

delelementer i arbejdet med ovennævnte standarder om tilgængelighed til undervisnings-

byggeri og it-tilgængelighed.

Beskæftigelsesministeriets opfølgning

103. Undersøgelsen af Beskæftigelsesministeriets opfølgning viser, at ministeriet løbende

følger

loven

”Lov om kompensation til handicappede i erhverv” gennem SFI, som opgør

antallet af personer med handicap, der benytter hjælpemidler og støtteforanstaltninger.

104. Derudover viser undersøgelsen, at Beskæftigelsesministeriet har bedt SFI om at følge

udviklingen i beskæftigelsen blandt personer med handicap og følge op på, om målene i

handlingsplanen

”Handicap & Job” er blevet indfriet. Resultaterne heraf fremgår af boks 8.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES STYRING AF DE KONKRETE INITIATIVER RETTET

MOD PERSONER MED HANDICAP

BOKS 8. OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANEN ”HANDICAP & JOB”

Gennem 4 forskellige undersøgelser fra SFI har Beskæftigelsesministeriet fulgt op på, om målene i

handlingsplanen ”Handicap & Job” er blevet indfriet. SFI har imidlertid ikke foretaget en effektmåling,

så det er ikke muligt at konkludere, om resultaterne skyldes handlingsplanen. Rapporterne viser, at

2 af de 3 målbare mål er blevet indfriet. Således er min. 2.000 flere personer med handicap årligt

kommet i beskæftigelse i perioden 2004-2007, og andelen af virksomheder, der har ansat personer

med handicap, er steget fra 18 % til 22 % i samme periode. Målet om, at virksomheder og personer

med nedsat funktionsevne skal have bedre kendskab til mulighederne for at kombinere handicap og

job, er til gengæld ikke indfriet.

Handlingsplanen er i maj 2009 afløst af en ny handlingsplan med nye effektmål, der bl.a. fokuserer

på psykisk syge og førtidspensionister.

105. Med hensyn til

handicappuljerne

viser undersøgelsen, at Beskæftigelsesministeriet har

fulgt den økonomiske udvikling for de enkelte puljer, men ikke forsøgt at vurdere, i hvilket

omfang målsætningerne for de enkelte puljer er indfriet. Beskæftigelsesministeriet har i den

forbindelse oplyst, at ministeriet er ved at gennemføre en evaluering af projekterne under

de 2 største handicappuljer fra ansøgningsrunden i 2007, som også vil omfatte en række

tværgående temaer til brug for den fremtidige udmøntning af puljerne.

Vurdering

106. Ministeriernes opfølgning på de enkelte initiativer fokuserer i de fleste tilfælde på, om

de konstaterede problemer er løst. I mange tilfælde følger ministerierne desuden udviklin-

gen på de områder, hvor de har konstateret problemer, dog uden direkte at forsøge at må-

le eller vurdere effekten af initiativerne. Endelig er der ganske få eksempler på, at de forsø-

ger at vurdere effekten af initiativerne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

V. Ministeriernes arbejde med at tage hensyn

til personer med handicap i deres generelle

opgavevaretagelse

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Ministerierne har i de fleste tilfælde arbejdet med at tage hensyn til personer med

handicap i de lovforslag, strategier og projekter, som Rigsrevisionen har gennem-

gået. Da ministerierne imidlertid ikke har præciseret, hvordan de vil prioritere arbej-

det med at tage hensyn til personer med handicap i deres generelle opgavevareta-

gelse, er det ikke muligt at afgøre, om indsatsen er tilstrækkelig.

107. Rigsrevisionen har undersøgt, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet arbejder med at tage hensyn til behovene hos personer med han-

dicap i deres generelle opgavevaretagelse.

108. Ministeriernes ansvar for at tage hensyn til personer med handicap i deres generelle

opgaver følger af folketingsbeslutning B43, der henstiller til statslige myndigheder at skabe

muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til personer med handicap i

forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme

på tale. Dette indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for et samfundsområde, og-

så har ansvaret for, at der er tilbud til personer med handicap på dette område (det såkald-

te sektoransvar). Som det fremgår af kap. III, er sektoransvaret ikke præciseret nærmere

fra centralt hold, og det er derfor op til de enkelte ministerier, hvordan dette arbejde skal til-

rettelægges. Rigsrevisionen antager derfor, at det i princippet drejer sig om alle beslutnin-

ger, og har på denne baggrund valgt at fokusere på ministeriernes opgaver, som disse

kommer til udtryk i ministeriernes lovforslag, strategier og projekter.

109. I den forbindelse skelner Rigsrevisionen mellem ministeriernes praksis i forbindelse

med udarbejdelse af lovforslag og deres praksis i forbindelse med forberedelse af strategi-

er og projekter. Dette skyldes, at der for lovforslag eksisterer en vejledning og en generel

praksis i ministerierne om at sende lovforslag i høring hos de berørte parter, hvilket ikke er

tilfældet for strategier og projekter. Vedrørende lovforslag har Rigsrevisionen undersøgt,

hvor mange lovforslag ministerierne har sendt i høring, samt gennemgået både høringsbe-

mærkninger fra Det Centrale Handicapråd og ministeriernes redegørelser herom til folke-

tingsudvalgene (de såkaldte høringsnotater). Rigsrevisionen har imidlertid ikke taget stilling

til, om ministerierne har sendt alle de lovforslag i høring, som var relevante for personer

med handicap, bl.a. fordi dette beror på en handicapfaglig vurdering. Vedrørende strategi-

er og projekter bygger undersøgelsen af disse på ministeriernes egne redegørelser for, om

de har taget hensyn til personer med handicap i de pågældende strategier og projekter.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

110. Undersøgelsen af, hvordan ministerierne arbejder med at tage hensyn til personer

med handicap i deres generelle opgavevaretagelse, omfatter nærmere bestemt en under-

søgelse af, om ministerierne:

•

har strategier e.l., der skal sikre, at der tages hensyn til personer med handicap

sendte deres lovforslag i høring hos Det Centrale Handicapråd i 2008, hvilke bemærk-

ninger rådet havde, samt hvordan ministerierne reagerede på rådets bemærkninger

vurderede konsekvenserne for og tog hensyn til personer med handicap ved udarbej-

delse af strategier og igangsættelse af større projekter i 2008.

A. Ministeriernes strategier og retningslinjer for at tage hensyn til personer

med handicap

111. Rigsrevisionen har undersøgt, om Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet og

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet strategier e.l., der skal sikre, at der tages hensyn

til personer med handicap, når det er relevant. En sådan strategi kunne fx omhandle, hvor-

dan ministeriet skal tilrettelægge arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap.

Ligeledes kunne retningslinjer fx beskrive de enkelte kontorers eller jobfunktioners ansvar

for at vurdere, om det er relevant at tage hensyn til behovene hos personer med handicap,

samt forskellige metoder til at indhente handicapfaglig ekspertise.

112. Undersøgelsen viser, at ingen af de 3 ministerier har strategier e.l. for, hvordan de vil

tilrettelægge arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap. Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen har dog over for Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen har nedsat en arbejds-

gruppe med henblik på at styrke styrelsens indsats ved at medtænke handicaphensyn bredt

i styrelsens arbejde.

113. Der er dog få eksempler på, at ministerierne har taget konkrete initiativer for at frem-

me, at handicaphensyn medtænkes i deres generelle opgavevaretagelse. I IT- og Telesty-

relsen er arbejdet med at sikre it-tilgængelighed for personer med handicap således foran-

kret i Kompetencecenteret it for alle (KIA), der har til formål at sikre tilgængelig information

og it-tilgængelige offentlige arbejdspladser. Derudover har IT- og Telestyrelsen udarbejdet

en it-tilgængelighedspolitik for Videnskabsministeriet, der sætter fokus på tilgængelighed i

alle faser fra forretningsudvikling og behovsanalyse over udbud og udvikling til implemente-

ring og drift. Endelig har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet retningslinjer for handicap-

vurderinger af deres lovforslag ved at stille krav om, at der forud for udarbejdelsen af et

lovforslag skal tages stilling til, hvilke grupper der får gavn af et givent forslag, og hvilke

grupper der eventuelt bliver stillet dårligere som følge af lovforslaget.

114. Ministerierne har derudover oplyst, at arbejdet med at tage hensyn til personer med

handicap på deres ministerområder i praksis er forankret i de kontorer, der forvalter mini-

steriets handicaprettede initiativer. I Undervisningsministeriet varetages arbejdet med per-

soner med handicap således primært af kontoret for specialundervisning, hvor personer

med handicap er en integreret del af målgruppen ”elever med særlige behov”, samt af kon-

toret for specialpædagogisk støtte i SU-styrelsen, der administrerer loven om specialpæ-

dagogisk støtte og det særlige SU-tillæg til personer med handicap. I Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen er arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap koncentreret om-

kring at sikre fysisk tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner i forbindelse med byggepro-

jekter, som varetages af Planlægnings- og Udviklingskontoret. Endelig er arbejdet med at

tage hensyn til personer med handicap i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, strate-

gier og projekter, når det er relevant, i Beskæftigelsesministeriet forankret i Arbejdsmarkeds-

styrelsens kontor for ”Fastholdelse på arbejdsmarkedet”, der har fokus på at fremme, at

bl.a. personer med handicap inkluderes eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Ministeriet

har desuden oplyst, at personer med handicap indgår på lige fod med alle andre målgrup-

per i den beskæftigelsesrettede indsats, hvorfor hensynet til personer med handicap på en

uformel måde er indlejret i ministeriets samlede opgavevaretagelse.

Kompetencecenteret

it for alle (KIA)

blev

nedsat i forlængelse

af handlingsplanen

”Handicap ingen hin-

dring” fra 2003 med

det formål at sikre til-

gængelig information

og tilgængelige offent-

lige arbejdspladser.

KIA skal desuden

medvirke til at påvirke

alle it-politiske initiati-

ver i staten og sikre,

at tilgængelighed

medtænkes, hvor det

er muligt og relevant.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

Vurdering

115. Ingen af de 3 ministerier har udarbejdet strategier for, hvordan de i deres generelle

opgavevaretagelse vil tilrettelægge arbejdet med at tage hensyn til personer med handi-

cap. Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet har dog oplyst, at de

vil nedsætte en arbejdsgruppe for at styrke indsatsen for at medtænke handicaphensyn

bredt i styrelsens arbejde.

116. Der er få eksempler på, at ministerierne har taget konkrete initiativer for at fremme, at

der tages hensyn til personer med handicap i deres generelle opgavevaretagelse. Det gæl-

der især IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, der dels har oprettet en særlig

enhed, som har til formål at sikre tilgængelig information og it-tilgængelige offentlige arbejds-

pladser, dels har udarbejdet en it-tilgængelighedspolitik, som sætter fokus på tilgængelig-

hed i alle faser af it-projektering. Derudover har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet ret-

ningslinjer for handicapvurderinger af lovforslag.

Ministeriernes praksis ved forberedelse af lovforslag

117. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang Undervisningsministeriet, Videnskabs-

ministeriet og Beskæftigelsesministeriet har taget hensyn til personer med handicap i lov-

forslag fra 2008. Rigsrevisionen har i den forbindelse undersøgt, om ministerierne sendte

deres lovforslag i høring hos Det Centrale Handicapråd, hvilke bemærkninger rådet havde,

samt hvordan ministerierne reagerede på rådets bemærkninger.

118. Ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet bør ministerierne sende lovforslag i

høring hos de myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt af en lovregulering,

før lovforslaget fremsættes i Folketinget. Formålet med høringen er i videst muligt omfang

at sikre sig, at lovudkastet ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter er egnet og for-

ventes at ”holde” i praksis, og at de berørte parter inddrages i udarbejdelsen af lovgivning,

som vedrører deres forhold. Derudover fremgår det af vejledningen, at der efter omstændig-

hederne kan være grund til at redegøre for de ligestillingsmæssige konsekvenser for forskel-

lige grupper, herunder aldersgrupper, personer med handicap, etniske grupper, arbejdslø-

se, indkomstgrupper o.l. i de almindelige bemærkninger.

Undervisningsministeriets lovforslag

119. Undersøgelsen viser, at Undervisningsministeriet har sendt 12 af i alt 19 lovforslag fra

2008 i høring hos Det Centrale Handicapråd. Lovforslagene omfatter lovforslag på de for-

skellige uddannelsesområder, lovforslag om Danmarks Evalueringsinstitut, befordringsra-

bat til uddannelsessøgende samt vejledning om uddannelse og erhverv.

120. Blandt de 12 lovforslag har Det Centrale Handicapråd afgivet høringssvar på de 5 lov-

forslag, de finder det relevant at integrere handicaphensyn i. Det drejer sig om lovforslag

vedrørende almen voksenuddannelse og åben uddannelse, erhvervsuddannelserne, folke-

skolen samt vejledning om uddannelse og erhverv. Rådets bemærkninger vedrører bl.a.

retten til at modtage specialpædagogisk støtte, også i forbindelse med videregående ud-

dannelser for personer med handicap, behovet for særlig studievejledning for personer

med handicap, behovet for fysisk tilgængelige uddannelsesinstitutioner samt overgangen

fra specialbørnehaver til børnehaveklasser mv.

121. Det fremgår af Undervisningsministeriets høringsnotater til Folketingets Uddannelses-

udvalg, at ingen af Det Centrale Handicapråds bemærkninger gav anledning til ændringer i

lovforslagene. Undervisningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at dette enten skyldtes,

at Det Centrale Handicapråds bemærkninger indebar udgiftskrævende tiltag, som det ikke

var muligt at gennemføre, eller at rådets forslag lå uden for lovens formål. Ministeriet har

dog samtidig oplyst, at ministeriet efterfølgende har imødekommet flere af Det Centrale

Handicapråds bemærkninger. Således har ministeriet fx i juni 2009 taget initiativ til en ny

bekendtgørelse, ifølge hvilken skolefritidsordningen skal oplyse, hvordan de målretter de-

res indsats med støtte til børn med særlige behov.

Det Centrale Handi-

capråd

lægger vægt

på, at lovforslagene

indeholder de nødven-

dige kompensations-

ordninger, har tilstræk-

keligt fokus på sektor-

overgange, sikrer til-

gængelighed, og at de,

der skal implementere

lovforslaget, råder over

den nødvendige handi-

capfaglige ekspertise.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

Videnskabsministeriets lovforslag

122. Undersøgelsen viser, at Videnskabsministeriet har sendt 2 af i alt 6 lovforslag i høring

hos Det Centrale Handicapråd. Lovforslagene vedrører videreanvendelse af den offentlige

sektors information samt konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Det Centrale

Handicapråd har ikke afgivet høringssvar til lovforslagene, fordi rådet vurderede, at det ik-

ke var relevant at integrere handicaphensyn i lovforslagene.

Beskæftigelsesministeriets lovforslag

123. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet har sendt 2 af i alt 19 lovforslag i

høring hos Det Centrale Handicapråd. De 2 lovforslag, som Beskæftigelsesministeriet har

sendt i høring hos Det Centrale Handicapråd, vedrører oprettelse af Ligebehandlingsnæv-

net og sygedagpenge. Det Centrale Handicapråd har afgivet høringssvar til begge lovfor-

slag, og høringssvarene omhandler bl.a. forslag til at gøre Ligebehandlingsnævnet mere

tilgængeligt for personer med handicap og behovet for at oplyse om den eksisterende ret

til refusion af sygedagpenge for personer med handicap.

124. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets høringsnotat til Folketingets Arbejdsmar-

kedsudvalg, at Det Centrale Handicapråds bemærkninger ikke førte til ændringer i lovfors-

lagene. I forbindelse med Ligebehandlingsnævnet skyldtes dette, at Beskæftigelsesmini-

steriet ikke delte rådets bekymringer. Med hensyn til sygedagpenge har Beskæftigelsesmi-

nisteriet efterfølgende oplyst til Rigsrevisionen, at oplysningerne om muligheden for refusi-

on af sygedagpenge allerede fremgår af en række relevante hjemmesider, hvorfor ministe-

riet ikke finder det nødvendigt at oplyse yderligere om denne mulighed.

Vurdering

125. Ministerierne bør ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet sende lovforslag i

høring hos de organisationer mv., der vil blive berørt af en lovregulering. Undervisningsmi-

nisteriet vurderede i 2008, at over halvdelen af lovforslagene var relevante at sende i høring

hos Det Centrale Handicapråd, mens Beskæftigelsesministeriet fandt det relevant at høre

rådet i forbindelse med hvert 10. lovforslag. Rådets bemærkninger førte ikke umiddelbart til

ændringer i lovforslagene, men Undervisningsministeriet har efterfølgende taget en række

initiativer for at imødekomme de bemærkninger, de fandt relevante.

Ministeriernes praksis ved forberedelse af strategier og projekter

126. Rigsrevisionen har undersøgt, om ministerierne ved udarbejdelse af strategier og igang-

sættelse af større projekter har vurderet konsekvenserne for personer med handicap og ta-

get hensyn til personer med handicap i initiativerne. Rigsrevisionen har udvalgt og gennem-

gået de 2 strategier og/eller projekter fra hvert ministerium eller styrelse, der vurderes at

kunne have konsekvenser for personer med handicap og dermed påvirke ligebehandlingen.

127. I modsætning til lovområdet findes der ikke vejledninger, der fastslår, at ministerierne

bør høre handicaporganisationer e.l., når de udarbejder strategier eller udformer projekter.

Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at det kan være lige så relevant at medtænke

handicaphensyn i disse som i lovforslag, hvis målsætningen om at tage hensyn til personer

med handicap, hvor det er relevant, skal indfries. Selv om de ikke på samme måde som lo-

ve skal godkendes af Folketinget, kan de have lige så vidtrækkende konsekvenser for per-

soner med handicap.

Undervisningsministeriets strategier og projekter

128. De udvalgte strategier og projekter på Undervisningsministeriets område er ”Handlings-

plan i forbindelse med evaluering af AMU” og ”Nationalt Center for Kompetenceudvikling”.

129. Undervisningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at ”Handlingsplan i forbindelse

med evaluering af AMU” ikke omhandler personer med handicap, da den evaluering og ef-

terfølgende lovovervågning, som handlingsplanen tager udgangspunkt i, ikke pegede på

problematikker knyttet til adgangen til AMU for personer med handicap.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

130. Med hensyn til ”Nationalt Center for Kompetenceudvikling” har Undervisningsministe-

riet ikke i forbindelse med oprettelsen af centret haft særligt fokus på personer med handi-

cap. Dette skyldes ifølge ministeriet, at der ikke i den kortlægning, der ligger til grund for

centrets oprettelse, er konstateret særlige problemer for personer med fysiske handicap i

forbindelse med deres deltagelse i efter- og videreuddannelse. Til gengæld er der konsta-

teret problemer for personer med manglende færdigheder i at læse, skrive og regne, hvil-

ket der dog er taget hånd om i en anden politisk aftale.

Videnskabsministeriets strategier og projekter

131. De udvalgte strategier og projekter på Videnskabsministeriets område omfatter ”Stra-

tegisk brug af studiearbejdspladser” og byggeprojektet ”KU LIFE – Skov og Landskab” un-

der Universitets- og Bygningsstyrelsen samt ”Vejledning om ministeriernes it-strategier” og

”Rammeaftale om e-læring” under IT- og Telestyrelsen.

132. Universitets- og Bygningsstyrelsen har til Rigsrevisionen oplyst, at styrelsen har været

opmærksom på at medtænkte handicaphensyn i byggeprojektet ”KU LIFE – Skov og Land-

skab”, dels ved at sikre sig, at tilgængelighedsstandarden blev anvendt, dels ved inddragel-

se af handicapbrugere i byggeprocessen.

133. Med hensyn til ”Strategisk brug af studiearbejdspladser” har Universitets- og Bygnings-

styrelsen oplyst, at styrelsen under udarbejdelsen ikke var opmærksom på, at den kunne

være relevant for personer med handicap. Styrelsen har dog efterfølgende vurderet, at den

også burde have omfattet de særlige behov, personer med handicap har, ved indretning af

studiearbejdspladser. Eksemplet i boks 9 viser, hvorfor Universitets- og Bygningsstyrelsen

finder det relevant at medtænke handicaphensyn i ”Strategisk brug af studiearbejdspladser”.

BOKS 9. STRATEGISK BRUG AF STUDIEARBEJDSPLADSER

”Strategisk brug af studiearbejdspladser” har til formål at vise, hvordan indretning og organisering af

studiearbejdspladser på universiteterne kan fremme moderne læringsmetoder og mindske frafald.

Når Universitets- og Bygningsstyrelsen finder det relevant at inddrage behovene hos personer med

handicap, skyldes det bl.a., at en undersøgelse fra De Studerendes Fællesråd viser, at manglende

fysisk tilgængelighed til de videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til at ekskludere stude-

rende med funktionsnedsættelser fagligt og socialt. Således kan manglende inddragelse af behove-

ne hos personer med handicap medvirke til, at deres adgang til uddannelse forringes.

134. IT- og Telestyrelsen har oplyst, at der er taget højde for handicaphensyn i ”Vejledning

om ministeriernes it-strategier”. I vejledningen er der bl.a. henvist til, at det er obligatorisk

for offentlige myndigheder at sikre, at nye it-løsninger i relevant omfang baseres på en ræk-

ke standarder, herunder en standard for hjemmesider og tilgængelighed. Desuden er det

sket ved at opfordre alle ministerier til at udarbejde en tilgængelighedspolitik, fx ved hjælp

af en række tilgængelighedsværktøjer, som styrelsen har udviklet.

135. Med hensyn til ”Rammeaftale om e-læring” har IT- og Telestyrelsen oplyst, at styrelsen

har taget hensyn til personer med handicap i udbudsmaterialet for rammeaftalen, hvoraf

det bl.a. fremgår, at tilbudsgiverne skal vurderes på, om de overholder gældende tilgænge-

lighedsstandarder. Derudover stiller rammeaftalen krav om, at Kompetencecenteret it for

alle (KIA) skal inddrages allerede i første del af projektet for at sikre, at handicaptilgænge-

lighed tænkes med fra starten.

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES ARBEJDE MED AT TAGE HENSYN TIL PERSONER MED HANDICAP

I DERES GENERELLE OPGAVEVARETAGELSE

Beskæftigelsesministeriets strategier og projekter

136. De udvalgte strategier og projekter på Beskæftigelsesministeriets område omfatter

”Handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet” og ”Handlingsplan for nedbringelse af ar-

bejdsulykker”.

137. Med hensyn til ”Handlingsplan til nedbringelse af sygefraværet” har Beskæftigelses-

ministeriet oplyst, at ministeriet har medtænkt handicaphensyn ved at udvide de mulighe-

der, som kommuner kan tilbyde sygemeldte borgere med henblik på tilbagevenden til be-

skæftigelse, så personer med nedsat funktionsevne ikke mister tilknytningen til arbejds-

markedet.

138. Med hensyn til ”Handlingsplan for nedbringelse af arbejdsulykker” har Beskæftigelses-

ministeriet oplyst, at handicaphensyn er medtænkt i arbejdsmiljøloven, i og med at arbejds-

giveren efter loven skal sikre, at de ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sund-

hedsmæssigt forsvarligt. Dermed skal arbejdsgiveren også sikre, at personer med handicap

kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til det

handicap, de måtte have.

Vurdering

139. Selv om strategier og projekter kan have lige så vidtrækkende konsekvenser som lov-

forslag for personer med handicap, findes der ikke vejledninger, som fastslår, at ministerier

i udarbejdelsen af strategier og projekter bør høre handicaporganisationer. De 3 ministerier

har i varierende grad arbejdet med at tage hensyn til personer med handicap i de strategier

og større projekter fra 2008, som Rigsrevisionen har gennemgået. Fx har Universitets- og

Bygningsstyrelsen inddraget handicapbrugere i byggeprocessen og sikret, at deres tilgæn-

gelighedsstandard blev overholdt i byggeprojektet ”KU LIFE – Skov og Landskab”, og IT-

og Telestyrelsen har i deres ”Rammeaftale om e-læring” bl.a. indsat krav om, at deres han-

dicapfaglige enhed inddrages i første del af et e-læringsprojekt, så tilgængelighed tænkes

ind fra starten.

Rigsrevisionen, den 13. januar 2010

Henrik Otbo

/Inge Laustsen

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES KONKRETE INITIATIVER RETTET MOD PERSONER MED HANDICAP

I PERIODEN 2003-2008

Bilag 1. Ministeriernes konkrete initiativer rettet mod personer med handicap

i perioden 2003-2008

Initiativ

Periode

Beskrivelse

Bevillinger i

perioden 2003-2008

(Mio. kr.)

270,5

Undervisningsministeriet:

L 1225 – Lov om ændring af lov om statens

uddannelsesstøtte (tillæg til uddannelses-

søgende i videregående uddannelser med

varig funktionsnedsættelse)

L 1595 – Lov om ændring i lov om SPS ved

videregående uddannelser i forhold til obli-

gatorisk praktikophold og studierejser i ud-

landet

L 564 – Lov om ungdomsuddannelse for un-

ge med særlige behov

L 549 – Lov om ændring af lov om social

service og lov om friskoler mv. (forældres

udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m.)

SKUD-projektet

Karise Efterskole

Helhedstænkning i uddannelsesgarantien for

unge med særlige behov

Fra restgruppe til ressource

Forsøgsprojekt med gymnasieforløb for un-

ge med Aspergers syndrom

Digitalisering af lydbøger

Forsøgs- og udviklingspulje på grundskole-

området

Undervisningsministeriet i alt

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling:

Tilgængelighedsstandard for undervisnings-

byggeri

Tilgængelighed som obligatorisk standard

Handicap ingen hindring

Prissætning

Kortlægning af it-tilgængelighed i Danmark

Fælles strategi for it-baserede værktøjer

Udvikling af talegengivelse på dansk

Adgang for alle

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling i alt

2008

2003

2008-

2008

2003-?

2006-

Standard

Handlingsplan

Projekt

Strategi

Projekt

Ikke særskilt

bevilling

Ikke særskilt

bevilling

12,0

Ikke særskilt

bevilling

0,5

Ikke særskilt

bevilling

6,0

0,4

18,9

2003-

Lov

2006-

Lov

Ikke særskilt

bevilling

2007-

2008-

Lov

270,0

3,9

2007-2009

2008

2008-2011

2007-2011

2007-2009

2005-2008

Projekt finansieret af satspuljemidler

Pulje finansieret af satspuljemidler

2,5

4,0

1,6

1,0

2,8

0,9

4,5

561,7

Statsrevisorerne beretning SB4/2009 - Bilag 1: Beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet

MINISTERIERNES KONKRETE INITIATIVER RETTET MOD PERSONER MED HANDICAP

I PERIODEN 2003-2008

Initiativ

Periode

Beskrivelse

Bevillinger i

perioden 2003-2008

(Mio. kr.)

29,0

Beskæftigelsesministeriet:

L 495 – Lov om ændring af lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv mv.

Handicap & Job

Støtte til handicappede

Arbejdsmarkedstiltag for handicappede

2007

2004-2008

2003-2008

2004-2008

2004, 2005,

2006, 2008

2005-2008

2006-2007

2007-2008

2008-

Lov

Handlingsplan

Udmøntning af satspuljeaftaler

Udmøntning af velfærdsaftalen

Udmøntning af satspuljeaftaler

109,6

101,2

16,9

62,0

10,7

11,0

4,2

344,6

925,2

Førtidspensionisters tilknytning til arbejds-

markedet

Styrket indsats for personer med handicap

Personlig assistance til personer med psyki-

ske lidelser

Et markant løft i læse-, skrive- og regne-

indsatsen for voksne

Initiativer for personer med psykiske lidelser

Beskæftigelsesministeriet i alt

De samlede bevillinger på de 3 minister-

områder

Det har ikke været muligt at skaffe bevillingstal, hvorfor beløbet i stedet er de faktiske udgifter til handicaptillægget i perioden

2003-2008.

Finanslovskonto 17.49.13.10.

Finanslovskonto 17.49.15.

Finanslovskonto 17.49.22.10.

Finanslovskonto 17.49.14.10.

Finanslovskonto 17.49.13.40.

Finanslovskonto 17.46.70.50.

Finanslovskonto 17.49.16.10.